Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 127
Offentligt
2798573_0001.png
Opfølgning på Klimaskovfondens foretræde for Klima-, energi- og forsyningsudvalget d. 30/11 2023
Under Klimaskovfondens foretræde for Klima-, energi- og forsyningsudvalget blev der spurgt ind til klimaeffekterne ved skovrejsning i
områder med særlige drikkevandshensyn. Klimaskovfonden har udarbejdet et oplæg til en samlet skovrejsningsindsats som
indeholder fire indsatser for samlet 62.500 ha – både skovrejsningsindsatser og skovrejsning i kombination med udtagning af
lavbundsjorder – og det samlede oplæg er her vedlagt til udvalgets orientering.
Indsatsen kan som nævnt under foretrædet også gennemføres i mindre skala. Eksempelvis vil et kapitalindskud på 100 mio. kr. til
Klimaskovfonden gøre det muligt at rejse 4.000 hektar ny skov i områder med særlige drikkevandshensyn med nedenstående
klimaeffekter i henholdsvis 2030, 2040 og 2050.
Etablering af 4.000 hektar klimarobuste skov i områder med særlige drikkevandshensyn
Klimaskovfonden har i samarbejde med DANVA og Danske Vandværker udviklet en model for skovrejsning for at beskytte
drikkevandet i områder med særlige drikkevandshensyn. Modellen giver lodsejere, som ophører med sprøjtning og gødskning,
mulighed for støtte til skovrejsning fra Klimaskovfonden samt erstatning for tabt dyrkningsværdi fra vandselskaberne. Der tinglyses
fredskovpligt og varig naturbeskyttelse på biodiversitetsarealer (lysåbne arealer og nyetableret urørt skov), som skal udgøre mindst
10% af arealet, men gerne mere.
Indsats
Etablering af 4.000 ha
skov i drikkevands-
områder
Areal i
hektar
4.000
Beløb
100 mio. kr.
Areal i
2030
3.000
T N/år i
2030
45
T CO2/år i
2030
15.000
Areal i
2040
4.000
T N/år i T CO2/år
2040
i 2040
60
26.000
Areal i
2050
4.000
T N/år i
2050
60
T CO2/år i
2050
58.000
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Henvendelse af 8/12-23 fra Klimaskovfonden som opfølgning på foretræde den 30/11-23 om status på fondens bidrag til den danske klimaindsats m.v.
2798573_0002.png
250.000 ha ny, multifunktionel skov i Danmark
–
medfinansieret af
private klimainvesteringer
Opskalering af Klimaskovfondens greb og resultater
Klimaskovfonden kan med et kapitalindskud på 1,5 mia. kr. bidrage til at rejse 62.500 ha skov
over de næste 25 år
–
en fjerdedel af SVM-regeringens mål om 250.000 hektar ny skov i år 2050.
Med skovrejsning i den skala sikres reduktion af ca. 0,5 mio. tons CO2 årligt i 2050. Samtidig vil
fondens bidrag medvirke til at øge det danske biodiversitetsareal, beskytte 40.000 hektar
vigtige drikkevandsoplande, realisere skovrejsningsprojekter med flere arealtiltag, som f.eks.
VE-anlæg, og skabe mere natur til gavn for befolkningens sundhed og livskvalitet. Desuden
reduceres kvælstofudledningen til de danske fjorde og farvande med ca. 938 tons årligt.
Klimaskovfondens bidrag er centreret om fire konkrete indsatser, der udnytter fondens særlige
greb
–
herunder fokus på drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet og andre synergieffekter samt
muligheden for kombinationsprojekter. Indsatserne kan forløses ved et kapitalindskud, som
fonden i kraft af sin forretningsmodel forventes at kunne geare med private midler til en samlet
investering i ny skov på 3,8 mia. kr.
SVM-regeringen har sat et vigtigt og ambitiøst mål om 250.000 ha ny skov bl.a. som et
omkostningseffektivt redskab til at reducere CO2 i atmosfæren og dermed bidrage til regeringens
klimamål. Målet om 250.000 ha ny skov kan også ses i forlængelse af Folketingets vision fra 1989, der
nu udvides med en mere konkret plan for meget mere skov i Danmark.
En målsætning i den størrelse kræver, at mange aktører bidrager: Staten med egne arealer,
kommuner, etablerede lodsejere, nye jordejere (bl.a. private fonde og investorer, der rejser skov
gennem private investeringer) og andre private aktører, der med klimafinansiering kan øge
muligheden for at nå i mål.
Der er imidlertid mange ønsker til brugen af det danske areal og ikke mindst mange udfordringer,
der kræver arealbaserede hensyn: Klima-, miljø- og biodiversitetskrisen bliver stadig mere
nærværende, men der er også markante udfordringer med rent drikkevand, forsyningssikkerhed for
VE samt brug for bæredygtige materialer til byggeriet. Teknologirådet anslår, at der er planer for 140
pct. af det danske areal, hvis man lægger alle ønsker sammen
1
.
Skovrejsning er i sin natur et multifunktionelt redskab, der både optager CO2 og kan beskytte
drikkevandsressourcer, forbedre vandmiljø, øge biodiversitet, give mere rekreativ natur og
klimaeffekter fra bæredygtigt tømmer. Samtidig kan klimaeffekten fra skovrejsning være med til at
forbedre danske landbrugsbedrifters klimaregnskaber. Men knapheden på arealer nødvendiggør en
skovrejsningsindsats, der indtænker flere formål i en langt større skala og samtidig mobiliserer flere
interesser for at sikre hastighed og fremdrift.
Baggrund
Den Danske Klimaskovfond er etableret for netop at accelerere skovrejsningen i Danmark og
udtagningen af lavbundsjorder. Et enigt Folketing har rejst fonden som et fleksibelt redskab, der
både kan mobilisere lodsejere og tiltrække privat finansiering som et supplement til de statslige
midler, der er afsat til skovrejsning. Med en startkapital på 100 mio. kr. har fonden på 18 måneder
gennemført tre ansøgningsrunder og givet tilsagn om støtte til 80 klimaprojekter for 45 mio. kr.
–
ca.
48 pct. af fondens egenkapital.
En større egenkapital vil gøre det muligt for fonden ikke kun at holde sit tempo i skovrejsningen,
men
øge
det gennem støtte til både flere og større projekter. Den øgede hastighed vil samtidig
gøre det muligt at opskalere fondens lager af CO2-enheder og dermed sikre en hurtigere
klimaeffekt, hvilket er væsentligt ift. klimaudviklingen og for at imødekomme en hastigt voksende
efterspørgsel efter troværdige klimaprojekter og klimakreditter.
1
”Danmarks landskab i fremtiden: Kan vi få plads til det hele? Fra rådet til tinget. Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget”.
Nr. 291, maj 2016.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Henvendelse af 8/12-23 fra Klimaskovfonden som opfølgning på foretræde den 30/11-23 om status på fondens bidrag til den danske klimaindsats m.v.
2798573_0003.png
Det globale marked for frivillige klimakreditter anslås at være over 50 mia. dollars værd i 2030
2
, og
EU arbejder på strukturerne for Climate Removal Certificates (CRC), der forventes lanceret i 2028.
Med en standard for salg af klimakreditter fra national skovrejsning i form af frivillige bidrag til den
danske klimaindsats har Klimaskovfonden mulighed for at sikre en tidlig implementering af CRC på
det frivillige, danske carbonmarked
–
og dermed en gearing af statslige midler til skovrejsning.
Klimaskovfonden blev etableret for at bidrage til de danske CO2-reduktionsmål. Det ændrede klima
udfordrer allerede verdens skove, og fondens standard indeholder således både kriterier for
skovrejsningen, der sikrer klimarobuste skove, der vil kunne certificeres af FSC eller PEFC, og hensyn
til andre centrale samfundsværdier såsom biodiversitet gennem bl.a. tinglysning af lysåbne arealer.
Standarden sikrer samtidig en reel og varig klimaeffekt gennem tinglysning af fredskovspligt, og
den demonstrerer, at projekterne er additionelle til andre offentligt støttede initiativer.
Siden etableringen har fonden arbejdet på en række værktøjer, der udspringer af fondens
lovgrundlag, bl.a. en beregningsmodel for CO2-optaget i skovprojekter (projektniveau), en standard
for salg af CO2-enheder fra national skovrejsning og et CO2-register. Fondens fleksible redskaber
har på kort tid etableret en effektiv og efterspurgt tilskudsmodel, som sikrer høj hastighed i
realisering af bl.a. skovrejsning:
•
•
•
•
•
Fonden har i sit opdrag fokus på at realisere flere formål i projekterne herunder særligt fokus
på grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og rekreativitet.
Fonden kan bringe flere metoder i spil på ét projektområde og f.eks. både rejse skov, udtage
lavbundsjord og skabe lysåben natur, hvilket giver en stor fleksibilitet i arealanvendelsen og
et helhedsperspektiv på arealindsatsen, som har været ønsket fra lodsejere.
