Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 132
Offentligt
2800349_0001.png
Fra:
Lars Abel <[email protected]>
Sendt:
15. december 2023 11:57
Til:
'Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet' <[email protected]>
Cc:
'Carina Elisabeth Pries Andersen' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; 'Lars Abel' <[email protected]>; 'Jesper Færch
Christensen' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning - henvendelse fra VPI
Til Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard
Varmepumpeindustrien
VPI
vil med denne henvendelse pege på behovet for at få fjernet nedenstående
barrierer for hurtig grøn varmeforsyning.
VPI agter samtidig at sende henvendelsen / opfordringen til medlemmerne af Folketingets KEF-udvalg.
VPI deltager gerne i en dialog om de forskellige temaer.
Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning
Den grønne omstilling i Danmark er nærmest gået i stå!
Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for
hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder. Og
nej
fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer
eller for den klogeste grønne omstilling.
Varmepumpebranchen er klar til at levere grøn omstilling hurtigt og energieffektivt.
Men i Varmepumpeindustrien ser vi flere barrierer, som må ryddes væk, så forbrugerne selv får mulighed
for at træffe selvstændige og ansvarlige beslutninger, som sikrer deres behov for varme og sikrer deres
økonomi - på et oplyst grundlag:
Prisgennemsigtighed:
Forbrugerne skal kende prisen på deres fremtidige opvarmning. Det skal
være muligt at sammenligne, hvad man skal betale, uanset at vi taler om fjernvarme eller individuel
opvarmning.
Vi hører alt for mange eksempler på at husejerne lokkes til fremtidige løsninger (læs: fjernvarme),
som bliver meget dyrere end lovet. Samtidig er der ofte tale om, at forbrugeren skal vente i alt for
lang tid (år), før de reelt kan opstarte med deres nye varmekilde. Fjernvarmen skal forpligtes til at
levere retvisende og bindende data.
Aktuelt oplever vi endda, at der bliver skiftet gaskedler til gaskedler i stedet for den udfasning af
naturgassen, som politisk er besluttet. Det er direkte hul i hovedet, når alle skriger efter hurtig grøn
omstilling. Vi foreslår at udfase naturgassen hurtigere end 2035, så borgerne ikke lokkes til
fejlinvesteringer.
Klar besked om fjernvarme:
Folketinget lovede husholdningerne
”klar besked” –
det var inden
udgangen af 2022. Nu ved udgangen af 2023 venter vi stadig på klarhed om, hvor og hvornår der
kommer fjernvarme, og hvor der skal satses på individuel opvarmning. ”Klar besked” må også
betyde, at forbrugerne ikke bliver tvangsbundet i mange år frem, f.eks. ved at kommuner udlægger
”potentielle” fjernvarmeområder, fordi man har svært ved at beslutte sig, og dermed fastlåser
husejerne i den eksisterende situation. Det er direkte uacceptabelt. Mange fjernvarmeprojekter
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Kopi af henvendelse af 15/12-23 fra Varmepumpeindustrien (VPI) til klima-, energi- og forsyningsministeren om fjernelse af barrierer for hurtig grøn varmeforsyning
2800349_0002.png
blokerer i dag direkte for husejernes valg. Store infrastrukturprojekter tager tid
det ved alle. En
varmepumpe kan installeres på et par dage!
Teknologi-neutral rådgivning:
Myndighederne skal sørge for formidling på en teknologi-neutral
måde
også omkring de individuelle opvarmningsmuligheder. Der er et stor behov for at hjælpe
borgerne til at vælge billige grønne løsninger ud fra en varmekilde-neutral vejledning. Mange
kommuner råder fejlagtigt kun til at vælge fjernvarme
uden at kende pris og tidshorisont.
Energistyrelsens portal ”Spar Energi” må have værktøjer til at sikre objektivitet. Kommunerne skal
samtidig forpligtes til at give neutral information om de forskellige varmetyper.
Genberegning:
Varmepumpeindustrien har tidligere opfordret til at kræve alle
fjernvarmeprojekters økonomi genberegnet, så ingen er i tvivl om samfundsøkonomien og
forbrugernes personlige økonomi. Inflation og prisstigninger har ramt hele varmebranchen. Nye
penge i fjernvarmepuljen i 2024 understreger behovet for genberegning. Skærp også miljøkravene
til fjernvarmen, så vi alle får sikkerhed for, at projekterne reelt fremmer den grønne omstilling, eks.
ved brug af store varmepumper.
Tilskud:
Desværre lykkedes det ikke at bruge politikernes ”Varmepumpepulje 2023” helt op. Man
åbnede for puljen alt for sent på året. Og mange blev forhindret i at søge pga. barriererne ovenfor.
Borgerne lever i usikkerhed, i et marked, som naturligvis også præges af krig, inflation og svingende
gaspriser. Derfor er vores råd: fjern barriererne og giv forbrugerne præcise informationer
og sørg
for at åbne for ”Varmepumpepuljen 2024” tidligst muligt i det nye år. Eller som vi helst ser det: lav
tilskudsmuligheden om til et skattefradrag, så markedet kan udvikle sig løbende hen over året
uden ”stop/go” effekter, og giv alle mulighed for selv at træffe beslutning på et oplyst grundlag.
Social balance:
Politikerne opfordres til at finde forretningsmodeller, som tilgodeser
yderområderne i forhold til investeringen i en varmepumpe.
Sæt husejerne fri
også med hensyn til deres valg af grøn varmeforsyning.
Vi hører gerne ministerens svar/kommentarer til ovenstående.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Lars Abel
Lars Abel
Varmepumpeindustrien I Danmark
Tel: +45 4030 3075
Email:
[email protected]
Åboulevard 7, 1. tv.
DK-1635 Copenhagen V
www.varmepumpeindustrien.dk