Nyhed/Pressemeddelelse
Åben dør-ordning lukkes
19. december 2023
Regeringen har undersøgt alle muligheder for at justere åben dør-ordningen
for at få mere havvind inden 2030. Det har ikke vist sig at være muligt på en
måde, som med sikkerhed ville give en hurtigere udbygning af havvind. Der-
for må ordningen nu endegyldigt lukkes for nye kommercielle projekter, og
yderligere tre ansøgninger vil få afslag. Det er fortsat aftalt at muliggøre grøn
strøm nok til ca. 30 millioner danske og europæiske husstande i 2030.
Siden sagsbehandlingen af havvindsprojekterne på åben-dør ordningen i februar
blev sat i bero, har regeringen tryktestet alle muligheder for at justere modellen.
Intentionen har hele vejen igennem været at sikre mere ny havvind inden 2030 og
helst allerede i 2028. Flere aktører i branchen vurderede, at dette var muligt under
ordningen.
Det har imidlertid ikke vist sig muligt at justere åben dør-ordningen inden for ram-
merne af EU-reguleringen på en måde, som ville give en hurtigere havvindsudbyg-
ning.
Energistyrelsen vil derfor nu give afslag på de tre tilbageværende kommercielle an-
søgninger på Vikinge Banke, Kadet Banke og Paludan Flak, og åben dør-ordnin-
gen vil blive lukket med lov.
Sagsbehandlingen fortsætter på de åben dør-projekter, som er langt fremme og al-
lerede har fået tilladelser i en anden markedssituation, på levetidsforlængelser og
på tilladelse til repowering og test.
”Vi har tryktestet alle muligheder for at justere åben-dør ordningen, så den kunne
bidrage til at sikre mere grøn strøm hurtigt og inden 2030. Det var ønsket fra bran-
chen og fra oppositionens side, da ordningen blev sat i bero. Det har desværre vist
sig ikke at være muligt,”
siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Side 1/2