Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. oktober 2023
J nr.
2023-4827
Orientering om høring af ændring af bekendtgørelse om økonomisk regulering
af Energinet og dennes helejede datterselskab
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til revision af
bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede
datterselskab.
I december 2020 blev der vedtaget en indtægtsrammeregulering for Energinets
systemansvar. Den planlagte regulering blev imidlertid fundet uhensigtsmæssig for
Energinets systemansvar og justeres derfor med det kommende lovforslag om
økonomisk regulering af Energinets systemansvar samt vedlagte forslag til
ændringer af systemansvarsbekendtgørelser. Den 16. august 2023 er KEF blevet
orienteret om, at et nyt lovforslag om økonomisk regulering af Energinets
systemansvar er sendt i ekstern høring.
Formålet med lovforslaget er at justere den økonomiske regulering af Energinets
systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige
regulatoriske rammer for Energinet. De justerede regulatoriske rammer skal
understøtte Energinets rolle i den grønne omstilling og en fremsynet udvikling af
Danmarks energisystem, samtidig med at forbrugerhensyn og økonomisk
effektivitet balanceres med mulighederne for effektive og rettidige investeringer i
forhold til klimamål og forsyningssikkerhed.
Bekendtgørelserne indeholder regler, der vil følge op på lovforslag om ændring af
lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af Energinets forretningsplan
og ændring af økonomisk regulering af den systemansvarlige virksomhed).
Ændringerne i bekendtgørelserne følger op på lovforslagets del om forenkling af
Energinets forretningsplan samt lovforslagets del, som styrker Energistyrelsens
mulighed for at føre tilsyn med Energinets nettab.
Bekendtgørelserne sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af
høringssvar den 19. november. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen
oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk