Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2774930_0001.png
SKÆVHEDER I DET KOMMUNALE TILSKUDS- OG
UDLIGNINGSSYSTEM
23. oktober 2023
Kasper Lund Nødgaard
Afdelingschef | Udligning og Forretningsudvikling
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Udviklingen i finansieringsgrundlag 2007-2027
Hvordan er det gået, hvad betød reformen, hvordan
forventer vi udvikling er de kommende år?
2.
Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse
Hvordan fungerer den og hvilken betydning har det
for jer?
Tre kriterier: Betydningen af disse for jeres udligning
3.
Datakvalitet og den socioøkonomiske
udgiftsbehovsopgørelse
Hvilken betydning har datakvaliteten for jeres daglige
arbejde?
Perverse effekter, kuriøse sammenhænge og ulogiske
årsager
Dataproces | 2
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0003.png
KONKLUSION
I det følgende vil I se:
Kommunerne forventes at have et faldende finansieringsgrundlag ift.
landsudviklingen i perioden 2007-2027 (Hedensted: -1.669 kr. pr.
indbygger, Holstebro: -925 kr. pr. indbygger, Rebild: -3.197 kr. pr.
indbygger, Favrskov: -3.556 kr. pr. indbygger)
Alle kommuner oplever et socialt pres jf. udligningssystemet under
landsgennemsnittet.
I det følgende kan vi konstatere, at særligt tre af de 18 socioøkonomiske
kriterier opgøres på baggrund af et
tvivlsomt datagrundlag med en negativ
incitamentsstruktur og en høj grad af vilkårlighed i opgørelsesmetoden
Fælles for alle fire kommuner er, at de i de tre kriterier oplever et pres under
det landsgennemsnitlige niveau.
Hvilket medfører et tab i udgiftsbehov på 74-118 mio. kr. om året pr.
kommune
Dataproces | 3
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0004.png
DEN FORVENTEDE UDVIKLING I DEN SAMLEDE
FINANSIERING I PERIODEN 2007-2027
Dataproces | 4
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0005.png
UDVIKLINGEN I FINANSIERINGSGRUNDLAGET PR. BORGER
1.000 kr.
0 kr.
0 kr.
2007
-1.000 kr.
-2.000 kr.
-2.436 kr.
-3.000 kr.
-4.000 kr.
-5.000 kr.
-6.000 kr.
-5.192 kr.
-6.861 kr.
-7.011 kr.
-7.986 kr.
-3.814 kr.
-4.450 kr.
2012
2017
2020
2024
2027
-3.361 kr.
-7.000 kr.
-8.000 kr.
Hele Landet
Holstebro
Favrskov
Hedensted
Rebild
Figur:
Samlet finansiering pr. borger i kr.
Kilde:
Kommunal udligning og generelle tilskud, egen tilvirkning
Finansieringsgrundlaget er
summen af
tilskud, udligning
og skatteindtægter
Udviklingen fra 2007-2027
viser afvigelsen i
finansieringsgrundlaget pr.
borger set i forhold til
landsgennemsnittet.
Udviklingen viser, hvordan
alle fire kommuner fra 2007
til 2027 får et lavere
finansieringsgrundlag pr.
indbygger set i forhold til
landsgennemsnittet:
Hedensted (-1.669 kr.)
Holstebro (-925 kr.)
Rebild (-3.197 kr.)
Favrskov (-3.536 kr.)
Dataproces | 5
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0006.png
UDVIKLINGEN I FINANSIERINGSGRUNDLAGET PR. BORGER
30.000 kr.
26.075 kr.
25.000 kr.
20.000 kr.
15.582 kr.
15.000 kr.
29.044 kr.
17.996 kr.
12.904 kr.
Grafen viser forskellen mellem de
kommuner,
der har den højeste
finansiering pr. borger og den
laveste.
10.000 kr.
7.750 kr.
5.000 kr.
0 kr.
0 kr.
-5.000 kr.
-10.000 kr.
2007
-3.330 kr.
2012
-5.506 kr.
2017
2020
2024
2027
-6.255 kr.
-6.081 kr.
-7.713 kr.
-8.498 kr.
Hele Landet
Figur:
Samlet finansiering pr. borger i kr.
Kilde:
Kommunal udligning og generelle tilskud, egen tilvirkning
1. decil
10. decil
Udviklingen er opgjort i 10 deciler,
som kommunerne er grupperet i
1. decil består af de 9 kommuner,
som har det højeste
finansieringsgrundlag pr.
indbygger.
10. decil består af de 9 kommuner
med det mindste
finansieringsgrundlag pr.
indbygger og indeholder
eksempelvis Frederiksberg og
Gentofte Kommune i 2024.
Hedensted, Rebild, Favrskov og
Holstebro befinder sig alle
omkring det 10. decil.
Dataproces | 6
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0007.png
UDVIKLINGEN I UDGIFTSBEHOV PR. BORGER
15.000 kr.
11.943 kr.
10.015 kr.
10.000 kr.
8.989 kr.
12.157 kr.
Grafen viser forskellen mellem de
kommuner,
der har den højeste
udgiftsbehov i alt pr. borger og det
laveste
som opgjort igennem
udligningssystemet.
5.000 kr.
3.592 kr.
0 kr.
0 kr.
2007
2012
2016
2022
2024
-5.000 kr.
-5.336 kr.
-6.292 kr.
-5.699 kr.
-6.935 kr.
-7.158 kr.
-10.000 kr.
Udviklingen er opgjort i 10. deciler,
som kommunerne er grupperet i
1. decil består af de 9 kommuner,
som har det højeste udgiftsbehov i
alt pr. indbygger.
10. decil består af de 9 kommuner
med det mindste udgiftsbehov i alt
pr. indbygger eksempelvis
Frederiksberg og Gentofte
Kommune i 2024.
I 2024 befinder Favrskov og Rebild
sig i 10. decil. Hedensted i 9 decil og
Holstebro befinder sig i 8. decil.
Hele Landet
1. decil
10. decil
Figur:
Samlet udgiftsbehov pr. borger i kr.
Kilde:
Kommunal udligning og generelle tilskud, egen tilvirkning
Dataproces | 7
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0008.png
UDVIKLINGEN I OVERFØRSELSUDGIFTER PR. BORGER
7.000 kr.
5.538 kr.
5.000 kr.
3.541 kr.
3.000 kr.
1.254 kr.
2.335 kr.
Grafen viser forskellen mellem de
kommuner,
der har de højeste
overførselsudgifter i alt pr. borger
og den laveste.
I 2022 befinder Favrskov sig i 9.
decil. Rebild og Hedensted i 8
decil og Holstebro i 6. decil.
Hvis kommunerne var placeret i
samme decil i udgiftsbehovet som
i overførselsudgifterne ville det
betyde følgende for
udgiftsbehovet 2024:
Favrskov +73,3 mio. kr.
Hedensted +31,8 mio. kr.
Rebild +43,1 mio. kr.
Holstebro +169,1 mio. kr.
1.000 kr.
0 kr.
2007
-623 kr.
-792 kr.
-1.235 kr.
-1.269 kr.
-2.202 kr.
2012
2016
97 kr.
2022
-1.640 kr.
-2.531 kr.
-2.695 kr.
-1.000 kr.
-3.000 kr.
-3.802 kr.
-5.000 kr.
-5.781 kr.
-7.000 kr.
-6.499 kr.
Hele Landet
1. decil
10. decil
Favrskov
Hedensted
Rebild
Holstebro
Figur:
Samlet overførselsudgifter pr. borger i kr.
Kilde:
Danmark Statistik, egen tilvirkning
Dataproces | 8
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0009.png
MULIGE ÅRSAGER TIL REFORMENS PÅVIRKNING
SOCIOØKONOMISKE ÅRSAGER
Dataproces | 9
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0010.png
UDLIGNINGSSYSTEMET OG DEN SOCIOØKONOMISKE OPGØRELSE
Direkte sammenhæng
Demografisk
udgiftsbehov
(67 pct.)
Lovbestemte
omkostningsvægte
Budgetterede udgifter året
forud
[…] [D]et udgiftspres, som kommunerne står over
for som en følge af befolkningens størrelse,
alderssammensætningen og dets socioøkonomiske
udgiftsbehov. Udgiftsbehovet skal således illustrere
den efterspørgsel og tilhørende udgiftspres, som
kommunerne ikke selv kan påvirke.
Betænkning 1533, 2014
Samlet
udgiftsbehov
Indirekte sammenhænge
Socioøkonomisk
udgiftsbehov
(33 pct.)
Lovbestemt vægtning
af hvert kriteriums
samlede udgiftsbehov
Afholdte udgifter
inden for de seneste 1-3 år
[...] en slags ”paraply”-variable der belyser det
udgiftspres, som kan henføres til kommunens
samlede sociale og socioøkonomiske struktur og
vilkår.
Betænkning 1533, 2014
Dataproces | 10
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0011.png
DE SOCIOØKONOMISKE KRITERIER: UDGIFTSOMRÅDER
Enhedsværdi Overordnede udgiftsområder
20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.
25-49 årige uden erhvervsuddannelse
Vægt
19 pct
13 pct
76.118
79.561
Beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Billig privat udlejning m.m
33.038
Boligstøtte-, beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
6 pct
For hvert kriterie skal der eksistere
en sammenhæng mellem det, som
kriteriet opgør, og de
udgiftsområder de dækker
Da kriterierne er indirekte, er
sammenhængen ikke 100% men
lavere.
På eksempelvis
førtidspensionsområdet ved vi,
at kriterierne rammer skævt:
”(…) at de socioøkonomiske
udgiftsbehovskriterier på
førtidspensionsområdet isoleret set
”skyder over” på udgifterne i
bykommunerne og under i
yderkommunerne og
mellemkommunerne.”
Finansieringsudvalget, 2018
Psykiatriske patienter
Almene boliger
Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse
Enlige på 65 år og derover
Personer med lav indkomst i tre ud af fire år
21.873
34.352
230.880
8.217
63.399
Ældre-, handicap- og området for udsatte børn og unge,
beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Beskæftigelsesområdet og området for udsatte børn og unde
Ældre- og boligstøtteområdet
Beskæftigelsesområdet og området for udsatte børn og unge
2 pct
12 pct
9 pct
3 pct
5 pct
Udviklingshæmmede og øvrige handicappede
Indvandrere og efterkommere
20-59 årige i arbejde med færdigheder på grundniveau
0-15 årige børn af enlige forsørgere
0-17 årige børn som har flyttet kommune mindst tre gange
45-64 årige med begrænset erhvervserfaring
Regional ledighed for forsikrede ledige
130.969
15.040
6.330
18.336
142.195
39.857
47.146
Ældre-, handicap- og området for udsatte børn og unge
Området for udsatte børn og unge
Beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Området for udsatte børn og unge, skoler og dagpasning
Området for udsatte børn og unge
Beskæftigelses-, dagpenge- og førtidspensionsområdet
Dagpengeområdet
4 pct
6 pct
4 pct
2 pct
3 pct
5 pct
2 pct
Gennemsnitlig afstand til arbejdspladser
Befolkningstæthedskriterium (justeret rejsetidskriterie)
Middellevetidskriterium
702
193
947
Beskæftigelses- og førtidspensionsområdet
Strukturelle problemstillinger (serviceudgifter)
Ældre- og sundhedsområdet
2 pct
1 pct
2 pct
Dataproces | 11
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0012.png
SOCIOØKONOMISK INDEKS
100
95
90
85
80
75
70
65
60
55
2007
2012
Holstebro
Rebild
2016
Favrskov
2020
Hedensted
2024
Hele landet
2027
-232.029 t.kr.
-164.007 t.kr.
Hele landet
Holstebro
Rebild
Udgiftsbehov 2024
pr. borger
24.332 kr.
21.555 kr.
17.689 kr.
- 2.777 kr.
- 6.643 kr.
Forskel
Favrskov
Hedensted
16.605 kr.
19.476 kr.
- 7.727 kr.
- 4.856 kr.
-206.657 t.kr.
-383.568 t.kr.
Socioøkonomisk indeks er for jer alle
under landsgennemsnittet for perioden
2007-2027
Beløbet for 2024 angiver hvad det
koster jer i udgiftsbehov
Grad af vilkårlighed heri, hvilket ses i
grafens udsving
Skyldes udviklingen i kommunernes
opgaver og udvikling i
socioøkonomiske kriterier
Figur:
Udviklingen i det samlede socioøkonomiske indeks, 2007-2027
Kilde:
Kommunal udligning og generelle tilskud, egen tilvirkning
Dataproces | 12
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0013.png
SOCIOØKONOMISK INDEKS
100
Udgiftsbehov 2024
pr. borger
Hele landet
Holstebro
Rebild
6.083 kr.
4.827 kr.
3.686 kr.
- 1.256 kr.
- 2.397 kr.
Forskel
95
90
85
80
75
-74.156 t.kr.
Favrskov
Hedensted
3.703 kr.
4.113 kr.
- 2.380 kr.
- 1.970 kr.
70
65
-94.150 t.kr.
-118.162 t.kr.
60
55
2007
2012
Holstebro
Rebild
2016
Favrskov
2020
Hedensted
-74.580 t.kr.
2024
Hele landet
2027
Figur:
Udviklingen i tre socioøkonomiske kriterier, 2007-2027
Kilde:
Kommunal udligning og generelle tilskud, egen tilvirkning
Fokus i dag er på tre kriterier
20-59 årige uden beskæftigelse
Psykiatriske patienter
Handicappede
Samlet set opgør disse kriterier et
udgiftspres på 36,2 mia. kr. i 2024
Beløbet angivet for jer er det som I
for 2024 koster jer at have et
udgiftspres under
landsgennemsnittet
Dataproces | 13
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0014.png
DATAKVALITET
SOCIOØKONOMISKE ÅRSAGER
Dataproces | 14
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0015.png
DATAKVALITET OG UHENSIGTSMÆSSIGHEDER
Den socioøkonomiske
udgiftsbehovsopgørelse afspejler indirekte
sammenhænge
Det kan skabe en vilkårlighed i forhold til
fordelingen af udligning
Det kan medføre en negativ incitamentsstruktur
Det kan resultere i en fordeling på baggrund af et
tvivlsomt datagrundlag
Vi ser i tre kriterier, at ovenstående er tilfældet,
hvilket skævvrider udligningssystemet
Dataproces | 15
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0016.png
OVERFØRSELSOMRÅDET OG UDLIGNING
20-59-årige borgere uden beskæftigelse
og
handicapkriteriet
omfatter borgere, der er
arbejdsløse eller står uden for arbejdsstyrken
UDFORDRINGEN
For kriteriet gradueres udligningen ikke efter
borgernes timetal men blot mellem ledighed eller
beskæftigelse
Dermed tages der i kriteriet ikke højde for, at en
borger kan være i beskæftigelse i eksempelvis blot
et par timer om ugen
Samtidig med at kommunen fortsat skal afholde
udgifter til overførselsudgifter for de timer, som en
borger
ikke
er i beskæftigelse
BESKÆFTIGEDE PERSONER
Beskæftigede er personer, der udfører minimum en times
arbejde i referenceugen.
Personer som er midlertidigt fraværende fra et arbejde i 45
dage, eller fraværende på grund af sygdom, børnepasnings-
eller barselsbehov, men som har en fast tilknytning til en
arbejdsgiver.
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som i
referenceperioden udfører et arbejde, der indebærer
fortjeneste.
Danmarks Statistik, 2018
Kommissionen vurderer, at det ofte ikke kan betale sig
for kommunerne at hjælpe voksne på kanten af
arbejdsmarkedet i småjobs. Forklaringen skal bl.a. findes
i det mellemkommunale udligningssystem, idet
udligningen ikke skelner mellem, om beskæftigede er
ansat på fuld eller nedsat tid.
Reformkommissionen, 2023
Dataproces | 16
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0017.png
HANDICAPPEDE OG PSYKIATRISKE PATIENTER
Opgørelsen af
Handicapkriteriet
og
Psykiatriske
patienter
er behæftet med en lang række
uhensigtsmæssigheder, der resulterer i, at den enkelte
kommune potentielt går glip af flere mio. kr. årligt
Udfordringer:
Diagnosekoder og VUM
•Dataproces har matchet 170 diagnosekoder
med 25 VUM-målgrupper
Diagnosticeringen af handicappede borgere er begrænset
Des mere grundige, sygehusene er, des færre borgere tæller med i opgørelsen
Derudover skal borgerne løbende gendiagnosticeres for at tælle med i
opgørelsen
•Der er mange borgere med et handicap, der
ikke opgøres i
Handicapkriteriet
•Kun
25,1 pct. af de 170 diagnosekoder formodes at kunne
henføres til diagnosekoderne i ministeriets opgørelse
En lang række af de relevante diagnoser er dog varige
Datakvaliteten er mangelfuld; ikke alle diagnosekoder indgår og kriterierne er
ikke opdateret
Kilde:
Københavns Kommune,
2019:
Bilag 10 – Analyser af socioøkonomi og diagnoseudvikling på socialområdet
Dataproces | 17
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Materiale til besøg i udvalget af Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted kommune d. 7/11-23
2774930_0018.png
KONKLUSION
I har set:
Kommunerne forventes at have et faldende finansieringsgrundlag ift.
landsudviklingen i perioden 2007-2027 (Hedensted: -1.669 kr. pr.
indbygger, Holstebro: -925 kr. pr. indbygger, Rebild: -3.197 kr. pr.
indbygger, Favrskov: -3.556 kr. pr. indbygger)
Alle kommuner oplever et socialt pres jf. udligningssystemet under
landsgennemsnittet.
I det følgende kan vi konstatere, at særligt tre af de 18 socioøkonomiske
kriterier opgøres på baggrund af et
tvivlsomt datagrundlag med en negativ
incitamentsstruktur og en høj grad af vilkårlighed i opgørelsesmetoden
Fælles for alle fire kommuner er, at de i de tre kriterier oplever et pres under
det landsgennemsnitlige niveau.
Hvilket medfører et tab i udgiftsbehov på 74-118 mio. kr. om året pr.
kommune
Dataproces | 18