KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 116
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

6. december 2023

Energirådsmøde den 19. december 2023

Dagsorden

Forslag til forlængelse af rådsforordning om styrkelse af solidarite-

ten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas

på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2023)

762

Politisk enighed

Side

Forslag til forlængelse af rådsforordning om indførslen af en mar-

kedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økono-

mien mod uforholdsmæssigt høje priser, KOM(2023) 761

Politisk enighed

Forslag til ændring og forlængelse af dele af rådsforordning om en

ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi,

KOM(2023) 763

Politisk enighed

Side 1/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

1. Forslag til forlængelse af rådsforordning om styrkelse af solidarite-

ten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas

på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

KOM(2023) 762

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat forslag om forlængelse af Rådets

forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gen-

nem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling

af gas på tværs af grænserne. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122,

stk. 1.

Kommissionen foreslår, at nødforordningens gassolidaritetsforanstaltninger forlæn-

ges med et år i deres oprindelige form. Det betyder, at det midlertidige rammeværk

for hhv. efterspørgselsaggregering og frivilligt fælles indkøb af gas, håndtering af

høje energipriser via etableringen af pålidelige prisbenchmarks samt supplerende

solidaritetsbestemmelser i tilfælde af gasknaphed på regionalt og EU-niveau foreslås

forlænget til 31. december 2024. Uden forlængelsen vil forordningen udløbe den 30.

december 2023.

Formålet med forlængelsen er at sikre en fortsat stabil og robust gasforsyningssitu-

ation i EU og vigtigheden af at forberede EU tilstrækkeligt på et scenarie med knappe

gasforsyninger og/eller høje gaspriser.

I lyset af en stabil og robust forsyningssituation i Danmark, fyldte gaslagre og indgå-

ede bilaterale solidaritetsaftaler med nabomedlemsstater har forordningen haft be-

grænset betydning i dansk sammenhæng.

Regeringen ser generelt og ud fra et solidaritetshensyn positivt på forslaget om at

forlænge forordningens gassolidaritetsregler. Regeringen finder det dog vigtigt, at

forlængelsen af nødforanstaltningerne ikke bidrager til at øge gasforbruget, ikke har

uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne, ikke skader inte-

griteten af det indre marked, herunder i yderste konsekvens også den finansielle

stabilitet, og ikke har langvarige negative konsekvenser for den grønne omstilling.

Det spanske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december 2023 til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat forslag om forlængelse af Rådets

forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gen-

nem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling

Side 2/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

af gas på tværs af grænserne. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122,

stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det fremgår af TEUF

artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet mellem

medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomi-

ske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse

produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i

dansk sprogversion.

Rådsforordningen af 19. december 2022 blev vedtaget som en nødforordning som

led i Kommissionens energipakke, der blev fremsat i oktober 2022 mhp. at håndtere

de høje energipriser. Herudover supplerer rådsforordningen bl.a. Kommissionens

REPowerEU-plan af 18. maj 2022, Rådets forordning (EU) 2022/1369 om koordine-

rede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas samt revision af gasfor-

syningssikkerhedsforordningen for så vidt angår fyldning af EU’s gaslagre.

RePowerEU-planen har fokus på at reducere EU’s afhængighed af russiske fossile

brændsler via tiltag, der bl.a. omhandler energibesparelser, diversificering af energi-

forsyningerne og fremskyndelse af udrulningen af vedvarende energi. Gasredukti-

onsforordningen blev første gang vedtaget den 5. august 2022 og senest forlænget

med et år gældende for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024. Med gasredukti-

onsforordningen gælder et midlertidigt frivilligt reduktionsmål for gasforbruget i hver

medlemsstat på mindst 15 pct. i forordningens gyldighedsperiode. Revisionen af gas-

forsyningsforordningen fsva. gaslagerfyldning forpligtede medlemsstaterne til at

fylde deres nationale gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1. november 2022 og 90 pct.

pr. 1. november 2023. Bestemmelserne om obligatorisk lagerfyldning gælder også

for 2024 og 2025, men udløber ved udgangen af 2025.

Kommissionen konkluderer i en evaluering af forordningen om styrkelse af solidari-

teten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og ud-

veksling af gas på tværs af grænserne, at foranstaltningerne har spillet en vigtig rolle

i stabiliseringen af situationen på gasmarkedet siden vedtagelsen i december 2022.

Særligt fremhæver Kommissionen, at det koordinerede, fælles gasindkøb har bidra-

get positivt til EU’s diversificeringsindsats, til markedsgennemsigtighed og til at redu-

cere volatiliteten på markederne. Yderligere vurderer Kommissionen, at en mang-

lende forlængelse vil kunne mindske modstandsdygtigheden over for eksempelvis et

fuldstændigt stop for import af russiske fossile brændsler

Det spanske formandskab har sat forslaget til forlængelse af nødforordningen på

dagsordenen for energirådsmødet den 19. december 2023 til politisk enighed.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til forlængelse af nødforordningen er at reducere risikoen for

episoder med ekstraordinært høje gaspriser og gasknaphed. Til trods for lavere gas-

priser relativt til sommeren 2022, er prisniveauet stadig omkring dobbelt så højt som

før energikrisen. Udviklingen på de globale gasmarkeder er fortsat usikker, og der

Side 3/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

forventes fortsat skrøbelige markedsbalancer. En række faktorer kan øge risikoen

for gasknaphed og få alvorlige konsekvenser for priserne. Disse faktorer omfatter

bl.a. en stigning i den asiatiske LNG-efterspørgsel, en kold vinter, yderligere afbry-

delser af kritisk infrastruktur og en forringelse af det geopolitiske miljø samt trussels-

landskabet i centrale forsyningsregioner.

Med forslaget til forlængelse af rådsforordningen om styrkelse af solidariteten gen-

nem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling

af gas på tværs af grænserne lægges der op til en etårig forlængelse af forordnin-

gens foranstaltninger. Forordningen foreslås videreført i uændret form med undta-

gelse af enkelte tekniske justeringer af tidsperioder for beregning af data.

Forordningens gassolidaritetsforanstaltninger

Den nugældende forordning udgør et midlertidigt retsgrundlag for en række gassoli-

daritetsforanstaltninger. Forordningens tre hovedelementer er hhv. 1) bedre koordi-

nering af gasindkøb, 2) håndtering af uforholdsmæssigt høje og ustabile gaspriser

og 3) foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet. Alle elementer

foreslås forlænget med et år gældende til den 31. december 2024.

I det følgende beskrives forordningens hovedelementer.

Bedre koordinering af gasindkøb

Med forordningen er der tilvejebragt et midlertidigt retsgrundlag for etableringen af

en fælles indkøbsmekanisme til efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af gas.

Mekanismen giver gasselskaber og gasforbrugende virksomheder etableret inden

for EU og virksomheder, der er etableret i Energifællesskabets kontraherende parter

mulighed for at samle deres efterspørgsel efter gas og deltage i fælles gasindkøb,

for derved at stå i en stærkere position på det globale gasmarked. Virksomheder, der

har relationer til Rusland, kan ikke deltage.

Efterspørgselsaggregeringen og det fælles gasindkøb varetages på en virtuel ener-

giplatform kaldet AggregateEU. AggregateEU er udformet af en serviceleverandør,

som i henhold til forordningen er udvalgt via offentligt udbud. Serviceleverandøren

står for at aggregere medlemsstaternes gasefterspørgsel, afholde udbud over for

internationale gasleverandører og matche efterspørgslen med leverandørernes bud.

Forordningen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at gasselskaber og gasforbrug-

ende virksomheder etableret på deres territorium deltager i efterspørgselsaggrege-

ringen. Virksomhederne skal samlet set deltage med mængder svarende til 15 pct.

af lagerfyldningsmålet på 90 pct. Virksomhederne er dog ikke efterfølgende forpligtet

til at afgive bud og købe gas via platformen. Virksomhederne har dog også mulighed

for at lægge mængder ind, som overstiger kravet.

For at sikre gennemsigtighed og informationsudveksling skal gasvirksomheder og

gasforbrugende virksomheder derudover underrette Kommissionen om eventuelle

Side 4/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

eller kommende udbud eller kontrakter, der overstiger 5 TWh. Hvis Kommissionen

vurderer, at planlagte gasindkøb kan have en negativ indvirkning på markedets funk-

tion, forsyningssikkerheden og/eller energisolidariteten kan Kommissionen rette hen-

vendelse til medlemsstaterne og bede dem om at træffe passende foranstaltninger

for at undgå negative virkninger heraf.

Håndtering af uforholdsmæssigt høje og ustabile gaspriser

Intra-day mekanisme

I den nugældende forordning indgår en mekanisme (den såkaldte intra-day meka-

nisme) til at begrænse overdrevne prisudsving på europæiske børser for energideri-

vater inden for én handelsdag. Energiderivater er et finansielt instrument, der er for-

bundet til handlen med energi, fx strøm eller naturgas, og benyttes til at flytte risici

ved prisudsving mellem to parter. Den midlertidige mekanisme til styring af prisud-

svingene har til formål at undgå overdreven prisvolatilitet og forhindre ekstreme pris-

stigninger på energiderivatmarkedet, beskytte EU's energioperatører mod store op-

adgående intradagsprisudsving og hjælpe dem med at sikre deres energiforsyning

på mellemlangt sigt.

Siden vedtagelsen har markedsudviklingen ikke krævet, at mekanismen udløses

for at forhindre ekstreme prisstigninger. Kommissionen vurderer dog et behov for

en midlertidig forlængelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet i be-

tragtning af den usikkerhed, der hersker på disse markeder efter energikrisen.

LNG-benchmark

Med forordningen forpligtes LNG-markedsoperatører til at dele information om LNG-

markedsdata med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

(ACER). På baggrund af denne markedsdata er ACER med forordningen pålagt at

udarbejde en daglig LNG-prisvurdering mhp. at etablere et samlet, dagligt LNG-

benchmark (prisindeks). ACER publicerede første gang en LNG-prisvurdering den

13. januar 2023 og opdaterer nu dagligt prisindekset.

Formålet med prisvurderingen og benchmarket er at skabe gennemsigtighed på mar-

kedet, herunder særligt at etablere en pålidelig indikator for den pris, som EU-med-

lemsstaterne køber LNG til på de internationale markeder.

Kommissionen vurderer, at LNG-prisvurderingen har givet markedet større gennem-

sigtighed. Kommissionen vurderer, at det er vigtigt, at de relevante vedtagne foran-

staltninger på midlertidig basis udvides for at opretholde den øgede gennemsigtig-

hed i prisfastsættelsen af LNG-import og for at bevare lige konkurrencevilkår mellem

EU's medlemsstater i en ånd af solidaritet, samtidig med at medlemsstaterne støttes

i at sikre en stabil forsyning, der opfylder EU's energibehov.

Foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet.

Side 5/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

Den nugældende forordning supplerer midlertidigt forordningen om gasforsynings-

sikkerhed, navnlig ved at gøre solidaritetsmekanismen gældende som standard i fra-

været af bilaterale gassolidaritetsaftaler samt ved at udvide solidaritetsmekanismen

til at omfatte flydende naturgas (LNG) og kritiske gasmængder til elektricitet. Desu-

den indeholder forordningen en bestemmelse, der giver medlemsstater mulighed for

at reducere ikke-væsentligt forbrug hos beskyttede kunder, samt en bestemmelse

for at sikre grænseoverskridende strømme.

Solidaritetsmekanismen implicerer konkret, at EU-landene udøver solidaritet på

tværs af grænser i tilfælde af gasknaphed. En medlemsstat, der har brug for ”nød-

gas”, vil skulle kompensere den anden medlemsstat herfor, og der fastsættes i for-

ordningen en række betingelser for disse kompensationskrav i overensstemmelse

med de nuværende regler i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Såfremt med-

lemsstater allerede i henhold til gasforsyningsforordningen har indgået bilaterale so-

lidaritetsaftaler, har disse bilaterale solidaritetsaftaler forrang.

Kommissionen vurderer, at solidaritetsforanstaltningerne forbedrer EU’s forsynings-

sikkerhedsarkitektur, idet der for nuværende kun er indgået et begrænset antal bila-

terale aftaler i henhold til gasforsyningsforordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at en koordineret fælleseuropæisk tilgang fortsat er nød-

vendig for at sikre forsyningssikkerheden og reducere gasefterspørgslen. Effekterne

af gasforsyningskrisen går på tværs af landegrænser, ligesom forankringen i et fæl-

leseuropæisk energimarked kalder på fælles handling, som ikke er muligt at adresse

effektivt nationalt. Kommissionen fremhæver, at EU og Kommissionen ikke vil agere

som opkøber af gas, men alene som facilitator. Kommissionen vurderer på grundlag

heraf, at tiltagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Fra regeringens side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

I dansk ret er der ikke regler om fælles indkøb af gas eller krav til danske gasselska-

ber om at deltage i fælles efterspørgselsaggregering og/eller indkøbe gas på den

fælles platform. Der er heller ikke regler om benchmarks i forhold til flydende natur-

gas (LNG), som ikke bruges i Danmark. Prisen for gas aftales typisk bilateralt mellem

kommercielle handelsselskaber eller fastsættes på gasbørser, som det kendes fra

andre produkter.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen, der i dag stiller krav om en solidaritetsmeka-

nisme i tilfælde af en nødsituation med gasknaphed regionalt eller på EU-niveau,

Side 6/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

gælder direkte i Danmark. Danmark har i henhold til kravet om solidaritetsaftaler i

gasforsyningssikkerhedsforordningen indgået bilaterale solidaritetsaftaler med hhv.

Tyskland og Sverige.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der kan

dog være behov for at vedtage nationale regler i forbindelse med den konkrete ud-

møntning af enkelte elementer i forslaget, herunder ift. sikring af gasvirksomheders

deltagelse i fælles efterspørgselsaggregering. Dette kan vise sig nødvendigt for, at

Danmark som medlemsstat kan sikre overholdelse af det krævede niveau for aggre-

gering af efterspørgslen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forlængelsen forventes at have mindre administrative konsekvenser for staten ift.

bestemmelserne om fælles indkøb af gas og koordinering af opfyldning af lagre (”fæl-

les indkøbsmekanisme”). Såfremt der tilvejebringes et lovgrundlag til at kunne på-

lægge gasvirksomheder at deltage i fælles efterspørgselsaggregering, må der for-

ventes administrative omkostninger forbundet med tilsynet hermed. Udgifterne hertil

afholdes inden for ressortministeriets egne rammer, jf. budgetloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den fælles indkøbsmekanisme har til formål at sikre lavere priser og styrke EU’s

forsyningssikkerhed. Dette vil potentielt kunne medføre positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, da lavere gaspriser og en stærk forsyningssikkerhedssituation vil

komme borgere og virksomheder til gode. Omvendt kan tvang på selskaberne til at

deltage i platformen lede til marginalt højere priser, da de vil skulle bruge ressourcer

på at lægge bud ind uanset, om de efterfølgende har til hensigt at indkøbe gas via

platformen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Solidaritetsbestemmelserne vil potentielt kunne medføre en lavere pris på solidari-

tetsgas, som vil kunne betyde, at ”efterspørgslen” på solidaritetsgas øges. Det kan

give en øget risiko for, at danske forbrugere (ikke-kritisk forbrug) kan blive afbrudt.

Dette vil have en økonomisk konsekvens for de berørte virksomheder i form af drifts-

tab mv.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har sin evalue-

ring af intra day prisvolatilitet-mekanismen dog vurderet, at mekanismen ikke har

medført negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der handler

med el- og gasderivater. Regeringen er derudover ikke bekendt med, at mekanismen

skulle have medført negative konsekvenser for danske virksomheder.

Side 7/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

8. Høring

Forslaget til forlængelse af rådsforordningen er den 28. november 2023 sendt i hø-

ring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med kort frist den 29.

november 2023. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Dansk Industri har ingen bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv bemærker overordnet, at det er hensigtsmæssigt, at EU står sammen

ift. indkøb af gas på verdensmarkedet, og at solidaritet mellem de europæiske med-

lemslande kan medvirke til, at der ikke opstår knaphed på gas i de enkelte lande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters endelige holdninger til forslaget. Det

forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidaritetshensyn vil

støtte forlængelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt og ud fra et solidaritetshensyn positivt på forslaget om at

forlænge rådsforordningen. Det giver mening at håndtere den fortsatte usikkerhed

om udviklingen i gasmarkederne på europæisk niveau. Regeringen finder det dog

samtidig vigtigt, at der fortsat arbejdes på andre tiltag, der understøtter EU’s forsy-

ningssikkerhed, så der ikke kontinuerligt vil være behov for at forlænge midlertidige

tiltag mhp. at stabilisere gasmarkedet.

Regeringen er særligt opmærksom på, at tiltag ikke øger gasforbruget, ikke har uhen-

sigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne, ikke skader integrite-

ten af det indre marked, eller har langvarige negative konsekvenser for den grønne

omstilling.

Regeringen er generelt positiv over for den fælles indkøbsmekanisme, da den set i

en europæisk kontekst kan stille EU i en stærkere position og sikre bedre koordina-

tion af gasindkøb. Regeringen finder dog, at deltagelse i mekanismen bør baseres

på fuld frivillighed, da det dermed sikres, at kommercielle gasaktører, der selv er i

stand til at forhandle gode prisvilkår på plads, kan fortsætte hermed.

Regeringen er desuden positivt indstillet over for krav om transparens ved større

indkøb af gas og priser på gas på tværs af EU, så længe bestemmelser herom ikke

medfører væsentlige administrative byrder for gasselskaber eller myndigheder.

Regeringen er positiv over for solidaritetsbestemmelserne i tilfælde af gasknaphed,

da de supplerer allerede eksisterende EU-regler om gasforsyningssikkerhed.

Regeringen er åben over for, at der arbejdes med EU-tiltag, der styrker stabiliteten

af det finansielle marked, som relaterer sig til energimarkedet. Ift. mekanismen til at

Side 8/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

begrænse prisudsving på europæiske børser for energi-derivater, vurderes det vig-

tigt, at mekanismen fortsat monitoreres tæt og ses i sammenhæng med de generelle

markedsregler.

Regeringen støtter desuden det benchmark, der er etableret for LNG, så længe det

ikke skader EU’s forsyningssikkerhed og opretholdelsen af et velfungerende euro-

pæisk gasmarked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været nævnt for Folketingets Europaudvalg på et møde den 1. december

2023 under ”siden sidst”.

Rådets forordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koor-

dinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs

af grænserne blev den 22. november 2022 forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg.

Side 9/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

2. Forslag til forlængelse af rådsforordning om indførsel af en mar-

kedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien

mod uforholdsmæssigt høje priser

KOM(2023) 761

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat forslag om forlængelse af Rådets

forordning (EU) 2022/2578 om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til be-

skyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser. Forsla-

get er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.

Kommissionen foreslår at forlænge perioden for markedskorrektionsmekanismens

anvendelse med et år gældende fra 1. februar 2024 til 31. januar 2025. Der er ikke

foreslået ændringer til mekanismens oprindelige virkemåde. Dermed er mekanismen

fortsat gældende for det toneangivende gasprisindeks, TTF (Title Transfer Facility),

i Europa, og indeholder et to-trins-system (et prisniveau-parameter og et parameter

ift. globale priser), der skal være opfyldt, før mekanismen kan aktiveres. Uden for-

længelsen udløber markedskorrektionsmekanismens anvendelse den 31. januar

2024.

Regeringen ser generelt og ud fra et solidaritetshensyn positivt på en forlængelse af

markedskorrektionsmekanismen og kan støtte forslaget, så længe markedsmekanis-

mens nuværende indhold og anvendelse fortsat vil gøre sig gældende.

Det spanske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december 2023 til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat forslag om forlængelse af Rådets

forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en markedskor-

rektionsmekanisme til fortsat beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod ufor-

holdsmæssigt høje priser. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk.

1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet mellem medlemssta-

terne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation,

især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, navn-

lig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i dansk sprogud-

gave.

Indførslen af markedskorrektionsmekanismen udmøntede en bemyndigelse til Kom-

missionen om at fremsætte et forslag til en markedskorrektionsmekanisme, der op-

rindeligt indgik i Kommissionens forslag til Rådets forordning (EU) 2022/2576 om

Side 10/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af

gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks. Forslaget fulgte desuden

op på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober 2022, hvor Det Europæiske

Råd identificerede en række kriterier, som en markedskorrektionsmekanisme på det

virtuelle handelspunkt TTF (”Title Transfer Facility”) skulle opfylde. De identificerede

kriterier var bl.a., at mekanismen ikke måtte skade forsyningssikkerheden, ikke måtte

medføre et øget gasforbrug, ikke måtte påvirke den finansielle stabilitet på energi-

området negativt, samt ikke måtte skade gasflowet mellem medlemsstaterne.

Forslaget supplerer tillige en række andre tiltag, der er vedtaget til at håndtere de

udfordringer, som de høje og svingende energipriser giver for borgere og virksom-

heder i EU. Det gælder Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et

nødindgreb for at imødegå høje energipriser, Kommissionens REPowerEU-plan af

18. maj 2022, Rådets forordning (EU) 2022/1369 om koordinerede foranstaltninger

til reduktion af efterspørgslen efter gas, samt revision af gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen for så vidt angår fyldning af EU’s gaslagre.

Rådets forordning om nødindgreb i elmarkedet har til formål at reducere efterspørgs-

len efter elektricitet og omfordele energisektorens ekstraordinære indtægter og over-

skud mhp. at afbøde virkningerne af de stigende energipriser. RePowerEU-planen

har fokus på at reducere EU’s afhængighed af russiske fossile brændsler via tiltag,

der bl.a. omhandler energibesparelser, diversificering af energiforsyningerne og

fremskyndelse af udrulningen af vedvarende energi. Gasreduktionsforordningen blev

første gang vedtaget den 5. august 2022 og senest forlænget med et år gældende

for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024. Med gasreduktionsforordningen gælder

et midlertidigt frivilligt reduktionsmål for gasforbruget på mindst 15 pct. i forordnin-

gens gyldighedsperiode. Revisionen af gasforsyningsforordningen fsva. gaslager-

fyldning forpligtede medlemsstaterne til at fylde gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1.

november 2022 og 90 pct. pr. 1. november 2023.

Det spanske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 19. december 2023 til politisk enighed.

3. Formål og indhold

Formålet med forlængelsen af forordningen er at forhindre perioder med ekstraordi-

nære høje gaspriser i EU. EU oplever fortsat høje gaspriser relativt til perioden før

energikrisen. Selvom gaspriserne er faldet markant siden sommeren 2022, er pri-

serne stadig ca. dobbelt så høje som før energikrisen. Forslaget har ikke til formål at

intervenere i den almindelige prisudvikling.

Markedskorrektionsmekanismen har ikke været aktiveret siden dens indførsel. Agen-

turet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Den Euro-

pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har i en evaluering af mar-

kedsmekanismens ikke vurderet nogle negative effekter som følge af dens indførsel.

Side 11/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

Kommissionen vurderer et fortsat behov for markedskorrektionsmekanismen som

instrument til håndtering af ekstraordinære markedsforstyrrelser, særligt set i lyset af

de vedblivende udfordringer og usikkerheder på energimarkedet.

Forslaget indebærer en forlængelse af perioden for markedskorrektionsmekanis-

mens virke med et år fra forslagets ikrafttræden den 1. februar 2024 til 31. januar

2025. Uden forlængelsen ophæves forordningen pr. 31. januar 2024.

Markedskorrektionsmekanismens indhold og anvendelse

Markedskorrektionsmekanismen finder anvendelse på EU’s toneangivende virtuelle

gashandelsplatform, Title Transfer Facility (TTF). Kommissionen har den 31. marts

2023 udstedt en implementeringsretsakt, (EU) 2023/736, hvori de tekniske detaljer

er nærmere beskrevet.

Markedskorrektionsmekanismen bliver automatisk aktiveret i mindst 20 dage, når

gasprisen overstiger 180 Euro/MWh i 3 arbejdsdage, og prisen samtidig er mere end

35 Euro/MWh højere end den globale referencepris på flydende naturgas (LNG).

Markedskorrektionsmekanismen vil automatisk blive deaktiveret, når gasprisen fal-

der under 145 Euro/MWh i 3 dage, eller hvis EU erklærer regional eller EU-nødkrise

på gasmarkedet, hvormed andre værktøjer aktiveres.

Nødbremser for markedskorrektionsmekanismens anvendelse

Forordningen indeholder en række stærke nødbremser (”safe guards”), der sikrer, at

den deaktiveres automatisk, hvis mekanismen:

•

skader EU’s gasforsyningssikkerhed,

•

øger gasforbruget i EU og dermed modvirker de vedtagne mål om at reducere

gasforbruget i medlemsstaterne,

•

hindrer EU-flows af gas mellem medlemsstaterne,

•

signifikant skader energiselskabernes likviditet,

•

leder til store forskelle mellem gaspriser på handelsplatformene i EU og andre

relevante markedspladser i Asien og USA,

•

har negative konsekvenser for eksisterende gaskontrakter, herunder langsig-

tede gasforsyningskontrakter.

ACER (EU’s agentur for energitilsyn), ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Mar-

kedstilsynsmyndighed) og ECB (Den Europæiske Centralbank) inddrages i monito-

reringen af gasmarkedet og mekanismens konsekvenser herfor, inkl. ift. konsekven-

serne for den finansielle stabilitet og energiselskabernes likviditet.

Markedskorrektionsmekanismen kan desuden suspenderes, hvis den har en negativ

indvirkning på de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af det frivillige gasredukti-

onsmål på 15 pct. fastsat i rådsforordning (EU) 2022/1369 om medlemsstaternes

reduktionsforpligtelse.

Side 12/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagets formål alene kan opnås på EU-niveau og ikke

i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne selv. Kommissionen finder dermed, at nær-

hedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser desuden til, at forslaget reflek-

terer det princip om energisolidaritet, som er blevet bekræftet af EU-domstolen som

et fundamentalt princip i EU-retten.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en EU-forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der

er ikke behov for at indføre understøttende eller supplerende gennemførelsestiltag i

dansk ret, da forslaget alene omhandler TTF – en nederlandsk gasbørs.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen vurderer umiddelbart ikke, at en eventuel aktivering af markedskorrekti-

onsmekanismen vil medføre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Markedskorrektionsmekanismen sætter et maksimum på gaspriserne på TTF og har

dermed potentiale til at forhindre ekstraordinært høje gaspriser for gas handlet på

eller indekseret til TTF. Dette kan potentielt komme borgerne og virksomhederne til

gode i form af billigere priser.

Modsat kan markedskorrektionsmekanismen medføre en række risici for forsynings-

sikkerheden og den finansielle stabilitet:

Mekanismen kan påvirke fremtidige gashandler, herunder at eksterne gasleveran-

dører vælger ikke at sælge gas til Europa, hvis de kan få mere for gassen uden for

EU. I så fald vil korrektionsmekanismen føre til, at udbuddet af gas til EU mindskes,

hvilket vil påvirke EU’s forsyningssikkerhed i negativ retning, og kan få markedspri-

sen på gas til at stige yderligere. Mekanismen kan derudover medføre, at aktørerne

vælger at holde gas på lager for at undgå tab, så længe prisloftet består, hvilket kan

have en negativ effekt på gasforsyningssikkerheden og få markedsprisen på gas til

at stige yderligere eller få handlen til helt at stoppe i en kortere eller længere periode.

Mekanismen kan også flytte handlen til andre markeder eller øge de bilaterale hand-

ler (”OTC-markedet”), hvor der ikke er indlagt en markedskorrektionsmekanisme, og

Side 13/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

der er mindre transparens i markedsforholdene. Dette vil både indebære, at meka-

nismen ikke får den ønskede virkning, og at gasmarkedet potentielt forvrides, da

nogle aktører vil have sværere ved at tilgå markedet, og prisstigningerne (OTC-pri-

ser) vil kunne fortsætte. Til gengæld kan afgrænsningen af mekanismen til kun at

være rettet mod TTF bidrage til at sikre et markedsbaseret gasflow mellem medlems-

staterne pba. prissignaler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Markedskorrektionsmekanismen vil kunne få betydning for de virksomheder, der

sælger eller er involveret i handel med naturgas på det europæiske marked, da gas-

prisen i kontrakter i høj grad bliver bestemt af TTF-indekset. Dette kan sænke gas-

prisen i nye kontrakter, mens det kan få negativ indvirkning for allerede indgåede

kontrakter, hvor værdien af gassen reduceres for sælger. Hertil kan det give tab – og

potentielt store tab – for aktører, der har solgt gas og brugt TTF som grundlag for

risikoafdækning.

Mekanismen forventes at kunne få ret betydelige negative konsekvenser for energi-

sektorens likviditet og potentielt den bredere finansielle stabilitet. Dette skyldes, at

mekanismen påvirker såvel prisdannelsen på ICE-gasbørsen, samt herigennem den

såkaldte centrale modpart (CCP), som clearer handler og påtager sig modpartsrisi-

koen i tilfælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan betale i henhold til

aftalen. For at afdække risiko skal CCP’en løbende opkræve likvide sikkerheder fra

handelsparterne baseret på lukkekursen på markedet. Kommissionens generaldirek-

torat for finansiel stabilitet og kapitalmarkeder har udført en stress-test af forslaget,

og har understreget, at CCP’en allerede ved vedtagelsen af forordningen vil skulle

opkræve en betydeligt større sikkerhedsstillelse som følge af, at prisdannelsesme-

kanismen sættes ud af kraft.

Indførsel af en markedskorrektionsmekanisme vurderes ikke at medføre admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Danmark har en ordning med mulige statsgarantier til sikkerhedsstillelse for riskoaf-

dækning på gashandler, som er gældende til 1. april 2024. Det er ikke umiddelbart

forventningen, at forlængelse af MCM vil lede til stor efterspørgsel i den danske ga-

rantiordning, men det kan dog ikke udelukkes, at nogle markedsaktører ønsker at

anvende muligheden for statsgaranti.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Mekanismen og en aktivering heraf kan indebære risici for forsyningssikkerheden og

den finansielle stabilitet. Vurderingen er dog, at de indarbejdede nødbremser mind-

sker risikoen herfor.

8. Høring

Kommissionens forslag til forlængelse af rådsforordningen er den 28. november

2023 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med

Side 14/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

kort frist den 29. november 2023. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri og

Dansk Erhverv.

Dansk Industri mener, at det er konstruktivt, at Kommissionen stadig holder fokus på

gasforsyningssituationen. DI bemærker dog, at markedskorrektionsmekanismen ud-

gør et uhensigtsmæssig låg på gaspriserne, der begrænser markedets muligheder

for selv at tilpasse udbud og efterspørgsel, og som tillige giver incitamenter til at

handle på andre platforme. DI bemærker endvidere, at de fleste større gasforbrugere

i dag har en alternativ energiforsyning på plads, som de kan tage i brug, hvis priserne

bliver for høje eller gasforsyningerne begrænses, samtidig med at LNG-modtagefa-

ciliteterne i Europa er udbygget og dermed bidrager til en fleksibel udbudsside. På

den baggrund mener DI ikke, at markedskorrektionsmekanismen bør forlænges.

Dansk Erhverv bemærker overordnet, at markedsindgreb altid kun bør foretages ef-

ter grundigt analysearbejde og klar identificering af en markedsfejl. Dansk Erhverv

mener ikke, at det er tydeligt, hvilken mulig markedsfejl markedskorrektionsmekanis-

men adresserer. Dansk Erhverv stiller sig derfor kritisk overfor, at markedskorrekti-

onsmekanismen for gas forlænges. Dansk Erhverv påpeger, at markedskorrektions-

mekanismen aldrig har været aktivereret og bemærker endvidere, at markedet for

flydende naturgas er globalt, hvorfor Dansk Erhverv forudser, at en aktivering af me-

kanismen at forværre den europæiske forsyningssikkerhed.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes endelige holdninger til forslaget.

Det forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidaritetshensyn

vil støtte forlængelsen af rådsforordningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt af den opfattelse, at den fortsat usikre energisituation i EU

understreger vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne sikres mod stigende energi-

priser og inflation. Det er dog centralt, at de tiltag, der indføres til at sikre herimod, er

med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed og den finansielle stabilitet, ikke medfører

øget gasforbrug, ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlems-

staterne eller skader integriteten af det indre marked, dvs. opretholder et velfunge-

rende gas- og elmarked. Regeringen kan derfor generelt støtte en forlængelse af

markedskorrektionsmekanismen, så længe at den videreføres i uændret form i en

midlertidig periode.

I forbindelse med indførelsen af markedskorrektionsmekanismen i 2022 vurderede

man fra dansk side, at det var centralt, at en evt. mekanisme blev designet i over-

ensstemmelse med de kriterier, der blev fastsat i Det Europæiske Råd, at en mar-

kedskorrektionsmekanisme alene var af midlertidig karakter, at den kun trådte i kraft,

hvis priserne er ekstraordinære høje, og at den skal kunne sættes ud af kraft hurtigst

muligt. Regeringen finder stadig, at disse kriterier er centrale.

Side 15/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

Regeringen finder, at det er positivt, at mekanismen er baseret på en to-trins-model,

der omfatter både prisniveauet på TTF og koblingen til det globale LNG-marked.

Dette vil være med til at sikre, at EU fortsat kan sikre forsyningssikkerheden, da EU

vil være konkurrencedygtig ift. fremtidig import af gas og LNG til EU. Det vurderes

derfor relevant at fastholde begge kriterier for aktivering af mekanismen.

Det vurderes desuden centralt, at størrelsen af prisloftet for, hvornår mekanismen

kan aktiveres, fastholdes på et niveau, hvor der iht. de seneste års markedspriser

kan siges at være tale om ekstraordinært høje priser, samt at tidsintervallet for akti-

veringen af mekanismen tager højde for, at normale acceptable udsving i priserne

ikke i sig selv kan udløse mekanismen. Det vurderes desuden vigtigt, at korrektions-

mekanismen afgrænses til TTF og ikke udvides til andre handelsplatformer eller OTC

(bilaterale handler), da det kan skade gasflowet internt i EU.

Derudover finder regeringen, at både aktiveringen og deaktiveringen af mekanismen

bør ske automatisk baseret på faktuelle konstaterbare forhold, og at beføjelsen hertil

skal tilfalde f.eks. ACER eller Kommissionen. Det skal bl.a. ses i lyset af risiko for, at

deaktiveringen af mekanismen ikke kan ske hurtigt nok, hvis deaktiveringen først kan

ske efter en beslutning truffet af Rådet på forslag fra Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er nævnt for Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023 under ”siden

sidst” ifm. forelæggelsen af telerådsmødet den 1. december 2023.

Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en mar-

kedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod ufor-

holdsmæssigt høje priser blev den 9. december 2022 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg.

Side 16/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

3. Ændring og forlængelse af dele af rådsforordning om en ramme for

fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi

KOM(2023) 763

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat et forslag til ændring og

forlængelse af dele af rådsforordningen (EU) 2022/2577 om en ramme for fremskyn-

delse af udbredelsen af vedvarende energi. Forslaget er fortsat fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 122, stk. 1 og vil træde i kraft den 1. juli 2024 ifm. udløb af den

eksisterende rådsforordning (EU) 2022/2577. Forordningen vil gælde i 12 måneder

herefter.

Den eksisterende rådsforordning fastsætter bl.a. regler og tidsfrister for tilladelses-

processen for solceller, varmepumper samt repowering

af vedvarende energianlæg.

Derudover kategoriseres vedvarende energiprojekter og tilhørende netinfrastruktur

som væsentlig samfundsinteresse. Disse dele overføres med den eksisterende råds-

forordnings udløb til det reviderede direktiv for fremme af vedvarende energi (EU)

2023/2413 (VEIII-direktivet) med visse modifikationer. Forlængelsen omhandler så-

ledes kun dele, som ikke overføres til VEIII-direktivet. Som en ændring foreslås der

en ny artikel, som afgrænser betingelsen, der skal opfyldes, for at det er muligt at

anvende undtagelsesbestemmelser i relevant miljølovgivning, om at afsøge fraværet

af alternative eller tilstrækkelige løsninger.

Kortere og enklere tilladelsesprocedurer for vedvarende energiprojekter må forven-

tes at medføre positive erhvervsmæssige konsekvenser, idet der potentielt vil kunne

opstilles vedvarende energianlæg og tilhørende infrastruktur hurtigere end i dag.

Fra dansk side kan forlængelsen og ændringen af rådsforordningen støttes, da tilta-

get forventes at kunne medvirke til at sikre en accelereret udbygning af vedvarende

energi. Fra dansk side er der ønske om at anvende de lempede krav til at sikre mere

smidige tilladelsesprocesser. Det ses dog også som essentielt, at der igangsættes

et opfølgende arbejde i EU for smidigere godkendelsesprocesser for større VE-pro-

jekter på land såvel som ift. større havvindmølleparker. Fra dansk side arbejdes der

for, at forslaget tager højde for allerede etableret national organisering, den store

forskel på medlemslandenes betingelser samt variationen i VE-projekter. Dertil vil

man arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i forslagene skal

ligge på et ambitiøst, men realistisk niveau. Fra dansk side er man meget positiv over

Repowering er processen med at forny ældre elproducerende anlæg helt eller delvist, med henblik på

at erstatte kapacitet eller opnå større kapacitet, hvilket typisk resulterer i en nettoforøgelse af den produ-

cerede strøm.

Side 17/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

for, at VE-projekter kan kategoriseres som værende af tungvejende offentlig inte-

resse og tjene folkesundheden og sikkerheden, men der er også et ønske om yder-

ligere nuancering ved balancering af lovlige hensyn.

Forslaget er sat på dagsordenen af det spanske formandskab til energirådsmøde

den 19. december 2023 til politisk enighed.

Baggrund

Europa-Kommissionen har den 28. november 2023 fremsat et forslag til ændring og

forlængelse af dele af rådsforordningen (EU) 2022/2577 om en ramme for fremskyn-

delse af udbredelsen af vedvarende energi. Forslaget er fortsat fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret

flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen

i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er

afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsynings-

vanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet. Forslaget er

endnu ikke fremsendt til Rådet i dansk sprogudgave.

Intentionen med den oprindelige rådsforordning var, at den skulle gælde, indtil de

relevante dele af direktivet om vedvarende energi (EU) 2023/2413 (VEIII-direktivet)

er implementeret. Der er dog dele af rådsforordningen 2022/2577, som ikke overfø-

res til direktivet, hvorfor disse dele forlænges. Forlængelsen omhandler således kun

dele, som ikke overføres til VEIII-direktivet.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af den eksisterende rådsforordning, at

Kommissionen skal udarbejde en evaluering af rådsforordningen inden udgangen af

2023, hvormed Kommissionen kan foreslå at forlænge forordningens gyldighed.

Denne evaluering blev præsenteret af Kommissionen sammen med forslag til for-

længelse samt ændring.

Det er fortsat forsyningssikkerheden i EU samt stigende gas- og elpriser, der er bag-

grunden for nødvendigheden af forordningen, da de samme risici gør sig gældende

nu, hvilket kan ramme forbrugere og virksomheder, og dermed medføre sociale og

økonomiske konsekvenser i medlemsstaterne. Hvis rådsforordningens bestemmel-

ser ikke længere fandt anvendelse, ville dette underminere de opnåede forbedringer

samt EU’s resiliens mod behov for import af russisk gas. Kommissionen vurderer af

denne grund, at de samme foranstaltninger er nødvendige på nuværende tidspunkt

for at øge adgangen til vedvarende energi mhp. at afbøde virkningen for EU-borgere

og forbedre forsyningssikkerheden.

Forslaget er sat på dagsordenen af det spanske formandskab til energirådsmøde

den 19. december 2023 til politisk enighed.

