KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 126: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Grøn skattereform, energisyn og energiledelsessystemer)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 126
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24

KEF Alm.del - Bilag 126

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

(Grøn skattereform, energisyn og energiledelsessystemer)

§1

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, som ændret ved [§ 4 i L 26,

fremsat 4. oktober 2023], foretages følgende ændringer:

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn for visse

virksomheder

Energiledelsessystemer og energisyn

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at

visse virksomheder er forpligtede til at indføre et energiledelsessystem

eller til at gennemføre energisyn. Ministeren kan herunder fastsætte regler

om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et

energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

2) Krav til indhold, omfang, offentliggørelse og anvendelse af

kvalificerede eksperter.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning, frister,

anvendelse af relevante standarder og anvendelse af akkreditering- og

certificeringsordninger.

4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et

energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at de omfattede virksomheder afholder de omkostninger, der er forbundet

med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

Klimasyn

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 126: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Grøn skattereform, energisyn og energiledelsessystemer)

UDKAST

§ 16.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at

visse virksomheder er forpligtede til at gennemføre klimasyn med fokus på

at identificere CO

-reducerende tiltag. Ministeren kan herunder fastsætte

regler om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at gennemføre

klimasyn.

2) Krav til indhold, omfang, offentliggørelse og anvendelse af

kvalificerede eksperter.

3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning, frister, anvendelse

af relevante standarder og anvendelse af akkreditering- og

certificeringsordninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at de omfattede virksomheder afholder de omkostninger, der er forbundet

med at gennemføre klimasyn i overensstemmelse med regler udstedt i

medfør af stk. 1.

Godkendelsesordning for eksperter der udfører energisyn eller

klimasyn

§ 17.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

en godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn

omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for godkendelse,

om registrering, administration og tilsyn i forbindelse med

godkendelsesordningen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

bemyndigelse af en institution under ministeret, en anden myndighed, en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at

godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller

klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk.

1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastætte regler om

adgangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed eller en

anden sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget til at

varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Tilsyn og påbud

§ 17 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16,

stk. 1.

UDKAST

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at der kan meddeles påbud vedrørende regler udstedt i medfør af § 15, stk.

1, og § 16, stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en

institution under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at føre

tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1 og til at udstede påbud i

henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyr

§ 17 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn efter regler

udstedt i medfør af § 17 a.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.«

§ 20, stk. 4, nr. 2,

indsættes inden »§ 19, stk. 1«: »§ 17, stk. 2, § 17 a,

stk. 3 og«.

§ 21, stk. 1,

udgår »store«.

§ 22, stk. 1, nr. 2,

udgår »§ 17, stk. 2,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på energisyn med frist for

indberetning før lovens ikrafttræden. For sådanne energisyn finder de

hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om energiledelsessystemer og

energisyn for visse virksomheder

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Gældende national ret

2.1.1.2. Gældende EU-ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om klimasyn for visse virksomheder

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget skal muliggøre implementering af de krav om

energiledelsessystemer og energisyn, der fremgår af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om

energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995

(omarbejdning) (energieffektivitetsdirektivet).

Energieffektivitetsdirektivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til at sikre, at

virksomheder med et stort energiforbrug indfører et energiledelsessystem

eller gennemfører energisyn. Virksomhedens forpligtelse afhænger af deres

energiforbrug. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug

over 85 TJ (terajoule) skal i henhold til energieffektivitetsdirektivet indføre

et energiledelsessystem, og virksomheder med et gennemsnitligt årligt

energiforbrug over 10 TJ vil skulle gennemføre energisyn. Forpligtelserne

skal biddrage til at finde og kortlægge virksomhedernes

omkostningseffektive energieffektiviserings- og besparelsespotentialer,

samt bidrage til, at virksomhederne får et overblik over potentialerne for at

spare på energien og dermed muligheden for at reducere omkostningerne til

energi og øge konkurrenceevnen.

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke virksomheder, der skal indføre

et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn samt de nærmere regler

for dette, herunder bl.a. krav til indhold, frister, rapportering og anvendelse

af standarder og akkreditering- og certificeringsordninger. Med den

foreslåede bemyndigelse sikres grundlaget for, at artikel 11 i

energieffektivitetsdirektivet kan implementeres i dansk ret.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til regler, der skal sikre

gennemførelse af dele af Aftale om Grøn Skattereform for industri m.v., af

24. juni 2022 som blev indgået mellem den daværende regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Det Konservative Folkeparti (Grøn Skattereform 2022). Aftalepartierne

blev med Grøn Skattereform 2022 enige om, at energisynsforpligtelsen

skulle udvides til et klimasyn. Udvidelsen til klimasyn vil indebære, at der

vil være et supplerende fokus på at kortlægge og identificere CO

reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder. Det blev endvidere

aftalt, at der skal indføres krav om gennemførelse af klimasyn for at kunne

modtage omstillingsstøtte som aftalt med Grøn Skattereform 2022. Kravet

skal i kombination med det økonomiske incitament fra CO

-afgiften, der

indfases fra 2025, understøtte, at virksomheder får udarbejdet en

handlingsplan for hel eller delvis grøn omstilling både på kort og længere

sigt.

Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse virksomheder skal

UDKAST

gennemføre et klimasyn med fokus på at identificere CO

-reducerende

tiltag, herunder bl.a. de nærmere regler for krav til indhold, frister,

rapportering og anvendelse af standarder og akkreditering- og

certificeringsordninger. Det forventes, at de virksomheder, der vil blive

forpligtet til at gennemføre klimasyn vil være de samme virksomheder, som

vil blive forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre

energisyn.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om energiledelsessystemer og

energisyn for visse virksomheder

2.1.1. Gældende ret

Der blev indført regler vedrørende energisyn og energiledelsessystemer i

dansk ret med § 1 i lov nr. 345 om ændring af lov om fremme af besparelser

i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og

forskellige andre love af 8. marts 2014. Reglerne sikrede implementering af

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2012/27 om energieffektivitet

af 25. oktober 2012 (energieffektivitetsdirektivet fra 2012). Et omarbejdet

energieffektivitetsdirektiv, hvor kravene vedrørende energisyn og

energiledelsessystemer er ændret, er trådt i kraft den 10. oktober 2023 og

skal være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025.

2.1.1.1. Gældende national ret

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, som

ændret ved [L 26, fremsat 4. oktober 2023] (energispareloven), at store

virksomheder minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det

foregående energisyn skal foretage energisyn på en uafhængig måde ved

kvalificerede eksperter. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at

omfattede virksomheder herudover skal indsende dokumentation til klima-

, energi- og forsyningsministeren om et foretaget energisyn.

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke

finder anvendelse for store virksomheder, der benytter og vedligeholder et

energi- eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ

i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale

standarder, når der som en del af det pågældende ledelsessystem er foretaget

energisyn som nævnt i stk. 1. Det fremgår herudover af bestemmelsen, at

virksomheden skal indsende dokumentation herom til ministeren.

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til energisyn og energi-

og miljøledelsessystemer, herunder indhold, omfang, udarbejdelse,

rapportering, kontrol og anvendelse af relevante standarder.

UDKAST

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 2, at ministeren kan

fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse for elementer af energisyn, og

krav til eksperter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og uafhængighed

for udførte energisyn.

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 2, at ministeren kan fastsætte

regler om akkrediterings- og certificeringsordninger vedrørende energisyn

og energi- og miljøledelsessystemer efter energisparelovens § 15, stk. 1 og

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opgaven med at

indhente dokumentation for energisyn og for benyttelse af energi- og

miljøledelsessystemer efter energisparelovens § 15, stk. 1 og 2, og opgaven

med at føre tilsyn og udstede påbud efter § 17, til Energistyrelsen, jf. § 3,

stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser (delegationsbekendtgørelsen), jf.

energisparelovens § 19. Bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af §

16, er delegeret til Energistyrelsen jf. delegationsbekendtgørelsens § 4, stk.

1, jf. energisparelovens § 19.

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj

2023

obligatoriske

energisyn

store

virksomheder

(energisynsbekendtgørelsen), at virksomheder omfattet af kravet om at

gennemføre energisyn, kan opfylde kravet ved at gennemføre energisyn som

det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 4, eller ved at indføre et energi-

eller miljøledelsessystem. Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 3,

stk. 2, at energisynsforpligtelsen kun vil være opfyldt, hvis den

energigennemgang der foretages, opfylder kravene i § 4. Af § 3 stk. 1, nr. 2,

fremgår derudover en mulighed for at foretage energisyn med forenklet

rapportering. Denne mulighed kan anvendes af virksomheder hvis årlige

energiforbrug ikke overstiger 1.000 MWh.

Et energisyn defineres jf. energieffektivitetsdirektivet fra 2012 art. 2, stk.

25, som en systematisk fremgangsmåde og rapport, der har til formål at

opnå tilstrækkelig viden om en eksisterende energiforbrugsprofil og at

identificere og kvantificere omkostningseffektive

energibesparelsesmuligheder. Definitionen af energisyn fremgår endvidere

af energisynsbekendtgørelsens § 2, der også indeholder andre relevante

definitioner fra energieffektivitetsdirektivet fra 2012, som er knyttet til

energisynsforpligtelsen, herunder definition af energi, energisyn og

standarder.

Energisyn kan stå alene eller indgå i en bredere miljørevision.

Minimumskriterierne til udførelsen fremgår af energieffektivitetsdirektivet

fra 2012, bilag VI. Minimumskriterierne er direkte implementeret i dansk

UDKAST

ret ved energisynsbekendtgørelsens § 4, og omhandler bl.a. datagrundlaget

for udførelsen af energisynet.

I energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, fremgår

undtagelsesmuligheder for energisynsforpligtelsen. Af § 3, stk. 1, nr. 3,

fremgår det, at energisynsforpligtelsen kan opfyldes ved at virksomheden

indfører et energiledelsessystem, der er certificeret efter gældende version

af standarden ’DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav

med vejledning til brug’, eller tilsvarende relevant europæisk eller

international standard.

Af energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at

energisynsforpligtelsen kan opfyldes ved at virksomheden indfører et

miljøledelsessystem, der er certificeret efter EU’s fællesskabsordning for

miljøledelse og miljørevision – EMAS, i henhold til Europa-Parlamentet og

Rådets forordning nr. 1221/2009 af 25. november 2009 eller efter gældende

version af standarden ’DS/EN ISO 14001:2015 – Miljøledelsessystemer –

Krav og vejledning’.

Der er i energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, endvidere fastsat

krav om, at det certificerede organ for energi- og miljøledelsessystemer, skal

være akkrediteret til certificering af den respektive standard.

For

begge

undtagelsesmuligheder

gælder

det,

jf.

energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at den energigennemgang der

foretages, skal opfylde minimumskriterierne til energisyn, der følger af

energisynsbekendtgørelsens § 4.

Standarderne kundgøres, jf. energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, jf.

energisparelovens § 18 a, af hensyn til ophavsretlig beskyttelse af

standarderne, ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende

tekniske specifikationer ligger til gennemsyn i Energistyrelsen. I pkt. 38 i

Europa-Kommissionens Vejledning vedrørende direktiv 2012/27/EU om

energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt

om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF Artikel 8: Energisyn og

energiledelsessystemer, SWD (2013) 447 final (Kommissionens

vejledning), angives som eksempler på standarder for at indføre

ledelsessystemer ISO 50001 (Energiledelse) og ISO 14001 (miljøledelse).

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 3, at ved store virksomheder

forstås virksomheder, som ikke falder ind under kategorierne

mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i henhold til

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af

mikro-, små og mellemstore virksomheder (SMV-henstillingen).

UDKAST

Af definitionen i artikel 2, nr. 1, i SMV-henstillingen, fremgår to

overordnede betingelser for, hvornår virksomheder falder ind under

betegnelsen SMV. Betingelserne består for det første af en betingelse vedr.

beskæftigede og for det andet af en økonomisk betingelse.

Beskæftigelsesbetingelsen indebærer, at virksomheder skal beskæftige

færre end 250 personer, der jf. henstillingens artikel 5 opgøres i

årsarbejdsenheder. Den økonomiske betingelse indebærer et krav om, at

virksomheden ikke må have en årlig omsætning på over 50 mio. EUR eller

en årlig samlet balance på over 43 mio. EUR.

Europa-Kommissionen har i pkt. 22 i Kommissionens vejledning

præciseret, at betingelsen om antallet af beskæftigede er det primære

kriterium for, hvorvidt en virksomhed kategoriseres som SMV. Dertil

kommer et finansielt krav, og det specificeres i Europa-Kommissionens

vejledning, at virksomheder ikke behøver at opfylde begge finansielle

kriterier for ikke at kategoriseres som SMV.

Virksomheder underlagt energisynsforpligtelsen er således virksomheder

med over 250 beskæftigede medarbejdere, der enten har en årlig omsætning

på over 50 mio. EUR eller en årlig balance på over 43. mio. EUR.

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 4, at virksomheden afholder

omkostningerne ved at få foretaget energisyn som nævnt i stk. 1 eller ved at

benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem som

nævnt i stk. 2.

Minimumskriterier for udarbejdelse af energisyn fremgår af

energisynsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2. Minimumskriterierne følger af

energieffektivitetsdirektivets bilag VI. Minimumskriterierne anses, jf.

energisynsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, for opfyldte, hvis energisynet følger

standarden ”DS/EN ISO 16247 – Energiaudit”, afsnit 1-4. Hvis der benyttes

en anden metode skal det dokumenteres, at den opfylder

minimumskriterierne. Energistyrelsen kan fastsætte krav til sådan

dokumentation.

Af energisynsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, fremgår et krav om, at energisyn

udarbejdet efter kravene i bekendtgørelsens § 4, skal omfatte et skema

udfyldt med nøgletal og andre centrale oplysninger om energisynet, og en

rapport, som beskriver energisynets resultater mere uddybende i både tekst

og illustrationer. Denne rapport skal, jf. § 9, stk. 2, udarbejdes af en ekspert,

der opfylder kravene i § 7 eller § 8. Rapporten skal, jf. § 9, stk. 3, endvidere

udarbejdes på dansk eller engelsk, opfylde minimumskravene i § 4, ikke

indeholde klausul i modstrid med § 4, stk. 4 om overførsel af energisynsdata,

indeholde dokumentation for eventuelle undtagelser efter § 5, samt

UDKAST

information om, hvilken godkendt ekspert i udarbejdelse af energisyn, der

har udarbejdet rapporten. Ved opfyldelse af kravet via forenklet

rapportering, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, gælder mindre omfattende

rapporteringskrav. Her kan indberetningen begrænses til et skema beregnet

til energisyn, der findes på Energistyrelsens hjemmeside, der dog jf. § 10,

stk. 1, 2. pkt., skal udfyldes af en energisynskonsulent godkendt efter § 7

eller § 8. For virksomheder med et forbrug under 100 MWh, kan skemaet,

jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., udfyldes af virksomheden selv, men skal efter 2. pkt.,

godkendes af en ekspert godkendt til at udføre energisyn efter § 7 eller § 8.

Hvis virksomheder indfører og vedligeholder et energi- eller

miljøledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, skal certifikatet, jf. § 11, stk.

1, for vedligeholdelse af ledelsessystemet, samt virksomhedens opgørelse

af, hvor stor en del af virksomhedens energiforbrug, der er dækket af

certifikatet, indsendes til Energistyrelsen. Eventuelle godkendte undtagelser

for dele af virksomhedens energiforbrug efter § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 3, skal

ligeledes fremgå af denne opgørelse, jf. § 11, stk. 2.

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 12, at rapportering af

energisyn skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk, men at

Energistyrelsen i særlige tilfælde kan fastsætte anden praksis. Det kan være

relevant i tilfælde, hvor indberetning via virk.dk ikke er muligt, f.eks. hvis

tekniske problemer opstår og kan dokumenteres. I sådanne tilfælde vil

Energistyrelsen tillade, at rapporteringen foregår direkte til

energisynsadministrationen.

Energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, giver mulighed for, at

virksomheder kan undtage dele af deres energiforbrug, såfremt den

pågældende del ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede

forbrug. Virksomheder skal i deres energidata kunne separere

energiforbrug, der skal undtages efter § 5, stk. 1, nr. 1. Antagelser om

forbrug er således ikke tilstrækkelig dokumentation for godkendelse af

undtagelse efter § 5, stk. 3.

Af energisynsforpligtelsen i energieffektivitetsdirektivet fra 2012 fremgår

et princip om proportionalitet og omkostningseffektivitet for udarbejdelse

af energisyn. I energisynsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at

midlertidige projekter (sites), der er sat op til at udføre et specifikt arbejde

eller service i en begrænset tidsperiode, som ikke vil blive permanente, og

hvor gennemførelsen af energisyn derfor ikke vil være

omkostningseffektivt, kan undtages, jf. energisynsbekendtgørelsens § 2, stk.

1, nr. 4. Vurderingen om undtagelse af midlertidige projekter, jf. § 5, stk. 1,

nr. 2, indsendes, jf. § 5, stk. 3, til Energistyrelsen med anmodning om at et

projekt kan undtages energisynsforpligtelsen. Vurderingen om

UDKAST

midlertidighed beror i udgangspunktet på et skøn, hvor Energistyrelsen

lægger til grund at projekter med en levetid på under 6 mdr., som

udgangspunkt anses for midlertidige, og at projekter med en levetid på mere

end 36 mdr. som udgangspunkt ikke skal anses som midlertidige, og således

ikke kan undtages efter § 5, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 3, at skibe under

5.000 bruttotons kan undtages energisynsforpligtelsen. Undtagelsen er

medtaget af hensyn til overlap mellem energisynet og energikortlægning,

der påkræves af den Internationale Maritime Organisation (IMO) og

SEEMP (Ship Energy Efficiency Management Plan) part 1 om kortlægning

af energieffektivitetstiltag, og et yderlige hensyn til planlægning af skibets

tid i havn, da det kan tage mange uger at udføre et fyldestgørende energisyn.

Derudover vil der kunne være energisynskonsulenter, der ikke besidder den

fornødne knowhow til at udføre energisyn på et skib, hvorfor et krav om

kendskab til skibsbranchen for energisynskonsulenterne kan være

begrænsende for udbuddet af kompetente eksperter til udførelse af

energisyn generelt.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, at elementer af

virksomheden, der er omfattet af en BAT-konklusion, dvs. Europa-

Kommissionens regler om Best Available Technology, i forbindelse med en

miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, for så vidt BAT-

konklusionen er relateret til energieffektivitet, ligeledes kan undtages

energisynsforpligtelsen.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i energisynsbekendtgørelsen, at energisyn kan

udføres af en energisynskonsulent, som er godkendt af Energistyrelsen efter

§ 8, og i handels- og servicevirksomheder, jf. § 7, stk. 2, af en konsulent,

der er certificeret til energimærkning af flerfamiliehuse m.v., og som er

ansat i et firma, der er certificeret til energimærkning af bygninger, jf.

bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af

bygninger. Der gælder som udgangspunkt et krav om uvildighed for

eksperterne, men energisynskonsulenter kan gennemføre interne energisyn,

efter § 8, stk. 8, såfremt vedkommende er godkendt efter § 8, stk. 1-5, og

hvis vedkommende ikke ellers er involveret i den aktivitet, der underkastes

energisynsforpligtelsen.

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at Energistyrelsen

efter ansøgning kan godkende konsulenter til at udføre energisyn. De krav

der er en forudsætning for, at energisynskonsulenter kan godkendes fremgår

af § 8, stk. 2 og 3.

UDKAST

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at ansøger skal have

gennemført en teknisk uddannelse på master- eller bachelorniveau som

civilingeniør, diplomingeniør, maskinmester eller lign., som er relevant i

forhold til energiforbrug og energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Der

lægges her vægt på, at en uddannelse på bachelorniveau eller højere er

nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt grundigt kendskab til energisystemer i

industrien, og dermed nødvendig for godkendelse som energisynskonsulent

efter § 8.

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at ansøger skal have

mindst 2 års relevant erfaring med energieffektivitet i industrivirksomheder,

opgjort til 2.000 erhvervstimer opnået inden for de seneste 5 år. Relevant

erfaring jf. stk. 4 anses for opnået, såfremt kompetence til analyse af

energiforsyning og –forbrug, herunder forbrug af el, rumvarme,

procesvarme og energi til transport, kan påvises. Rapporter, referencelister

eller tilsvarende vil være tilstrækkelig dokumentation herfor, jf. stk. 5.

Det fremgår af energisynsbekendtgørelsens § 8, stk. 7, at Energistyrelsen

kan tilbagekalde godkendelse af energisynskonsulenter, såfremt der i

forbindelse med tilsyn af udførte energisyn konstateres, at konsulenten ikke

har udvist tilstrækkelig omhu i forbindelse med udførslen af energisynet.

Energistyrelsen vil, som led i sagsbehandlingen vedrørende evt.

tilbagekaldelse af energisynskonsulenters godkendelse til at udføre

energisyn, foretage den fornødne partshøring, for at sikre behandling på

gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af § 15 og regler udstedt

i medfør af § 16, og at ministeren herunder kan træffe afgørelse om, hvorvidt

en virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.

Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 2, at ministeren som led i tilsynet

kan pålægge virksomheden inden for en af ministeren fastsat frist at få

foretaget energisyn, der opfylder kravene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i

medfør af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.

Af energisparelovens § 20, fremgår regler om klageadgang for afgørelser

truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og regler

udstedt i medfør af loven, herunder af stk. 4, nr. 2, om klageadgang

afgørelser truffet af en institution under ministeren eller en anden

myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til i medfør af § 19, stk.

UDKAST

Det fremgår af energisparelovens § 22, stk. 1, nr. 2, at med mindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

undlader at efterkomme et påbud efter bl.a. § 17, stk. 2.

2.1.1.2. Gældende EU-ret

Omarbejdningen af energieffektivitetsdirektivet er trådt i kraft 10. oktober

2023. Med energieffektivitetsdirektivet pålægges medlemsstaterne

forpligtelser til, hvordan landene kan udnytte energi bedre og spare på

energien. Det følger af direktivets artikel 36, stk. 1, at bl.a. artikel 11, som

dette lovforslag omhandler, skal være implementeret senest 11. oktober

2025.

Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1, at

medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt

energiforbrug over 85 TJ i de foregående tre år, alle energibærere

iberegnet, senest den 11. oktober 2027 har indført et energiledelsessystem,

der er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med

relevante europæiske eller internationale standarder.

Det fremgår af direktivets art. 2, nr. 16, at et energiledelsessystem defineres

som en samling af elementer i en strategi, der er indbyrdes forbundne eller

påvirker hinanden, og som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder

overvågning af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for

at øge energieffektiviteten, og måling af fremskridt.

Ved energibærer forstås alt energiforbrug, herunder blandt andet elektricitet,

varme og energiforbrug fra fossile brændsler og vedvarende energikilder.

Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 1. afsnit, at medlemsstater skal sikre at

virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ i løbet

af de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, som ikke indfører et

energiledelsessystem, gennemfører et energisyn. Det fremgår af artikel 11,

stk. 2, 2. afsnit, at energisyn enten skal udføres på en uafhængig og

omkostningseffektiv måde af kvalificerede eller akkrediterede eksperter i

overensstemmelse med direktivets artikel 28, jf. litra a, eller skal

gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til

national lovgivning, jf. litra b.

Energisynet anses for at opfylde kravene i artikel 11, stk. 2, såfremt det

udføres efter minimumskriterierne i bilag VI, jf. artikel 11, stk. 9, 1. afsnit,

litra a, og gennemføres inden for rammerne af frivillige aftaler indgået

mellem de berørte parters organisationer og et organ, som er udpeget og

overvåget af den berørte medlemsstat, af et andet organ, til hvem de

kompetente myndigheder har uddelegeret det pågældende ansvar, eller af

Europa-Kommissionen, jf. stk. 9, 1. afsnit, litra b.

UDKAST

Det fremgår af definitionen af energisyn i energieffektivitetsdirektivets art.

2, nr. 32, at energisyn er en systematisk fremgangsmåde, der har til formål

at opnå tilstrækkelig viden om energiforbrugsprofilen for en bygning eller

gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg

eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere

mulighederne for omkostningseffektive energibesparelser ved at udpege

potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af

vedvarende energi og at aflægge rapport om resultaterne.

Det fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 5, at

medlemsstater skal arbejde for, at alle slutkunder, jf. definitionen i

direktivets art. 2, nr. 28, får mulighed for at få udført energisyn af høj

kvalitet, der er omkostningseffektivt, efter ét af samme principper som i

artikel 11, stk. 2, 2. afsnit. Medlemsstater kan indføre en ordning til at sikre

kompetencer for, og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn, og

fastsætte gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende minimumskriterier for

udarbejdelsen af energisyn i overensstemmelse med direktivets bilag VI.

Medlemsstater udpeger en myndighed eller et kompetent organ til at sikre

korrekt gennemførelse af energisyn. Det fremgår af artikel 11, stk. 5, 4.

afsnit, at energisyn ikke må indeholde bestemmelser, der forhindrer, at

resultaterne af energisynene overføres til kvalificerede eller akkrediterede

leverandører af energitjenester, forudsat at virksomheden ikke gør

indsigelse.

Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit, at virksomheder der er

omfattet af kravet i artikel 11, stk. 2, skal udarbejde en konkret og

gennemførlig handlingsplan på baggrund af anbefalingerne fra energisynet.

Handlingsplanen skal identificere foranstaltninger til gennemførelse af hver

enkelt revisionsanbefaling, hvor det er teknisk eller økonomisk

gennemførligt. Handlingsplanen forelæggelse for virksomhedens ledelse og

handlingsplanen samt gennemførelsesgrad for handlingsplanen skal

offentliggøres i virksomhedens årsberetning.

Det fremgår af artikel 11, stk. 2, 3. afsnit, 1. pkt., at medlemsstater skal sikre,

at energisyn og handlingsplaner omfattet af stk. 2, udføres senest den 11.

oktober 2026, og efterfølgende mindst hvert fjerde år. Det fremgår af artikel

11, stk. 2, 3. afsnit, 2. pkt., at virksomheder der allerede er underlagt den

gældende energisynsforpligtelse, jf. energisynsbekendtgørelsen, og med de

foreslåede nye regler fortsat vil være underlagt en forpligtelse om at

gennemføre energisyn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der følger

af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed fortsat senest fire år efter

virksomhedens seneste godkendte indberetning af energisyn, skulle

gennemføre et nyt energisyn.

Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 3, at hvis virksomheder omhandlet

i stk. 1 i ét givet år har et årligt forbrug på over 85 TJ, og en virksomhed

som omhandlet i stk. 2 har et årligt forbrug på over 10 TJ, skal

UDKAST

medlemsstaterne sikre, at de pågældende oplysninger gøres tilgængelige for

de nationale myndigheder, der administrerer indberetninger i medfør af

direktivets artikel 11.

Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 6-8, at medlemsstaterne

tilrettelægger programmer for at tilskynde virksomheder, der ikke er

omfattet af forpligtelserne i stk. 1 og 2, til at få foretaget energisyn og til

efterfølgende at gennemføre anbefalingerne fra disse energisyn.

Det fremgår af direktivets artikel 11, stk. 10 og 11, at der er visse undtagelser

til kravene om energiledelse og energisyn. Det fremgår af art. 11, stk. 10, at

virksomheder, der gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeevne,

fritages for de krav, der er fastlagt i artikel 11, stk. 1 og 2, forudsat at

kontrakten om energimæssig ydeevne indeholder energiledelsessystemets

nødvendige elementer, og at kontrakten opfylder kravene til

energikontrakter i direktivets bilag XV. Det fremgår af artikel 11, stk. 11, at

virksomheder der indfører et miljøledelsessystem, som er certificeret af et

uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller

internationale standarder, fritages for de krav, der er fastlagt i artikel 11, stk.

1 og 2, forudsat at medlemsstaterne sikrer, at det pågældende

miljøledelsessystem omfatter et energisyn på grundlag af

minimumskriterierne i bilag VI.

Energisynet kan i medfør af artikel 11, stk. 12 stå alene eller indgå i en

bredere miljørevision. Medlemsstaterne kan kræve, at en vurdering af den

tekniske og økonomiske gennemførlighed af tilslutningen til et eksisterende

eller planlagt fjernvarme- eller fjernkølenet skal være en del af energisynet.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det følger af Grøn Skattereform 2022, at aftalen, herunder også klimasynet,

som anført nedenfor i pkt. 2.2 og i de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 16 i energispareloven, skal være udmøntet i 2025. Af

energieffektivitetsdirektivet følger det, at kravene til indførelse af

energiledelsessystemer og gennemførsel af energisyn skal være

implementeret senest 11. oktober 2025.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt, at de nye krav vedrørende energisynsforpligtelsen, der

følger af energieffektivitetsdirektivet, implementeres samtidig med

indførelse af klimasyn. Ved at implementere de nye krav til

energiledelsessystemer og energisyn samtidig med, at der fastsættes regler

om klimasyn, sikres de mest forudsigelige rammevilkår for de

virksomheder, der er underlagt forpligtelserne. Derudover vurderes det

hensigtsmæssigt, at processer for implementering og indførelse af

forpligtelserne for at indføre energiledelse og gennemføre energisyn og

klimasyn sammentænkes, grundet overlap mellem omfattede virksomheder,

og da det vurderes, at regler og vilkår for udarbejdelsen af energi- såvel som

UDKAST

klimasyn, hensigtsmæssigt kan fremgå af samme bekendtgørelse. Se mere

om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser til klimasyn

nedenfor i afsnit 2.2.3.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

nødvendigt at foreslå en nye regler i energispareloven, med henblik på at

muliggøre opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets ændrede krav

vedrørende energisyn og energiledelsessystemer.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

det er mest hensigtsmæssigt, at reglerne om energisyn og

energiledelsessystemer

fastsættes

klima-,

energi-

forsyningsministeren ved bekendtgørelse efter bemyndigelse, således at

ministeren fastsætter regler om omfattede virksomheders forpligtelser til at

indføre og vedligeholde et energiledelsessystem og til at gennemføre

energisyn.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, at det ved den første udmøntning af reglerne, er de samme

virksomheder der forpligtes til at gennemføre både klimasyn og energisyn

eller indføre et energiledelsessystem. Dette bør dog kunne ændres på et

senere tidspunkt, såfremt det findes hensigtsmæssigt, enten på baggrund af,

at de politiske målsætninger med klimasynsforpligtelsen ændres, eller

såfremt forpligtelsen til energiledelsessystemer og energisyn ændres som

følge af ændring af energieffektivitetsdirektivet.

Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 2. afsnit, litra a

og b, at et energisyn enten skal udføres på en uafhængig og

omkostningseffektiv måde af kvalificerede eller akkrediterede eksperter i

overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets artikel 28, eller

gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til

national lovgivning.

For at sikre implementering af energieffektivitetsdirektivets krav

vedrørende udarbejdelse af energisyn i medfør artikel 11, stk. 2, 2. afsnit,

litra

vurderes

det

hensigtsmæssigt

indføre

virksomhedsgodkendelsesordning, hvor virksomheder internt kan sikre

kvaliteten af udarbejdede energisyn. Således, sikres den fornødne

kompetence til udarbejdelsen af energisyn, jf. artikel 11, stk. 5, samt sikres

en tilstrækkelig mængde eksperter i udførelsen af energisyn. Det vurderes

ikke, at det vil være økonomisk rentabelt at opsætte en struktur i Danmark,

hvor energisyn vil skulle gennemføres og overvåges af uafhængige

myndigheder i henhold til national lovgivning, som nævnt i artikel 11, stk.

2, 2. afsnit, litra b.