Fonden kan geare offentlige midler gennem private bidrag og salg af CO2 enheder på det
frivillige carbonmarked. Fondens standard stiller høje krav svarende til internationale
standarder og er derfor et troværdigt produkt til de klimaambitiøse danske virksomheder,
der har sat videnskabsbaserede mål for reduktion af drivhusgasser, og som forventes at stige
markant de næste år.
Fonden har allerede i sine tre ansøgningsrunder mobiliseret både lodsejere, kommuner,
virksomheder, interesseorganisationer og borgere til at bidrage med både jord og privat
medfinansiering til etableringen af projekter, der opfylder flere hensyn og interesser.
Fonden har kort sagsbehandlingstid, som muliggør projektrealisering på blot 6 måneder fra
tilsagn til etablering af skov og udbetaling af støtte, hvilket gør fonden attraktiv for lodsejere
Derudover sikrer en (omvendt) auktionsbaseret tilskudsmodel, at fonden betaler en både
markedsbaseret og omkostningseffektiv pris for klimaprojekterne.
Løsning
En væsentlig andel af de 250.000 ha ny skov bør iværksættes som en multifunktionel arealindsats,
der samtænker flere formål og dermed kan tilvejebringe både arealer og private midler som
supplement til statslige midler. Det er samtidig vigtigt, at regeringens konkrete skovmål og -indsats
sikrer vilkår, der gøder jorden for det frivillige carbonmarked, så et større marked for privat
medfinansiering kan mobiliseres.
Klimaskovfonden peger på fire konkrete indsatser, der samler interesser, hensyn og sektorer, og
som kan accelerere skovrejsning og dermed en naturlig CO2-lagring i Danmark. Fondens potentiale
ift. 250.000 ha ny skov kan forløses ved et kapitalindskud fra f.eks. Den Grønne Fond til at opskalere
fondens afprøvede forretningsmodeller, der i kraft af fondens standard kan øge lageret af salgbare
CO2-enheder og dermed modsvare den stigende efterspørgsel på troværdige klimakreditter.
Udover de nedenfor nævnte klima-, natur- og miljøeffekter vil fondens fire skovrejsningsindsatser
sikre et vigtigt bidrag til vandmiljøet, ved en reduceret udledning af kvælstof til de danske fjorde og
indre farvande. Indsatsen kan fokuseres på hotspots for at få optimeret effekt. Bidraget udgør ca.
938 tons N/år ved fuld indfasning i 2050. Projekterne vil desuden øge muligheder for friluftsliv ved at
belønne lokalisering i områder med behov for skov, og skove med offentlig adgang. Fordelingen
mellem indsatstyperne kan justeres i takt med de reelle implementeringsmuligheder viser sig.
2
“The Taskforce on Scaling Voluntary Carbon Markets (TSVCM)”, with knowledge from McKinsey and sponsored by the
Institute of International Finance (IIF) (2021).
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Henvendelse af 8/12-23 fra Klimaskovfonden som opfølgning på foretræde den 30/11-23 om status på fondens bidrag til den danske klimaindsats m.v.
2798573_0004.png
1)
Skovrejsning på min. 40.000 hektar i vigtige drikkevandsområder
En analyse fra IGN, Københavns Universitet, vurderer, at potentialet for skovrejsning i områder med
drikkevandsinteresser er på mere end 250.000 ha
3
. Klimaskovfondens egne analyser viser, at der
aktuelt er ca. 188.000 ha udpeget som indvindingsoplande for vandselskaber, der ligger i områder,
hvor skovrejsning i kommuneplanerne er ønsket. Fonden arbejder målrettet med synergieffekter ift.
bl.a. drikkevandsbeskyttelse, og ud af fondens portefølje (tre runder) ligger 80 pct. af
skovprojekterne på arealer med særlige drikkevandshensyn. Fonden har sammen med DANVA og
Danske Vandværker udviklet en model for skovrejsning i indvindingsoplande. Den giver lodsejere,
som ophører med sprøjtning og gødskning, mulighed for støtte til skovrejsning fra
Klimaskovfonden samt erstatning for tabt dyrkningsværdi fra vandselskaberne. Med en målrettet
indsats vil Klimaskovfonden kunne finansiere 40.000 ha skov med særlige drikkevandshensyn
–
f.eks. målrettet de geografier, som man nationalt vil prioritere højest ift. drikkevandsbeskyttelse.
I tillæg til ovenstående model kunne man overveje en statslig drikke- eller grundvandsfond, hvor
vandværker kan søge refusion, hvilket ville øge incitamentet yderligere til en fælles indsats.
2)
10.000 hektar skov gennem naturlig tilgroning med valid CO2-effekt
Klimaskovfonden har som krav til sine skovrejsningsprojekter, at der altid skal indgå min. 10 pct.
biodiversitetsarealer pr. projekt
–
heraf skal mindst halvdelen være naturligt eller assisteret naturlig
tilgroet skov med lavt plantetal, som på sigt bliver urørt skov. Biodiversitetsarealerne tinglyses og får
derfor status af varigt beskyttede. Fondens beregningsmodel for CO2-optaget i selvgroet, urørt skov
viser, at det på sigt er en omkostningseffektiv metode til at rejse skov og binde CO2. Naturlig og
assisteret tilgroning som bærende princip i projekter kan bidrage til at imødegå begrænsninger i
planteforsyningen og anses derudover som positivt for biodiversiteten ift. traditionel tilplantning.
Det er også positivt ift. drikkevandsbeskyttelse og kan desuden understøtte ambitioner om mere
beskyttet og strengt beskyttet natur i Danmark jf. EU-mål. Fondens erfaring med naturlig tilgroning
fra 3 ansøgningsrunder er positive, og fonden vurderer, at metoden har et stort potentiale.
3)
5.000 hektar juletræsarealer omlagt til robust klimaskov
Klimaskovfonden får forespørgsler om støtte til skovrejsning på arealer, der p.t. anvendes til
dyrkning af juletræer.
Miljøministeriet skønner, at potentialet for omlægning er ca. 20.000 ha
–
årligt
ca. 200 ha. Brancheorganisationen for juletræer skønner selv 250-500 ha årligt i de første år.
Klimaskovfonden arbejder på en model for konvertering af ca. 375 ha juletræs- og pyntegrøntarealer
årligt de første 5 år og herefter ca. 200 hektar pr. år. En konvertering, hvor de eksisterende træer i et
passende omfang indgår i den nye skov, kan fremme etableringen, da eksisterende træer sikrer
hurtig vækst og skovklima for nyplantede træer. Metoden sikrer samtidig en CO2-pulje på arealet
bedst muligt. Udover krav om indplantning af træer, der kan sikre robuste skove, vil fondens model
indeholde krav til andel af løv- og hjemmehørende træarter, udlægning af arealer til biodiversitet og
forbud mod gødskning og sprøjtning. Arealerne får desuden tinglyst status af fredskov.
4)
7.500 hektar skov
–
i større, sammenhængende landskabsprojekter
Etableringen af ny skov kan med fordel ske som større, sammenhængende landskabsprojekter, der
rummer både skov, genskabte vådområder (f.eks. kombineret med skovrejsning), friluftsliv,
drikkevandsbeskyttelse og andre vigtige arealtiltag, som f.eks. VE-anlæg. Det kan f.eks. tage afsæt i
områder med igangværende, markante strukturforandringer/generationsskifter i landbruget. I dag
har nationale støtteordninger begrænsede muligheder for at samtænke flere hensyn og
landskabstyper i ét projekt. Klimaskovfondens forretningsmodel muliggør imidlertid klima+
projekter, der netop realiserer flere samfundsværdier gennem kombinationer af metoder. Fonden
kan derfor være projektejer for større landskabsprojekter, der inddrager samarbejdspartnere såsom
energiselskaber, vandværker, kommuner, nationalparker og naturfonde, og som realiseres med
udgangspunkt i fondens standard for skovrejsning og kommende standard for lavbund. En større
egenkapital gør det muligt for fonden at håndtere store, sammenhængende projekter bl.a. ved at
erhverve relevante arealer, der kan muliggøre større landskabsprojekter.
3
Københavns Universitet har opstillet 2 eksempelscenarier for skovrejsning på vandindvindingsområder, hvor scenarie 1
identificerer et potentiale på 250.000 ha. KU, IGN, Synergikort, Skovrejsningspotentialet på vandindvindingsområder I
Danmark, 2023.
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Henvendelse af 8/12-23 fra Klimaskovfonden som opfølgning på foretræde den 30/11-23 om status på fondens bidrag til den danske klimaindsats m.v.
2798573_0005.png
For at kunne opskalere skovrejsningen i det angivne omfang vil det være nødvendigt med mindre
lovjusteringer af Lov om den Danske Klimaskovfond, og det vurderes samtidig hensigtsmæssigt at
gøre skovloven mere rummelig og fleksibel.
Løsningsforslagenes samlede økonomi samt bidrag til skov- og klimamål
Klimaskovfonden har udviklet en projekthåndteringsproces, som er afprøvet og klar til opskalering.
En opskalering alene ved hjælp af privat finansiering vil betyde et tempo, som ikke matcher behovet
for handling
–
hverken ift. de 250.000 ha ny skov, klimaudfordringerne eller regeringens klimamål.
Med en større egenkapital kan fonden accelerere skovrejsningen de næste år og både sikre
væsentlige klimaeffekter allerede i 2030 og især frem mod 2050 samt CO2-kreditter (ex-post) i 2030.
Markedet for frivillige klimakreditter udvikler sig også i Danmark, hvor bl.a. 35 virksomheder har
forpligtet sig til net-zero klimamål gennem SBTi
4
. Ser man isoleret på C25-virksomhederne ud af de
35, har de mål om samlet at reducere mindst 167 mio. tons CO2 frem mod 2030. Det giver et stort
potentiale for salg af CO2-enheder
–
ikke mindst ex post-kreditter, som virksomhederne vil
efterspørge, når de når deres målår i 2040/2050. Det vurderes, at Klimaskovfonden i denne periode
kan geare statslige midler med private i forholdet 1:2. Det indebærer en vurdering af, at det private
marked kan bidrage med ca. 2,4 mia. kr. frem mod 2050 til skovrejsning.
Kulstof-
binding CO2
t/ha/år*
første 25 år
9,7
3,3
9,7
9,7
Kvælstof-
reduktion
omfang
kg/ha/år (hektar) i 2050
15,0
15,0
15,0
15,0
40.000
10.000
5.000
7.500
62.500
I alt finan-
siering
(mio. kr.)
2.600
450
325
488
3.863
heraf
privat
marked
(mio. kr.)
1.733
300
325
2.358
Indsatstyper
1. Skovrejsning, drikkevand
2. Naturlig tilgroning
3. Juletræer
4. Landskabsprojekter
I alt
pris/hektar
65.000
45.000
65.000
65.000
heraf statslig
kapitalindskud
867
150
325
163
1.504
Tabel 1.
Indsatstyper i priser og samlet areal. Konvertering af juletræsarealer forventes ikke at kunne medfinansieres af
markedet.
*Klimaeffekten beregnet efter NFI-skovmodeller, IGN/KU 2020. I Danmarks National Inventory Report (NIR) opgøres danske
skoves CO2-effekter inkl. substitutionseffekter mv. Ifm. Klimaskovfondens salg af CO2e indgår den gennemsnitlige,
langsigtede CO2-lagring udregnet med fondens CO2-beregningsmodel. Her medregnes alene det stående lager af
vedmasse samt jordbunden, dødt ved og litter, der kan verificeres på projektarealet
–
tallene vil derfor her være lavere.
Indsatstyper
1. Skovrejsning, drikkevand
2. Naturlig tilgroning
3. Juletræer
4. Landskabsprojekter
I alt
CO2 i alt pr. år i 2050
(t/år)
388.000
33.000
51.000
72.750
544.750
N i alt 2050
(t/år)
600
150
75
113
938
ha/år frem til
2050
1.600
400
200
300
2.500
Tabel 2.
Indsatstyper i samlet CO2- og kvælstofeffekt samt hektar pr. år ved arealomfang i tabel 1.
Opskalering af skovrejsningsindsatsen forudsætter et kapitalindskud fra staten på 1,5 mia. kr. Frem
mod 2030 vil der være et finansieringsbehov på 650 mio. kr. for at etablere 10.000 ha skov. I tillæg
hertil anslås der et finansieringsbehov på 350 mio. kr. for at kunne erhverve 2.000 ha til
gennemførelse af landskabsprojekter. De resterende arealer (8.000 ha) mobiliseres frem mod 2030
gennem tilskud til lodsejere (private, kirker og kommuner). Det samlede finansieringsbehov frem
mod 2030 vil være 1 mia. kr. I samme periode forventer Klimaskovfonden at kunne mobilisere 250
mio. kr. i medfinansiering gennem salg af CO2e og øvrige bidrag. Der vil således være behov for et
kapitalindskud på 750 mio. kr. for at opskalere indsatsen frem mod 2030. Herefter anslås der et
yderligere finansieringsbehov på 750 mio. kr. i perioden 2030-2045.
4
DE og DI opfordrer danske virksomheder til at tilslutte sig retningslinjerne fra Science Based Targets initiative (SBTi) for at
fastsætte og opnå validering for klimamål i overensstemmelse med videnskab og Paris-aftalen.
SBTi’s Net
Zero Standard
kræver, at virksomheder reducerer 90 pct. af deres CO2-emissioner, mens max 10 pct. kan afhjælpes med kompensation.
4