Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del Bilag 113
Offentligt
2794402_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2023
J nr.
2022 - 5921
Orientering om overkompensationsvurdering for biogasstøtteordninger og
udsendelse af bekendtgørelse i høring
Til udvalgets orientering fremsendes notat om overkompensationsvurdering for
de lukkede biogasstøtteordninger for perioden 2020-2022.
Konklusionen er, at der er fundet overkompensation på støtteordningen for op-
gradering af biogas til gassystemet. Dette håndteres ved midlertidigt at ned-
sætte støttesatsen på ordningen med 3,8 kr./GJ i tre år. Det er besluttet, at støt-
ten nedsættes midlertidigt, da overkompensationen vurderes primært at kunne
tilskrives de ekstraordinært høje gaspriser, der har fundet sted i denne periode.
Støttenedsættelsen svarer til ca. 4 pct. af støtteniveauet i 2023.
På de øvrige biogasstøtteordninger har der ikke været overkompensation i peri-
oden, og der skal derfor ikke foretages ændringer af støttesatserne på disse
ordninger. I vedlagte notat beskrives resultaterne for hver enkelt støtteordning
samt metoden bag.
Den næste overkompensationsvurdering vil blive foretaget for perioden 2021-
2023, dog med undtagelse af støtteordningen for opgraderet biogas, hvor der
pga. den konstaterede overkompensation i 2020-2022 først vil blive udført en
ny, treårig vurdering for perioden 2023-2025.
På baggrund af den konstaterede overkompensation vil Energistyrelsen udstede
en ændring til den gældende støttebekendtgørelse, som skal træde i kraft d. 1.
marts 2024. Formålet med bekendtgørelsesændringen er at implementere støt-
tenedsættelsen. Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til
bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet
gassystem og til renset biogas leveret til et bygasnet.
Bekendtgørelsen er sendt i ekstern høring i dag d. 6. december 2023 med frist
for afgivelse af høringssvar den 17. januar 2024. Jeg vil ved udstedelsen af be-
kendtgørelsen oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udval-
get.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1