Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2796526_0001.png
KEF Alm.del Bilag 121
Rapporten er udarbejdet af Viegand
-
Maagøe
Offentligt
Redskabet til indsamling af data er indstillet til rådighed af Energistyrelsen
Benchmarking af affaldssektoren
Deponering
.
1
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
1
2
3
4
5
RESUME OG INTRODUKTION
AFFALDSMÆNGDER
ØKONOMI
MILJØ
OM BEATE
3
9
13
25
29
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for
2021. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og
2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. I rapporten vises data for 2012 til 2021.
Data er indsamlet i efteråret 2022.
Baggrunden for at indføre obligatorisk benchmarking var blandt andet at gøre
økonomien i forbrændings- og deponeringsanlæggene mere gennemsigtig.
Benchmarking skal således anvendes til at måle branchens økonomiske effektivitet
samt miljø- og energieffektivitet, og kan anvendes til at synliggøre udviklingen i
affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Hermed er det et redskab, der kan medvirke
til at sikre, at deponeringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringsproces.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor
reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke
ønskede, eller kunne, fortsætte driften efter de nye regler. Benchmarkingen
omfatter 40 deponeringsanlæg. Siden BEATE 2020 er der tilføjet tre nye anlæg
(Renseanlæg Øst, Renseanlæg Vest og Nordic Sugar Nykøbing), da de lever op til
kravene for at indgå i BEATE, og et anlæg er lukket (Feltengård losseplads).
Benchmarkingen omfatter således 40 deponeringsanlæg, der er godkendt til at
modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. I
benchmarkingen indgår ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 40
anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 37 offentligt ejede, og de resterende tre er
privatejede.
I rapporten anvendes faste 2021-priser. Dette betyder, at der er nogle afvigelser i
forhold til benchmarkingen for 2020, som var angivet i 2020-priser.
Affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft en faldende tendens fra
2012 til 2015, fra ca. 550.000 ton til ca. 450.000 ton. Affaldsmængderne har
derefter ligget stabilt fra 2015 og frem til 2020. I 2021 er mængderne steget med
ca. 120.000 ton svarende til ca. 27 pct. Stigningen skyldes en kombination af, at der
er tilføjet tre nye anlæg i BEATE 2021 og at de resterende anlæg til sammen har
deponeret større mængder affald. På de tre anlæg, der første gang medtages i
indeværende rapport udgør mængder til deponi ca. 71.000 ton. På de anlæg som
indgik i BEATE 2020, er mængderne isoleret set steget med ca. 50.000 ton eller ca.
11 pct. fra 2020 til 2021.
Der er større udsving i jord til deponi. Mængderne af forurenet og ren jord varierer i
perioden 2012 til 2020 mellem ca. 2,2 mio. ton og 2,9 mio. ton. Udsvingene kan i
nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder – fx Københavns Metro
Cityring. Fra 2020 til 2021 faldt den samlede mængde af deponereret forurenet og
ren jord med ca. 2,1 mio. ton svarende til ca. 84 pct. Dette skyldes primært et fald i
den deponerede mængde forurenet jord fra ca. 2,3 mio. ton til ca. 0,2 mio. ton
svarende til ca. 93 pct. Det store fald skyldes, at deponeringskapaciteten for
forurenet jord i København er opbrugt, og den forurenede jord derfor er blevet
mellemdeponeret indtil ny deponeringskapacitet er etableret. Faldet i deponeret
forurenet jord, modsvares derfor af en tilsvarende markant stigning i
mellemdeponeret jord. Bemærk, at der er tale om historiske data og derfor kan der
siden 2021 være sket ændringer i deponeringskapaciteten for forurenet jord i
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
København. Det er som udgangspunkt en kommunal opgave at håndtere affald,
herunder jord, der er affald.
Indtægterne på deponierne har ligget relativt stabilt fra 2012 til 2021 for affald,
mens de har varieret for forurenet og ren jord. Fra 2020 til 2021 er indtægterne fra
forurenet jord faldet med ca. 240 mio. kr. svarende til ca. 95 pct., hvilket skyldes at
et stort anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store mængder.
Indtægterne dækker over varierende priser på forskellige affaldstyper, hvor blandet
mineralsk affald er dyrest (omkring 430 til 440 kr.pr. ton, eksklusive afgifter og
sikkerhedsstillelse) og ren jord billigst (40 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og
sikkerhedsstillelse). Der er stor spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag.
Den lave takst på ren jord skyldes bl.a. fraværet af miljøkrav for denne fraktion,
samt at der er anlæg, som kun deponerer ren jord og derfor kan gøre det billigere.
Sikkerhedsstillelsen varierer fra 2 til 810 kr. pr. ton i 2021. Det vægtede gennemsnit
for sikkerhedsstillelse var på ca. 35 kr. pr. ton i 2021. Fyldhøjden har stor betydning
for sikkerhedsstillelsen og varierer fra 1 op til 30 meter.
Mængden af opsamlet gas faldt fra 2012 til 2013 fra ca. 4,4 mio. m
3
i 2012 til ca. 2,1
mio. m
3
i 2013. Fra 2013 til 2017 har den opsamlede gas på
deponeringsanlæggene været konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 steg den
opsamlede gas til ca. 3 mio. m
3
gas, hvorefter den sidenhen er faldet. I 2021 ligger
den på ca. 2,4 mio. m
3
gas.
En anden metode til at reducere udledningerne af drivhusgasser er ved hjælp af et
såkaldt biocover. Syv af anlæggene har oplyst, at de har eller forventer at etablere
et biocover senest i 2022.
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0005.png
Figur 1.1
viser hvor de forskellige anlæg i Danmark er placeret. Størrelsen på
trekanten indikerer deponeringsanlæggets deponeringskapacitet per 31.12.2021.
Figur 1.1 Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note 1: Bemærk at BOFA (Bornholm) ikke fremgår af kortet, men indgår i modellen.
Note 2: De turkise anlæg er enten kommunalt ejet, fælles kommunalt ejet (I/S) eller offentlige ejet A/S,
mens de lilla anlæg er privatejet.
Note 3: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet per 31.12.2021.
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0006.png
Figur 1.2
og
Tabel 1.1
viser deponeringsanlæggenes restkapacitet, defineret som
den nuværende samt den forventede deponeringskapacitet til jord/affald som
anlæggene har modtaget i 2021 og forventer at være i stand til at modtage slut
2026 og slut 2032. Det ses af figuren, at anlæggenes restkapacitet i 2021 varierer
fra få tusinde ton til over 1 mio. ton. De tre nye anlæg i BEATE 2021 er
Renseanlæg Øst, Renseanlæg Vest og Nordic Sugar Nykøbing, mens et enkelt
anlæg, Feltengård losseplads, er lukket. Kapaciteten på de tre nye anlæg er for
første gang talt med i BEATE.
Figur 1.2: Nuværende og forventet deponeringskapacitet i mio. ton per anlæg, sorteret efter
nuværende kapacitet
Over 200.000 ton
Nordic Sugar A/S Nykøbing
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Reno Djurs I/S
REFA Miljøcenter (Gerringe)
AffaldPlus - Faxe Miljø
AV Miljø
Refa Miljøcenter Hasselø Nor
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Horsens Deponeringsanlæg
Odense Nord Miljøcenter
Nordic Sugar Nakskov
Tønder Deponi A/S
Klintholm I/S
I/S Reno-Nord Deponi
Frederikshavn Affald A/S
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
Genbrugsgården
0
500
1.000
1.000 ton
Faktisk restkapacitet per 31.12.21 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i ton
1.500
2.000
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0007.png
Under 200.000 ton
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Fredericia Kommunes Deponi
Randers Affaldsterminal
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
Audebo Miljøcenter
Renseanlæg vest, specialdepot slam
Renseanlæg Øst, specialdepot slam
Kåstrup Losseplads
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Renovest A/S
Bofa kontrollerede losseplads
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
Affaldscenter Harpesdal
Miljøanlæg Trynbakke
Affaldscenter Skaarup
Skibstrup affaldscenter
Miljøanlæg Stadevej
Skodsbøl Deponi
Arwos Deponi A/S
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
KMC Nordhavn
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Miljøanlæg Rønnovsdal
0
Faktisk restkapacitet per 31.12.21 i ton
Forventet restkapacitet per 31.12.32 i ton
40
80
120
160
200
1.000 ton
Forventet restkapacitet per 31.12.26 i ton
Note: Bemærk at tre anlæg har en restkapacitet på 0. Disse anlæg inkluderer Miljøanlæg Rønnovsdal,
Affalds- og genbrugscenter Rørdal og KMC Nordhavn.
Tabel 1.1 Nuværende og forventet deponeringskapacitet fordelt efter ejerskabsforhold
Kommunalt
ejede
Faktisk restkapacitet per
31.12.21 i mio. ton
Forventede restkapacitet
per 31.12.26 i mio. ton
Forventede restkapacitet
per 31.12.32 i mio. ton
Note: Baseret på svar fra 37 anlæg.
Privat ejede
anlæg og
askedeponier
Alle anlæg
9,2
8,8
9,2
3,9
3,4
2,4
13,1
12,1
11,6
7
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0008.png
Figuren nedenfor viser ejerskabsforholdene efter deponeringskapaciteten baseret
på de anlæg, der er omfattet af BEATE 2021. Ca. 59 pct. af den samlede
deponeringskapacitet er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Andelen af
deponeringskapacitet, der er privatejet, er ændret fra ca. 14 pct. i 2020 til ca. 29
pct. i 2021. Dette skyldes, at Nordic Sugar Nykøbing er blevet tilføjet i BEATE
2021. Nordic Sugar Nykøbing deponerer kun roejord og modtager derfor ikke
affald fra eksterne til deponering.
Figur 1.3: Ejerskabsforhold over deponi vægtet efter restkapacitet 31.12.2021
Kommunalt ejet
12%
Privatejet
29%
Offentligt ejet A/S
12%
Fælles kommunalt
ejet (I/S)
47%
8
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0009.png
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage affald i fire affaldsklasser ekskl. jord: Blandet
affald (fx rester der ikke kan adskilles fra bygge- og anlægsaffald), mineralsk og
inert affald (affald der typisk stammer fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker
samt bygge- og anlægsaktiviteter
1
) og farligt affald (fx PCB-holdige
byggematerialer). Hvilke klasser og affaldsfraktioner, der kan modtages på det
enkelte anlæg, fremgår af dets miljøgodkendelse. Kun få anlæg har faciliteter til at
deponere alle affaldsfraktioner, ligesom der er betydelig variation i, hvor store
mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser.
Det fremgår af
Figur 2.1,
at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft
en faldende tendens fra 2012 til 2015, fra ca. 550.000 ton til ca. 450.000 ton.
Affaldsmængderne har derefter ligget stabilt frem til 2020. I 2021 er mængden
steget med ca. 120.000 ton svarende til ca. 27 pct. Stigningen skyldes en
kombination af, at der er tilføjet tre nye anlæg i BEATE 2021, og at de resterende
anlæg til sammen har deponeret større mængder affald. På de anlæg som indgik i
BEATE 2020, er mængderne isoleret set steget med ca. 50.000 ton eller 11 pct. fra
2020 til 2021
Figur 2.1: Mængde endeligt deponeret affald ekskl. jord, mio. ton, 2012-2021
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Deponeret mængde affald ekskl. jord
Figur 2.2
viser de samlede mængder ekskl. jord til deponering fordelt på
affaldsfraktioner. Den deponerede mængde af blandet affald samt mineralsk affald
og inert affald er fra 2020 til 2021 steget med hhv. ca. 80.000 ton svarende til ca. 35
pct. og ca. 37.000 ton svarende til 26 pct. Stigningen i mængden af deponeret
blandet affald skyldes primært, at der er blevet tilføjet et nyt anlæg. Mens
stigningen i mængden af deponeret mineralsk affald og inert affald skyldes, store
stigninger i de deponerede mængder på private anlæg.
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i
denne opgørelse. I stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg
(spuleanlæg).
1
9
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0010.png
I rapportens figurer og tabeller vises mineralsk affald og inert affald i nogle tilfælde
under en samlet betegnelse ”mineralsk inkl. inert”.
Figur 2.2: Affaldsfraktioner ekskl. jord til endelig deponering, 2012-2021
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Figur 2.3
viser, at de samlede mængder jord til deponering, både forurenet og ren
jord, har varieret betydeligt over perioden 2012-2021. I 2021 faldt den samlede
mængde deponereret forurenet og ren jord med ca. 2,1 mio. ton svarende til ca. 84
pct. Dette skyldes et fald i den deponerede forurenede jord fra ca. 2,3 mio. ton til ca.
0,2 mio. ton svarende til ca. 93 pct. Det store fald i mængden af deponeret forurenet
jord skyldes, at deponeringskapaciteten for forurenet jord i København er opbrugt,
og den forurenede jord derfor er blevet mellemdeponeret, indtil ny
deponeringskapacitet er etableret. Faldet i deponeret forurenet jord, modsvares
derfor af en tilsvarende markant stigning i mellemdeponeret jord, som det fremgår af
Figur 2.4.
Bemærk, at der er tale om historiske data og derfor kan der siden 2021
være sket ændringer i deponeringskapaciteten for forurenet jord i København. Det er
som udgangspunkt en kommunal opgave at håndtere affald, herunder jord, der er
affald.
Mængden af jord til deponering er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten,
især i byområder, hvor jorden i højere grad er forurenet. Meget store
anlægsarbejder som fx Københavns Metro Cityring, vil have stor indflydelse på
mængderne. Mængden af jord til deponering afhænger endvidere af
tilgængeligheden af alternative afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej-
og jernbaneanlæg osv. En betydelig mængde jord anvendes endvidere til
terrænregulering og såkaldt jordforbedring.
10
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0011.png
Figur 2.3: Affaldsfraktioner inkl. jord til endelig deponering, 2012-2021
4,0
3,5
3,0
Mio. ton
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2012
2013
2014
Ren jord
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Forurenet jord
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Figur 2.4 Mellemdeponeret affald, 2012-2021
1,8
1,6
1,4
1,2
Mio. ton
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Mellemdeponeret affald
Tabel 2.1
viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede
affaldsmængder i 2021 (inkl. jord) på anlæggene. Fordelingen kan variere
betydeligt fra anlæg til anlæg.
Forurenet jord udgør ca. 16 pct. af de samlede deponerede mængder affald, hvilket
er et stort fald sammenlignet med 2020, hvor forurenet jord udgjorde ca. 76 pct.
Dette skyldes som tidligere beskrevet, at en stor andel af den forurenede jord i
København mellemdeponeres indtil ny deponeringskapacitet er etableret. Hver af
de øvrige affaldsfraktioner udgør, som følge af faldet i deponeret forurenet jord, en
større procentdel af den deponerede mængde end i 2020. Ren jord udgør ca. 25
pct. af den deponerede mængde i 2021. En del af den rene jord bliver brugt som
driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og til reetableringsformål på
deponeringsanlæggene. Ca. 32 pct. af den deponerede mængde er blandet affald,
der typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser. Mineralsk affald udgør ca.
11
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0012.png
18 pct. af den samlede deponerede mængde, mens inert affald kun udgør ca. 0,3
pct. Endelig udgjorde farligt affald ca. 8 pct. af den samlede deponerede mængde i
2021.
Tabel 2.1: Endeligt deponerede mængder affald (ekskl. havbundsmateriale), 2021
Affaldsklasse
Mængde (1.000 ton)
2021
Andel (pct.)
2021
16%
25%
32%
18%
0,3%
8%
100%
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk affald
Inert affald
Farligt affald
Total
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 ton.
158
244
314
176
2
81
975
12
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0013.png
3
Økonomi
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for
de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke
har separate økonomioplysninger for anlæggene.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten
Askedepot og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot indgår derfor ikke i dette
afsnit om anlæggenes økonomi, på nær i Figur 3.11 om fyldhøjde.
Figur 3.1
viser den totale takstindtægt på kommunale, fælleskommunale og
offentligt ejede anlæg (ekskl. statslig affaldsafgift). Det fremgår, at de samlede
indtægter har ligget relativt stabilt fra 2012 til 2021 for affald, mens de har varieret
for forurenet og ren jord. Det store fald i indtægterne fra forurenet jord fra 2020 til
2021 skyldes, at et anlæg er under nedlukning og derfor har mellemdeponeret store
mængder. Takstindtægter fra mellemdeponering indgår ikke i figuren.
Figur 3.1: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2012-2021
(ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
500
450
400
350
Mio. DKK
300
250
200
150
100
50
0
2012
2013
2014
Ren jord
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Forurenet jord
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Note: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Figur 3.2
og
Tabel 3.1
viser takstudviklingen i kr. pr. ton deponeret affald for alle
affaldsfraktioner for perioden 2012-2021. Fra og med udgivelsen af BEATE 2017 er
der anvendt en ny beregningsmetode for den gennemsnitlige årlige takst for
mineralsk affald og inert affald. Dette betyder, at taksten ikke kan sammenlignes
med BEATE rapporter før 2017.
Deponeringstaksterne for jord og blandet affald har generelt ligget stabilt over
perioden, dog med en outlier i 2020, hvor forurenet jord steg med 56 pct. grundet et
enkelt anlægs stigende takst. Deponeringstaksten for farligt affald har ligeledes
ligget stabilt i perioden, dog med en stigning i 2016. Deponeringstaksten for
mineralsk affald og inert affald steg fra 2016 til 2018 med over 60 pct. og er herefter
steget let. I 2016 ses en markant stigning for farligt affald og et markant fald for
mineralsk affald og inert affald. Det har dog ikke været muligt at forklare årsagen til
hhv. stigningen og faldet.
13
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0014.png
Figur 3.2: Gennemsnitlig årlig takst i kr. pr. ton deponeret affald fordelt på affaldstyper, ekskl. afgifter
(uden sikkerhedsstillelse), 2012-2021 (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
500
450
DKK per ton
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Blandet affald
Note 1: Tallene for mineralsk affald inkl. inert affald for perioden 2012 - 2016 afviger fra det der
fremgik af BEATE 2016-rapporten. Dette skyldes en ny beregningsmetode. I den nye
beregningsmetode vægtes de to fraktioner lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Tabel 3.1: Gennemsnitlig årlig takst i kr. pr. ton deponeret affald fordelt på affaldstyper, ekskl. afgifter
(uden sikkerhedsstillelse), 2012-2021 (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Blandet
affald
401
403
417
420
414
403
439
439
425
434
Mineralsk
inkl. inert
310
321
316
357
256
321
414
426
431
440
Farligt
affald
235
217
212
214
338
213
226
245
237
236
Forurenet
jord
70
75
79
78
77
75
76
71
111
79
Ren jord
25
32
48
47
58
29
44
60
61
40
Note 1: Tallene for mineralsk inkl. inert for perioden 2012 - 2016 afviger fra det der fremgik af BEATE
2016-rapporten. Dette skyldes en ny beregningsmetode. I den nye beregningsmetode vægtes de to
fraktioner lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
14
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0015.png
Figur 3.3 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i
2021. Affaldstyperne inert og mineralsk er her opdelt på to separate fraktioner.
Figur 3.3: Gennemsnitlige vægtede deponeringstakster i kr. pr. ton modtaget affald fordelt på
affaldstyper, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2012-2021 (ekskl. privatejede anlæg og
askedeponier, faste priser)
500
450
DKK per ton modtaget affald
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Blandet affald
Inert
Mineralsk
Farligt affald Forurenet jord
Ren jord
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Figur 3.4
til
Figur 3.7
viser deponeringstaksterne for hvert anlæg for hhv.
fraktionerne ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk
affald og inert affald for 2021. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har
oplyst en takst for den angivne affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har
en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modtaget affaldstypen.
15
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0016.png
I
Figur 3.4
ses det, at deponeringstaksterne for ren jord, ekskl. afgifter, varierer
mellem 10 og 70 kr. pr. ton i 2021, med et vægtet gennemsnit på ca. 40 kr. pr. ton.
Figur 3.4: Deponeringstakster i kr. pr. ton for ren jord, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2021,
(ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 40 kr./ton)
120
100
DKK pr. ton
80
60
40
20
0
Vægtet gns. takst
Note 1: For en række af de anlæg, der modtager små mængder ren jord, er taksten 0.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 3: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
16
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0017.png
Figur 3.5
viser, at taksten for modtagelse af forurenet jord varierer ret betydeligt fra
mellem ca. 40 til 775 kr. pr. ton i 2021. Det skyldes blandt andet, at anlæg, der har
specialdepoter kan håndtere forurenet jord billigere.
Figur 3.5: Deponeringstakster i kr. pr. ton for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2021, (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 79 kr./ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0018.png
Af
Figur 3.6
fremgår det, at et enkelt deponeringsanlæg har en væsentlig højere
deponeringstakst for blandet affald end de øvrige anlæg. Anlægget modtager kun
få ton affald årligt. Således påvirker anlægget kun det vægtede gennemsnit i et
begrænset omfang.
Figur 3.6: Deponeringstakster i kr. pr. ton for blandet affald ekskl. affaldsafgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2021, (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 434 kr./ton)
3.000
2.500
DKK pr. ton
2.000
1.500
1.000
500
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
18
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0019.png
Figur 3.7
viser, sammenholdt med
Figur 3.6,
at taksten er forholdsvis lav for at
deponere farligt affald i forhold til taksten for at deponere blandet affald. Det
skyldes, at der hovedsageligt er tale om to anlæg, som modtager store mængder
farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele og holde taksten nede. Der er
hovedsageligt tale om shredderaffald.
Figur 3.7: Deponeringstakster i kr. pr. ton for farligt affald ekskl. affaldsafgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2021, (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 236 kr./ton)
1.000
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
19
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0020.png
Figur 3.8a
og
Figur 3.8b
viser deponeringstaksterne for hhv. inert affald og
mineralsk affald. I 2021 har ét anlæg modtaget inert affald, dog har to anlæg har
oplyst en takst som det fremgår af figuren.
Figur 3.8a: Deponeringstakster i kr. pr. ton for inert affald, ekskl. affaldsafgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2021, (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 424 kr./ton)
450
400
350
DKK pr. ton
300
250
200
150
100
50
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
Figur 3.8b: Deponeringstakster i kr. pr. ton for mineralsk affald, ekskl. affaldsafgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2021, (ekskl. privatejede anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 456 kr./ton)
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
Note 3: Et anlæg har angivet en nul takst og indgår derfor ikke i figuren.
20
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0021.png
Figur 3.9a
og
Figur 3.9b
viser fordeling af anlæggenes omkostninger i kr. for 2021.
Figur 3.9a viser de samlede omkostninger under 6 millioner kr., mens Figur 3.9b
viser for omkostninger over 6 millioner kr. Opdelingen i to figurer er af hensyn til
visningen af alle anlæg, da spredningen i samlede omkostninger er stor.
Da anlæggene har forskellig opbygning og alder er der variation i omkostningerne.
En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag
for de anlæg, der afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Af de
samlede driftsomkostninger i 2021 udgør omkostningerne til håndtering af perkolat
(og gas) i gennemsnit 14 pct. Men det varierer dog mellem anlæggene fra få
procent til over 70 pct.
Figur 3.9a: Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2021 (ekskl. privatejede anlæg og
askedeponier, faste priser), samlede omkostninger under 6 millioner kr.
6
5
4
Mio. DKK
3
2
1
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
21
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0022.png
Figur 3.9b: Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2021, (ekskl. privatejede anlæg og
askedeponier, faste priser), samlede omkostninger over 6 millioner kr.
50
45
40
35
Mio. DKK
30
25
20
15
10
5
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Som en del af deponeringsanlæggenes omkostninger indgår omkostninger til
sikkerhedsstillelse. Det indebærer, at alle deponeringsanlæg, der modtager affald,
under anlæggets driftsperiode skal opkræve et beløb via taksten til en
sikkerhedsstillelse, som:
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og reetablering af arealet,
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat,
overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse
omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af
brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et
deponeringsanlæg vil være betinget af forhold vedr. det deponerede affald og
øvrige forhold på det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af
nedlukningsomkostningerne afhænge af blandt andet:
Affaldsmængder
Affaldsklasse og affaldets vægtfylde
Deponeringsenhedernes fyldhøjde
Mængden af perkolat
Omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens
varighed m.m.
Anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte
deponeringsanlæg.
Nedlukningsomkostninger kan derfor variere meget fra anlæg til anlæg, som følge
heraf indgår de ikke i opgørelserne af deponeringstaksterne.
22
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0023.png
Figur 3.10
viser, at sikkerhedsstillelsen generelt varierer fra ca. 2 til ca. 225 kr. pr.
ton med en enkelt outlier på 810 kr. pr. ton i 2021. Det vægtede gennemsnit var på
ca. 35 kr. pr. ton i 2021.
Figur 3.10: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord, 2021 (ekskl. privatejede
anlæg og askedeponier, faste priser)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 35 kr./ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns.
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har stor betydning for
økonomien. Den samlede kapacitet afhænger i høj grad af den godkendte
fyldhøjde. Fyldhøjden angiver højden af affaldet, for alle typer affald.
Figur 3.11
viser den godkendte fyldhøjde på anlæggene uanset affaldstype. Den
gennemsnitlige fyldhøjde på de respektive anlæg varierer fra 1 meter og op til 30
meter.
Figur 3.11: Gennemsnitlig godkendt fyldhøjde på anlæggene i meter, 2021 (inkl. privatejede anlæg og
askedeponier) (Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 14 m.)
35
30
25
Meter
20
15
10
5
0
Gns. vægtede fyldhøjde
23
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0024.png
Figur 3.12
viser udviklingen i den vægtede gennemsnitlige godkendte fyldhøjde
uanset affaldstype på anlæggene.
Figur 3.12: Udvikling i den vægtede gennemsnitlige godkendte fyldhøjde på anlæggene i meter, 2012-
2021 (inkl. privatejede anlæg og askedeponier)
16
14
12
10
Meter
8
6
4
2
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
13,6
12,1
12,6
14,2
14,5
14,1
14,1
14,1
14,4
13,8
24
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0025.png
4
Miljø
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al
perkolat (forurenet vand), som stammer fra nedbør samt fra væskeindhold i
affaldet, hvorefter det renses on-site eller ledes til behandling på et
rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal moniteringsboringer, hvorfra
der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse, med henblik på at afdække
hvorvidt perkolat finder vej fra deponiet til grundvandet. Opsamling og behandling af
perkolat, monitering samt vedligeholdelse og drift af de miljøbeskyttende systemer
fortsætter i efterbehandlingsperioden dvs. indtil perkolatet kan tillades udledt til
omgivelserne. Herefter overgår anlægget til passiv tilstand, og driften indstilles.
Efterbehandlingsperioden er som udgangspunkt minimum 30 år, men beror på en
stedspecifik vurdering af hvert enkelt anlæg. Denne kan derfor variere. Herefter vil
deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de
miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 4.1
og
Tabel 4.1
viser, hvordan anlæggene håndterer perkolatet i 2021 fordelt
på affaldstyper i forhold til om de renser det på anlægget eller sender det til
rensning udenfor anlægget.
Figur 4.1
viser andelen af anlæg, hvorimod
Tabel 4.1
viser antallet af anlæg. Af figuren fremgår det, at størstedelen af anlæggene sender
perkolat til rensning uden for deponeringsanlægget.
Figur 4.1: Deponeringsanlægs håndtering af perkolat fordelt på affaldstype 2021
100%
90%
80%
% andel af anlæg
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Blandet
Inert
Mineralsk
Rensning på anlæg
Farligt
Sendes til rensning udenfor anlæg
Note 1: Der er kun ét anlæg, som har deponeret inert affald.
Tabel 4.1: Rensning udenfor og rensning på anlæg, antal anlæg
Blandet
Rensning udenfor anlæg
Rensning på anlæg
Samlet
22
2
24
Inert
0
1
1
Mineralsk
15
3
18
Farligt
2
1
3
25
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0026.png
Nogle af de anlæg, der renser perkolat uden for deponeringsanlægget, anvender
også andre håndteringsmetoder eller forbehandling, fx recirkulation eller delvis
rensning på anlægget, før det sendes til rensning uden for anlægget. Dette kan fx
være for at transportere mindre perkolat eller for at reducere udgifterne ved ekstern
rensning.
Figur 4.2
og
Tabel 4.2
viser, hvordan de anlæg der sender perkolat til
rensning udenfor anlægget håndterer det inden det sendes til rensning. Det fremgår
at størstedelen af anlæggene sender det til rensning uden for anlægget uden
forbehandling.
Figur 4.2: Håndtering af perkolat inden det sendes til rensning udenfor anlægget fordelt på
affaldstyper, 2021, antal anlæg
25
20
Antal anlæg
15
10
5
0
Blandet
Ingen forbehandling
Recirkulation
Mineralsk
Farligt
Anden måde
Mekanisk og/eller biologisk behandling
Note 1: Der er ikke noget perkolat fra inert affald, som sendes til rensning uden for anlæg.
Tabel 4.2: Håndtering af perkolat inden det sendes til rensning udenfor anlægget fordelt på
affaldstyper, 2021, antal anlæg
Blandet
Ingen forbehandling
15
Inert
0
Mineralsk
11
Farligt
1
Recirkulation
4
0
2
1
Mekanisk og/eller biologisk
behandling
1
0
0
0
Anden måde
1
21
0
0
2
15
0
2
Samlet
Kun syv anlæg håndterer perkolat på eget anlæg.
Figur 4.3
og
Tabel 4.3
viser
hvilken perkolathåndtering, der anvendes for de anlæg, der håndterer perkolat på
eget anlæg. Tre anlæg benytter mekanisk og/eller biologisk rensning et anlæg
26
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0027.png
benytter nedsivning og tre anlæg benytter anden måde. Anden måde omfatter bl.a.
rodzoneanlæg, udsivning til havmiljø og udledning i lagune.
Figur 4.3: Håndtering af perkolat på anlæg, der renser perkolat på eget anlæg fordelt på affaldstyper,
2021, antal anlæg
4
Ingen forbehandling (direkte
udledning)
Nedsivning
3
Antal anlæg
Recirkulation alene
2
Recirkulation og efterfølgende
mekanisk og/eller biologisk
behandling
Mekanisk og/eller biologisk
behandling alene
Anden måde
Blandet
Inert
Mineralsk
Farligt
1
0
Tabel 4.3: Håndtering af perkolat på anlæg, der renser perkolat på eget anlæg fordelt på affaldstyper,
2021, antal anlæg
Blandet
Ingen forbehandling
Nedsivning
Recirkulation alene
Recirkulation og
efterfølgende mekanisk
og/eller biologisk behandling
Mekanisk og/eller biologisk
behandling
Anden måde
Samlet
0
0
0
Inert
0
1
0
Mineralsk
0
0
0
Farligt
0
0
0
0
1
1
2
0
0
0
1
0
1
2
3
0
1
0
1
På deponeringsanlæg kan der ved nedbrydning af deponeret organisk affald under
anaerobe forhold dannes metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den
1. januar 1997 et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder
organisk affald. Derfor bliver der i dag deponeret yderst begrænsede mængder
organisk affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg
samt anlæg der modtager shredderaffald, produceres der fortsat metan, som i
nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme.
Figur 4.4
viser hvor meget gas, der er blevet indvundet på deponeringsanlæggene i
perioden fra 2012 til 2021. Mængden af opsamlet gas faldt markant fra 2012 til
2013 – fra ca. 4,4 mio. m
3
i 2012 til ca. 2,1 mio. m
3
i 2013. Fra 2013 til 2017 har den
opsamlede gas på deponeringsanlæggende været konstant omkring 2 mio. m³ gas.
27
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796526_0028.png
I 2018 steg den opsamlede gas dog til ca. 3 mio. m
3
gas, hvorefter den sidenhen er
faldet. I 2021 ligger den på ca. 2,4 mio. m
3
gas. Der indvindes gas på ni aktive
anlæg, som alle udnytter gassen til energiproduktion. I flere tilfælde indvindes
gassen kun på dele af anlæggene. DTU har også undersøgt effektiviteten på
enkelte anlæg og vurderede, at der var potentiale for at effektivisere
gasopsamlingen, primært med sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser.
2
En metode til at reducere udledningerne er ved hjælp af et såkaldt biocover. I alt
har syv anlæg oplyst, at de har eller forventer at etablere et biocover senest i 2022.
Figur 4.4: Opsamlet gas (m
3
) på deponeringsanlæggene, 2012-2021
5,0
4,5
Mio. m³ opsamlet gas
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
"Etablering og monitering af biocoversystemer på affaldsdeponeringsanlæg"
Miljøstyrelsen, 2016.
2
28
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette
gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand
Maagøe før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling.
Spørgeskemaet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen).
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2011-2021 i en Excel
model, som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring
af data er blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
Brancheforeningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de
respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har
igennem en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at
benchmarkingen bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at
anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en
praksis omkring benchmarking.
29