Side 18/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

3. Formål og indhold

Forslaget til ændringer i rådsforordningen er målrettede og begrænsende i anven-

delsesområde til specifikke bestemmelser, således at de dele af den eksisterende

rådsforordning, der overføres til VEIII-direktivet, ikke forlænges. Forslaget vil således

forlænge anvendelsen af artikel 1, 2(1), 3(2), 5(1), 6 og 8. Dertil er der mindre juste-

ringer til få artikler, samt tilføjelse af én ny artikel.

Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2024 ifm. udløb af den eksisterende

rådsforordning. Forordningen vil gælde i 12 måneder herefter.

Eksisterende rådsforordning

Den eksisterende rådsforordning har til formål at sikre en målrettet koordineret til-

gang til at fremskynde specifikke tilladelsesprocedurer, der gælder for de vedvarende

energiprojekter (VE-projekter), som ifølge Kommissionen har potentiale for øjeblik-

kelig og effektiv virkning. Rådsforordningen adresserer således specifikke admini-

strative godkendelsesflaskehalse for gennemførelsen af visse projekter. Dette om-

fatter fastsættelse af korte frister for tilladelsesprocesserne for solenergiudstyr, repo-

wering af anlæg til vedvarende energi (VE-anlæg) og varmepumper. Endvidere frem-

går det, at planlægning, etablering og drift af VE-projekter, deres tilslutning til nettet

og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver skal formodes som værende af væ-

sentlig samfundsinteresse, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete sa-

ger.

Tilladelsesprocessen omfatter ifølge rådsforordningen alle procedurer, lige fra aner-

kendelsen af modtagelsen af ansøgningen til den eller de relevante myndigheders

meddelelse af den endelige afgørelse om procedurens resultat. De projekter, som vil

være omfattet, er projekter, som er igangsat inden for rådsforordningens levetid, men

medlemslandene har derudover mulighed for at anvende forordningen på igangvæ-

rende tilladelsesprocesser, hvor der ikke er truffet beslutning, hvis dette vil forkorte

tilladelsesprocessen

Forskellene på VEIII-direktivet og rådsforordningen

VEIII-direktivet blev vedtaget den 9. oktober og trådte i kraft 20. november 2023.

Som en del af det reviderede direktiv er der tilføjet en række bestemmelser, der for-

holder sig til strømlining af tilladelsesprocedurerne for VE-projekter. Disse bestem-

melser (undtaget bestemmelser der relaterer sig til ”områder til fremskyndelse af

vedvarende energi”) har en implementeringsfrist den 1. juli 2024, hvilket ligger i for-

længelse af udløb af den eksisterende rådsforordning. I VEIII-direktivet indgår også

bestemmelser, som omhandler det samme som den eksisterende rådsforordning.

Der er dog også bestemmelser i den eksisterende rådsforordning, som adskiller sig

fra bestemmelserne i VEIII-direktivet.

I både VEIII-direktivet og rådsforordningen indgår en bestemmelse om at kategori-

sere VE-projekter som væsentlig samfundsinteresse. I rådsforordningen indgår dog

Side 19/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

en yderligere bestemmelse om, at disse projekter skal gives forrang i afvejningen af

juridiske interesser. Denne bestemmelse foreslås forlænget i forslaget.

For repowering-projekter sættes der i rådsforordningen en kort seksmåneders frist

for tilladelsesprocesserne, mens denne frist i VEIII-direktivet lyder på et år for pro-

jekter, der er lokaliseret uden for de såkaldte områder til fremskyndelse af vedva-

rende energi. Den korte frist på seks måneder foreslås således også forlænget, dog

kun inden for såkaldte særlige områder til vedvarende energi, som medlemslandene

har mulighed for at udpege.

I rådsforordningen er der indsat en bestemmelse, som giver medlemslandene mu-

lighed for at anvende visse undtagelsesmuligheder for miljølovgivning vedr. mulig-

hed for – i visse tilfælde og ved brug af andre kompenserende tiltag – at undtage

projekter fra krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering. Disse mulighe-

der adskiller sig fra de muligheder, der fremgår af VEIII-direktivet.

Mangel på alternative eller tilstrækkelige løsninger

I forslaget er der indsat en ny artikel, som relaterer sig til de betingelser, som skal

opfyldes, for at det er muligt at anvende undtagelsesbestemmelser i relevant miljø-

lovgivning, hvor det kræves, at det afsøges, hvorvidt der er alternative løsninger til

det VE-projekt, som man ønsker at opstille. I bestemmelsen specificeres det, at der

kun skal afsøges alternativer, som kan opnå samme målsætninger som det pågæl-

dende projekt fsva. opstilling af vedvarende energikapacitet, anvendelse af vedva-

rende energiteknologi, samme eller lignende tidsramme og uden signifikant højere

omkostninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at en hurtig og storstilet udbredelse af bæredygtig vedva-

rende energi ikke kan opnås af medlemslandene alene. Det er nødvendigt med en

koordineret EU-tilgang til at forkorte og simplificere tilladelsesprocesserne og de ad-

ministrative processer mhp. at fremskynde den nødvendige udbygning af vedva-

rende energi.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt. En ko-

ordineret europæisk tilgang til at forkorte og forenkle procedurer for udstedelse af

tilladelser og administrative processer er vigtig for at fremskynde den nødvendige

udbredelse af vedvarende energi samt udfase uafhængigheden af russiske fossile

brændstoffer og reducere energipriserne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget forventes at berøre gældende ret, herunder bl.a. miljølovgivningen, regu-

lering af artsfredning og regulering om tilladelsesprocesser for VE-anlæg på havet

Side 20/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

og på land, herunder bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og

tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen. Dette er dog i højere grad tilfældet for den

eksisterende forordning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der kan

dog være behov for implementering af frivillige bestemmelser. Konsekvenserne af

forlængelsen samt ændringerne vil have en mindre påvirkning, sammenlignet med

det oprindelige forslag.

Økonomiske konsekvenser

Forlængelsen samt de foreslåede modifikationer i rådsforordningen vurderes ikke at

have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-

sekvenser. Forlængelsen vurderes dog at give mulighed for, at VE-projekter og til-

hørende infrastruktur har mulighed for at anvende de målrettede krav og muligheder

i rådsforordningen i en længere periode end ellers. Kortere og enklere tilladelsespro-

cedurer for VE-projekter må i den sammenhæng forventes at kunne medføre positive

erhvervsmæssige konsekvenser, idet der potentielt vil kunne opstilles VE-anlæg og

tilhørende infrastruktur hurtigere end i dag.

