D. 20. september 2024
Til regeringen og medlemmer af Folketinget
Finansieringen af vores kommuner – herunder det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem
– trænger til et gevaldigt serviceeftersyn.
Derfor noterer vi også med glæde, at regeringen i forlængelse af sundhedsreformen vil igangsætte et
arbejde under Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på at forberede
ændringer i udligningssystemet.
Det er der i den grad behov for.
Den seneste store analyse og rapport af det kommunale udligningssystem blev lavet af
Finansieringsudvalget tilbage i 2012. Enkelte mindre analyser har siden fulgt efter, senest i 2018, men
en stor analyse af udligningssystemet er ikke blevet udarbejdet i 12 år!
Måden vores kommuner finansieres på – herunder det nuværende tilskuds- og udligningssystem – er
forældet. Det er fyldt med uhensigtsmæssigheder og afspejler ikke den kommunale virkelighed i 2024.
Senest eksemplificeret ved de svært gennemskuelige ændringer i balancetilskuddet, som har stor
betydning for kommunernes samlede økonomi i årets budgetlægning for 2025. Det har bl.a. betydet, at
hele 44 kommuner i år har søgt om særtilskud fra puljen målrettet særligt vanskeligt stillede
kommuner, ligesom regeringen i slutningen af august har fordelt en hjælpepakke på ekstra 2,5 mia. kr.
til kommunerne.
Hjælpepakken sætter vi pris på, men den er kun 1-årig, og den indikerer, at det nuværende
udligningssystem er uhensigtsmæssigt. Der er brug for langtidsholdbare løsninger.
Vi kunne hver især som borgmestre pege på finansieringsmekanismer eller konkrete kriterier i
udligningssystemet, vi synes, er urimelige. Vi repræsenterer forskellige kommuner med forskellige
udfordringer. Men vi står sammen om én ting: Behovet for en gennemgribende analyse af hele det
system, der finansierer kommunerne – ikke mindst udligningssystemet.
Et nyt, fremtidigt udligningssystem, der virker efter hensigten, kræver et datagrundlag, der er fagligt
velafgrænset, objektivt og aktuelt. I det nuværende udligningssystem er datagrundlaget for gammelt,
og afgrænsningen af de kriterier og data, som anvendes, er ofte helt uforståelig. Det giver en
omfordeling mellem kommunerne, som ikke oprindeligt har været den politiske intention. Og det gør
det samtidig helt umuligt for os at forklare vores borgere, hvordan udligningssystemet hænger
sammen, når det både fremstår og reelt også er ugennemskueligt, uforståeligt og ustabilt.
Hertil kommer, at der kontinuerligt opstår forandringer, som gør det påkrævet at ajourføre
udligningssystemet. Siden den seneste udligningsreform er der fx vedtaget minimumsnormeringer i
daginstitutioner, indført nye arbejdsmarkeds- og pensionsordninger, indfaset et nyt
ejendomsskattesystem, sket store forandringer på det vidtgående socialområde og i virksomhedernes
indtjening. Ingen af disse forandringer er adresseret i udligningssystemet.
1