Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 122
Offentligt
2796907_0001.png
Høringsnotat
Center i departementer
Center for sektoromstilling og
klimafremskrivning
Team
Kontor for sektoromstilling
Dato
1. december 2023
J nr.
2023-5206
Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om CO
2
-kvoter
Udkast til bekendtgørelse om CO
2
-kvoter blev sendt i offentlig høring den 9. november 2023
med frist for afgivelse af høringssvar den 24. november 2023.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden.
Følgende høringspart har oplyst, at man ingen bemærkninger har til udkastet til bekendtgø-
relsen:
Forbrugerrådet Tænk
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
/ TILMU
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen:
Dansk Fjernvarme
Drivkraft Danmark
Dansk Erhverv
Dansk Luftfart, Danske Shipping- og Havnevirksomheder
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået, efterfulgt af ministeriets be-
mærkninger, der er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold
henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Dansk Fjernvarme
har i forbindelse med høringen undret sig over at den gældende be-
kendtgørelses § 17, stk. 3, om betingelserne for at anvende en emissionsfaktor på nul for
biobrændstoffer ikke videreføres i udkastet til bekendtgørelsen. Organisationen finder det
uhensigtsmæssigt, at en efter organisationens opfattelse central regel udgår af det danske
regelsæt og fremover skal findes i et bilag til kvotedirektivet.
Herudover har organisationen spurgt til grundlaget for gebyrbetalingen, navnlig hvorvidt for-
muleringen »senest verificerede emissionsmængde« i udkastets § 33, stk. 2, omfatter udled-
ninger fra biomasse. Desuden henstiller organisationen, at Energistyrelsens timesats, som
er nævnt i udkastets § 35, stk. 2, integreres i bilag 1 til bekendtgørelsen af hensyn til øget
gennemsigtighed.
Endeligt finder organisationen det uhensigtsmæssigt, at udkastets § 38, stk. 1, nr. 6, bruger
ordet »påkrævede« i forhold til hvilke forslag til ændringer af en overvågningsplan, som det
er strafbart ikke at meddele til Energistyrelsen uden unødig forsinkelse. Organisationen hen-
viser til, at man i FAR-forordningens artikel 9 stk. 3, anvender ordet »betydelige« til at be-
skrive, hvilke ændringer der uden unødig forsinkelse skal meddeles til den kompetente myn-
dighed.
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om CO2-kvoter (kvotebekendtgørelsen)
2796907_0002.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at gældende bekendtgørelses § 17, stk.
3, henviser til bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-
brændsler. Denne bekendtgørelse bortfaldt pr. 1. januar 2022, som følge af ændringslov nr.
883 af 12. maj 2021, § 10, nr. 2, og § 13, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til dette
lovforslag, hvoraf det fremgår, at ændringen har haft til hensigt at bringe lov om CO
2
-kvoter i
overensstemmelse med ændringer i EU-retten samt at gennemføre en regelforenkling, så
der fremover undgås dobbeltregulering. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da
det som hidtil alene bestemmes af EU-retten, hvornår en emissionsfaktor på nul vil bringes i
anvendelse. Dansk lovgivning har ikke indflydelse herpå, hvorfor der ikke ses grundlag for
en fortsat omtale af emissionsfaktoren i bekendtgørelsen.
Ministeriet kan desuden oplyse, at grundlaget for gebyrbetalingen ikke omfatter udledninger
fra biomasse. Kvoteloven forhindrer ikke, at gebyrbetalinger fremover kan fastsættes under
hensyntagen til verificerede udledninger fra biomasse, men gebyrmodellen, som er anvendt i
nærværende bekendtgørelsesudkast, gør ikke brug af denne mulighed.
Ministeriet kan herudover oplyse, at det af praktiske årsager ikke er muligt at tilføje Energi-
styrelsens gældende timesats i udkastet til bekendtgørelsens bilag 1. Dette skyldes, at Ener-
gistyrelsen genberegner timesatsen i kalenderårets løb. Den til enhver tid gældende time-
sats vil imidlertid blive oplyst i de afgørelser, der gør brug af denne sats, ligesom gældende
timesats til enhver tid kan blive oplyst ved henvendelse til Energistyrelsen.
Ministeriet kan endeligt oplyse, at udkastets § 38, stik. 1, nr. 6, hjemler bødestraf til den, der
overtræder en pligt efter § 19, stk. 2, 1. pkt., til uden unødig forsinkelse at meddele påkræ-
vede forslag til ændring eller ajourføring af en overvågningsplan til Energistyrelsens oriente-
ring eller godkendelse. Hvilke forslag til ændring eller ajourføring, der måtte være påkrævet
efter § 19, stk. 2, 1. pkt., bestemmes efter de til enhver tid gældende EU-retlige regler på
området. Bestemmelsen favner derved bredere end den nuværende affattelse af FAR-for-
ordningens artikel 9, stk. 3, som organisationen har henvist til. Ministeriet finder på denne
baggrund ikke anledning til at ændre ved formuleringen i udkastets § 38, stk. 1, nr. 6.
Drivkraft Danmark
kan generelt støtte udkastet til bekendtgørelsen, som dog er meget ge-
nerel, og organisationen savner konkrete regler om ETS2 og brændstofoperatører. Organi-
sationen har forstået, at der i Europa-Kommissionen arbejdes på en række skabeloner og
vejledninger for dette, og at Energistyrelsen i denne forbindelse vil indkalde de forpligtigede
selskaber og deres organisationer til orienteringsmøde. Organisationen støtter op om dette
og finder det afgørende, at bekendtgørelsens bestemmelser kan rumme de praktiske udfor-
dringer, der måtte blive identificeret i forhold til ansøgninger om udledningstilladelser.
Endeligt opfordrer organisationen til, at der sker en koordinering på tværs i Energistyrelsen,
så den kommende rapportering og dokumentation i forhold til ETS2 sammentænkes med de
forpligtigede selskabers indberetning i relation til for eksempelvis biobrændstoflovens be-
stemmelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der pågår forhandlinger i EU i forhold
til udformningen af de konkrete skabeloner og vejledninger for ETS 2. Energistyrelsen vil in-
formere de berørte parter, når de konkrete forhold foreligger belyst.
Ministeriet kan desuden oplyse, at både forslaget til CO
2
-kvoteloven og udkastet til CO
2
-kvo-
tebekendtgørelsen lægger op til, at der i Danmark administreres mest muligt ud fra gæl-
dende EU-forordninger og ud fra kvotedirektivets konkrete bestemmelser, hvorfor endnu
ukendte udfordringer tilgodeses mest muligt.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om CO2-kvoter (kvotebekendtgørelsen)
2796907_0003.png
Endeligt vil ministeriet se på mulighederne for at koordinere virksomheders indberetninger til
Energistyrelsen, dog med hensyn til forskellige regelsæt, herunder EU-forankrede regelsæt,
praktiske koordineringshensyn og omstændighederne i øvrigt.
Dansk Erhverv
støtter op om udvidelsen og styrkelsen af CO
2
-kvotesystemet, der kan un-
derstøtte en markedsbaseret og omkostningseffektiv omstilling af de europæiske samfund.
International lovgivning som kvotesystemet kan bidrage til en fair og ensartet konkurrence på
tværs af EU når det kommer til grøn omstilling. Dette princip er særligt relevant for transport-
området, fordi det nærmest per definition er grænseoverskridende, hvorfor brancheorganisa-
tionen er tilfredse med, at vejtransporten samt sø- og luftfarten nu bliver en del af EU´s kvo-
tehandelssystem, så der skabes en fælleseuropæisk tilgang.
Dansk Erhverv opfordrer til, at regeringen har fokus på at fjerne national dobbeltregulering,
så erhvervet ikke rammes dobbelt af afgifter og regulering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for Dansk Erhvervs støtte til styrkelsen af
CO
2
-kvotesystemet og noterer sig Dansk Erhvervs synspunkt om det samlede afgifts- og
skattetryk.
Dansk Luftfart samt Danske Shipping- og Havnevirksomheder
har afgivet et fælles hø-
ringssvar. Organisationerne så gerne, at de anvendte timesatser til brug for udregning af ge-
byret blev anført i udkastet til bekendtgørelsens bilag 1. Det er organisationernes erfaring, at
sådanne satser kan variere meget fra myndighed til myndighed.
I forhold til udkastet til bekendtgørelsens §§ 23 og 24 om fastsættelse af udledning og aktivi-
tetsniveauer opfordrer organisationerne til en vis konduite, især for nye omfattede aktører, så
der ikke reageres hårdt i forhold til marginale førstegangsoverskridelser. Endelig er det orga-
nisationernes synspunkt, at bøders størrelser skal være proportionale og rimelige, dvs. helst
på et gennemsnitligt niveau for de kvoteomfattede lande.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser med henblik på oplysninger om Energisty-
relsens til enhver tid værende timesats til ministeriets ovenstående bemærkninger til Dansk
Fjernvarme om samme emne.
Ministeriet noterer sig endvidere organisationens betragtninger i forhold til mindre forseelser,
førstegangsovertrædelser og behovet for proportionalitet og rimelighed ved bødesanktione-
ring. Energistyrelsen har hertil oplyst, at styrelsen siden kvoteordningens opstart pr. 1. januar
2005 kun sjældent har fundet anledning for at bringe bødesanktioner i anvendelse, da de
hidtil omfattede sektorer inden for stationære anlæg og luftfart har udvist stor vilje til regelef-
terlevelse.
Det er Energistyrelsens forventning, at en grundig informations- og vejledningsindsats kom-
bineret med eventuelle påmindelser i opstartsfasen vil være egnet til at sikre, at de nye ope-
ratører kan nå at tilvænne sig kvoteordningens procedurer uden nævneværdige problemer.
Side 3/3