UDKAST

Af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, 3.

afsnit, 1. pkt., fremgår frister for, hvornår medlemsstater skal sikre, at

virksomheder opfylder forpligtelsen til at indføre et energiledelsessystem

eller til at gennemføre energisyn. Det fremgår, at virksomheder der

forpligtes til at indføre et energiledelsessystem senest vil skulle gøre dette

11. oktober 2027, og at virksomheder, der forpligtes til at gennemføre

energisyn, senest vil skulle gøre dette 11. oktober 2026. I overensstemmelse

med implementeringsfristen for direktivets artikel 11, jf. artikel 36, stk. 1,

fortolker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet de ovenfornævnte frister

som et krav om, at virksomheder forpligtes til at opfylde de respektive krav

henholdsvis 24 og 12 måneder efter implementeringsfristen.

Da tidligere implementering findes hensigtsmæssigt i forbindelse med

samtidig indførelse af krav til klimasyn, jf. pkt. 2.2.3 nedenfor, vurderes det,

at de frister, der fremgår af artikel 11, stk. 1, 2. afsnit og stk. 2, 3. afsnit,

ligeledes vil skulle fremrykkes.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at energisparelovens kapitel 5 nyaffattes. Det

foreslås bl.a. med nyaffattelsen, at klima-, energi- og forsyningsministeren

med energisparelovens § 15 bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse

virksomheder forpligtes til at indføre et energiledelsessystem, og at visse

virksomheder forpligtes til at skulle gennemføre energisyn minimum hvert

fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.

Den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15 vil blive benyttet til

at fastsætte regler i bekendtgørelse, der sikrer opfyldelse af kravene i

energieffektivitetsdirektivets artikel 11 vedrørende indførelse af

energiledelsessystemer og gennemførsel af energisyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat

regler om, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på 85

TJ eller derover over de seneste tre år skal indføre et energiledelsessystem

samt regler om, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug

på 10 TJ eller derover over de seneste tre år, som ikke indfører et

energiledelsessystem, forpligtes til at gennemføre et energisyn minimum

hvert fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.

Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at virksomheder underlagt forpligtelserne om at indføre et

energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, senest skal indføre et

energiledelsessystem den 1. august 2026, eller gennemføre et energisyn

senest den 1. august 2025. Det forventes herudover, at der vil blive fastsat

regler om, at virksomheder, der ikke er underlagt krav om indførelse af et

energiledelsessystem eller gennemførelse af energisyn, når de foreslåede

regler træder i kraft, men hvis energiforbrug efterfølgende overstiger

UDKAST

grænseværdier fastsat i medfør af § 15, stk. 1, nr. 1, senest skal indberette

om indført energiledelsessystem eller gennemført energisyn 12 måneder

efter virksomheden omfattes af forpligtelsen.

Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at virksomheder, der allerede opfylder energisynsforpligtelsen

efter de nuværende regler i energisynsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, , senest

skal gennemføre et nyt energisyn, eller indføre et energiledelsessystem fire

år efter deres seneste godkendte energisyn.

Det foreslås med lovforslaget, at de gældende bemyndigelser i

energisparelovens § 16 til at fastsætte de nærmere regler vedrørende

energiledelse og energisyn nyaffattes i den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2-4.

De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til energisyn og

energiledelsessystemer, herunder til indhold, omfang, offentliggørelse,

rapportering, dokumentation, indberetning, frister og anvendelse af

kvalificerede eksperter eller relevante standarder. Det forventes, at

bemyndigelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, vil blive anvendt til at fastsætte regler

om, at energisyn der udarbejdes efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1,

skal

opfylde

minimumskriterierne

til

energisyn

energieffektivitetsdirektivets bilag VI, der bl.a. omhandler datagrundlaget

for udførelsen af energisynet.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder

der forpligtes af kravet om at udføre energisyn, skal udarbejde en

handlingsplan på grundlag af anbefalingerne fra virksomhedens udførte

energisyn. Handlingsplanen skal identificere foranstaltninger til

gennemførelse af hvert enkelt revisionsanbefaling, hvor det er teknisk eller

økonomisk gennemførligt. Handlingsplanen vil skulle forelægges

virksomhedens ledelse, og offentliggøres sammen med den forventede

gennemførelsesgrad for anbefalingerne på virksomhedens hjemmeside.

Nærmere regler herfor vil endvidere kunne fastsættes i medfør af

lovforslagets § 15, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 1, nr. 3, vil blive

anvendt til at fastsætte regler om, at energiledelsessystemer og

miljøledelsessystemer indført til at opfylde forpligtelsen fastsat i regler

udstedt i medfør af § 15, stk. 1, skal certificeres af et uafhængigt organ

akkrediteret til at certificere energiledelse eller miljøledelse, i

overensstemmelse med relevante europæiske eller internationale standarder.

Der forventes derudover fastsat regler om, at rapportering og dokumentation

skal indberettes til Energistyrelsen via virk.dk.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1, nr. 4, vil

endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse for elementer af energisyn.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

at dele af virksomhedens energiforbrug, der ikke udgør mere end 10 pct. af

virksomhedens samlede energiforbrug og midlertidige projekter, hvor

gennemførelsen af et energisyn ikke vil være omkostningseffektivt, kan

undtages energisynsforpligtelsen. Endvidere forventes det, at skibe under

5.000 bruttotons og elementer af virksomheder, der er omfattet af BAT-

konklusionen relateret til energieffektivitet, vil kunne undtages

forpligtelsen.

Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at virksomheder helt kan undtages energisynsforpligtelsen,

såfremt virksomheden gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeevne,

forudsat at kontrakten om energimæssig ydeevne indeholder

energiledelsessystemets nødvendige elementer, og at kontrakten opfylder

kravene i energieffektivitetsdirektivets bilag XV. Det forventes endvidere,

at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte nærmere

regler til kontrakter om energimæssig ydeevne, der kan undtage

virksomheder fra forpligtelsen til at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre et energisyn.

Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at virksomheder, som indfører et miljøledelsessystem, som er

certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante

europæiske eller internationale standarder, fritages for visse krav, der

forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, forudsat at det

pågældende miljøledelsessystem omfatter et energisyn på grundlag af

minimumskriterierne i bilag VI.

Endvidere foreslås det med energisparelovens § 15, stk. 2, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder afholder

omkostningerne ved at efterleve kravene i regler udstedt i medfør af stk. 1.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at ministeren på et

senere tidspunkt vil kunne ændre eller supplere ovennævnte krav om

energiledelse og energisyn eller ændre kredsen af de virksomheder, der er

omfattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne ske på baggrund af

nærmere retningslinjer fra Kommissionen om fortolkningen af

energieffektivitetsdirektivets krav til energiledelse og energisyn, ændring af

energieffektivitetsdirektivet eller såfremt den teknologiske udvikling måtte

gøre det nødvendigt.

UDKAST

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse i

energisparelovens § 17, stk. 1 vil blive anvendt til at fastsætte regler om en

godkendelsesordning for eksperter, der udfører energisyn. Der forventes

fastsat minimumskriterier for godkendelse, herunder uddannelseskrav og

krav om relevant erhvervserfaring, samt krav til dokumentation herfor.

Dette skal sikre, at eksperterne besidder de nødvendige kvalifikationer og er

uafhængige.

Det forventes, at godkendelsesordningen af eksperter vil gælde for

virksomheder, og kravene til disse virksomheder forventes fastsat i medfør

af den foreslåede bemyndigelse.

Ministeren kan med bemyndigelsen i § 17, stk. 2, fastsætte regler om

bemyndigelse af en institution under ministeriet, en anden myndighed, en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at

godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om bemyndigelse af en

uvildig privat part til at godkende eksperter og føre tilsyn med overholdelse

af de foreslåede regler om eksperter, der udfører energisyn og klimasyn i

medfør af lovforslagets § 17, stk. 1.

Det foreslås med energisparelovens § 17 a, stk. 1 og 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tilsyn med

overholdelse af regler udstedt i medfør § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, og til at

fastsætte regler om påbud vedrørende regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1

og § 16, stk. 1.

Tilsynet med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, vil som

minimum omhandle gennemgang af indberettede energisyn og indførte

energiledelsessystemer, herunder gennemgang af indhold, omfang m.v. Det

forventes ikke, at virksomhederne vil blive pålagt en økonomisk byrde som

følge af disse tilsyn. Der kan dog fastsættes regler om yderligere tilsyn med

virksomheders indberettede oplysninger, herunder fysiske tilsyn med

virksomhedens produktion, der vil kunne give virksomhederne en øget

økonomisk byrde. Såfremt der fastsættes regler om sådanne tilsyn, vil de

erhvervsøkonomiske konsekvenser blive vurderet ved udarbejdelsen af

bekendtgørelse udstedt i medfør af § 17 b, stk. 1. Påbud vil f.eks. kunne

meddeles virksomheder, såfremt der konstateres manglende eller

mangelfuld indberetning eller gennemførelse af energisyn eller indførelse af

energiledelsessystemer.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 a, stk. 2, vil blive fastsat

regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler udstedt i

medfør af §§ 15 og 16, og hvor straf vil kunne pålægges ved bekendtgørelse,

UDKAST

jf. energisparelovens § 22, stk. 2. Det foreslås med § 17 a, stk. 3, at

ministeren kan bemyndige en institution under ministeret eller en anden

offentlig myndighed til at føre tilsyn og udstede påbud.

Det foreslås herudover med ændringen af § 17 b, stk. 1, at ministeren kan

fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

tilsyn efter regler udstedt i medfør af § 17 a, og at ministeren, jf. § 17 b, stk.

2, kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af

omkostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i

medfør af § 17.

Det forventes, at bemyndigelsen i § 17 b, stk. 1, vil blive benyttet til at

fastsætte regler om, at virksomheder underlagt regler udstedt i medfør af §

15, stk. 1, helt eller delvist afholder omkostningerne til tilsyn.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyrer kan opkræves af

den institution, myndighed eller organisation som tilsynsopgaven

henlægges til i medfør af § 17, stk. 2 eller § 17 a, stk. 1.

Det forventes med bemyndigelsen i § 17 b, stk. 2, at der vil blive fastsat

regler om, at virksomheder godkendt efter regler udstedt i medfør af § 17,

skal afholde omkostningerne ved godkendelsesordningen, herunder f.eks. til

selve godkendelsen, tilsyn m.v. Der forventes som en del af ordningen

gennemført et årligt tilsyn med en andel af de godkendte virksomheder, og

dette tilsyn medregnes i de samlede omkostninger ved

godkendelsesordningen. Tilsyn skal sikre de udførende eksperters

kompetencer, og sikre udarbejdelsen af energisyn af høj kvalitet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyrer kan opkræves af

den institution, myndighed eller organisation som godkendelses- og

tilsynsopgaven henlægges til i medfør af den foreslåede § 17, stk. 2.

Der forventes, at der vil blive fastsat regler om klageadgang for afgørelser

truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 20, stk. 1, 1. pkt., og

de institutioner, myndigheder eller organisationer, der henlægges beføjelser

til, i medfør af energisparelovens § 20, stk. 4, nr. 2.

2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om klimasyn for visse

virksomheder

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke i gældende dansk ret hjemmel til at pålægge virksomheder

underlagt energisynsforpligtelsen krav om udførelse af klimasyn (udvidet

energisyn med fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag).

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af energisparelovens

§ 16, stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om krav til energisyn, herunder til indhold

i energisynet. Bemyndigelsens rækkevidde til at fastsætte krav til indholdet

UDKAST

i energisyn er afgrænset af implementeringen af energieffektivitetsdirektivet

fra 2012 i dansk ret ved § 1 i lov nr. 345 om ændring af lov om fremme af

besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal

fjernkøling og forskellige andre love af 8. marts 2014. Det fremgår af de

specielle bemærkninger til § 16, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2013-

2014, tillæg X, L 121, side 22, at udgangspunktet for regelfastsættelse

vedrørende energisyn vil være energieffektivitetsdirektivet fra 2012 bilag

VI, der ikke omtaler klimatiltag eller CO

-reducerende tiltag. For nærmere

gennemgang af kravene i energieffektivitetsdirektivets bilag VI, henvises til

de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1. Det vurderes på den baggrund,

at den gældende bemyndigelse ikke kan anvendes til at fastsætte krav om

udførelse af klimasyn.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

For at indføre de krav til klimasyn, der følger af Grøn Skattereform 2022, er

der behov for at tilvejebringe hjemmel hertil.

Aftalepartierne bag Grøn Skattereform 2022 blev med aftalen enige om at

udvide det nuværende energisyn med et klimasyn samt udvide forpligtelsen

til en række virksomheder med et højt energiforbrug. Efterfølgende vedtog

Europa-Parlamentet

Rådet

omarbejdningen

energieffektivitetsdirektivet, der indeholder en række ændringer i den

eksisterende energisynsforpligtelse, herunder at virksomheder med et

gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ over de tre forgående år, skal

udarbejde et energisyn. Aftalepartiernes intentioner om en udvidelse af

energisynsordningen til at omfatte virksomheder med et stort energiforbrug,

blev

således

realiseret

gennem

det

nye

omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at indførelse af

regler om klimasyn fra ikrafttrædelse af lovforslaget 1. juli 2024, samt

udstedelse af bekendtgørelse om udførelse af energi- og klimasyn i medfør

af loven, vil være hensigtsmæssigt, således at virksomheder vil have tid til

at få gennemført klimasyn inden 2025, så de kan søge omstillingsstøtten fra

Grøn Skattereform 2022 fra 2025, hvor der i henhold til aftalen vil blive

stillet krav om gennemførsel af klimasyn for at modtage omstillingsstøtte.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til

fastsætte de nærmere regler for klimasyn ved bekendtgørelse, dels da det vil

skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af

reglerne, dels fordi det vil give de omfattede aktører et bedre overblik, når

alle relevante regler om både energisyn og klimasyn er samlet i én

bekendtgørelse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse virksomheder forpligtes til at

udføre et klimasyn med fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af regler udstedt i medfør af §

16, stk. 1, vil være de samme virksomheder, der forpligtes til at gennemføre

energisyn eller indføre et energiledelsessystem i medfør af regler udstedt

efter den foreslåede § 15, stk. 1.

Med lovforslaget foreslås det herudover, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav til

klimasynet, herunder indhold, omfang, offentliggørelse, rapportering,

dokumentation, frister, indberetning og anvendelse af kvalificerede

eksperter eller relevante standarder og anvendelse af akkreditering- og

certificeringsordninger.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, at virksomheder der gennemfører et klimasyn skal

udarbejde en klimahandlingsplan, med udgangspunkt i fundne CO

reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen kan udarbejdes som en

selvstændig handlingsplan eller som supplement til handlingsplaner for

energiledelsessystemer og energisyn, som er beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.3.

Det forventes, at de virksomheder, der med de foreslåede ændringer

forpligtes til at gennemføre klimasyn, senest fire år efter deres seneste

indberetning af energisyn efter gældende ret, skal have gennemført

klimasyn og indberettet dette til Energistyrelsen. For nærmere herom

henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. Virksomheder der ikke

tidligere har været underlagt krav om energisyn, forventes at skulle have

gennemført klimasyn senest 1. august 2026 og senest hvert fjerde år herefter,

regnet fra datoen for virksomhedens seneste godkendte indberetning.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at

fastsætte regler om, at klimasynet kan udarbejdes af de samme eksperter,

der udfører energisyn, enten samtidig med energisynet eller ved

energigennemgangen, der udarbejdes ved indførelsen og den årlige

certificering af energiledelsessystemet.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk. 1, til at fastsætte

regler om en godkendelsesordning for eksperter, endvidere vil blive anvendt

til at fastsætte regler om, at de eksperter, der udfører energisyn, ligeledes

skal kunne udføre klimasyn. For nærmere om krav til disse eksperter

henvises til pkt. 2.1.2, 2.1.3 og de specielle bemærkninger til artikel 17.

UDKAST

Det forventes, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 16 vil blive

udmøntet i samme bekendtgørelse som den, hvor regler om

energiledelsessystemer og energisyn vil fremgå.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 17 a, vil blive anvendt til

at fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller en

anden institution eller myndighed som ministeren har bemyndiget hertil, jf.

§ 17 a, stk. 3, kan føre tilsyn med overholdelse og udstede påbud vedrørende

regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1. Der forventes ved første

regeludmøntning at gælde de samme regler for tilsyn for klimasyn som for

energisyn. Se mere herom i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Endelig forventes det, at gebyrer om klimasyn fastsat i medfør af

bemyndigelsen i § 17 b, ved første regeludmøntning vil blive fastsat på

samme vis som gældende for energisyn og energiledelsessystemer. Se mere

herom i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De regler der følger af lovforslaget samt de regler, der vil kunne udstedes i

medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vurderes ikke at

medføre økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for

stat, regioner eller kommuner. De regler, der forventes at blive udstedt i

medfør af forslaget til nye bestemmelser i energispareloven vedr. energi- og

klimasyn samt energiledelsessystemer, gælder som udgangspunkt ikke for

stat, regioner eller kommuner. Kun for visse virksomheder, hvor det

offentlige er andelsindehaver, og hvor virksomheden udfører økonomisk

aktivitet på et marked, vil de offentlige institutioner kunne blive omfattet af

de foreslåede krav. Der vil dog være tale om meget få virksomheder, hvorfor

meromkostningen for det offentlig ikke vurderes som væsentlig.

Der forventes en lille stigning i administrationsomkostninger for det

offentlige som følge af krav til gennemførelse af klimasyn.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar

lovgivning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at

forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning, som er blevet vurderet for dette

lovforslag og følges, hvor det er relevant. Særligt princip 4 om

sammenhæng

på tværs – ensartede begreber og genbrug af data

og princip 6 om

anvendelse af offentlig infrastruktur

er relevant for dette lovforslag. Ift.

princip 4 benyttes et ensartet datagrundlag til udførelse af energi- og

klimasyn, og ift. princip 6 vil virk.dk blive benyttet som indberetningsmodul

for gennemførte energi- og klimasyn og indførte energiledelsessystemer.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Implementeringsfristen for energieffektivitetsdirektivet er den 11. oktober

2025. Da der er et sammenfald mellem virksomheder, der forpligtes til at

gennemføre energisyn og virksomheder der forpligtes til at gennemføre

klimasyn, samt i de indholdsmæssige krav mellem energi- og klimasyn,

foreslås det med lovforslaget, at forpligtelserne vedrørende energiledelse og

energisyn i direktivets artikel 11 implementeres tidligere.

Fremskydningen

implementeringen

forpligtelsen

energiledelsessystemer og energisyn foreslås til 1. juli 2024, men antages i

de følgende beregninger i dette afsnit til ét år før implementeringsfristen den

11. oktober 2025.

Konsekvenser ved krav om energisyn

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anslår på baggrund af analyse og

data fra udarbejdede energisyn i årene 2016 og 2017, at det i gennemsnit vil

koste ca. 200.000 kr. for virksomheder i fremstillingserhverv og ca. 135.000

kr. for virksomheder i handel og service, at få udført et energisyn efter de

foreslåede regler. Disse priser er anslag af prisen ved ikrafttrædelse, der over

tid reguleres på markedsvilkår. Det vil medføre en årlig omkostning på ca.

30.000 – 50.000 kr. for virksomheder omfattet af forpligtelsen til at

gennemføre energisyn. Det antages, at virksomheder vil skulle gennemføre

energisyn hvert fjerde år, i medfør af foreslåede regler. Omkostningen for

virksomheden vil dog afhænge bl.a. af virksomhedens størrelse og

kompleksitet, da prisen for at gennemføre et energisyn stiger i takt med

virksomhedens størrelse og kompleksitet.

Med energieffektivitetsdirektivet forventes ca. 300 færre virksomheder end

på nuværende tidspunkt omfattet af energisynsforpligtelsen, dvs. fra ca.

1000 til ca. 700 omfattede virksomheder, da disse virksomheder ikke vil

være omfattet af direktivets energiforbrugskrav på 10 TJ. Det vil medføre,

at disse ikkeomfattede virksomheder ikke længere er forpligtet til at foretage

et energisyn. Som anført ovenfor antages det, at et energisyn i gennemsnit

koster 30.000 kr. – 50.000 kr. om året afhængigt af virksomhedens størrelse

og kompleksitet. Implementering af den reviderede forpligtelse til at

gennemføre energisyn, taget i betragtning at færre virksomheder forventes

omfattet af kravet end på nuværende tidspunkt, forventes derfor at medføre

en besparelse for erhvervslivet på ca. 9 mio. kr. til 15 mio. kr.

Konsekvenser ved krav om energiledelsessystemer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af data fra

energisyn for 2022, at 77 ’nye’ danske virksomheder vil skulle

implementere energiledelsessystemer som følge af de regler, der forventes

udstedt i medfør af de med lovforslaget foreslåede bemyndigelser i

energispareloven. Der antages en omkostning for indførelse og årlig

UDKAST

certificering af energiledelsessystemet på ca. 100.000 kr. årligt pr.

virksomhed og dermed en samlet meromkostning på tværs af disse

virksomheder på ca. 7,7 mio. kr.

Konsekvenser ved krav om klimasyn

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skønner, at den forventede

udvidelse af forpligtelserne til også at inkludere et klimasyn i regler udstedt

i medfør af lovforslaget, med krav om gennemgang af virksomheden med

suppleret fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag hos de omfattede

virksomheder, samt udarbejdelsen af handlingsplan for de identificerede

tiltag, samlet vil medføre en meromkostning på ca. 15.000 – 30.000 kr. pr.

omfattet virksomhed hvert fjerde år. Samlet vurderes de foreslåede krav til

klimasynet at ville medføre udgifter for erhvervet på mellem 2,6 mio. kr. og

5,3 mio. kr. årligt. Af de 2,6 mio. kr. til 5,3 mio. kr., findes

meromkostningerne ved at få foretaget det supplerende klimasyn frem for

kun at få foretaget et energisyn, for de virksomheder med planlagt energisyn

i det sidste halvår af 2024. Denne andel forventes at udgøre mellem 1,3 mio.

kr. og 2,7 mio. kr.

Konsekvenser ifm. gebyropkrævning ved godkendelse af eksperter

Det antages, at ca. 20 virksomheder vil ansøge om at blive godkendt som

eksperter i form af energi- og klimasynsudførende virksomheder. Det

vurderes, at godkendelsen vil medføre en økonomisk byrde på ca. 40.000

kr. samlet over fire år, til dækning af godkendelse, tilsyn og varetagelse af

information til hjemmesider m.v. for hver af disse virksomheder.

Det forventes, at gebyret på 40.000 kr. vil skulle betales over fire år, hvoraf

det største gebyr vil foreligge ved godkendelsen, og et mindre beløb vil blive

opkrævet som årligt gebyr. Virksomheder forventes at skulle have fornyet

deres godkendelse hvert fjerde år, og det forventes, at virksomheder også vil

skulle betale et gebyr for denne fornyede godkendelse. Det medfører en årlig

omkostning for erhvervslivet ca. kr. 800.000 hvert fjerde år, og dermed

omkostninger på 200.000 årligt.

Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser

Samlet set vurderes indførelsen af krav om klimasyn og implementering af

forpligtelsen om energisyn og energiledelsessystemer, der følger af

energieffektivitetsdirektivet at ville medføre en økonomisk effekt for det

danske erhvervsliv på mellem -1,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr.

Det bemærkes dog, at tidlig implementering af delene af

energieffektivitetsdirektivet om energisyn og energiledelsessystemer, som

nævnt, indebærer ændringer af kriterierne for, hvilke virksomheder der skal

gennemføre energisyn og indføre et energiledelsessystem. Det betyder, at

selvom der i medfør af lovforslaget kan forekomme en samlet økonomisk

besparelse for erhvervslivet ved tidlig implementering af disse delelementer

UDKAST

i direktivet, kan implementeringen pålægge konkrete virksomheder

økonomiske omkostninger tidligere end hvis de var implementeret ved

implementeringsfristen for direktivet den 11. oktober 2025. Det kan

eksempelvis gælde de ca. 77 danske virksomheder, som vil skulle

implementere

energiledelsessystem

år

tidligere

end

implementeringsfristen.

Administrative konsekvenser

ca.

300

færre

danske

virksomheder

underlægges

energisynsforpligtelsen, vil de administrative konsekvenser for disse

virksomheder falde til 0. Ved et anslået internt timeforbrug for

virksomhederne på 30 timer hvert fjerde år for udarbejdelse og indberetning

af energisyn, giver dette ca. 2.250 timer årligt. Det antages, at de 300

virksomheder ikke frivilligt vil tilgå ordningen.

Sammen med den anslåede pris for energisynet nævnt ovenfor, hører en

begrænset administrativ byrde med udarbejdelse af handlingsplan og

gennemførelsesgrad for tiltag fundet i energisynet, samt offentliggørelse af

disse. Denne administrative byrde er medregnet i den anslåede pris for at få

udarbejdet et energisyn.

Den administrative byrde forbundet med virksomheders godkendelse som

energisyns- og klimasynsudførende enheder antages som ubetydelig, og er

medregnet i den anslåede pris virksomheder afholder for at få udarbejdet et

energisyn eller klimasyn.

Modsat vil ca. 77 danske virksomheder tillægges en yderligere administrativ

forpligtelse i forbindelse med vedligeholdelsen af et energiledelsessystem.

Her antages en gennemsnitlig administrativ omkostning ved indførelse og

vedligeholdelse af et ISO 50001 Energiledelsescertifikat. Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet estimerer, at indførelsen vil medføre et administrativt

internt timerforbrug på ca. 100 timer pr. virksomhed om året, hvilket vil

udgøre ca. 7.700 timer i yderligere administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Klimasynet antages at være en minimal administrativ byrde for

virksomheder, anslået til ca. 5 timer pr. udarbejdet klimasyn, såfremt det

udarbejdes i forbindelse med udførelsen af energisynet eller indgår i

energiledelsescertifikatet. Det resulterer i en samlet administrativ byrde for

de virksomheder, der vil blive omfattet af forpligtelsen på ca. 3.500 timer

hver fjerde år og dermed 875 timer årligt.

Det giver en forventet stigning i de administrative forpligtelser der pålægges

erhvervslivet på ca. 6.300 timer årligt. Med en anslået timepris på ca. 550

kr., giver det en stigning i administrative omkostninger på ca. 3,5 mio. kr.

årligt.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer dermed en stigning i de

administrative forpligtelser, der pålægges erhvervslivet med dette

lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes ikke, at lovforslaget og regler udstedt i medfør af lovforslaget

i sig selv vil medføre administrative konsekvenser for borgerne. Eventuelle

senere regler udstedt i medfør af lovforslaget vil behandle de administrative

konsekvenser separat, men der forventes på nuværende tidspunkt heller ikke

administrative konsekvenser for borgerne som følge heraf.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at kunne medføre positive klimamæssige

konsekvenser.

Lovforslaget vil give danske virksomheder, der udfører klimasyn, øget

mulighed for at identificere CO

-reducerende tiltag og udarbejde

klimahandlingsplaner, som vil kunne understøtte hel eller delvis grøn

omstilling både på kort og længere sigt.

Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser vurderes effekten

samlet set at ville ske som en reduktion på de nationale udledninger

forbundet med implementeringen af CO

-reducerenede tiltag fundet i de

gennemførte klimasyn. De klimamæssige konsekvenser kan ikke

kvantificeres på nuværende tidspunkt.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at ville få målbare hverken positive eller

negative konsekvenser for miljø og natur.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre implementering

af artikel 11 i energieffektivitetsdirektivet. Danmark skal senest den 11.

oktober 2025 have vedtaget og offentliggjort de love og administrative

bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme og gennemføre

direktivet. Det foreslås dog med lovforslaget, at de krav vedrørende

energiledelsessystemer

energisyn,

som

følger

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, vil skulle gennemføres tidligere, da

forpligtelsen til visse virksomheder om at gennemføre klimasyn, er aftalt at

træde i kraft fra 2025 som opfølgning på Grøn Skattereform 2022, og

grundet overlap mellem omfattede virksomheder, samt indholdsmæssige

krav mellem de to syn. For nærmere herom henvises til pkt. 2.2.2 i de

almindelige bemærkninger.

UDKAST

Forslaget om den tidligere implementering af energieffektivitetsdirektivets

artikel 11 vil indebære, at lovforslaget ikke overholder princip 5 for

implementering af erhvervsrettet EU-regulering, hvoraf det følger, at

byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under

hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Lovforslaget overholder de øvrige principper for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet –

Advokatsamfundet,

Akademikerne,

Akademisk

Arkitektforening,

Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium

Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen

Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og

ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better

Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for

Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-

Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller,

Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og

Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &

Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture

Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric

Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric

Power and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S, CTR, CO-industri,

Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen

Merchants, Crossbridge Energy Fredericia, ADB(Association Dansk

Biobrændsel),DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske

halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks

Fiskeriforening,

Danmarks

Frie

Autocampere,

Danmarks

Jordbrugsforskning,

Danmarks

Jægerforbund,

Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,

Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

Danoil

Exploration

A/S,

Dansk

Affaldsforening,

Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske

Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk

Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening,

Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Ornitologisk Forening , Dansk Producentansvarssystem, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk

Solcelleforening, Dansk Solkraft , Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta

Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske

Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører , Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker,

UDKAST

Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie

Energiselskaber , Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, DENFO,

Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft

Danmark,

DTU

–

Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E.ON

Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn,

Energiforum

Danmark,

Energiklagenævnet

Energinet,

Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS),

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday ,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN

CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE

Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH -

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing , Finansforbundet,

Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater

(FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for

Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Fors

A/S,

Forsikring

Pension,

Forsikringsmæglerforeningen,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,

GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor,

Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark , GTS (Godkendt

Teknologisk service), Grundfos, Havarikommissionen for Offshore Olie- og

Gasaktiviteter, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR

A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme ,

HORESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),

Intelligent Energy, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen ,

Justitia, Klimarådet, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og

interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse,

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns

Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug,

Landsforeningen

Naboer

til

Kæmpevindmøller,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne

UDKAST

Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby

Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke,

Middelgrundens Vindmøllelaug , Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center

– MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center

for Miljø og Energi, Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH

Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk

Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday,

Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto

Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og

Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien,

Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,

Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening,

Restaurationsbranchen.dk, rådet for Bæredygtigt Byggeri , Rådet for

Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens

Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark,

SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS , Solaropti, Spirit Energy,

Spyker

Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens

ByggeforskningsInstitut, Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS , TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S , Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers

Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers,

Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og

Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S,

Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen,

Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg

Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

UDKAST

Økonomiske konsekvenser for Ja. Antages ca. 9 – 15 mio. kr. Ja. Antages ca. 10,5 – 13,2

erhvervslivet

årligt.

mio. kr. årligt.

Samlet effekt forventes mellem

-1,8 mio. kr. og +1,5 mio. kr.

årligt.

Administrative konsekvenser Ja. Antaget ca. 1,2 mio. kr. årligt Ja. Antaget 4,7 mio. kr. årligt

for erhvervslivet

Samlet omkostning på ca. 3,5

mio. kr. årligt

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte CO2e reduktioner. Ingen

Klima- og energisynet vil dog

understøtte, at virksomheder

kan identificere relevante CO2-

og energibesparende tiltag

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige Ingen direkte miljø- og Ingen.

naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der skal muliggøre

implementering af artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2023/1791/EU af 13. september 2023om

energieffektivitet (omarbejdning).

Danmark skal senest den 11. oktober 2025 have vedtaget og

offentliggjort de love og administrative bestemmelser, der er

nødvendige for at efterkomme og gennemføre direktivet. De

krav der stilles til energisynsforpligtelsen, som følger af

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, foreslås dog

implementeret i forenelighed med implementering af

klimasynet, der udspringer af Aftale om Grøn Skattereform for

industri m.v. af 24. juni 2022.

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/ Går videre end

Forholdet til EU-retten

Nej

UDKAST

minimumskrav

regulering (sæt X)

EU-

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Energisparelovens kapitel 5 har overskriften ”Obligatoriske

energisyn m.v.

for store virksomheder”.

Kapitel 5 omfatter §§ 15-17, der indeholder

regler vedrørende energisyn og energi- og miljøledelsessystemer.

Kapitlet blev indført med § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af

lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov

om kommunal fjernkøling og forskellige andre love. Kravet om energisyn

er en implementering af artikel 8, i Europa-Kommissionens direktiv

2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af

direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv

2004/8/EF og 2006/32/EF (energieffektivitetsdirektivet fra 2012).

