INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 63
Offentligt

Sundhed

tæt på dig

Del 1

SEPTEMBER 2024

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf. 72 26 90 00

ISBN-13 978-87-94224-75-8 (digital version)

ISBN-13 978-87-94224-74-1 (trykt version)

Design BGRAPHIC

Foto

RODE IMAGES / Joachim Rode,

Valdemar Ren og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Tryk

Stibo

Complete

Publikationen kan hentes på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

hjemmeside:

www.ism.dk

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

3

Indhold

Sundhed tæt på dig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Overblik over reformens initiativer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lægereform

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kronikerpakker og nye patientrettigheder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Behandling tættere på

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny struktur i sundhedsvæsenet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reformøkonomi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

10

13

21

25

33

45

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

5

Sundhed

tæt på dig

Knap 50.000 danskere forventes i år at få at

vide, at de desværre har kræft.

For bare 20 år siden var det for mange en

dødsdom. Dengang måtte man vente; først på at

få diagnosen, så på at blive behandlet. Danmark

var det land i Norden, hvor færrest overlevede

en kræftsygdom.

Sådan er det ikke længere. Rammes man af

kræft, får man i de allerfleste tilfælde en hurtig

og professionel behandling med det resultat,

at langt flere overlever.

Siden årtusindeskiftet har vi været igennem

det, vi kan kalde den første etape af sundheds-

væsenets udvikling. Der er indført patientrettig-

heder, frit valg, kræftpakker, behandlingen

er blevet yderligere specialiseret, der er bygget

supersygehuse og investeret hundredvis af

millioner i moderne udstyr. Og så har vi kompe-

tent og veluddannet personale.

Nu er der behov for en anden etape. En udvikling

af sundhedsvæsenet, der styrker egen læge og de

nære tilbud, som er den del af indsatsen, der ligger

uden for sygehusene. Det kan illustreres med ét

eksempel.

Hver dag dør i gennemsnit ti danskere, fordi de

har fået lungesygdommen KOL. Sygdommen gør

det svært at trække vejret, man har åndenød

og daglige hosteanfald.

Mange med KOL oplever, at de først behandles

hos lægen, så på sygehuset, og så hjemme –

og de oplever, at ingen tager ansvar for at sikre

en sammenhængende indsats.

Selvom KOL ikke kan helbredes, så kan man med

den rette hjælp og støtte i mange tilfælde bremse

og leve med sygdommen. Men i dag er der for

mange, som ikke får den hjælp, de har brug for

i hverdagen. Resultatet er ofte, at deres sygdom

forværres, og de havner alt for ofte i en hospitals-

seng.

Situationen for mennesker med KOL er desværre

ikke enestående. Hver femte dansker lever med én

eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme

– som også omfatter for eksempel diabetes, hjerte-

sygdom, demens og leddegigt – er netop kroniske,

fordi man typisk skal leve med sygdommen resten

af livet. De påvirker ens liv og betyder, at mange

har brug for sundhedsvæsenet resten af livet.

Nogle af problemerne inden for kronikerområdet

er de samme, som de var inden for kræftområdet

for 20 år siden. At sygdommen opdages for sent.

Og at man i høj grad er overladt til selv at finde

rundt i sundhedsvæsenet; mellem egen læge,

kommune og sygehus.

Men hvor den specialiserede behandling på

sygehusene stod helt centralt for at nedbringe

dødeligheden af kræft, så er svaret et andet end

den specialiserede behandling på sygehusene,

når det gælder kroniske sygdomme. Dertil kommer

forholdet, at vi bliver flere ældre, der får behov for

hjælp – uden at der er flere til at hjælpe dem.

Og som det er nu, er sundhedsvæsenet ikke

gearet til at tackle den udfordring.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

6

Et nært sundhedsvæsen, der er

tilstede tæt på borgerne

Regeringens sundhedsreform udstikker den over-

ordnede retning for den næste store udvikling af

sundhedsvæsenet.

Antallet af borgere med psykiske lidelser er

steget i løbet af de seneste år. I 2035 vil vi være

ca. 160.000 flere ældre over 80 år. Flere vil leve

med én eller flere kroniske sygdomme.

Samtidig vil der være flere ældre, der stopper på

arbejdsmarkedet, end der kommer unge ind på

arbejdsmarkedet. Det vil vi også kunne mærke

i sundhedsvæsenet.

Der vil især mangle social- og sundhedshjælpere

og social- og sundhedsassistenter.

Vores forventninger til, hvad sundhedsvæsenet

skal kunne, vil stige.

Og gør vi ikke noget. Så vil de steder i Danmark,

hvor flest af os er syge – i endnu højere grad end

i dag – være de samme steder, hvor der er færrest

læger.

Alt det forstærker en ulighed, der allerede er udtalt

i sundhedsvæsenet. Geografisk og socialt. Hvor

dem, der bor langt fra de større byer eller har levet

et hårdere liv, har adgang til en dårligere behandling

end andre.

Den struktur, vi har nu, har gjort sygehusene til

en magnet, der tiltrækker økonomi, kvalitet og

personale. Det har været godt og nødvendigt.

Men samtidig er der ikke en ligeså stærk magnet

i de nære sundhedstilbud uden for sygehusene

for de patienter med problemer og sygdomme,

der kunne få bedre og hurtigere hjælp uden at

blive indlagt. Enten hos ens egen læge, i et lokalt

sundhedstilbud tæt på ens bopæl eller sågar

i ens eget hjem.

Derfor er der nu behov for at skabe den nye

magnet, der trækker økonomi, kompetencer og

personale tættere på danskerne. Og som gør, at vi

finder nye måder at tilbyde borgere og patienter

behandling, pleje og omsorg.

Det er netop målet med regeringens sundheds-

reform: At udvikle et nært sundhedsvæsen, der er

til stede dér, hvor borgerne bor. Hvor man i langt

højere grad får sammenhængende pleje, behandling

og omsorg. Hvor egen læge skal varetage flere

opgaver og være en naturlig indgang for mange

flere. Hjælpen skal passe til den enkeltes behov, og

der skal sættes tidligere ind. Det må ikke være en

kamp at skulle navigere gennem systemet, når man

står i en sårbar situation.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

7

Centrale udfordringer

og tendenser

20% af befolkningen

har én eller flere

kroniske sygdomme.

Frem mod 2035

vil der komme

50% flere ældre

over 80 år.

Der kan mangle 15.000 flere

social- og sundhedshjælpere

og -assistenter i 2035

sammenlignet med i dag.

Borgernes forventninger

til sundhedsvæsenet vokser

i takt med, at vi bliver

rigere som samfund.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

8

Sundhedsreformens tre centrale

elementer

Hvis det skal lykkes at udvikle et nært og sammen-

hængende sundhedsvæsen, skal vi dreje på mange

tandhjul. Det afspejler reformens mange initiativer.

Tre elementer er imidlertid helt centrale:

Nye sundhedsråd som motor for

forandring

Sundhedsvæsenet skal indrettes på en måde, så

det er muligt at trække det i den ønskede retning.

Derfor foreslår regeringen, at den nationale rolle

i sundhedsvæsenet styrkes, og der etableres fire

regioner og herunder 17 nye sundhedsråd i alt.

Regionerne får det primære ansvar for sundheds-

væsenet i regionen og for den tværgående plan-

lægning og prioritering. Regionerne skal sikre

sygehuse, der fortsat leverer behandling af høj

kvalitet, og de skal sikre, at ressourcerne fordeles

sådan, at der er læger nok til stede i de områder,

hvor borgerne har det største behandlingsbehov.

De får også ansvar for en samlet økonomi, der

skal målrettes de steder, hvor behovet er størst.

Sundhedsrådene, der etableres i regionerne, og

hvor der vil være medlemmer fra både regioner

og kommuner, får et fælles ansvar og midler

til at udvikle nære sundhedstilbud i det område,

de dækker, herunder behandling i eget hjem.

De sundhedsråd, der dækker områder med de

største sundhedsproblemer og har mange ældre

borgere, vil få flere midler til at løse deres opgaver,

end de sundhedsråd, der dækker områder, hvor

borgerne er mere raske.

På nationalt plan skal det sikres, at de samlede

ressourcer – økonomi og sundhedspersonale –

fordeles bedre på tværs af landsdelene. Der skal

være en langsigtet, national sundhedsplan, som

blandt andet sætter retning for brugen og for-

delingen af ressourcer på tværs af landet. Så der

bliver mulighed for at levere høj og ensartet

kvalitet på tværs af landet.

Nationalt skal der også skubbes på innovation

og implementering af digitale løsninger gennem et

bedre og mere systematisk samarbejde om brugen

af ny teknologi. Den digitale del af sundheds-

væsenet skal hænge bedre sammen, og digitale

løsninger og velfærdsteknologi skal fremover

udvikles og udbredes meget mere ensartet i

hele landet. Derfor etableres der en ny national

drifts- og udviklingsorganisation – Digital Sundhed

Danmark – og et nyt Nationalt Center for

Sundhedsinnovation, der skal bidrage til mere

sammenhængende patientforløb og bedre

behandling.

Alt det skal gøre sundhedsvæsenet mere digitalt

og tilgængeligt for den enkelte.

1

En

lægereform

skal give alle adgang til en

læge tæt på, hvor man bor, og sikre, at der

er speciallæger nok – også på de mindre

sygehuse rundt omkring i landet.

Med nye

kronikerpakker

indføres nye

rettigheder til en individuelt tilpasset

indsats for mennesker med kronisk sygdom.

Den enkelte vil få en sygdomsspecifik,

individuel behandling af høj kvalitet, præget

af sammenhæng.

Flere

nære sundhedstilbud

skal sikre,

at behandling rykkes tættere på borgerne,

så alle har adgang til lokale og attraktive

sundhedstilbud, uden at man er nødt til

at køre langt.

2

3

Et mere nært sundhedsvæsen skal gå hånd i

hånd med, at patienterne får flere rettigheder

og et øget frit valg.

Sundhedstilbuddene skal tilpasses efter den

enkelte borger – ikke omvendt.

Derfor skal man for eksempel have mulighed

for at vælge at få behandling gennem et digitalt

tilbud, i stedet for at skulle møde fysisk op hos

egen læge eller på andre lokale sundhedstilbud.

Man skal have ret til hurtig behandling, når

man har brug for en praktiserende speciallæge.

Og mulighed for frit at vælge en lokation tæt

på pårørende, hvis man for eksempel efter endt

sygehusindlæggelse ikke kan fortsætte behand-

lingen i eget hjem, men har brug for et midlertidigt

ophold på en sengeplads med ekstra pleje og

sundhedsfaglig hjælp.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

9

Kan man udvikle sundhedsvæsenet i løbet af

de næste årtier med den struktur, vi har i dag?

Måske. Men det vil gå for langsomt. Og incita-

menterne er ikke stærke nok.

Særligt med oprettelsen af 17 nye sundhedsråd

i regionerne etableres nu en motor, der skal drive

udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen.

I sundhedsrådene vil alle medlemmer have

stemmeret. Med sundhedsrådene er formålet

at samle folkevalgte fra både regioner og kom-

muner, der har indsigt i, hvor sundhedsbehovene

er størst. Samtidig får sundhedsrådene økonomi

og beslutningskompetence til at skabe flere

tilbud tæt på borgerne.

Det muliggøres blandt andet af, at der for

eksempel sættes loft over stigningen i antallet

af speciallæger på universitetshospitalerne,

og en andel af økonomien målrettes initiativer

uden for sygehusene.

Regionerne og sundhedsrådene overtager

en række sundhedsopgaver fra kommunerne,

såsom midlertidige pladser med sundhedsfaglige

indsatser og akutsygepleje til eksempelvis ustabile

patienter, hvor mange kommuner i dag har svært

ved at tilbyde borgerne et tilstrækkeligt tilbud

døgnet rundt. Opgaveflytningen giver regionen

og sundhedsrådene et større og mere sammen-

hængende ansvar for behandlingen – helt ud

i borgerens eget hjem.

Ved for eksempel at etablere et regionsråd for

hele Østdanmark bliver det muligt, at læger på

Rigshospitalet fremover også kan få opgaver

på sygehuset i Nykøbing Falster.

Det vil bidrage til at fastholde og udvikle sygehuse

og sundhedstilbud i de dele af landet, hvor der

i dag er mangel på læger.

Og ved for eksempel at målrette en betydelig del

af økonomien til investeringer i lokale sundheds-

tilbud. Så er det med til at skabe den nødvendige

forandring, hvor flere opgaver løses uden for

sygehusene til gavn for borgerne.

En ny struktur er derfor ikke målet med regeringens

sundhedsreform.

Det er et middel – et afgørende middel – til det,

dét egentlig handler om: At endnu flere borgere

– uanset sygdom – får en bedre og hurtigere

behandling i det danske sundhedsvæsen.

Endnu flere skal overleve og leve et godt liv med

kræft og sygdomme, der kræver specialiseret

behandling. Derfor har regeringen også varslet

en Kræftplan V.

Samtidig med, at endnu flere skal kunne leve et

bedre liv på trods af kroniske sygdomme, og endnu

flere får en hurtigere og bedre behandling af alt det,

der ikke kræver en sygehusindlæggelse.

Regeringens sundhedsreform er baseret på det

grundige arbejde fra Sundhedsstrukturkommis-

sionen og de mange efterfølgende høringssvar

fra mange interessenter.

Det er vores bud på, hvordan vi igangsætter anden

etape – en udvikling af sundhedsvæsenet for de

næste mange år i tæt samarbejde med sundheds-

væsenets mange aktører og dygtige medarbejdere.

Nu ser vi frem til de politiske forhandlinger med

Folketingets partier.

Regeringen, september 2024

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

10

Overblik over

reformens initiativer

Lægereform

Kronikerpakker og

nye patientrettigheder

Det skal være nemmere at få den hjælp,

man har brug for, hvis man er syg. Det kræver

mere faste rammer for tilbuddene til borgere

med kronisk sygdom. Nye rettigheder i det

nære sundhedsvæsen skal sikre frit valg

og hurtig behandling.

Udvalgte centrale initiativer:

—

Kronikerpakker – ret til samlet pakke

med sundhedsindsatser

—

Ret til hurtig adgang til praktiserende

speciallæger

—

Ret til digitale sundhedstilbud

Alle skal have et stærkt sundhedstilbud

tæt på. Det kræver en bedre fordeling af

læger på tværs af landet. Samtidig skal

det almenmedicinske tilbud styrkes, så

mere kan løses hos egen læge.

Udvalgte centrale initiativer:

—

Reform af det almenmedicinske tilbud

—

Bedre fordeling af speciallæger

—

Flere uddannelsespladser på medicin

studiet i Aalborg, Esbjerg og Køge

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

11

Behandling tættere på

Ny struktur for

sundhedsvæsenet

Der er brug for en ny organisering, som

kan sikre bedre sammenhæng og et stærkere

nært sundhedsvæsen. Det betyder en reform

af sundhedsvæsenets strukturer og en ny

opgavefordeling mellem myndighederne.

Udvalgte centrale initiativer:

—

Én samlet Region Østdanmark

—

17 nye sundhedsråd

—

Én national plan for udviklingen

af sundhedsvæsenet

—

Nationalt Center for Sundhedsinnovation

Sundhedsvæsenet skal tættere på

borgerne, og mere behandling skal foregå

i borgernes eget hjem. Der skal investeres

mere i den del af sundhedsvæsenet,

som ligger uden for sygehusene.

Udvalgte centrale initiativer:

—

Hjemmebehandlingsteams

—

Regionale sundheds og omsorgs

pladser uden egenbetaling

—

Sundhedsfond til bedre fysiske

rammer og digital infrastruktur

Læs mere om den samlede reform og alle

initiativerne i

Sundhed tæt på dig, del 2.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

13

Lægereform

Alle borgere skal have adgang til en læge tæt på,

uanset hvor man bor.

Egen læge udgør en grundsten i sundhedsvæsenet,

og de alment praktiserende læger løfter i dag en

stor og vigtig opgave i sundhedsvæsenet. Mange

af vores helbredsproblemer løses her, hos en læge

vi kender, og som kender os. I fremtidens sund-

hedsvæsen skal egen læge spille en endnu større

rolle og bidrage med mere sammenhæng og kvali-

tet for den enkelte. Egen læge skal i højere grad

være indgangen til et nyt og mere nært sundheds-

væsen, som løfter flere opgaver tæt på borgerne.

Derfor skal det almenmedicinske tilbud være

stærke, og det skal være attraktivt at arbejde

som læge i hele landet.

Der skal være en bedre og mere retfærdig

fordeling af læger.

I dag er der stor forskel i fordelingen af læger på

tværs af landet. Det gælder særligt i forhold til de

almenmedicinske læger – det vil sige borgernes

egen læge – men der er også en skæv fordeling af

både sygehuslæger og praktiserende speciallæger.

Samtidig er der stor forskel på, hvor syge borgerne

er i forskellige dele af landet. Der er i dag færrest

læger og generelt dårligere adgang til sundheds-

tilbud i de områder af landet, hvor befolkningen

har det største behov.

Regeringen vil gennemføre en lægereform

i to hovedspor:

– Ét spor, der styrker egen læge.

– Og ét spor, der skal skabe mere lige

adgang til sygehuslæger og praktiserende

speciallæger.

Regeringen foreslår både initiativer, der vil

virke de kommende år, og initiativer, der kræver

længere tid for at slå igennem. Desværre kommer

omstillingen ikke fra den ene dag til den anden.

Bedre lægedækning og flere og bedre nære

sundhedstilbud kræver først og fremmest, at der

kommer flere læger tæt på borgerne. Derfor er

det regeringens ambition, at der skal være mindst

5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.

Det skal ske ved, at uddanne flere læger i almen

medicin, skabe gode og attraktive forhold for læger

i det almenmedicinske tilbud i hele landet, og skabe

en bedre balance i fordelingen af lægerne mellem

sygehusene og de nære tilbud.

Mindst 5.000 læger

i det almenmedicinske

tilbud i 2035.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

14

Bjarne får egen

læge tæt på

Før reformen

Bjarne er 62 år og bor på Lolland. Han har KOL og gigt. Bjarne er i dag ikke rådgivet

godt nok om sine sygdomme, og hvordan han bedst håndterer dem i dagligdagen.

Bjarne har brug for sygehusbehandling på flere afdelinger og behandling hos egen læge.

I mange år var det svært, da der ikke var nok praktiserende læger i hans lokalområde,

og turen til sygehuset var lang.

Efter reformen

Bjarne har fået sin egen læge tættere på sit hjem. Bjarne kender lægen godt og er tryg

ved hende. Bjarnes læge får desuden god rådgivning fra sygehuset. Og det betyder,

at Bjarne nu er velbehandlet, og at flere ting bliver taget i opløbet. Så behøver Bjarne ikke

at tage turen til sygehuset for sine kontroller og medicinregulering. Samtidig har Bjarne

mulighed for at blive tilset og monitoreret digitalt derhjemme, så han helt undgår nogle

af de fysiske kontroller.

Lægen hjælper ham også med at holde overblik over og koordinere hans forløb på tværs

af sygehuset, kommunen og hos lægen selv. Der er blandt andet åbnet et nyt sundhedshus

i hans kommune, hvor der både er lægeklinik, træning, kostvejledning og rygestopkurser,

mulighed for blodprøvetagning og sociale aktiviteter arrangeret af lokale frivillige

foreninger.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

15

Bedre adgang til egen læge

I fremtiden skal langt mere behandling og pleje

foregå væk fra sygehuset og tættere på borgeren.

Derfor skal egen læge fremover have en større

rolle og være den naturlige indgang til mødet

med sundhedsvæsenet.

Kapaciteten i det almenmedicinske tilbud skal

øges og fordeles mere ligeligt – så der i højere

grad bliver taget højde for, at der er forskel på,

hvor syge patienterne er rundt omkring i landet.

I områder med mange borgere med stort behand-

lingsbehov skal læger have færre patienter, mens

læger i områder, hvor borgerne har en bedre

sundhedstilstand, skal have et højere patienttal.

En bedre og mere rimelig sammenhæng mellem

tyngden i lægens patientgruppe og lægens

honorering vil på den måde understøtte den

nye fordeling af læger på tværs af landet.

Særligt i de områder, hvor behovet er størst og

lægedækningen dårligst, skal der gøres noget med

det samme, så vi inden for få år har flere læger til

de områder, hvor lægedækning i dag er dårligst.

Bedre fordeling af læger i det almen

medicinske tilbud:

Regeringen foreslår,

at antallet og fordelingen af læger i det

almenmedicinske tilbud (konkret gennem

fordelingen af ydernumre) skal fastsættes

nationalt, så der tages højde for patient-

tyngde og patienternes behandlingsbehov.

Mere rimelig aflønning af egen læge:

Regeringen foreslår, at alment praktiserende

læger aflønnes mere rimeligt i forhold til

de opgaver, der løftes af den enkelte læge.

Det skal ske gennem en differentiering af

honorarerne.

Egen læge som tydelig tovholder:

Regeringen foreslår, at for de borgere, som

har mest brug for ekstra støtte og hjælp,

skal lægen have en styrket tovholderrolle.

Så den enkelte får hjælp til at holde overblik

over behandlingsforløb, som for eksempel

både involverer kommune, sygehus og egen

læge.

Nationale krav til lægetilbud:

Regeringen

foreslår, at der nationalt fastsættes krav

og opgavebeskrivelser til lægetilbud på

tværs af landet, så der sikres let tilgænge-

lighed, høj kvalitet og faglig udvikling af

lægetilbuddene til gavn for borgerne

Stop for nye lægeklinikker i områder med

god lægedækning:

Regeringen foreslår, at

der allerede i 2025 skal lukkes for at etablere

nye lægeklinikker i områder med i forvejen

høj lægedækning. Samtidig foreslår

regeringen, at der i en overgangsperiode

for at styrke lægedækningen nu og her gives

en særlig økonomisk støtte til læger med

mange syge patienter i områder med svag

lægedækning. Derudover foreslås det at lave

nye og mere fleksible ansættelsesformer

for læger på vej på pension i 2025 og 2026.

45% flere læger i det

almenmedicinske tilbud

på tværs af Lolland,

Guldborgsund og

Vordingborg kommuner

i 2030.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

16

Figur 1

Nuværende

lægedækning

ift. behandlings-

behov

Antal lægekapaciteter

pr. 100.000 sygdomsvægtede

indbyggere

66

45

Anm.: Figuren viser antal

lægekapaciteter pr. 100.000

sygdomsvægtede indbyggere

inden for akuthospitalernes

optageområder i 2023.

Sygdomsvægtene bestemmes

af den enkelte indbyggers

estimerede behandlingsbehov

i det almenmedicinske tilbud

på baggrund af deres køn,

alder, kroniske sygdomme og

arbejdsmarkedstilknytning.

Variation på tværs af kommu-

ner inden for akuthospitalernes

optageområder fremgår ikke

af figuren.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

og egne beregninger.

Figur 2

Pct.

45

Fremskrivning

af udviklingen

i læger i det

almenmedicinske

tilbud i 2030

0

Anm.: Figuren viser, hvordan

den forventede kapacitets-

udvidelse i det almenmedi-

cinske tilbud (opgjort i antal

lægekapaciteter) forventes at

skulle fordeles pr. indbygger

inden for akuthospitalernes

optageområder, hvis der skal

opnås en lige lægefordeling

i forhold til befolkningens

behandlingsbehov frem mod

2030. Behandlingsbehovet

estimeres på baggrund af

den enkelte indbyggeres køn,

alder, kroniske sygdomme og

arbejdsmarkedstilknytning

og fremskrives på baggrund

af DST’s befolkningsfremskriv-

ning. Tallene baseres på en

foreløbig fordelingsmodel,

og den endelige fordeling

kan derfor afvige fra figuren.

Variation på tværs af kommu-

ner inden for akuthospitalernes

optageområder fremgår ikke

af figuren.

Kilde: Lægeprognosen 2019,

Sundhedsdatastyrrelsen,

DST’s befolkningsfremskrivning

og egne beregninger.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

17

Nye klinikformer og nye

ansættelsesformer for egen læge

Alt for mange borgere oplever, at lægedækningen,

der hvor de bor, er for dårlig. Der er behov for at

tiltrække flere læger til områderne uden for de

store byer.

Det kan blandt andet ske ved, at vi skaber flere

muligheder for at organisere hvordan en lægeklinik

drives. Konkret kan det betyde, at egen læge i

fremtiden både kan være privatpraktiserende,

ansat i en offentlig drevet klinik eller i en klinik

drevet af en privat virksomhed. Det vil være et

initiativ, der kan give bedre lægedækning allerede

i de kommende år.

Samtidig er der behov for nye og mere fleksible

ansættelsesformer for lægerne. Det kan for

eksempel være ansættelsesformer, hvor læger

slipper for den administration, der følger med

at være selvstændig klinikejer, og derudover

tilbydes et kollegialt miljø med flere læger frem

for at eje sin egen klinik.

Nye klinikformer:

Regeringen foreslår,

at der fra 2025 gives mulighed for at

etablere nye permanente klinikformer,

eksempelvis permanente offentligt

drevne lægeklinikker.

Nye ansættelsesformer for egen læge:

Regeringen foreslår, at der laves nye

og mere fleksible ansættelsesformer for

læger i det almenmedicinske tilbud.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

18

Flere pladser på medicinstudiet

uden for de største byer

Der skal uddannes flere læger for at understøtte

et stærkt og nært sundhedsvæsen i fremtiden.

Samtidig er der et potentiale i at uddanne flere

læger tættere på de områder, hvor lægemanglen

er størst. For når læger skal finde arbejde, sker

det ofte, at lægerne finder arbejde tæt på det

universitet, hvor de blev uddannede.

Samtidig skal der være fokus på at ændre de

velkendte karriereveje for lægerne. Hvor mange

læger i dag oplever at skulle specialisere sig på

universitetshospitalerne for at få de mest attraktive

stillinger, så skal vi have skabt nye karriereveje,

hvor almene kompetencer og nærhed til patien-

terne tæller med større tyngde på vejen gennem

karrieren. Det kan for eksempel være mere

sammenhængende uddannelsesforløb eller

stillinger, hvor man både er tilknyttet et speciali-

seret sygehus i en af de store byer og et mindre

sygehus.

Medicinuddannelsen i Køge skal understøtte,

at flere læger på sigt arbejder i hele Østdanmark.

Det gøres blandt andet ved at skabe en bred

forankring af uddannelsen, og de øvrige sygehuse

på Sjælland, for eksempel i Nykøbing Falster,

Slagelse og Holbæk, skal tænkes med i udviklingen

af den samlede uddannelse.

Flere uddannelsespladser på medicin

studiet uden for de største byer:

Regeringen

foreslår at oprette flere uddannelsespladser

på medicinstudiet uden for de tre største

byer. De nye uddannelsespladser på

medicinuddannelsen oprettes i Esbjerg,

Aalborg og Køge, så det samlede antal

uddannelsespladser på tværs af landet

opjusteres.

Bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg:

Regeringen foreslår samtidig, at der oprettes

en bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg,

hvor der i dag kun er en kandidatuddannelse.

Det er allerede besluttet, at der i 2027

oprettes en kandidatuddannelse i medicin

i Køge.

Flere karriereveje for lægerne:

Regeringen

foreslår at skabe nye karriereveje for lægerne,

hvor almene kompetencer og nærhed til

patienterne fylder mere i uddannelsesforløbet

og gennem karrieren, så flere læger vælger

stillinger i de nære sundhedstilbud og uden

for de store byer.

Flere speciallæger i udvalgte specialer:

Regeringen foreslår også at uddanne flere

speciallæger i almen medicin, psykiatri,

børne-og ungepsykiatri og geriatri ved at

hæve dimensioneringen.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

19

Loft over speciallæger på

universitetshospitalerne

Det skal være attraktivt at være læge på sygehuse

i hele landet. Der er brug for, at flere sygehuslæger

søger mod sygehuse, hvor det i dag er svært at

rekruttere læger, for eksempel på de mindre

sygehuse uden for de større byer.

På nogle sygehuse uden for de største byer kan

det i dag være svært at opretholde de nødvendige

tilbud til patienterne. Det skyldes, at sygehusene

oplever mangel på læger inden for udvalgte

specialer. De større universitetshospitaler har en

stærk tiltrækningskraft på sygehuslægerne på

bekostning af andre sygehuse og sundhedstilbud.

Det betyder blandt andet, at nogle patienter

skal rejse langt for at få en behandling, selvom

den ikke er meget specialiseret.

Bedre adgang til praktiserende

speciallæger

I dag er der områder i landet, hvor det er svært at

finde eller få tid hos en praktiserende speciallæge.

Det er for eksempel relevant, når du har fået en

henvisning fra din egen læge til en praktiserende

psykiater, eller du skal i kontakt med en praktise-

rende øjenlæge.

Bedre adgang til praktiserende speciallæger:

Regeringen foreslår en mere lige fordeling

af og adgang til praktiserende speciallæger

på tværs af landet.

Konkret vil regeringen indføre fastere rammer

for regionernes praksisplanlægning, så der

kommer en bedre geografisk og en mere

ensartet og effektiv brug af praktiserende

speciallæger på tværs af landet.

Loft over speciallæger på universitets

hospitalerne:

Regeringen foreslår individuelt

fastsatte lofter over antallet af speciallæger

på landets universitetshospitaler. Forslaget

skal ses i sammenhæng med den nationale

sundhedsplan, der skal sætte retning for

en bedre overordnet fordeling af

sundhedsvæsenets samlede ressourcer.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

21

Kronikerpakker

og nye patient-

rettigheder

Det skal være nemmere at få den hjælp, man har

brug for, hvis man er syg. Det gælder ikke mindst

for den gruppe af borgere, hvor sygdom fylder

en stor del af hverdagen.

I dag lever mindst én ud af fem borgere med

én eller flere kroniske sygdomme, hvor livslang

behandling er en uundgåelig del af hverdagen.

Det er for eksempel sygdomme som KOL, diabetes,

hjertesygdom og slidgigt. I fremtiden forventes det

at blive en livsbetingelse for endnu flere borgere,

i takt med at vi lever længere og bliver flere ældre.

Som borger skal man vide, hvad man kan regne

med. Og man skal kunne vælge frit, når det

sundhedsfagligt giver mening. Derfor skal

patientrettighederne i det nære sundhedsvæsen

udbygges. Alle – uanset hvor tit man er i kontakt

med sundhedsvæsenet – skal i højere grad tilbydes

indsatser og behandling, der passer til dem.

Og for dem, hvor sygdom fylder meget i

hverdagen, er der behov for en endnu mere

systematisk og sammenhængende indsats.

Mennesker, der har en kronisk sygdom, har

meget forskellige sygdomsbilleder og dermed

også forskellige behov for indsatser og behandling.

Heldigvis er der mange med en kronisk lidelse,

som lever et liv, hvor sygdommen ikke fylder

i hverdagen. For andre er det en hel anden

oplevelse.

Mange med kronisk sygdom har forløb på både

sygehus, i kommunale tilbud og hos egen læge.

Forløb der alt for ofte ender med ikke at hænge

sammen. Det skaber utryghed og risikerer at for-

værre sygdommen for mennesker i en allerede

sårbar situation.

Derfor skal indsatsen løftes. Så flere får den hjælp

og støtte, de har brug for, for at kunne mestre egen

sygdom og leve et godt liv.

I dag lever hver

femte dansker

med én eller flere

kroniske sygdomme.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

22

Kronikerpakker

Regeringen vil – inspireret af succesen med

kræftpakkerne – indføre nye behandlingspakker

for borgere med kronisk sygdom.

Nye kronikerpakker skal give mennesker med

kronisk sygdom en fast ramme for deres behand-

ling, så de oplever ét samlet forløb hos de forskel-

lige aktører og tilbud i sundhedsvæsenet. Det

konkrete forløb og indsatserne skal være tilpasset

den enkeltes behov. Det kan være indsatser mål-

rettet kostvejledning, træning, sygdomsmestring

og rygestop, men for eksempel også relevante

undersøgelser hos praktiserende speciallæger og

andre aktører i praksissektoren.

Kronikerpakkerne skal skabe sammenhæng i

borgernes forløb og understøtte en klar arbejds-

deling og organisering af de mange indsatser.

Planen kan også indeholde tilbud, der ligger uden

for sundhedsvæsenet, og som kan gavne patien-

tens behandling og livskvalitet i dagligdagen.

Der udarbejdes sygdomsspecifikke pakker

for en række kroniske sygdomme, som

borgerens egen læge tilpasser og målretter

efter den enkeltes behov i dialog med

borgeren selv.

Kronikerpakkerne skal ses i sammenhæng med

en række andre initiativer, som også bidrager til

at forbedre forløb for mennesker med kronisk

sygdom. Det gælder eksempelvis etablering af

lokale sundhedsindsatser, hjemmebehandlings-

teams, udbredelse af digitale løsninger til hjemme-

behandling, styrket forebyggelse og en styrket

national sundhedsplanlægning, som skal under-

støtte, at det samlede sundhedsvæsen kan levere

netop den hjælp, den enkelte har brug for.

Kronikerpakkerne udvikles i prioriteret

rækkefølge startende med:

– Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL

Herefter følger kronikerpakker for:

Kronikerpakker – ret til samlet pakke

med sundhedsindsatser:

Regeringen

foreslår at indføre kronikerpakker, så

borgere med kronisk sygdom får en pakke

af sundhedsindsatser samlet i en klar

individualiseret behandlingsplan.

Med de nye kronikerpakker skal borgeren

have én indgang til behandlingsforløbet.

Egen læge vil være ansvarlig for den

konkrete plan og være tovholder for det

samlede forløb.

Klare frister for opstart af kronikerpakker:

Regeringen foreslår, at kronikerpakkerne

skal indeholde frister for opstart af den

individuelle plan og indsatser i planen.

Det betyder, at borgeren har krav på, at en

samlet og overskuelig behandlingsplan rulles

ud inden for en given frist fra det tidspunkt,

hvor borgerens diagnose er stillet.

Borgere med behov vil have ret til at få

rehabiliteringstilbud inden for fristerne.

Det skal sikre en rettidig indsats, som

kan bidrage til at forhindre forværring af

sygdommen og forbedre livskvaliteten for

de mennesker, der har en kronisk sygdom

med sig gennem livet.

– Type 2-diabetes

– Hjertesygdomme

– Kroniske lænderygsmerter

– Kompleks multisygdom

Alle patientgrupperne kan have brug for netop

den ekstra hjælp, der skal til for, at de kan leve

et godt og langt liv med kronisk sygdom.

Ret til hurtig behandling hos

praktiserende speciallæge

I dag har man ret til hurtig behandling på

sygehuset, men ikke hos praktiserende special-

læger. Derudover er der alt for stor forskel på,

hvor lang ventetid der er til speciallægen rundt

omkring i landet. Det gælder for eksempel

psykiatere, hudlæger og gynækologer.

Ret til hurtig behandling ved praktiserende

speciallæge:

Regeringen foreslår at indføre

en lovfæstet rettighed, så borgere, der har

modtaget en henvisning til en praktiserende

speciallæge, får egentlige rettigheder til

udredning og behandling.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

23

Louise får en

kronikerpakke

Før reformen

Louise er 63 år og har slidgigt i knæet. Efter hun har været ved lægen, fordi hun undrer

sig over, at hun har hyppig vandledning og er meget tørstig, har hun også fået konstateret

diabetes. Hun har tidligere haft svært ved at fastholde et arbejde, fordi hun har mange

smerter på grund af sin slidgigt, og det påvirker hendes overskud til at håndtere, at hun

nu også har diabetes.

Efter reformen

Louises egen læge har igangsat en kronikerpakke og udarbejdet en personlig behandlings-

plan. Planen er skræddersyet til Louises behov, hvor hun har brug for særlig støtte til at

leve med diabetes. Louise har blandt andet fået den rette medicin og er startet på kurser

i egenomsorg og kostvejledning som led i et madlavningsforløb med andre fra lokalområdet,

der også har diabetes.

Derudover er Louise også hjulpet videre i et træningstilbud hos en fysioterapeut, som har

mindsket hendes smerter i knæet.

Louise er løbende ved lægen, som følger op på hendes diabetes, og hvordan hun har det.

Det giver mere overskud i hverdagen, at hun får hjælp til at planlægge sit sygdomsforløb

og få de rette behandlinger. Louise oplever, at lægen har bedre tid til at hjælpe med at være

tovholder for hendes behandling i hele sundhedsvæsenet.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

25

Behandling

tættere på

En strukturel ændring af sundhedsvæsenet skal

flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerne,

og langt mere behandling skal foregå væk fra

sygehuset og tættere på borgerens eget hjem.

Flere skal fremover kunne få behandling i vante

rammer i hjemmet tæt på venner og familie.

Mange ønsker ikke at komme på sygehuset, hvis

det kan undgås. Samtidig oplever for mange at

blive indlagt for sygdomme og tilstande, der kunne

være behandlet eller forebygget i eller tæt på eget

hjem. Det er en udvikling, regeringen ønsker at

vende.

Derfor skal der tilføres flere penge til det nære

sundhedsvæsen - til udbyggede nære indsatser

og flere læger og styrkede lokale pleje- og behand-

lingstilbud. Der skal skabes bedre fysiske rammer

med nye og udbyggede sundhedsindsatser, og flere

behandlingsopgaver skal flyttes ud fra sygehusene

og løses lokalt.

Hvert år bliver

70.000 ældre

indlagt på sygehuset

med en diagnose,

som kunne være

forebygget.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

26

Grethe bliver

behandlet i eget

hjem

Før reformen

Grethe er 83 år og er både fysisk og kognitivt svækket som følge af flere kroniske

sygdomme. Hun har derfor behov for hjælp til at komme igennem hverdagen, og er

ofte indlagt. Hun er dog glad for at kunne bo i eget hjem med hjælp fra kommunen,

blandt andet til personlig pleje.

Efter reformen

Grethe har for nyligt være indlagt på sygehuset med en akut lungebetændelse.

Grethe kom hurtigt hjem fra sygehuset, selvom hun fortsat havde brug for intravenøs

behandling med antibiotika. Behandlingen varetages af en sygeplejerske fra de nye

regionale hjemmebehandlingsteams, der kommer hjem til Grethe og tjekker op på

behandlingen i dialog med Grethes egen læge.

Grethe er meget glad for at undgå en lang indlæggelse. Hun er bange for at skulle

dø alene på et sygehus og synes, at det er rart, at hun kan behandles hjemme i trygge

rammer, hvor familie og venner er tæt på og kan komme og besøge hende.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

27

Hjemmebehandlingsteams

Sundhedsfaglige medarbejdere skal kunne køre

ud til borgere med særligt komplicerede sygdoms-

forløb, for eksempel hos ældre og sårbare borgere

og borgere, der lever med én eller flere kroniske

sygdomme, hvor de bor, uanset om det er i eget

hjem, på et botilbud, plejehjem eller midlertidigt

på en regional sundheds- og omsorgsplads.

Samtidig vil hjemmebesøg gøre det nemmere for

sundhedspersonalet tidligt at opdage, om borgere

har fået det dårligere og har brug for en ekstra

indsats. På den måde kan borgerne få den

fornødne behandling, der skal til, inden tilstanden

bliver så dårlig, at der er behov for sygehus-

behandling eller -indlæggelse.

Målrettede midler til

nære sundhedstilbud

Når det nære sundhedsvæsen skal styrkes,

skal pengene følge med. Flere penge til lokalt

at udbygge de nære sundhedstilbud, herunder

ansætte flere læger og mere sundhedspersonale

i nære pleje- og behandlingstilbud.

Nye målrettede midler skal hjælpe med at omstille

sundhedsvæsenet og bringe det tættere på

borgeren. De målrettede midler til nære indsatser

udmøntes lokalt af de 17 sundhedsråd.

Hjemmebehandlingsteams:

Regeringen

foreslår, at der etableres regionale

hjemmebehandlingsteams med sundheds-

medarbejdere, der kan køre ud til borgeren

med særlige behov og eksempelvis hjælpe,

hvis hjemmemonitoreringsapparatet

fortæller, at borgerens sundhedstilstand

er forværret.

Etableringen af hjemmebehandlingsteams

bliver et af de tiltag, som de nye sundheds-

råd skal implementere lokalt som en del

af udbygningen af de nære tilbud.

Målrettede penge til nærindsats:

Regeringen

foreslår, at en markant del af de kommende

års økonomiske løft af sundhedsvæsenet

målrettes det nære sundhedsvæsen, blandt

andet til flere læger. De målrettede midler til

nære sundhedstilbud vil skulle udmøntes af

sundhedsrådene. I 2030 vil sundhedsrådene

samlet kunne investere for 4,3 mia. kr. årligt

i nære sundhedstilbud.

Det vil betyde, at sundhedsrådene kan skabe

en omstilling, hvor en større del af midlerne til

sundhed i fremtiden vil blive brugt på at styrke

egen læge og sundhedstilbud tæt på hjemmet

– mens midlerne til sygehusene vil vokse

langsommere. Det handler om at dreje indsatserne

i vores sundhedsvæsen, så vi investerer mere i,

at der behandles nært og tidligt, og flere dermed

undgår at blive så syge, at de skal indlægges

på sygehuset.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

28

3,5 mia. kr. til bedre fysiske

rammer for nye lokale

sundhedsindsatser

Der skal være bedre fysiske rammer for, at flere

indsatser kan varetages i det nære sundhedsvæsen.

Det kan eksempelvis være nye rammer for det

styrkede almenmedicinske tilbud og fremskudte

sygehusfunktioner, såsom røntgen og blodprøver

eller andre sundheds- og plejeindsatser, for eksem-

pel genoptræning og patientrettetforebyggelse.

For mange patienter oplever i dag at skulle både

rejse langt og flytte sig rundt mellem mange

forskellige adresser som en del af et behandlings-

forløb.

Hvert sundhedsråd skal stå for at sikre de fysiske

rammer for stærke lokale sundhedsindsatser.

Og regeringen afsætter 3,5 mia. kr. til opgaven.

Sundhedsrådene skal stå for at udmønte pengene

og vælge, hvordan pengene bedst anvendes i

netop deres lokalområde. Og flest penge skal

tildeles sundhedsråd med stor patienttyngde og

store geografiske afstande. Der kan både være

tale om sundhedshuse/nærhospitaler, der samler

flere funktioner på én eller flere adresser. Og det

kan være både kommunale og regionale tilbud.

Den konkrete sammensætning vil afhænge af de

lokale forhold, behov og ønsker. Der kan være

fokus på pleje og behandling så vel som sociale

fællesskaber og involvering af civilsamfundet.

Mere moderne sygehuse

i hele landet

Som borger skal man kunne få specialiseret

behandling af høj kvalitet i moderne omgivelser

og med det nyeste hospitalsudstyr, når man

har brug for det, uanset hvor i landet man bor.

Det kræver investeringer i bygninger og udstyr

til de sygehuse, hvor der er behov for modernise-

ring. De fysiske rammer for behandlingstilbud

i nærmiljøet skal være af høj kvalitet.

24 mia. kr. til mere moderne sygehuse og

et mere sammenhængende sundhedsvæsen:

Regeringen foreslår at etablere en sund-

hedsfond på 22 mia. kr. over de næste

10 år til en ekstraordinær investering i og

modernisering af sygehuse og 2 mia. kr.

til teknologi og digitalisering.

Sundhedsfonden kommer oveni de 3,5 mia. kr. afsat

til at etablere bedre fysiske rammer for nye lokale

sundhedsindsatser. Dermed vil regeringen samlet

set investere yderligere 27,5 mia. kr. i bedre fysiske

og teknologiske rammer i sundhedsvæsenet over

de næste 10 år.

Der vil blive fordelt flest penge til sundhedsråd med

stor sygdomsbyrde og store geografiske forskelle.

3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for

nye lokale sundhedsindsatser:

Regeringen

foreslår, at sundhedsrådene får 3,5 mia. kr.

over perioden 2027-2031 til at etablere

bedre fysiske rammer for nye lokale sund-

hedsindsatser, så borgerne kan få træning,

pleje og behandling, tæt på hvor de bor.

22 mia. kr. går til

modernisering

af sygehuse over

de næste 10 år.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

29

Foreløbig fordeling af midler

til bedre lokale fysiske rammer,

fordelt på sundhedsråd

Midt

200 mio. kr.

840 kr. pr. borger

Vestjylland

220 mio. kr.

770 kr. pr. borger

Vendsyssel

180 mio. kr.

1.150 kr. pr. borger

Limfjorden

260 mio. kr.

600 kr. pr. borger

Kronjylland

200 mio. kr.

870 kr. pr. borger

Horsens

190 mio. kr.

820 kr. pr. borger

Aarhus

170 mio. kr.

450 kr. pr. borger

Nordsjælland

210 mio. kr.

640 kr. pr. borger

Hovedstaden Nord

140 mio. kr.

290 kr. pr. borger

Hovedstaden

220 mio. kr.

270 kr. pr. borger

Hovedstaden Syd og Vest

100 mio. kr.

320 kr. pr. borger

Østsjælland og øerne

260 mio. kr.

600 kr. pr. borger

Midt- og Vestsjælland

250 mio. kr.

610 kr. pr. borger

Sønderjylland

200 mio. kr.

910 kr. pr. borger

Fyn

260 mio. kr.

570 kr. pr. borger

210 mio. kr.

Region Nordjylland

860 kr. pr. borger

Sydvestjylland

Trekantsområdet

210 mio. kr.

Region

690 kr. pr. borger

Midtjylland

Vendsyssel

Limfjorden

Kronjylland

Horsens

Aarhus

Vestjylland

Anm.: Figuren viser en foreløbig fordeling af de 3,5 mia. kr. til anlæg af eller

renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye

sundhedsråd skal udmønte. Der vil blive fordelt flest penge til sundheds-

råd med stor patienttyngde og store geografiske afstande. Den endelige

Region Østdanmark

Region Syddanmark

fordeling afventer udvikling af en ny model for beregning af patienttyngde.

Tallene er afrundet.

Fyn

Trekantsområdet

Sydvestjylland

Sønderjylland

Hovedstaden

Hovedstaden Syd og Vest

Hovedstaden Nord

Nordsjælland

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

30

Ret til digitalt sundhedstilbud

For mange borgere kan det give bedre mening

at blive derhjemme frem for at skulle flytte sig

derhen, hvor sundhedspersonalet er. Det kan

digitale sundhedstilbud understøtte, men behand-

lingen skal altid tilpasses den enkeltes præmisser,

og personalet skal kunne hjælpe med at betjene

de forskellige digitale løsninger i borgerens

eget hjem.

Som borger skal det være muligt at vælge, om

man ønsker en plads placeret i en anden region og

tættere på familie eller venner eller foretrækker

en plads tæt på eget hjem. Det skal skabe større

tryghed i en ellers meget sårbar livssituation.

Ret til digitalt tilbud:

Regeringen foreslår,

at borgere, der kan og vil, skal have ret til

at vælge et digital tilbud frem for et fysisk,

når det giver mening i forhold til den

konkrete behandling.

Sundheds og omsorgspladser uden

egenbetaling:

Regeringen foreslår, at

regioner overtager ansvaret fra kommunerne

for at tilbyde ophold på en sundheds- og

omsorgsplads til borgere med behov for en

sundhedsfaglig indsats, som ikke kan tilbydes

hensigtsmæssigt i eget hjem. Opholdet skal

være uden egenbetaling.

Sundheds og omsorgspladser omfattes af

frit valg:

Regeringen foreslår også, at

sundheds- og omsorgspladser bliver omfattet

af en ret til frit valg, så den enkelte kan

vælge, hvilket sted i landet der passer bedst.

Regionale sundheds- og omsorgs-

pladser uden egenbetaling

Mange patienter - særligt ældre - oplever at

få tildelt et ophold på en midlertidig plads i

forbindelse med at blive udskrevet fra sygehuset.

Variationen i kommunernes tilbud, både i form

af kapacitet og kompetencer, er imidlertid stor.

Det kan betyde, at nogle borgere er indlagt på

sygehuset i længere tid end nødvendigt. Samtidig

er der udfordringer med at sikre god nok læge-

dækning på de midlertidige pladser.

I fremtiden skal sundhedsrådene derfor have

ansvaret for at tilbyde ophold på sundheds- og

omsorgspladser til en større gruppe af de borgere,

hvor ansvaret i dag er kommunernes. Opgaveflyt-

ningen omfatter ansvaret for de kommunale akut-

pladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige

pladser. Det er patienter, som ikke har behov for

at være indlagt på sygehuset, men som har brug

for en sundhedsindsats, som ikke kan tilbydes

hensigtsmæssigt i eget hjem. Kommunerne skal

for eksempel fortsat kunne tilbyde et ophold til

en borger med demens, hvor formålet er at aflaste

den pårørende. De nye pladser bliver omfattet

af nationale krav, så borgerne er sikre på at få

den indsats, hjælp og pleje, de har brug for.

I dag kan borgerne i nogle tilfælde opkræves

betaling for ophold på midlertidige pladser

i kommunerne, men reglerne er uklare, og

borgernes retsstilling skal forbedres. Sundheds-

og omsorgspladser skal være uden egenbetaling

og skal derudover omfattes af frit valg.

96 timers behandlingsansvar

Når behandlingen afsluttes på sygehuset, har

mange stadig brug for behandling eller pleje.

I de situationer er det afgørende, at der er et

tæt samarbejde mellem sygehus, egen læge og

de nære sundhedstilbud, så borgerne oplever,

at deres behandlingsforløb hænger sammen

i ét fælles sundhedsvæsen.

Derfor skal sygehusene fremover have en mere

udadvendt rolle og i højere grad støtte sundheds-

personalet i kommunen, på sundheds- og omsorgs-

pladserne og hos egen læge.

96 timers behandlingsansvar:

Regeringen

foreslår at udvide sygehusets behandlings-

ansvar til 96 timer, efter borgeren er

udskrevet.

Det betyder konkret, at sygehuset stadig

har et ansvar for patienten i op til fire dage

efter, at patienten er blevet udskrevet. Og

hvis egen læge eller sundhedspersonalet

i borgerens eget hjem bliver i tvivl om noget,

skal speciallægen på sygehuset kunne hjælpe.

Muligheden skal i fremtiden også gælde flere

patientgrupper. Det kan for eksempel være

psykiatriske patienter eller ældre patienter,

der også har været på en akutmodtagelse

på et sygehus.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

31

Mere sundhed i social-

psykiatrien og flere digitale

løsninger i psykiatrien

Regeringen ønsker bedre kvalitet i den sundheds-

faglige indsats for borgerne i socialpsykiatrien.

En stærkere forebyggende og behandlende indsats

for beboere på botilbud skal sikre, at både psykisk

og somatisk sygdom opdages og behandles mere

effektivt end i dag. Det skal ske gennem det

samlede løft af den kommunale sundhedsindsats

via sundhedsrådene. Derfor stiller regeringen

blandt andet krav om, at beboere på botilbud får

tilbud om at vælge en læge, som er fasttilknyttet

botilbuddet.

Derudover vil regeringen sørge for, at borgere,

der mistrives eller har lettere psykiske lidelser,

får bedre adgang til digital hjælp og støtte.

Flere digitale løsninger skal øge tilgængeligheden

i psykiatrien og styrke samarbejdet på tværs af

det samlede sundhedsvæsen.

Mere lige muligheder for

at leve et sundere liv

Mange sygdomme kan undgås. Også mange

kroniske sygdomme.

Vi skal derfor blive bedre til at fremme danskernes

sundhed. Og forebygge sygdom. Danskernes

sundhed bliver ikke kun påvirket af sundheds-

væsenet. Sundhed eksisterer på arbejdspladsen,

i hjemmet, i skoler, dagtilbud og den lokale

håndboldklub. Dér, hvor vi lever vores liv.

Regeringen vil skabe mere lige muligheder for

at leve et langt og godt liv. Det skal ske gennem

et større og målrettet fokus på at fremme sundhed.

For alle og på tværs af velfærdsområder. Det

kræver en fælles indsats. For at styrke folke-

sundheden og mindske uligheden i sundheden.

Fasttilknyttet læge på botilbud:

Regeringen

foreslår også, at beboere på botilbud får

tilbud om at vælge en læge, som er

fasttilknyttet botilbuddet.

Styrket udbredelse af brugen af digitale

løsninger i psykiatrien:

Regeringen foreslår,

at digitale løsninger udbredes i psykiatrien.

Ny folkesundhedslov:

Regeringen foreslår

en ny folkesundhedslov, der styrker

kommunernes arbejde med forebyggelse

på tværs af sektorer med fokus på sunde

rammer for danskernes hverdag med henblik

på mere effektiv og målrettet forebyggelse.

Det skal foregå i et tæt samarbejde med

de almene boligorganisationer, lokale

virksomheder, civilsamfundet m.fl.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

33

Ny struktur i

sundhedsvæsenet

Det danske sundhedsvæsen er på mange områder

velfungerende og af høj kvalitet. Men hvis det

også i fremtiden skal være lige så velfungerende,

er der behov for en ny organisering, så vi sikrer, at

der kan blive taget hånd om et stigende antal ældre

og syge. Det skal ske uden at sætte årtiers frem-

skridt over styr. Derfor skal de seneste årtiers

opbygning af et stærkt sundhedsvæsen nu følges

op af endnu en historisk udbygning. Næste etape

handler om sundhedsvæsenet tæt på borgerne.

Den nye struktur skal sikre bedre sammenhæng

for den enkelte borger. Vi skal fastholde og videre-

udvikle avanceret behandling i verdensklasse på

de specialiserede sygehuse – men samtidig

gennemføre en historisk satsning på at opbygge

det nære sundhedsvæsen. Det er en hovedprioritet

at få nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet.

Derfor skal adgangen til sundhedstilbud af høj

kvalitet bliver mere lige – både geografisk og

socialt.

Det kræver, at vi får skabt en ny struktur, der

kan være drivende for den store og enormt

udfordrende omstilling, som vores sundhedsvæsen

skal igennem for, at vi kan skabe et sundheds-

væsen, der i højere grad end i dag samarbejder

på tværs og er mere nært.

I dag har de fem regioner mærkbart forskellige

vilkår, blandt andet i forhold til at tiltrække læger

til sygehusene. Det rammer særligt borgere, der

bor øst for Storebælt. Derfor vil regeringen etablere

én samlet Region Østdanmark, så der i fremtiden

bliver fire regioner. Det skal bidrage til en mere

bæredygtig geografisk fordeling af sundheds-

væsenets ressourcer med mere lige adgang til

læger i alle dele af Danmark.

Med den nye organisering skal beslutningerne

træffes tættere på danskerne. Derfor vil regeringen

oprette 17 nye sundhedsråd i regionerne, som skal

varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds-

opgaverne i et afgrænset geografisk område.

De nye sundhedsråd får egne ressourcer, og med

deltagelse fra både det regionale og kommunale

niveau skal de være drivende i omstillingen af

sundhedsvæsenet.

Samtidig skal nogle beslutninger træffes nationalt

og regionalt – fordi der skal være en sikkerhed

for ensartet høj kvalitet i den specialiserede

behandling i alle dele af landet. Der er desuden

behov for et styrket samarbejde om digitalisering

og udbredelse af innovative løsninger i sundheds-

væsenet. Det skal ske gennem en ny organisering

af den digitale del af sundhedsvæsenet i Digital

Sundhed Danmark og oprettelsen af et nyt

Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Det

kræver, at vi på nationalt plan fastsætter og hæver

ambitionsniveauet. Det skal kombineres med

stort lokalt ansvar for at finde lokale løsninger,

der passer til de lokale udfordringer.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

34

Oversigt over de nye myndigheder

og deres opgaver

Staten

4 regioner

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Østdanmark

17 sundhedsråd

98 kommuner

Opgaver

Nationalt

Stat

–

–

–

–

–

–

–

National sundhedsplan

Specialeplan

Krav til det almenmedicinske tilbud

Rammer for brug af praktiserende speciallæger

Nationale kvalitetsstandarder

Patientrettigheder

National koordinering i forhold til data og digitalisering

Fællesoffentlig

– Digital Sundhed Danmark

– Nationalt Center for Sundhedsinnovation

– Sygehuse, blandt andet psykiatri og akutberedskab

– Det almenmedicinske tilbud og øvrig praksissektor,

for eksempel speciallægehjælp, fysioterapi og psykolog

– Udvalgte sundhedsopgaver overtaget fra kommuner, for eksempel

akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og sengepladser med

sundhedsfaglige indsatser

Regioner

Regionsråd

–

–

–

–

Overordnet ansvar for alle regionens opgaver

Sygehus- og sundhedsplanlægning

Budget og fordeling af ressourcer

Overholdelse af patientrettigheder mv.

Sundhedsråd

– Udarbejde nærsundhedsplan

– Udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyggede indsatser

i det nære sundhedsvæsen

– Vende sygehusene udad og styrke nære indsatser

– Planlægning af det almenmedicinske tilbud og praksissektor

– Aftaler med kommuner, blandt andet om rekruttering og

sammenhængende forløb

–

–

–

–

–

–

–

–

Ældreplejen, blandt andet helhedspleje, plejehjem, plejeboliger mv.

Almen kommunal sygepleje

Genoptræning på alment niveau

Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme

Sundhedspleje

Børne- og ungdomstandpleje og omsorgstandpleje mv.

Lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel mv.

Vederlagsfri fysioterapi

Kommuner

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

35

17 nye sundhedsråd i regionerne

Sundhedsvæsenet skal være nært. Derfor skal

en større del af sundhedsbeslutningerne også

træffes tættere på danskerne. Der er behov for

et mere lokalt forankret politisk udvalg med

et større kendskab til lokale forhold.

Regeringen vil oprette 17 nye sundhedsråd

i regionerne, som er geografisk afgrænsede

i forhold til deres lokalområde.

Sundhedsrådene får til opgave at "vende syge-

husene udad" og skabe sammenhæng i de nære

sundhedstilbud. Derfor skal sundhedsrådene

have ansvaret for den umiddelbare forvaltning

af sundhedsopgaverne i et afgrænset geografisk

område – inden for nationalt og regionalt

fastsatte rammer.

De nye sundhedsråd etableres i regionerne

og vil bestå af politisk valgte repræsentanter for

både regionsrådet og byrådene i de kommuner,

der indgår i sundhedsrådets geografiske område.

Det samlede antal medlemmer i sundhedsrådene

vil spænde fra seks til 20. Repræsentanterne

for regionsrådet vil altid udgøre flertallet af

medlemmer i sundhedsrådet.

Deltagelse af kommunale repræsentanter med

øget kendskab til lokale forhold og kommunale

sundhedstilbud vil bidrage til at binde plan-

lægningen af sundhedsvæsenet på tværs af

regioner og kommuner bedre sammen.

Både de regionale og kommunale repræsentanter

vil have stemmeret i sundhedsrådet.

Hvert sundhedsråd får egen økonomi, der blandt

andet skal finansiere en udbygning og styrkelse

af de nære sundhedstilbud. Dermed får udvalgene

en selvstændig økonomisk kompetence til at drive

omstillingen af sundhedsvæsenet og bringe det

tættere på borgerne.

Sundhedsrådet vil ikke kunne træffe beslutninger,

der strider mod sundheds- og sygehusplaner, som

er fastlagt i regionsrådet. Det betyder for eksempel,

at sundhedsrådet ikke kan beslutte at flytte eller

nedlægge funktioner på sygehusene, da opgaven

med den tværgående sygehusstyring ligger i

regionsrådet. På den måde sikres det, at kvalitet

og balancer på tværs af landet fastholdes og løftes,

samtidig med at der er rum til lokale løsninger.

Herudover vil sundhedsrådene være en central

drivkraft i at skabe bedre sammenhæng mellem

behandlingen på sygehusene, eget hjem og

på regionale og kommunale sengepladser.

I sundhedsrådene vil man kunne indgå aftaler

med kommunerne om, at de varetager opgaver

tæt på borgerne på vegne af regionen. Det

gælder især i store kommuner, hvor det er

muligt at levere den tilstrækkelige kvalitet.

Regionerne og kommunerne vil have mulighed

for at påvirke den geografiske inddeling og

navngivningen af sundhedsrådene gennem

en opmand.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

36

17 sundhedsråd

i fire regioner

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region Nordjylland

Vendsyssel

Limfjorden

Region Midtjylland

Kronjylland

Horsens

Region Syddanmark

Fyn

Trekantsområdet

Region

Østdanmark

Region Østdanmark

Hovedstaden

Hovedstaden Syd og Vest

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

37

Region

Nordjylland

Vendsyssel

Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn

160.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer

Limfjorden

Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt,

Morsø, Rebild, Thisted, Mariagerfjord

432.000 indbyggere · 16 rådsmedlemmer

Region

Midtjylland

Kronjylland

Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs

230.000 indbyggere · 10 rådsmedlemmer

Horsens

Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg

235.000 indbyggere · 10 rådsmedlemmer

Aarhus

Aarhus, Samsø

372.000 indbyggere · 6 rådsmedlemmer

Vestjylland

Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig,

Ringkøbing-Skjern, Struer

287.000 indbyggere · 14 rådsmedlemmer

Midt

Viborg, Skive, Silkeborg

244.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer

Region

Syddanmark

Fyn

Odense, Assens, Faaborg-Midtfyn,

Nordfyn, Kerteminde, Ærø, Langeland,

Nyborg, Svendborg

466.000 indbyggere · 20 rådsmedlemmer

Trekantsområdet

Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle

310.000 indbyggere · 11 rådsmedlemmer

Sydvestjylland

Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund

238.000 indbyggere · 12 rådsmedlemmer

Sønderjylland

Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa

225.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer

Region

Østdanmark

Hovedstaden

København, Frederiksberg, Bornholm

806.000 indbyggere · 9 rådsmedlemmer

Hovedstaden Syd og Vest

Hvidovre, Dragør, Tårnby, Albertslund, Brønd-

by, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk

304.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer

Hovedstaden Nord

Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-

Taarbæk, Rødovre, Egedal, Furesø, Rudersdal

477.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer

Nordsjælland

Hillerød, Allerød, Fredensborg, Frederikssund,

Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm

332.000 indbyggere · 17 rådsmedlemmer

Østsjælland og øerne

Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Stevns, Faxe,

Vordingborg, Guldborgssund, Lolland

437.000 indbyggere · 20 rådsmedlemmer

Midt- og Vestsjælland

Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø,

Odsherred, Kalundborg, Lejre

416.000 indbyggere · 19 rådsmedlemmer

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

38

Ny samlet Region Østdanmark

Særligt borgere, der bor øst for Storebælt, oplever,

at ressourcerne i sundhedsvæsenet er fordelt

alt for skævt. Region Sjælland har i dag sværere

ved at tiltrække læger og sygehuspersonale

sammenlignet med områder tæt på de større

universitetsbyer.

Eksempelvis er der i Region Sjælland godt

20 speciallæger pr. 10.000 borgere mod godt

30 speciallæger i Region Hovedstaden. Samtidig

bor der i Region Sjælland relativt mange ældre

og sårbare borgere, der generelt set har et større

behandlingsbehov, sammenlignet med Region

Hovedstaden. Det går ikke i et land, hvor

sundhedsvæsenet hviler på fri og lige adgang.

Borgerne på tværs af Danmark skal have adgang

til et sundhedsvæsen af samme beskaffenhed

– og det er ikke tilfældet på Sjælland.

Etableringen af en ny Region Østdanmark

vil bidrage til at skabe et mere bæredygtigt

sundhedsvæsen med lige adgang til læger og

sundhedstilbud af høj kvalitet i alle dele af det

østlige Danmark, hvor der i dag er stor forskel.

Regeringens sundhedsreform baserer sig på den

nuværende sygehusstruktur med 21 akutsygehuse.

Derfor planlægger regeringen ikke sygehus-

lukninger. Når regeringen foreslår en ny Region

Østdanmark, er det netop for at styrke de syge-

huse, som i dag oplever udfordringer, og sådan

at de stærkere sygehuse i hovedstadsområdet

får ansvar for at sikre lægedækning på de mere

udfordrede sygehuse.

Sundhedsreformen ændrer altså ikke på, at

der fortsat skal være et lokalt sygehus i eksem-

pelvis Nykøbing Falster, Slagelse og Holbæk.

De er netop en del af grundlaget for at bringe

sundhedsvæsenet og de samlede sundheds-

tilbud tættere på, hvor borgerne bor. På samme

måde er sundhedsrådene bygget op omkring

sygehusene i lokalområdet og har til opgave

at udvikle sundhedsvæsenet lokalt og nært.

Den nye Region Østdanmark vil få ca. 2,8 mio.

indbyggere og blive politisk ledet af et regionsråd

med 41 medlemmer. Regionens hovedsæde

vil komme til at ligge i Sorø, hvor hovedsædet

for Region Sjælland ligger i dag. Det nuværende

hovedsæde for Region Hovedstaden i Hillerød

vil fortsat danne rammen om en række regionale

opgaver.

Det er meget vigtigt for regeringen, at borgere

fra hele det østlige Danmark er repræsenteret

politisk i det nye regionsråd. Derfor vil regeringen

følge udviklingen tæt og samle op efter det

første valg til regionsrådet og vurdere behovet

for eventuelle justeringer af valgmodellen.

Den geografiske afgrænsning af Region Nord-

jylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark

ændres ikke. Antallet af regionsrådsmedlemmer

nedjusteres.

17 nye lokale sundhedsråd:

Regeringen

foreslår at oprette 17 nye sundhedsråd

i regionerne, som er geografisk afgrænsede

i forhold til deres lokalområde. Der vil

både være repræsentanter for regionen

og kommunerne i sundhedsrådene.

En samlet Region Østdanmark:

Regeringen

foreslår at etablere en ny samlet Region

Østdanmark ved at sammenlægge Region

Sjælland og Region Hovedstaden.

For hver 1.000

borgere er der to

speciallæger i Region

Sjælland, mens der

er tre i Region

Hovedstaden.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

39

Sundhedsrådets

sammensætning

Der vil både være repræsentanter

for regionen og kommunerne

i sundhedsrådene.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

40

National sundhedsplan og

nærsundhedsplaner

For at nå i mål med en vellykket omstilling af sund-

hedsvæsenet er der brug for en styrket national

rolle i sundhedsvæsenet og et bedre nationalt

samarbejde om en række områder. Det gælder

for eksempel fordelingen af ressourcerne på tværs

af landet og understøttelse af, at nye teknologiske

løsninger, der gør det nemmere at være patient,

tages i brug i hele sundhedsvæsenet.

Derfor lægger regeringen op til, at staten inden for

rammerne af en national sundhedsplan skal have

en række nye kompetencer til at udvikle og styrke

det almenmedicinske tilbud og sikre en bedre for-

deling af læger på tværs af landet og en bedre brug

af data og digitalisering i sundhedsvæsenet.

Staten sætter med den nationale sundhedsplan

de overordnede rammer, som det derefter er

regionerne og sundhedsrådenes opgave at

omsætte til konkrete forandringer til gavn for

borgerne. Sundhedsrådene skal derfor udarbejde

en nærsundhedsplan, der udmønter dele af den

nationale sundhedsplan. Planen skal især beskrive

implementeringen af omstillingen af sygehusene

og et styrket sundhedsvæsen tæt på borgerne,

blandt andet gennem øgede krav til de kommunale

opgaver.

National sundhedsplan:

Regeringen foreslår,

at der laves en national sundhedsplan,

som skal sætte en strategisk retning for

udviklingen af sundhedsvæsenet og under-

støtte, at ressourcerne fordeles bedre på

tværs af landet.

Den nationale sundhedsplan skal have

fokus på at opbygge de nære indsatser,

fortsat udvikling af det specialiserede

sundhedsvæsen, understøtte en fordeling

af ressourcer og tydeliggøre krav til de

forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Nærsundhedsplaner:

Regeringen foreslår,

at sundhedsrådene får til opgave at omsætte

den nationale sundhedsplan til konkrete

forandringer for borgerne. Det skal ske

gennem lokale nærsundhedsplaner, der skal

implementere omstillingen af sygehusene og

udbygningen af det nære sundhedsvæsen.

Nationalt prioriteringsråd:

Regeringen

foreslår at nedsætte et tværgående nationalt

prioriteringsråd, som arbejder ud fra politisk

besluttede principper og med høj inddragelse

af patienter. Det nationale prioriteringsråd

skal sikre mest sundhed for pengene,

eksempelvis ved at reducere overbehandling

og øge patientinddragelsen i behandlingsvalg.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

41

Psykiatrien skal integreres bedre

i resten af sundhedsvæsenet

Patienter med både fysiske og psykiske lidelser

har brug for, at sundhedsvæsenet har blik for

begge dele og samarbejder bedre om deres

samlede behov.

For at skabe en bedre sammenhængende behand-

ling skal sundhedsrådene både varetage opgaverne

inden for de fysiske sygdomme og de psykiske

sygdomme. Mange borgere med både en psykisk

og fysisk sygdom oplever, at deres forløb ikke

hænger sammen, og at de forskellige læger ikke

er gode nok til at tale sammen. Det skyldes blandt

andet, at psykiatrien i dag har sin egen organisering

adskilt fra de øvrige sygehuse og sundhedstilbud i

regionen.

Derudover vil regeringen i efteråret præsentere

en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien,

som indebærer et samlet løft på 3,2 mia. kr. frem

mod 2030. Dermed er psykiatrien løftet med mere

end 4,3 mia. kr. siden 2019.

Integration af psykiatrien og somatikken:

Regeringen foreslår, at psykiatrien i højere

grad skal integreres i det øvrige sundheds-

væsen. Det skal ske ved en organisatorisk

integration af psykiatrien og somatikken.

Fire ud af fem vil

i løbet af deres liv

komme i behandling

for en psykisk sygdom.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

42

Investeringer i et mere digitalt

og innovativt sundhedsvæsen

Mange borgere såvel som sundhedspersonale

oplever i dag, at de digitale systemer ikke taler

sammen. Samtidig er der for stor variation i,

hvilke digitale løsninger borgerne har adgang til.

Vi er kort sagt ikke gode nok til at dele og bruge

data i sundhedsvæsenet. Og udbredelsen af

digitale løsninger går for langsomt og i forskellige

hastigheder på tværs af landet.

Regeringen vil sikre, at sundhedsvæsenet giver

borgere og sundhedspersonale i alle dele af landet

de bedste digitale muligheder i kontakten med

sundhedsvæsenet. Derfor prioriterer regeringen

2 mia. kr. i udbredelse af nye digitale løsninger.

Samtidig vil regeringen lave en ny organisering

af den digitale del af sundhedsvæsenet i en ny

national drifts- og udviklingsorganisation Digital

Sundhed Danmark, som skal binde den digitale

del af sundhedsvæsenet bedre sammen.

Digital Sundhed Danmark:

Regeringen

foreslår, at dele af den digitale udvikling

i sundhedsvæsenet organiseres i en ny

national drifts- og udviklingsorganisation.

Fælles dataplatform:

Regeringen foreslår,

at der arbejdes hen imod en fælles data-

platform for hele sundhedsvæsenet,

så lægen og sygeplejersken kan få adgang

til relevante oplysninger om borgere i

forbindelse med behandling. Det skal gøre

det nemmere for sundhedsmedarbejderne

at samarbejde om den enkeltes behandlings-

forløb.

Investeringer i digitale løsninger:

Regeringen

foreslår at afsætte 2 mia. kr. over de næste

10 år til investeringer i udbredelse af nye

digitale løsninger i regi af Digital Sundhed

Danmark og Nationalt Center for Sundheds-

innovation.

Digital Sundhed Danmark

Digital Sundhed Danmark

Fælles digitale løsninger

til borgere og personale

Infrastruktur

Fælles dataplatform

Nationalt Center for

Sundhedsinnovation

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

43

Nyt Nationalt Center for

Sundhedsinnovation

Regeringen vil etablere et selvstændigt Nationalt

Center for Sundhedsinnovation, der skal styrke

udviklingen og udbredelsen af innovative sund-

hedsløsninger. Det skal bidrage til at forbedre

behandling og frigive tid hos sundhedspersonalet.

Centret skal også understøtte sundhedsorganisati-

oner og virksomheder i deres arbejde med at

udvikle og afprøve innovative løsninger og igang-

sætte strategiske innovationsindsatser på tværs

af området.

Tilpasning af regionernes

øvrige regionale opgaver

Regionerne har i dag en række opgaver, der ikke

vedrører sundhedsområdet. Det er opgaver inden

for kollektiv trafik, ungdomsuddannelser, kultur

og miljø og driftsansvaret for en række tilbud

på det specialiserede socialområde og på området

for specialundervisning. Størstedelen af opgaverne

løses bedst på det regionale niveau.

Der er dog enkelte opgaver, hvor det vil give

mening at overføre opgaverne til kommunalt

niveau og dermed samle kræfterne ét sted.

Det gælder for eksempel kulturområdet. Desuden

er der en række øvrige opgaver, som regionerne

varetager i dag, der vurderes at kunne bortfalde.

Det drejer sig om regionernes udviklingsstrategier

og udviklingsaktiviteter knyttet hertil. Bortfaldet

skal ses i lyset af regeringens opmærksomhed på,

at ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt

og effektivt.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation:

Regeringen foreslår at etablere et Nationalt

Center for Sundhedsinnovation. Det skal

styrke udvikling og skalering af innovative

sundhedsløsninger

.

En række kommunale sundheds-

opgaver flyttes til regionerne

Kommunerne varetager i dag en række sundheds-

opgaver, hvor det er svært for mange kommuner

at give borgerne et tilstrækkeligt tilbud, fordi de

er for små. Formålet er at skabe bedre kvalitet,

sammenhæng og større kapacitet i opgave-

løsningen ved at samle opgaverne på et regionalt

niveau.

Kommunerne har fortsat en helt central rolle

i det danske sundhedsvæsen. Omstillingen til

et mere nært sundhedsvæsen stiller høje krav til

kommuner – og især at kommuner og regioner

arbejder tæt og godt sammen. Her vil de nye

sundhedsråd få en helt afgørende rolle i

omstillingen og samarbejdet.

Tilpasning af de øvrige regionale

opgaver:

Regeringen foreslår en tilpasning

af regionernes øvrige opgaver, der ikke

vedrører sundhedsområdet.

Pengene fra opgavebortfald bliver på sund-

hedsområdet og bidrager til at finan siere

den samlede sundhedsreform.

Beslutningen om den fremtidige varetagelse

af ansvaret for den regionale kollektive trafik

afventer anbefalingerne fra Ekspertudvalg

om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

En række kommunale sundhedsopgaver

flyttes til regionerne:

Regeringen fore-

slår, at regionerne overtager ansvaret

for en række sundhedsopgaver, der i dag

ligger i kommunerne. Det omfatter blandt

andet kommunale sengepladser med

sundhedsfaglige indsatser, akutsygepleje,

nogle genoptræ ningstilbud og patientrettet

forebyggelse. Det svarer til opgaveflytning

fra kommunerne til regionerne for op til

5 mia. kr.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

44

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

45

Reformøkonomi

Gennem de sidste to årtier er der investeret i at

forbedre den specialiserede behandling på syge-

husene. Det har løftet kvaliteten markant. Men

samtidig er sygehusene også blevet til en magnet,

der tiltrækker økonomi, kompetencer og personale.

I de kommende år skal der investeres markant

i de nære sundhedstilbud for at få en bedre balance

i sundhedsvæsenet.

Samlede investeringer i sundhed i 2030

Med den samlede sundhedsreform foreslår

regeringen at investere markant i sundheds-

væsenet. Regeringen vil investere på to måder.

For det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr.

årligt til sundhed ved fuld indfasning i 2030. For

det andet vil regeringen målrette yderligere samlet

2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra

de midler, der afsættes til kommuner og regioner

i takt med, at der blandt andet kommer flere ældre.

På den måde sættes en større del af investerin-

gerne dér, hvor de gør størst gavn. Samlet set giver

det en ramme på 6,4 mia. kr. i årligt samlet udgifts-

niveau fra 2030.

Et hovedfokus i reformen er at sikre en stærk

investeringsmotor for den nødvendige oprustning

af det nære sundhedsvæsen gennem sundheds-

rådene. Sundhedsrådene skal have økonomi og

beslutningskompetence til at skabe flere tilbud

tæt på borgerne. Ud af rammen vil regeringen fore-

tage en massiv investering på 4,3 mia. kr. i 2030,

som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre

balance i vores sundhedsvæsen. Det skal ske ved,

at sundhedsrådene investerer i at udbygge det

nære sundhedsvæsen, flere almenmedicinske læger

og i fællesskab omsætte nationale tværgående

kvalitetsstandarder til lokale behov. Alt sammen

for at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren

og opruste dér, hvor behovet er størst. Af rammen

øremærkes 2,4 mia. kr. indsatser i det nære regio-

nale sundhedsvæsen, mens 1,9 mia. kr. øremærkes

tiltag i den kommunale sundhedsindsats, heraf

0,5 mia. kr. til udmøntning af tværgående

kvalitetsstandarder.

I den omstilling, hvor sygehusene skal vokse mindre

og det nære sundhedsvæsen mere, vil regeringen

have et stærkt øje på, at der ikke er sundheds-

personale, der kommer i klemme. Der vil skulle

løses færre opgaver på sygehusene, men mange

flere i det nære sundhedsvæsen. Så der er ikke tale

om, at vi får brug for færre hænder på sundheds-

området i de kommende år.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

46

Nye indsatser

og investeringer

3,6

mia. kr. fra ny

prioritering til sundhed

2,1

2,1 mia. kr. årligt, blandt andet

til kronikerpakker, nye rettigheder

og behandling tættere på borgeren

2,7

mia. kr. fra demografiløft

4,3

mia. kr. årligt til nære

indsatser via sundhedsråd

6,4

mia. kr. årligt til sundhed (2030-niveau)

3,5

mia. kr. til fysiske rammer for lokale

sundhedsindsatser

22

mia. kr. til moderne sygehuse

og apparatur

2,0

27,5

mia. kr. til innovative løsninger

mia. kr. til bedre fysiske og teknologiske

rammer over de næste 10 år

Anm.:

0,2 mia. kr. af de nye midler er finansieret ved opgavebortfald.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

SUNDHED TÆT PÅ DIG · DEL 1

47

Investeringer i de nye sundhedsråd

Mia. kr. 2025-PL

Ramme til kommunernes sundhedsindsats

via sundhedsrådene

– heraf til udmøntning af nationale tværgående

kvalitetsstandarder

Udbygning af det regionale nære sundhedsvæsen

og flere læger

Samlet investeringsniveau

– heraf via målretning af midler til demografiløft

2027

2028

2029

2030

0,6

0,3

0,5

1,1

0,6

1,0

0,5

1,1

2,0

1,2

1,3

0,5

1,8

3,1

2,0

1,9

0,5

2,4

4,3

2,7

Anm.: Der forekommer afrundingsdifferencer. Det demografiske træk opdateres løbende forud for ØA-processen

og vil blive udmøntet årligt med ØA-aftalerne. Det faktiske tal kan derfor ændres.

De resterende 2,1 mia. kr. i årligt niveau fra 2030

prioriteres til konkrete indsatsområder, bl.a.:

–

Kronikerpakker:

130 mio. kr. i 2027 stigende

til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt

fra 2034 og frem.

–

Frit valg og nye patientrettigheder:

5 mio. kr.

i 2026 stigende til 360 mio. kr. årligt fra 2029.

–

Behandling tættere på:

995 mio. kr. i 2027

og 1.030 mio. kr. årligt fra 2028 til blandt andet

hjemmebehandlingsteams og regionale sund-

heds- og omsorgspladser uden egenbetaling.

Samtidig afsættes der samlet 27,5 mia. kr. til

bedre fysiske og teknologiske rammer i sundheds-

væsenet over de næste 10 år, heraf 22 mia. kr. til

en sundhedsfond til ekstraordinære investeringer

i moderne sygehuse og apparatur, 2 mia. kr. til

udrulning af ny innovative løsninger i sundheds-

væsenet og 3,5 mia. kr. til investeringer i bedre

fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser.

Sundhedsrådene står for at udmønte pengene

til de lokale indsatser, og flest penge tildeles

sundhedsråd med stor sygdomsbyrde og store

geografiske afstande.

Senere på året præsenterer regeringen et samlet

udspil til en 10-årsplan for psykiatrien, der samlet

løfter området med 3,2 mia. kr. i 2030. Dermed

er psykiatrien løftet med mere end 4,3 mia. kroner

i årligt niveau siden 2019.

Samlet set vil udgifter til administration blive

mindre som følge af reformen.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 63: Regeringens udspil til en kommende sundhedsreform

HANDLINGSPLAN

DIG · DEL 1

SUNDHED TÆT PÅ

FOR LIGESTILLING

48

48

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf. 72 26 90 00