Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 63
Offentligt
2907006_0001.png
Sundhed
tæt på dig
Del 2
SEPTEMBER 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0002.png
Henvendelse om publikationen kan ske til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 72 26 90 00
ISBN-13 978-87-94224-77-2 (digital version)
ISBN-13 978-87-94224-76-5 (trykt version)
Design BGRAPHIC
Fotos
RODE IMAGES / Joachim Rode,
Valdemar Ren og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tryk
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på
Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside:
www.ism.dk
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0003.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
3
Indhold
Indledning
...............................................................................................................................................
5
7
8
10
16
20
40
48
54
60
Reformens indhold
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sundhedsstrukturkommissionen
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tendenser og udfordringer i det danske sundhedsvæsen
Overblik over reformens initiativer
......................................................................
........................................................................................................
Tema 1: Ny organisering af sundhedsvæsenet
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tema 2: Flere læger og bedre fordeling
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tema 3: Sundhedsvæsenet skal styrkes dér, hvor behovet er størst
Tema 4: Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
....................................................
.......................................................................
Tema 5: Frit valg og styrkede patientrettigheder
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tema 6: Moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
og digitale løsninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tema 7: Mere behandling i eller tæt på eget hjem
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tema 8: Lige muligheder for et sundere liv
Tema 9: Økonomi og implementering
...........................................................................................
66
70
74
78
...................................................................................................
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0004.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
4
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0005.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
5
Indledning
Danmark har et godt og stærkt sundhedsvæsen.
Siden årtusindeskiftet har massive investeringer
og reformer, medicinske og teknologiske fremskridt
og en kæmpe arbejdsindsats af dygtige og dedike-
rede sundhedsmedarbejdere medført, at Danmark
i dag har et stærkt sygehusvæsen. Behandlingen
er løftet til en højere og mere ensartet kvalitet,
og flere overlever i dag alvorlig sygdom. Funda-
mentet er solidt og godt.
Men sundhedsvæsenet er under et stigende
pres. Stadig flere borgere får behov for pleje og
behandling fra flere dele af vores sundhedsvæsen,
og der mangler allerede i dag medarbejdere.
Den udfordring vil kun stige. Grundlæggende
forandringer er forudsætningen for at skabe frem-
tidens sundhedsvæsen. Ellers risikerer de seneste
to årtiers fremskridt at blive afløst af tilbagegang.
Hvor de specialiserede sygehuse gennem en
årrække er blevet udbygget og specialiseret, er
det ikke i tilstrækkelig grad lykkedes at styrke
den del af sundhedsvæsenet, som er tættere på
borgeren, og som burde være stærkt.
Vi er ikke i tilstrækkelig grad lykkedes med at finde
den rigtige balance mellem det specialiserede og
det nære sundhedsvæsen. Det gælder det almen-
medicinske tilbud hos egen læge og sundheds-
tilbuddene uden for sygehusene, bl.a. i kommu-
nerne, som ikke er rustede til det stigende antal
borgere med komplekse behandlings- og pleje-
behov. Borgerne oplever for store forskelle i
adgangen til og kvaliteten af sundhedstilbud på
tværs af landet, og der mangler ofte en rød tråd
i deres forløb, når det går på tværs af sektorer.
Derfor nedsatte regeringen Sundhedsstruktur-
kommissionen. Kommissionen fik til opgave at
udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit
opstiller og belyser modeller for den fremtidige
organisering af sundhedsvæsenet, for at sikre
et sundhedsvæsen, som er mere lige, sammen-
hængende og bæredygtigt. I juni 2024 fremlagde
kommissionen sin analyse af sundhedsvæsenets
mest centrale udfordringer og præsenterede seks
tværgående anbefalinger samt tre bud på modeller
for en ny forvaltningsmæssig indretning af sund-
hedsvæsenet.
Efterfølgende har kommissionens rapport været
i en bred offentlig høring. Der blev afgivet 207
høringssvar, der alle kan læses på Indenrigs- og
Sundhedsministeriet hjemmeside (www.ism.dk).
Regeringen er klar til at foretage de nødvendige
ændringer og investeringer for at ruste sundheds-
væsenet til fremtidens udfordringer. Borgerne skal
have et stærkt og fremtidssikret sundhedsvæsen,
der tager sig af dem. Og sygeplejersker, læger,
bioanalytikere, fysioterapeuter, social- og sund-
hedsassistenter og de mange, mange andre dygtige
medarbejdere i sundhedsvæsenet skal have et
godt sundhedsvæsen at gå på arbejde i.
Regeringen deler kommissionens analyse af de
mest centrale tendenser og udfordringer, som
sundhedsvæsenet står over for. Vi er klar til at tage
de nødvendige skridt for at sikre, at vi i fremtiden
har et stærkt, samlet sundhedsvæsen i bedre
balance – i hele landet. Vi skal forandre for at for-
bedre. Det vil kræve grundlæggende forandringer
mange steder i sundhedsvæsenet og i den måde,
vi tænker sundhedstilbud på. For hvem der har
ansvar for hvad. Og hvem der får klart ansvar for
at levere hvad.
Regeringen lægger op til at følge mange af kommis-
sionens anbefalinger og forslag, ligesom mange nye
er kommet til. Regeringens udspil til en omfattende
sundhedsreform står derfor på et stærkt og solidt
grundlag. Regeringen fremlægger i alt 46 initiativer.
Samtidigt prioriterer regeringen 3,6 mia. kr. årligt
til sundhed (2030-niveau) og målretter yderligere
2,7 mia. kr. i årligt niveau fra demografiløftet i de
kommende år. I alt 6,4 mia. kr. årligt fra 2030.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0006.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
6
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0007.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
7
Reformens indhold
Regeringen foreslår én samlet reform, som
skal sikre en omstilling til et mere nært, lige
og sammenhængende sundhedsvæsen.
Der er brug for en reform af sundhedsvæsenets
politiske og økonomiske struktur og en ny opgave-
fordeling mellem myndighederne. Der skal tages
et større fælles ansvar for borgernes samlede
pleje- og behandlingsforløb. Der er også brug for,
at ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet.
Og flere penge investeres i at styrke egen læge og
sundhedstilbuddene uden for sygehusene, så langt
mere behandling og pleje kan foregå i eller tæt på
borgerens hjem (se tema 1).
En ny samlet og forbedret struktur indebærer
også en reform af det almenmedicinske tilbud.
Det almenmedicinske tilbud skal udbygges og
i højere grad integreres i det samlede sundheds-
væsen, så egen læge kan varetage flere opgaver
og bidrage til mere sammenhængende patient-
forløb. Kapaciteten i det almenmedicinske tilbud
styrkes med flere læger, og lægerne skal fordeles
bedre på tværs af landet (se tema 2). En ny frem-
tidssikret struktur kræver også en langt bedre
fordeling og brug af speciallægekapaciteten.
Adgangen til lægefaglige specialistkompetencer
skal fordeles bedre i forhold til behovet i hele
landet og på tværs af det almene og specialiserede
sundhedsvæsen (se tema 3).
En ny organisering af sundhedsvæsenet løser
ikke udfordringerne alene. En ny struktur er således
ikke målet med regeringens sundhedsreform.
Det er et middel – et afgørende middel – til at
styrke og ruste sundhedsvæsenet til fremtiden.
Den demografiske udvikling kalder samtidigt på
flere indsatser målrettet det stigende antal borgere
med kroniske sygdomme. Der er behov for at sikre
mere sammenhæng i disse borgeres behandlings-
forløb. Nogen har behov for en tydelig tovholder
og tidligere hjælp og støtte, så forværring af
sygdom forebygges. Derfor indføres kroniker-
pakker, der skal sikre sammenhængende forløb
med afsæt i den enkeltes behov (se tema 4).
Samtidigt skal nye patientrettigheder og mere
frit valg sikre borgerne hurtig og fleksibel adgang
til sundhedstilbud, når de har brug for dem,
og på en måde, der passer til dem (se tema 5).
Sundhedsvæsenet skal omstilles, så flere opgaver
og mere behandling foregår hos egen læge og
uden for sygehusene. Stærke sygehuse og sund-
hedshuse skal sikre, at alle borgere har adgang
til både specialiserede og almene sundhedstilbud
af høj kvalitet i hele landet (se tema 6). Samtidig
skal sygehusene have en langt mere udadvendt
rolle og understøtte, at mere behandling kan foregå
hos egen læge og uden for sygehusene, så flere
borgere har mulighed for at blive behandlet i eller
tæt på eget hjem (se tema 7). Borgerne skal have
mulighed for at leve et godt og sundt liv. Det skal
bl.a. ske gennem styrket forebyggelse i kommu-
nerne (se tema 8). Regeringen vil med sundheds-
reformen investere markant i sundhedsvæsenet.
Samtidigt omfatter reformen en stor og vigtig
implementeringsopgave, der omfatter hele
sundhedsvæsenet (se tema 9).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0008.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
8
Sundhedsstruktur-
kommissionen
Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat af
regeringen i marts 2023 med henblik på at opstille
og belyse forskellige modeller for den fremtidige
organisering af sundhedsvæsenet. Modellerne
skulle forholde sig til udfordringerne med, at der
på tværs af landet er forskellige forudsætninger
for at levere sundheds- og behandlingstilbud.
De skulle samtidig understøtte en markant omstil-
ling af sundhedsvæsenet, så det nære sundheds-
væsen styrkes og tager større ansvar for flere
patienter. Kommissionens forslag til en ændret
organisering skulle samlet set være udgiftsneutrale
og ikke medføre øget træk på personalekapacitet.
Kommunernes styreform og geografiske afgræns-
ninger indgik ikke i kommissionens arbejde.
Kommissionens medlemmer
Kommissionen bestod af eksperter og praktikere udpeget af indenrigs- og sundhedsminister
Sophie Løhde (V). De ni medlemmer var:
– Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, tidligere departementschef,
tidligere administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen og tidligere direktør for Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen i København Kommune (formand)
– Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE
– Peter Bjerre Mortensen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
– Dorthe Gylling Crüger, tidligere koncerndirektør, Region Hovedstaden
– Sidsel Vinge, konsulent, tidligere projektchef i VIVE, tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune
– Mogens Vestergaard, praktiserende læge ved Lægefællesskabet Grenå, seniorforsker ved
Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus og professor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling,
Aarhus Universitet
– Marie Paldam Folker, centerchef, Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark
– Søren Skou, tidligere administrerende direktør, A.P. Møller Mærsk
– Gunnar Bovim, tidligere formand for Helsepersonelkommisjonen og rådgiver på Norges
tekniknaturvidenskabelige Universitet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0009.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
9
Sundhedsstrukturkommissionens
seks tværgående anbefalinger
Anbefaling 1: Ny organisering af det almenmedicinske tilbud
Anbefaling 2: Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet
Anbefaling 3: Tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet
Anbefaling 4: Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser
Anbefaling 5: Tilpasning af rammerne for de praktiserende speciallæger
Anbefaling 6: Reformsekretariat, der følger og understøtter implementeringen
Læs mere om kommissionens seks tværgående anbefalinger
her
Sundhedsstrukturkommissionens
bud på forvaltningsmodeller
Model 1:
Regionalt enhedssundhedsvæsen med sundheds- og omsorgsregioner
Model 2: Statsligt enhedssundhedsvæsen
Model 3: Sundhedsregioner
Læs mere om kommissionens bud på forvaltningsmodeller
her
Jesper Fisker giver indenrigs-
og sundhedsminister
Sophie Løhde (V) kommissions-
rapporten.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0010.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
10
Tendenser og
udfordringer
i det danske
sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen er under forandring. I sin rapport gennemgår
Sundhedsstrukturkommissionen de centrale tendenser og udfordringer,
som sundhedsvæsenet står over for.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0011.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
11
Tre tendenser, der ændrer
forudsætningerne for sundheds-
væsenet
Sundhedsstrukturkommissionen peger på tre
tendenser, der ændrer forudsætningerne for,
hvordan opgaverne skal løses i fremtidens sund-
hedsvæsen. For at fremtidssikre sundhedsvæsenet
skal der tænkes i løsninger, som tager højde for
udviklingen.
Det aktuelle og fremtidige sygdomsbillede
I de kommende årtier vokser den ældre befolkning
markant. I 2050 forventes der at være ca. 340.000
flere ældre over 65 år end i dag, samtidig med
at antallet af borgere med én eller flere kroniske
sygdomme vokser. Antallet af borgere med psykisk
sygdom, særligt blandt børn og unge, er er også
steget gennem de seneste år. Dermed vokser
behovet for at modtage hjælp og støtte fra sund-
hedsvæsenet. I nogle områder vil det vokse mar-
kant mere end andre steder i landet.
Indbyggere
Figur 1
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
1901 1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
2020
2030
2040
2050
År
Under 20 år
20-65 år
65-80 år
Over 80 år
Fremskrivning starter (2024)
Befolkningen
fordelt på
aldersgrupper,
1901-2050
Anm.: Stiplet linje indikerer, hvor fremskrivning starter (2024).
Kilde: Danmarks Statistik BEFOLK1 og FRDK124.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0012.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
12
Personer
Figur 2
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
28.000
KOL
2023
2035
Type 2-diabetes
39.000
Både KOL og Type 2-diabetes
179.000
216.000
328.000
271.000
Fremskrivning
af borgere med
KOL og type
2-diabetes,
2023 og 2035
Anm.: Sundhedstilstand er opgjort primo året. Initialåret er 2018. Aldersgruppen er 30+-årige.
Tallene er afrundet til nærmeste tusinder.
Kilde: DREAM-gruppen, 2023.
Mangel på nogle grupper af
sundhedsfaglige medarbejdere
Sammenlignet med i dag kan der i fremtiden (2035)
mangle mere end 10.000 social- og sundheds-
hjælpere og mere end 3.000 social- og sundheds-
assistenter. Selvom der kommer flere læger og
sygeplejersker i de kommende år, vil de ikke være
jævnt fordelt på tværs af landet, hvis der ikke
sættes ind for at sikre en mere geografisk lige for-
deling af personalet.
Befolkningens forventninger
til sundhedsvæsenet stiger
I takt med at velstanden i et samfund stiger,
stiger borgernes forventninger til sundhedsvæsenet
også. Det skyldes bl.a. generelt øget velstand
og et stigende behov for sundhedsydelser pga.
den demografiske udvikling. Kombineret med
et stigende antal ældre øger det presset på
sundhedsvæsenet.
Personer
Figur 3
15.000
10.000
5.000
0
-5.000
-10.000
-15.000
3.600
-3.400
-11.100
10.300
Fremskrivning
af udbud og
efterspørgsel
efter udvalgte
grupper af
sundheds-
personale
Sygeplejersker
Læger
Social- og
sundheds-
assistenter
Social- og
sundheds-
hjælpere
Netto-efterspørgsel (forskel i udbud og efterspørgsel)
Anm.: Fremskrivningerne kan ikke tolkes som prognoser, men alene mekaniske fremskrivninger, der bygger på nuværende
adfærd, personalesammensætning og en række antagelser. Den fremtidige udvikling er forbundet med stor usikkerhed og
vil afhænge af en række faktorer, som ikke nødvendigvis er medtaget. Resultaterne er angivet i antal personer, ikke årsværk,
og der antages en konstant arbejdstidsfordeling i fremskrivningsårene.
Kilde: Finansministeriet, 2023, Økonomisk Analyse: Rekruttering af Velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0013.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
13
Tre væsentlige udfordringer
for sundhedsvæsenet
Sundhedsstrukturkommissionen identificerer tre
udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for,
og som sundhedsreformen skal give svaret på.
Usammenhængende patientforløb
Et stigende antal borgere har forløb, der går på
tværs af sygehus, almen praksis og kommunal
pleje og behandlingstilbud. Mange borgere oplever,
at de selv må koordinere deres forløb, fordi de
forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke arbejder
tilstrækkeligt sammen. Samtidig er der problemer
med datadeling på tværs af sektorerne, hvilket
yderligere vanskeliggør koordinering og videns-
deling. Det er især sårbare, ældre borgere med
multisygdom og borgere med både psykiske og
somatiske sygdomme, som oplever fragmenterede
patientforløb.
Pct.
Figur 4
50
40
30
20
10
0
6
Alle aldre
Borgere over 65 år
Borgere over 80 år
21
42
Andel borgere
med kontakt
til både syge-
hus, egen læge
og kommunale
sundheds- og
plejeydelser,
fordelt på alders-
grupper
Anm.: Figuren viser andelen af borgere med kontakt til de tre sektorer i sundhedsvæsenet (alment praktiserende læger,
kommune og sygehus) i 2022.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen (Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Plejehjemsdata, Elektroniske omsorgsjournaler
og Det Centrale Personregister).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0014.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
14
Ubalancen mellem sygehusene og
det almene sundhedsvæsen
Geografisk og social ulighed i sundhed
Danmark har i mere end 20 år investeret massivt
i den specialiserede sygehuskapacitet og fået et
stærkt sygehusvæsen. Udgifterne til sygehus-
behandling er samtidig vokset mere end udgifterne
til resten af sundhedsvæsenet. Sideløbende har
kommunerne og det almenmedicinske tilbud fået
flere komplekse opgaver som følge af en udvikling
mod kortere indlæggelse og borgere, som udskrives
med fortsat pleje- og behandlingsbehov. Det
lægger pres på det primære sundhedsvæsen,
ligesom sygehusene i dag skal håndtere borgere,
som bliver indlagt for tilstande, der med fordel
kunne være håndteret tættere på eget hjem.
Der er væsentlige forskelle i sundhedsbehov
og adgang til sundhedstilbud på tværs af landet.
De geografiske forskelle betyder, at mange områder
oplever lægemangel samtidigt med, at der også
er langt til nærmeste sygehus. Derudover er der
færrest sundhedstilbud i de dele af landet, hvor
der bor flest syge og ældre borgere. Dårlig adgang
til relevante sundhedstilbud øger risikoen for
komplekse og usammenhængende patientforløb.
Pct.
Figur 5
100
80
54 %
60
40
20
0
46 %
39 %
41 %
61 %
69 %
61 %
60 %
Offentlige
sundhedsudgifter
for Danmark og
sammenlignelige
lande, fordelt
på sygehuse og
ikke-sygehuse
59 %
32 %
Nederlandene
39 %
40 %
Danmark
Finland
Norge
Sverige
England
Sygehuse
Ikke-sygehuse
Anm.: Stiplet linje indikerer Danmarks andel af sygehusudgifter. Nederlandene summerer ikke til 100 pct. grundet afrunding.
Kilde: OECD, "Health expenditure and financing".
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0015.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
15
Figur 6
Nuværende
lægedækning
ift. behandlings-
behov
Antal lægekapaciteter
pr. 100.000 sygdomsvægtede
indbyggere
66
45
Anm.: Figuren viser antal
lægekapaciteter pr. 100.000
sygdomsvægtede indbyggere
inden for akuthospitaler-
nes optageområder i 2023.
Sygdomsvægtene bestemmes
af den enkelte indbyggers
estimerede behandlingsbehov
i det almenmedicinske tilbud
på baggrund af deres køn,
alder, kroniske sygdomme og
arbejdsmarkedstilknytning.
Variation på tværs af kommu-
ner inden for akuthospitalernes
optageområder fremgår ikke
af figuren.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
og egne beregninger.
Figur 7
2023
Over 11 pct. (0)
10-11 pct. (2)
9-10 pct. (1)
8-9 pct. (2)
7-8 pct. (11)
Under 7 pct. (82)
2035
Over 11 pct. (12)
10-11 pct. (11)
9-10 pct. (22)
8-9 pct. (17)
7-8 pct. (15)
Under 7 pct. (21)
Andel borgere
over 80 år
pr. kommune
Anm.: Antal kommuner i hver kategori i parentes.
Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik (FRKM123).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0016.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
16
Overblik over
reformens initiativer
1.
Ny organisering
af sundhedsvæsenet
2.
Flere læger og
bedre fordeling
1.1 Fire nye regioner
1.2 tablering af 17 nye sundhedsråd
E
med kommunal deltagelse
1.3 egioner etableres med forpligtelser
R
1.4 y investeringsmotor for nære
N
indsatser i sundhedsrådene
1.5 ordeling af statens generelle tilskud
F
(bloktilskuddet) til regionerne
1.6 n række sundhedsopgaver flyttes
E
til regionerne fra kommunerne
1.7 edre kvalitet på regionale sundheds-
B
og omsorgspladser uden egenbetaling
1.8 edre sammenhæng mellem
B
psykiatri og somatik
1.9 tablering af et nationalt
E
prioriteringsråd
1.10 t stærkt digitalt sundhedsvæsen
E
og Digital Sundhed Danmark
1.11 yt Nationalt Center for
N
Sundhedsinnovation
1.12 egionernes øvrige opgaver
R
2.1 ere ligelig fordeling af læger
M
i det almenmedicinske tilbud
2.2 tyrket kapacitet og flere læger
S
i det almenmedicinske tilbud
2.3 konomisk støtte til områder med
Ø
svag lægedækning
2.4 lere og nye klinikformer
F
2.5 lere læger i det almenmedicinske
F
tilbud i yderområderne
2.6 ere tid og hjælp til de mest sårbare
M
patienter
2.7 y honorarstruktur for de alment
N
praktiserende læger
2.8 ationalt fastsat opgavebeskrivelse
N
for almen medicin
2.9 y aftalemodel for alment
N
praktiserende læger
2.10 tyrket grundlag for samarbejde og
S
udvikling af det almenmedicinske tilbud
2.11 egrænsning af antal ydernumre
B
ejet af én læge
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0017.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
17
3.
Sundhedsvæsenet skal
styrkes dér, hvor behovet
er størst
4.
Bedre forløb for borgere
med kronisk sygdom
3.1 ational sundhedsplan med
N
strategisk retning for udviklingen
af sundhedsvæsenet
3.2 edre fordeling af og adgang til
B
praktiserende speciallæger
3.3 ational aftale om lofter for antal
N
speciallægestillinger på landets
universitetshospitaler
3.4 lere karriereveje for lægerne
F
3.5 lere medicinuddannelsespladser
F
uden for de største byer, oprettelse
af en bacheloruddannelse i medicin
i Esbjerg og forankring af læge-
uddannelsen på hele Sjælland
3.6 lere speciallæger inden for almen
F
medicin, børn- og ungdomspsykiatri og
geriatri samt tilpasning af den lægelige
videreuddannelse til fremtidens behov
3.7 lere af ph.d.-forløbene målrettes
F
det primære sundhedsvæsen og flere
faggrupper end læger
4.1 ronikerpakker – en ny tilgang til
K
behandling og forløb for mennesker
med kronisk sygdom
4.2 lart ansvar for behandlingsredskaber
K
og hjælpemidler
4.3 ammenhængende patientforløb
S
med en patientansvarlig læge
4.4 ftersyn af befordringsreglerne
E
i sundhedsloven
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0018.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
18
5.
Frit valg og styrkede
patientrettigheder
6.
Moderne sygehuse, bedre
fysiske rammer for nye
lokale sundhedsindsatser
og digitale løsninger
6.1 undhedsfonden og innovationsramme:
S
Vedligeholdelse og modernisering
af sygehuse samt styrket udbredelse
af nye digitale løsninger
6.2 edre fysiske rammer for nye lokale
B
sundhedsindsatser
5.1 et til hurtig behandling hos
R
praktiserende speciallæge
5.2 rit valg til regionale sundheds- og
F
omsorgspladser
5.3 ere frit valg og sammenhæng
M
mellem sygepleje og helhedspleje
5.4 et til digitale sundhedstilbud
R
5.5 ision om digital fordør
V
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0019.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
19
7.
Mere behandling i eller
tæt på hjemmet
8.
Lige muligheder for
et sundere liv
7.1 jemmebehandlingsteams
H
i hele landet
7.2 ygehuse skal have behandlingsansvar
S
96 timer efter udskrivning
7.3 asttilknyttet læge på botilbud
F
7.4 tyrket udbredelse af brugen af digitale
S
løsninger i psykiatrien
8.1 Indførelse af en folkesundhedslov
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0020.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
20
Tema 1:
Ny organisering
af sundheds-
væsenet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0021.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
21
Danmark har på mange måder et velfungerende
sundhedsvæsen med dygtige læger, sygeplejersker
og mange andre sundhedspersoner, som leverer
indsatser af høj kvalitet til patienterne hver dag.
Sundhedsvæsenet er de seneste par årtier blevet
meget stærkere. Det gælder især sygehusene.
Ventetiden til behandling er blevet markant kortere.
Og flere danskere overlever alvorlige sygdomme,
fx kræft, bl.a. på grund af behandlingsrettigheder
og udviklingen af kræftpakker. Det er en positiv
udvikling, som skal fastholdes.
Samtidig står sundhedsvæsenet over for nye
udfordringer. I de kommende år vil mange flere
ældre og mange flere patienter med kroniske
lidelser få brug for sammenhængende indsatser
i særligt det nære sundhedsvæsen. Men sundheds-
væsenet har ikke den rette struktur og robusthed
til at hjælpe de patienter, som der kommer mange
af. Sundhedsvæsenet er ikke stærkt nok dér, hvor
borgerne i fremtiden har mest behov for hjælp.
Allerede i dag skal for mange patienter unødigt
på sygehuset, og for mange oplever, at deres forløb
ikke hænger godt nok sammen.
Derfor skal de seneste årtiers opbygning af et
stærkt sygehusvæsen nu følges op af næste etape
med en markant udbygning af et mere lige, nært
og sammenhængende sundhedsvæsen.
I dag har de fem regioner mærkbart forskellige
vilkår, bl.a. for at tiltrække læger til sygehusene.
Det rammer særligt borgere, der bor øst for
Storebælt i Region Sjælland. En ny struktur med
bæredygtige enheder, der kan løfte deres ansvar
og samarbejde, skal fremtidssikre sundheds-
væsenet og skabe et stærkt sundhedsvæsen tæt
på borgerne med en bedre og mere sammen-
hængende behandling for den enkelte. Strukturen
skal også bygge videre på de seneste årtiers frem-
skridt på sygehusene og sikre, at sygehusene
fortsat kan levere specialiserede behandlinger af
høj kvalitet, når der er brug for det.
Regeringen vil ændre den politiske og administra-
tive organisering af sundhedsvæsenet. Der er
behov for et bedre samarbejde mellem de ansvar-
lige myndigheder og et klart, fælles ansvar for
at opbygge og styrke sundhedsvæsenet tæt på
borgerne. Der er behov for en bedre opgave-
fordeling mellem de ansvarlige myndigheder, hvor
både kvalitet i opgaveløsningen og sammenhæng
for borgerne er centrale faktorer. Der er også behov
for en mere balanceret fordeling af ressourcer, der
bedre tager højde for de steder, hvor behovet for
sundhed er størst. Der skal være et bedre sam-
arbejde mellem psykiatri og somatik og stærkere
nationale kompetencer til at understøtte sundheds-
tilbud af høj kvalitet i hele landet. Der skal også
være et styrket nationalt samarbejde om digitalise-
ring og sundhedsinnovation i sundhedsvæsenet,
så gode løsninger hurtigere kan komme borgerne
til gavn i hele patientforløbet.
En bedre struktur og fordeling af ressourcerne
bliver også styrket gennem bedre adgang til almen-
medicinske sundhedstilbud (læs mere i tema 2)
og bedre fordeling af specialiserede ressourcer,
uddannelse og forskning (læs mere i tema 3).
Et stærkere sundhedslandkort
– robust organisering og større ansvar
til regionerne helt ud i borgernes hjem
Det er en forudsætning for den nødvendige
omstilling af sundhedsvæsenet, at de enkelte
regioner er robuste nok til at kunne tilbyde deres
befolkning den nødvendige behandling og pleje.
Det betyder, at den enkelte region skal have
adgang til ressourcer, der afspejler deres borgeres
behov for sundhedstilbud.
Der er særligt udfordringer med fordelingen af
ressourcer på Sjælland, der ikke løses inden for
de nuværende regionale grænser. Region Sjælland
har væsentlige udfordringer med bemandingen
af bl.a. læger, sygeplejersker og andre sundheds-
personer sammenlignet med Region Hovedstaden.
Region Sjælland har godt 20 speciallæger pr.
10.000 indbyggere mod godt 30 speciallæger
i Region Hovedstaden. Tilsvarende har Region
Sjælland godt 100 sygeplejersker pr. 10.000
indbyggere mod godt 130 sygeplejersker i Region
Hovedstaden. Og Region Hovedstaden har mere
end dobbelt så mange radiologer pr. indbygger som
Region Sjælland. Samtidig bor der i Region Sjælland
mange ældre og sårbare borgere, der generelt set
har et større behandlingsbehov. Der er med andre
ord en for stor ubalance mellem de ressourcer, som
Region Sjælland har til rådighed, og den efterspørg-
sel efter sundhedstilbud, som regionens borgere
har en berettiget forventning om at modtage.
Hidtidige forsøg på at sikre en mere ligelig fordeling
af fx læger på tværs af Region Hovedstaden og
Region Sjælland har ikke båret tilstrækkelig frugt.
Det går ud over patienterne, hvad angår kvalitet og
ventetid.
Derfor oprettes fire nye regioner, der erstatter
de nuværende fem regioner. Region Hovedstaden
og Region Sjælland slås sammen til én Region
Østdanmark. Formålet er at skabe en mere bære-
dygtig og robust region, hvor ressourcerne fordeles
bedre, og hvor patienter på hele Sjælland kan få
hurtig adgang til behandling og pleje af høj kvalitet.
Én region med ét samlet arbejdsgiver- og ledelses-
ansvar vil give langt bedre muligheder for, at de
stærkere sygehuse i hovedstadsområdet får ansvar
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0022.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
22
for og bidrager til lægedækning og udvikling af
attraktive uddannelses- og karriereveje på de
mere udfordrede sygehuse i Holbæk, Slagelse eller
Nykøbing-Falster.
De øvrige nuværende regioner – Region Syddan-
mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland
– fastholdes. Det er regioner, hvor der ikke på
samme måde som på Sjælland er behov for at
tegne nye regionsgrænser for at sikre en bedre
fordeling af ressourcer. Det betyder ikke, at der
ikke er udfordringer med fordelingen af ressourcer
i de tre regioner, fx fordelingen af læger. Men det
er udfordringer, som kan løses med en række andre
tiltag i reformen end nye regionsgrænser, fx øgede
nationale kompetencer, lofter for speciallæger
på universitetssygehuse og målretning af midler
til nære indsatser til områder med størst behov.
De nye regioner skal have ansvaret for sygehuse,
almenmedicinske tilbud og den øvrige praksis-
sektor, fx praktiserende speciallæger, fysioterapeu-
ter m.fl. Derudover overtager de fire regioner
en række sundhedsopgaver, som i dag varetages
af kommunerne. Endelig skal regionerne fortsat
varetage en række øvrige opgaver.
De nye regioner skal ledes af direkte valgte
politikere i regionsrådet, som også gælder i dag.
Antallet af folkevalgte medlemmer i hver af de
fire regionsråd vil afhænge af regionens størrelse.
Region Østdanmark vil som den største region
have 41 medlemmer, mens Region Nordjylland
som den mindste region vil have 25 medlemmer.
I Region Midtjylland og Region Syddanmark vil
der være 31 medlemmer i hvert regionsråd.
De nye regioner etableres med en række for-
pligtelser, som fastlægges af staten. De skal sikre,
at der opretholdes og udvikles sundhedstilbud af
høj kvalitet i hele regionen og have særligt fokus
på landets yderområder. Regionerne forpligtes bl.a.
til at række ud og understøtte kommunerne med
lægehjælp og sikre behandling helt ud i borgerens
eget hjem. Derfor er det vigtigt, at den enkelte
region har adgang til de nødvendige ressourcer
for at kunne løse opgaven. Det sikres dels ved
at lave en mere bæredygtig forvaltningsstruktur,
dels ved bl.a. at give staten en række kompetencer
til at fordele ressourcerne bedre på tværs af landet
(læs mere i tema 3).
Kommunerne skal fortsat varetage de opgaver,
der med fordel kan løses tæt på borgeren og
med tilstrækkelig høj kvalitet. Kommunerne skal
samtidig have nogle bedre muligheder for at løse
deres sundheds- og plejeopgaver. Det handler især
om, at kommunerne skal have bedre adgang til
lægehjælp til deres borgere, fx den ældre borger på
et plejehjem eller en beboer på et botilbud,
for at forebygge forværring af sygdom og undgå
unødige sygehusindlæggelser. Kommunerne får
desuden en markant styrket indflydelse på hele
sundhedsområdet med repræsentation og stemme-
ret i nye sundhedsråd under regionen.
Der flyttes en række sundhedsopgaver fra
kommunerne til regionerne for at løfte den faglige
kvalitet og sikre bedre sammenhæng for patien-
terne. Opgaveflytningen skal også reducere den
kassetænkning, der på nogle områder præger
sundhedsvæsenet, og som kan være en barriere
for, at regioner og kommuner prioriterer indsatser,
der fx kan forebygge sygehusindlæggelser til gavn
for patienterne. Det betyder bl.a., at ansvaret for
akutsygepleje og midlertidige ophold til en gruppe
af borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats
flyttes fra kommuner til regioner. Det samme gør
ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau
og dele af avanceret genoptræning. Derudover
flyttes ansvaret for den patientrettede forebyg-
gelse. Der er dog opgaver inden for områderne,
som nogle kommuner vil kunne varetage driften af
på vegne af regionen (læs mere under initiativ 1.2).
Desuden har regionerne et klart ansvar for den
lægefaglige behandling i hjemmet. Det lægefaglige
ansvar påhviler således regionen, uanset om patien-
ten fx er hjemme, hos egen læge eller opholder
sig på en midlertidig sengeplads eller sygehuset.
De nye opgaver for regionerne skal bidrage til, at
regionerne tager et større og mere samlet ansvar
for behandlingen af borgerne, og regionerne styrker
de udgående funktioner til borgernes hjem og
sikrer mere behandling, omsorg og pleje uden for
sygehusene (læs mere under initiativ 1.6).
Den helt præcise afgrænsning for de enkelte
opgaveflytninger skal nærmere afklares med afsæt
i en faglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen og
i dialog med kommuner og regioner.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0023.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
23
Figur 8
Fire regioner
Regioner
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Østdanmark
Nye regioner
Antal
indbyggere
(mio.)
Andel
indbyggere
(pct.)
Antal
regionsråds-
medlemmer
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Østdanmark
0,6
1,3
1,2
2,8
10 pct.
23 pct.
21 pct.
46 pct.
25
31
31
41
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0024.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
24
17 nye sundhedsråd
– sammenhæng og samarbejde
I dag oplever for mange patienter, at deres forløb
i sundhedsvæsenet ikke hænger godt nok sammen.
Eller at de bliver indlagt på et sygehus, selvom det
kunne være undgået. Der er derfor brug for en ny
politisk organisering, hvor regioner og kommuner
i langt højere grad samarbejder og forpligtes til
i fællesskab at udvikle et sundhedsvæsen, der
hænger sammen, er nært og er til stede dér, hvor
patienterne har brug for det.
Derfor etableres i alt 17 nye sundhedsråd i regio-
nerne, som vil bestå af politisk valgte repræsen-
tanter fra regionsrådet i regionen og af udvalgs-
formænd fra de kommuner, der ligger i sundheds-
rådets geografiske område. Sundhedsrådene er
faste udvalg i regionerne og skal varetage den
umiddelbare forvaltning af regionens opgaver
inden for et afgrænset geografisk område. De
geografiske inddelinger tager afsæt i strukturen
for de 21 akutsygehuse, og der ligger som minimum
ét akutsygehus inden for hvert sundhedsråds
område.
Sundhedsrådene får en række vigtige opgaver
med at opbygge og styrke kapaciteten i de nære
sundhedstilbud og ”vende sygehusene udad”
for at understøtte det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådene skal være centrale drivkrafter
i at skabe bedre sammenhæng mellem behand-
lingen på sygehusene, eget hjem og indsatser
i kommunerne. I sundhedsrådene vil man kunne
indgå aftaler med kommunerne om, at de vare-
tager opgaver tæt på borgerne på vegne af
regionen. Det gælder især i større kommuner,
hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet
i højere grad er til stede.
Sundhedsrådene får også ansvaret for den lokale
planlægning af det almenmedicinske tilbud og
praksissektoren, og sundhedsrådene skal sikre tæt
samarbejde mellem den almene kommunale syge-
pleje og nye hjemmebehandlingsteams i sundheds-
regionerne, så borgerne får mere sammenhæng og
tidligere indsatser. Sundhedsrådene får desuden til
opgave at udmønte målrettede midler til opbygning
af sundhedsvæsenet tæt på patienten og særligt
til de områder, hvor borgerne har størst behov.
Sundhedsrådene skal udarbejde og vedtage en
nærsundhedsplan, som med afsæt i både nationale
og regionale planer skal være en fast ramme for
sundhedsrådenes arbejde.
Sundhedsrådene skal både varetage opgaverne
i forhold til fysiske sygdomme og psykiske
sygdomme, så der sikres større sammenhæng
i organiseringen og tilbuddene til borgerne.
Samtidigt skal regionerne lave en plan for at
integrere psykiatrien organisatorisk med det
samlede sundhedsvæsen, så borgerne oplever
en bedre sammenhæng i behandlingen af fysisk og
psykisk sygdom.
Patienters og pårørendes viden og perspektiver
er centrale for udviklingen af sundhedsvæsenet.
Der vil derfor være et patientinddragelsesudvalg
i hver region, som systematisk skal inddrages og
høres, bl.a. i forbindelse med større politiske planer.
Som følge af de nye sundhedsråd nedlægges
de nuværende sundhedsklynger, og sundheds-
samarbejdsudvalget og arbejdet med sundheds-
aftaler ophører i dets nuværende form.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0025.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
25
Figur 9
17 sundhedsråd
Region Nordjylland
Vendsyssel
Region Nordjylland
Limfjorden
Vendsyssel
Limfjorden
Region Midtjylland
Kronjylland
Region Midtjylland
Horsens
Kronjylland
Aarhus
Horsens
Vestjylland
Aarhus
Midt
Vestjylland
Midt
Region Syddanmark
Fyn
Region Syddanmark
Region Østdanmark
Hovedstaden
Region Østdanmark
Hovedstaden Syd og Vest
Trekantsområdet
Hovedstaden
Fyn
Sydvestjylland
Hovedstaden
Hovedstaden Nord
Syd og Vest
Trekantsområdet
Sønderjylland
Hovedstaden
Nordsjælland
Nord
Sydvestjylland
Nordsjælland
Sjælland og øerne
Sønderjylland
Sjælland og øerne
og Vestsjælland
Midt-
Midt- og Vestsjælland
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0026.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
26
Sundhedsråd
Kommuner
Indbyggertal
(i 1.000)
Antal råds-
medlemmer
Nordjylland
Vendsyssel
Limfjorden
Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn
Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø, Rebild,
Thisted, Mariagerfjord
160
432
9
16
Midtjylland
Kronjylland
Horsens
Aarhus
Vestjylland
Midt
Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs
Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg
Aarhus, Samsø
Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern,
Struer
Viborg, Skive, Silkeborg
230
235
372
287
244
10
10
6
14
9
Syddanmark
Fyn
Trekantsområdet
Sydvestjylland
Sønderjylland
Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Kerteminde,
Ærø, Langeland, Nyborg, Svendborg
Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle
Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund
Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa
466
310
238
225
20
11
12
9
Østdanmark
Hovedstaden
Hovedstaden Syd og Vest
Hovedstaden Nord
Nordsjælland
Østsjælland og øerne
Midt- og Vestsjælland
København, Frederiksberg, Bornholm
Hvidovre, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brøndby,
Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk
Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,
Rødovre, Egedal, Furesø, Rudersdal
Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov,
Halsnæs, Helsingør, Hørsholm
Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Stevns, Faxe, Vordingborg,
Guldborgssund, Lolland
Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred,
Kalundborg, Lejre
806
304
477
332
437
416
9
19
19
17
20
19
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0027.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
27
Figur 10
Forvaltnings-
model
4 regioner
Nordjylland
Midtjylland
Staten
Syddanmark
Østdanmark
17 sundhedsråd
98 kommuner
Initiativ 1.1
Fire nye regioner
Regeringen ønsker en ny organisering af det
regionale sundhedsvæsen. Regeringen vil etablere
fire regioner med et folkevalgt regionsråd, der
erstatter de nuværende fem regioner. Det inde-
bærer, at der etableres en ny region, der dækker
den nuværende Region Sjælland og den nuværende
Region Hovedstaden. Regionen hedder Østdan-
mark. Den nye Region Østdanmark vil få ca.
2,8 mio. indbyggere og blive politisk ledet af et
regionsråd med 41 medlemmer. Regionens hoved-
sæde vil komme til at ligge i Sorø, hvor hovedsædet
for Region Sjælland ligger i dag. Det nuværende
hovedsæde for Region Hovedstaden i Hillerød
vil fortsat kunne danne rammen om en række
regionale opgaver.
Det er helt centralt, at borgere fra hele det
østlige Danmark er repræsenteret politisk i det
nye regionsråd. En gennemgang af de nuværende
regionsrådsmedlemmer tyder generelt ikke på
en underrepræsentation af de tyndere befolkede
områder i regionsrådene – snarere tværtimod.
Derfor lægges der ikke op til ændringer af valg-
modellen. Regeringen vil dog følge udviklingen
tæt og samle op efter det første valg til regions-
rådet og vurdere behovet for eventuelle justeringer
af valgmodellen.
De øvrige regioner svarer til de nuværende Region
Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Region
Syddanmark bliver ledet af et regionsråd med 31
regionsrådsmedlemmer, Region Midtjylland bliver
ledet af et regionsråd med 31 medlemmer, og
Region Nordjylland bliver ledet af et regionsråd
med 25 medlemmer.
Målet med at gå fra fem til fire regioner er at
etablere fire bæredygtige regioner med et bedre
forhold mellem befolkningens behov og adgangen
til ressourcer i den enkelte region. Særligt borgere,
der bor øst for Storebælt, oplever, at ressourcerne
i sundhedsvæsenet er fordelt alt for skævt.
Med etablering af Region Østdanmark bliver der
mulighed for at skabe bedre balance i sundheds-
tilbuddene på hele Sjælland og ørerne. Med ét
samlet arbejdsgiveransvar kan ressourcerne i
hovedstaden i højere grad bidrage til at dække
behovet i den samlede region. Det vil dermed give
mere lige adgang til læger og sundhedstilbud af
høj kvalitet i alle dele af det østlige Danmark, hvor
der i dag er stor forskel.
Regionerne får på sundhedsområdet ansvaret
for sygehusbehandling, almenmedicinske tilbud,
det præhospitale område og praksissektoren
med praktiserende speciallæger, fysioterapeuter,
kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl.
Regionerne får ansvaret for en række nye opgaver,
som overtages fra kommunerne (læs mere under
initiativ 1.6 og 1.7). Regionerne skal desuden fortsat
varetage en række øvrige opgaver uden for sund-
hedsområdet (læs mere under initiativ 1.12).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0028.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
28
Initiativ 1.2
Etablering af 17 nye sundhedsråd
med kommunal deltagelse
De nye regioner får en ny politisk organisering
inden for sundhedsområdet. Formålet er opbygge
stærke sundhedsindsatser tættere på borgerne
og sikre bedre sammenhæng på tværs af sygehuse
og det nære sundhedsvæsen. Organiseringen skal
sikre en større lokal, politisk beslutningskraft,
hvor flere sundhedsbeslutninger træffes tættere
på danskerne, så tilbuddene i højere grad indrettes
efter lokale behov.
Hver region skal som i dag ledes af et regionsråd.
Regionsrådet er det øverste, folkevalgte organ
i regionen med det samlede budget- og bevillings-
ansvar samt ansvar for styring af regionens opga-
ver, processer og indhold. Regionsrådet har det
overordnede ansvar for budgetlægning og fordeling
af ressourcer inden for regionen. Det er derfor
i høj grad regionsrådet, som fx skal sikre bedre
geografisk fordeling af speciallæger på tværs af
stærke og udfordrede sygehuse. Regionsrådet
har også ansvaret for den samlede sundhedsplan-
lægning. Et centralt fokus bliver at omstille mere
behandling til det nære sundhedsvæsen. Regions-
rådet har ansvar for den samlede sygehusplan-
lægning og ansvar for, at behandlingen på alle
regionens sygehuse har en tilstrækkelig høj kvalitet.
Det indebærer også et ansvar for, at patienterne
sikres deres lovfastsatte rettigheder, fx deres
rettigheder inden for kræftområdet og rettigheder
til frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg og
hurtig udredning og behandling.
Regionsrådet får derudover kompetence til at
kunne pålægge de enkelte lokale sundhedsråd
at samarbejde med andre sundhedsråd om
varetagelse af konkrete sygehusopgaver. Det kan
fx være i en situation, hvor et sygehus oplever
ekstraordinære kapacitetsudfordringer, som kræver,
at sygehuse i andre sundhedsråd træder til og
midlertidigt hjælper det pågældende sygehus.
Der etableres som i dag også et forretningsudvalg,
som har det umiddelbare ansvar for de økonomiske
og administrative forhold i regionen. Det sker bl.a.
gennem udarbejdelsen af et forslag til et samlet
årsbudget for hele regionen. Forretningsudvalgets
erklæring skal indhentes om enhver sag, der ved-
rører regionens økonomiske og almindelige admini-
strative forhold. Tilsvarende skal erklæring ind-
hentes i enhver sag, der forelægges regionsrådet.
Forretningsudvalget har desuden en forberedende
rolle i forhold til regionsrådets opgaver. Forret-
ningsudvalget får driftsansvaret for udvalgte
koncernfunktioner, fx byggeri og anlæg, HR, over-
enskomstområdet mv.
Der etableres i alt 17 sundhedsråd i regionerne
bestående af politisk valgte repræsentanter fra
regionsrådet i regionen og af repræsentanter
fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets
geografiske område. Regeringens forslag til ind-
deling af sundhedsråd betyder, at der i de 17
sundhedsråd vil være mellem to og ni kommuner
repræsenteret i hver.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0029.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
29
Sundhedsrådene varetager den
umiddelbare
forvaltning
af regionens opgaver inden for et
afgrænset geografisk område.
Sundhedsrådene
får det umiddelbare ansvar for:
Vende sygehusene udad
Sygehuse
Sundhedsrådene skal varetage driften af syge-
husene. Sundhedsrådets sygehusopgaver vil være
klart defineret inden for de rammer, som er fastlagt
i regionsrådet, og som følger af national regulering.
Et centralt fokus for sundhedsrådet bliver at
omlægge ambulant sygehusaktivitet og opbygge
ny kapacitet i de nære tilbud. Sundhedsrådene skal
rapportere til regionsrådet, hvis der lokalt opstår
kapacitetsudfordringer, som kræver samarbejde
på tværs af sygehuse og sundhedsråd.
Sundhedsrådene skal understøtte, at sygehusene
i højere grad stiller kompetencer til rådighed for
de nære tilbud og tager et ansvar før og efter syge-
husophold i sammenhæng med, at sygehusene får
udvidet behandlingsansvar på 96 timer.
Planlægning af akutsygepleje, sundheds- og
omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams mv.
Sundhedsrådene skal tilrettelægge og planlægge
de opgaver, som overtages fra kommunerne.
Det omfatter bl.a. akutsygepleje, nye sundheds-
og omsorgspladser (for de nuværende kommunale
akutpladser og hovedparten af alle øvrige midler-
tidige pladser), specialiseret rehabilitering og dele
af avanceret genoptræning samt patientrettet
forebyggelse. Nogle kommuner vil kunne varetage
driftsopgaverne på vegne af sundhedsrådet, men
sundhedsrådet kan også oprette egne tilbud.
Sundhedsrådene skal også opbygge nye hjemme-
behandlingsteams, som kan sikre behandling og
monitorering af borgere tæt på eller i eget hjem.
Opgaven skal tilrettelægges i samarbejde med
sygehuset, særligt det præhospitale område,
og kommuner.
Nærsundhedsplan
Sundhedsrådene skal udarbejde og vedtage
en nærsundhedsplan, som med afsæt i både en
national sundhedsplan og regionsrådets sundheds-
planlægning skal danne rammen for sundheds-
rådets arbejde. Planen skal især beskrive imple-
menteringen af omstillingen fra sygehusene
og et styrket sundhedsvæsen tæt på borgerne,
herunder den lokale implementering af det almen-
medicinske sundhedstilbud.
Aftaler om sammenhængende forløb
Sundhedsrådene som motor for forandring
Sundhedsrådene skal være en motor, der skal drive
omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe det
tættere på borgeren. Der afsættes en økonomisk
ramme til de nye sundhedsråd til udbygning af det
nære sundhedsvæsen, bl.a. til flere læger, herunder
med fokus på de områder, hvor behovet er størst.
Sundhedsrådene bliver derfor en motor, der skal
drive omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe
det tættere på borgeren (se også initiativ 1.4).
En central opgave for sundhedsrådene er derfor
udmøntningen af nye midler og omprioriteringer
til indsatser, der understøtter udbygningen af det
nære sundhedsvæsen og samtidigt sikrer en mod-
svarende aflastning af sygehusene.
Sundhedsrådene vil danne rammen for aftaler
mellem regionen og kommunerne i lokalområdet
om sammenhængende patientforløb, bl.a. for ældre
patienter og borgere med kroniske lidelser, som bor
inden for sundhedsrådets område.
Lokalt samarbejde med
kommuner om rekruttering
Sundhedsrådene vil danne rammen for samarbejde
med kommunerne i området om at skabe attraktive
rammer for, at læger, sygeplejersker og andre
sundhedspersoner vil besætte sig i områder med
rekrutteringsudfordringer.
Tværsektorielle fora
Lokal planlægning af almenmedicinske
tilbud og praksissektor
Sundhedsrådene skal planlægge og implementere
det udbyggede almenmedicinske tilbud og bl.a.
omsætte de nye kompetencer på området, som
fx valg af klinikformer. Sundhedsrådene skal stå
for den lokale planlægning af praksissektoren,
som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger,
fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fod-
terapeuter m.fl.
Som følge af de nye sundhedsråd nedlægges de
nuværende sundhedsklynger og sundhedssam-
arbejdsudvalg, og arbejdet med sundhedsaftaler
ophører i dets nuværende form. Regioner og
kommuner skal fortsat sikre gode tværsektorielle
forløb, som kan aftales i regi af sundhedsrådene og
i andre lokale samarbejdsfora, der kan organiseres
lokalt efter behov.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0030.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
30
Fastlæggelse af sundhedsrådets geografiske
afgrænsning og navngivning
Den geografiske inddeling og navngivning af de
17 sundhedsråd fastsættes centralt. Kommuner
og regioner vil få mulighed for at komme med
indsigelser. Der udpeges en opmand, som får til
opgave at lytte til lokale indsigelser om geografisk
inddeling og navngivning, og som derpå udarbejder
et vejledende oplæg med henblik på endelig
stillingtagen fra centralt hold.
Det vil afhænge af en lokal stillingtagen og skal
besluttes i det sundhedsråd, som en kommune
ønsker at deltage i som observatør.
Standsningsret i sundhedsrådene
Kommunernes stemmeret i sundhedsråd
Ethvert af regionsrådets medlemmer i sundheds-
rådet kan udøve en såkaldt standsningsret, som
betyder, at regionrådets medlemmer kan indbringe
en sag fra sundhedsrådet til behandling i regions-
rådet. Der gælder tilsvarende standsningsret i de
faste kommunale udvalg i dag.
Alle kommuner i sundhedsrådets geografiske
område bliver repræsenteret i sundhedsrådet
med en udvalgsformand, der har ansvaret for
sundhed og omsorg i kommunen. Kommunerne
får stemmeret. Det er kommunestørrelsen, der
afgør, om den enkelte kommune har en eller to
stemmer. Kommuner med under 80.000 indbygger
tildeles én stemme, og kommuner over 80.000
indbyggere tildeles to stemmer. De regionale
repræsentanter får en stemme. I alle sundhedsråd
udgør medlemmer fra regionen et flertal, både
i forhold til antal deltagere og antal vægtede
stemmer. Der gives desuden mulighed for, at en
kommune kan deltage som observatør i et andet
sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen
er omfattet af, hvis særlige hensyn taler for det.
Ny model for vederlag i regionerne.
Der indføres en ny model for vederlag i regionerne,
hvor medlemmer af regionsråd, forretningsudvalg
og sundhedsråd modtager et fast vederlag, som
fastlægges centralt inden for den nuværende
ramme til vederlag i regionerne. Regionsråds-
formanden og regionsrådsmedlemmerne vil
få et vederlag svarende til niveauet i dag. Der fast-
lægges et vederlag for sundhedsrådenes formænd,
som størrelsesmæssigt svarer til niveauet for de
vederlag, som kommunale udvalgsformænd modta-
ger i mellemstore kommuner. De øvrige udvalg får
en vederlagspulje, som regionsrådet kan disponere
over.
Figur 11 a
Illustration
af sundheds-
rådenes
økonomiske
delrammer
og opgaver
Forretningsudvalget
har udgifter for
ca. 2 mia. kr.
til regionale
fællesfunktioner
Regionen
Ramme til
sundhedsrådenes
nære indsatser,
ca. 2,6 mia. kr.
Hvert
sundhedsråd
har udgifter for
ca. 8,9 mia. kr.
Sygehusramme,
ca. 6,3 mia. kr.
110 mio. kr. afsat
til nære kommunale
indsatser via
sundhedsrådene
140 mio. kr.
prioriteret indsatser
i det nære, herunder
flere læger i almen-
medicinske tilbud
45 mio. kr. afsat
til mere behandling
i eller tæt på eget
hjem
20 mio. kr. afsat til
patientrettigheder
til behandling
hos praktiserende
speciallæger
Sundhedsråd
A
Sundhedsråd
D
C
B
Indikerer nye midler til sundhedsområdet afsat ifm. sundhedsreform
Anm.: Beløbende i figuren er illustrative og svarer til et gennemsnitligt sundhedsråd.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0031.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
31
Initiativ 1.3
Regioner etableres med forpligtelser
Regeringen vil etablere de nye regioner med en
række forpligtelser for at sikre sundhedstilbud af
høj kvalitet i hele landet. Forpligtelserne fastlægges
af staten. Regionerne skal:
sygehusene, som aftales mellem staten og
regionerne (læs mere i tema 3).
Udvikle og robustgøre sygehusene
i hele landet
Understøtte kvalitetsarbejdet på
tværs af sundhedsvæsenet
Regionerne skal som led i reformen udvikle
sygehusene i hele landet. Den bedre fordeling
af ressourcer og styrkelse af sundhedsvæsenet
generelt skal bidrage til, at regionerne kan styrke
og robustgøre akutsygehusene.
Regionerne skal understøtte en tværgående og
systematisk læring og forbedring af den faglige
kvalitet i sundhedstilbuddene.
Prioritere bedre fysiske rammer for
nye lokale sundhedsindsatser
Sikre lægedækning i hele regionen
Regionerne forpligtes til at sikre god lægedækning
i hele regionens geografiske område. Det skal ske
i overensstemmelse med en ny national model
for geografisk fordeling af læger, så der kommer
flere læger i de områder, hvor de mest syge borgere
bor. Der lægges samtidig op til forhandlinger med
Danske Regioner på kort sigt, som skal sikre et stop
for yderligere ydernumre i områder med relativt
høj kapacitet frem mod 1. juli 2025, hvor den nye
fordeling træder i kraft.
Regionerne forpligtes til at prioritere midler via
sundhedsrådene til bedre fysiske rammer for nye,
lokale sundhedsindsatser i områder, hvor der er
størst behov (læs mere i tema 6).
Udbygge hjemmebehandling
Regionerne forpligtes til at udbygge og understøtte
hjemmebehandling, bl.a. til borgere med kroniske
sygdomme og udsatte og sårbare ældre, i hele
regionens geografiske område i forlængelse af
indgåede aftaler og kvalitetsstandarder (læs mere
i tema 7).
Understøtte de kommunale tilbud inden
for regionens geografiske område
Klare mål for den akutte sundhedsindsats
Regionerne skal sikre fastilknyttet almenmedicinsk
lægehjælp på plejehjem og botilbud, som ligger
inden for regionens geografiske område. Rammer
og krav bliver fastlagt i en national opgavebeskri-
velse om det almenmedicinske tilbud, som regio-
nerne er forpligtet til at følge (læs mere i tema 2).
Som led i en national sundhedsplan aftales
nogle få, klare mål for den akutte sundhedsindsats.
Formålet er at sikre, at patienter oplever ensartet
kvalitet i tilbuddene på tværs af landet
Sikre lægedækning på de mindre sygehuse
Regionen skal vedtage konkrete mål og planer for,
hvordan stærke sygehuse kompetence- og
ledelsesmæssigt understøtter udfordrede sygehuse
med speciallægedækning og etablering af attraktive
uddannelses- og karriereveje. Det understøttes af
individuelt fastsatte lofter for læger på universitets-
Der indføres en ny lovhjemmel, der giver Sundheds-
styrelsen kompetence til at godkende regionernes
praksisplaner for privatpraktiserende speciallæger.
Det understøtter en mere ensartet fordeling og
adgang til praktiserende speciallæger på tværs af
landet (læs mere i tema 3).
Indhente statslig godkendelse af praksisplaner
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0032.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
32
Initiativ 1.4
Ny investeringsmotor for nære indsatser
i sundhedsrådene
Et hovedfokus i reformen er at sikre en ny og stærk
investeringsmotor for den nødvendige oprustning
af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds-
rådene. Sundhedsrådene skal have økonomi og
beslutningskompetence til at skabe flere tilbud
tæt på borgerne.
Regeringen vil derfor foretage en massiv priorite-
ring på samlet 4,3 mia. kr. årligt (i 2030-niveau),
som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre
balance i sundhedsvæsenet. Dele af investeringen
kommer fra en målretning af dele af de ekstra
økonomiske rammer, der afsættes til kommuner
og regioner i takt med, at der bl.a. kommer flere
ældre. Det er det såkaldte demografiløft (læs mere
i tema 9).
Sundhedsrådene skal bidrage til, at de nære
sundhedstilbud prioriteres på tværs af kommune
og region, herunder understøtte målsætning om
mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud
i 2035.
Det skal sikre mere sammenhængende tilbud,
hvor borgerens forløb kommer i centrum, og hvor
der er koordination på tværs. Der skal udvikles
tilbud og indsatser, hvor der ikke skal forhandles
om, hvem der betaler, men hvor fokus er på,
hvad er godt for patienternes rejse gennem
sundhedsvæsenet.
Midlerne udmøntes lokalt af de 17 sundhedsråd.
Disse midler kommer oven i de generelle budge-
trammer til drift af sygehuse, det almenmedicinske
tilbud mv., illustreret i figur 11 b.
Figur 11 b
Regionerne
4,3 mia. kr.
Sundhedsrådene
4,3 mia. kr.
Ny investerings-
motor for
nære indsatser
i sundheds-
rådene
Målretning af regionalt
demografiløft
2,2 mia. kr.
Målrettet nære
indsatser i regionerne,
herunder flere læger
2,4 mia. kr.
Yderligere
midler
1,5 mia. kr.
Fordeling af midler
på baggrund af
patienttyngde og demografi
1,3 mia. kr.
Målrettet nære
indsatser i
kommunerne
1,9 mia. kr.
Målretning af
kommunalt demografiløft
0,6 mia. kr.
Anm.: Beløbene i figuren illustrerer 2030-niveauet. Det demografiske træk opdateres løbende.
Det faktiske tal kan derfor ændres.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0033.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
33
En del af investeringen (1,9 mia. kr. i 2030-niveau)
målrettes den kommunale sundhedsindsats, hvor
der er særligt behov. Sundhedsrådene kan bruge
midlerne til at medfinansiere kommunale sund-
hedsopgaver. Indsatserne kan gælde bredt inden
for de kommunale sundhedsindsatser og dækker
desuden den samlede indsats, som bl.a. kan styrke
kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats i social-
psykiatrien. Hvor der er ønske fra kommunerne
herom, kan der også være tale om indsatser, hvor
regionen bidrager til den kommunale indsats.
Sundhedsrådene kan betinge udmøntningen ved
at opstille konkrete implementeringskrav for kom-
munernes sundhedsindsats. En del af midlerne
anvendes til at omsætte nationale tværgående
kvalitetsstandarder for den kommunale sundheds-
indsats til lokale behov. Fordelingen af investerings-
rammen til kommunale indsatser mellem sundheds-
råd fastlægges statsligt med henblik på at tage
højde for forskelle i demografi og patienttyngde.
Resten af investeringen (2,4 mia. kr. i 2030-niveau)
målrettes nære indsatser i regionerne. Det skal
bl.a. understøtte målsætning om mindst 5.000
læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Regionerne er ansvarlige for at sikre en prioritering
og fordeling af økonomi inden for regionen og
mellem sundhedsrådene. De skal bl.a. tage højde
for, at der fra statslig side vil være fastlagt klare
bindinger på, hvordan bl.a. almenmedicinske læger
skal fordeles, og at der således lokalt er økonomi
til at finansiere de flere læger.
Samtidigt ønsker regeringen, at en større andel
af den fremtidige vækst på sundhedsområdet i
kommende år målrettes det nære sundhedsvæsen.
Der fastsættes derfor lofter for de maksimale
udgifter til sygehusområdet. Regionerne kan
omprioritere midler fra sygehusrammen til det
nære, men ikke omvendt. Det skal understøtte
omstillingen, hvor langt flere opgaver løses uden
for sygehusene tæt på borgerne.
I den omstilling, hvor sygehusene skal vokse mindre
og det nære sundhedsvæsen mere, vil regeringen
have et stærkt øje på, at der ikke er sundheds-
personale, der kommer i klemme. Der vil skulle
løses færre opgaver på sygehusene, men mange
flere i det nære sundhedsvæsen. Der er hermed
ikke tale om, at der bliver behov for færre med-
arbejdere på sundhedsområdet de kommende år.
Men der bliver en ny fordeling af væksten mellem
sygehusene og det nære sundhedsvæsen.
Initiativ 1.5
Fordeling af statens generelle tilskud
(bloktilskuddet) til regionerne
Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud,
som fordeles til hver region efter et opgjort udgifts-
behov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden.
Med sundhedsreformen foreslås sammenlægning af
to regioner, og der foreslås ændringer i opgaverne
for at sikre bedre sammenhæng mellem ressourcer
og bl.a. socioøkonomisk betingede forskelle.
Regionernes fremtidige finansieringsmodel skal
kunne understøtte disse ændringer.
En ny finansieringsmodel for de fire regioner
baseres på en videreførelse af den gældende
finansieringsmodel og tilpasses ændringer i forvalt-
ningsstruktur og opgavefordeling. Med afsæt i en
analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier
gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier
analyseres, udarbejdes oplæg til en ny finansie-
ringsmodel med henblik på, at der kan lovgives
herom forud for tilskudsudmeldingen i foråret
2026.
Grundtilskuddet
Som et element i en ny finansieringsmodel
øges grundtilskuddet på sundhedsområdet til den
enkelte region til fordel for mindre regioner.
Finansieringsordninger
Finansieringsordninger med resultatafhængigt
tilskud til regionernes sundhedsvæsen (nærheds-
finansiering) og kommunal medfinansiering (KMF)
foreslås samtidig nedlagt.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0034.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
34
Initiativ 1.6
En række sundhedsopgaver flyttes
til regionerne fra kommunerne
Regeringen ønsker at styrke behandling tæt på eller
i borgernes hjem. Samtidigt er der en række opga-
ver, hvor mange kommuner i dag har udfordringer
med at sikre borgerne tilbud af tilstrækkelig
høj kvalitet. Fx kan der være udfordringer inden
for de områder, hvor der er behov for et døgn-
dækkende tilbud eller medarbejdere med de rette
faglige kompetencer. Derfor ønsker regeringen at
flytte en række opgaver til regionerne, som i dag
løses i kommunerne.
Det ændrede opgaveansvar svarer til, at ansvaret
for de kommunale akutpladser og hovedparten
af alle øvrige midlertidige pladser flyttes til regio-
nerne. Kommunerne vil fortsat i medfør af service-
loven kunne anvende midlertidige ophold, fx i
forbindelse med aflastningsophold, som ikke er
sundhedsfagligt begrundet.
Den specialiserede rehabilitering og dele
af genoptræning på avanceret niveau
Den akutte, specialiserede sygepleje, der
i dag er en del af den kommunale sygepleje
En flytning af dele af sygeplejen vil give regionerne
mulighed for at flytte specialiserede kompetencer
tættere på borgerne og udvikle det samlede akut-
tilbud, fx døgndækkede udgående teams, som kan
behandle og monitorere borgere tæt på eller i eget
hjem. Det vil også medføre, at den specialiserede
sygepleje kan planlægges og koordineres i tæt
sammenhæng til den præhospitale indsats, fx
lægevagt og paramedicinere. Regionerne får
dermed en bedre mulighed for at prioritere og
styrke indsatser i borgerens eget hjem, som kan
forebygge sygehusindlæggelser.
Der er i dag udfordringer med den faglige bæredyg-
tighed i den kommunale akutsygepleje i forhold til
at sikre døgndækkede tilbud. Derfor vil opgaveflyt-
ningen samtidig understøtte bæredygtigheden i
opgaveløsningen. Opgaveflyttet forudsætter, at
regionerne får en klar forpligtelse til at sparre med
og understøtte den almene kommunale sygepleje
for ældre borgere. Det skal føre til, at flere borgere
får den rette indsats og dermed færre forebyggelige
og unødige indlæggelser.
Rehabilitering på specialiseret niveau vedrører
mindre patientgrupper med komplekse behov,
som kræver en særlig og specialiseret indsats med
de rette faglige kompetencer hos medarbejderne.
Det kan fx være borgere med hjerneskade efter
blodprop, trafikuheld, tumorer, iltmangel m.fl.
Derudover kan der være særlige genoptrænings-
behov hos borgere med sjældne kræftdiagnoser
og kroniske sygdomme i centralnervesystemet og
hos børn og unge.
De særlige genoptræningsindsatser er kendetegnet
ved en opgaveløsning, der kræver et patientgrund-
lag, der overstiger størrelsen på de fleste kommu-
ner, for at sikre en bæredygtig opgaveløsning.
Der skal i den sammenhæng også ses på behovet
for at flytte de mest specialiserede dele af gen-
optræning på avanceret niveau. Opgaveflyttet skal
således styrke kvaliteten for de patienter, der har
behov for mere specialiserede indsatser. Derudover
flyttes finansieringsansvaret for specialiseret
genoptræning fra kommuner til regionerne. Denne
opgave løses allerede i dag af sygehusene, men
finansieres af kommuner.
Patientrettet forebyggelse
Tilbud om midlertidige ophold til den
gruppe borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats, som i dag varetages
på kommunale midlertidige pladser
(regionale sundheds- og omsorgspladser)
Regionerne overtager ansvaret for at tilbyde mid-
lertidige ophold til en større gruppe borgere med
behov for en sundhedsfaglig indsats, som i dag
varetages på kommunale midlertidige pladser.
Dermed skal regionerne råde over og tilbyde
vederlagsfrit ophold på sundheds- og omsorgs-
pladser til borgere, som fx er udskrevet fra
sygehuset, men har behov for en fortsat sundheds-
faglig indsats, og hvor borgeren ikke hensigts-
mæssigt kan modtage indsatsen i eget hjem.
Patientrettet forebyggelse handler om forebyg-
gende og sundhedsfremmende indsatser for
borgere, der lever med én eller flere kroniske
sygdomme. Det kan være borgere med kroniske
sygdomme, der skal have hjælp til at leve med
deres sygdomme i hverdagen for så vidt muligt
at være selvhjulpne og reducere behovet for varig
hjælp og fx mere specialiseret behandling på syge-
huset. Det kan være i form af træningsindsatser,
kostvejledning, kurser i sygdomsmestring og andre
typer af tiltag, der skal forebygge forværring af
sygdom og udvikling af følgesygdomme mv.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0035.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
35
Flytningen af denne opgave sker for at opnå en
større faglig og økonomisk bæredygtighed i fore-
byggelsestilbuddene til mennesker med kronisk
sygdom. Den patientrettede forebyggelse har
sammenhæng til sygehus- og praksissektoren,
fordi den rette indsats til borgerne kan reducere
behovet for sygehusindsats for den store gruppe
af borgere med kronisk sygdom, der vil vokse.
i de kommende år. Det er derfor et vigtigt element
i omstillingen af sundhedsvæsenet og skal bidrage
til at forhindre de såkaldte ”høste-så” problematik-
ker på området.
Det svarer til en samlet opgaveflytning fra
kommuner til regioner på op til 5 mia. kr.
Initiativ 1.7
Bedre kvalitet på regionale sundheds- og
omsorgspladser uden egenbetaling
Regeringen ønsker, at regionerne overtager an-
svaret for at tilbyde midlertidigt ophold til en større
gruppe af borgere med behov for en sundhedsfaglig
indsats, som ikke kræver sygehusindlæggelse,
men ikke hensigtsmæssigt kan tilbydes i eget hjem.
Samtidigt ønsker regeringen af styrke kvaliteten
på disse pladser.
Mange patienter – særligt ældre – oplever i for-
bindelse med at blive udskrevet fra sygehuset at
få tildelt et midlertidigt ophold på en kommunal
midlertidig plads. Variationen i kommunernes tilbud
i form af kapacitet og kompetencer er imidlertid
stor. Det kan betyde, at nogle borgere er indlagt
på sygehuset længere tid end nødvendigt. Samtidig
er der udfordringer med at sikre god nok læge-
dækning på de midlertidige pladser.
I fremtiden skal sundhedsrådene derfor have
ansvaret for at tilbyde ophold på sundheds- og
omsorgspladser til en større gruppe af de borgere,
hvor ansvaret i dag er kommunernes. Opgave-
flytningen omfatter ansvaret for de kommunale
akutpladser og hovedparten af alle øvrige midler-
tidige pladser. Det er patienter, som ikke har behov
for at være indlagt på sygehuset, men som har brug
for en sundhedsindsats, som ikke hensigtsmæssigt
kan tilbydes i eget hjem. Kommunerne skal fortsat
kunne tilbyde fx et ophold til en borger med
demens, hvor formålet er at aflaste den pårørende.
Regionernes sundheds- og omsorgspladser skal
omfattes af krav til kapacitet, udstyr og sundheds-
fagligt indhold for en nærmere fastsat målgruppe.
I forlængelse heraf kan der etableres en særskilt
finansieringsordning, som skal understøtte kommu-
nernes sideløbende ansvar for den gruppe af
borgere, der midlertidigt har ophold på en sund-
heds- og omsorgsplads. Sundheds- og omsorgs-
pladser skal bl.a. understøtte overgangene for
borgere, der udskrives fra sygehuset med fortsat
behov for intensiv pleje eller behandling. Målet er
at sikre, at alle borgere får den indsats, hjælp og
pleje, de har brug for, og oplever sammenhæng
og tryghed i deres forløb og ophold.
Borgerne kan i dag i nogle tilfælde opkræves
betaling for ophold på midlertidige pladser i kom-
munerne, men reglerne er uklare, og borgernes
retsstilling skal forbedres. Sundheds- og omsorgs-
pladser skal være uden egenbetaling og skal derud-
over omfattes af frit valg (læs mere i tema 5).
Som borger skal det være muligt at vælge, om
man ønsker en plads placeret i en anden region
og tættere på familie eller venner eller foretrækker
en plads tæt på eget hjem. Det skal skabe større
tryghed i en ellers meget sårbar livssituation.
Det betyder også, at kommunerne fremadrettet
skal opleve, at en styrket indsats og kapacitet i det
regionale sundhedsvæsen skaber et bedre grundlag
for en succesfuld overgang fra sygehuset til eget
hjem for kommunens borgere. Kommunerne vil
fortsat i medfør af serviceloven kunne anvende
midlertidige ophold, fx i forbindelse med aflast-
ningsophold, som ikke er sundhedsfagligt
begrundet.
Etableringen af sundheds- og omsorgspladser skal
også ses i sammenhæng med, at regeringen foreslår
at flytte ansvaret for den akutte, specialiserede
del af den kommunale sygepleje til regionerne
samt oprettelse af nye hjemmebehandlingsteams.
På den måde har regionerne det sundhedsfaglige
ansvar for mennesker, der har behov for behandling
– uanset om de opholder sig på sygehuset, på
en sengeplads tæt på hjemmet eller derhjemme.
Den nærmere målgruppe og krav til kompetencer,
udstyr og kapacitet i regionernes tilbud skal
nærmere beskrives i et fagligt arbejde i regi af
Sundhedsstyrelsen.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0036.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
36
Initiativ 1.8
Bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik
Regeringen vil sikre, at psykiatrien og somatikken
hænger organisatorisk bedre sammen, så borgerne
får en bedre og sammenhængende behandling.
Mennesker med samtidig psykisk og somatisk
sygdom har nemlig ofte komplicerede forløb, hvor
der er behov for forskellige og samtidige indsatser
fra både psykiatrien og somatikken. Initiativet
skal også sikre, at somatisk sygdom opdages og
behandles mere effektivt hos borgere med psykiske
lidelser, end tilfældet er i dag. Mennesker med
psykiske lidelser har i gennemsnit en øget fore-
komst af somatisk sygdom og også en overdøde-
lighed som følge af somatisk sygdom.
Med regeringens initiativ vil der ske en organi-
satorisk sammenlægning, der skal skabe større
sammenhæng i behandlingen. Denne sammen-
lægning skal ske gennem en aftale med regionerne.
Samtidigt får sundhedsrådene ansvar for behand-
lingstilbuddene for både fysisk og psykisk sygdom
i deres område. Det betyder også bedre betingelser
for, at der kan samarbejdes på tværs af regioner og
kommuner om tilbuddene i et geografisk område.
Den organisatoriske integration af psykiatrien
og somatikken skal ske gradvist i forlængelse
af en aftale med regionerne. Initiativet skal ses
i sammenhæng med regeringens prioritering af
3,2 mia. kr. til et løft af psykiatrien frem mod 2030.
Således vil der fra 2020 til 2030 samlet set blive
afsat 4,3 mia. kr. yderligere årligt til psykiatri-
området.
Initiativ 1.9
Etablering af et nationalt prioriteringsråd
Regeringen vil etablere et nationalt prioriterings-
råd. Det nationale prioriteringsråd skal være et
overordnet organ, som fremmer en tværgående,
transparent og systematisk prioritering i hele sund-
hedsvæsenet i såvel det nære som specialiserede
sundhedsvæsen. Rådet skal således sikre mest
mulig sundhed for pengene og frigøre ressourcer,
der kan anvendes til at fremtidssikre sundheds-
væsenet, bl.a. ved at forholde sig til reduktion
i unødig sygehusaktivitet som led i en omstilling
af sundhedsvæsenet.
Selvom regeringen tilfører midler og investerer
i sundhedsvæsenet, skal der træffes svære prio-
riteringer i sundhedsvæsenet hver dag. Formålet
med et nationalt prioriteringsråd er at sikre mest
mulig sundhed for pengene, men også at de svære
beslutninger, som skal træffes, afspejler fælles
ambitioner og værdier for sundhedsvæsenet.
Prioriteringsrådet skal arbejde ud fra politisk
besluttede principper for prioritering, der afspejler
politiske værdier for sundhedsvæsenet. Det er
desuden afgørende, at rådet sikrer en høj grad
af patientinddragelse for at understøtte at patien-
ternes perspektiver inddrages i udviklingen af sund-
hedsvæsenet. Etableringen af prioriteringsrådet
skal bidrage til en styrket sammenhæng mellem
de eksisterende prioriteringsindsatser med henblik
på at sikre en tydeligere styring, faglig gennem-
sigtighed og fælles prioritering. Et nyt national
prioriteringsråd kan derfor forudsætte tilpasninger
af de nuværende prioriteringsorganer.
Et nationalt prioriteringsråd skal sikre en styret
og sammenhængende prioriteringsindsats på tværs
af hele sundhedsvæsenet samt udarbejdelse af et
større antal vurderinger af såvel eksisterende som
nye behandlingsindsatser for at opnå mest mulig
sundhed for pengene.
Regeringen vil fremlægge et forslag til etablering
af et Nationalt Prioriteringsråd. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet igangsætter i efteråret 2024
et inddragende arbejde med at definere opgaver
og en model for et nationalt prioriteringsråd samt
præcisering af økonomiske implikationer forbundet
med den konkrete model. Herefter vil regeringen
invitere Folketingets partier til fortsat drøftelse
om etableringen af rådet og dets sammensætning
og opgaver.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0037.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
37
Initiativ 1.10
Et stærkt digitalt sundhedsvæsen og Digital Sundhed Danmark
Regeringen vil sikre, at sundhedsvæsenet giver
borgere og medarbejdere i alle dele af landet de
bedste digitale muligheder i kontakten med sund-
hedsvæsenet og i samarbejdet på tværs af sektorer.
Derfor er der behov for bedre koordinering og
prioritering på tværs af sundhedsvæsenet og behov
for at styrke de nationale kompetencer. Sundheds-
aktørerne skal arbejde i fællesskab på en række
områder inden for digitalisering og brugen af ny
teknologi. Fx skal borgere med KOL i hele landet
i fremtiden kunne modtage samme gode behand-
ling i vante omgivelser i eget hjem og være trygge
ved forvisning om, at sundhedspersonalet følger
deres sygdom ved hjælp af hjemmemonitorerings-
teknologi.
Derfor oprettes Digital Sundhed Danmark som en
ny national drifts- og udviklingsorganisation, som
ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab.
Digital Sundhed Danmark skal samle en række
af de fælles digitale løsninger og infrastrukturer,
som binder sundhedsvæsenet sammen, men hvor
ansvaret i dag er spredt på mange aktører. Det
gælder bl.a. opgaver, som i dag løses i sundhed.dk,
MedCom, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., og fælles
nationale opgaver, som i dag løses af regionerne.
Der lægges op til, at organisationen over tid kan
udbygges med andre opgaver, og der igangsættes
derfor en køreplan for at afklare og analysere for-
udsætningerne for udvidelser af Digital Sundhed
Danmark med yderligere opgaver i tæt samarbejde
med kommuner og regioner.
Med Digital Sundhed Danmark og målrettede
investeringer skabes en stærkere infrastruktur
til datadeling, som skal give både borgere og
medarbejdere let adgang til relevante sundheds-
oplysninger. Det skal bl.a. gøre det lettere for
sundhedspersonalet at samarbejde om borgerne
i sammenhængende behandlingsforløb, og det
skal gøre det mere trygt for den enkelte borger,
der ikke skal bære rundt på egen data og gen-
fortælle sin sygehistorie til nye medarbejdere
eller unødigt have foretaget prøver igen. Samtidig
skal infrastrukturen skabe bedre forudsætninger
for forskning og udvikling af nye behandlings-
former. Digitaliserings- og dataområdet bliver
desuden omfattet af national strategi for området
og en national planlægningskompetence, så udvik-
lingen og mulighederne bliver bedre udnyttet og
mere ensartede.
Regeringen foreslår også, at der arbejdes hen i mod
en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet,
så lægen og sygeplejersken kan få adgang til rele-
vante oplysninger om borgerne i forbindelse med
behandling. Det skal gøre det nemmere for sund-
hedsmedarbejderne at samarbejde om den enkeltes
behandlingsforløb. Finansieringen afsættes som
en del af en ny innovationsramme på 2 mia. kr. til
bl.a. teknologi og digitalisering (læs mere i tema 6).
Initiativ 1.11
Nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Regeringen vil etablere et nationalt center for
sundhedsinnovation, der skal styrke udvikling og
skalering af innovative sundhedsløsninger og
understøtte lokale innovationsindsatser på tværs af
sundhedsvæsenet. Med det nationale innovations-
og kompetencecenter vil regeringen styrke sund-
hedsvæsenets forudsætninger for at udbrede
velafprøvede løsninger, som kan forbedre patient-
behandlingen og frigøre arbejdskraft til bedre
indsatser for patienterne.
Med centret skal sundhedsorganisationer og virk-
somheder opleve sammenhæng og understøttelse
af innovationskraften i sundhedsvæsenet. Centret
får til opgave at skabe overblik, følge og udbrede
strategiske innovationsindsatser på tværs af områ-
det. Det nationale innovationscenter skal rådgive
og understøtte den innovation, der sker lokalt for
at møde brugernes konkrete behov. Hertil skal
centret også vurdere og vise effektive, innovative
løsninger og rådgive om implementering, så gode
løsninger kan blive udbredt i sundhedsvæsenet.
Udbredelsen af effektive nye løsninger vil evt.
i nogle tilfælde kunne understøttes af en styrket
statslig planlægningskompetence. Centrets rolle
skal derudover tænkes sammen med det etablerede
Nævn for Sundhedsapps. Centret skal også under-
støtte sundhedsorganisationer og virksomheder i
deres arbejde med at udvikle og afprøve innovative
løsninger og igangsætte strategiske innovationsind-
satser på tværs af sundhedsområdet. Innovations-
centret etableres som et selvstændigt center,
forankret i Digital Sundhed Danmark, for at sikre
eksekveringskraft og sammenhæng mellem imple-
menteringen af innovative sundhedsløsninger
og digitialiserings- og it-udviklingen (læs mere om
finansieringen i tema 6).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0038.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
38
Initiativ 1.12
Regionernes øvrige opgaver
Regionerne varetager i dag også andre opgaver
end sundhedsområdet. Det skal de også fremover.
Det er opgaver inden for kollektiv trafik, ungdoms-
uddannelser, kultur og miljø samt driftsansvaret for
en række tilbud på det specialiserede socialområde
og på området for specialundervisning. Største-
delen af opgaverne løses bedst på det regionale
niveau.
Regeringen foreslår dog, at opgaver vedrørende
kultur og grænseoverskridende samarbejder flyttes
til kommunalt niveau. Derudover foreslår
regeringen, at en række opgaver knyttet til regio-
nernes regionale udviklingsstrategier og aktiviteter
knyttet hertil bortfalder. Bortfaldet skal ses i lyset
af regeringens opmærksomhed på, at ressourcerne
fokuseres mest hensigtsmæssigt og effektivt.
Bortfaldet bidrager til at finansiere den samlede
reform og et styrket sundhedsvæsen. Placering af
regionernes opgaver vedr. kollektiv trafik afventer
anbefalingerne fra Ekspertudvalg om kollektiv
mobilitet i hele Danmark.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0039.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
39
Myndighed
Udvalgte opgaver på sundheds- og omsorgsområdet
– Fastlæggelse af overordnede rammer for sundhedsvæsenet via lovgivning,
økonomi mv., herunder patientrettigheder.
– Specialeplan for specialiseret sygehusbehandling
– Nationale kvalitetsstandarder og retningslinjer
Opgaver, hvor den statslige kompetence styrkes:
– National sundhedsplan og styrkede statslige kompetencer til øget omstilling
og bedre geografisk fordeling af ressourcer, herunder fordeling af læger
i det almenmedicinske tilbud og praktiserende speciallæger
– Styrket national planlægning og koordinering ift. data og digitalisering
Figur 12
Staten
Ansvar for
udvalgte opgaver
på sundheds-
og omsorgs-
området
Regioner
– Sygehuse, herunder psykiatri og akutberedskab
– Almenmedicinske tilbud og praksissektoren, fx praktiserende speciallæger,
fysio- og ergoterapeuter mm.
Opgaver med styrkede krav til regionen:
– Behandling helt ud i borgeres eget hjem med hjemmebehandlingsteams
– Styrket ansvar for udvikling og samarbejde med det almenmedicinske tilbud
og opfølgning på efterlevelse af nationale krav
– Understøttelse af kommunale sundhedstilbud med specialiserede kompetencer
og lægehjælp
Udvalgte opgaver, som overtages fra kommunerne:
–
–
–
–
Sundheds- og omsorgspladser (tidligere kommunale midlertidige pladser)
Akutsygepleje
Patientrettet forebyggelse
Dele af genoptræning (rehabilitering på specialiseret niveau samt dele
af genoptræning på avanceret niveau)
Ældreplejen, herunder bl.a. helhedspleje, plejehjem, plejeboliger mv.
Almen kommunal sygepleje
Dele af genoptræning
Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme
Sundhedspleje
Børne- og ungetandpleje samt omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje
Let tilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel mv.
Vederlagsfri fysioterapi
Kommuner
–
–
–
–
–
–
–
–
Myndighed
Øvrige regionale opgaver
– Drift af tilbud og institutioner på det specialiserede socialområde
og på specialundervisningsområdet
– Opgaver relateret til kollektiv trafik
– Miljøopgaver, herunder opgaven med jordforurening, samt råstofindvinding på land
– Opgaver på uddannelsesområdet
– Indstillingsret til 20 pct. af socialfondsmidlerne i programperioden 2021-2027
– Åbenhed om privat partistøtte for folketingskandidater og kredsorganisationer
– Kulturområdet
– Grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-programmer
En række opgaver relateret til regionernes udviklingsopgaver, herunder:
Regionale udviklingsstrategier
Udviklingsaktiviteter i relation til de regionale udviklingsstrategier
Indstillingsret til bestyrelsesposter på erhvervsfremmeområdet
Udpegning af medlemmer til overvågningsudvalgene for strukturfondene
og Fonden for Retfærdig Omstilling
– Ret til at fremsætte forslag til landsplanlægning
–
–
–
–
Figur 13
Regioner
Opgaveansvar
på det øvrige
regionale
opgaveområde
Kommuner
Bortfalder
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0040.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
40
Tema 2:
Flere læger
og bedre
fordeling
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0041.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
41
Regeringen vil foretage de grundlæggende
forandringer, der skal til for at styrke det almen-
medicinske tilbud.
Borgernes egen læge er en grundsten i det danske
sundhedsvæsen, og de alment praktiserende læger
løfter i dag en stor og vigtig opgave i sundheds-
væsenet. Det er hos egen læge eller lægeklinik,
man som borger først henvender sig, når man har
et helbredsproblem eller en bekymring. Egen læge
behandler de mest almindelige sygdomme og
udreder og afklarer, om borgeren eksempelvis har
behov for behandling på et sygehus. På den måde
fungerer almen praksis som en indgang og
”gatekeeper” til store dele af sundhedsvæsenet.
Blandt borgerne er der generelt meget stor
tilfredshed med de praktiserende læger.
I de kommende år kommer der mange flere ældre
og sårbare patienter og patienter med én eller flere
kroniske sygdomme. Det er patienter, som i dag
typisk er i kontakt med flere dele af sundheds-
væsenet, og som i mange tilfælde vil have gavn
af, at behandlingen samles og forankres i et almen-
medicinsk tilbud.
Udviklingen i patientsammensætningen udfordrer
allerede i dag det almenmedicinske tilbud. Sund-
hedsstrukturkommissionen vurderer, at den
nuværende måde at organisere det almenmedicin-
ske tilbud på ikke er tilstrækkelig til at sikre den
nødvendige udvikling og tilpasning, hvis det
almenmedicinske tilbud fortsat skal spille en nøgle-
rolle i sundhedsvæsenet. I visse områder af landet
er der også problemer med mangel på læger i det
almenmedicinske tilbud.
I fremtidens sundhedsvæsen skal det almenmedi-
cinske lægetilbud spille en endnu større rolle og
bidrage med mere sammenhæng og kvalitet for den
enkelte. Det skal i højere grad være indgangen til et
nyt og mere nært sundhedsvæsen, som løfter flere
opgaver tæt på borgeren. Det almenmedicinske
tilbud skal derfor styrkes, udvikles og varetage flere
af de opgaver, der i dag løses på sygehusene.
Og en større andel af de samlede sundhedsudgifter
skal investeres i det almenmedicinske tilbud.
Målet er at omstille sundhedsvæsenet, så langt
mere behandling og pleje kommer til at foregå hos
egen læge og tættere på eller i eget hjem. I dag er
det også sådan, at der er færrest læger og generelt
dårligere adgang til sundhedstilbud i de områder
af landet, hvor befolkningens behov for behandling
og pleje er størst. Det skal ændres. Der skal være
en bedre og mere retfærdig fordeling af læger.
Målet er derfor også at sikre, at borgerne får let
og lige adgang til almenmedicinske tilbud af høj
kvalitet. Det gælder uanset, hvor man bor i landet.
Det almenmedicinske tilbud skal have ansvar for
en langt større del af borgernes sygdomsforløb,
så undersøgelse, udredning, kontrol og løbende
opfølgning i højere grad samlet ét sted tæt på
hjemmet og hverdagen. Lægen skal herunder have
en styrket tovholderrolle for de borgere, som har
mest brug for ekstra støtte og hjælp.
Borgere, der har behov for det, skal også være
garanteret en særlig hjælp og støtte af egen læge.
For nogle vil det også omfatte almenmedicinsk
lægehjælp i eget hjem, på plejehjem, sundheds- og
omsorgspladser, midlertidige pladser eller botilbud.
Forandringen kommer ikke af sig selv. Der er brug
for at ændre den måde, vi styrer og udvikler det
almenmedicinske tilbud på. Derfor vil regeringen
tage en række initiativer, som skaber forudsæt-
ninger for den nødvendige opgaveudvikling i det
tilstrækkelige tempo. Regionerne skal have bedre
forudsætninger for at lede udviklingen og fx
benytte andre klinikformer. Fra national side skal
der stilles krav til basale funktioner i alle lægetilbud,
så der sikres let tilgængelighed, høj kvalitet og
faglig udvikling af lægetilbuddene til gavn for bor-
gerne. Og overenskomstmodellen skal nytænkes,
så nye opgaver og ændrede krav kan indoptages
mere smidigt.
Forbedringer kræver samtidig grundlæggende,
at der kommer flere læger til det almenmedicinske
tilbud, og det bliver mere attraktivt at være læge
i de områder, hvor befolkningen har mere brug
for sundhedsvæsenet. Derfor er det regeringens
ambition, at der skal være mindst 5.000 læger,
der arbejder i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Det skal ske ved at uddanne flere læger i almen
medicin og skabe gode og attraktive forhold for
læger i almen medicin i hele landet. Det skal være
attraktivt at være i faget, så flere har lyst til at
arbejde i det almenmedicinske tilbud og forlænge
deres arbejdsliv.
Antallet og fordelingen af læger i det almenmedi-
cinske tilbud skal fastsættes nationalt, så der tages
højde for patienttyngde og patienternes behand-
lingsbehov. Allerede fra 2025 skal der lukkes for
flere læger i områder med god lægedækning, så nye
læger etableres i yderområderne. Og fremadrettet
skal der være en mere rimelig aflønning i forhold
til de opgaver, der løftes af den enkelte læge.
Honorarerne skal differentieres, så læger med en
høj patienttyngde kan have færre patienter uden
at miste indtjening, mens læger med en lavere
patienttyngde skal have flere patienter for at
opretholde den samme indtjening.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0042.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
42
Figur 14
Pct.
45
Fremskrivning af
udviklingen
i læger i almen-
medicinske tilbud
i 2030
0
Anm.: Figuren viser, hvordan
den forventede kapacitets-
udvidelse i det almenmedicin-
ske tilbud (opgjort i antal læge-
kapaciteter) forventes at skulle
fordeles pr. indbygger inden
for akuthospitalernes optage-
områder, hvis der skal opnås
en lige lægefordeling i forhold
til befolkningens behand-
lingsbehov frem mod 2030.
Behandlingsbehovet estimeres
på baggrund af den enkelte
indbyggers køn, alder, kroniske
sygdomme og arbejdsmarkeds-
tilknytning og fremskrives på
baggrund af DST's befolknings-
fremskrivning. Tallene baseres
på en foreløbig fordelings-
model, hvorfor den endelige
fordeling kan afvige fra figuren.
Variation på tværs af kommu-
ner inden for akuthospitalernes
optageområder fremgår ikke
af figuren.
Kilde: Lægeprognosen 2019,
Sundhedsdatastyrrelsen, DST’s
befolkningsfremskrivning og
egne beregninge
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0043.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
43
Initiativ 2.1
Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud
Regeringen vil sikre en mere ligelig fordeling af
læger i det almenmedicinske tilbud på tværs af
landet. Hensigten er, at alle borgere skal have let
og lige adgang til et almenmedicinsk tilbud, uanset
hvor i landet man bor. I dag er det sådan, at der
er færrest læger der, hvor folk er mest syge.
Samtidig skal det almenmedicinske tilbud i langt
højere grad prioritere indsatsen for de mest sårbare
og syge borgere. Derfor skal fordelingen af læge-
kapaciteter ske nationalt, så patienttallet i den
enkelte praksis bliver tilpasset sammensætningen
af patienter og patienternes behandlingsbehov.
Klinikker i områder med mange borgere med stort
behandlingsbehov skal have færre patienter, mens
klinikker med mange raske og ressourcestærke
borgere skal have flere.
Det fastlægges i sundhedsloven, at den overord-
nede fordeling af ydernumre og lægekapaciteter
sker statsligt ud fra en national model, der tager
udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov.
Det skal sikre en mere lige fordeling af læger,
mere tid til patienter med størst behov og en mere
lige fordeling af opgaverne i det almenmedicinske
tilbud. Målet er bl.a., at der i 2030 skal være
ca. 45 pct. flere læger, der arbejder i det almen-
medicinske tilbud på tværs af Lolland, Guldborg-
sund og Vordingborg kommuner. Modellen skal
evalueres i 2028 for at sikre, at der er sket den
ønskedes fordeling af læger med udgangspunkt
i patienternes behandlingsbehov.
Initiativ 2.2
Styrket kapacitet og flere læger i det almenmedicinske tilbud
Regeringen vil udbygge kapaciteten og kompeten-
cerne i det almenmedicinske tilbud. I fremtiden
skal mere behandling foregå i det almenmedicinske
tilbud, og derfor skal kapaciteten og kompeten-
cerne også følge med udviklingen. Det almen-
medicinske tilbud skal være klædt på til opgaven,
og ressourcerne skal udnyttes bedst muligt.
I dag er der svarende til ca. 3.500 fuldtidslæger
i det almenmedicinske tilbud. Det er regeringens
mål, at der på tværs af landet skal være mindst
5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Det vil medføre en stigning på 1.500 læger sam-
menlignet med i dag. Af den årsag skal en større
andel af de samlede sundhedsudgifter bruges
i det almenmedicinske tilbud. Det bliver en central
opgave for sundhedsrådene at udvikle de nære
sundhedstilbud og realisere ambitionen om mindst
5.000 læger i det almenmedicinske tilbud 2035.
Med sundhedsudspillet tager regeringen en række
konkrete initiativer, der skal understøtte sundheds-
rådenes arbejde med at udvikle og styrke de
nære tilbud, herunder i det almenmedicinske tilbud.
Regeringen vil samtidig sikre de økonomiske
rammer for at realisere ambitionen om mindst
5.000 læger i det almenmedicinske tilbud 2035.
Regeringen vil bl.a. prioritere 2,4 mia. kr. årligt
indfaset frem mod 2030 til udvikling af de nære
og almenmedicinske tilbud.
Antallet skal stige i takt med, at opgaver omstilles
til og løses af det almenmedicinske tilbud, og flere
læger kommer til, bl.a. fordi der uddannes flere
speciallæger i almen medicin. Der vil i den kom-
mende dimensioneringsplan blive taget højde for,
at der er den tilstrækkelige dimensionering af
speciallægeuddannelsen i almen medicin, således
at antallet hæves for at understøtte målet om
mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud
i 2035.
Regeringen vil følge udviklingen i antallet af læger
i det almenmedicinske tilbud tæt for at sikre at
målsætningen indfries. De flere læger i det almen-
medicinske tilbud vil også betyde, at borgere, som
i dag bor i områder med lægemangel og mange
læger med lukket for nye patienter, får bedre
mulighed for frit at vælge deres egen læge.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0044.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
44
Initiativ 2.3
Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning
Regeringen vil på kort sigt tilgodese de områder,
hvor der er udfordringer med lægemangel og flere
syge borgere med større behandlingsbehov, så der
kommer forbedringer allerede i de kommende år.
Derfor skal det være mere attraktivt at være læge
i områderne. Regeringen afsætter derfor midler
til regionerne i 2025 og 2026, som skal kunne
understøtte almenmedicinske tilbud i yderområder,
som varetager mange patienter med stort
behandlingsbehov.
Formålet er i overgangsperioden 2025 og 2026
at understøtte prioritering af det almenmedicinske
tilbud og flere lægekapaciteter i områder med
lægemangel og med mange behandlingskrævende
patienter. Midlerne skal understøtte, at kapaciteten
udvides enten med regionsklinikker, udbuds-
klinikker eller praktiserende læger i områder med
lægemangel samtidig med, at eksisterende tilbud
fastholdes. Midlerne afsættes midlertidigt frem til,
at en ny honorarstruktur træder i kraft i 2027, der
indebærer en omfordeling af honorarer til fordel for
læger/kliniker med mange behandlingskrævende
patienter.
Initiativ 2.4
Flere og nye klinikformer
Regeringen vil gøre det muligt for regionenerne
at sammensætte det almenmedicinske tilbud ud fra
lokale forhold og behov ved at benytte forskellige
klinikformer og leverandører. Regeringen skaber
hermed også bedre mulighed for at udvikle klinik-
former, hvor tilbuddene er tilpasset særlige patient-
grupper og giver lettere adgang til et almenmedi-
cinsk tilbud og flere valgmuligheder for borgerne.
Det skal samtidig styrke myndighedens mulighed
for sikre lægedækning i områder, hvor det er svært
at tiltrække speciallæger i almen medicin i tradi-
tionelle klinikformer. Det styrker også rekrutterings-
mulighederne og giver mulighed for flere ansæt-
telsesformer for læger i det almenmedicinske
tilbud, som ikke ønsker at eje en klinik selv.
Med muligheden fjernes de nuværende lovgiv-
ningsmæssige barrierer for at bruge andre perma-
nente klinikformer end de alment praktiserende
læger. Det betyder en ophævelse af de praktise-
rende lægers nuværende de facto monopol på
at levere almenmedicinske ydelser.
Initiativ 2.5
Flere læger i det almenmedicinske tilbud
i yderområderne
Regeringen vil sikre flere læger i det almenmedi-
cinske tilbud til yderområderne, også på kort sigt.
Af den årsag vil regeringen gøre det mere attraktivt
at være uddannelseslæge i områder med læge-
mangel. Uddannelseslæger udgør en væsentlig
kapacitet i det almenmedicinske tilbud, og derfor
kan flere uddannelseslæger i yderområderne være
med til at afhjælpe udfordringerne med læge-
dækning. Gennem konkrete, økonomiske incita-
menter vil regeringen fremme, at lægerne vælger
uddannelsesstillinger i almenmedicinske tilbud
i områder med lægemangel.
Regeringen vil også gøre det mere attraktivt for
læger, der er på vej på pension, at blive længere
i det almenmedicinske tilbud. Her skal ansættelses-
formerne eksempelvis være mere fleksible, særligt
i yderområder.
Speciallæger i almen medicin er en eftertragtet
ressource i hele sundhedsvæsenet. Derfor vil
regeringen aftale med regionerne, at sygehusene
ikke optager en uforholdsmæssigt stor andel af
speciallægerne i 2025 og 2026. Formålet er at
sikre, at de kommende års mange læger med
speciale i almen medicin får ansættelse i almen-
medicinske tilbud.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0045.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
45
Initiativ 2.6
Mere tid og hjælp til de mest sårbare patienter
Regeringen vil sikre, at ældre medicinske patienter
og borgere med langvarige psykiske og/eller fysiske
sygdomme får let adgang til almenmedicinsk læge-
hjælp, når borgerne har brug for det. Derfor skal
det almenmedicinske tilbud varetage behandling
og fungere som tovholder for patienterne i eller tæt
på eget hjem for at skabe mere sammenhængende
behandling og forebygge indlæggelser. Særligt
sårbare borgere skal have den nødvendige hjælp
og støtte, så de ikke genindlægges i de tilfælde,
hvor det kunne være undgået. Regionerne skal
derfor sikre fasttilknyttet almenmedicinsk læge-
hjælp på plejehjem, regionale sundheds- og
omsorgspladser og botilbud i tæt sammenhæng
med øvrige sundheds- eller plejeindsatser. På den
måde vil der være lægehjælp at hente de steder,
hvor borgerens egen læge ikke alene kan dække
borgerens behov for sygebesøg. Det skal samtidig
styrke kvaliteten, at personalet løbende kan få
råd og sparring.
Regeringen vil også sikre, at det almenmedicinske
lægetilbud – som en del af basiskravene til det
almenmedicinske tilbud – varetager en særlig
tovholderfunktion i forhold til de mest sårbare
borgere, så de oplever den nødvendige tætte
opfølgning og indsats, både hos deres egen læge
og de øvrige indsatser, som lægen koordinerer
med. Det skal gøre en forskel for patienter, der
enten generelt eller i en periode har behov for
hjælp og støtte.
Initiativ 2.7
Ny honorarstruktur for de alment
praktiserende læger
Regeringen vil skabe sammenhæng mellem læger-
nes honorar og borgernes sundhedstilstand og
behandlingsbehov. Læger, der behandler de mest
syge borgere, skal have færre patienter og mere
i honorar pr. patient end de læger, der behandler de
mindst syge. Der skal være en mere ligelig fordeling
af opgaver blandt de alment praktiserende læger.
Samtidig vil regeringen styrke det tværfaglige
samarbejde og samarbejdet mellem det
almenmedicinske tilbud og det øvrige sundheds-
væsen. Der skal derfor udvikles en ny honorar-
struktur for de alment praktiserende læger, som
skal træde i kraft i 2027. En forenklet honorar-
struktur skal også sikre, at ændrede eller nye
opgaver ikke forsinkes af detaljerede forhandlinger
om økonomi, og at forbedret produktivitet gennem
udvikling i sektoren kommer hele sundheds-
væsenet til gavn.
Initiativ 2.8
Nationalt fastsat opgavebeskrivelse
for almen medicin
Regeringen vil sikre, at det almenmedicinske tilbud
afspejler de aktuelle behov i sundhedsvæsenet og
sikre ensartet, høj kvalitet i tilbuddet. Fremtidige
opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud skal
derfor fastlægges af en national sundhedsmyndig-
hed og hvile på et fagligt grundlag med inddragelse
af relevante faglige selskaber og aktører. Ambitio-
nen er at gøre det klart, hvad det samlede almen-
medicinske tilbud skal levere ved at fastlægge en
faglig beskrivelse af funktioner, opgaver, kompe-
tencer samt længere åbningstider og tilgængelighed
i det almenmedicinske tilbud og af samarbejdet
med det øvrige sundhedsvæsen. Som en del af
opgavebeskrivelsen vil der blive fastlagt en basis-
funktion med beskrivelse af funktioner, opgaver,
kompetencer, tilgængelighed og samarbejde, som
alle almenmedicinske klinikker som udgangspunkt
skal leve op til. Opgavebeskrivelsen skal samtidig
fastlægge og gøre det tydeligt, hvordan sygehuse
og specialister skal understøtte det almenmedicin-
ske tilbud. Der skal tilstræbes en balance mellem
kravene og det almenmedicinske tilbuds kapacitet,
ressourcer og kompetencer, når den nationale
myndighed fx vil flytte en opgave fra sygehus til
det almenmedicinske tilbud.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0046.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
46
Initiativ 2.9
Ny aftalemodel for alment praktiserende læger
Regeringen tager initiativ til, at en smallere central
rammeaftale skal erstatte Overenskomsten om
almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår
for de alment praktiserende læger med afsæt
i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse.
Aftalesystemet skal være mere smidigt og styrbart.
Samtidig skal et aftalebaseret grundlag, som
fastlægger vilkårene for de praktiserende læger,
bevares.
Initiativ 2.10
Styrket grundlag for samarbejde og udvikling
af det almenmedicinske tilbud
Regeringen vil give regionerne en styrket kom-
petence til at lede og samarbejde om den faglige
udvikling af de det almenmedicinske tilbud. Sam-
tidigt skal regionens politiske og ledelsesmæssige
opmærksomhed i højere grad rettes mod udvikling
af det almenmedicinske tilbud. Regionerne skal
have et styrket lovmæssigt grundlag for at kunne
stille krav til samarbejdet med det almenmedicinske
tilbud og planlægge og tilrettelægge tilbuddet.
Det skal bl.a. ske i regi af sundhedsrådene, som
skal kunne sætte retning, lede og understøtte det
almenmedicinske tilbud i den faglige udvikling
og i samspil med det øvrige sundhedsvæsen.
Regionen skal endvidere have bedre mulighed
for at følge op på det almenmedicinske tilbuds
efterlevelse af nationalt fastlagte krav og
sanktionere de klinikker, der ikke overholder
disse krav.
Der skal etableres et nyt tvistløsningssystem, hvis
der er uenighed mellem myndigheden og en klinik
om en sanktion.
Regeringen vil også i højere grad sikre grundlaget
for løbende videns- og erfaringsopsamling og kvali-
tetsudvikling i det almenmedicinske tilbud. Der skal
være indsigt i og adgang til data og information om
aktiviteten og kvaliteten i det almenmedicinske
tilbud – også for regionen med ansvar for tilbuddet.
Det skal samtidig skabe et endnu bedre grundlag
for at udvikle og følge opgaveløsningen i det
almenmedicinske tilbud. Det betyder bl.a., at
igangværende tiltag om kvalitetsarbejde vil blive
udbredt og gælde alle lægeklinikker, uanset
organisationsform.
Initiativ 2.11
Begrænsning af antal ydernumre
ejet af én læge
Regeringen vil begrænse antallet af ydernumre,
som kan ejes af én læge i det almenmedicinske
tilbud, fra de nuværende seks til tre, så sundheds-
koncerner ikke overtager kontrollen med yder-
numre.
Derudover vil regeringen give regionerne styrket
kontrol med salg af ydernumre. Det gøres ved at
indføre krav om, at en speciallæge i almen medicin
ved køb af et ydernummer forhåndsgodkendes
af sundhedsmyndigheden ud fra en vurdering af,
om det kan sandsynliggøres, at lægen vil efterleve
gældende krav og regler, fx krav om at have
praksisdrift som hovedbeskæftigelse.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0047.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
47
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0048.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
48
Tema 3:
Sundhedsvæsenet
skal styrkes dér,
hvor behovet er
størst
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0049.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
49
Regeringen vil sikre, at ressourcerne i sundheds-
væsenet bliver bedre fordelt. Målet er at gøre det
attraktivt for læger, sygeplejersker, bioanalytikere,
social- og sundhedshjælpere, social- og sundheds-
assistenter og alle andre centrale faggrupper at
arbejde i sundhedsvæsenet i hele landet. Det
gælder både på sygehuse og i de nære
sundhedstilbud.
Der skal skabes en bedre fordeling af ressourcerne
i sundhedsvæsenet på tværs af landet og på tværs
af det almene og specialiserede sundhedsvæsen.
Det kræver en prioritering af de områder og de
landsdele, hvor behovet for medarbejdere, viden
og uddannelse vokser i fremtiden.
Centrale nye redskaber er en national sundheds-
plan og nationale retningslinjer, der skal under-
støttes af individuelt fastsatte lofter på antallet
af speciallæger på landets universitetshospitaler,
så de faglige miljøer og bæredygtigheden på de
mindre sygehuse kan vokse. Stærke faglige miljøer
er afgørende for at kunne tiltrække personale på de
mindre sygehuse. Det kan blandt andet opbygges
gennem tætte og forpligtende samarbejder mellem
store og mindre sygehuse fx i form af partner-
hospitaler og fælles ledelse. Målet er at skabe
mere attraktive arbejdspladser og fagligt attraktive
karriereveje for sundhedspersonalet. Det skal
også ses i sammenhæng med opfølgningen på
Robusthedskommissionens anbefalinger om
tilstrækkeligt sundheds- og plejepersonale.
Dygtige sundhedsmedarbejdere er helt afgørende
for et velfungerende sundhedsvæsen. Regeringen
vil derfor uddanne flere læger i de dele af landet,
hvor behovet for læger er størst. Det starter alle-
rede på medicinuddannelsen, hvor der fremad-
rettet skal uddannes flere læger i Aalborg, Køge og
Esbjerg – i alt øges medicinstudiet med 140 pladser
fordelt med hhv. 70 pladser i Aalborg, 50 pladser
i Esbjerg og 20 pladser i Køge. Regeringen vil
også sikre, at der uddannes flere speciallæger i
bl.a. almen medicin. Ligeledes skal en større del
af uddannelsesforløbene på den lægelige videre-
uddannelse placeres udenfor de større byer.
Kompetencer skal også følge med behovet og
udviklingen – fremtidens læger skal have tilstræk-
kelig faglig bredde og generalistkompetencer.
Sundhedsfaglig forskning er med til at forbedre
vores sundhedsvæsen og kan bidrage til et stærkt
og nært sundhedsvæsen. Det er derfor regeringens
ambition, at forskning i det almene sundhedsvæsen
skal styrkes eksempelvis ved, at flere Ph.d.-forløb
fokuserer på det nære sundhedsvæsen og almen-
medicinske problemstillinger.
En bedre fordeling af ressourcerne i sundheds-
væsenet sker også med styrkelsen af det almen-
medicinske tilbud i hele landet (læs mere i tema 2)
og med en ny fordeling af de økonomiske ressour-
cer i sundhedsvæsenet, der tager mere højde for
behandlingsbehovet i befolkningen og udviklingen
af sundhedsvæsenet tæt på patienten (læs mere
i tema 1).
Region Hovedstaden
32
26
27
24
22
0
10
20
30
40
Figur 15
Speciallæger
pr. indbygger,
fordelt på region
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Sjælland
Speciallæger
pr. 10.000 indbyggere
Anm.: Antallet af borgere vedrører bopælsregion, mens antal sundhedspersonale
vedrører arbejdsstedsregionen. Opgørelsen tager udgangspunkt i lægernes arbejdssted.
Branchen speciallæger er defineret ud fra den virksomhed, lægen er beskæftiget i.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019, Lægeprognose 2021-2045: Udbuddet af læger og
speciallæger, og bevægelsesregistret.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0050.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
50
Indeks (2007=100)
Figur 16
140
120
100
80
60
40
20
0
2008
Sygehuse
Praksissektor
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
År
Udvikling
i udgifter
til sygehuse
og praksis-
sektoren
Anm.: Udgifter til sygehuse findes på følgende funktioner i regionernes kontoplan: 1.10.01, 1.10.02,
1.20.16-1.20.25, 1.20.30, 1.60.40, 1.50.33-1.50.35. Udgifter til praksissektor findes på følgende
funktioner i regionernes kontoplan: 1.20.10-1.20.15.
Kilde: Danmarks Statistik (REGR31).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0051.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
51
Initiativ 3.1
National sundhedsplan med strategisk retning
for udviklingen af sundhedsvæsenet
Regeringen vil udarbejde en national sundhedsplan,
der sætter strategisk retning for sundhedsvæsenet
i hele landet for en kommende længere årrække.
Planen skal give en klar opgavefordeling, tydelig-
gøre krav til sundhedsvæsenets aktører og under-
støtte en bedre fordeling af ressourcer og styrket
kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet.
Den nationale sundhedsplan består af to dele:
– Én med fokus på sundheden i hele landet
eksempelvis bedre geografisk fordeling af
ressourcerne i sundhedsvæsenet.
– Én med fokus på at styrke det almene sundheds-
væsen og omstilling af aktivitet fra sygehusene
til sundhedsvæsenet tæt på borgerne.
Sundhedsstyrelsens planlægning af de specialise-
rede sygehusfunktioner (den såkaldte speciale-
planlægning) er fortsat et centralt planlægnings-
værktøj. Den strategiske retning i den nationale
sundhedsplan skal samtidig sætte retningen for
regeringens allerede igangsatte revision af den
nationale specialeplan.
Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til
en national sundhedsplan. Planen aftales herefter
mellem stat, regioner og kommuner, så der sikres
en fælles retning for udvikling af sundhedsvæsenet.
Det forudsættes, at en national sundhedsplan
skal sætte den overordnede retning for sundheds-
væsenets udvikling og gælde for en 8 til 10-årig
periode med fast opdatering fx hvert fjerde år.
Den nationale sundhedsplan skal omsættes til
lokale løsninger for et stærkere sundhedsvæsen
tæt på borgerne. Det skal ske gennem nærsund-
hedsplaner i sundhedsrådene (læs mere i tema 1).
Initiativ 3.2
Bedre fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger
Regeringen vil indføre nationale retningslinjer for
regionernes planlægning af praktiserende special-
lægehjælp. Det skal afhjælpe den ulige fordeling
af praktiserende speciallæger på tværs af landet
og give mere ensartet adgang til praktiserende
speciallæger på tværs af landet og en samlet bedre
kapacitetsudnyttelse.
Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for
regionernes planlægning af speciallægehjælp.
Retningslinjerne skal blandt andet forholde sig til,
om en behandling løses bedst af en praktiserende
speciallæge eller i det almenmedicinske tilbud
med støtte fra en specialist. Retningslinjerne
skal også beskrive, hvor mange praktiserende
speciallæger der forventes at være behov for
i et geografisk område, og hvornår alternativer
til fuldtidsydernumre, som bl.a. satellitpraksis og
ydernumre på licens, er mest relevant.
Sundhedsstyrelsen får en ny kompetence til at
godkende regionernes praksisplaner for praktise-
rende speciallæger.
Initiativet vil tage en årrække at udvikle og imple-
mentere fuldt ud. Initiativet skal ses i sammen-
hæng med indførelse af en ny patientrettighed,
så borgere, der har modtaget en henvisning til en
speciallægepraksis, får ret til hurtig adgang til
praktiserende speciallæge, uanset hvor man bor
(læs mere i tema 5).
Initiativ 3.3
National aftale om lofter for antal speciallægestillinger
på landets universitetshospitaler
Regeringen vil tage initiativ til, at der laves en
national aftale om lofter for antallet af speciallæge-
stillinger på landets universitetshospitaler. Lofter
skal understøtte, at universitetssygehusene ikke
optager en uforholdsmæssig stor andel af lægerne,
og at flere sygehuslæger søger mod de sygehuse,
hvor det i dag er svært at rekruttere læger, og hvor
behovet for læger er størst. Det skal være attraktivt
at være læge på sygehusene i hele landet.
Loftet for antallet af speciallægestillinger på univer-
sitetshospitalerne skal være individuelt fastsat pr.
hospital, så der kan tages hensyn til en balanceret
og holdbar omfordeling af ressourcerne ift. lokale
behov. Samtidig skal loftet understøtte en bedre
fordeling af speciallæger på tværs af landet. Fx
var der i 2019 3,2 speciallæger pr 1.000 personer
i Region Hovedstaden, mens der i Region Sjælland
var 2,2 speciallæger pr. 1.000 personer.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0052.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
52
Initiativ 3.4
Flere karriereveje for lægerne
Regeringen ønsker at skabe nye karriereveje for
lægerne, hvor almene kompetencer og nærhed til
patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet og
gennem karrieren, så flere læger vælger stillinger i
de nære sundhedstilbud og uden for de store byer.
Karriereveje skal ses i sammenhæng med de øvrige
initiativer vedrørende bl.a. lægeuddannelsen og
lofter over antallet af speciallæger på landets
universitetshospitaler. Udviklingen af disse karrie-
reveje skal ske i samarbejde mellem relevante
parter nationalt, regionalt og fagligt.
Initiativ 3.5
Flere medicinuddannelsespladser uden for de største byer,
oprettelse af en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg
og forankring af lægeuddannelsen på hele Sjælland
Læger er centrale for et velfungerende sundheds-
væsen, der kan imødekomme befolkningens behov
nu og i fremtiden. For at understøtte et stærkt og
nært sundhedsvæsen vil regeringen derfor sikre,
at der uddannes flere læger i de dele af landet,
hvor behovet for læger er størst. Målet er på lang
sigt at reducere de geografiske forskelle i adgangen
til almenmedicinske tilbud og løse udfordringerne
med at sikre lægedækning uden for de store byer.
Når læger skal finde arbejde, sker det ofte, at
lægerne finder arbejde tæt på det universitet, hvor
de blev uddannet. Der vurderes at være et poten-
tiale i at uddanne læger tæt på de områder, hvor
lægebehovet er størst. Regeringen vil derfor øge
antallet af bachelorpladser på medicinuddannelsen
uden for de største byer med 140 pladser samt
dertilhørende kandidatuddannelsespladser. Konkret
vil regeringen øge antallet af bacheloruddannelses-
pladser i Aalborg med 70. For at sikre, at fremtidens
læger kan tage hele deres medicinuddannelse i
Esbjerg, oprettes en bacheloruddannelse i medicin
i Esbjerg med 50 pladser. Derudover vil regeringen
øge antallet af pladser på medicinuddannelsen
i Køge med 20 bachelorpladser samt igangsætte
initiativer til yderligere at styrke den regionale
forankring af medicinuddannelsen på Sjælland.
Medicinuddannelsen i Køge skal understøtte, at
flere læger på sigt arbejder i hele Østdanmark.
Det gøres bl.a. ved at skabe en bred forankring af
uddannelsen, og at de øvrige sygehuse på Sjælland,
for eksempel i Nykøbing Falster, Slagelse og
Holbæk, tænkes med i udviklingen af den samlede
uddannelse.
Med de nye medicinuddannelsespladser øges
bachelorpladser på medicinuddannelsen samlet
set med i alt ca. 8 pct. For Aalborg betyder det,
at antallet af bachelorpladser forøges med 39 pct.,
og for Køge øges antallet af bachelorpladser med
15 pct. Med den nye bacheloruddannelse i Esbjerg
øges det samlede antal bachelorpladser på
medicinuddannelsen i Region Syddanmark med
15 pct.
De generelle almenmedicinske kompetencer og
nærhed til patienterne skal tælle med større
tyngde på vejen gennem hele karrieren. Derfor
vil regeringen afsøge med universiteterne, om
medicinuddannelsen kan tilpasses, så der på uddan-
nelsen er et større fokus på de almenmedicinske
kompetencer.
Initiativ 3.6
Flere speciallæger inden for almen medicin, børne-
og ungdomspsykiatri og geriatri samt tilpasning af
den lægelige videreuddannelse til fremtidens behov
Dygtige speciallæger er helt afgørende for et
velfungerende sundhedsvæsen. Regeringen vil
derfor skabe rammerne for, at der kan uddannes
flere speciallæger, som kan understøtte et stærkt
og nært sundhedsvæsen i fremtiden.
Konkret ønsker regeringen at øge antallet af
uddannelsesstillinger i almen medicin, psykiatri,
børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri i for-
bindelse med Sundhedsstyrelsens kommende
dimensioneringsplan, som skal gælde fra 2026. Der
vil i forbindelse med dimensioneringsplanen blive
kigget på balancerne i den samlede dimensionering
med henblik på at sikre, at dimensioneringen af
speciallæger svarer til fremtidens behov.
Parallelt sættes der gang i et arbejde med at udvikle
en model til at estimere efterspørgslen efter sund-
hedspersonale. Modellen skal bl.a. bruges i for-
bindelse med kommende dimensioneringer af den
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0053.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
53
lægelige videreuddannelse og skal ses som tillæg til
den nuværende prognose, som primært fremskriver
antallet af læger og speciallæger. Den nye model
vil på sigt også kunne anvendes i forbindelse med
dimensionering af uddannelsen til andre vigtige
faggrupper i sundhedsvæsenet fx sygeplejersker,
tandlæger og tandplejere. Hvilke områder, der står
først for, afhænger af, hvad der kan lade sig gøre
modelteknisk.
Regeringen ønsker, med udgangspunkt i Sundheds-
styrelsens anbefalinger til revisionen af den læge-
faglige videreuddannelse, at tage næste skridt ved
at give anbefalingerne konkret form og realisere
dem i sundhedsvæsenet. Dermed får special-
lægerne gennem deres uddannelse i højere grad
almenmedicinske kompetencer, der kan modsvare
fremtidens behov i sundhedsvæsenet.
For at understøtte at de lægefaglige ressourcer
er dér, hvor befolkningen har det største behov,
skal en større del af uddannelsesforløbene i den
lægelige videreuddannelse placeres uden for de
større byer fx på et mindre sygehus. Den geogra-
fiske placering af videreuddannelsen har nemlig
betydning for efterfølgende arbejdssted. Og flere
uddannelsesforløb på fx mindre sygehuse kan
være med til at skabe nye karriereveje for lægerne.
Sammen med initiativ 3.5 skal initiativerne samlet
set give de rette lægefaglige kompetencer til at
understøtte et stærkt og nært sundhedsvæsen
i fremtiden, hvor læger uddannes og dermed
i højere grad kan rekrutteres uden for de største
universitetsbyer.
Initiativ 3.7
Flere af Ph.d.-forløbene målrettes det primære
sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger
For at styrke det almene sundhedsvæsen vil
regeringen sikre mere forskning i det almene sund-
hedsvæsen, og at andre faggrupper end læger i
højere grad deltager i forskningen. Formålet er at
styrke forskningen på de områder, hvor det danske
sundhedsvæsen er udfordret, og hvor der er behov
for mere viden og nye, bedre løsninger.
I dag forskes væsentligt mere på sygehusområdet
end i det almene sundhedsvæsen, og Ph.d.-
forløbene foregår ofte på universitetshospitalerne.
Ca. 30 pct. af de færdiguddannede læger påbe-
gynder en Ph.d.-uddannelse, og Ph.d.-forløbene
må ses som en væsentlig del af den nuværende
magnet, der tiltrækker medarbejdere til de store
universitetshospitaler, herunder fordi en Ph.d. i
praksis er blevet en nødvendig adgangsbetingelse
for at komme ind på de mest attraktive lægefaglige
hoveduddannelser. Den nuværende forskning i det
almene sundhedsvæsen er spredt ud på en række
forskellige forskningsmiljøer, og kredsen af for-
skningsaktører må betegnes som lille sammenlignet
med gruppen af aktører, der forsker i det specialise-
rede sundhedsvæsen. En ændring i prioriteringen
af sundhedsforskning kan bidrage til omstillingen
af sundhedsvæsenet gennem ny viden og styrke
attraktive karriereveje i det almene sundheds-
væsen.
Regeringen ønsker derfor at indføre måltal for:
– andelen af Ph.d.-stillinger, som er målrettet
det almene sundhedsvæsen, så der tilskyndes
til mere forskning på området.
– andel af Ph.d.-forløbene på sygehusene, som
besættes af andre faggrupper end læger, så
den samlede forskningsaktivitet på sygehusene
fortsat er høj og fordelt ud over flere vigtige
faggrupper.
– andelen af hoveduddannelsesstillinger, der
besættes af læger uden en Ph.d.-grad. Det skal
modvirke, at en Ph.d. er en nødvendig forud-
sætning for at blive ansat i en hoveduddannelses-
stilling. Specialerne psykiatri og almen medicin
undtages for at understøtte mere forskning
på områderne.
Regeringen vil desuden iværksætte en revision af
Sundhedsstyrelsens syv lægeroller, som definerer
de roller og kompetencer, alle læger skal mestre.
Revisionen skal understøtte at fx forskerrollen
ikke får en uforholdsmæssig stor vægt ift. andre
centrale lægeroller.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0054.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
54
Tema 4:
Bedre forløb
for borgere
med kronisk
sygdom
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0055.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
55
Mindst én ud af fem danskere lever med én eller
flere kroniske sygdomme, hvor livslang behandling
er en uundgåelig del af hverdagen. Det er fx KOL,
diabetes, hjertesygdom og slidgigt. I takt med at
vi bliver flere ældre og lever længere, vil livet med
kronisk sygdom blive en livsbetingelse for stadig
flere danskere.
Mennesker, der har en kronisk sygdom, har meget
forskellige sygdomsbilleder og har derfor også
forskellige behov for indsatser og behandling.
De fleste kan heldigvis leve et langt og godt liv,
hvis deres kroniske sygdom er velbehandlet, og
hvor sygdommen lægger få begrænsninger på
hverdagslivet. Andre vil i højere grad være påvirket
af deres sygdom og have svært ved at leve det
liv, de ønsker.
For mennesker med kroniske sygdomme gælder
det, at en tilpasset og rettidig indsats, som fx
kan vedrøre kostvejledning, træning og sygdoms-
forståelse, også har stor betydning for, hvordan
sygdommen udvikler sig på længere sigt. Det er
mere end den medicinske behandling, der har
betydning for borgerens sygdom og liv med
sygdom.
Sundhedsvæsenet skal understøtte borgere med
kroniske sygdomme med de tilbud, som er rele-
vante for dem. Nogle vil have brug for et mere
håndholdt og intensivt forløb og regelmæssig
opfølgning hos eksempelvis egen læge, fysiotera-
peuter eller sygeplejersker, mens andre kan klare
mere selv og skal understøttes i at forvalte deres
egen sundhed og sygdom via fx digitale tilbud
og behovsbestemt opfølgning. Men uanset om man
har brug for meget eller lidt hjælp, så gælder det,
at man skal vide, hvad man har ret til, og hvor man
skal gå hen for at få den nødvendige hjælp og
behandling.
Regeringen foreslår derfor, at der indføres en ret
til en samlet indsats for personer med kronisk
sygdom. Med den nye rettighed vil personer med
kronisk sygdom inden for en given tidsfrist få ret
til en personlig behandlingsplan, der skal sikre
sammenhængende behandling af høj kvalitet,
så sygdommen ikke forværres. Over en årrække
indføres disse såkaldte kronikerpakker, med en
ret til en personlig behandlingsplan, for de største
patientgrupper. Det skal løfte kvaliteten og
indsatserne på tværs af sundhedsvæsenet.
Samtidig er der for store forskelle i den behandling
og de sundhedsindsatser, de tilbydes på tværs
af landet. Det kan ofte være svært at navigere
i sundhedsvæsenet, og man kan føle sig tabt
mellem sygehuse, kommune og egen læge. Derfor
skal sundhedsvæsenet indrettes til i højere grad at
tilgodese sundhedsbehovene for denne voksende
gruppe af borgere. De skal i langt højere grad
modtage en sammenhængende behandling
og opfølgende indsatser, så de undgår, at deres
sygdom forværres, og så følgesygdomme
forebygges.
Regeringen foreslår også at revidere regelsættet
for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpe-
midler. I dag oplever mange desværre, at det er
uklart, om regionen eller kommunen har ansvaret
for at udlevere produkter, som patienten har brug
for, for at kunne leve med sin sygdom.
Desuden vil regeringen udvide og forbedre ord-
ningen med patientansvarlig læge og igangsætte
et eftersyn af reglerne om befordring.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0056.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
56
Personer
Figur 17
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
+100 pct.
Udvikling
i borgere med
kronisk sygdom
og multisygdom
+20 pct.
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Antal borgere med kroniske sygdomme
Antal borgere med multisygdom
Anm.: Opgørelsen inkluderer udvalgte kroniske sygdomme: astma, demens, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL),
leddegigt, osteoporose, type 1-diabetes og type 2-diabetes.
Kilde: Egne beregninger, baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen (Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske
lidelser (RUKS)).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0057.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
57
Initiativ 4.1
Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og
forløb for mennesker med kronisk sygdom
Regeringen vil indføre sygdomsspecifikke kro-
nikerpakker til mennesker med kronisk sygdom.
Kronikerpakker skal udgøre en systematisk ramme
for den behandling, som en borger med kroniske
sygdomme modtager på tværs af sundheds-
væsenet.
Det konkrete forløb og de konkrete indsatser
skal være tilpasset den enkeltes behov, og der
skal stilles forpligtende krav til de indsatser,
der er relevante for den enkelte. For en borger,
der fx er nydiagnosticeret med KOL, vil det bl.a.
betyde, at der bliver fastlagt krav til, hvornår man
bliver indkaldt til opfølgende undersøgelser, og
at regionen tilvejebringer et relevant tilbud om
rygestopkurser eller andre relevante indsatser.
Med kronikerpakkerne får borgere som noget
nyt ret til:
– En personlig behandlingsplan, der tilrettelægges
af egen læge inden for en given tidsfrist i
forlængelse af, at borgeren har fået en diagnose.
– Opstart af behandling og relevante patient-
rettede tilbud inden for en given tidsfrist.
Ved opstart af et pakkeforløb vurderer egen læge
borgernes sundhedstilstand og livssituation, og
på den baggrund beslutter læge og patient i fælles-
skab, hvilke konkrete behandlingsindsatser og
øvrige indsatser, som den enkelte skal modtage
fremadrettet.
Med de nye kronikerpakker skal borgeren have
én indgang for behandlingsforløbet. Ansvaret for
behandling og patientens samlede forløb forankres
hos egen læge. Kronikerpakker skal dog samtidig
indeholde krav til indsatser i form af kostvejledning,
træning, sygdomsmestring, rygestop mv. samt
relevante undersøgelser hos fx praktiserende
speciallæger og andre aktører i praksissektoren
Indsatserne vil være gradueret efter behov med
opdeling af patienter i rød, gul og grøn gruppe
– fra dem, der har brug for omfattende og kom-
pleks hjælp, til dem, der har den bedste hverdag
alene med egenomsorg og evt. digitale tilbud.
Hvis man skal modtage en omfattende behandling
fx en større operation, kan det være vigtigt, at man
er fysisk klar til indgrebet. Det er bl.a. borgere med
kronisk sygdom, der kan have særlig gavn af såkaldt
præ-habilitering og det kan således være relevant,
at overveje disse behov i udviklingen af kroniker-
pakkerne. Det kan også bidrage til at udskyde
behovet for mere specialiseret behandling eller
operation på sygehuset, fx gennem træning.
Regeringen foreslår, at der udarbejdes fem syg-
domsspecifikke kronikerpakker, der indfases over
en årrække startende med KOL i 2027, som er det
tidspunkt, hvor den nye forvaltningsstruktur og
opgaveinddeling i sundhedsvæsenet træder i kraft.
Rækkefølgen for pakker for kronisk sygdom:
– KOL
– Type 2-diabetes
– Hjertesygdomme
– Kroniske lænderyg-smerter
– Kompleks multisygdom
Parallelt med udrulningen af de planlagte kroniker-
pakker tages stilling til nye målgrupper, eksempelvis
patientgrupper med visse kræftformer eller
psykiske lidelser.
For de enkelte pakker vil der ligeledes blive tale
om en gradvis indfasning, hvor ny diagnosticerede
bliver vurderet i forbindelse med diagnosen, mens
øvrige patienter, der tidligere har fået en diagnose,
vurderes løbende ved kontakt med egen læge.
Den faglige ramme for pakkerne skal udvikles med
bred inddragelse af eksperter, patientorganisationer
m.fl.
Regeringen ønsker at følge op på effekten og
efterlevelsen af de rettigheder, som er indeholdt
i kronikerpakkerne. Derfor udvikles en særskilt
monitorering af indsatserne i det almenmedicinske
tilbud og de patientrettede forebyggelsestilbud.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0058.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
58
Initiativ 4.2
Klart ansvar for behandlingsredskaber
og hjælpemidler
Regeringen ønsker, at det skal være let og hurtigt
for borgerne at få behandlingsredskaber, som led
i behandling, eller hjælpemidler, der bl.a. afhjælper
følgerne af en varigt nedsat funktionsevne, som
de har ret til.
Ansvaret for tildeling af behandlingsredskaber
og hjælpemidler opleves dog i praksis ofte som
uklare, og borgeren kan komme i klemme mellem
myndigheder.
Kompressionsprodukter har i de seneste år været
et eksempel på et område, hvor der har været
uenighed mellem kommuner og regioner, da de
kan have både et behandlingsformål og et fore-
byggende/afhjælpende formål. Myndighederne
har derfor været i tvivl om, hvem der i konkrete
situationer har haft ansvar for at udlevere og
finansiere produkterne.
Sundhedsstrukturkommissionen peger på, at der
kan være et potentiale i at fastlægge en national
procedure for, at der inden for udvalgte sygdoms-
områder eller i forhold til specifikke produkter
kan fastsættes et entydigt myndighedsansvar.
Regeringen vil med dette afsæt iværksætte et
arbejde med henblik på at omsætte kommissionens
overvejelser til en konkret udgiftsneutral model,
der kan skabe mere klarhed for borgeren og tyde-
lighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for
at udlevere og finansiere produkterne.
Initiativ 4.3
Sammenhængende patientforløb
med en patientansvarlig læge
Regeringen vil udvikle og forbedre ordningen med
patientansvarlig læge på sygehusene, som oprin-
deligt blev indført i 2016. Ordningen bidrager til
sammenhæng, kvalitet og tryghed. Derfor skal
patienterne have en patientansvarlig læge i de
forløb, hvor det giver mening.
Regeringen ønsker at sætte fornyet fokus på
ordningen og vil derfor invitere de relevante parter
til at indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle
ordningen. Konkret vil regeringen bl.a. styrke
koordineringen mellem den patientansvarlige læge
på sygehusene og tovholderfunktionen i det almen-
medicinske tilbud. Det kan også være relevant at
undersøge mulighederne for at differentiere ord-
ningen mere på baggrund af patienternes behov.
Derudover kan der peges på en række indsats-
områder, herunder 1) at skabe tydelighed om
funktionen som patientansvarlig læge, 2) at opnå
mere viden om, hvilke patienter der i dag ikke
oplever at have en patientansvarlig læge, samt
3) at der på sygehusene sættes organisatorisk og
ledelsesmæssigt fokus på ordningen.
Initiativ 4.4
Eftersyn af befordringsreglerne
i sundhedsloven
Regeringen vil gennemføre et eftersyn af reglerne
om befordring og befordringsgodtgørelse i sund-
hedsloven. Det skal sikre, at reglerne er mere
gennemskuelige og er til gavn for borgere med
størst muligt behov for hjælp til befordring i for-
bindelse med sundhedsydelser.
I dag oplever for mange borgere, at det er uigen-
nemskueligt, om de har ret til befordring eller
godtgørelse. Samtidig bruger regioner og kommu-
ner alt for meget tid på at administrere reglerne.
Befordringsreglerne skal sikre, at det ikke er
befordringen, der hindrer, at sårbare borgere får
den rette hjælp og behandling i sundhedsvæsenet.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0059.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
59
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0060.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
60
Tema 5:
Frit valg og
styrkede patient-
rettigheder
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0061.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
61
Regeringen vil udbygge borgernes patientrettig-
heder og det frie valg i sundhedsvæsenet. Patient-
rettigheder og det frie valg giver borgerne hurtig og
fleksibel adgang til de nødvendige sundhedstilbud
dér, hvor man ønsker det.
I dag er det sådan, at hvis man henvises til udred-
ning og behandling i sygehusvæsenet, så er man
omfattet af retten til hurtig udredning og det
udvidede frie sygehusvalg. Men hvis man henvises
til udredning og behandling hos praktiserende
speciallæger fx gynækolog eller psykiater, så er
man ikke omfattet af den samme ret til, at det skal
gå hurtigt. Regeringen ønsker at stille patienterne
mere ens uanset, om de kommer på sygehus
eller til praktiserende speciallæge for at få deres
udredning og behandling.
Med reformen skal regionerne i fremtiden have
ansvar for regionale sundheds- og omsorgspladser.
Det er sengepladser, som man kan blive henvist
til, hvis man fortsat har brug for sundhedsfaglige
indsatser, men ikke har brug for at være indlagt
på et sygehus (se også tema 1). Ofte vil der være
tale om svækkede og sårbare borgere. Regeringen
vil indføre frit valg til de regionale sundheds- og
omsorgspladser, så borgere kan vælge en plads
tæt på familien i en tid, hvor man er særlig sårbar.
Regeringen vil sikre mere sammenhæng på tværs
af sygehus, sundheds- og omsorgspladser, egen
læge og kommune, og sygehusene skal have en
langt mere udadvendt rolle. Sygehusenes behand-
lingsansvar skal udvides til 96 timer, og flere
patientgrupper skal omfattes (læs mere i tema 7).
Det foreslås også, at den almene sygepleje inte-
greres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere
sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres
forløb. Flere af initiativerne skal også ses i
sammenhæng med initiativet om kronikerpakker,
hvor der indføres nye patientrettigheder.
I dag er der store forskelle på, om borgerne har
mulighed for at vælge et digitalt tilbud frem for
et fysisk tilbud. Fremover skal man i højere grad
kunne blive behandlet hjemme. Det kan fx være,
at man gerne vil deltage i genoptræning virtuelt
eller undgå en fysisk kontrol hos lægen. Regeringen
ønsker, at man fremadrettet skal have mulighed for
at vælge et digitalt tilbud, når det er fagligt relevant
og giver mening for borgeren. Behandlingen kan
dermed tilpasses den enkeltes præmisser. Det vil
også gøre adgangen til sundhedsvæsenet mere
fleksibel.
For at understøtte borgerens ret til digitale sund-
hedstilbud og borgernes andre digitale muligheder
i sundhedsvæsenet er det regeringens vision, at
der skal være en digital fordør, som skal være
borgerens digitale indgang til sundhedsvæsenet.
Borgeren skal let, fleksibelt og overskueligt kunne
tilgå sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne
få afklaring og blive ledt videre til det rette tilbud.
Regeringen vil afklare, hvordan det er muligt at lave
en samlet digital fordør for alle borgere.
Det frie valg styrkes også med andre dele af
reformen. Det gælder særligt styrkelsen af det
almenmedicinske tilbud. I dag har mange praktise-
rende læger lukket for adgang. Det betyder, at der
i nogle områder af landet reelt ikke er mulighed
for, at den enkelte borger kan vælge sin egen læge.
I fremtiden vil bl.a. det øgede antal læger i det
almenmedicinske tilbud give bedre mulighed for,
at man kan vælge den læge, som man ønsker.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0062.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
62
Figur 18
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Sjælland
0
1
1,6
1,9
2
3
1,9
1,9
3,8
Praktiserende
speciallæger
pr. indbygger,
fordelt på region
Anm.: Antallet af borgere vedrører bopælsregion,
mens antal sundhedspersonale vedrører arbejds-
stedsregionen. Opgørelsen tager udgangspunkt
i lægernes arbejdssted. Røntgen- og fertilitets-
klinikker samt alkoholambulatorier er også
omfattet af branchen praktiserende speciallæger.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019, Lægeprognose
2021-2045: Udbuddet af læger og speciallæger, og
bevægelsesregistret.
4
Praktiserende speciallæger
pr. 10.000 indbygger
Der er dobbelt så mange
praktiserende speciallæger
pr. borger i Region Hovedstaden
sammenlignet med de
resterende regioner.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0063.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
63
Figur 19
Borgernes
ønsker til
og brug af
digitale sund-
hedstilbud
78%
af befolkningen
har tillid til offentlige
digitale løsninger
i 2023.
65%
bruger offentlige,
digitale løsninger
min. én gang om ugen
i 2023.
2,9
millioner borgere
har logget ind
på Sundhed.dk
i 2023.
95%
af danskerne
over 15 år, kender
Sundhed.dk
i 2023.
6,3
millioner
downloads af
MinSundhed app
i alt i 2023.
2,5%
millioner
aktive brugere
af MinLæge app
i 2023.
2,3
millioner unikke
digitale sundhedskort
er oprettet på
Sundhedskort app i 2023.
Kilder:
Danmarks Statistik, IT-anvendelse i befolkningen (2023)
Sundhed.dk, Årsrapport 2023
Minlaegeapp.dk
Digitaliseringsstyrelsen, Tal og statistik
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0064.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
64
Initiativ 5.1
Ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæge
De praktiserende speciallæger spiller en vigtig
rolle i sundhedsvæsenet. I mange tilfælde er de
den specialiserede indgang til sundhedsvæsenet,
frem for en henvisning til sygehuset. De praktise-
rende speciallæger er for mange borgere et nært
og specialiseret sundhedstilbud. Flere steder i
landet og inden for nogle specialer er der dog lang
ventetid til behandling hos praktiserende special-
læger. Patienter henvist til speciallægepraksis er
heller ikke omfattet af de samme patientrettigheder
som patienter henvist til sygehusbehandling.
Regeringen vil sikre, at patienter, som er henvist
til praktiserende speciallæge, omfattes af en lov-
fastsat ny patientrettighed, så borgere der
har modtaget en henvisning til en praktiserende
speciallæge, får egentlige rettigheder til udredning
og behandling. Den nærmere model for rettigheden
skal afklares med inddragelse af relevante parter.
Det skal bl.a. afklares, i hvilket omfang adgangen
kan forbedres i yderområder, uden det sker på
bekostning af opretholdelsen af funktioner på
mindre sygehuse, ligesom retten skal ses i sammen-
hæng med tiltaget om bedre fordeling og udnyt-
telse af kapaciteten hos de praktiserende special-
læger.
Initiativ 5.2
Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser
Hvert år bliver mange patienter visiteret til en
akutplads eller midlertidig plads i kommunerne.
Fremover vil regionerne overtage ansvaret for at
stille sundheds- og omsorgspladser til rådighed for
borgere med relevant behov (læs mere i tema 1).
Det vil ske inden for rammerne af sundhedsloven.
Regeringen vil give patienter ret til frit at vælge,
hvor i landet de ønsker at benytte en regional
sundheds- og omsorgsplads, når de er visiteret
hertil. Det skal give mulighed for, at borgerne frit
kan vælge ophold tæt på fx familie og venner
fremfor i bopælskommunen, hvor det skal være i
dag. Initiativet skal betrygge borgere, typisk ældre,
der i forvejen befinder sig i en sårbar livssituation.
Den nye fritvalgsrettighed skal ses i sammenhæng
med, at regionerne i forvejen forvalter borgernes
rettigheder til frit sygehusvalg. De overtager nu
også ansvaret for at tilbyde midlertidige ophold
til en nærmere fastsat gruppe af borgere, som er
udskrevet fra sygehuset, men har sundhedsfaglige
problemstillinger, som gør, at de ikke kan opholde
sig i eget hjem.
Initiativ 5.3
Mere frit valg og sammenhæng mellem
sygepleje og helhedspleje
Regeringen vil integrere den almene sygepleje
i den kommende helhedspleje for ældre borgere,
som implementeres i forbindelse med ældreloven.
Målet er at sikre mere sammenhæng og mere
kontinuitet i indsatsen på tværs af ældreplejen
og sygeplejen.
Mange borgere over folkepensionsalderen vil
både modtage ydelser efter den kommende ældre-
lov og kommunal sygepleje efter sundhedsloven.
Regeringen foreslår at samle dette i helhedsplejen.
I mange kommuner løftes de sygeplejefaglige opga-
ver allerede af medarbejdere, som også udfører
opgaver på ældreområdet fx i form af personlig
pleje. Ved at integrere sygeplejen for ældre borgere
i helhedsplejen sikres det, at sygeplejeindsatser
i højere grad løftes af de faste, tværfaglige teams
fra starten af et forløb, i stedet for at være adskilte.
Dermed vil borgerens frie valg ikke kun omhandle
helhedsplejen efter ældreloven men også favne
sygeplejeydelser. Det betyder, at private leveran-
dører af helhedsplejen også skal kunne løfte de
almene sygeplejeopgaver. Den konkrete model
og ramme herfor skal udvikles i tæt sammenhæng
med de øvrige initiativer til at styrke hjemme-
behandlingen (læs mere i tema 7).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0065.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
65
Initiativ 5.4
Ret til digitale sundhedstilbud
Regeringen vil indføre en ny digital patientrettig-
hed, der skal give de borgere, som kan og vil, ret
til at vælge, om kontakten med sundhedsvæsenet
skal være digital frem for fysisk. Eksempelvis skal
borgere have ret til selv at vælge, om konsultatio-
nen med egen læge og sygehuset skal ske fysisk
eller virtuelt. Retten skal indføres til tilbud, hvor
det giver fagligt mening, og hvor det kan være hen-
sigtsmæssigt for borgeren, at tilbuddet er digitalt.
Initiativet skal ses i lyset af, at flere danskere
allerede benytter digitale sundhedstilbud i dag.
Flere både ønsker og forventer også, at kontakten
med sundhedsvæsenet i langt flere situationer
kan foregå digitalt fremover. I dag er det ofte
den enkelte behandler eller enhed, der afgør,
om borgeren skal have et digitalt tilbud eller ej.
Med den nye digitale patientrettighed skal det
i stedet være op til borgeren selv at vælge, om
vedkommende ønsker en digital frem for en fysisk
kontakt, uanset hvor i landet borgeren bor. Det vil
gøre adgangen til sundhedsvæsenet mere fleksibel.
Borgeren skal også have ret til, at pårørende kan
deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med
familiemedlemmers eller andre nære relationers
sygdom, selvfølgelig kun med samtykke fra
patienten.
Rettigheden skal fastsættes ved lov og sikre, at
borgeren selv får mulighed for at bestemme, hvor-
når et digitalt tilbud fra sundhedsvæsenet er den
rette løsning. Den vil i første omgang omfatte
videokonsultationer med det almenmedicinske
tilbud, digital genoptræning, skærmbesøg fra den
kommunale sygepleje, udvalgte virtuelle kontroller
og opfølgninger på hospitalet og hjemmebehand-
lingstilbud inden for en række kronikerområder.
Rettigheden skal løbende udbredes til andre
områder i takt med den teknologiske udvikling.
Initiativ 5.5
Vision om digital fordør
Regeringen vil afklare, hvordan det danske sund-
hedsvæsen kan få en digital fordør, som skal være
borgerens digitale indgang til sundhedsvæsenet.
Formålet med en digital fordør er, at borgeren
let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå
sundhedsvæsenet digitalt for hurtigt at kunne få
afklaring og blive ledt videre til det rette tilbud.
På den måde skal fordøren altså understøtte
rettigheden til digitale tilbud og borgernes øvrige
digitale muligheder i sundhedsvæsenet.
I dag oplever borgere, at der er mange forskellige
digitale indgange til sundhedsvæsenet. Det er
derfor svært at gennemskue, hvilke muligheder
der er, og hvilken indgang der skal bruges til hvad.
Derudover varierer de digitale indgange til sund-
hedsvæsenet på tværs af landet. En digital fordør
vil altså gøre det nemmere for borgerne at få
adgang til virtuel eller fysisk konsultation,
information og digitale værktøjer til selvhjælp i
sundhedsvæsenet. Ved at understøtte borgernes
mulighed for selvhjælp bidrager fordøren også til at
lette presset på sundhedspersonalet. Der vil dog
fortsat være ikke-digitale alternativer, så borgeren
kan have fysisk kontakt med sundhedsvæsenet.
Det er regeringens vision, at borgeren kan få
let digital adgang til egne sundhedsoplysninger,
søge information om sundhed og sygdom, navigere
rundt i sundhedsvæsenet og få anbefalinger om
apps og digitale løsninger, som kan bruges i bor-
gerens behandlingsforløb. Det er også regeringens
vision, at fordøren kan udvides i takt med den
teknologiske udvikling fx indledende digital
kontakt med borgere og symptomvurdering.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0066.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
66
Tema 6:
Moderne sygehuse,
bedre fysiske
rammer for nye
lokale sundheds-
indsatser og
digitale løsninger
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0067.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
67
Regeringen vil investere i renovering og moder-
nisering af sygehuse og etablere flere og bedre
fysiske rammer for sundhedsindsatser lokalt fx
sundhedshuse. De fysiske rammer for behandlings-
tilbud i nærmiljøet skal være af høj kvalitet, så alle
borgere har adgang til specialiserede og almene
sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet. Det
kræver større investeringer i både bygningsmasse
og indkøb af relevant udstyr og teknologi.
Der er allerede investeret massivt i nybyggeri og
moderniseringer af en række sygehuse. Det gælder
ikke mindst de såkaldte supersygehuse. En del
sygehuse er dog præget af manglende vedlige-
holdelse, og derfor er der brug for investeringer.
Regeringen vil derfor etablere en sundhedsfond på
22 mia. kr., som skal investeres i vedligeholdelse og
modernisering af de sygehuse, der trænger mest,
og sikre et strategisk kvalitetsløft af bygninger
og apparatur på sygehuse i hele landet. Det skal
bidrage til, at alle borgere også i fremtiden har
adgang til sygehusbehandling af høj kvalitet i
moderne bygninger med ny teknologi, og samtidig
gøre det nemmere for sundhedspersonalet at bruge
deres tid på det, der er vigtigt. Regeringen afsætter
samtidig 2 mia. kr. til en teknologiramme, der skal
sikre styrket udbredelse af nye digitale løsninger
og en etablering af en national dataplatform for
sundhedsdata.
Samtidig vil regeringen med 3,5 mia. kr. til bedre
fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
sikre, at flere borgere har et sammenhængende
og trygt behandlings- og rehabiliteringstilbud tæt
på, hvor de bor. Sundhedshuse kan fungere som
samlingspunkt for et bredt udvalg af særligt almene
sundhedstilbud og tilbud på tværs af sundheds-
væsenet og civilsamfundet. De fysiske rammer skal
ikke være ens. Hvilke sundhedstilbud der skal være
lokalt, skal afhænge af de lokale behov og ønsker.
Samlet investeres dermed 27,5 mia. kr. over de
kommende ti år.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0068.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
68
Initiativ 6.1
Sundhedsfonden og innovationsramme: Vedligeholdelse
og modernisering af sygehuse samt styrket udbredelse
af nye digitale løsninger
Alle borgere skal også i fremtiden have adgang
til sygehusbehandling af høj kvalitet i moderne
bygninger med ny teknologi. Derfor vil regeringen
etablere en ny sundhedsfond på i alt 22 mia. kr.
Med en investering på 22 mia. kr. i perioden
2026-2035 vil regeringen sætte ekstra skub
i vedligeholdelse og modernisering af sygehuse
i hele landet. Investeringerne vil ligge ud over
det normale regionale anlægsniveau, der aftales
i økonomiaftalerne med regionerne.
Regeringen foreslår, at der etableres et ekspert-
panel, der kan rådgive regeringen om, hvordan
investeringen kan gøre mest muligt gavn. Ekspert-
panelet kan også komme med forslag til, hvordan
regionerne kan blive endnu bedre til at organisere
arbejdet med at bygge og vedligeholde sygehuse.
Med afsæt i ekspertpanelets anbefalinger skal
regionerne forpligtes på en fælles, national
planlægning og koordination af anlægsområdet.
Den fælles planlægning skal sikre, at investerin-
gerne flugter med de overordnede sigtelinjer
for sundhedsvæsenet, fx ønsket om mere behand-
ling i eller tæt på hjemmet. Samtidig skal investe-
ringen målrettes de sygehuse, der trænger mest.
Sundhedsvæsenet skal også være mere digitalt
tilgængeligt, og der skal være bedre muligheder
for deling af sundhedsdata fx mellem sygehuset
og egen læge. Det er afgørende for at kunne skabe
mere sammenhængende forløb for den enkelte
borger, så både borgere og sundhedspersonale kan
bruge deres tid på det, der er vigtigt. Regeringen
foreslår derfor at investere yderligere 2 mia. kr. i
2026-2035 i styrket udbredelse af nye digitale
løsninger og etablering af en national dataplatform
for sundhedsdata, jf. initiativ 1.10 om et stærkt
digitalt sundhedsvæsen. Midlerne kan udmøntes
gennem Digital Sundhed Danmark og Nationalt
Center for Sundhedsinnovation.
Initiativ 6.2
Bedre fysiske rammer for nye lokale
sundhedsindsatser
Regeringen vil etablere bedre fysiske rammer for
lokale sundhedsindsatser rundt om i hele landet.
Målet er at samle og rykke sundhedstilbud tættere
på borgerne, sikre sammenhæng i behandlings-
forløb, og at flere forløb starter og afsluttes i det
almene sundhedsvæsen tæt på borgerne og ikke
på sygehusene.
Det kan eksempelvis være nye rammer for det
styrkede almenmedicinske tilbud og fremskudte
sygehusfunktioner fx røntgen og blodprøver eller
andre sundheds- og plejeindsatser fx genoptræning
eller patientrettet forebyggelse.
Der kan både være tale om nærhospitaler/sund-
hedshuse, der samler flere funktioner på én eller
flere adresser. Og det kan være både kommunale
og regionale tilbud.
Den konkrete sammensætning af tilbud i sundheds-
husene skal være fleksibel og kunne tilpasses ud fra
lokale ønsker og behov. Det betyder, at de fysiske
rammer tænkes sammen med øvrige sociale-, sund-
heds- eller civilsamfundsindsatser i lokalområdet.
De kan desuden både bestå af en fysisk matrikel
eller som ”murstensløse tilbud” med fx digitale
tilbud eller udgående funktioner. Sundhedshusene
skal sætte rammerne for gode og innovative
løsninger og danne ramme for attraktive arbejds-
pladser for sundhedspersonale.
Der er afsat 3,5 mia. kr. i 2027-2031 til anlæg af
eller renovering af de fysiske rammer for lokale
sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd
skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til
sundhedsråd med stor patienttyngde og store
geografiske afstande.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0069.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
69
Figur 20
Foreløbig fordeling af midler
til bedre lokale fysiske rammer,
fordelt på sundhedsråd
Midt
200 mio. kr.
840 kr. pr. borger
Vestjylland
220 mio. kr.
770 kr. pr. borger
Vendsyssel
180 mio. kr.
1.150 kr. pr. borger
Limfjorden
260 mio. kr.
600 kr. pr. borger
Kronjylland
200 mio. kr.
870 kr. pr. borger
Horsens
190 mio. kr.
820 kr. pr. borger
Aarhus
170 mio. kr.
450 kr. pr. borger
Nordsjælland
210 mio. kr.
640 kr. pr. borger
Hovedstaden Nord
140 mio. kr.
290 kr. pr. borger
Hovedstaden
220 mio. kr.
270 kr. pr. borger
Hovedstaden Syd og Vest
100 mio. kr.
320 kr. pr. borger
Østsjælland og øerne
260 mio. kr.
600 kr. pr. borger
Midt- og Vestsjælland
250 mio. kr.
610 kr. pr. borger
Sønderjylland
200 mio. kr.
910 kr. pr. borger
Fyn
260 mio. kr.
570 kr. pr. borger
210 mio. kr.
Region Nordjylland
860 kr. pr. borger
Sydvestjylland
Trekantsområdet
210 mio. kr.
Region
690 kr. pr. borger
Midtjylland
Vendsyssel
Limfjorden
Kronjylland
Horsens
Aarhus
Vestjylland
Anm.: Figuren viser en foreløbig fordeling af de 3,5 mia. kr. til anlæg af eller
renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye
sundhedsråd skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til sundheds-
råd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Den endelige
Region Østdanmark
Region Syddanmark
fordeling afventer udvikling af en ny model for beregning af patienttyngde.
Tallene er afrundet.
Fyn
Trekantsområdet
Sydvestjylland
Sønderjylland
Hovedstaden
Hovedstaden Syd og Vest
Hovedstaden Nord
Nordsjælland
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0070.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
70
Tema 7:
Mere behandling
i eller tæt på
eget hjem
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0071.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
71
Regeringen vil flytte sundhedsvæsenet tættere
på borgerne og sikre, at langt mere behandling kan
foregå i eller tæt på eget hjem. Flere skal fremover
kunne få behandling i vante rammer i hjemmet tæt
på venner og familie. De nye sundhedsråd skal
være med til at sikre, at det sker.
De fleste mennesker ønsker ikke at komme på
sygehuset, hvis det kan undgås. Samtidig oplever
flere at blive indlagt for sygdomme og tilstande,
der kunne være behandlet eller ligefrem forebygget
i eller tæt på eget hjem.
Målet med at flytte mere behandling, omsorg og
pleje tættere på borgerne er, at flere borgere skal
opleve trygge og sammenhængende behandlings-
forløb og undgå at blive unødigt indlagt på syge-
husene. Allerede i 2035 vil der være 250.000 flere
ældre borgere over 65 år, og det er særligt de
ældre borgere, der vil have gavn af ikke at skulle
på sygehuset for at få behandling, da unødige ind-
læggelser kan svække deres sundhedstilstand
yderligere. Også borgere med kronisk sygdom og
borgere med psykisk lidelse, vil have gavn af mere
behandling i eller tæt på eget hjem, så deres
hverdag påvirkes mindst muligt af sygdommen.
Det kræver, at sygehusene får en mere udadvendt
rolle og understøtter egen læge og kommunerne
i behandlingen og plejen af borgerne.
I fremtiden skal mere behandling derfor foregå i
eller tæt på borgerens eget hjem. Det kan ske både
ved fysiske hjemmebesøg og ved brug af digitale
løsninger. Det vil muliggøre, at udskrivelse fra
sygehus forløber mere sikkert med mindre risiko
for genindlæggelse. Det vil samtidig give borgeren
større mulighed for at tage aktiv del i sit behand-
lingsforløb i trygge rammer og frigive tid hos
sundhedspersonalet på sygehusene.
Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds-
faglige indsats i kommunerne. Det skal ske som led
i det samlede løft af den kommunale sundheds-
indsats via sundhedsrådene. Målet er at tydelig-
gøre ansvars- og opgavefordelingen blandt
sundhedsvæsenets aktører og løfte og ensarte
kvaliteten i de sundhedsfaglige indsatser, som
i dag er for forskellig (læs mere i tema 1).
Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds-
faglige indsats for borgerne i socialpsykiatrien.
En stærkere forebyggende og behandlende indsats
for beboere på botilbud skal sikre, at både psykisk
og somatisk sygdom opdages og behandles mere
effektivt end i dag. Der er behov for fokus på
borgerens behov for sammenhæng og koordination
mellem eksempelvis botilbud, det almenmedicinske
tilbud og behandlingspsykiatrien.
Det skal ske gennem det samlede løft af den
kommunale sundhedsindsats via sundhedsrådene.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0072.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
72
Pct.
Figur 21
30
25
20
15
10
5
0
Udvikling i
somatiske og
psykiatriske
genindlæggelser
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Akutte somatiske genindlæggelser indenfor 30 dage
Akutte psykiatriske genindlæggelser indenfor 30 dage
Anm.: Genindlæggelsesfrekvensen er beregnet som andelen af indlæggelser, der efterfølges af en akut genindlæggelse
inden for 30 dage. Der er databrud i 2019 grundet overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) primo 2019.
Det betyder, at sammenligninger af tal før og efter 2019 skal foretages med ekstra varsomhed. Tallene er køns- og alders-
standardiserede.
Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0073.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
73
Initiativ 7.1
Hjemmebehandlingsteams i hele landet
Regeringen vil investere i, at langt mere behandling
kan foregå i borgerens eget hjem. Målet er, at flere
borgere modtager en rettidig indsats i eget hjem
inden borgerens tilstand bliver så kritisk, at der er
behov for indlæggelse på sygehus.
Regionerne skal med nye hjemmebehandlings-
teams udbygge og understøtte døgndækkende
hjemmebehandling med flere sundhedsfaglige
medarbejdere, som fx kan monitorere borgerens
tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og
assistere med behandling og tidlige indsatser. Det
skal konkret aftales i sundhedsrådene. Opgaverne
vil efter aftale også kunne løses af de kommunale
medarbejdere fx sygeplejersker og social- og
sundhedsassistenter, som i forvejen er i borgerens
hjem fx som led i helhedsplejen på ældreområdet,
med relevant sparring og oplæring fra de nye
hjemmebehandlingsteams. De nye teams kan
samtidig kobles til relevante dele af den nuværende
opgaveløsning på det præhospitale område. Det
skal ses i forlængelse af, at akutsygeplejen flyttes
fra kommunerne til sundhedsregionerne, der
således kan planlægge indsatserne i eget hjem
i sammenhæng.
Det kan være relevant med offentligt/privat
samarbejde om løsninger.
Initiativ 7.2
Sygehuse skal have behandlingsansvar 96 timer efter udskrivning
Regeringen vil udvide ordningen om 72 timers
behandlingsansvar. Det skal ske som led i det
samlede løft af den regionale sundhedsindsats
via sundhedsrådene. Målet er at skabe tryggere
overgange mellem hospitaler og det nære
sundhedsvæsen, reducere genindlæggelser og
understøtte sammenhængende patientforløb og
kommunikation mellem sundhedsprofessionelle
på tværs af sektorer. Det skal ske som led i det
samlede løft af den regionale sundhedsindsats
via sundhedsrådene.
Sygehusene skal have et større ansvar for borgerne
efter udskrivelse og understøtte det almenmedicin-
ske tilbud og sundhedspersonalet i kommunerne og
borgerens hjem. Ordningen skal udvides til 96 timer
og omfatte en større gruppe patienter. Det skal
aftales nærmere mellem relevante parter, hvilke
konkrete patientgrupper ordningen skal udvides til.
Regeringen lægger op til, at ordningen udvides til at
omfatte ældre patienter på akutmodtagelser og
psykiatriske patienter.
Initiativ 7.3
Fasttilknyttet læge på botilbud
Regeringen vil sikre, at beboere på botilbud får
tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet
botilbuddet. Målet er at sikre en stærkere forebyg-
gende og behandlende indsats for beboere på
botilbud, så både psykisk og somatisk sygdom
opdages og behandles mere effektivt end tidligere.
Med initiativet vil regionen blive forpligtet til at
sikre fasttilknyttet almenmedicinsk lægehjælp som
en del af opgavebeskrivelsen for det almenmedicin-
ske tilbud. Hvilke botilbud, der skal være omfattet
af ordningen, bl.a. om der er tale om midlertidige
eller længerevarende tilbud, fastlægges nærmere.
Initiativ 7.4
Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien
Regeringen vil styrke udbredelsen af digitale løs-
ninger i psykiatrien ved at bygge oven på indsatsen
fra Aftale om en bedre psykiatri fra 2023. Målet
er at sikre øget tilgængelighed, sammenhæng og
hurtigere hjælp samt afhjælpe det aktuelle kapaci-
tetspres, som psykiatrien står over for. Konkret
skal udbredelsen af digitale løsninger bl.a. medvirke
til, at mistrivsel eller lettere psykiske lidelser ikke
forværres og kræver yderligere specialiseret
behandling.
Med Aftale om en bedre psykiatri blev Internet-
psykiatrien, som varetages af Center for Digital
Psykiatri i Region Syddanmark, styrket. Med dette
initiativ kan der bygges oven på indsatsen ved
bedre brug af digitale løsninger i psykiatrien.
Det kan eksempelvis ske ved yderligere at øge
behandlingskapaciteten i Internetpsykiatrien
varetaget af Center for Digital Psykiatri i Region
Syddanmark.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0074.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
74
Tema 8:
Lige muligheder
for et sundere liv
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0075.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
75
Der er flere borgere med kroniske sygdomme end
nogensinde før, og den sociale ulighed i sundhed
er stigende. Målet er derfor i langt højere grad at
forebygge de sygdomme, der kan forebygges, så
flest mulig kan leve det liv, de ønsker, med et aktivt
familie-, uddannelses- og arbejdsliv.
Et stigende antal danskere får sygdomme som
kræft, KOL og diabetes, som kunne have været
forebygget. Samtidig rammer sygdom og dødelig-
hed i højere grad mennesker med lavere indkomst
og kortere uddannelse. Fra 2015 til 2023 er
antallet af personer med KOL steget med 14 pct.,
og antallet af personer med type 2 diabetes er
steget med 24 pct. Det er samtidig dokumenteret,
at 40 pct. af alle kræfttilfælde kan forebygges.
Der er brug for et tværgående fokus på at styrke
danskernes sundhed og mindske uligheden i sund-
hed. Det skal ske ved at indføre en folkesundheds-
lov, som styrker kommunernes arbejde med fore-
byggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde
rammer for danskernes hverdag med henblik på
mere effektiv og målrettet forebyggelse.
Det kræver ressourcer at træffe sunde valg. De
ressourcer kan være svære at finde, særligt hvis
man er i en mindre privilegeret social eller økono-
misk position. Strukturel forebyggelse handler
om at skabe samfundsmæssige rammer og vilkår,
der fremmer et godt helbred. Det kan være byrum,
der understøtter bevægelse fx gode cykelstier
og legepladser, eller det kan være sund kost i
daginstitutioner eller noget helt tredje. Det står
kommunerne frit for at målrette indsatserne til
netop de behov og udfordringer, der er lokalt.
Sundhedsstyrelsen vil revidere de eksisterende
forebyggelsespakker, så det bliver enklere for
kommunerne at prioritere indsatserne og arbejde
målrettet og effektivt med borgernes sundhed.
Sunde rammer gavner bredt, men kommer
i særdeleshed dem med få ressourcer til gavn
ved at gøre det lettere at træffe sunde valg.
Figur 22
Udvikling
i borgere med
KOL og type 2
diabetes
+14%
Antallet af personer med KOL er steget
med 14 pct. fra 2015 til 2023.
+24%
Antallet af personer med type 2 diabetes er steget
med 24 pct. fra 2015 til 2023.
Anm.: Opgørelsen viser estimerede antal personer med KOL og type 2 diabetes. Opgørelsen estimeres på baggrund af medicinforbrug
og kontakter med sundhedsvæsenet.
Kilde: Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0076.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
76
Initiativ 8.1
Indførelse af en folkesundhedslov
Regeringen vil indføre en folkesundhedslov, som
styrker kommunernes arbejde med forebyggelse
og sundhedsfremme på tværs af velfærdsområder.
Målet er at sikre alle borgere gode forudsætninger
for at leve et sundt og langt liv.
Folkesundhedsloven vil forpligte kommunerne
til at arbejde systematisk med at styrke folke-
sundheden og mindske ulighed i sundhed,
uden at det indebærer øget administration
for kommunerne. Folkesundhedsloven vil
udgøres af en ændring af §119 i Sundhedsloven.
For at komme bedst muligt i mål lægges der op til,
at kommunerne arbejder systematisk med fore-
byggelsen med frihed til at iværksætte netop
de indsatser, der har effekt i forhold til de
udfordringer, der identificeres lokalt – på tværs
af forvaltningsområder og med inddragelse af
civilsamfundet, almene boligorganisationer,
lokale virksomheder m.fl.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0077.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
77
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0078.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
78
Tema 9:
Økonomi og
implementering
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0079.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
79
Regeringen vil med sundhedsreformen investere
markant i sundhedsvæsenet. Samlet etableres
en årlig ramme på 6,4 mia. kr. frem mod 2030 –
2,7 mia. kr. gennem delvis målretning af demografi-
løft til regioner og kommuner og en prioritering på
yderligere 3,6 mia. kr. oven i. Det nære sundheds-
væsen skal udbygges, hvor der er mest behov.
Det betyder blandt andet, at der skal være flere
læger i det alment medicinske tilbud, og at kvalite-
ten skal styrkes gennem tværgående kvalitets-
standarder. De nye sundhedsråd får en nøglerolle
i forhold til at prioritere og udmønte investerin-
gerne ud fra lokalt kendskab til behovet.
Regeringen vil følge implementeringen af reformen
tæt efter indgåelsen af en politisk aftale. Det er
regeringens holdning, at reformen først er endeligt
i mål, når den er forankret på de enkelte sygehus-
afdelinger, hjemmebehandlingsteams, i kommunale
og regionale nære sundhedsindsatser og i praksis-
sektoren. Det vil sige, når borgerne mærker et løft
af kvaliteten.
Et hovedfokus i reformen er at sikre en stærk
investeringsmotor for den nødvendige oprustning
af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds-
rådene. Ud af rammen vil regeringen foretage en
massiv målretning på 4,3 mia. kr. i 2030, som via
de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance
i vores sundhedsvæsen. De resterende 2,1 mia. kr.
årligt (2030-niveau) prioriteres til konkrete indsats-
områder. Dette uddybes nedenfor.
Samlede investeringer i sundhed i 2030
Med den samlede sundhedsreform foreslår regerin-
gen at investere markant i sundhedsvæsenet.
Med udspillet etableres en samlet økonomisk
ramme på 6,4 mia. kr. årligt (2030-niveau). For
det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr. årligt
til sundhed ved fuld indfasning i 2030. For det
andet vil regeringen målrette yderligere samlet
2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra
de midler, der afsættes til kommuner og regioner,
i takt med at der bl.a. kommer flere ældre. På den
måde sættes en større del af investeringerne dér,
hvor de gør størst gavn.
Sundhedsrådene får økonomi og beslutnings-
kompetence til at skabe flere tilbud tæt på
borgerne (se
også initiativ 1.4 Ny investeringsmotor
for nære indsatser i sundhedsrådene).
En massiv
samlet økonomisk ramme til investeringer på
4,3 mia. kr. skal gøre det muligt for sundhedsrådene
at udbygge det nære sundhedsvæsen, understøtte
målsætning om mindst 5.000 læger i det almen-
medicinske tilbud i 2035 samt omsætte nationale
tværgående kvalitetsstandarder til lokale behov.
Af den samlede investering målrettes 2,4 mia. kr.
til indsatser i det nære regionale sundhedsvæsen,
mens 1,9 mia. kr. målrettes tiltag i den kommunale
sundhedsindsats.
Ny investeringsmotor for nære
indsatser i sundhedsvæsenet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0080.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
80
Målretning til det nære regionale sundhedsvæsen
på 2,4 mia. kr. i 2030
Der målrettes 2,4 mia. kr. årligt i 2030 til investe-
ring i udbygning af det nære regionale sundheds-
væsen. Heraf tilvejebringes 2,2 mia. kr. gennem
en målretning af en andel på 75 pct. af det løft,
der hvert år afsættes til regionerne til at dække
udgifterne til, at der kommer flere ældre. Målret-
ningen afspejler, at regionerne skal have et styrket
fokus på at prioritere det nære sundhedsvæsen,
herunder udbygningen af det almenmedicinske
tilbud. Gevinsten ved omstillingen af sundheds-
væsenet kan ikke forventes fuldt realiseret fra
dag ét, og målretningen indfases derfor med 65 pct.
i 2027 og 75 pct. i 2028 og frem for at bidrage til,
at sygehusene i omstillingsfasen har tilstrækkelig
kapacitet til at håndtere patienter, indtil flere kan
behandles i det nære sundhedsvæsen. Der fastsæt-
tes årligt lofter for de maksimale sygehusudgifter,
mens der omvendt ikke fastsættes et årligt loft for
de nære sundhedsindsatser.
Målretning til det kommunale sundhedsvæsen
på 1,9 mia. kr. i 2030
Der målrettes 1,9 mia. kr. årligt i 2030 til investe-
ring i udbygning af de nære tilbud i kommunerne,
heraf 0,5 mia. kr. til udmøntning af nationale
tværgående kvalitetsstandarder. Fordelingen af
rammen fastlægges statsligt og vil bl.a. tage højde
for forskelle i patienttyngde og demografi.
En andel på 0,6 mia. kr. tilvejebringes som med-
finansiering gennem en målretning af en del af
det løft, der hvert år afsættes til kommunerne til
at dække udgifterne ved, at der kommer bl.a. flere
ældre.
Målretningen af demografiløftet indfases med
5 pct. i 2027, 7 pct. i 2028, 8 pct. i 2029 og 10 pct.
i 2030. Målretningen skal styrke de kommunale
sundhedsindsatser og prioriteres på tværs af
kommunerne efter behov med en hensigt om,
at de skal komme alle kommuner til gavn, som det
også gælder i dag.
Udover de afsatte midler til sundhedsrådene
prioriteres der 2,1 mia. kr. (2030-niveau) til
en række konkrete indsatsområder:
Frit valg og styrkede patientrettigheder
Ny organisering: Implementering af
digitalisering, Center for Sundhedsinnovation
og etablering af prioriteringsråd
15 mio. kr. i 2025, 50 mio. kr. årligt fra 2026
til 2028 og 45 mio. kr. årligt fra 2029 til bl.a.
implementering af Digital Sundhed Danmark,
Nyt Nationalt Prioriteringsråd, Nationalt Center
for Sundhedsinnovation og styrket infrastruktur
til datadeling.
5 mio. kr. i 2026, 180 mio. kr. i 2027, 275 mio. kr.
i 2028, 360 mio. kr. i 2029 og 365 mio. kr. årligt
fra 2030 til frit valg på sundheds- og omsorgs-
pladser, ret til hurtig behandling hos praktiserende
speciallæge, sammenhæng mellem sygepleje og
helhedspleje og foranalyse vedr. digital fordør.
Mere behandling i eller tæt på eget hjem
Flere læger og bedre fordeling samt styrkelse
af sundhedsvæsenet, hvor behovet er størst
2 mio. kr. i 2026, 745 mio. kr. i 2027 og 780
mio. kr. årligt fra 2028 og frem til bl.a. hjemme-
behandlingsteams, bedre kvalitet på regionale
sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling,
fasttilknyttet læge på botilbud og styrket udbre-
delse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien.
180 mio. kr. i 2025, 220 mio. kr. i 2026 og 40 mio.
kr. årligt fra 2027 til økonomisk støtte til områder
med svag lægedækning og flere pladser på medi-
cinuddannelsen uden for de største byer, herunder
styrket regional forankring på Sjælland.
Lige muligheder for et sundere liv
Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
130 mio. kr. i 2027 stigende til 550 mio. kr.
i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem
til kronikerpakker.
250 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at styrke
kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs
af sektorer med fokus på sunde rammer for
danskernes hverdag i forbindelse en ny
folkesundhedslov.
Den samlede reformøkonomi er afspejlet i tabel 1.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0081.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
81
Mio. kr. 2025-PL
Investeringer i de nye sundhedsråd
2025
-
-
-
-
-
-
195
15
180
95
85
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
195
2026
-
-
-
-
-
-
300
50
220
185
35
-
-
5
-
-
5
2
2
-
-
-
-
20
300
2027
1.065
575
250
75
490
490
1.400
50
40
20
20
130
130
180
180
-
2
745
2
200
545
250
250
1
2.465
2028
2.050
1.000
500
200
1.050
1.050
1.705
50
40
20
20
300
300
275
260
15
-
780
30
200
550
250
250
5
3.750
2029
3.065
1.255
500
360
1.815
1.615
1.925
45
40
20
20
450
450
360
345
15
-
780
30
200
550
250
250
-
4.995
2030
4.265
1.890
500
560
2.375
2.175
2.090
45
40
20
20
460
460
365
350
15
-
780
30
200
550
250
250
150
6.355
Tabel 1
Ramme til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene
Udmøntning af nationale tværgående kvalitetsstandarder
Målretning af midler til kommunal demografi
1
Udbygning af det regionale nære sundhedsvæsen og flere læger
i det almenmedicinske tilbud
Målretning af midler til regional demografi
1
Konkrete indsatsområder
Ny organisering: Implementering af digitalisering,
Center for Sundhedsinnovation og etablering af prioriteringsråd
Flere læger og bedre fordeling samt styrkelse af sundhedsvæsenet,
hvor behovet er størst
Økonomisk støtte til områder med svag lægedækning, herunder
til uddannelseslæger
Flere pladser på medicinuddannelsen uden for de største byer,
herunder styrket regional forankring på Sjælland
Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom
Bedre tilbud til mennesker med kronisk sygdom i det nære
sundhedsvæsen
2
Frit valg og styrkede patientrettigheder
Frit valg til regionale sundheds- og omsorgspladser og ret til
hurtig behandling hos praktiserende speciallæge
Mere frit valg og sammenhæng mellem sygepleje og helhedspleje
Vision om digital fordør
Mere behandling i eller tæt på eget hjem
Fasttilknyttet læge på botilbud og styrket udbredelse af brugen
af digitale løsninger i psykiatrien
Hjemmebehandlingsteams i hele landet
Bedre kvalitet på regionale sundheds- og omsorgspladser uden
egenbetaling
Lige muligheder for et sundere liv
Indførelse af en folkesundhedslov
Reserve
Driftsudgifter i alt
Oversigt over
den samlede
økonomi
i sundheds-
udspillet
Finansiering
FFL25
3
Bortfald af opgaver inden for regional udvikling
Råderum til at målrette andel af det demografiske træk
1
Råderum til udgifter ekskl. det demografiske træk
195
195
-
-
-
300
185
110
-
-
2.465
175
225
565
1.500
3.750
180
225
1.250
2.100
4.995
400
225
1.970
2.400
6.355
400
225
2.735
3.000
Anlægsrammer
Ramme til investeringer i moderne sygehuse
Ramme til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regi af
Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for sundhedsinnovation
Investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sundhedshuse
(sundhedsråd – skævdeles)
4
27,5 mia. kr. i alt for perioden 2026-2035
22 mia. kr. i 2026-2035
2 mia. kr. i 2026-2035
3�½ mia. kr. i 2027-2031
Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Såfremt udgiften er lavere end 2,5 mio. kr. vises det præcise tal i mio. kr.
1)
Det demografiske
træk opdateres løbende forud for ØA-processen og vil blive udmøntet årligt med ØA-aftalerne. Det faktiske tal kan derfor ændres.
2)
Kronikkerpakkerne medfører udgifter stigende til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem.
3)
Rammen fra FFL25
til sundhed er teknisk videreført i 2029-2030.
4)
Der er tale om prioritering af tidligere afsatte midler som led i aftale om sundhedsreform
af maj 2022.
Kilde: Egne beregninger
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0082.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
82
Samtidig afsættes der samlet 27,5 mia. kr. til bedre
fysiske og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet
over de næste 10 år, heraf 22 mia. kr. til en
sundhedsfond til ekstraordinære investeringer
i moderne sygehuse og apparatur, 2 mia. kr. til
udrulning af nye innovative løsninger i sundheds-
væsenet og 3,5 mia. kr. til investeringer i bedre
fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser.
Sundhedsrådene står for at udmønte pengene til
de lokale sundhedsindsatser, og flest penge tildeles
sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store
geografiske afstande.
Reformen vil samlet set medføre et fald i admini-
strationen på tværs af forvaltningsniveauer og
-organisationer. Dette skyldes bl.a. administrative
tilpasninger som følge af opgavebortfald i regio-
nerne vedrørende regionale udviklingsopgaver.
Der vil også være administrative besparelser ved
sammenlægningen af Region Sjælland og Region
Hovedstaden, som regeringen lægger op til skal
komme patienterne til gavn i regionen.
Senere på året præsenterer regeringen et samlet
udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, der samlet
løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. Dermed
er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kroner
i årligt niveau siden 2019.
Økonomi vedr. opgaveflytning
På tværs af sundhedsreformen er der opgave-
flytninger fra kommunerne til regionerne for op til
5 mia. kr. Det gælder flytning af ansvar for akut-
sygepleje, hovedparten af de midlertidige pladser,
patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilite-
ring og dele af den avancerede genoptræning.
Der vil blive igangsat et fagligt arbejde med henblik
på at fastlægge det nærmere omfang af ansvaret
for opgaver, der skal overdrages til regionerne,
og deraf følgende ændringer i finansieringen.
Der flyttes også opgaver fra regioner til kommuner
vedrørende grænseoverskridende samarbejder
samt på kulturområdet.
Derudover foreslår regeringen, at en række opgaver
knyttet til regionernes regionale udviklingsstrate-
gier og aktiviteter knyttet hertil bortfalder. Penge
fra opgavebortfald bliver på sundhedsområdet til
at finansiere den samlede reform.
Finansieringsudvalgsarbejde vedr. den
kommunale finansiering og udligning
Finansiering
Driftsudgifterne til reformen finansieres af afsatte
midler på finansloven for 2025, som er teknisk
videreført på 0,4 mia. kr. i 2030, besparelser ifm.
opgaveflytning og -bortfald inden for det regionale
udviklingsområde på 0,2 mia. kr. i 2030 samt et
samlet råderumstræk på 5,7 mia. kr. i 2030, heraf
2,7 mia. kr. til at dække målretning af andel af
demografisk træk samt 3,0 mia. kr. til driftsudgifter
ekskl. demografisk træk. Råderumstrækket håndte-
res inden for de udgiftsmæssige rammer frem mod
2030 (finanspolitisk råderum).
Rammerne til anlægsinvesteringer finansieres af
den samlede afsatte ramme til offentlige investerin-
ger frem mod 2030 samt af de midler, der vi blive
afsat til investeringer i en kommende økonomisk
plan i årene efter 2030.
Regeringen vil i forlængelse af sundhedsreformen
igangsætte et arbejde under Indenrigs- og Sund-
hedsministeriets Finansieringsudvalg med henblik
på at forberede ændringer i udligningssystemet,
hvor der vil kunne inddrages seneste reformer mv.
med betydning for kommunernes fremtidige
udgifter og skatteindtægter. Kommissorium for
Finansieringsudvalget vil foreligge medio 2025
med henblik på afrapportering senest ultimo 2027.
Der vil i en overgangsperiode blive etableret en
likviditetsneutral overgangsordning med henblik på
at håndtere byrdefordelingsmæssige konsekvenser
af opgaveflytningen og bortfald af den kommunale
medfinansieringsordning, hvilket indebærer et
bortfald af kommunernes løbende betalinger til
regionerne for årligt ca. 26 mia. kr.
Finansieringsmodel for de fire nye regioner
Regionerne er finansieret af statsligt bloktilskud,
som fordeles til hver region efter et opgjort udgifts-
behov, der skal afspejle forskelle i opgavebyrden.
Med sundhedsreformen foreslås sammenlægning af
to regioner, og der foreslås ændringer i opgaverne
med henblik på at sikre bedre sammenhæng
mellem ressourcer og bl.a. socioøkonomisk betin-
gede forskelle. Regionernes fremtidige finansie-
ringsmodel skal kunne understøtte disse ændringer.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0083.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
83
En ny finansieringsmodel for de fire regioner
baseres på en videreførelse af den gældende
finansieringsmodel og tilpasset ændringer i forvalt-
ningsstruktur og opgavefordeling. Med afsæt i en
analyse, hvor de eksisterende fordelingskriterier
gennemgås og revideres, og evt. nye kriterier analy-
seres, udarbejdes et oplæg til en ny finansierings-
model, med henblik på at der kan lovgives herom
forud for tilskudsudmeldingen i foråret 2026.
Som et element i en ny finansieringsmodel øges
grundtilskuddet på sundhedsområdet til den
enkelte region til fordel for mindre regioner.
I overensstemmelse med sundhedsstrukturkommis-
sions anbefalinger etableres der også et reform-
sekretariat under indenrigs- og sundhedsministeren
til blandt andet at betjene de to samarbejdsfora
og sikre et overblik og en plan, som gør, at der er
fokus på alle de enkelte dele af reformen.
Implementering af den udvalgte,
centrale initiativer
Implementering af sundhedsreformen
Sundhedsreformen omfatter en stor og vigtig
opgave med implementering. Det grundige for-
arbejde og store engagement fra personer i og
omkring sundhedsvæsenet, der danner grundlaget
for en reform, skal i sidste ende også føre til de
ønskede forandringer i sundhedsvæsenet til gavn
for borgere og patienter.
Implementeringen hviler på, at dygtige ledere og
medarbejdere på sygehuse, i kommuner og praksis-
sektor bidrager med indsatser og viden. Regeringen
vil blandt andet understøtte og bidrage til dette
arbejde gennem en række målrettede initiativer,
der skal skabe de bedst mulige forudsætninger
for en vellykket implementering og opfølgning.
Samtidig er det urealistisk at tro, at der ikke vil
opstå udfordringer eller spørgsmål undervejs.
Det handler i stedet om at bringe disse hurtigst
muligt frem i lyset, så de kan løses i tæt samarbejde
og dialog.
Regeringen lægger op til en inddragende proces
for implementering. Der skal nedsættes et partner-
skab mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(formand), Danske Regioner, KL, regioner og et
repræsentativt udsnit af kommunerne. Samtidig
skal der også nedsættes en følgegruppe med
væsentlige interessenter på sundhedsområdet.
Formålet er at understøtte implementeringsproces-
sen, drive omstillingen fremad og at sikre løbende
status og videndeling på tværs af sundheds-
væsenet.
Den nye forvaltningsmodel indebærer, at Region
Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen
til en ny Region Østdanmark, at de øvrige tre
regioner beholder deres nuværende geografiske
grænser, at der etableres 17 sundhedsråd, samt at
der bl.a. sker en flytning af opgaver fra kommuner
til de nye regioner samt mindre opgaver fra de
nuværende regioner til kommunerne.
De nye myndigheder overtager opgaverne pr.
1. januar 2027, og 2026 vil derfor være et over-
gangsår. Der er valg til de nye regionsråd i novem-
ber 2025.
I Region Sjælland og Region Hovedstaden vil
de eksisterende regionsråd blive videreført et
ekstra år for at varetage driften frem til 2027.
Det nyvalgte regionsråd for den kommende Region
Østdanmark vil i 2026 fungere som et forbere-
dende udvalg, som skal forberede opgaveændrin-
gerne med reformen. For Region Syddanmark,
Region Midtjylland og Region Nordjylland vil de
nyvalgte regionsråd i 2026 både varetage driften
i regionen samt fungere som forberedende udvalg.
Nedenfor fremgår en tabel med tidspunkter for,
hvornår udvalgte, centrale initiativer i sundheds-
reformen skal træde i kraft.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0084.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
84
Initiativer
Forvaltningsmodel
2025
Lovgivning om bl.a.
nye myndigheder med
effekt fra 1. januar 2027
samt overgangsår og
forlængelse af periode
for eksisterende regi-
onsråd i Østdanmark
i 2026 forventes frem-
sat forår 2025 mhp.
vedtagelse juni 2025.
Valg til nye regionsråd
tirsdag den 18. novem-
ber 2025.
2026
De nuværende regions-
råd for Hovedstaden
og Sjælland fortsætter
indtil ultimo 2026,
hvor de vil varetage
driftsopgaver.
Det nyvalgte regions-
råd for Østdanmark
fungerer som forbere-
delsesudvalg for den
nye region (regionsråd,
sundhedsråd, forvalt-
ning m.v.) i 2026.
De nyvalgte regions-
råd i øvrige regioner
varetager både drifts-
opgaver samt fungerer
som forberedelsesud-
valg for reformen
i 2026.
2027
De nye sundhedsråd
virker fra 1. januar
2027.
Det nye regionsråd
for Østdanmark
fungerer som regions-
råd for den nye region
fra 1. januar 2027.
De nye regionsråd
for øvrige regioner
fungerer som regions-
råd for de nye regioner
fra 1. januar 2027.
Tabel 2
Tidspunkter for
ikræfttrædelse
af udvalgte,
centrale
initiativer
Flytning af dele af
regionernes øvrige
opgaver
Flytning af opgaver fra
kommuner til regioner
(akutsygepleje, sundheds-
og omsorgspladser, patient-
rettet forebyggelse, dele
af genoptræning m.v.)
Styrket almen medicin
Lovforslag forventes
fremsat oktober 2025.
Opgaveoverdragelse
forventes at træde
i kraft den 1. januar
2026.
Opgaveoverdragelse
forventes at træde
i kraft den 1. januar
2026.
Lovforslag forventes
fremsat oktober 2025.
Lovforslaget om styrket
kapacitet, bedre for-
deling af læger samt
flere og nye klinikformer
forventes fremsat
marts 2025. Initiati-
verne forventes at
træde i kraft den 1. juli
2025.
Ny honorarstruktur,
aftalemodel og natio-
nalt fastsat opgave-
beskrivelse og styrket
kompetence til regio-
nerne til at lede og
følge op på nationale
krav træder i kraft.
Den første kroniker-
pakke forventes
implementeret fra
2027.
Kronikerpakker
National drifts- og
udviklingsorganisation
for digitalisering og data
(Digital Sundhed Danmark)
og Nationalt Center for
Sundhedsinnovation
Lovforslag forventes
fremsat 2. halvår 2025.
Lovgivningen forventes
at træde i kraft den
1. januar 2026.
Organisationen etable-
res i løbet af 2026.
Derefter kan organisa-
tionen udbygges trinvis
med flere opgaver.
Aftalen indgås mellem
regeringen og relevante
myndigheder i 2026.
National sundhedsplan
forventes at gælde fra
2027.
Lovgivningen forventes
at træde i kraft den
1. januar 2027.
National sundhedsplan
Sundhedsstyrelsen
udarbejder udkast til
national sundhedsplan.
Lovforslag forventes
fremsat i oktober 2025.
Indførelse af
folkesundhedslov
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0085.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
85
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0086.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
86
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0087.png
SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 2
87
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform
2907006_0088.png
HANDLINGSPLAN
DIG · DEL 2
SUNDHED TÆT PÅ
FOR LIGESTILLING
88
88
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 72 26 90 00