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 1, at store virksomheder

minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn

skal lade foretage energisyn på en uafhængig måde ved kvalificerede

eksperter og indsende dokumentation til klima-, energi- og

forsyningsministeren om et foretaget energisyn.

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 2, at bestemmelsen ikke finder

anvendelse for store virksomheder, der benytter og vedligeholder et energi-

eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ i

overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale

standarder, når der som en del af det pågældende ledelsessystem er foretaget

et energisyn som nævnt i stk. 1. Virksomheden skal i givet fald indsende

dokumentation herom til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Undtagelsen er en implementering af artikel 8, stk. 6, i

energieffektivitetsdirektivet fra 2012.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opgaven med at

indhente dokumentation for energisyn og for benyttelse af energi- og

miljøledelsessystemer efter energisparelovens § 15, stk. 1 og 2, til

Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28.

september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (herefter

delegationsbekendtgørelsen), jf. energisparelovens § 19.

UDKAST

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 3, at ved store virksomheder

forstås virksomheder, som ikke falder ind under kategorierne

mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i henhold til

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 20023 om definitionen

af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV-

henstillingen).

Det fremgår af energisparelovens § 15, stk. 4, at virksomheden afholder

omkostningerne ved at få foretaget et energisyn som nævnt i stk. 1 eller ved

at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem

som nævnt i stk. 2.

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om krav til energisyn og energi- og

miljøledelsessystemer, herunder indhold, omfang, udarbejdelse,

rapportering, kontrol og anvendelse af relevante standarder.

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om hel eller delvis undtagelse for

elementer af energisyn, der er dækket af anden lovgivning, og krav til

eksperter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og uafhængighed.

Det fremgår af energisparelovens § 16, stk. 2, at ministeren kan fastsætte

regler om akkrediterings- og certificeringsordninger vedrørende energisyn

og energi- og miljøledelsessystemer efter § 15, stk. 1 og 2. Bemyndigelserne

til at fastsætte regler i medfør af § 16 er delegeret til Energistyrelsen i medfør

af § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen, jf. § 19 i energispareloven.

I medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, er der fastsat regler om bl.a.

omfanget af opfyldelse af energisyn, samt rapporteringskrav til opfyldelse

af energisynsforpligtelsen.

I medfør af bemyndigelsen i energisparelovens § 16, stk. 1, nr. 2 er der

fastsat regler i energisynsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, jf. § 10, stk. 1,

om at opfyldelse af energisynsforpligtelsen kan ske via et energisyn med

forenklet rapportering, såfremt en virksomheds årlige energiforbrug ikke

overstiger 1.000 MWh.

I medfør af bemyndigelsen i § 16, stk. 1, nr. 2, er der endvidere fastsat regler

i energisynsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1-4, om hel eller delvis

undtagelse fra energisynsforpligtelsen, herunder også dele af virksomheders

energiforbrug dækket af anden lovgivning, samt krav til eksperter, der

udfører energisyn.

UDKAST

Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og

forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af § 15 og regler

udstedt i medfør af § 16. Det fremgår af § 17, stk. 1, 2. pkt., at ministeren

herunder kan træffe afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til

at foretage energisyn.

Det fremgår af energisparelovens § 17, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren som led i tilsynet kan pålægge virksomheder inden for

en af ministeren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kravene

i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.

Beføjelsen vedrørende tilsyn, herunder afgørelseskompetence til klima-,

energi- og forsyningsministeren i medfør af energisparelovens § 17, er

delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 14 i

delegationsbekendtgørelsen, jf. § 19 i energispareloven.

De foreslåede ændringer til energisparelovens kapitel 5 skal muliggøre

implementering af de nye krav om energiledelsessystemer og energisyn, der

fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.

september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU)

2023/995 (omarbejdning) (energieffektivitetsdirektivet). Endvidere vil der

med lovforslaget skulle tilvejebringes den fornødne hjemmel til at pålægge

virksomheder et krav om at gennemføre klimasyn (udvidet energisyn med

fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag), som der blev indgået aftale

om med Aftale om Grøn Skatteform for industri m.v., af 24. juni 2022 (Grøn

Skattereform 2022).

Der er efter gældende ret ikke tilstrækkelig hjemmel til at pålægge

virksomheder underlagt energisynsforpligtelsen krav om gennemførelsen af

klimasyn.

(Til kapiteloverskriften)

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 5 ændres til ”Obligatoriske

energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn for visse virksomheder”.

Med den foreslåede ændring udvides overskriften til kapitel 5 til også at

omfatte energiledelsessystemer og klimasyn. Ændringen skal ses i

sammenhæng med forslaget til §§ 15-17 b i energispareloven, jf. nedenfor,

hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn.

(Til § 15)

Det foreslås, at der indsættes følgende

overskrift,

før § 15:

”Energiledelsessystemer og energisyn”.

UDKAST

Det foreslås i

§ 15, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om, at visse virksomheder er forpligtede til at indføre et

energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav om, at visse

virksomheder skal indføre et energiledelsessystem, samt krav om, at visse

virksomheder skal gennemføre energisyn.

Med ’virksomhed’ forstås enhver enhed, uanset dens retlige form, som

sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et marked i konkurrence med

andre.

Det fremgår af energieffektivitetsdirektivet, at et energisyn er defineret som

en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden

om energiforbrugsprofilen for en bygning eller gruppe af bygninger, en

industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller

offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere mulighederne for

omkostningseffektive energibesparelser ved at udpege potentialet for

omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende energi og at

aflægge rapport om resultaterne.

I energieffektivitetsdirektivet defineres et energiledelsessystem som en

samling af elementer i en strategi, der er indbyrdes forbundne eller påvirker

hinanden, og som indgår i en plan med et fastsat mål, herunder overvågning

af det faktiske energiforbrug, foranstaltninger, der træffes for at øge

energieffektiviteten, og måling af fremskridt.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at fastsætte regler ved

bekendtgørelse, der sikrer opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav

vedrørende energiledelsessystemer og energisyn. Disse regler skal i

medfør af energieffektivitetsdirektivet senest træde i kraft den 11. oktober

2025. Det er vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at

energieffektivitetsdirektivets artikel 11 implementeres tidligere, for at

kravene til energisyn kan træde i kraft samtidig med at der vil blive indført

krav om klimasyn, der med lovforslaget foreslås indført som led i

udmøntningen af Grøn Skattereform 2022. Med samme ikrafttrædelse af

de to typer krav sikres således de mest gennemsigtige forhold for de

virksomheder, der vil blive omfattet af forpligtelserne. For nærmere herom

henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og 2.2.2 om Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2024.

UDKAST

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 15, stk. 1, vil kunne ske ved

fastsættelse af regler på en række områder, der er fremhævet i den ikke

udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslås med § 15, stk. 1,

nr. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksomheder der er

omfattet af krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre

energisyn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med

bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder med et

gennemsnitligt årligt energiforbrug over 85 TJ i de foregående tre år, alle

energibærere iberegnet, indfører og vedligeholder et energiledelsessystem,

certificeret af et uafhængigt organ akkrediteret til at certificere

energiledelse, i overensstemmelse med de relevante europæiske eller

internationale standarder.

Det forventes endvidere, at ministeren med bemyndigelsen vil fastsætte

regler om, at virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over

10 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, og som ikke

indfører et energiledelsessystem, gennemfører et energisyn minimum hvert

fjerde år på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter.

Grænseværdierne for omfattede virksomheder følger af artikel 11, stk. 1 og

stk. 2, i energieffektivitetsdirektivet.

Det foreslås med § 15, stk. 1,

nr. 2,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold, omfang,

offentliggørelse og anvendelse af kvalificerede eksperter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede

bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til indholdet i henholdsvis

energiledelsessystemer og energisyn, som de forpligtede virksomheder vil

skulle opfylde.

Med den foreslåede bemyndigelse forventes der fastsat regler om, at et

energisyn (herunder de energigennemgange, der gennemføres som en del af

energi- og miljøledelsessystemer) skal bygge på ajourførte, målte, sporbare

driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler, og

omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger

eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, herunder

transport. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at det

vil være et krav, at der i et energisyn skal udpeges

energieffektiviseringsforanstaltninger med henblik på at nedbringe

UDKAST

energiforbruget, og at potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller

produktion af vedvarende energi afdækkes. Herudover forventes det, at der

vil blive fastsat regler om, at et energisyn, når det er muligt, vil skulle bygge

på

livscyklusomkostningsanalyse

stedet

for

simple

tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede besparelser,

langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter. Herudover

forventes det, at det vil blive et krav, at et energisyn er forholdsmæssig og

tilstrækkelig repræsentativt til at gøre det muligt at tegne et troværdigt

billede af den samlede energimæssige ydeevne og pålideligt identificerer de

mest betydelige muligheder for forbedringer. Endelig forventes det, at der

vil blive fastsat regler om, at energisynet skal give mulighed for detaljerede

og validerede beregninger af foreslåede foranstaltninger, således at der

tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser, og krav om,

at de data der anvendes i energisynet, skal kunne opbevares med henblik på

historisk analyse og udvikling i ydeevne.

De ovenfor nævnte krav er minimumskriterier, der følger af

energieffektivitetsdirektivets

bilag

VI.

Klima-,

energi-

forsyningsministeren vil være forpligtet til at fastsætte regler, der sikrer

implementering af bilag VI. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil

endvidere kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler

om yderligere krav til indholdet i energiledelsessystemer og energisyn, hvis

det på et senere tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af bemyndigelsen

endvidere fastsætte regler om indholdet i energiledelsessystemer. Der

forventes ved første udmøntning af regler fastsat krav om, at

energiledelsessystemer der indføres til at opfylde kravet i § 15, stk. 1, skal

følge ”DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer - Krav med

vejledning til brug” eller tilsvarende relevant europæisk eller international

standard.

I forhold til fastsættelse af krav til omfang og offentliggørelse i forbindelse

med energisyn forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren med

bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at virksomheder, der er forpligtede

til at gennemføre energisyn, vil skulle udarbejde en konkret og gennemførlig

handlingsplan på grundlag af anbefalingerne fra energisynet. I

handlingsplanen skal foranstaltninger til gennemførelse af hver enkelt

revisionsanbefaling fra energisynet identificeres, hvor det er teknisk eller

økonomisk gennemførligt, og handlingsplanen vil skulle forelægges

virksomhedens ledelse. Det forventes derudover, at der vil blive fastsat

regler om, at handlingsplanen skal offentliggøres sammen med den

UDKAST

forventede gennemførelsesgrad for anbefalingerne i energisynet. Disse krav

følger af energieffektivitetsdirektivet artikel 11, stk. 2, 4. og 5. afsnit

Det forventes, at offentliggørelse vil kunne ske på virksomhedens

hjemmeside. Der kan endvidere fastsættes regler om alternativ

offentliggørelse, såfremt virksomheder allerede offentliggør lignende data,

f.eks. i medfør af anden lovgivning.

Det forventes ikke, at der ved første udmøntning af regler i medfør af den

foreslåede bestemmelse vil blive fastsat krav vedrørende omfang og

offentliggørelse

forbindelse

med

krav

indføre

energiledelsessystemer eller yderligere regler om udarbejdelse af

energiledelsessystemer, end de der vil fremgå af relevante standarder.

Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

anvende den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til at

energisyn udføres af kvalificerede eksperter. Det forventes, at der i medfør

af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at energisyn skal

udføres af en ekspert i udførelse af energisyn, der er godkendt i medfør af

den foreslåede godkendelsesordning i energisparelovens § 17. Kriterierne

for at blive godkendt vil blive fastsat i overensstemmelse med

energieffektivitetsdirektivets krav om eksperter, der udfører energisyn, jf.

artikel 11 og artikel 28.

Det foreslås med § 15, stk. 1,

nr. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rapportering,

dokumentation, indberetning, frister, anvendelse af relevante standarder og

anvendelse af akkreditering- og certificeringsordninger.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren, vil blive fastsat regler om krav til rapportering,

dokumentation, indberetning og frister for efterlevelse af forpligtelserne om

energiledelsessystemer og energisyn. Det forventes, at der vil blive fastsat

regler om krav til rapporteringens indhold, format og sprog, samt pligt til at

udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data fra energisynet.

Det forventes derudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder

skal kunne dokumentere indholdet af energisyn, herunder rigtigheden af

afgivne oplysninger ved udarbejdelse og indberetning. Det forventes

endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder skal kunne

dokumentere certificering og efterlevelse af relevante standarder. Det

forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at dokumentation for

indførte energiledelsessystemer og gennemførte energisyn, herunder også

UDKAST

handlingsplaner og dokumentation for opfyldelse af kriterier for eventuel

hel eller delvis undtagelse, jf. nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, skal indberettes

til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes regler om alternativ

indberetning, såfremt indberetning via virk.dk ikke er muligt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at de virksomheder der ved

lovens ikrafttrædelse vil blive forpligtet til at indføre et

energiledelsessystem,

skal

indberette

certifikat

for

indført

energiledelsessystem senest den 1. august 2026, og at de virksomheder, der

bliver forpligtet til at gennemføre energisyn senest skal indberette dette den

1. august 2025.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder der allerede

underlagt

den

gældende

energisynsforpligtelse,

jf.

energisynsbekendtgørelsen, og med de foreslåede nye regler vil være

underlagt en forpligtelse om enten at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre energisyn, vil skulle fortsætte den fireårige kadence, der følger

af gældende ret. Disse virksomheder vil dermed senest fire år efter

virksomhedens seneste godkendte indberetning efter gældende ret skulle

indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn, i medfør af

de med lovforslaget foreslåede bestemmelser. Denne frist fremgår af

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, 3. afsnit.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder

der i et givet år opfylder regler fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk.

1 ved at gennemføre et energisyn, men hvis gennemsnitlige årlige

energiforbrug i et efterfølgende år overstiger 85 TJ, tidligst vil blive pålagt

at indføre et energiledelsessystem fire år efter deres seneste godkendte

indberetning af energisyn. Herudover forventes der fastsat tilsvarende regler

om den omvendte situation, hvor virksomheder der har indført et

energiledelsessystem falder under forbrugsgrænsen for krav om at indføre

et energiledelsessystem, men fortsat er over forbrugsgrænsen for krav om at

gennemføre energisyn. Her vil virksomheden først fire år efter indførelsen

af et energiledelsessystem blive pålagt at gennemføre energisyn. Der

forventes dog fastsat regler om, at en virksomhed der har indført et

energiledelsessystem efter regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1, forpligtes

til at vedligeholde energiledelsessystemet, indtil virksomheden næste gang

vil skulle gennemføre og indberette energisyn.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder,

der først efter den 1. august 2025 vil blive underlagt kravene i regler udstedt

i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1, senest 12 måneder efter de

underlægges kravene skal have indført et energiledelsessystem eller

UDKAST

gennemført energisyn alt efter deres forpligtelser i regler udstedt i medfør

af § 15.

I forhold til standarder forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at

virksomheder som omfattes af forpligtelsen til at indføre et

energiledelsessystem, skal indføre et energiledelsessystem certificeret efter

gældende version af ”DS/EN ISO 50001:2018 – Energiledelsessystemer -

Krav med vejledning til brug” eller tilsvarende relevant europæisk eller

international standard. Endvidere forventes det, at der vil blive fastsat regler

om, at hvor miljøledelsessystemer anvendes til opfyldelse af forpligtelsen

til enten at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn,

jf. nedenfor til § 15, stk. 1, nr. 4, vil dette skulle certificeres efter EMAS

(Eco-Management and Audit Scheme) i henhold til Europa-Parlamentet og

Rådets forordning nr. 1221/2009 af 25. november 2009, gældende version

af ”DS/EN ISO 14001:2015 – Miljøledelsessystemer – Krav og vejledning”

eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard.

Det følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 1, at det er et krav,

at et indført energiledelsessystemet certificeres af et uafhængigt organ i

overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale

standarder, mens det følger af artikel 11, stk. 11, at hvor der anvendes et

miljøledelsessystem, skal dette være certificeret af et uafhængigt organ i

overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale

standarder.

Det forventes herudover, at der vil blive at fastsat regler om, at en

virksomhed som omhandlet i stk. 1, der i et givet år har et årligt forbrug på

over 85 TJ, og at en virksomhed som omhandlet i stk. 2, der har i et givet år

har et årligt forbrug på mellem 10 og 85 TJ, skal indberette oplysning om

virksomhedens energiforbrug til Energistyrelsen. Dette krav fremgår af

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 3. Denne indberetning

forventes også at skulle foregå via virk.dk. Der vil med bemyndigelsen

kunne fastsættes yderligere regler om indberetning af data såfremt det

vurderes relevant.

Det foreslås med § 15, stk. 1,

nr. 4,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis undtagelse fra

krav om at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat

regler om, at virksomheder ved indførelse af et energiledelsessystem eller

ved gennemførelse af energisyn, kan undtage ét eller flere elementer fra

energiledelses- og energisynsforpligtelsen. Herunder forventes det, at der

UDKAST

vil blive fastsat regler om, at en del af virksomhedens energiforbrug, hvor

den pågældende del ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedes samlede

energiforbrug, kan undtages energisynsforpligtelsen. Undtagelsen tager

udgangspunkt i minimuskriterierne til udførelsen af energisyn, jf.

energieffektivitetsdirektivet bilag VI, hvori det bl.a. fremgår, at energisynet

skal være tilstrækkeligt repræsentativt til at tegne et troværdigt billede af

den samlede energimæssige ydeevne. Således indføres indirekte et krav om,

at energisynet som udgangspunkt dækker minimum 90 pct. af

virksomhedens energiforbrug.

Det forventes endvidere, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive

fastsat regler om, at midlertidige projekter, hvor gennemførelsen af et

energisyn ikke vil være omkostningseffektivt, skal kunne undtages

energisynsforpligtelsen, og at vurderingen om midlertidighed vil skulle

bygge på et skøn, som foretages af virksomheden og fremsendes til

Energistyrelsen til godkendelse. For nærmere herom henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.1. Der vil ligeledes kunne fastsættes

nærmere regler om dokumentation for levetid m.v., af et projekt til brug for

Energistyrelsens behandling af anmodningen om undtagelse af hensyn til

midlertidighed.

Herudover forventes der fastsat regler om, at skibe under 5.000 bruttotons

skal kunne undtages energisynsforpligtelsen, af hensyn til overlap mellem

den energikortlægning, der kræves i energisynet henholdsvis kræves af den

Internationale Maritime Organisation (IMO) og SEEMP (Ship Energy

Efficiency Management Plan) part 1 om kortlægning af

energieffektivitetstiltag. For nærmere herom henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.1.1.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der

gennemfører en kontrakt om energimæssig ydeevne, fritages for at indføre

et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn, forudsat at kontrakten

om energimæssig ydeevne indeholder energiledelsessystemets nødvendige

elementer, og at kontrakten opfylder kravene i energieffektivitetsdirektivets

bilag XV. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.

10, og vil gælde for hele virksomhedens energiforbrug. Nærmere regler om

disse kontrakter, herunder krav om indhold, omfang, rapportering, samt

ekstern verifikation af kontrakter, for at sikre forenelighed mellem regler

udstedt i medfør af §§ 15 - 17 b, vil kunne fastsættes i medfør af ministerens

bemyndigelser i lovforslaget.

UDKAST

Endelig forventes det, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte

regler om, at virksomheder, som indfører et miljøledelsessystem, som er

certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante

europæiske eller internationale standarder, fritages for forpligtelserne fastsat

i medfør af lovforslagets § 15, stk. 1, forudsat at det pågældende

miljøledelsessystem omfatter en energigennemgang, der opfylder

minimumskriterierne i energieffektivitetsdirektivets bilag VI, som anvist

ovenfor. Undtagelsen følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.

11. De nærmere krav, herunder dokumentationskrav, regler om

akkreditering- og certificeringsordninger, samt yderligere krav til

miljøledelsessystemer, vil endvidere kunne fastsættes i medfør af

ministerens bemyndigelser i lovforslaget.

De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 1, nr. 1-4, vil bl.a. give klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der er

nødvendige for at implementere de obligatoriske bestemmelser i

energieffektivitetsdirektivets artikel 11 vedrørende energiledelse og

energisyn, og bilag VI vedrørende minimumskriterierne til udførelsen af

energisyn, samt eventuelle vejledninger i form af guidance notes, fra

Europa-Kommissionen på dette område.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere indebære, at ministeren på et

senere tidspunkt vil kunne ændre eller supplere ovennævnte krav om

energiledelsessystemer og energisyn, herunder ændre kredsen af

virksomheder, der er omfattet af lovgivningen. Dette vil eksempelvis kunne

ske på baggrund af nærmere retningslinjer fra Europa-Kommissionen om

fortolkningen

energieffektivitetsdirektivets

krav

til

energiledelsessystemer

energisyn,

ændring

energieffektivitetsdirektivet eller såfremt den teknologiske udvikling måtte

gøre det nødvendigt.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive

fastsat regler om, at den der overtræder de regler, der fastsættes med

hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at

sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet med at

leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.

De aktører, der vil kunne blive straffet for overtrædelse, vil være de

virksomheder, som med regler udstedt i medfør af de foreslåede

bemyndigelser i § 15, stk. 1, vil blive forpligtede til at indføre et

energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.

UDKAST

De forhold, der vil kunne blive straffet, vil bl.a. være tilfælde hvor

virksomheden ikke inden for de fastsatte frister har indført et

energiledelsessystem eller gennemført et energisyn, hvis rapportering eller

indberetning er mangelfuld eller hvis virksomheden ikke har offentliggjort

en handlingsplan, eller andet i henhold til forpligtelser fastsat i medfør af §§

15, stk. 1.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et påbud i medfør af

regler, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17 a, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen (ordensbøden)

kan mærkes både i store og små virksomheder, forudsættes det, at bødens

størrelse vil afspejle forholdene i den virksomhed, som bøden udstedes til.

Det forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages højde for

virksomhedens størrelse, omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politianmeldelsen vil

angive et forslag til størrelsen af bøden i det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det af

Energistyrelsen angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Det foreslås med § 15,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at de omfattede virksomheder afholder de

omkostninger, der er forbundet med at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre energisyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af

stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at virksomheden skal

afholde omkostningerne ved at få foretaget et energisyn eller ved at benytte

og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem, der opfylder kravene i

regler fastsat i medfør af § 15, stk. 1. Der vil ligeledes kunne fastsættes

regler om, at virksomheder afholder eventuelle omkostninger forbundet

med de undtagelsesmuligheder, der kan fastsættes regler om i medfør af §

15, stk. 1, nr. 4, f.eks. ved indførelse og vedligeholdelse af et

miljøledelsessystem.

UDKAST

Omkostningerne vil blandt andet afhænge af specifikke forhold som

produktionsenhedens størrelse, kompleksitet m.v. og om der f.eks. er tale

om at få foretaget et energisyn eller om at benytte og vedligeholde et

certificeret energi- eller miljøledelsessystem. Eksempelvis anslås

omkostningerne til at få udført et struktureret energisyn, efter de foreslåede

regler til ca. kr. 135.000 for service- og handelsvirksomheder og ca. kr.

200.000 for fremstillingserhverv. For nærmere herom henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 4 om de økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af

den foreslåede § 15 at fastsætte regler, forventes at blive delegeret til

Energistyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, nr. 14, i delegationsbekendtgørelsen,

jf. energisparelovens § 19.

(Til § 16)

Det foreslås, at der indsættes en

overskrift,

før § 16 med titlen ”Klimasyn”.

Det foreslås med

§ 16, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at visse virksomheder skal gennemføre klimasyn med

fokus på at identificere CO

-reducerende tiltag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler med krav om, at visse

virksomheder skal gennemføre klimasyn.

Med ’virksomhed’ forstås enhver enhed, uanset dens retlige form, som

sælger et produkt eller en tjenesteydelse på et marked i konkurrence med

andre.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle anvendes til at fastsætte regler ved

bekendtgørelse, der sikrer udmøntning af Grøn Skattereform 2022

vedrørende klimasyn. Det fremgår af aftalen, at et klimasyn er en udvidelse

af energisynet således, at der vil være et supplerende fokus på at identificere

-reducerende tiltag hos de omfattede virksomheder.

Det forventes, at bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2024.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 1, vil endvidere

kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områder, der er fremhævet

i den ikke udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-3.

UDKAST

Det foreslås med § 16, stk. 1,

nr. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksomheder der er

omfattet af krav om at gennemføre klimasyn.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren med den

foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om, at virksomheder, der er

underlagt en forpligtelse om at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre energisyn i medfør af regler udstedt efter den foreslåede § 15,

stk. 1, forpligtes til at gennemføre et klimasyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte krav til

andre virksomheder, såfremt der indgås aftale om dette mellem

aftalepartierne bag Grøn Skattereform 2022 eller eventuelle andre

fremtidige politiske aftaler for området.

Det følger af forslaget til § 16, stk. 1,

nr. 2,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til indhold, omfang,

offentliggørelse og anvendelse af kvalificerede eksperter.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at

fastsætte regler om krav til indholdet i et klimasyn.

Indfaset fra 2025 pålægges virksomheder, jf. Grøn Skattereform 2022, en

højere og mere ensartet CO

-beskatning på direkte energirelaterede

udledninger og procesrelaterede udledninger. Der lægges således op til, at

klimasynet skal have fokus på disse typer udledninger, og det forventes, at

der vil blive fastsat regler om, at klimasynet som minimum skal omfatte

disse typer udledninger. Det forventes således at klimasynet skal indeholde

en kortlægning af virksomhedens fossile energiforbrug og CO

-udledende

og energiforbrugende anlæg og processer.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om krav til omfang af klimasynet.

Det forventes ved første udmøntning af reglerne, at der vil bliver fastsat

regler om, at klimasyn som minimum skal udarbejdes på baggrund af hele

virksomhedens direkte energirelaterede udledninger og procesrelaterede

udledninger, at klimasynet skal identificere og kvantificere

omkostningseffektive CO

-reduktionsmuligheder, og at klimasynet skal

være tilstrækkeligt detaljeret til at give et retvisende billede af

virksomhedens reduktionsmuligheder, baseret på ajourførte, målte, sporbare

driftsdata over en faststat tilstrækkelig repræsentativ periode. Klimasynets

omfang vil kunne ændres efter politisk aftale.

UDKAST

Det forventes endvidere at der vil blive fastsat regler om, at klimasyn, der

udarbejdes i forbindelsen med indførelsen af energiledelsessystemer eller

gennemførelsen af energisyn, kan bygge på det samme datagrundlag m.v.

som energisynet eller energiledelsessystemet. Hvis dele af virksomhedens

energiforbrug, der ikke udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede

energiforbrug, undtages jf. regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1 nr.4, vil

disse dele af virksomhedens energiforbrug således ligeledes kunne undtages

fra klimasynet.

Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder

der gennemgår et klimasyn skal udarbejde en klimahandlingsplan, med

udgangspunkt i de fundne CO

-reducerende tiltag. Klimahandlingsplanen

kan udarbejdes som selvstændig handlingsplan eller som supplement til

handlingsplaner for energiledelsessystemer og energisyn. Det forventes, at

der vil blive fastsat de samme krav til indhold og offentliggørelse af

klimahandlingsplaner som de krav, der fastsættes til indhold og

offentliggørelse af handlingsplaner for energiledelsessystemer og

energisyn. For nærmere herom henvises til de almindelige bemærkninger

pkt. 2.1.3 og de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om krav til at klimasyn udføres af kvalificerede

eksperter. Det forvente, at der vil blive fastsat regler om, at klimasynet skal

udføres af en virksomhed, der er godkendt som eksperter i udførelsen af

energisyn i medfør af den foreslåede godkendelsesordning i

energisparelovens § 17, eller en akkrediteret ekspert efter en relevant

standard.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at klimasynet skal

udarbejdes efter de krav til energisyn, som der vil blive fastsat i medfør af

den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 2, og som vil være i overensstemmelse med

energieffektivitetsdirektivets

bilag

VI.

For

nærmere

energieffektivitetsdirektivets bilag VI henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.1.1.

Det foreslås med § 16, stk. 1,

nr. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om krav til rapportering,

dokumentation, indberetning, frister, anvendelse af relevante standarder og

anvendelse af akkrediterings- og certificeringsordninger.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at

fastsætte regler om krav til rapportering af klimasynet. Det forventes, at der

vil blive fastsat krav til rapporteringens indhold, sprog og format, herunder

UDKAST

pligt til at udfylde et skema med nøgletal og anden relevant data fra

klimasynet.

Det forventes herudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om krav til dokumentation af klimasynet. Det

forventes, at der ved den første udmøntning vil blive fastsat regler om, at de

samme dokumentationskrav, som gælder for energisyn og

energiledelsessystemer, vil gælde for klimasyn, herunder at virksomheder

skal kunne dokumentere rigtigheden af afgivne oplysninger i forbindelse

med udarbejdelse og indberetning af klimasyn. For nærmere herom henvises

til de specielle bemærkninger til § 15, stk. 1, nr. 3.

Det forventes derudover, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om krav til indberetning af dokumentation for

gennemførte klimasyn. Der forventes fastsat regler om, at gennemførte

klimasyn indberettes til Energistyrelsen via virk.dk. Der vil kunne fastsættes

regler om alternativ indberetning, såfremt indberetning via virk.dk ikke er

muligt.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte

regler om krav til frister for indberetning af gennemførte klimasyn.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder omfattet af

forpligtelsen til at gennemføre klimasyn, senest fire år efter deres seneste

indberetning af energisyn efter gældende ret, skal indberette dokumentation

for gennemført klimasyn. Virksomheder der ikke tidligere har været

omfattet af forpligtelsen om at gennemføre energisyn, forventes at skulle

have gennemført klimasyn senest den 1. august 2026 og herefter senest hvert

fjerde år fra virksomhedens seneste godkendte indberetning.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt

til at fastsætte regler om anvendelse af relevante standarder, samt

akkreditering- og certificeringsordninger.

Der kan med bemyndigelsen fastsættes regler om, at energi- og

miljøledelsessystemer indført til at opfylde forpligtelserne udstedt i medfør

af lovforslagets § 15 stk. 1, skal indeholde et supplerende fokus på at

identificere CO

-reducerende tiltag hos virksomhederne, for således også at

kunne opfylde forpligtelsen om gennemførelse af klimasyn. Regler herom

fastsættes enten i en separat standard eller som tillæg til ledelsessystemet,

således at de kan akkrediteres efter eller som separat standard. Det forventes,

at det vil blive et krav, at akkrediteringen er foretaget af DANAK - Den

Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er

UDKAST

medunderskriver af EA´s (European co-operation for Accreditation)

multilaterale aftale om gensidig anerkendelse med hensyn til certificering af

ledelsessystemer eller for certificeringsorganer udenfor EA’s område af et

akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af den relevante multilaterale

aftale om gensidig anerkendelse under IAF’s (International Accreditation

Forum), og efterfølgende certificeres af et af ovenstående

akkrediteringsorganer godkendt certificeringsorgan.

Det forventes endvidere, at virksomheder der opfylder krav fastsat i medfør

af det foreslåede § 15, stk. 1, i energispareloven, ved at indgå en kontrakt

om energimæssig ydeevne jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk.

10, jf. direktivets bilag XV, ligeledes vil blive omfattet af krav om at

udarbejde et klimasyn. Det forventes, at klimasynet kan indgå som del af

kontrakten om energimæssig ydeevne, og således opfylde den

klimasynsforpligtelse, der følger af regler udstedt i medfør af det foreslåede

§ 16, stk. 1. Der kan fastsættes nærmere krav til kontrakter om energimæssig

ydeevne, der skal opfylde både i regler udstedt i medfør § 15, stk. 1 og 16,

stk. 1.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive

fastsat regler om, at den der overtræder de regler, der fastsættes med

hjemmel i den foreslåede § 16, stk. 1, straffes med bøde. Det forudsættes, at

sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet med at

leve op til den forpligtelse, som er blevet overtrådt.

De aktører der vil kunne blive straffet for overtrædelse vil være de

virksomheder, som med regler udstedt i medfør af de foreslåede

bemyndigelser i § 16, stk. 1, vil blive forpligtede til at gennemføre klimasyn.

De forhold der vil kunne blive straffet er bl.a. tilfælde hvor virksomheden

ikke inden for de fastsatte frister har gennemført et klimasyn, hvis

rapportering eller indberetning er mangelfuld eller hvis virksomheden ikke

har offentliggjort en handlingsplan, eller andet i henhold til forpligtelser

fastsat i medfør af § 16, stk. 1.

Energistyrelsen vil inden en politianmeldelse udstede et påbud i medfør af

regler, der er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17 a, stk. 2.

For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen (ordensbøden)

kan mærkes både i store og små virksomheder, forudsættes det, at bødens

størrelse vil afspejle forholdende i den virksomhed, som bøden udstedes til.

Det forudsættes dermed, at der ved bødens fastsættelse tages højde for

virksomhedens størrelse, omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.

UDKAST

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politianmeldelsen vil

angive et forslag til størrelsen af bøden i det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det af

Energistyrelsen angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpede eller formildende

omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Det foreslås med § 16,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at de omfattede virksomheder afholder de

omkostninger, der er forbundet med at gennemføre klimasyn i

overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat

regler om, at de forpligtede virksomheder vil skulle afholde omkostningerne

ved at få foretaget et klimasyn, herunder indgåelse af kontrakter og

omkostninger for eventuelle ændringer i krav til energi- og

miljøledelsessystemer som anført ovenfor. Omkostningerne hertil vil blandt

andet afhænge af specifikke forhold som produktionsenhedens størrelse,

kompleksitet m.v. For nærmere herom henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 4 om de økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af

den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, at fastsætte regler, forventes at blive

delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i

delegationsbekendtgørelsen, jf. energisparelovens § 19.

(Til § 17)

Det foreslås, at der indsættes en

overskrift,

før § 17 med titlen

”Godkendelsesordning for eksperter der udfører energisyn eller klimasyn”.

Det foreslås med

§ 17, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for

eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1, eller § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en

godkendelsesordning, hvor eksperter efter ansøgning kan godkendes til at

udføre energisyn eller klimasyn (energisynskonsulenter), der er omfattet af

UDKAST

regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1 eller § 16, stk. 1.

Godkendelsesordningen skal sikre, at de eksperter der udfører energisyn

og klimasyn besidder de nødvendige kvalifikationer til at udføre energisyn

og klimasyn.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at energisynskonsulenter

periodisk skal have fornyet deres godkendelse. Dette har til formål at sikre,

at de fastsatte godkendelseskriterier sikrer det nødvendige

kompetenceniveau og lige adgang for alle i overensstemmelse med

energieffektivitetsdirektivets princip om ikkeforskelsbehandling, samt for

at sikre den fornødne mængde energisynskonsulenter til at dække

markedsbehovet. Det forventes, at fornyelsen af godkendelser vil skulle

ske minimum hvert fjerde år, hvilket stemmer overens med krav af

energieffektivitetsdirektivets artikel 11, stk. 2, jf. artikel 28, stk. 6, fsva.

energisyn.

Det foreslås med § 17, stk. 1,

2. pkt.,

at ministeren herunder kan fastsætte

regler om betingelser for godkendelse, om registrering, administration og

tilsyn i forbindelse med godkendelsesordningen.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren bl.a. kunne fastsætte regler om de kriterier, som

eksperter i udførelse af energisyn og klimasyn vil skulle opfylde for at

kunne blive godkendt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om specifikke

godkendelseskriterier for enheder, der ønsker at opnå godkendelse som

eksperter i udførelse af energisyn og klimasyn. Godkendelseskriterierne

forventes som minimum at indeholde uddannelseskrav og krav om

relevant erhvervserfaring, samt krav til dokumentation herfor. Det

forventes endvidere, at virksomheder der er certificeret til at energimærke

flerfamiliehuse, jf. bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om

energimærkning i bygninger, vil kunne benytte certificeringen som

dokumentationskrav for godkendelse som ekspert, der udfører energisyn

og klimasyn for visse erhverv, nærmere specificeret i bekendtgørelse.

Det forventes, at virksomheder, der har minimum én person ansat, som

opfylder disse specifikke godkendelseskrav, kan opnå godkendelse som

energisynsudførende enheder. Som følge heraf vil virksomhedens øvrige

ansatte også godkendes som eksperter, der udfører energisyn og klimasyn,

selv om de ikke nødvendigvis opfylder alle specifikke krav til at være

eksperter i udførelsen af energisyn og klimasyn. En forudsætning for

godkendelse af virksomheden som energisynsudførende enhed, vil være, at

UDKAST

virksomheden indfører et kvalitetssikringssystem, således at alle energisyn

udført af virksomheden, udarbejdes med den fornødne kvalitet.

Kvalitetssikringssystemet kan eksempelvis være et DS/EN ISO 9001:2008

– Kvalitetsledelsessystem, og skal påvises indført ved ansøgningen om at

blive energisynsudførende enhed, samt dokumenteres efterlevet ved

eventuelt tilsyn. Der vil med den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi-

og forsyningsministeren kunne fastsættes regler om krav til

kvalitetssikringssystemet, herunder benyttelse eller udelukkelse af visse

standarder, for at sikre den fornødne kvalitet og kompetence ved

udarbejdelsen af energisyn.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om specifikke krav til de

virksomheder, der udarbejder energisyn og klimasyn. Der kan ligeledes

fastsættes specifikke krav, herunder eventuelle krav om kursusdeltagelse

eller lign., for kompetencesikring og vedligeholdelse hos disse

energisynsudførende enheder.

For enkeltpersoner, der driver selvstændig virksomhed, eller er ansat i en

virksomhed, hvor ingen andre medarbejdere skal kunne udføre energisyn,

vil kravet til implementering af et kvalitetssikringssystem være irrelevant,

og godkendelsen vil alene bygge på enkeltpersonens kompetencer set i

forhold til de specifikke godkendelseskriterier omtalt ovenfor.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes krav

om, at de enheder, der er godkendt i medfør af godkendelsesordningen, vil

skulle registreres i et register, som vil blive gjort offentlig tilgængeligt på

Energistyrelsens hjemmeside, eller en anden passende platform. Her vil

fremgå information om godkendte eksperter, der udarbejder energisyn eller

klimasyn, og informationerne vil således være tilgængelig for de for

virksomheder, der vil skulle gennemføre energisyn og klimasyn i medfør af

regler fastsat i medfør af forslaget til energisparelovens § 15, stk. 1 og § 16,

stk. 1.

Der vil herudover kunne fastsættes regler til administration af

godkendelsesordningen, herunder hvordan der kan ansøges om

godkendelse.

Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler

om, hvordan ansøgere vil kunne klage over afgørelser, der er truffet af den

ansvarlige for godkendelsesordningen.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at klima-, energi- og

forsyningsministeren eller den som ministeren bemyndiger hertil, vil kunne

UDKAST

føre tilsyn med de enheder, der er godkendt i medfør af

godkendelsesordningen. Det vil eksempelvis kunne være relevant i

situationer, hvor der er rejst tvivl om den godkendte enheds kvalifikationer

eller kvaliteten af de udførte energisyn eller klimasyn. Der forventes også

fastsat regler om årlige tilsyn med en andel af de godkendte enheder.

Det foreslås med § 17,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under ministeret, en

anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller

organisation til at godkende og føre tilsyn med eksperter, der udfører

energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1,

eller § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i medfør af §

17 b, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele af opgaven med

at varetage den godkendelsesordning, der kan fastsættes regler om i medfør

af den foreslåede § 17, stk. 1, i energispareloven, herunder også tilsynet med

godkendte eksperter. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at

en under ministeriet oprettet institution, en anden myndighed, en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation vil kunne

opkræve gebyr for godkendelser i medfør af ordningen, i overensstemmelse

med reglerne vedrørende gebyr udstedt med hjemmel i den foreslåede § 17

b, stk. 2.

Det forventes, at administration af godkendelsesordningen for eksperter vil

blive varetaget enten af Energistyrelsen, som det er tilfældet i dag, eller at

den vil blive helt eller delvist delegeret til en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation, f.eks. tildelt efter

markedsafgrænsning. Såfremt opgaven delegeres til en virksomhed eller en

anden sagkyndig institution eller organisation, vil der kunne fastsættes

nærmere regler og vilkår for varetagelse af myndighedsopgaven, samt krav

til den pågældende virksomhed eller institution og tilsyn hermed.

Det forventes herunder, at der vil blive fastsat regler om, at såfremt

godkendelsesordningen varetages af en ikke-offentlig institution vil denne

skulle varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med

almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Det

forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at forvaltningslovens

regler om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse

og klagevejledning samt lov om offentlighed i forvaltningen, vil skulle

UDKAST

anvendes, når den, der har fået delegeret myndighedsopgaven, træffer

afgørelse inden for det delegerede område.

Det foreslås med

§ 17, stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af en

virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er

bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør af stk. 2.

Besluttes det at varetagelse af den godkendelsesordning, som klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om i medfør af § 17,

stk. 1, skal delegeres til en ikke-offentlig institution forventes det, at der med

den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk. 3, vil blive fastsat regler om, at

afgørelser truffet af den ikke-offentlige institution vil kunne påklages til

Energistyrelsen. Det kan eksempelvis dreje sig om klage over afslag på

godkendelse eller for opkrævet gebyr. Den foreslåede bemyndigelse vil

endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om den ikke-offentlige

institutions adgang til at genoptage sager, som er blevet påklaget til

Energistyrelsen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at

Energistyrelsens afgørelser i klagesager ikke vil kunne påklages til andre

instanser, herunder klima-, energi- og forsyningsministeren.

(Til § 17 a)

Det foreslås, at der indsættes en

overskrift,

før § 17 a med titlen ”Tilsyn og

påbud”.

Det foreslås med

§ 17 a, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør

af § 15, stk. 1, og 16, stk. 1.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat

regler om tilsyn med de oplysninger, som de forpligtede virksomheder

indberetter i forbindelse med indført energiledelsessystem, energisyn eller

klimasyn.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at tilsyn med

udførte klimasyn som udgangspunkt skal indgå i en tilsynsstrategi sammen

med tilsyn for udførte energisyn, herunder rigtigheden af angivne

oplysninger m.v. Der kan alternativt fastsættes specifikke regler herfor,

såfremt det findes hensigtsmæssigt for administrationen, såfremt der indgås

aftale om dette mellem aftalepartierne bag Grøn Skattereform 2022 eller

eventuelle andre fremtidige politiske aftaler for området.

UDKAST

Det foreslås med § 17 a,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud vedrørende regler

udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om opfyldelse af

de krav til indførelse af et energiledelsessystem eller gennemførsel af

energisyn eller klimasyn, som der forventes fastsat regler om i medfør af

den foreslåede bemyndigelse i energisparelovens § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at der kan udstedes et påbud

om, at forpligtede aktører vil skulle indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre et energisyn eller et klimasyn som er i overensstemmelse med

krav fastsat i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1. De aktører,

der vil kunne blive mødt med et påbud forventes at være de aktører, der i

henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til § 15, stk. 1, nr. 1, og § 16,

stk. 1, nr. 1, er forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre et energisyn eller klimasyn.

Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet

oplysninger om energiledelsessystem, energisyn eller klimasyn i medfør af

reglerne, selvom ministeren eller den institution, som ministeren har

bemyndiget hertil, har truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed

er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den

institution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og

operatøren af en potentielt forpligtet virksomhed med henblik på at afklare,

om virksomheden er omfattet af forpligtelsen. Der vil endvidere kunne

fastsættes regler om, at ministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en

virksomhed er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre et energisyn eller et klimasyn.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et påbud kan omfatte en

forpligtelse til at efterleve påbuddet inden for en af ministeren eller den

institution, som ministeren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil

blive fastsat efter partshøring.

Der er i medfør af energisparelovens § 20, stk. 1, klageadgang til

Energiklagenævnet over afgørelser, som er truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive

fastsat regler om, at den, der undlader at efterkomme et påbud, straffes med

UDKAST

bøde. For nærmere om straf for overtrædelse af de forpligtelser, som der vil

blive fastsat regler om i medfør af den forslåede § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1,

henvises til de specielle bemærkninger til §§ 15 og 16.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af

det foreslåede § 17a, stk. 1 og stk. 2, at fastsætte regler, forventes delegeret

til Energistyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås med

stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

bemyndige en institution under ministeriet eller en anden offentlig

myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, og

til at udstede påbud i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af den forventede

myndighedskontrol til en institution under ministeriet eller en anden

offentlig myndighed.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med at føre tilsyn

med reglerne om energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn, der

forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1,

herunder udstedelse af påbud.

(§ 17 b)

Det foreslås, at der indsættes en

overskrift,

før § 17 b med titlen ”Gebyr”.

Det følger af forslaget til

§ 17 b,

stk.

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis

dækning af omkostninger ved tilsyn efter regler udstedt i medfør af § 17a,

jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de virksomheder, der

i medfør af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 15, stk. 1, og §

16, stk. 1, vil blive forpligtede til at indføre et energiledelsessystem eller

gennemføre energisyn eller klimasyn, vil skulle betale for

myndighedsbehandlingen ved tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 17a, i

forbindelse med rapportering af gennemført energisyn eller klimasyn og

indført energiledelsessystem, herunder også f.eks. fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse, vil være opgaver, som Energistyrelsen forventes at

få i forbindelse med tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af § 17a, jf.

UDKAST

§ 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, herunder tilsyn med om de forpligtede

virksomheder overholder de ved bekendtgørelse fastsatte regler om

energisyn, klimasyn og energiledelsessystemer, herunder om rapporteringen

er fyldestgørende og om oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn kan

brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksomheder, der forpligtes

til at indføre et energiledelsessystem eller til at gennemføre energisyn eller

klimasyn, som vil skulle betale omkostningerne efter en timesats, som ikke

overstiger omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret vil

blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning, for at sikre balance

mellem gebyrindtægterne og de realiserede omkostninger til

myndighedsbehandlingen. Dermed sikres det, at hver virksomhed betaler de

omkostninger, som er forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag,

og der er således ikke tale om et fiskalt gebyr.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling

af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis

ved bankoverførsel.

Det foreslås med § 17 b,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger

ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.

Det følger af den foreslåede § 17, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om en godkendelsesordning for eksperter, der udfører

energisyn eller klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1,

eller § 16, stk. 1, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om

betingelser for godkendelse, om registrering, administration og tilsyn i

forbindelse med godkendelsesordningen.

Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 17 b, stk. 2, vil blive fastsat

regler om, at de virksomheder, der ansøger om godkendelse som

energisynsudførende enheder, vil skulle betale et gebyr for de

omkostninger, som er forbundet med Energistyrelsens, eller den der

bemyndiges hertil, opgaver i relation til eksperternes godkendelse, herunder

fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse af godkendelse, registrering og

kontrol med de energisynsudførende virksomheder, kvalitetssikring, drift af

eventuelle registre og andre IT-systemer samt anden administration

vedrørende godkendelsesordningen.

UDKAST

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der ønsker

at blive godkendt som energisynsudførende enheder, vil skulle betale et

myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Det forventes, at

gebyret vil blive fastsat på en måde, så den fornødne mængde aktører på

markedet for eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke begrænses

grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at gebyret vil skulle betales

over fire år, hvoraf det største gebyr vil blive opkrævet ved godkendelsen,

og et mindre beløb vil blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at

virksomheder vil skulle have fornyet deres godkendelse hvert fjerde år, og

at virksomheder også vil skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling

af gebyret, herunder at gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis

ved bankoverførsel.

Bemyndigelserne til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af

den foreslåede § 17 b, stk. 1 og 2, at fastsætte regler om gebyrer, vil ikke

blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i

delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. §

20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte regler om, at visse

afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 20, stk.

4, nr. 1. Det vil i forbindelse med bekendtgørelsesudmøntningen blive

vurderet, om f.eks. afgørelser om opkrævning af gebyr skal kunne påklages

til Energiklagenævnet. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om at

klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i energisparelovens § 20, stk. 4, nr.

2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør

af lovens § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal

kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås med ændringen af § 20, stk. 4, nr. 2, at der inden »§ 19, stk. 1«

indsættes »§ 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3 og«.

UDKAST

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 20, stk. 4, nr. 2, at

afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet eller en anden myndighed som ministeren i medfør af

§ 17, stk. 3 og § 17 a, stk. 3, har henlagt sine beføjelser til, er omfattet af §

20, stk. 4, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet af

Energistyrelsen eller en anden myndigheden eller institution, som

ministeren i henhold til § 17, stk. 2 eller § 17 a, stk. 3, har henlagt sine

beføjelser angående godkendelsesordningen i den foreslåede § 17, eller

angående tilsyn og påbud i henhold til regler udstedt i medfør den foreslåede

§ 17 a, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i energisparelovens § 21, stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan

pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere

omfattet af kapitel 3, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og

virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at

udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for

varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af,

om et forhold er omfattet af loven.

Det foreslås med ændringen af

§ 21, stk. 2,

at »store« udgår af

bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen ikke begrænses til

store virksomheder omfattet af det gældende kapitel 5, og i stedet vil omfatte

virksomheder omfattet af det med lovforslaget foreslåede kapitel 5.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede

nyaffattelse af energisparelovens kapitel 5 i form af§§ 15-17 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1. Med nyaffattelsen foreslås det, at det ikke længere

vil være definitionen af store virksomheder der afgør, om virksomheden er

forpligtet af reglerne, men at det vil være virksomhedens energiforbrug der

afgør, om virksomheden er forpligtet til at indføre et energiledelsessystem

eller gennemføre klimasyn eller energisyn.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren og Energinet kan pålægge virksomheder omfattet af

UDKAST

kapitel 5 at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder

til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Dette gælder også i tilfælde, hvor den aktør, der er pålagt at indsende

oplysninger har vurderet, at de ikke er omfattet af forpligtelsen.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at pålægge aktører at

fremsende dokumentation for, at virksomheden er omfattet af en undtagelse,

som der er fastsat regler om.

Bemyndigelsen til ministeren i energisparelovens § 21, stk. 1, er delegeret

til Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 14, i delegationsbekendtgørelsen, jf. §

19 i energispareloven.

Til nr. 4

Det følger af energisparelovens § 22, stk. 1, nr. 2, at med mindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 17, stk. 2, eller § 18,

stk. 2.

Det foreslås at energisparelovens

§ 22, stk. 1, nr. 2,

ændres, således at »§

17, stk. 2« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede

ændringer i energisparelovens §§ 15-17 b. Med de foreslåede ændringer vil

der ikke længere kunne meddeles et påbud i medfør af § 17, stk. 2, men efter

regler udstedt i medfør af § 17 a, stk. 2. Muligheden for at meddele påbud

for manglende overholdelse af regler om energiledelsessystemer, energisyn

og klimasyn vil med de foreslåede ændringer fremgå af en bekendtgørelse

med hjemmel i forslaget til energisparelovens § 17 a, stk. 2.

Det forventes, at der i medfør af lovforslagets § 17 a, stk. 2, bliver fastsat

regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler udstedt i

medfør af §§ 15 og 16, og hvor straf vil kunne pålægges ved bekendtgørelse,

jf. § 22, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Med den foreslåede ikrafttrædelsesdato sikres det, at de med lovforslaget

foreslåede bemyndigelser kan træde i kraft tids nok til, at den udmøntende

bekendtgørelse kan udstedes den 1. juni 2024 og træde i kraft den 1. juli

2024. Dette vil sikre, at bekendtgørelsen, der medfører direkte konsekvenser

UDKAST

for erhvervslivet, følger de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet

lovgivning samt kravet om udstedelse mindst 4 uger før

ikrafttrædelsestidspunktet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at loven ikke finder anvendelse for energisyn

med frist for indberetning før lovens ikrafttræden. Det foreslås i stk. 2,

pkt.,

at for sådanne energisyn finder de hidtil gældende regler i lov nr. 296

af 17. marts 2023 om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, samt bekendtgørelse nr. 624 af 30. maj 2023 om

obligatoriske energisyn i store virksomheder anvendelse.

Således sikres det, at virksomheder med frist for indberetning af energisyn

før lovens ikrafttrædelse, vil kunne gennemføre energisyn i henhold til de

regler, der var gældende inden den 1. juli 2024. Efter gældende ret skal

virksomheder senest hvert fjerde år indberette dokumentation for udført

energisyn til Energistyrelsen via virk.dk. Disse energisyn skal udføres af

eksperter godkendt af Energistyrelsen. Se nærmere herom i de almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.1.1.

Med lovforslaget ændres blandt andet i indhold, omfang, krav til eksperter,

undtagelsesmuligheder, mv. for virksomheder underlagt forpligtelsen om at

gennemføre energisyn eller indføre et energiledelsessystem.

Virksomheder med frist før lovens ikrafttræden, der f.eks. har fået godkendt

en anmodning om fristforlængelse hos Energistyrelsen indtil efter lovens

ikrafttræden grundet særlige omstændigheder, f.eks. utilsigtet

produktionsstop, vil således ikke blive pålagt nye forpligtelser som følge af

de ændrede regler under udarbejdelsen og gennemførelsen af et energisyn,

eller under indførelse af et energiledelsessystem. Sådanne virksomheder, vil

frivilligt kunne overgå til de nye regler, såfremt virksomheden ønsker det,

f.eks. for at få gennemført klimasyn, og således for at identificere

virksomhedens CO

-besparelsespotentialer mv.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da energispareloven ikke

gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf.

energisparelovens § 25.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af effektiv

energianvendelse

drivhusgasreduktion,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.

marts 2023, som ændret ved [§ 4 i

L 26, fremsat 4. oktober 2023],

foretages følgende ændringer:

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Obligatoriske

energiledelsessystemer, energisyn

og klimasyn for visse virksomheder

Energiledelsessystemer og

energisyn

§ 15.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter

regler om, at visse virksomheder er

forpligtede til at indføre et

energiledelsessystem eller til at

gennemføre energisyn. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om

følgende:

1) Hvilke virksomheder der er

omfattet af krav om at indføre et

energiledelsessystem eller

gennemføre energisyn.

2) Krav til indhold, omfang,

offentliggørelse og anvendelse af

kvalificerede eksperter.

3) Krav til rapportering,

dokumentation, indberetning,

frister, anvendelse af relevante

»Kapitel 5

Obligatoriske energisyn m.v. for

store virksomheder

Energiledelsessystemer og

energisyn

§ 15. Store virksomheder skal

minimum hvert fjerde år beregnet

fra datoen for det foregående

energisyn lade foretage energisyn

på en uafhængig måde ved

kvalificerede eksperter.

Virksomheder som nævnt i 1. pkt.

skal herudover indsende

dokumentation til klima-, energi-

og forsyningsministeren om et

foretaget energisyn.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse for store

virksomheder, der benytter og

vedligeholder et energi- eller

miljøledelsessystem, som er

certificeret af et uafhængigt organ i

overensstemmelse med de

relevante europæiske eller

UDKAST

internationale standarder, når der

som en del af det pågældende

ledelsessystem er foretaget et

energisyn som nævnt i stk. 1.

Virksomheden skal indsende

dokumentation herom til

ministeren.

Stk. 3. Ved store virksomheder

forstås virksomheder, som ikke

falder ind under kategorierne

mikrovirksomheder og små og

mellemstore virksomheder i

henhold til Kommissionens

henstilling 2003/361/EF af 6. maj

2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og

mellemstore virksomheder.

Stk. 4. Virksomheden afholder

omkostningerne ved at få foretaget

et energisyn som nævnt i stk. 1

eller ved at benytte og

vedligeholde et certificeret energi-

eller miljøledelsessystem som

nævnt i stk. 2.

§ 16. Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter

regler om

1) krav til energisyn og energi- og

miljøledelsessystemer, herunder

indhold, omfang, udarbejdelse,

rapportering, kontrol og

anvendelse af relevante standarder,

2) hel eller delvis undtagelse for

elementer af energisyn, der er

dækket af anden lovgivning, og

krav til eksperter, der sikrer

standarder og anvendelse af

akkreditering- og

certificeringsordninger.

4) Hel eller delvis undtagelse fra

krav

indføre

energiledelsessystem

eller

gennemføre energisyn.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at de omfattede

virksomheder

afholder

omkostninger, der er forbundet

med

indføre

energiledelsessystem

eller

gennemføre

energisyn

overensstemmelse med regler

udstedt i medfør af stk. 1.

Klimasyn

§ 16.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren

fastsætter

regler om, at visse virksomheder er

forpligtede til at gennemføre

klimasyn med fokus på at

identificere

-reducerende

tiltag. Ministeren kan herunder

fastsætte regler om følgende:

1) Hvilke virksomheder der er

omfattet af krav om at gennemføre

klimasyn.

2) Krav til indhold, omfang,

offentliggørelse og anvendelse af

kvalificerede eksperter.

3) Krav til rapportering,

dokumentation,

indberetning,

frister, anvendelse af relevante

standarder og anvendelse af

akkreditering-

certificeringsordninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

UDKAST

og regler om, at de omfattede

virksomheder

afholder

omkostninger, der er forbundet

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte med at gennemføre klimasyn i

regler om akkrediterings- og

overensstemmelse med regler

certificeringsordninger vedrørende udstedt i medfør af stk. 1.

energisyn og energi- og

miljøledelsessystemer efter § 15,

Godkendelsesordning for

stk. 1 og 2.

eksperter der udfører energisyn

eller klimasyn

§ 17. Klima-, energi- og

§ 17.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren fører tilsyn

forsyningsministeren kan fastsætte

med overholdelse af § 15 og regler regler om en godkendelsesordning

udstedt i medfør af § 16.

for eksperter, der udfører

Ministeren kan herunder træffe

energisyn eller klimasyn omfattet

afgørelse om, hvorvidt en

af regler udstedt i medfør af § 15,

virksomhed er forpligtet til at

stk. 1, eller § 16, stk. 1. Ministeren

foretage energisyn.

kan herunder fastsætte regler om

Stk. 2. Klima-, energi- og

betingelser for godkendelse, om

forsyningsministeren kan som led i registrering, administration og

tilsynet pålægge virksomheden

tilsyn i forbindelse med

inden for en af ministeren fastsat

godkendelsesordningen.

frist at få foretaget et energisyn,

Stk. 2.

Klima-, energi- og

der opfylder kravene i § 15, stk. 1, forsyningsministeren kan fastsætte

og i regler udstedt i medfør af §

regler om bemyndigelse af en

16, stk. 1, nr. 1 og 2.«

institution under ministeret, en

anden myndighed, en virksomhed

eller en anden sagkyndig

institution eller organisation til at

godkende og føre tilsyn med

eksperter, der udfører energisyn

eller klimasyn omfattet af regler

udstedt i medfør af § 15, stk. 1,

eller § 16, stk. 1, og til at opkræve

gebyr efter regler udstedt i medfør

af § 17 b, stk. 2.

Stk. 3.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastætte

regler om adgangen til at klage

over afgørelser truffet af en

virksomhed eller en anden

nødvendige kvalifikationer

uafhængighed.

UDKAST

sagkyndig institution eller

organisation, der er bemyndiget til

at varetage opgaver i regler fastsat

i medfør af stk. 2.

Tilsyn og påbud

§ 17 a.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 15,

stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan meddeles

påbud vedrørende regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk.

Stk. 3.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan

bemyndige en institution under

ministeriet eller en anden offentlig

myndighed til at føre tilsyn i

henhold til regler udstedt i medfør

af stk. 1 og til at udstede påbud i

henhold til regler udstedt i medfør

af stk. 2.

Gebyr

§ 17 b.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om gebyrer til hel eller

delvis dækning af omkostninger

ved tilsyn efter regler udstedt i

medfør af § 17 a.

Stk. 2.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om gebyrer til hel eller delvis

dækning af omkostninger ved

godkendelsesordningen i henhold

til regler udstedt i medfør af § 17.«

UDKAST

20.

Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter loven og

efter regler udstedt i medfør af

loven.

Klima-,

energi-

forsyningsministeren kan fastsætte

anden klageadgang i forbindelse

med udbud efter § 7 a. Klima-,

energi- og forsyningsministerens

afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed

end det nævnte Energiklagenævn

eller den anden klageinstans, hvis

der er fastsat en sådan i medfør af

2. pkt.5).

Stk. 4.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om

2) at afgørelser truffet af en

institution under Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet eller en

anden myndighed, som ministeren i

medfør af § 19, stk. 1, har henlagt

sine beføjelser efter loven til, ikke

skal kunne indbringes for klima-,

energi- og forsyningsministeren.

§ 20, stk. 4, nr. 2,

indsættes

inden »§ 19, stk. 1«: »§ 17, stk. 2, §

17 a, stk. 3 og«.

§ 20, stk. 4, nr. 2 affattes således:

20.

Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser

truffet af klima-, energi- og

forsyningsministeren efter loven og

efter regler udstedt i medfør af

loven.

Klima-,

energi-

forsyningsministeren kan fastsætte

anden klageadgang i forbindelse

med udbud efter § 7 a. Klima-,

energi- og forsyningsministerens

afgørelser kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed

end det nævnte Energiklagenævn

eller den anden klageinstans, hvis

der er fastsat en sådan i medfør af

2. pkt.5).

Stk. 4.

Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

regler om

2) at afgørelser truffet af en

institution under Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet eller en

anden myndighed, som ministeren i

medfør af § 19, stk. 1, har henlagt

sine beføjelser efter loven til, ikke

skal kunne indbringes for klima-,

energi- og forsyningsministeren.

§ 21.

Klima-, energi- og

I § 21, stk. 1, udgår »store«

forsyningsministeren

Energiklagenævnet kan pålægge § 21, stk. 1 affattes således:

kollektive

§ 21.

Klima-, energi- og

energiforsyningsvirksomheder,

forsyningsministeren

støttemodtagere omfattet af kapitel Energiklagenævnet kan pålægge

3, store virksomheder omfattet af kollektive

kapitel 5 og virksomheder, energiforsyningsvirksomheder,

institutioner eller organisationer, støttemodtagere omfattet af kapitel

UDKAST

som er nævnt i § 19, at udarbejde og

meddele alle sådanne oplysninger,

som er nødvendige for varetagelsen

af de opgaver, som er nævnt i

loven, herunder til afgørelse af, om

et forhold er omfattet af loven.

3, store virksomheder omfattet af

kapitel 5 og virksomheder,

institutioner eller organisationer,

som er nævnt i § 19, at udarbejde og

meddele alle sådanne oplysninger,

som er nødvendige for varetagelsen

af de opgaver, som er nævnt i

loven, herunder til afgørelse af, om

et forhold er omfattet af loven.

§ 22. Medmindre højere straf er

I § 22, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 17,

forskyldt efter anden lovgivning, stk. 2,«.

straffes med bøde den, der

§ 22, stk. 1, affattes således:

1) meddeler klima-, energi- og

22. Medmindre højere straf er

forsyningsministeren

eller forskyldt efter anden lovgivning,

Energiklagenævnet urigtige eller straffes med bøde den, der

vildledende oplysninger eller

undlader at afgive oplysninger af 1) meddeler klima-, energi- og

betydning for afgørelser truffet i forsyningsministeren

eller

henhold til § 9, stk. 3, eller Energiklagenævnet urigtige eller

oplysninger som omhandlet i § 21 vildledende oplysninger eller

eller

undlader at afgive oplysninger af

betydning for afgørelser truffet i

2) undlader at efterkomme et påbud henhold til § 9, stk. 3, eller

efter § 6, stk. 2, § 17, stk. 2, eller § oplysninger som omhandlet i § 21

18, stk. 2.

eller

2) undlader at efterkomme et påbud

efter § 6, stk. 2, eller § 18, stk. 2.