Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse
af gassystemet
1)
I medfør af § 10 a, § 11, stk. 2, § 12, stk. 3, § 12 a, stk. 4, § 23, stk. 3, § 41 a, stk. 1, § 44 b, § 45 a,
stk. 4, § 52 og § 54 i lov om gasforsyning jf. lovbekendtgørelse nr.
1100 af 16. august 2023
126 af 6.
februar 2020, som ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020 og lov nr. 923 af 18. maj 2021,
og § 4,
stk. 8 og 9, § 4 e, stk. 3, § 19 a, stk. 1 og § 21 i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 9.
marts 2023,118
af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 2211 af 29. december 2020,
fastsættes:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber
samt systembrugere.
§ 2.
Transmissionsselskaber skal videregive oplysninger til udenlandske transmissionsselskaber i det
omfang, det er nødvendigt for samarbejdet mellem disse eller varetagelsen af det modtagende
transmissionsselskabs opgaver.
Stk. 2.
Pligten til at videregive oplysninger, som nævnt i stk. 1, gælder kun i det omfang, det
modtagende transmissionsselskab er underlagt tilsvarende regler om videregivelse af oplysninger.
Stk. 3.
Distributions-, lager- og LNG-selskaber og systembrugere skal videregive oplysninger til
transmissionsselskaberne i det omfang, det er nødvendigt for udarbejdelse af vilkår og betingelser og
planlægning, jf. kapitel 2, 3 og 4, samt pligt til at offentliggøre informationer, jf. § 3.
§ 3.
Transmissionsselskaber skal offentliggøre informationer inden for selskabernes ansvarsområde,
der kan have betydning for prisdannelsen på gasmarkedet.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte informationer skal være tilgængelige for alle systembrugere og potentielle
systembrugere.
Kapitel 2
Anvendelse af transmissionssystemet
§ 4.
Parter, som har ret til reservation af transmissionskapacitet, skal medvirke til, at
transmissionskapaciteten udnyttes fuldt ud.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte parter og systembrugere skal efter vilkår og betingelser fastsat af
transmissionsselskabet i medfør af § 5, stk. 1, anmelde planer for udnyttelse af transmissionskapaciteten
til transmissionsselskabet, således at transmissionsselskabet efterfølgende har mulighed for at tilbyde
uudnyttet og ledig kapacitet til anden side.
Kapitel 3
Vilkår og betingelser
§ 5.
Transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt
andre relevante markedsaktører udarbejde vilkår og betingelser for benyttelsen af gassystemet, som er
nødvendige for, at transmissionsselskaberne kan varetage deres opgaver, herunder som systemansvarlig
virksomhed, jf. § 12 a, stk. 1-2, i lov om gasforsyning. Vilkårene og betingelserne skal indeholde
følgende: