UDKAST
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del - Bilag 126
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion
(Grøn skattereform, energisyn og energiledelsessystemer)
§1
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, som ændret ved [§ 4 i L 26,
fremsat 4. oktober 2023], foretages følgende ændringer:
1.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn for visse
virksomheder
Energiledelsessystemer og energisyn
§ 15.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at
visse virksomheder er forpligtede til at indføre et energiledelsessystem
eller til at gennemføre energisyn. Ministeren kan herunder fastsætte regler
om følgende:
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af krav om at indføre et
energiledelsessystem eller gennemføre energisyn.
2) Krav til indhold, omfang, offentliggørelse og anvendelse af
kvalificerede eksperter.
3) Krav til rapportering, dokumentation, indberetning, frister,
anvendelse af relevante standarder og anvendelse af akkreditering- og
certificeringsordninger.
4) Hel eller delvis undtagelse fra krav om at indføre et
energiledelsessystem eller at gennemføre energisyn.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at de omfattede virksomheder afholder de omkostninger, der er forbundet
med at indføre et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn i
overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1.
Klimasyn