Forlængelsen medfører, at offentlige myndigheder fortsat kan blive pålagt en poten-

tiel ekstraopgave ved at prioritere behandlingen af de pågældende VE-projektforslag

i den kollektive sektor.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den foreslåede forlængelse og ændring af rådsforordningen vurderes umiddelbart at

kunne bidrage med en positiv miljø- og klimaeffekt, eftersom både erhvervet og sam-

fundet generelt vil kunne få reduceret deres udledning af drivhusgasser, brændsels-

forbrug og samtidig kan komme hurtigere i gang med VE-projekter.

Kommissionen har i sin evaluering af anvendelsen af den eksisterende rådsforord-

ning set en overordnet forbedring af forsyningssikkerheden i EU, om end der fortsat

er risici tilbage. Kommissionen påpeger, at anvendelsesperioden for rådsforordnin-

gen har været begrænset, hvorfor kvantificeringen af effekterne er udfordrende. Der-

for kan det være svært at vurdere, hvilke effekter der er et resultat af rådsforordnin-

gen, og hvilke der er et resultat af andre faktorer som fx energikrisen og generel

omstilling til vedvarende energi. Kommissionen kan dog se, at installation af nye sol-

energianlæg er steget mere, mens rådsforordningen har været gældende end i hele

2022. Fsva. tilladelsesprocesserne fremhæver Kommissionen, at flere medlems-

lande har øget graden af tilladelser, som er udstedt til landbaseret vind.

Forslaget om at specificere betingelsen om afsøgning af alternative løsninger ifm.

anvendelse af undtagelsesbestemmelser i miljølovgivningen antages at have en po-

sitiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, da forslaget må antages at kunne have en

Side 21/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

positiv indvirkning på realiseringen af VE-projekter og derigennem en reducering af

drivhusgasudledningen mv., hertil højere forsyningssikkerhed.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget potentielt kan have en negativ påvirkning på

miljø- og naturbeskyttelsesniveauet over for en række andre miljø- og naturbeskyt-

telsesinteresser, herunder artsfredning.

8. Høring

Forslaget er den 28. november 2023 sendt i høring i specialudvalget for Klima-,

Energi- og Forsyningspolitik med kort frist den 29. november 2023. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danmarks Almene Boliger.

Dansk Industri (DI) mener, at det er positivt, at Kommissionen stadig har fokus på

nødforanstaltninger, der skal forkorte og forsimple udstedelse af tilladelser til VE-

projekter. DI bemærker, at en række af de hidtidige nødforanstaltninger i vidt omfang

implementeres ifm. VEIII-direktivet, der skal være implementeret i dansk lov den 1.

juli 2024. DI bemærker, at et kommende lovforslag, der skal implementere dette, ikke

fremgår af lovprogrammet for Folketingsåret 2023-2024 og ønsker i den sammen-

hæng snarlig kommunikation omkring, hvornår et sådan lovforslag fremsættes.

Dansk Erhverv (DE) bakker kraftigt op om, at nødforordningen for accelerering af

tilladelsesprocesser for VE-projekter forlænges. DE fremhæver, at nødforordningen

understøtter hurtigere godkendelsesprocesser for opstilling af VE, hvilket DE ser som

helt centralt i EU’s bestræbelser for at få udfaset den russiske gas, nedbringe driv-

husgasudledningerne og sænke energipriserne.

Danmark Almene Boliger (BL) konstaterer, at der med forslaget sikres lettere udrul-

ning af store solcelleprojekter på marker. BL savner, at barriererne for placering af

solcelleanlæg på tage fjernes, og at reglerne for deling af VE-strøm gøres ensrettede

og gennemsigtige. BL fremhæver, at både bygningsejere og netselskaber er, efter

revidering af Elforsyningsloven ved L37, i tvivl om, hvordan reglerne for interne net

skal håndteres. BL bemærker, at etablering af solcelleanlæg på tagene vil afhjælpe

energifattigdom og sikre bevarelse af mere natur i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til en forlængelse af rådsforordningen fra en bred gruppe

af lande. Flere lande har udtrykt sig positivt om tilføjelsen af specificeringen af hvilke

alternative løsninger til konkrete VE-projekter, der skal afsøges ifm. anvendelsen af

undtagelsesbestemmelser i miljølovgivningen. Nogle lande må dog forventes at have

et ønske om at arbejde ud fra et forsigtighedsprincip fsva. fravigelse af miljølovgiv-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om forlængelsen samt ændringerne af rådsforordningen, da

tiltaget forventes at kunne medvirke til at sikre en accelereret VE-udbygning. Der er

Side 22/23

KEF, Alm.del - 2023-24 - Bilag 116: Samlenotat om energirådsmøde den 19/12-23

behov for, at Danmark og resten af EU udbygger vedvarende energi markant og i

stor skala i de kommende år for både at frigøre sig fra russiske fossile brændsler og

reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. i 2030. Begge dele kræver en

accelerering af VE-udbygningen, hvilket kræver hurtigere tilladelsesprocesser.

Regeringen ser det som meget positivt, at Kommissionen også søger at håndtere

det akutte behov for en accelereret VE-udbygning gennem midlertidige krisetiltag, da

truslen fra Rusland og dertilhørende risici ved import af russisk gas fortsat er aktuel,

samtidig med at der fortsat er behov for en accelereret udbygning af vedvarende

energi mhp. at nå både danske og EU-klimamål. Regeringen ønsker dog fortsat, at

der også fokuseres på behovet for opfølgende arbejde i EU for at sikre smidigere

godkendelsesprocesser for VE-projekter, herunder også især større VE-projekter så-

som VE-parker og store havvindmølleprojekter, da store dele af den danske VE-ud-

bygning forventes at komme fra storskala VE-projekter.

Regeringen har arbejdet for, at der kan skabes yderligere nuancering i afvejningen

ift. miljøhensyn, således at det i højere grad bliver muligt at gøre brug af undtagel-

sesbestemmelser i miljølovgivning for VE-projekter. Fra dansk side har det især væ-

ret kravet om, at fravigelse kun kan finde sted, hvis det er dokumenteret, at der ikke

findes alternative løsninger, der udfordrer en accelereret udbygning af vedvarende

energi. Derfor ser regeringen det som meget positivt, at der er tilføjet en bestem-

melse, der afgrænser dette, således at det vil være lettere at vurdere, hvornår dette

krav er opfyldt. Regeringen vil dog arbejde for yderligere at nuancere dette for at

sikre en endnu mere ambitiøs og hensigtsmæssig tilgang, således at det i forhold til

kompenserende foranstaltninger, som skal etableres, hvis man ønsker at gøre brug

af undtagelsesbestemmelserne, kan tillades, at disse implementeres parallelt med

det aktuelle VE-projekt, således at projektet ikke forsinkes pga. ventetid.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været nævnt for Folketingets Europaudvalg den 1. december 2023 under

”siden sidst”.

Rådets forordning (EU) 2022/2577 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen

af vedvarende energi blev den 22. november 2022 forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg.

Side 23/23