Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 121
Offentligt
2796525_0001.png
Benchmarking af affaldssektoren
Forbrænding
Rapporten er udarbejdet af Viegand Maagøe
1
Redskabet til indsamling af data er indstillet til rådighed af Energistyrelsen
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
1
2
3
4
5
6
7
RESUME OG INTRODUKTION
ANLÆG, DER FORBRÆNDER AFFALD
ØKONOMI
RAMMEVILKÅR
ENERGI
EMISSIONER OG RESTPRODUKTER
OM BEATE
3
5
10
15
19
23
32
2
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har
forbrændt og energiudnyttet affald i 2021. Benchmarkingen blev gennemført på
frivillig basis for årene 2007-2009, og fra 2010 er benchmarking ved lov blevet
obligatorisk for alle landets forbrændingsanlæg. I rapporten vises data for de sidste
10 år, dvs. fra 2012 til 2021. Data er indsamlet i 2022.
Der er tre typer forbrændingsanlæg, der er omfattet af benchmarkingen. I 2021
fordelte de sig således:
·
Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært forbrænder husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion og hvor mindst 80 pct. af den producerede
energi stammer fra affald (19 anlæg).
Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og
erhvervsaffald (mindst 20.000 tons) samt biomasse og/eller naturgas (4
anlæg).
Øvrige specielle anlæg, der med-forbrænder affald, eller primært forbrænder
farligt affald (mindst 20.000 tons) (3 anlæg).
·
·
Samlet giver denne rapport et overordnet billede af affaldsforbrændingsområdet i
Danmark.
De 23 dedikerede og multifyrede anlæg forbrændte ca. 3,6 mio. ton affald fra
husholdninger og erhverv i 2021, hvilket er et fald på 109.000 ton sammenlignet
med 2020. De forbrændte affaldsmængder varierer fra år til år. Fra 2012 til 2021 er
mængderne af forbrændingsegnet affald i dedikerede og multifyrede anlæg steget
med ca. 280.000 ton over hele perioden. Denne stigning skyldes import af affald,
der startede i 2015. Uden import, er de danske affaldsmængder forbrændt på de
danske anlæg i perioden faldet med ca. 60.000 ton. Derudover er mængden af
forbrændt biomasse, der er energiudnyttet på landets affaldsforbrændingsanlæg, i
samme periode steget ca. 190.000 ton. Særligt fra 2019 til 2020 steg mængden
med ca. 180.000 ton.
De 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg modtog en samlet betaling for
affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på næsten 1,6 mia. kr. i 2021
(2021-priser). Nettoindtægterne er i perioden 2012-2021 faldet med ca. 8 pct.
Udviklingen fordeler sig på et fald i perioden 2012-2017 på ca. 25 pct. og en
stigning fra 2017-2020 på ca. 30 pct. Stigningen fra 2017-2020 skyldes
hovedsageligt kraftigt faldende elpriser. Fra 2020 til 2021 er nettoindtægterne fra
affald faldet med ca. 5 pct. primært på grund af højere elpriser i 2021. Da de
kommunale anlæg frem til 1. januar 2025 er underlagt princippet om økonomisk at
skulle hvile i sig selv, betyder det, at indtægter og omkostninger i virksomheden
som helhed over en årrække skal balancere. Virksomheden må således ikke
optjene et overskud og må ikke drives med fortjeneste for øje.
I 2021 udgjorde de samlede omkostninger ca. 2,7 mia. kr. (2021-priser) for de
dedikerede anlæg. Fra 2012 til 2021 er omkostningerne steget med ca. 4 pct., og
den samlede forbrændte mængde affald er steget med ca. 8 pct. i samme periode.
Det betyder, at omkostningerne ekskl. afgifter i kroner pr. ton forbrændt affald er
faldet med ca. 4 pct. Sidste års benchmarking blev baseret på 10-års perioden
2011 til 2020, hvor f.eks. omkostningerne var faldet med ca. 29 pct. Den store
forskel til denne 10-års periode er, at omkostningerne i det nye basisår 2012 var
markant lavere end både året før og året efter.
3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
Den gennemsnitlige takst for affaldsforbrænding varierer fra år til år. Den
gennemsnitlige vægtede takst for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg var 484 kr.
pr. ton i 2021. Affaldstaksten varierer med den opnåede pris for el- og varmesalg.
I 2021 var den gennemsnitlige varmepris ekskl. afgifter 40 kr./GJ for de dedikerede
anlæg. Dette er et fald på ca. 20 pct. i forhold til den gennemsnitlige varmepris i
2020. Dette skyldes primært stigende indtægter fra salg af el grundet de højere
elpriser i 2021. Affaldsvarmeprisen er faldet med ca. 36 pct. fra 2012 til 2021, trods
de lave elpriser i 2017-2020. I samme periode er affaldsvarmeafsætningen steget
fra 23 PJ i 2012 til 28 PJ i 2021 svarende til en stigning på ca. 21 pct. for de
dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Elprisen varierer med markedsprisen. Den vægtede gennemsnitlige elpris i forhold
til den forbrændte affaldsmængde steg fra 2020 til 2021 markant fra 243 kr./MWh til
619 kr./MWh eller ca. 155 pct. for de dedikerede anlæg. Elafsætningen steg i
perioden fra 2012-2021 fra 1.286 GWh til 1.488 GWh svarende til ca. 16 pct.
Udledning af NO
x
pr. ton forbrændt affald har ligget stabilt fra 2013 til 2020. Fra
2020 til 2021 har der dog været en mindre stigning på 7 pct. Svovludledningen har i
perioden 2012-2021 fluktueret med mindre toppe i 2012, 2015 og 2016, hvorefter
den faldt til sit laveste niveau i 2021. Fra 2012 til 2021 er den reduceret med ca. 36
pct.
Udledningen af CO (kulilte) lå stabilt fra 2012 til 2015, hvorefter den steg med
næsten 65 pct. i 2016. Fra 2016 og frem til 2020 har den igen ligget på et stabilt
niveau. Udledningen for 2021 er steget med ca. 12 pct. ift. 2020. CO er en
driftsparameter, som viser hvor god forbrændingen er og stigningen de senere år
kan indikere, at forbrændingsprocessen har været mere ustabil som følge af mere
forskelligartede affaldslæs.CO og øvrige emissioner fra de dedikerede anlæg ligger
generelt langt under EU’s grænseværdier i 2020.
I rapporten bruges faste 2021 priser, hvilket kan betyde, at der er afvigelser i
forhold til benchmarkingen for 2020, hvor der er anvendt faste 2020 priser.
4
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0005.png
2
Anlæg, der forbrænder affald
I 2021 var der 26 anlæg i Danmark, der forbrændte affald, som levede op til
kravene for deltagelse i BEATE. Kravene for deltagelse i BEATE er beskrevet
nærmere i kapitel 7
Affaldsforbrændingsanlæggene er lokaliseret over hele landet. De største anlæg
ligger ved de største byer. På kortet i
Figur 2.1
er anlæggene skaleret i forhold til
den miljøgodkendte kapacitet. De dedikerede anlæg er turkis, multifyrede anlæg er
lilla, og øvrige specialanlæg er røde.
De fleste danske affaldsforbrændingsanlæg, både dedikerede og multifyrede, er
bygget for mere end 20 år siden. En række af dem er dog senere renoveret eller
levetidsforlænget, ligesom flere anlæg har fået installeret nye ovnlinjer. Det eneste
anlæg der er blevet bygget siden 2012 er ARC. I 2021 var der 19 dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede forbrændingsanlæg og 3 specialanlæg. De
fleste anlæg er indrettet som kraftvarmeanlæg. Fem anlæg er udelukkende
varmeproducerende. De tre specialanlæg udnytter hhv. farligt affald, træaffald og
RDF (refuse derived fuel, der er sorteret og homogeniseret brændbart affald).
Figur 2.1: Kort over forbrændingsanlæg i BEATE
Note 1: Anlæggene er skaleret efter miljøgodkendt kapacitet.
5
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0006.png
Figur 2.2
viser den miljøgodkendte kapacitet på alle anlæg, der forbrænder og
energiudnytter affald for 2021 og lever op til kravene om deltagelse i BEATE.
Den samlede miljøgodkendte kapacitet på alle 26 danske anlæg er ca. 4,5 mio. ton.
De 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg har en samlet miljøgodkendt
kapacitet på ca. 4 mio. ton affald.
Figur 2.2 Miljøgodkendte forbrændingskapacitet 2021 (alle forbrændingsanlæg)
Vestforbrænding
ARC
ARGO Roskilde Kraftvarmeværk
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Aalborg Portland
I/S Reno Nord
Kredsløb Affaldsenergi A/S
Energnist Esbjerg
MEC Bioheat & Power A/S
Fortum Waste Solutions A/S
Energnist Kolding
Affaldplus Næstved
Usserødværket
REFA
Fjernvarme Horsens A/S
AVV - Energianlæg
Sønderborg Kraftvarme A/S
RENOSYD
Affaldplus Slagelse
Aars Fjernvarme Amba
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
Kronospan Aps
Hammel Fjernvarme
Bofa
0
100
200
300
400
500
600
Årlig kapacitet i 1.000 ton
Dedikerede
Special
Multifyrede
Note 1: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Den
miljøgodkendte kapacitet er et udtryk for, hvad anlægget kan yde som nyt og under helt optimale
driftsforhold. I praksis begrænses den faktiske kapacitet af både driftstop, ikke-perfekt drift, som bliver
mere udtalt jo ældre et anlæg er, og i nogle tilfælde manglende varmeafsætning. Det sidste gør, at
nogle anlæg kan brænde mindre affald af om sommeren og i stedet mellemlagrer det. Anlæggenes
faktiske kapacitet afhænger ligeledes af affaldets brændværdi, der er betinget af affaldets
sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets sammensætning kan påvirke anlæggets kapacitet.
Der kan herudover være tale om godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger.
Note 2: Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet angivet i
ton/år for hele anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig
mængde i miljøgodkendelsen, så benyttes den faktiske kapacitet – dvs. den tekniske kapacitet
korrigeret for godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger i stedet).
6
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0007.png
Hovedparten (17) af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller
fælleskommunale anlæg. Enkelte anlæg er ejet af fjernvarmeselskaber, mens
specialanlæggene, Aalborg Portland, Fortum Waste Solutions og Kronospan, er
ejet af private virksomheder.
Figur 2.3
viser de forbrændte mængder fordelt på
anlæggenes ejerskab.
Figur 2.3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder, 2021 (alle forbrændingsanlæg)
Aktieselskaber og
privatejede (A/S)
11%
Kommunal ejet
24%
Ejet i fællesskab af
2 eller flere af
øvrige nævnte
typer
1%
Ejet af andelsejet
fjernvarmeværk
(AMBA)
5%
Fælles kommunalt
ejet
59%
Figur 2.4
og
Figur 2.5
viser udviklingen i den samlede mængde af forbrændt affald
samt den samlede miljøgodkendte kapacitet fra 2012 til 2021 for hhv. alle anlæg og
de dedikerede og multifyrede anlæg. Fra 2012 til 2021 er mængderne af
forbrændingsegnet affald i dedikerede og multifyrede anlæg steget med ca.
280.000 ton.
Det skal nævnes, at anlæggenes miljøgodkendte kapacitet oftest ikke er udtryk for
anlæggenes faktiske kapacitet. Miljøkapaciteten er et udtryk for, hvad anlægget kan
yde som nye og under helt optimale driftsforhold. I praksis begrænses den faktiske
kapacitet af både driftstop, ikke-perfekt drift, som bliver mere udtalt jo ældre et
anlæg er, og i nogle tilfælde manglende varmeafsætning. Det sidste gør, at nogle
anlæg kan brænde mindre affald af om sommeren og i stedet mellemlagrer det. Se
note under figurer for uddybende forklaring.
7
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0008.png
Figur 2.4: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2012-2021 (alle forbrændingsanlæg)
5,0
4,5
4,0
3,5
Mio. ton
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
Import
2017
2018
2019
2020
2021
Affald ekskl. import
Miljøgodkendt kapacitet
Figur 2.5: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2012-2021 (dedikerede og multifyrede
forbrændingsanlæg)
5,0
4,5
4,0
3,5
Mio. ton
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Afald ekskl. import
Import
Miljøgodkendt kapacitet
Note 1: Kapaciteten markeret med den røde streg i figurerne, er anlæggenes miljøgodkendte
kapacitet. Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet i ton/år for
hele anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig mængde i
miljøgodkendelsen, svarer den årlige miljøgodkendte kapacitet til den tekniske årlige kapacitet).
Note 2: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Den
miljøgodkendte kapacitet er et udtryk for, hvad anlægget kan yde som nyt og under helt optimale
driftsforhold. I praksis begrænses den faktiske kapacitet af både driftstop, ikke-perfekt drift, som bliver
mere udtalt jo ældre et anlæg er, og i nogle tilfælde manglende varmeafsætning. Det sidste gør, at
nogle anlæg kan brænde mindre affald af om sommeren og i stedet mellemlagrer det. Anlæggenes
faktiske kapacitet afhænger ligeledes af affaldets brændværdi, der er betinget af affaldets
sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets sammensætning kan påvirke anlæggets kapacitet.
Der kan herudover være tale om godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger.
8
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0009.png
Tabel 2.1
og
Tabel 2.2
viser udviklingen i mængden af forbrændt affald fordelt på
direkte tilført affald, affald fra mellemdeponi, affald fra import og biomasse. Affald
deponeres midlertidigt, når der ikke er kapacitet til at forbrænde affaldet – f.eks.
pga. nedbrud, renoveringer af anlæg eller sæsonforskydninger.
Mængden af affald til forbrænding på de dedikerede og multifyrede anlæg faldt fra
2020 til 2021 med ca. 3 pct. svarende til 109.000 ton, hvilket primært skyldes at
forbrænding af lokalt dansk affald faldt med ca. 3 pct. svarende til ca. 88.000 tons.
Derudover faldt den importerede mængde affald med ca. 6 pct. svarende til ca.
21.000 tons. Importeret affald udgør i 2021 ca. 10 pct. af den samlede forbrændte
affaldsmængde. Den samlede mængde forbrændt biomasse steg fra 2020 til 2021
med ca. 8 pct. og udgør nu ca. 7 pct. af den samlede mængde forbrændt affald og
biomasse for dedikerede og multifyrede anlæg. Det skal bemærkes, at der kan
være anlæg som har angivet biomasseaffald under kategorien biomasse (ikke
affald) i stedet for som affald. Mængden af biomasse (ikke affald) kan derfor være
overestimeret og mængden af affald underestimeret.
Tabel 2.1: Affaldsmængder for dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, 2020 og 2021 (1.000
ton)
2020
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
3.918
3.663
141
364
255
2021
3.829
3.554
148
343
276
Tabel 2.2: Affaldsmængder for dedikerede forbrændingsanlæg, 2020 og 2021 (1.000 ton)
2020
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
3.578
3.335
123
348
2021
3.490
3.233
127
328
Biomasse (ikke affald)
243
257
Note: Det skal bemærkes, at der minimum er et anlæg, som har angivet biomasseaffald under
kategorien biomasse (ikke affald) i stedet for affald. Mængden af biomasse (ikke affald) kan derfor
være overestimeret og mængden af affald underestimeret.
9
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0010.png
3
Økonomi
De kommunale affaldsforbrændingsanlæg er underlagt princippet om økonomisk at
skulle hvile i sig selv. Det betyder, at indtægter og omkostninger i virksomheden
som helhed over en årrække skal balancere. Virksomheden må således ikke
optjene et overskud og må ikke drives med fortjeneste for øje.
I de kommende år ændres de økonomiske rammer for de danske
affaldsforbrændingsanlæg. Det sker som følge af vedtagelsen af en ny organisering
af affaldsforbrændingssektoren
1
, hvor anlæggene skal selskabsgøres og
konkurrere om det forbrændingsegnede affald. Dette medfører en ophævelse af
princippet om økonomisk hvile i sig selv fra den 1. januar 2025. Bemærk, at
rapporten baserer sig på historiske data fra 2021.
Forbrændingsanlæggenes økonomi er, som den øvrige energisektor, præget af
høje offentlige afgifter. Afgifterne udgør over halvdelen af de opkrævede
affaldstakster. På trods af stigende afgifter har affaldstaksterne ligget stabilt i
perioden 2012-2021 med udsving i 2015 og 2017.
Figur 3.1
nedenfor viser udviklingen i de gennemsnitlige, mængdevægtede
affaldsforbrændingstakster, som affaldsproducenterne betaler i forbindelse med
behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede forbrændingsanlæg.
Derudover vises de samlede nettoindtægter og afgiftsbetalinger på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i perioden 2012-2021.
Nettoindtægterne fra affald er i perioden 2012-2021 faldet med ca. 8 pct.
Udviklingen fordeler sig på et fald i perioden 2012-2017 på ca. 25 pct. og en
stigning fra 2017-2020 på ca. 30 pct. med 2012 som basisår. Stigningen fra 2017-
2020 skyldes hovedsageligt kraftigt faldende elafregningsindtægter. Fra 2020 til
2021 er nettoindtægterne fra affald faldet med ca. 5 pct. grundet højere
elafregningsindtægter i 2021.
Affaldsforbrændingstaksterne er i perioden 2012-2021 faldet med ca. 4 pct. Den
gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakst på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg var 484 kr. pr. ton i 2021, hvilket svarer til niveauet fra
2020. Nettoindtægterne fra affaldsbehandling udgjorde i alt ca. 803 mio. kr. i 2020
og ca. 763 mio. kr. i 2021, mens afgifterne i alt udgjorde ca. 804 i 2020 og ca. 800
mio. kr. i 2021.
Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald, der trådte i kraft den 1. juli 2023.
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l115/index.htm
1
10
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0011.png
Figur 3.1: Samlede gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster med affaldsafgifterne angivet
forholdsmæssigt, totalt og kr. pr. ton, 2012 -2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
1.800
Affaldsindtægt (mio. DKK)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Affald nettoindtægter (venstre)
Gns. takst pr. ton (højre)
600
500
400
300
200
100
0
Visse afgifter i alt (venstre)
Affaldsindtægt pr. ton (DKK)
Note 1: Taksten beregnes som de samlede indtægter anlægget modtager fra affaldsleverandørerne i
form af takster for de forskellige typer af forbrændingsegnet affald (inkl. evt. biomasseaffald, men
ekskl. supplerende biomasse, som ikke er affald) divideret med den brændte mængde
forbrændingsegnet affald. Taksten er inklusive visse statslige afgifter, herunder CO
2
-afgift,
tillægsafgift, svovlafgift og NO
x
-afgift (affaldsafgifter).
Note 2: Affaldsforbrændingstaksterne er vægtede i forhold til priser og takster på de forskellige
affaldsfraktioner, som forbrændingsanlæggene behandler.
Note 3: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2021. Taksten
og affaldsnettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Tabel 3.1
nedenfor viser de gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakster for
årene 2012-2021 og for typer af forbrændingsanlæg.
Tabel 3.1: Vægtede gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster, kr. pr. ton, inkl. afgifter, 2012-2021
(dedikerede og dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Gns. takst for dedikerede
anlæg (kr. pr. ton)
505
489
472
451
470
446
474
484
482
484
Gns. takst for dedikerede og
multifyrede anlæg (kr. pr. ton)
479
474
463
445
466
443
470
483
482
483
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Figur 3.2
viser de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlægs
gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg i
2021. Der er en spredning i den gennemsnitlige affaldsforbrændingstakst på de
dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, fra ca. 345 til 875 kr. pr. ton i 2021.
Variationen i taksterne kan bl.a. skyldes, at anlæggene har forskellige
11
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0012.png
omkostningsfordelinger mellem varmesiden, elsiden og affaldssiden – det vil sige,
at hos nogle anlæg betaler varmesiden en større andel af omkostningerne end
affaldssiden, og omvendt. Derudover kan mulighederne for at afsætte varme og el i
løbet af året betyde, at anlæggene anvender forskellige driftsstrategier og metoder
for mellemlagring. Dertil er der anlægsspecifikke forhold såsom ændrede
vedligehold på ældre ovnlinjer (jo ældre ovnlinjerne er, desto større vedligehold) og
tiltag omhandlende neddeling og forsortering. Det vægtede gennemsnit var 483 kr.
pr. ton i 2021.
Figur 3.2: Affaldsforbrændingstakster i kr. pr. ton affald inkl. afgifter for affaldsproducenten, 2021
(dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 483 kr.)
1.000
Affaldstakster inkl. afgifter
(DKK pr. ton)
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
El og varmeproducerende
Varmeproducerende
Gns. takst
Figur 3.3
viser udviklingen i og opdelingen af de samlede omkostninger og
gennemsnitlige omkostninger i kr. pr. ton affald (ekskl. afgifter) i perioden 2012-
2021 for de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrændings-
anlæggenes samlede omkostninger er fordelt på driftsomkostninger, afskrivninger,
finansielle omkostninger samt el til egetforbrug. De samlede omkostninger har
svinget over perioden. Fra 2012-2016 var udsvingene i de samlede omkostninger
primært drevet af udsving i både driftsomkostninger og afskrivninger. Fra 2016-
2021 har driftsomkostningerne været stabile, mens udsvingene i de samlede
omkostninger har været drevet af udsving i afskrivningerne. I 2020 var
afskrivningerne ekstraordinært lave grundet, at et enkelt anlæg havde negative
afskrivninger forårsaget af regnskabsmæssig tilbageførsel af tidligere års
nedskrivninger på anlægget. Omkostningerne til el til eget forbrug er næsten
tredoblet siden 2020. Dette er en generel tendens blandt alle anlæg og skyldes
højere elpriser.
BEATE 2020 viste et større fald i omkostningerne for den daværende 10 års
periode fra 2011-2020, hvilket skyldes, at omkostningerne i 2011 var lavere end i
det nuværende basisår 2012 samt at omkostningerne i 2020 var ekstraordinært
lave.
12
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0013.png
Figur 3.3: Omkostninger totalt ekskl. afgifter og kr. pr. ton affald, 2012-2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg, faste priser)
3.500
Omkostninger (DKK mio.)
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Driftsomkostninger
El til eget forbrug
Afskrivninger
Omkostninger pr. ton
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Finansielle udgifter
Omkostninger pr. ton (DKK)
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskelligt opgjort, bl.a. afhængig
af om anlægget køber elektricitet fra elnettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Som det fremgår af nedenstående
Tabel 3.2
har omkostninger pr. ton affald været
gradvist faldende siden 2012 for de dedikerede anlæg. Omkostningerne pr. ton i
faste priser var ca. 4 pct. lavere i 2021 end i 2012. Affaldsmængden i 2021 var ca.
8 pct. højere end i 2012, mens de samlede omkostninger i faste priser var ca. 4 pct.
højere. I 2020 var omkostningerne som nævnt ekstraordinære lave, hvilket
hovedsageligt skyldes, at et anlæg tilbageførte afskrivninger i 2020. I
Tabel 3.2
er
angivet en gennemsnitlig omkostning for 2020, hvor anlægget med tilbageførte
nedskrivninger er ekskluderet fra beregningen.
Tabel 3.2: Omkostninger totalt ekskl. afgifter og kr. pr. ton affald, 2012-2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg, faste priser)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Omkostninger i alt
(mio. kr.)
2.612
2.951
3.061
2.848
2.552
2.840
2.920
2.688
2.128
2.711
Omkostninger
(kr. pr. ton)
871
984
957
890
823
902
937
831
638 (*737)
838
Affaldsmængde
(mio. ton)
3,0
3,0
3,2
3,2
3,1
3,1
3,1
3,2
3,3
3,2
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i tabellen.
13
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0014.png
Udeladelsen kan betyde at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 3: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Note 4: (*) Anlæg med tilbageførte nedskrivninger ekskluderet fra gennemsnit i 2020
Figur 3.4
viser fordelingen af de 19 dedikerede forbrændingsanlægs omkostninger i
kr. pr. ton affald. Omkostningerne varierer generelt på tværs af anlæggene fra ca.
534 til 1.374 kr. pr. ton i 2021. Forskellen skyldes bl.a. anlægsstørrelse og alder,
faldende driftstimer på ældre ovnlinjer, neddeling, mellemdeponering, omlastning af
affaldet, distribution af hhv. varme og elektricitet samt forskellige driftsstrategier.
Figur 3.4: Omkostninger i kr. pr. ton affald ekskl. afgifter, 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 838 kr. pr. ton)
1.400
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Driftsomkostninger
El til eget forbrug
Afskrivninger
Gns. omkostninger pr. ton
Finansielle omkostninger
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskellig opgjort, bl.a. afhængig af
om anlægget køber elektricitet fra nettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden.
Note 6: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
14
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0015.png
4
Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består hovedsageligt af indtægter fra salg af varme og
for de fleste anlægs vedkommende også el. De omkostninger, der ikke dækkes af
indtægter fra energiproduktion, opkræves som affaldsforbrændingstakst hos
affaldsproducenterne, under hensyntagen til det specifikke anlægs
omkostningsfordeling.
Figur 4.1
viser, at fordelingen af totale indtægter er ændret markant i 2021. Dette
skyldes primært, at indtægtsandelen fra el er mere end dobbelt så høj ift. det forrige
år grundet højere elpriser i 2021. Som følge heraf falder de andre indtægtstyper
procentvis, med undtagelse af varmeafgiften som er steget fra 2020 til 2021 med to
procentpoint. Dette skyldes, at varmeafgiften blev hævet med ti pct.
Figur 4.1: Fordeling af totale indtægter (%), 2012-2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
100%
90%
80%
Indtægtsandel
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
El
Varme, nettoindtægter
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
35%
33%
35%
36%
32%
34%
35%
35%
36%
13%
17%
17%
12%
20%
13%
18%
14%
19%
17%
13%
20%
16%
14%
21%
16%
15%
22%
14%
21%
17%
14%
13%
20%
18%
14%
12%
20%
8%
20%
20%
18%
19%
15%
20%
17%
16%
18%
17%
13%
26%
Note 1: Svovlafgifterne og NOx-afgifterne indgår i affaldsafgifterne, hvilket de ikke gjorde før 2018, og
der er derfor nogle mindre afvigelser i forhold til BEATE rapporter fra før 2018.
Note 2: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2021.
Nettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
I
Tabel 4.1
ses det, at afgifter til staten (tillægsafgiften, CO
2
-afgiften, NOx-afgiften
og affaldsvarmeafgiften) i 2021 udgør ca. 1,45 mia. kr. Dette beløb udgør over 50
pct. af de totale omkostninger for affaldsforbrænding, hvis afgifterne sammenlignes
med de totale omkostninger i
Tabel 3.2
på ca. 2,7 mia. kr. Siden 2013 har hovedparten af alle danske
forbrændingsanlæg
2
været omfattet af det europæiske CO
2
-kvotesystem (ETS),
som medfører yderligere omkostninger og indtægter (f.eks. køb og salg af kvoter på
markedsvilkår) for både affaldsproducenter og affaldsvarmekunder. Især de
seneste år er kvoteprisen steget og udgør derfor en stadig stigende andel af
anlæggenes omkostninger.
21 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fælles, europæiske
kvotehandelssystem (ETS):
https://ens.dk/ansvarsomraader/co2-kvoter/eus-co2-
kvoteordning
2
15
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0016.png
Som det fremgår af
Tabel 4.1
er de samlede afgiftsbetalinger steget ca. 8 pct. fra
2020 til 2021, svarende til ca. 111 mio. kr. Dette skyldes primært en stigning i de
samlede affaldsvarmeafgifter på ca. 21 pct. og NOx-afgiften på ca. 6 pct. på de
dedikerede anlæg. Den ekstraordinært store stigning i affaldsvarmeafgiften skyldes
bl.a., at afgiften i 2021 blev sat op fra 47,3 kr. pr. GJ til 52,3 kr. pr. GJ eller ca. 10
pct. og ikke blot inflationskorrigeret.
3
Tabel 4.1: Afgifter i alt mio. kr., 2012-2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
CO
2
-afgift
86
146
169
159
150
140
148
151
156
160
NOx-afgift
45
72
73
72
45
14
13
13
14
15
Tillægsafgift
591
558
589
619
627
614
621
632
633
626
Affaldsvarmeafgift
540
676
752
455
469
461
487
517
535
648
Afgifter i alt
1.263
1.452
1.581
1.306
1.291
1.229
1.268
1.313
1.338
1.449
Note 1: Udgifter til CO₂-kvoter indgår ikke.
Note 2: Svovlafgifterne indgår ikke, da de udgør en lille andel af de samlede afgifter.
Note 3: Afgifterne følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2021.
Figur 4.2
viser andelen af indtægter fra de forskellige indtægtskilder for hver af de
19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i 2021. Ser man på de enkelte anlæg,
svinger indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter fra ca. 23 pct. til ca. 51 pct.
af de totale indtægter inkl. afgifter i 2021. Indtægten fra salg af el er baseret på
markedsprisen samt eventuelle systemydelser.
Figur 4.2: Fordeling af totale indtægter pr. anlæg (%), 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
100%
90%
80%
Indtægtsandel
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede
forbrændingsanlæg
Varme, nettoindtægter
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
El
3
https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2049004
16
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0017.png
Figur 4.3
viser, at affaldsvarmeprisen ekskl. afgifter varierede fra ca. -1 til 74 kr. pr.
GJ på tværs af anlæggene i 2021 med et vægtet gennemsnit på ca. 40 kr. pr. solgt
GJ varme ekskl. afgifter.
Figur 4.3: Variation i affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 40 kr. pr. GJ ekskl. afgifter)
80
70
60
DKK pr. GJ
50
40
30
20
10
0
-10
Dedikerede forbrændingsanlæg
Gns. varmepris
Note 1: Den del af varmeproduktionen, som er baseret på affaldsforbrænding, er underlagt et prisloft
ekskl. afgiftsændringer på 98 kr. pr. GJ i 2021, jf. hhv. Forsyningstilsynets "Prisloft for varme fra
affaldsforbrændingsanlæg 2020", udmeldt 15. oktober 2019. Prisloftet er inkl. afgifter og kan derfor
ikke sammenlignes direkte med den gennemsnitlige varmepris i 2021 på 40 kr./GJ, som er ekskl.
afgifter
Note 2: Affaldsvarmepriser afspejler ikke nødvendigvis over-/underdækning fra tidligere år.
Note 3: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen
4
. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
5
, dog sådan
at affaldsvarmeprisen ikke må overstige det mulige alternativ i
varmeforsyningsområdet (substitutionsprisen) eller det prisloft for maksimalprisen
for affaldsvarmen, som udmeldes af Forsyningstilsynet. Seneste, større ændring af
prisloftsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2006. Den gældende bekendtgørelse trådte i
kraft den 1. juli 2017.
Figur 4.4
nedenfor viser udviklingen i affaldsvarmepriser ekskl. afgifter. Fra 2012 til
2021 er prisen faldet med ca. 36 pct. Fra 2020 til 2021 har der været et fald på 20
pct., hvilket bl.a. kan skyldes de højere indtægter fra salg af el.
I forbindelse med etablering af røggaskondensering kan der være indgået nye aftaler
mellem affald og varmesiden om fordelingen af omkostningerne herved.
5
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald
og varme.
4
17
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0018.png
Figur 4.4: Udvikling i den gennemsnitlige vægtede affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2012-2021
(dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
70
Gennemsnitlig affaldsvarmepris
(DKK pr. GJ)
60
50
40
30
20
10
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
Figur 4.5
viser, at affaldsforbrændingsanlæggenes afregningspris på elektricitet
varierer fra 479 til 784 kr. pr. MWh i 2021. Variationerne i elafregningsprisen kan
bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark samt anlæggenes forskellige
muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft og/eller reservekraft i
elmarkedet.
Figur 4.5: Variation i el-afregningspris, 2021 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 619 kr. pr. MWh)
900
800
700
DKK pr. MWh
600
500
400
300
200
100
0
El producerende, dedikerede forbrændingsanlæg
Vest
Øst
Gns. elpris
Note 1: Der er en vis usikkerhed forbundet med anlæggenes opgørelser, idet visse anlæg modregner
egetforbruget af elproduktionen.
Note 2: Afregningsprisen følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2021.
18
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
5
Energi
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg udnytter forbrændingsvarmen til
kraftvarme. Nogle få anlæg udnytter alene forbrændingsvarmen til fjernvarme.
Affaldsforbrænding er i dag en markant spiller i den danske energiforsyning. Af
Figur 5.1
fremgår det, at forbrændingsanlæggenes andel af den forsynede
fjernvarme er steget fra ca. 17 til 21 pct. fra 2012 til 2021, samtidig med, at der har
været et svagt stigende varmeforbrug i perioden. Stigningen skyldes bl.a.
effektiviseringer i forbrændingsanlæggene som f.eks. højere grad af
røggaskondensering samt implementering af varmepumper. Samtidig har
forbrændingsanlæggene leveret ca. 4 pct. af den danske elforsyning i perioden.
I perioden 2020 til 2021 er elproduktionen steget – primært pga. de højere elpriser.
Det forventes samtidig at være årsagen til den lidt lavere varmeproduktion og lidt
højere bortkøling, fordi driften i højere grad er optimeret i forhold til elproduktionen.
19
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0020.png
Figur 5.1: Forbrændingsanlæggenes afsatte produktion af varme og el, 2012-2021 (%-tallet angiver,
hvor stor en andel forbrændingsanlæggenes produktion udgør af Danmarks samlede fjernvarme- og
elforsyning)
35
30
Varmeproduktion solgt (PJ)
25
20
13%
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
8%
3%
-2%
17%
17%
21%
20%
21%
22%
24%
21%
23%
18%
28%
20%
20%
1.600
1.400
Elproduktion solgt (GWh)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
3,7%
3,7%
4,0%
4,1%
3,7%
3,8%
3,7%
4,3%
4,3%
4,2%
5,9%
4,9%
3,9%
2,9%
1,9%
0,9%
-0,1%
2019
2020
2021
Note 1: Anlæggenes andel af den samlede indenlandske el- og varmeforsyning er opgjort på
baggrund af anlæggenes indrapporterede solgte mængder af hhv. el og varme til BEATE,
sammenholdt med den samlede indenlandske el- og varmeforsyning af hhv. el og varme i de
respektive år.
Note 2: Den samlede indenlandske el- og varmeforsyning stammer fra baggrundsdata fra
Energistyrelsens årlige energistatistik (link:
https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-
kort/maanedlig-og-aarlig-energistatistik).
Note 3: Siden BEATE 2020 er der anvendt et andet beregningsgrundlag end de tidligere år. Den årlige
solgte el- og varmeproduktion er i 2020, og de øvrige historiske år i figuren, sammenlignet med den
totale indenlandske forsyning af el og varme. Denne statistik ekskluderer derfor distributions- og
transmissionstab samt graddage korrektion sammenlignet med tidligere års rapporter, hvor den solgte
el- og varmeproduktion blev sammenlignet med endeligt energiforbrug. Den nye metode er anvendt
på alle historiske år i figuren.
20
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0021.png
Figur 5.2
viser den samlede varme- og elproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg i
perioden 2012 til 2021. Generelt har såvel varme- som elproduktionen været
stigende over perioden. Fra 2012 til 2021 steg varmeproduktionen med ca. 21 pct.
bl.a. som følge af, at flere af affaldsforbrændingsanlæggene har installeret
røggaskondensering, der bidrager til at øge den samlede energieffektivitet. Fra
2012 til 2021 er elproduktionen steget med ca. 16 pct.
Figur 5.2: Den samlede el- og varmeproduktion fra 2012 – 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
30
Varmeproduktion sol gt (PJ)
25
20
15
10
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Varmeproduktion
Elproduktion
1.800
Elproduktion solgt (GWh)
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Figur 5.3
viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. To mindre
forbrændingsanlæg, producerer alene varme, mens de øvrige 17 dedikerede anlæg
producerer både el og varme. Nogle anlæg, der både har kraftvarmeovne og rene
varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav samlet elproduktion, når det måles
i forhold til anlæg, der udelukkende har kraftvarmeovne. Derudover kan forskelle på
anlæggenes produktion af hhv. el og varme afhænge af fjernvarmenettets kapacitet
samt forskelle i afregningspriser mellem el og varme. Forskelle kan desuden
forklares ved anlæggenes alder, konstruktionen af anlæggene samt i
brændværdien i det tilførte affald.
21
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0022.png
Figur 5.3: Netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse, 2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
0,7
Elproduktion pr. ton affald og biomasse
(MWh)
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
12
Varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (GJ)
Note 1: Anlæg, der ikke producerer el, men alene varme, ligger placeret på selve X-aksen.
Note 2: Forholdet mellem et anlægs producerede MWh el og GJ varme pr. ton affald er påvirket af den
driftsøkonomiske optimering, og afspejler ikke den tekniske energieffektivitet.
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i
fjernvarmesystemet.
Figur 5.4
viser, at fra 2012 til 2020 har andelen af bortkølet
varme været faldende, dog med outliers i 2015 og 2018 med hhv. lav og høj
bortkøling relativt set ift. de øvrige år. I 2021 er andelen af bortkølet varmet vokset
til 2,9 pct. fra 1,9 pct. i 2020. Det vurderes, at denne stigning primært er drevet af,
at et par anlæg har produceret mere varme end der kan aftages om sommeren. Det
vurdereres dertil, at den højere elpris har været årsagen til den lidt lavere
varmeproduktion og lidt højere bortkøling, fordi driften i højere grad er optimeret i
forhold til elproduktionen.
Figur 5.4: Gennemsnitlig andel af varmeproduktionen som bortkøles, 2012-2021
3,5%
Gennemsnitlig andel af
varmeproduktion, som bortkøles (pct.)
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2,0%
1,5%
1,5%
1,0%
1,9%
3,0%
2,9%
2,2%
2,0%
1,9%
22
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0023.png
6
Emissioner og restprodukter
EU har i affaldsforbrændingsdirektivet fastsat miljømæssige minimumskrav til
forbrænding i EU
6
. Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som
ikke kan forbrændes og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Ca. 16
pct. af den samlede indfyrede affaldsmængde inkl. biomassen ender som slagge
ved forbrænding, der især består af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller.
Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri,
havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. Forbrænding af affald medfører
desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 2
pct. af affaldet og eksporteres til nyttiggørelse i Norge og Tyskland.
Endelig giver affaldsforbrænding anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv (partikler)
kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
Figur 6.1
til
Figur 6.8
viser emissioner pr. ton affald for de parametre, der skal
måles kontinuerligt ved forbrænding af affald – vist fra mindste til største emission
for hvert stof.
De stiplede linjer angiver det enkelte anlægs grænseværdi, omregnet fra mg pr.
Nm³ til g pr. ton, regnet ud fra de grænseværdier, som var gældende i 2021.
7
Søjlerne viser dedikerede anlægs faktiske udledning (g pr. ton affald).
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er
optimeret til at minimere udledningerne.
Figur 6.1
til
Figur 6.8
viser udviklingen i de samlede vægtede emissioner for 4
parametre (CO, Partikler, NO
x
og SO
2
) pr. ton affald i perioden 2012 til 2021. Det
skal bemærkes, at der i forbindelse med kvalitetssikringen af data er konstateret, at
der kan være forskel på, om anlæggene alene indberetter emissioner inden for
normal drift eller inkl. opstart og nedlukning.
Europaparlamentets og rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding
af affald.
7
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm
3
). Da røggasmængden pr.
ton affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr ton affald) også variere, når
den beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige
grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28.
december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje
grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
6
23
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0024.png
Som det fremgår af
Figur 6.1
holder udledningen af CO fra affaldsforbrænding sig i
2021 betydeligt under grænseværdien.
Figur 6.1: Udledning af CO i g pr. ton affald, der måles kontinuerligt, 2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
600
500
g pr. ton affald
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
CO
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da
røggasmængden pr. ton affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton
affald) også variere, når den beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
I perioden 2012 til 2015 har den samlede udledning af CO g pr. ton affald ligget
forholdsvis stabilt, men steg i 2016, hvorefter udledningen igen har ligget på et
relativt stabilt niveau frem mod 2020. I 2021 er udledningen steget med 12 pct. jf.
Figur 6.1
ift. 2020. CO er en driftsparameter, som viser hvor god forbrændingen er
og stigningen de senere år kan indikere, at forbrændingsprocessen har været mere
ustabil. Det kan skyldes, at anlæggene modtager mere forskelligartede affaldslæs
med varierende brændværdi fx ved modtagelse af frasorteret sorteringsrester fra
affald egnet til materialenyttiggørelse.
Figur 6.2: Udvikling i udledning af CO i g pr. ton affald, 2012-2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
80
70
g pr. ton affald
60
50
40
30
20
10
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
24
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0025.png
Figur 6.3
viser, at udledningen af partikler fra affaldsforbrænding i 2021 lå betydeligt
under grænseværdien for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Figur 6.3: Udledning af partikler, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
120
100
g pr. tom affald
80
60
40
20
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Partikler
Grænseværdi
Note 1: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når den beregnes
på baggrund af EU-grænseværdierne.
I
Figur 6.4
ses udviklingen i udledningen af partikler i g pr. ton affald. Fra 2012 til
2013 er udledningen af partikler pr. ton affald næsten blevet halveret, og den har fra
2013 til 2019 nogenlunde stabiliseret sig, hvorefter den er steget frem til 2021.
Figur 6.4: Udvikling i udledning af partikler i g pr. ton affald, 2012-2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
6
5
4
3
2
1
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
g pr. ton affald
25
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0026.png
Figur 6.5
viser, at udledningen af NO
x
fra affaldsforbrænding for de små ovnlinjer
har ligget betydeligt under grænseværdien i 2021 (på nær et enkelt anlæg), mens
udledningen af NO
x
fra de større ovnlinjer generelt har ligget tættere på
grænseværdien i 2021. Det skyldes primært forskelle i grænseværdier, mens
udledningen pr. ton affald er stort set ens for små og store anlæg.
Affaldsforbrændingsanlæggene har forskellige NO
x
grænseværdier afhængig af
byggeår og ovnkapacitet på det enkelte affaldsforbrændingsanlæg. Ovnlinjer, der
var i drift den 28. december 2002, og som har en ovnkapacitet på højst 6 ton pr.
time, defineres som små, og har derfor en højere grænseværdi.
8
Anlæggene
optimerer typisk på NOx rensning ift. grænseværdien for at undgå overforbrug af
ammoniak, der kan give problemer ift. ammoniak i røggas, spildevand eller
restprodukter.
Figur 6.5: Udledning af NOx, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
4.500
4.000
3.500
g pr. ton affald
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
NOx, små anlæg
Nox, store anlæg
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når udledningen
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. I figuren er angivet den høje grænseværdi for et
anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi.
Fra 2013 til 2021 har udledningen af NO
x
pr. ton affald ligget relativt stabilt, jf.
Figur
6.6.
Dog med en mindre stigning i 2021 på 7 pct. Der er ikke data for året 2012.
Visse anlæg er dog blevet tildelt lavere døgngrænser, på baggrund af anlæggenes BAT-
vurderinger.
8
26
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0027.png
Figur 6.6: Udvikling i udledning af NOx i g pr. ton affald, 2013-2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
1.000
800
g pr. ton affald
600
400
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 6.7
viser, at udledningen af SO
2
fra affaldsforbrænding i 2021 har ligget
betydeligt under grænseværdien for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg.
Figur 6.7: Udledning af SO
2
, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
600
500
g pr. ton affald
400
300
200
100
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
SO2
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald varierer fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
I perioden fra 2012 til 2021 er den samlede udledning af SO
2
pr. ton affald faldet
med 36 pct., se
Figur 6.8.
27
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0028.png
Figur 6.8: Udvikling i udledning af SO
2
i g pr. ton affald, 2012-2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
80
70
g pr. ton affald
60
50
40
30
20
10
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Selvom anlæggenes luftemissioner generelt ligger langt under grænseværdierne, er
der stadig enkelte tilfælde af korttidsoverskridelser. Flere af de 19 dedikerede
forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdierne, jf.
Figur 6.9.
Efter at der i årene 2013-2016 stabilt har været 13 anlæg med enkeltstående
overskridelser, toppede antallet i 2017 med 17 anlæg for herefter at falde kraftigt. I
2019 var der 9 anlæg, i 2020 10 anlæg og i 2021 var der 13 anlæg, der havde
overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier.
Det gennemsnitlige antal overskridelser pr. anlæg er faldet fra omkring ca. 19 i
2011 til omkring ca. 4 i 2021. Det skyldes bl.a. udfasning af ældre ovnlinjer.
Figur 6.9: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
60
50
Antal overskridelser
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Andre luftemissioner
CO
Figur 6.10
viser det samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner for
perioden 2012 til 2021. Det ses, at antallet af enkeltoverskridelser er faldet fra 118 i
2012 til 98 i 2015, mens antallet blev fordoblet i 2016 set ift. 2015. Det høje antal af
overskridelser i 2016 skyldtes problemer på et enkelt større anlæg.
28
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0029.png
Tilsvarende skyldtes det høje antal overskridelser i 2017 problemer på et enkelt
anlæg, der nu er lukket. I både 2018 og 2019 var antallet faldet igen med næsten
40 pct. ift. 2017. I 2020 faldt overskridelserne med 48 pct. set ift. 2019 til det laveste
niveau i perioden. I 2021 ligger antallet på niveau med 2020 med blot en mindre
stigning på 6 pct.
Figur 6.10: Samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2012-2021 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
250
200
Antal overskridelser
150
100
50
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 6.11
viser andelen af anlæg der i 2021 har haft den pågældende type
vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier. Det har særligt været
vilkårsoverskridelser for luftemissioner og spildevand til hhv. kloak og recipient.
Figur 6.11: Vilkårsoverskridelser, 2021 (dedikerede forbrændingsanlæg)
Luftemissioner
Spildevand til kloak
Spildevand til recipient
Støv
Støj
Indhold af TOC i glødetab i slagge
QA målende systemer
Min of Uheld ydre miljø
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Andel af anlæg
Fra 2018-2019 udgivelsen af BEATE er anlæggene blevet spurgt om deres
samlede CO
2
-udledninger, herunder den fossile og biogene mængde. Det har
været frivilligt for anlæggene at besvare spørgsmålet. 21 anlæg har valgt at
besvare spørgsmålet vedr. samlede CO
2
-udledninger, mens 15 anlæg har oplyst
29
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0030.png
både den fossile og biogene mængde. Anlæggenes CO
2
-udledninger afhænger
alene af sammensætningen af det affald og biomasse, der forbrændes, og påvirkes
dermed ikke af anlæggenes tekniske installationer.
Den samlede fossile CO
2
-udledning for de 21 anlæg, som har besvaret
spørgsmålet, var ca. 1.478 tusinde ton i 2021. Disse 21 anlæg stod samlet for 98
pct. af de forbrændte affaldsmængder i 2021 for dedikerede og multifyrede anlæg.
I BEATE 2018-2020 blev udviklingen i mængden af den fossile CO
2
-udledning
illustreret i en tabel. Denne tabel har dog vist sig ikke at være retvisende, da der er
blevet opdaget en fejl. Det er nemlig ikke de helt samme anlæg, der har besvaret
spørgsmålet i de respektive år (da det ikke er obligatorisk for anlæggene at besvare
dette spørgsmål).
Af
Figur 6.12
fremgår det, at der i gennemsnit udledes 0,99 ton CO
2
pr. ton affald
(både fossilt og biogent) og biomasse på anlægsniveau. Dette er i
overensstemmelse med standardudledningen af CO
2
fra affaldsforbrænding, som
også lyder på 1 ton pr. ton affald ved en brændværdi på 10,6 GJ/ton
9
.
Figur 6.12: Samlede CO
2
-udledning pr. ton affald og biomasse(fossilt og biogent), 2021 (dedikerede
og multifyrede forbrændingsanlæg)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 0,99 ton CO
2
pr. ton affald og biomasse)
1,6
ton pr. ton affald og biomasse
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Multifyrede anlæg
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Dedikerede anlæg
Gns. CO2 udledning pr ton affald
Note: Multifyrede anlæg kan have medtaget CO2-udledning for støttebrændsler.
Af
Figur 6.13
fremgår det, at der fra fossilt affald er udledt mellem 0,24 og 0,64 ton
CO
2
pr. ton affald for de 21 anlæg, der har angivet deres fossile CO
2
mængder.
Variationen kan skyldes, at anlæggene modtager forskellige andele af biogent
affald.
Energistyrelsens Energistatistik 2021,
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf
9
30
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
2796525_0031.png
Figur 6.13: Fossile CO
2
-udledning pr. ton affald, 2021 (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 0,43 ton fossil CO
2
pr. ton affald)
0,8
0,7
ton pr. ton affald
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Multifyrede anlæg
Dedikerede anlæg
Gns. fossil udledning per ton affald
Note: To dedikerede anlæg er ikke repræsenteret i figuren, fordi de ikke har indberettet deres CO
2
udledninger fra fossilt affald.
Figur 6.14
viser CO
2
-udledningen fordelt på den fossile og biogene mængde på
anlægsniveau for de 15 anlæg i 2021, der har angivet begge mængder. Den totale
CO
2
-udledning for de 15 anlæg var i 2021 for fossile mængder på 1.3 mio. ton CO
2
og for biogene mængder på 2.1 mio. ton CO
2
. Af figuren fremgår det, at den fossile
mængde udgør ca. 21-50 pct., mens den biogene mængde udgør ca. 50-79 pct. af
den samlede udledning på de enkelte anlæg. Det vægtede gennemsnit af hhv.
andel fossilt og biogent CO
2
udledt pr. anlæg er 38 pct. og 62 pct. Variationen kan
som nævnt skyldes forskelle i andelen og typerne af biomasse og biomasseaffald,
der energiudnyttes på anlæggene.
Figur 6.14: CO
2
– udledning fordelt på den fossile og biogene mængde (%), 2021 (dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg)
100%
90%
Andel af CO2 udledning
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Fossile mængde CO2
Biogene mængde CO2
31
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 121: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2021
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at
anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle
emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er
blevet bedt om at indrapportere:
- Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80 pct. af den producerede energi
stammer fra affald.
- Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 ton affald om året.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand
Maagøe før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling.
Spørgeskemaet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2010-2021 i en Excel
model, som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring
af data er blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
I BEATE indsamles de data, som fremgår af affaldsaktørbekendtgørelsen. De
indsamlede data gennemgår en kvalitetssikring. Brancheforeningerne har haft
adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har
bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække
indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver stadig
mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere
sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er enkelte datasæt, der ikke er opgjort på
samme grundlag. BEATE er en resultatbenchmarking, der beskriver de enkelte
anlægs udvikling og branchen som helhed i det enkelte år og over flere år. BEATE
forklarer ikke årsagerne til præstationerne for de enkelte anlæg og branchen.
Ønsker man at undersøge og forklare de mere specifikke grunde til en given
udvikling, kan man supplere med andre typer benchmarking, herunder matematiske
modeller (DEA/SFA) eller procesbenchmarking, hvor man analyserer og
sammenligner arbejdsprocesser. Ønsker man herudover at forklare, hvordan
anlæggenes forskellige rammevilkår eller ændringer i generelle rammebetingelser
påvirker de enkelte anlæg, vil dette forudsætte yderligere analyser.
Det er 12. år, der foretages en obligatorisk benchmarking af økonomien og
miljøforholdene på affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, og sidste gang med
Energistyrelsen som udgiver. Som følge af Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om Ny
organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af
forbrændingsegnet affald, der trådte i kraft 1. juli 2023, skal benchmarking af
deponeringsanlæg fremover overgå til Forsyningstilsynet, mens benchmarking af
forbrændingsanlæg ophører.
32