Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2909446_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 40 (Alm. del) af 11.
september 2024 stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes den øgede finansiering på 2,5 mia. kr. til
kommunerne fremgår af finanslovforslaget, jf. pressemeddelelsen ”Regeringen
kompenserer kommuner for lavere indtægter end ventet fra grundskyld” offentlig-
gjort på Skatteministeriets hjemmeside den 30. august 2024.
Svar
Aftale om kommunernes økonomi for 2025
af d. 31. maj indebærer samlet set et realløft
af kommunernes serviceramme på 3,2 mia. kr. i 2025, hvilket er det største i mere
end 15 år.
Det har efter aftalens indgåelse og i forlængelse af tilskudsudmeldingen og budget-
lægningsprocessen i de enkelte kommuner vist sig, at der vedrørende 2025 har væ-
ret en række ekstraordinære problematikker i en række kommuner. Bl.a. har flere
kommuner peget på indtægterne fra grundskyld som en stor udfordring.
Regeringen vil på den baggrund tage initiativ til, at der helt ekstraordinært overfø-
res i alt 2,5 mia. kr. i ekstra finansiering i 2025. Midlerne fordeles som et ekstra fi-
nansieringstilskud på 1,8 mia. kr. i 2025 og en kompensation vedr. grundskyld på
0,7 mia. kr. i 2025. Det bemærkes, at tilskuddene forudsætter Folketingets tilslut-
ning, og en endelig udmelding vil således afvente vedtagelse af finansloven for
2025. Kommunerne kan dog allerede nu lægge regeringens intention om at tilføre
midlerne til grund for budgetlægningen for 2025.
Der henvises desuden til vedlagte faktaark for yderligere information om det eks-
traordinære tilskud til kommunerne,
jf. bilag 1.
Likviditetstilskuddet indarbejdes i
forbindelse med ændringsforslagene.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K