Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 117
Offentligt
2795848_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. december 2023
J nr.
2023-4827
Orientering om udstedelse af bekendtgørelse
Til udvalgets orientering fremsendes hermed bekendtgørelse nr. 1358 om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Bekendtgørelsen er udstedt med ikrafttrædelse 1. januar 2024.
I december 2020 blev der vedtaget en indtægtsrammeregulering for Energinets
systemansvar, som efter gældende regler har virkning fra den 1. januar 2024.
Reguleringen blev imidlertid fundet uhensigtsmæssigt for Energinets systemansvar
og forventes justeret med lovforslag om ændring af lov om elforsyning og lov om
gasforsyning (Forenkling af forretningsplanen og justering af den økonomiske
regulering af den systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren m.v.), der blev
fremsat onsdag den 25. oktober med ikrafttrædelse den 1. januar 2024. Formålet
med lovforslaget er at justere den økonomiske regulering af Energinets
systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren for at sikre hensigtsmæssige
regulatoriske rammer for Energinet.
Bekendtgørelsen udmønter lovforslaget. Ændringerne i bekendtgørelsen følger op
på lovforslagets del om forenkling af Energinets forretningsplan samt lovforslagets
del, som styrker Energistyrelsens mulighed for at føre tilsyn med Energinets nettab.
Da lovforslaget skal 3. behandles i Folketinget 14. december 2023 med henblik på
ikrafttrædelse 1. januar 2024, udstedes bekendtgørelsen under forudsætning af, at
lovforslaget vedtages.
Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring fra den 11. oktober 2023 med frist for
afgivelse af høringssvar den 19. november 2023. Der fremsendes til udvalgets
orientering høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i
forbindelse med høringen. Vedlagte bekendtgørelse og
Bekendtgørelse om
systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassystemet
blev sendt samlet i
høring. Efter vedtagelse af lovforslaget vil bekendtgørelse om systemansvarlig
virksomhed og anvendelse af gassystemet blive udstedt. Jeg vil ved udstedelsen af
denne bekendtgørelse oversende endelig bekendtgørelse til udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk