Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2835792_0001.png
Machine Translated by Google
Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del - Bilag 41
Offentligt
Linnéa Henriksson og Janette Huttunen
KOMMUNALE INDFLYDELSESORGANER OG
DE MANGE SIDER AF INDFLYDELSE –
UNDERSØGELSE AF UNGDOMSRÅD, ÆLDRERÅD
OG OM INDFLYDELSE AF RÅD FOR DE HANDICAP
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
KOMMUNALE INDFLYDELSESORGANER OG
DE MANGE SIDER AF INDFLYDELSE –
UNDERSØGELSE AF UNGDOMSRÅD, ÆLDRERÅD
OG OM INDFLYDELSE AF RÅD FOR DE HANDICAP
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
Linnéa Henriksson og Janette Huttunen
KOMMUNALE INDFLYDELSESORGANER OG
DE MANGE SIDER AF INDFLYDELSE –
UNDERSØGELSE AF UNGDOMSRÅD, ÆLDRERÅD
OG OM INDFLYDELSE AF RÅD FOR DE HANDICAP
KAKS
– Kommunernes
Udviklingsfond
Publikation 54 2022 af Fonden for Kommunernes Udvikling
ISBN 978-952-349-099-4
ISSN 2489-9631
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
Indhold
1. Introduktion ................................................ ................................................ .. ...................................6
2 Ungdomsråd........................................... .................................................................... ...........8
3 Ældreråd................................................... .................................................................... .......... 10
4 Råd for handicappede......................................... ............................................................ ...... 12
5 Om indflydelsens magt ................................................ .................................................................... ........... 13
5.1 Rådsmedlemmers erfaringer med indflydelse........................................... ...... 15
5.2 Politikernes holdning til råd......................................... ... .................18 5.3 Politikernes holdning til
råd.......................... .....................................24
6 Forøgelse af rådenes
indflydelse. ...................................................... ..... ...... 27 7 Resumé, hovedresultater og
diskussion ........................... ..... ............ 31
7.1 Politikere støtter råd, men lytter de til deres medlemmer? .......32
7.2 Fremtidsudsigter .......................................... ................................................... ................34
8 Materialer ................................................ ................................................... ......................... 35
9 Kilder ................................................ ................................................ .. ........................ 38
Informationsangreb på lovgivning.......................................... ............................................................ .. 41
Rapportens forfattere ........................................................ ............................................................ ................... 42
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
6
1. Introduktion
I Finland er ungdomsrådet, handicaprådet og ældrerådet indflydelsesorganer, der opererer på kommunalt plan,
hvis opgave er at sikre disse grupper mulighed for at påvirke forhold, der er vigtige for dem. I denne rapport vil
jeg kalde disse tre indflydelsesrige som "Rådet". Rådene er lovpligtige: Kommunerne skal i henhold til den nye
kommunalstyrelseslov (410/2015, §§ 26–28) nedsætte et ungdomsråd, et ældrehusråd og et handicapråd.
Derudover skal nye velfærdsregioner (lov om velfærdsregioner 611/2021, §32) oprette tilsvarende råd. I mange
kommuner har råd en længere historie end dette.
Påvirkningsorganer adskiller sig fra andre kommunale organer ved, at de ikke er embedsmænd, der udøver
offentlig magt. Påvirkningsorganernes medlemmers rolle adskiller sig derfor fra mange andre kommunale
aktører. Medlemmerne af rådene er ikke tillidsmænd, der varetager deres opgaver med embedsmandsansvar,
hvorfor de ikke er uddelegeret egentlig myndighed. Derfor har rådene heller ikke egentlig beslutningskompetence
i den kommunale beslutningstagning. I stedet for direkte og egentlig beslutningskompetence arbejder rådene i
samarbejde med kommunale beslutningstagere og har en række forskellige opgaver og roller afhængig af
kommune og byråd. Disse opgaver kan blandt andet omfatte at skrive redegørelser, påvirke politisk
beslutningstagning eller repræsentere i bestyrelser. I praksis varierer rådenes aktiviteter meget og formentlig
mere fra kommune til kommune end ungdomsrådene.
mellem handicap- og ældreråd (se Kimpimäki 2012; Latvalahti 2015). Mere detaljerede opgaver, nuværende
status og mål for Neu-vostos er beskrevet mere detaljeret i hvert råds eget kapitel.
Fra et demokratisynspunkt bør alle borgere have mulighed for at gøre deres stemme hørt i demokratiet.
Ligestilling er et centralt demokratisk ideal: Et rummeligt samfund, hvor alle borgeres interesser tages ligeligt i
betragtning i den politiske proces, er en central demokratisk idé (Marien et al. 2010). Udover idealet er ligeværd
og alles mulighed for at deltage dog også vigtigt i praksis. Et demokratisk systems legitimitet, altså retten,
påvirkes af, om alle borgere, der er berørt af beslutningerne, har mulighed for at gøre deres stemme hørt i
beslutningstagningen (Young 2000: 5-6). Det centrale i et demokratisk system er, at alle dets medlemmer i
princippet har mulighed for at forsøge at påvirke beslutningstagningen (Young 2000: 17). Nogle mennesker og
etniske grupper kan dog være marginaliseret eller udelukket fra det politiske liv (Young 2000: 17). Dette er
problematisk, da det kan antages, at politisk inaktive borgere ikke er i stand til at forsvare deres interesser,
hvorfor de forbliver usynlige i politiske processer (Marien et al.
2010). Underrepræsenterede grupper har ofte forskellige strukturelle begrænsninger på politisk deltagelse, som
andre grupper ikke står over for, hvilket resulterer i store forskelle i, hvem der deltager i det politiske liv (Marien
et al. 2010). Blandt andet er alder, klasse og køn ofte væsentlige faktorer for, hvilken form for adgang en person
har til ressourcer og politisk magt (Young 2000: 95).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
7
Det overordnede formål med rådene er at sikre underrepræsenterede grupper mulighed for at
deltage og påvirke den kommunale beslutningstagning. Unge og handicappede, og i nogle
tilfælde endda ældre, på trods af beslutningstagernes aldring, er underrepræsenteret i politiske
beslutningskanaler, eller de mangler fuldstændig nogle af de rettigheder, der hører til politisk
deltagelse, som f.eks. af unges valgret eller retten til at stille op. For at realisere det
demokratiske lighedsideal, men også for at varetage systemets legitimitet, har man støttet
underrepræsenterede gruppers deltagelse i demokratiet. Det handler ikke kun om systemets
generelle legitimitet, men om underrepræsenterede gruppers ret til at blive hørt og deltage i
beslutningstagningen, der vedrører dem. For ungdomsrådenes vedkommende kan rådenes
opgave også betragtes som uddannelsesmæssig: Ungerådene kan fungere som et af de
steder for demokratiundervisning, hvor unge vokser til aktive politiske medborgere.
ind i munden.
Råd er blevet undersøgt relativt lidt både i Finland (se Airinen 2021:5) og i verden (Falanga et
al. 2021:3). Denne rapport er en del af et projekt, der har undersøgt aktører i ungdomsråd og
råd for ældre og handicappede om deres egen indflydelse, samt politikernes opfattelse af
rådene. Projektet har konvergenspunkter med det europæiske flerårige komparative
forskningsprojekt,
Local State –
Samfundsrelationer (LSSR),
hvor relationer mellem lokale myndigheder og civilsamfund er
blevet undersøgt. De civilsamfundsaktører, der undersøges i Finland, omfatter ungdomsråd,
ældreråd og råd for handicappede. Takket være dette forskningsprojekt får kommunerne
information om, hvordan netværkenes drift ser ud nu mod slutningen af deres første periode,
samt hvordan netværkene ser deres indflydelse, når den hyppigst hørte centrale kritik af
netværkenes funktionalitet er. den manglende indflydelse.
Denne rapport undersøger disse tre råd fra både deres medlemmers og politikeres perspektiv.
Det centrale spørgsmål er, hvor indflydelsesrige rådene er set fra deres medlemmers og
politikeres synspunkt, og hvordan rådenes indflydelse kan øges. Rapporten har samlet
resultater fra tidligere undersøgelser, og derudover er en del af rapportens resultater baseret
på European
Local State – Society Relations
(LSSR) til det europæiske materiale indsamlet i forbindelse med projektet, som undersøgte
rådsmedlemmernes syn på deres indflydelse (Henriksson 2021, Henriksson & Huttunen 2022)
og til det materiale indsamlet gennem
det finske forskningsinfrastruktur for offentlig mening
eller FIRIPO-projektet, som undersøgte politikernes synspunkter (Henriksson & Huttunen
2022) ). Dataene er beskrevet mere detaljeret i afsnittet Dataindsamling.
Denne rapport består af følgende dele: For det første beskrives og studeres hvert råd som sin
egen separate aktør. På trods af lighederne i rådene er de indflydelsesorganer med forskellige
virkemåder og opgaver, bestående af vidt forskellige personer. Deres individuelle undersøgelse
er således berettiget. For hvert råd diskuteres kort rådets grundlæggende oplysninger og formål
samt tidligere forskning. Herefter vil projektets egne resultater blive præsenteret. Efter at hvert
råd er beskrevet for sig, sammenlignes rådene og deres aktører med hinanden. Først vil
rådsmedlemmernes oplevelse af deres indflydelse og måder at øge rådenes indflydelse på
blive undersøgt. Herefter vil jeg undersøge politikernes holdning til råd. Rådenes indflydelse
er i høj grad afhængig af politikernes opbakning, da rådene ikke har nogen direkte egen
autoritet.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
8
Til sidst gennemgår vi de vigtigste forskningsresultater, diskuterer spørgsmål i relation til forholdet mellem
politikere og råd og undersøger rådenes fremtidsudsigter. Til sidst vurderer vi problemstillinger relateret til det
anvendte materiale.
2 Ungdomsråd
Ungerådet eller en tilsvarende gruppe af unge influencers (ungdomsforum, ungeråd) er et påvirkningsorgan,
som er nedsat for at sikre de unges muligheder for deltagelse og indflydelse. De første ungdomsråd blev
oprettet i Vihti og Espoo i slutningen af 1990'erne, og med ændringen af kommuneloven skulle der fungere et
ungdomsråd i alle kommuner. De seneste oplysninger er, at der er 12 kommuner i Finland, hvor der slet ikke er
noget ungdomsråd, og flere kommuner, hvor der praktisk talt ikke er nogen ungdomsrådsaktivitet overhovedet,
selvom rådet nominelt er til stede (Laurila 2021). Ungerådet kan også deles af flere kommuner.
Ungdomsmyndighedernes funktionstid er typisk 1-2 år.
Ungeråd består som udgangspunkt af unge mellem 13 og 18 år, men medlemmernes aldersspænd og størrelsen
på ungdomsrådet varierer fra kommune til kommune. Unionen af finske ungdomsråd Nuva rys ungdomsrådsrapport
fra 2021 (Laurila 2021) viser, at ungdomsrådene i gennemsnit har 11 medlemmer, og at ungdomsrådene oftest
vælges ved valg. Ungeråd kan være mellem fem og omkring 60 medlemmer i størrelse, og udover valg kan
medlemmer af ungdomsråd eksempelvis vælges blandt skoleelevråd. Ungerådsmedlemmerne repræsenterer
sig selv eller eventuelt deres skole i rådet, men normalt ikke nogen organisation, som det er typisk for andre råd.
I 1990'erne var der nogle stærkt politiserede ungdomsråd (Nikkilä 2002: 67).
Siden har man forsøgt at holde ungdomsrådene fri for partipolitik for at sikre lige muligheder for deltagelse.
Ungeråd tildeles normalt en sekretær eller en kontaktperson i kommunens administrative organisation, som kan
hjælpe med fx tilrettelæggelse af valg, udsendelse af indbydelser og udarbejdelse af referater (Gretschel 2002:
55). Udover sekretæren kan ungdomsrådet have kontaktperson(er) eller 'gudfædre' blandt tillidsmændene.
Ungerådenes operationelle praksis (udvalg af medlemmer, deltagere mv.) fastlægges i kommunalbestyrelsen,
kommunalbestyrelsen eller aftales af ungdomsrådet. Ungerådenes egentlige beslutningskompetence afhænger
af kommunens praksis. Ungerådet kan have sit eget driftsbudget, hvis anvendelse det kan bestemme relativt
selvstændigt. I de kommuner, hvor ungdomsrådene har deres eget aktivitetsbudget, var størrelsen af budgettet
ifølge Nuvarys rapport i gennemsnit 4.500 euro om året - i nogle kommuner betalte dette beløb dog også for
eventuelle rejseudgifter og mødehonorarer. (Laurila 2021). Ofte arrangeres også arrangementer med tildelingen.
Ungerådene har både formelle og uformelle måder at påvirke på. Formelle metoder omfatter for eksempel
repræsentation i bestyrelser, kommunalbestyrelser og/eller kommunalbestyrelser, initiativret og besvarelse af
anmodninger om udtalelser (se Laurila 2021). Eksempler på uformelle metoder til at påvirke er ungdomsrådet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0009.png
Machine Translated by Google
9
deltagelse i planlægningen af nye skoler1, eller andre former for indflydelsesarbejde uden for officielle kanaler.
Ungerådets stærke rolle og muligheden for indflydelse kræver også uformelt, at kommunerne er oprigtigt
interesserede i, hvad ungdomsrådet kunne have at sige.
Ungerådene kan vælge deres repræsentanter til andre kommunale organer i flere kommuner.
Ifølge de seneste data har 87 procent af ungdomsrådene bestyrelsesrepræsentation i kommunalbestyrelser, og
herudover har 77 procent repræsentation i kommunalbestyrelsen og 22 procent i kommunalbestyrelsen (Laurila
2021). Udover officiel repræsentation har ungdomsrådene indflydelse gennem eksempelvis udtalelser og
initiativer. Ifølge Nuvarys undersøgelse siger 59 procent af de adspurgte, der har svaret på ungdomsstemmen,
at de er blevet bedt om en mening inden for de seneste 12 måneder (Laurila 2021). 37 procent af de adspurgte
sagde, at de havde modtaget 1-2 anmodninger om erklæringer inden for de seneste 12 måneder, mens 3-4
erklæringer var blevet afgivet af 22 procent af de adspurgte, og fem eller flere af 5 procent. 13 procent af de
adspurgte oplyste, at ungdomsrådet slet ikke havde afgivet en udtalelse.
Omkring halvdelen, 46 procent, af ungdomsrådets tilhængere, der svarede på 2021-undersøgelsen (N=164),
rapporterede, at ungdomsrådet ikke har indsendt et eneste initiativ inden for de sidste 12 måneder (Laurila
2021). Tilsvarende indsendte 43 procent af de adspurgte 1-3 initiativer. Færre personer udviste særlig aktivitet:
4-6 initiativer blev forladt af ni procent, og 7 eller mere af to procent af dem, der svarede. 57 procent af dem,
der har svaret på undersøgelsen, sagde, at de lavede initiativet ved hjælp af den direkte initiativret, mens 23
procent sagde, at de indsendte det med hjælp fra en rådmand, og 11 procent af ungdomsrådsmedlemmerne
afgav deres initiativ gennem kommunen. initiativ. De, der valgte "andet" i undersøgelsen, sagde, at de havde
indsendt et initiativ til embedsmanden.
I repræsentation i kommunens øvrige institutioner, både opinions- og initiativfunktioner, ses den tydeligste
udvikling i ungdomsrådenes virksomhed. Tidligere handlede de største slagsmål om, hvorvidt der overhovedet
kan oprettes ungdomsråd i kommuner, mens vi i øjeblikket diskuterer, under hvilke betingelser unge kan have
repræsentation i andre, dvs. hvor. Så sent som for 10 år siden havde kun nogle kommuner ungdomsråd
repræsenteret i andre kommunale organer (Kallio & Bäcklund 2012: 252), mens retten til repræsentation i dag
er i en væsentlig del af kommunerne. Dette er en vigtig overvejelse, fordi alle andre påvirkningsorganer
(ældreråd, handicapråd, personalerepræsentanter osv.) tilstræber lignende repræsentation (f.eks. Airinen
2021:36, Miettinen & Parviai-nen 2017:10, 19, 20, Virnes 2014:7, Vammaisfoorumi 2020, JHL 2022).
Ifølge Ungdomsbarometeret 2013 føler 60 procent af de adspurgte i alderen 15-29, at ungdomsrådene har
indflydelse (Myllyniemi 2014). Det er dog kun mindre end 25 procent af de adspurgte, der bruger rådet som
indflydelseskanal (se også Myl-lyniemi & Kiilakoski 2013). Da ungdomsrådene i flere og flere kommuner også
er repræsenteret i andre kommunale organer, kan det ses, at ungdomsrådenes rolle i den kommunale
beslutningsproces er vokset. Vores forskning belyser ungdomsrådsmedlemmernes opfattelse af deres
indflydelse.
1 Ved planlægningen af en ny gymnasieskole i Maalahti var ungdomsrådet involveret: 'Vi involverade ungdomsfullmäktige
i planeringen, hvilket visede sig vara mycket lyckat.' sagde kommunalchef Jenny Malmsten (Kommuntorget 2/2019:16).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0010.png
Machine Translated by Google
10
3 Ældreråd
Ifølge loven skal kommunen oprette et ældreråd for at sikre deltagelse og
indflydelsesmuligheder for den ældre befolkning. I 2019 var der cirka 1,2 millioner
mennesker over 65 år i Finland, og deres andel af befolkningen var 22 procent (Airinen
2021:4). De ældre er således en væsentlig gruppe i det finske samfund. Medlemmerne
af Ældrerådet er næsten uvægerligt repræsentanter for forskellige pensionist- eller
ældreorganisationer (Virnes 2014), og desuden har Ældrerådet ofte repræsentanter fra
veteranorganisationer og kirken (se Airinen 2021, Miettinen & Parviainen 2017 :20).
Kommunen er repræsenteret i ældrerådene af både tillidsmænd og embedsmænd fra
forskellige sektorer. I gennemsnit har rådet et flertal af kvinder, og der er normalt 6-11
medlemmer, men antallet af medlemmer varierer mellem 3-20 (Airinen 2021:11).
Ældrerådenes funktionstid er 2-4 år.
Ældrerådene blev født i slutningen af 1990'erne, da de første ældreråd blev etableret i
Kruunupy og Luoto kommuner i 1996–1997 (Virnes 2014:10). Herefter fulgte storbyer
som Espoo, Helsinki og Vantaa. De fleste ældreråd blev oprettet i 1999-2002, styrket
af FN's internationale år for ældre (1999) og andre landes eksempler2. Ældreråd blev
lovpligtige med ældreserviceloven i begyndelsen af 2014, men allerede inden lovens
ikrafttræden havde mere end 90 procent af kommunerne et ældreråd (Virnes 2014).
Nogle kommuner har et kombineret ældre- og handicapråd, og nogle gange har flere
kommuner et fællesråd. Fællesråd mellem kommuner har været fælles, især hvis
kommunerne har samarbejdet med socialsikring. Alt i alt ser det ud til, at omkring 10-20
procent af kommunerne har fællesråd3.
Ældrerådene fik tre opgaver efter ældreserviceloven: Rådet skal inddrages (§11) i at
udarbejde kommunens plan (§5) for at støtte ældrebefolkningen, vurdere
tilstrækkeligheden og kvaliteten af kommunens ældretilbud (§6). , og i øvrigt påvirke
kommunen i stor skala. Ældrerådenes vigtigste opgave er at påvirke den kommunale
beslutningstagning (Virnes 2014:5). Rådets mest almindelige handlingsformer er
oplæg, initiativer og udtalelser (Virnes 2014:1). Der afgives hovedsageligt udtalelser
om sociale sikringsydelser, kun sjældnere om samfundsplanlægning, zoneinddeling,
trafik, kultur eller sportsydelser (Miettinen & Parviainen 2017:3). De vigtigste
driftsformer er at yde ekspertise, organisere arrangementer, informere og arbejde med
interessenter (Airinen 2021:13). Medlemmerne af ældrerådene arbejder også
2 Ældreråd er etableret i Sverige, Norge, Tyskland og Danmark allerede i 1970'erne, men de
blev lovlige i Norge og Danmark i 1990'erne (Virnes 2014). Van-hus råd kan også findes i
Østrig, Italien, USA, Canada og Polen (Frÿczkiewicz-Wronka et al. 2019:906). Falanga et al.
2021 har samlet 37 regionale, nationale og kommunale indsatser, der involverer ældre.
3 I sommeren 2020 blev der på kommunernes hjemmesider fundet oplysninger om 179
ældreråd, hvoraf 24 var fælles for Ældre- og Handicaprådet (13%). I Handicapforums (2020)
undersøgelse var 9 % af respondenterne fra handicapråd fra det fælles handicap- og ældreråd
og 4 % fra flere kommuners fælles handicapråd. I Menneskerettighedscentrets undersøgelse
var 30 % af de adspurgte fra ældrerådene fra fællesrådet. 182 personer fra 155 kommuner
deltog i undersøgelsen (Airinen 2021:11).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
11
som medlemmer af forskellige projektarbejdsgrupper, lave tilgængelighedsundersøgelser,
besvare undersøgelser og skrive artikler (Airinen 2021: 13–14). I nogle kommuner oplever man,
at social- og sundhedsspørgsmål får for meget opmærksomhed på bekostning af andre forhold
i ældrerådenes virksomhed (Miettinen & Parviainen 2017:20), men på den anden side ønsker
nogle kommuner at have flere. indflydelse end i dag, især på social- og sundhedsydelser
(Airinen 2021:28). Kommunerne anerkender ikke altid de ældres rolle i bolig- og
bomiljøspørgsmål, og ældrerådene ønsker, at de automatisk skal høres i plan- og boligspørgsmål
(Miettinen & Par-viainen 2017:10). Kommunens tekniske sektor er ikke altid opmærksom på
Ældrerådets rolle og opgaver (Miettinen & Parviainen 2017:14).
Ifølge resultaterne af kommunalforeningens ældrerådsundersøgelse (2014) er de største
udviklingsområder for ældrerådene at øge rådenes synlighed og effektivitet og at forbedre
rådenes aktivitets- og driftsforhold (Virnes 2014). Der er behov for mere planlægning og
langsigtet planlægning i rådenes aktiviteter, og aktiviteterne opleves nogle gange som for
officielt styret. Samtidig giver mangler i kommunikation og information mellem ældrerådet og
kommunen udfordringer (Virnes 2014, se også Latvalahti 2015 og Miettinen & Parviainen 2017).
I Menneskerettighedscentrets undersøgelse rapporterede mindre end halvdelen af de
adspurgte (44 %), at kommunen informerer om planer og tidsplaner i tide (Airinen 2021:22).
Ud over udfordringerne med kommunikation har medlemmerne i nogle ældreråd brug for mere
fortrolighed, og i nogle ønsker medlemmerne uddannelse i ældrerådene og deres rolle samt
kommunalbestyrelsens stilling. , tillidsmænd og ledende embedsmænd (Airinen 2021:22, se
også Miettinen & Parviainen 2017:14, 21).
Der er ret stor variation i opfyldelsen af ældrerådenes driftsbetingelser (Airinen 2021:21). Det
er fundet, at det er til gavn for Ældrerådet, hvis rådet har medlemmer, der i forvejen er fortrolige
med kommunens beslutningstagning (Miettinen & Parviainen 2017:21), eller hvis medlemmerne
er tillidsmænd for bestyrelser eller afdelinger (Airinen 2021). :17). Næsten alle ældreråd har
en sekretær ansat i kommunen, hvis rolle er central i rådets drift. Sekretærens opgaver varierer
dog fra kommune til kommune, og sekretæren får ikke altid afsat tid nok til brug for ældrerådet
eller tiden er hovedsageligt begrænset til at arrangere møder, som (ifølge respondenterne) ikke
opfylder den reelle rådenes behov (Airinen 2021:21). I regeringens udspil til
kommunalbestyrelserne er embedsarbejdet opgjort til cirka 0,25 årsværk (HE 268/2014 vp:115).
Tidligere forskning tyder på, at borgerne ikke ved nok om ældrerådenes aktiviteter (Miettinen
& Parviainen 2017:8, Airinen 2021:16), og at ældrerådene heller ikke har fået nok stemme i
forskningen. Ældres politiske deltagelse blev undersøgt i lang tid, for eksempel uden
overhovedet at diskutere ældrerådene (f.eks. Nygård & Jakobsson 2013). Det er dog kendt fra
tidligere forskning, at de nordiske ældre er aktive borgere og en stærk del af vælgerne (Nygård
& Jakobsson 2013: 91). De spiller formentlig en væsentlig rolle i forskellige politiske spørgsmål
vedrørende deres eget liv, såsom sundhedspleje eller pensionspolitik. Det er vigtigt at
undersøge politiske instanser, hvor ældre tilbydes mulighed for at deltage i beslutningstagningen
på en endnu mere aktiv måde. Vores forskning har derfor til formål at belyse grundlæggende
spørgsmål relateret til driften af ældreråd.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
12
4 Handicapråd
Handicappede råd er indflydelsesorganer, hvis mission er at sikre handicappede deltagelse
i kommunal beslutningstagning. De første kommunalbestyrelser for handicappede blev
oprettet i 1970'erne, få år efter at lignende organer blev oprettet i Sverige i 1971 (National
Council for the Handicap 2006).
Handicapråd har optrådt i lovgivningen siden vedtagelsen af Handicapserviceloven
(380/1997) i 1987. I lang tid var de frivillige, hvilket understregede den form for samarbejde
mellem kommunen og organisationer, som den gældende kommunelov kræver. I 2009,
før den nuværende kommunallov gjorde handicapråd lovpligtige, havde omkring to ud af
tre kommuner et handicapråd (Piipponen 2013:74). Handicaprådenes funktionstid er 2-4
år (Virnes 2014: 2), og rådene mødes i gennemsnit 4 gange om året (Virnes 2014: 3,
Airinen 2021:11).
Der er store forskelle på handicaprådenes aktiviteter. Lange afstande og små kommunale
forvaltninger er kendt for at gøre det vanskeligt for råd at fungere (Kimpimäki 2012, jf.
Airinen 2021:27). En relativt nylig undersøgelse foretaget af Vammaisfoorum og sendt
gennem Det Rådgivende Udvalg for Rettigheder for Personer med Handicap (VANE) til
medlemmer af kommunale handicapråd (2020) viste, at omkring 2/5 af de adspurgte føler,
at rådene fungerer godt, omkring 1 /3 synes de fungerer dårligt og 1/3 vurderer situationen
til at ligge midt imellem. Medlemmerne har meget lignende erfaringer vedrørende de
svagt fungerende dele af driften: rådet høres for sent, dets indflydelse på beslutninger er
minimal, rådet kontaktes kun i handicapsager, rådets udtalelser videregives ikke og
informationsstrømmen. er svag (Vammaisforumi 2020).
Omkring fem procent af finnerne har en form for handicap eller handicap, og omkring hver
femte af dem har et alvorligt handicap (Hästbacka & Nygård 2013: 129). Ifølge Vam-
maisforums undersøgelse (2020) er personer med fysiske handicap (83 %), sansehandicap
(70 %) og intellektuelle handicap (56 %), personer med langvarig sygdom (61 %) og
pårørende og pårørende (45). %) er ofte repræsenteret i handicapråd. Børn med
handicap (30 %), personer med neuropsykiatriske (20 %) eller psykiske lidelser (24 %) og
personer med sjældne sygdomme (22 %) er sjældnere repræsenteret.
Nogle gange er kræftpatienter, hjertepatienter, allergi- og astmapatienter, luftvejspatienter
og gigtpatienter også repræsenteret. Ifølge samme undersøgelse anser 57 procent af de
adspurgte, at repræsentationen af forskellige handicapgrupper i handicaprådene er
tilstrækkelig, men selv 30 procent finder det utilstrækkeligt, og 14 procent ved ikke,
hvordan de skal udtrykke deres mening. Der er flere kommentarer i de åbne svar, der
efterlyser en bredere repræsentation af handicappede. Krigsveteraner og
erfaringseksperter deltager nogle gange også i handicaprådenes aktiviteter. Kommunens
repræsentanter, der arbejder i handicaprådene, kan være både tillidsmænd og
embedsmænd fra forskellige sektorer, og udover disse har rådene også repræsentanter fra statsforvaltning
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0013.png
Machine Translated by Google
13
5 Om indflydelse
Indflydelse er magt eller evnen til at påvirke andre – i politisk sammenhæng kan indflydelse eksempelvis
referere til evnen og magten til at påvirke politisk beslutningstagning og politiske udfald gennem egne handlinger
(i spørgsmål, der er vigtige for en selv) ) (Banfield & Wilson 1961/2017: 3; Cox & Jacobson 1973: 3, Arts &
Verschuren 1999: 413). I denne rapport finder vi ud af rådsmedlemmernes oplevelse af indflydelse (hvor
indflydelsesrige medlemmer af forskellige råd føler, de er) og politikernes syn på råds indflydelse, og hvordan
den kan øges. Så vi måler ikke reel indflydelse, evne og kapacitet til at få egne mål igennem, men fokuserer
derimod på medlemmers og politikeres syn på indflydelse.
Vi begynder at udforske oplevelsen af indflydelse ved at undersøge råd som såkaldte deltagende processer. De
tre nøgledimensioner i enhver frivillig deltagelsesproces er deltagerne i processen (hvem deltager), deltagernes
interne dynamik (hvordan deltagerne kommunikerer og træffer beslutninger, arbejdsmetoder) og
diskussionsdeltagernes forbindelse til politik og offentlig handling ( hvordan deltagernes udsagn hænger sammen
med beslutningstagernes og deltagernes handlinger, institutioner og magt og myndighed) (Fung 2006). På
baggrund af denne idé fandt vi i LSSR-undersøgelsen frem til grundlæggende oplysninger om rådenes
arbejdsforhold. Materialet fra LSSR-undersøgelsen blev indsamlet i vinteren 2020-2021, og 1.647 respondenter
besvarede undersøgelsen i Finland. Svarprocenten var cirka 16-21 procent. Materialet præsenteres nærmere i
bilaget.
Vi spurgte respondenterne om varigheden af rådsmedlemskab, hvor regelmæssigt deres råd mødes, og hvor
meget tid respondenterne bruger på rådsaktiviteter om ugen.
Tabel 1: Medlemskabets varighed (i år). Gennemsnit.
Ungdomsrådet
Ældrerådet
5,55
5,40
307
Handicaprådet
Gennemsnit
Standardafvigelse
AF
1,92
1,46
180
6,60
6,63
269
Materiale: LSSR
Den gennemsnitlige varighed af medlemskab i ungdomsråd er 1,92 år (se tabel 1). Det korteste medlem har
været mindre end et år og det længste 12 år. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den, der har været medlem
længst, er den, der deltager i ungdomsrådets aktiviteter ex officio - unge er typisk kun medlem i et år eller højst
to eller tre år.
Den gennemsnitlige varighed af medlemskab i Ældrerådet er 5,5 år, og det medlem, der har siddet længst, har
været medlem siden starten (i slutningen af 1990'erne). I Vammaisneu vosto er den gennemsnitlige varighed af
medlemskab 6,6 år, det længste medlem har arbejdet i rådet i 40 år. Vammaisforums undersøgelse af medlemmer
af handicapråd (2020) viser, at nogle handicapråd gerne vil have bedre rotation af medlemmer og foryngelse af
medlemsskaren (se også Kimpimäki 2012).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0014.png
Machine Translated by Google
14
Det kan dog være svært i små kommuner med et begrænset antal handicappede.
En regelmæssig sammenkomst er ofte et tegn på systematisk aktivitet. Systematiske aktiviteter giver derimod
ofte bedre muligheder for at påvirke vigtige emner og dermed forbedre rådenes indflydelse.
Tabel 2: Mødets regelmæssighed. I procenter.
Ungdomsrådet
Ældrerådet
19,0
81,0
311
Handicaprådet
Sjældnere eller
uregelmæssigt
6,7
93,3
180
24.7
75,3
275
Tre møder el
mere
AF
Materiale: LSSR
Tabel 2 viser, at størstedelen af ungdomsrådene mødes regelmæssigt: Mere end 93 procent af de adspurgte
siger, at deres ungdomsråd mødes mindst tre gange om året. Også 4/5 af ældrerådene mødes for det meste
regelmæssigt. Denne observation understøttes af en undersøgelse fra Human Rights Center, ifølge hvilken
ældreråd mødes i gennemsnit 5 gange om året, selvom mødefrekvensen faldt i 2020 på grund af coronaepidemien,
og nogle råd overhovedet ikke mødtes ( Airi-nen 2021:11). Vores resultater er derfor i samme retning. Hvad
angår handicapråd, svarer mere end 75 procent af de adspurgte, at deres handicapråd mødes mindst tre gange
om året. En lang række handicapråd mødes derfor også regelmæssigt, men i forhold til de nordiske referencelande
er de faste møder alligevel mindre: Mere end 93 procent af ældre- og handicaprådene i Sverige og Norge mødes
mere end 3 gange årligt (Feltenius & Henriksson 2022).
Den tredje faktor, vi ser på i deltagende processer, er den tid, der bruges på dem.
I vores undersøgelse fandt vi ud af, hvor meget tid rådsmedlemmer bruger på deres råds aktiviteter. Tidsforbrug
er kodet i to kategorier: mindre end en time om ugen eller mere.
Tabel 3: Tid brugt på rådsaktiviteter. I procenter.
Ungdomsrådet
Mindre end en time om ugen
Mere end en time om ugen
AF
Ældrerådet
69,7
30.3
310
Handicaprådet
72,4
27.6
181
70,9
29.1
278
Materiale: LSSR
Tabel 3 viser, at knap 30 procent af de adspurgte bruger mere end en time om ugen på rådsaktiviteter. Tallene
er forholdsvis ens for alle typer
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0015.png
Machine Translated by Google
15
til rådene. Man kunne antage, at brugen af tid er relevant for oplevelsen af indflydelse: Jo oftere en aktivitet
praktiseres, og jo flere input der lægges ind i den, jo mere vokser deltagernes handleevne, hvilket bringer
deltagerne til et større oplevelse af indflydelse. Blandt andet ved undersøgelse af europæiske ungdomsråd er
der fundet en sammenhæng mellem tidsforbrug og indflydelse (Henriksson & Huttunen 2022). Samme
sammenhæng har man også fundet i andre foreninger, blandt andet blandt kommunale beslutningstagere4. Det
er dog bemærkelsesværdigt, at det ikke er tilfældet i Finland.
5.1 Rådsmedlemmers oplevelser af indflydelse
Efter at have undersøgt de faktorer, der er relateret til driften, er erfaringerne fra rådenes repræsentanter om
deres egen indflydelse centrale. Vi har besluttet at fokusere på to typer indflydelse: intern og ekstern påvirkning.
Ved hjælp af begrebet intern indflydelse undersøger vi, hvordan indflydelsesrige rådsmedlemmer opfatter sig
selv som værende i rådet. Gennem begrebet ydre påvirkning undersøger vi, hvor indflydelsesrige medlemmerne
af rådene opfatter sig selv som medlem af rådet i forhold til omverdenen: hvor godt deres stemme bliver hørt i
kommunal beslutningstagning.
Først finder vi ud af rådsrepræsentanternes erfaringer med deres interne indflydelse, det vil sige hvordan
repræsentanterne oplever, at deres stemmer bliver hørt i rådets interne arbejde.
Tabel 4: Har min mening betydning i dette netværk, på en skala fra 1 (meget uenig) til 5 (meget
enig)? I procenter.
Ungdomsrådet
Ældrerådet
36,0
Handicaprådet
Meget enig (5)
54,8
43,2
Nogenlunde
enig (4)
Uenig (1–3)5
AF
34,5
49,2
43,2
10.7
177
14.8
311
13.6
280
Materiale: LSSR
Hele 85-90 procent af de adspurgte føler, at de får deres stemme hørt i neu-vostos interne arbejde. Der er kun
små forskelle mellem rådene, men det skal nævnes, at der stadig er gradsforskelle. Ungerådenes respondenter
angiver oftere end ældrerådenes respondenter, at de er helt enige i udsagnet.
4 Differentieret i KuntaSuomi-undersøgelsen er sammenhængen mellem udsagnene 'Vurdér, hvor mange timer om ugen
du i gennemsnit bruger på at varetage dine kommunale tillidspligter' og 'Hvor stor indflydelse tror du, at følgende grupper/
aktører har i din kommunes politiske beslutningstagning?' mellem er 0,306** (statistisk signifikant på 0,01 niveau).
5 For at undgå indberetning af for små grupper er nogle af svarmulighederne blevet kombineret.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0016.png
Machine Translated by Google
16
mens respondenter fra handicapråd placeres mellem de to andre råd.
Som individuelt resultat er det ikke chokerende, men når vi gennemgår resultaterne, vil vi se, at ungdomsrådene
som helhed føler sig mere indflydelsesrige end andre råd.
Dernæst fandt vi ud af rådsrepræsentanternes erfaringer med deres eksterne indflydelse, det vil sige hvordan
repræsentanterne føler, at de får deres stemme hørt i den kommunale beslutningstagning (i tabel 5).
Tabel 5: Mit netværk kan påvirke kommunal beslutningstagning, på en skala fra 1 (helt
uenig) til 5 (helt enig)? I procenter.
Ungdomsrådet
Ældrerådet
13.3
50,5
36,2
309
Handicaprådet
Meget enig (5)
Nogenlunde
enig (4)
Uenig (1-3)
AF
31.1
51,7
17.2
180
17.3
53,6
29.1
278
Materiale: LSSR
83 procent af ungdomsrådsrespondenterne, 64 procent af ældrerådets adspurgte og 71 procent af handicaprådets
respondenter er enige i udsagnet (4-5). Omkring halvdelen af de adspurgte, uanset byrådet, er lidt enige i
udsagnet om, at deres råd kan påvirke den kommunale beslutningstagning. Herefter spreder svarene sig, så
omkring 30 procent af repræsentanterne for ungdomsrådene er helt enige i udsagnet, mens en næsten lige stor
andel af ældre- og handicaprådenes repræsentanter er uenige i udsagnet. Også i dette tilfælde føler
repræsentanterne for ungdomsrådene sig selv som de mest indflydelsesrige.
Oplevelsen af indflydelse kan også påvirkes af den rolle en person spiller i rådet. Eksempelvis har en
embedsmand andre kapaciteter og muligheder for at skubbe rådets mål frem end individuelle repræsentanter.
Derfor ønskede vi at finde ud af, hvordan erfaringerne fra de respondenter, der arbejder i forskellige roller i
rådene, adskiller sig fra hinanden. Til at begynde med undersøger vi, i hvilken egenskab respondenterne til
undersøgelsen arbejder i rådet. Resultaterne er vist i tabel 6.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0017.png
Machine Translated by Google
17
Tabel 6: I hvilken rolle er du medlem af rådet? I procenter.
Ungdomsrådet
Som
repræsentant for en
organisation eller som enkeltperson
Ældrerådet
73,9
Handicaprådet
81,7
70,0
Som
tillidsmand /
som politiker
16.3
20.3
19.6
Som embedsmand
AF
2.0
612
5.8
533
10.4
500
Materiale: LSSR
Tabel 6 viser derfor kun respondenternes baggrund/roller i rådet. Vores undersøgelse
giver ikke svar på, hvordan forskellige grupper er repræsenteret i de egentlige råd,
men indikationer herpå kan hentes fra andre kilder (se Airinen 2021, Virnes 2014 eller
Laurila 2021.) Ud fra tabel 6 kan det dog konstateres, at andelen af tjenestemænd
blandt de adspurgte er højest for handicapråd (10,4 procent) og lavest for ungdomsråd
(2 procent). Andelen af tillidsmænd blandt de adspurgte varierer mellem 16 og 20
procent.
Dernæst ser vi på oplevelsen af ekstern indflydelse fra rådsmedlemmer i forskellige
roller, det vil sige hvor godt rådsmedlemmer føler, at de får deres stemme hørt i
kommunal beslutningstagning, for at se, om rollen påvirker oplevelsen af indflydelse.
Resultaterne er synlige i tabel 7.
Tabel 7: Mit netværk kan påvirke kommunal beslutningstagning, i forskellige respondentgrupper,
på en skala fra 1 (helt uenig) til 5 (helt enig)? I procent er andelen positivt (4) eller meget positivt
(5).
Ungdomsrådet
Som
repræsentant for en
organisation eller som enkeltperson
AF
Ældrerådet
60,6
Handicaprådet
84,1
69,8
145
80,0
231
74,6
199
68,6
Som
tillidsmand /
som politiker
AF
30
(66,7)
(3)
63
(66,7)
(15)
51
82,1
28
Som embedsmand
AF
Materiale: LSSR
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0018.png
Machine Translated by Google
18
Ungerådsrepræsentanter, der repræsenterer sig selv som privatpersoner, føler, at de er mest indflydelsesrige.
I modsætning til ældre- og handicapråd har ungdomsrådene typisk ikke repræsentanter for organisationer, men
medlemmerne er såkaldte enkeltpersoner. Disse ungdomsrådsrepræsentanter føler, at de i endnu højere grad
kan påvirke den kommunale beslutningstagning end de tillidsrepræsentanter, der arbejder i ungdomsrådene,
som også føler sig mere indflydelsesrige end tillidsmændene i Ældre- eller Handicapperådet. Den største
forskel på oplevelsen af indflydelse ud fra roller findes i ældrerådene. I ældreråd føler tillidsmænd sig mere
indflydelsesrige end repræsentanter for organisationer/personer. Organisatoriske repræsentanter/enkeltpersoner
i ældrerådene føler mindst af alle grupper, at de kan påvirke den kommunale beslutningstagning.
For handicaprådenes vedkommende udviser embedsmændene størst erfaring med indflydelse sammenlignet
med medlemmer, der arbejder i andre roller i rådet. Andelen af respondenterne i ungdomsrådene og
ældrerådene er så lille, at der ikke kan foretages sammenligninger ud fra den.
5.2 Politikernes holdning til råd
I forhold til rådenes virkemåde er politikernes og beslutningstagernes holdning til rådene central. Med hensyn
til ældrerådene har Miettinen og Parviainen (2015: 25) f.eks. udtalt, at "Fra ældrerådenes synspunkt er det
vigtigste at opbygge arbejdsforbindelser med de instanser, der laver det forberedende arbejde. og beslutninger.'
Det samme gælder andre råd. For at være indflydelsesrige og succesrige skal råd have stærk opbakning fra
politikerne og en forbindelse med beslutningstagere.
Politikernes holdning til råd blev undersøgt i en undersøgelse, der blev sendt til finske kommunale
beslutningstagere gennem forskningsinfrastrukturen FIRIPO. 627 respondenter svarede på undersøgelsen sendt
til 1138 personer gennem beslutningspanelet i foråret 2022, svarprocenten var allerede 55,1. Materialet
præsenteres nærmere i bilaget. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres herefter.
Da formålet er at undersøge disse råds indflydelse og deres erfaringer, er beslutningstagernes syn på rådenes
indflydelse også af interesse. Vi starter med at sammenligne beslutningstagernes erfaringer med disse tre råds
indflydelse (tabel 8).
Tabel 8: Hvor indflydelsesrige opfatter du følgende råd, der opererer i din kommune på en skala fra 1 (slet
ikke indflydelsesrig) til 5 (meget indflydelsesrig)?
Middelværdi Standardafvigelse Andel (%), der svarede 1–2
Andel (%), der
svarede 4–5
Ungdomsråd
2,75
2,73
2,62
1,05
1.09
1.18
38,7
37,0
37,9
24.7
24.3
21.5
Ældrerådene
Handicapråd
N=522, data: FIRIPO
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0019.png
Machine Translated by Google
19
Når man sammenligner politikernes opfattelse af rådenes indflydelse, viser det sig, at forskellene i den oplevede
indflydelse er ret små. På en skala fra 1-5 er den gennemsnitlige score for alle tre råd mellem 2,62-2,75. Det kan
således konstateres, at politikerne ikke oplever den store forskel på disse tre råds indflydelse. Det er dog
interessant, at man ved sammenligning af gennemsnittet finder, at ungdomsrådet opfattes som det mest
indflydelsesrige (KA 2.75), mens handicaprådet opfattes som det mindst indflydelsesrige (KA 2.62). Når jeg
undersøger fordelingen af indflydelsesopfattelser nærmere, kan det konstateres, at knap en fjerdedel af
politikerne finder ungdomsrådet og ældrerådet meget eller meget vigtige, mens det tilsvarende tal for
handicaprådet er 21,5 procent. Tilsvarende anser omkring 38 procent af politikerne ikke råd for at være
indflydelsesrige.
Det meste af tiden betragter politikerne ungdomsrådene som det vigtigste råd og
handicaprådet som det mindst vigtige (tabel 9). Som svar på spørgsmålet: Hvilket af disse
tre råd anser du for det vigtigste? (sæt dine svar i rækkefølge, 1 for de vigtigste, 3 for de
mindst vigtige): Ungeråd, Ældreråd, Handicapråd, Ungerådet fik flest 1'ere, hvilket
betyder, at det er det vigtigste iflg. respondenter. Mere end 53 procent af de adspurgte
mente, at ungdomsrådet var det vigtigste, mens 23,7 procent af de adspurgte mente, at
ældrerådet var det vigtigste og knap 23 procent mente, at handicaprådet var det vigtigste.
Ungerådet var det mindst vigtige: Kun 17,6 procent af de adspurgte anså det som det
mindst vigtige af de tre, mens de tilsvarende tal for ældrerådet er 39 procent og for
handicaprådet 43 procent. Ungerådet ser ud til at have en særlig vigtig position i
beslutningstagernes øjne, hvilket også kan lade sig gøre
opfatter det i det bredeste indflydelsesfelt af alle. Jo yngre rådmanden er, jo oftere anser
han ungdomsrådet for det vigtigste, og omvendt, jo ældre rådmanden er, jo mere vægt
lægges der på ældrerådet (ikke i tabellen).
Tabel 9: Hvilket af disse tre råd anser du for vigtigst? (sæt dine svar i rækkefølge, 1 er
vigtigst, 3 er mindst vigtig): Ungeråd, Ældreråd, Handicapråd. I procenter.
Hoved (1)
Ungdomsråd
(2)
28,9
37,2
34,0
Mindst vigtig (3)
17.6
39,1
43,3
53,6
23.7
22.7
Ældrerådene
Handicapråd
N=409, materiale: FIRIPO
I tabel 9 er antallet af respondenter mindre end normalt. Nogle af respondenterne mente,
at hele spørgsmålet var grundlæggende uhensigtsmæssigt eller umuligt at besvare, og
ønskede at understrege, at alle råd er vigtige på hver deres måde (åbne svar).
Udover at finde ud af, hvor indflydelsesrige beslutningstagerne anser rådene, og hvilket
råd de anser for det vigtigste, var formålet at finde ud af, hvilke handlinger der anses for
de vigtigste for at øge rådenes indflydelse (tabel 10).
Rådene har selv en masse forskellige aktioner, som de kører
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0020.png
Machine Translated by Google
20
for udvikling og for at øge dens indflydelse. I denne del af undersøgelsen blev alle råd betragtet som én gruppe, det vil
sige, at svarene ikke skelnede mellem, om bestemte handlinger anses for de vigtigste for alle råd eller for eksempel
kun for nogle af dem.
Tabel 10: De vigtigste handlinger for at øge indflydelsen på en skala fra 1 (slet ikke vigtigt) til 4 (meget
vigtigt)
Gennemsnitsværdi Standardafvigelse Andel (%), der svarede
3–4
Direkte initiativret
Undervisning i kommunal
beslutningstagning
Klarere jobbeskrivelse
Forøgelse af ekspertiseniveauet hos råds- og
kommuneoperatører
3,35
3,33
.818
.779
87,9
88,1
3,31
3.30
.754
.747
90,7
90,2
Stillingen er reguleret i det administrative regulativ
3,28
3,27
.811
.800
85,9
86,7
Pligter er fastsat i den
administrative forskrift
Repræsentation i bestyrelse/kommuner
Årlig konsekvensanalyse
3.18
3.18
.865
.835
82,4
84,9
i kommunen
Medarbejderressource på vegne af kommunen
Repræsentation i kommunalbestyrelsen
2,98
2,83
2,72
2,65
2,51
.879
.945
.791
1,012
1,087
73,7
65,6
63,7
61,8
50,1
Et større driftsbudget
rådmand fadder
Repræsentation i kommunalbestyrelsen
N=518–522, materiale: FIRIPO
De vigtigste tiltag for at øge indflydelsen opfattes som rådenes direkte initiativret (meget vigtig 51 %), (bredere) træning
i kommunal beslutningstagning (meget vigtig 48 %), hæve kompetenceniveauet hos rådet og kommunens aktører og
en klarere jobbeskrivelse. Herefter er de væsentligste handlinger reguleringen af stillingen og opgaver i den
administrative regulering, repræsentation i bestyrelsen og årlig konsekvensanalyse i kommunen.
Medarbejderressourcer på kommunens vegne, repræsentation i kommunalbestyrelsen, et større driftsbudget, en
rådsponsor og den mindst vigtige af alle, repræsentation i bystyret (slet ikke vigtig 18%) opfattes som de mindst vigtige.
Resultatet er på mange måder interessant, hvis man sammenligner det med, hvordan rådene selv opfatter deres
situation. Rådene taler ofte om vigtigheden af en sekretær/sekretariat (Airi-nen 2021:8, 21, 33, Virnes 2014:7, 8,
Miettinen & Parviainen 2017:14, 17), håb om repræsentation i bestyrelser eller andre organer (Airinen). 2021:36,
Miettinen & Parviainen 2017:10, 19, 20, Virnes 2014:7, Vammaisforumi 2020), vil gerne have en større
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
21
driftsbudget (Airinen 2021:21, 34, Virnes 2014:7) og opfordre til tættere samarbejde med forskellige instanser,
så de bliver hørt rettidigt og bedre (Airinen 2021:33, 36).
Det måske mest bemærkelsesværdige af resultaterne i tabel 10 er, at 82 procent af de adspurgte anser det for
vigtigt at give rådene repræsentation i bestyrelser for at øge rådenes indflydelse. For ungdomsrådene er
repræsentation i bestyrelsen allerede ret almindelig. I Lau-rilas (2021:11) undersøgelse oplyste 87 procent af
de adspurgte, at deres myndighed har repræsentation i bestyrelserne, og derudover sagde fem procent af de
adspurgte, at de har repræsentation, men kun i visse bestyrelser. Respondenterne nævnte blandt andet teknisk
bestyrelse, centralvalgbestyrelsen, renovationsnævnet, bygge- og miljønævnet og miljø- og tekniknævnet som
bestyrelser, hvor ungdomsrådet ikke er repræsenteret. Mere oplagt er, at bestyrelsesrepræsentationen ikke er
afklaret for ældre- og handicaprådene. Vi ved således ikke, i hvilket omfang ældre- og handicaprådene er
repræsenteret i bestyrelser eller andre kommunale instanser. Vi ved heller ikke, om politikerne anser det for lige
så vigtigt at give bestyrelsesrepræsentation til ældre- og handicaprådene, som de gør til ungdomsrådene.
Samarbejdet mellem politikere og råd kan naturligvis bygges op på mange forskellige måder. I undersøgelsen
blev der spurgt til rådenes repræsentation i bestyrelserne, fordi det er det, der bliver udmeldt på rådsområdet.
Den modsatte driftsmodel er dog almindelig, det vil sige at bestyrelserne har repræsentation i rådene (f.eks. 2/3
af respondenterne i Airinens (2021:12) undersøgelse). Det kan dog tolkes som om, at det fungerer på forskellig
vis eller utilstrækkeligt, når der er så mange forhåbninger til bestyrelsesrepræsentationen i rådene.
For at overdrive lidt kan man sige, at politikere er mere parate til at øge bureaukratiet end penge og tid til at øge
rådenes indflydelse. Politikere anser handlinger, der næsten ikke koster noget både politisk og økonomisk, for
vigtige: uddannelse og højnelse af kompetenceniveauet. Der er også et ønske om at skabe en klarere
jobbeskrivelse for rådene, også i de administrative regler. På den anden side er det på et generelt plan let at gå
med til sådanne handlinger, når der stadig mangler konkrete forslag til mulige ændringer. Til gengæld viste tabel
11, at knap 58 procent af de adspurgte anser arbejdsdelingen mellem politikere og råd som klar, og 47 procent
anser rådenes stilling i beslutningssystemet for klar. Tilsvarende mener 25 procent og 35 procent ikke, at
arbejdsdelingen og rådenes holdning er klar, så der er plads til forbedringer.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0022.png
Machine Translated by Google
22
Tabel 11: Udtalelser om forholdet mellem politik, forvaltning og råd i din kommune, på en
skala fra 1 (helt uenig) til 5 (helt enig)?
1 er meget
uenig
2
3
4 5 helt
det samme
I min kommune
fungerer
ikke disse
råd
sind
Arbejdsdeling mellem autoriserede/
4.6
20.8
15,6
42,3
15.8
1.0
mellem politikere og råd er tydeligt
Rådenes stilling i beslutningssystemet
er klar
Embedsmænd minder ofte om
eksistensen af råd
N=519–520, materiale: FIRIPO
6,7
28,7
16,8
37,0
9.6
1,2
15.8
38,5
21.6
19.3
4.2
0,6
Tabellen viser også, at kun 24 procent af de adspurgte er enige i udsagnet om, at
embedsmænd ofte minder om eksistensen af råd. I alt 54 procent er uenige i udsagnet. Dette
er et nøglespørgsmål, for uden støtte fra organisationen (dvs. embedsmændene) kan rådenes
indflydelse ikke vokse.
Vi ønskede at finde ud af beslutningstagernes eget forhold til deres kommunes råd. Derfor
spurgte vi, hvad de adspurgte mener om følgende udsagn om deres eget forhold til deres
kommunes råd: "Jeg er velinformeret om rådenes forhold" og "Jeg har været medlem af rådet
som politiker". Resultaterne er vist i tabel 12. Den største del af de adspurgte følte, at de i det
mindste på en eller anden måde var informeret om rådenes aktiviteter: mere end 61 procent
svarede, at de var delvist informeret om rådenes aktiviteter, og næsten 16 procent mente. at
de var godt informeret om aktiviteterne. Omkring 23 procent af de adspurgte følte, at de ikke
er informeret om driften af neu-vostos.
Tabel 12: Jeg er godt informeret om rådenes forhold. Jeg har været medlem af råd som politiker.
(Ja, delvist, nej) I procent.
Ja (%)
Jeg er godt informeret om rådsspørgsmål
Jeg har været medlem af rådet som politiker
N=518–519, materiale: FIRIPO
16,0
18.7
Delvist (%)
61,3
5.4
jeg (%)
22.5
75,3
Tabel 12 viser, at flertallet af de adspurgte ikke har arbejdet som medlem af rådet i rollen som
politiker, men knap 19 procent havde arbejdet i rådet som politiker. Som det kunne forventes,
har ens egne erfaringer med råd en stærk sammenhæng med, hvor godt respondenten er
informeret om rådsforhold (korrelation .449**, ikke tau-locked). Kvinder er oftere både
velinformerede om rådsspørgsmål og har fungeret som rådsmedlem oftere end mænd (en
forskel på ca. 10 procentpoint, ikke i tabellen).
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0023.png
Machine Translated by Google
23
Tabel 11 viser, at 54 procent af beslutningstagerne ikke oplever, at embedsmænd ofte
minder dem om rådenes aktiviteter. Tabel 12 viser derimod, at kun 16 procent af de
adspurgte føler, at de er velinformerede om rådenes forhold – denne andel er endda lidt
lavere end andelen af adspurgte, der har arbejdet i rådene som medlem. af en politiker.
Derfor er det hensigtsmæssigt at spørge, hvor beslutningstagerne får information om
rådenes aktiviteter generelt (tabel 13).
Tabel 13: Hvor får du information om rådenes aktiviteter? (Meget, lidt, jeg får ikke oplysningerne)
En masse (%)
Nogle
(%)
57
Jeg modtager
ikke information (%)
Direkte fra medlemmerne af det pågældende
indflydelsesorgan
19
24
Gennem minutter
Fra kommunale embedsmænd
20
10
11
16
56
63
70
50
24
27
20
34
Fra andre rådmænd/politikere
Fra lokale ældreorganisationer/
krigsveteranorganisationer/organisationer
Fra lokale handicaporganisationer
Fra landsorganisationer for ældre
Fra Central Union of Youth Councils (Nuva ry)
Fra Advisory Board for rettigheder for personer
med handicap (VANE)
9
7
5
3
53
43
36
27
38
49
59
70
Information, nyheder, lokalavis
I sociale medier
N=514–522, materiale: FIRIPO
12
9
77
65
10
26
Tabel 13 viser, at politikerne oplever, at de får mest information om rådenes aktiviteter
fra deres medlemmer og fra referaterne. Derudover dukker andre rådmænd/politikere og
kommunale embedsmænd op som informationskilder, når vi ser på, hvor beslutningstagere
får selv nogle oplysninger om rådenes aktiviteter. De personer, der selv er (eller er)
medlemmer af rådene, føler systematisk, at de får mere information, og deres
informationskilder er de samme som andre beslutningstagere (ikke i tabellen).
Politikerne blev også spurgt, hvordan rådenes ekspertise udnyttes (tabel 14). De fleste
af de foreslåede måder at udnytte rådenes ekspertise på bruges i et vist omfang.
Rådenes ekspertise bruges mest i tilgængelighedsspørgsmål ved planlægning eller
inspektion af offentlige rum. I alt 13 procent af politikerne angiver, at de efterspørger en
masse udtalelser fra råd. Til gengæld siger mere end en fjerdedel af de adspurgte, at
rådsmedlemmer slet ikke mødes i deres kommune, spørgsmål sendes ikke til
rådsbehandling, og råd bruges ikke til barrierefrit tilsyn.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0024.png
Machine Translated by Google
24
Tabel 14: Hvordan udnyttes rådenes ekspertise? (meget, lidt, slet ikke)
Slet ikke (%)
En masse (%)
Nogle
(%)
73
68
Vi beder rådene om udtalelser
Vi sender tingene til rådsbehandling
13
7
14
25
Vi møder råd/rådsmedlemmer
Vi er i kontakt med rådet/
rådsmedlemmerne på anden vis
Ved tilgængelighedsinspektioner
I udformningen af offentlige rum for
at fremme tilgængeligheden
Som forbindelseskanal til baggrundsorganisationer
6
5
68
74
26
21
12
16
61
66
27
18
4
60
36
N=506–522, materiale: FIRIPO
5.3 Politikernes holdning til råd
For at finde frem til skjulte holdninger til rådene forelagde vi beslutningstagerne til dels
provokerende udtalelser, hvor de blev bedt om at sige, hvor enige eller uenige de er i
udtalelserne. Påstandene er inspireret af forskellige (fejl)håndtryk og fordomme, som
medlemmer af forskellige råd nogle gange oplever. Tau lock 15 indeholder alle udsagn
og fordelingen af deres svar i procenter.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0025.png
Machine Translated by Google
25
Tabel 15: Beslutningstageres svar på udtalelser om råd på en skala fra 1 (helt uenig) til 5 (helt enig). I procenter.
Noget
eller helt
det samme
Ikke
Meget uenig
(1)
Er lidt
uenig (2)
anderledes og ikke
det samme
sind
(3)
sind
(4-5)
35
9
20
35
Råd ville være mere indflydelsesrige, hvis deres skuespillere
var bedre.
Der bliver ikke brug for kommunale handicapråd efter
socialreformen
Ældrerådene er mest kaffeklubber for pensionerede
politikere.
Det er svært at sige offentligt, at du ikke er særlig
interesseret i sovjetter.
Ungerådene bør fokusere på at tage stilling til spørgsmål, der
berører unge, såsom skateparker og ungdomshuse.
8
38
33
17
23
42
31
19
35
12
16
30
16
38
18
28
Jeg har ikke troet, at Handicaprådet kunne have holdninger
til spørgsmål om tilgængelighed i byplanlægningen.
Ældrerådene har ikke en sådan opgave
i kommunen, som ikke i forvejen administreres af en anden enhed.
53
29
11
7
21
41
20
18
Rådenes indflydelse bør ikke øges.
Politiske partier trækker i trådene bag ungdomsrådene og
fylder rådene med deres egne repræsentanter.
Råd skal anses for vigtige, selvom man ikke nødvendigvis
synes, de er vigtige.
18
28
32
27
26
22
22
23
10
4
43
15
10
39
28
21
13
47
65
5
Rådsmedlemmer repræsenterer deres gruppe.
Da lovgivning og økonomi i høj grad bestemmer, hvordan
handicapspørgsmål håndteres, er handicapråd
ikke nødvendige.
Langt de fleste rådsmedlemmer er kompetente og erfarne
personer.
2
25
28
16
34
38
26
17
15
57
24
19
Børn skal have lov til at være børn og overlade politik til voksne.
Ældreråd virker unødvendige, da ældre er godt repræsenteret
i den kommunale beslutningstagning.
Råd er bureaukratiske og langsomme måder at påvirke på,
og derfor underlegne i forhold til fx deltagende
budgettering eller borgerpaneler.
N=508–519, materiale: FIRIPO
18
35
26
21
Et par interessante observationer kan gøres ud fra resultaterne. Vi undersøger resultaterne pr. råd og den
generelle holdning til rådene som helhed.
Vi starter med ungdomsrådene.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
26
Holdningen til ungdomsrådene blev undersøgt efter følgende udsagn
ved hjælp af: "Ungdomsrådene bør fokusere på at afgøre sager, der berører unge, såsom skateparker og
ungdomshuse"; "Politiske partier trækker i tråde i baggrunden af ungdomsråd og fylder rådene med deres egne
repræsentanter"; og "Børn skal have lov til at være børn og overlade politik til voksne".
I hvert udsagn vedrørende ungdomsrådet var mere end halvdelen af de adspurgte uenige i udsagnet. Mere end
hver anden (54 %) adspurgte var uenig i, at ungdomsrådene skulle fokusere på at tage stilling til spørgsmål, der
især berører unge. Denne udtalelse blev afholdt især i større byer (ikke i tabellen).
Godt 28 procent af de adspurgte var enige i udsagnet. Omkring 55 procent af de adspurgte var af den opfattelse,
at der ikke er nogen politiske partier, der trækker i trådene bag ungdomsrådene. Denne udtalelse blev især
afholdt i de mindste kommuner (ikke i tabellen). Godt 23 procent af de adspurgte var enige i, at politikerne trak
i trådene. Næsten tre ud af fem (59 %) var af den opfattelse, at ledelse af politik ikke skulle overlades til voksne.
Næsten 24 procent af de adspurgte var enige i udsagnet. Som udgangspunkt var mere end halvdelen uenige i
disse provokerende påstande mod ungdomsrådet, mens omkring en fjerdedel af de adspurgte var enige i
påstandene.
Mere end 60 procent af de adspurgte var uenige i alle udsagn om Ældrerådet: "Ældrerådene er hovedsageligt
kaffeklubber for pensionerede politikere" (ca. 64 % er uenige); "Ældrerådene har ikke en opgave i kommunen,
som ikke i forvejen varetages af en anden instans" (uenig ca. 62%) og "Ældrerådene føler sig unødvendige, fordi
ældre er godt repræsenteret i den kommunale beslutningsproces" (uenig ca. 66%). Omkring 18-20 procent af
de adspurgte var enige i udsagnene.
Holdninger relateret til handicapråd blev undersøgt ved hjælp af følgende udsagn: "Kommunale handicapråd er
ikke nødvendige efter socialsikringsreformen"; "Jeg har ikke tænkt, at handicaprådet kunne have holdninger til
spørgsmålene om byplanlægningens forhindringer"; og "Da lovgivning og økonomi i høj grad bestemmer,
hvordan handicapsager håndteres, er handicapråd ikke nødvendige". Trods socialreformen er der efterspørgsel
efter politikere i kommunerne til kommunalbestyrelser for handicappede. Omkring 79 procent af de adspurgte
var uenige i udsagnet.
Næsten 82 procent af de adspurgte var uenige i udsagnet om, at handicapråd ikke ville være nødvendige, fordi
lovgivning og økonomi i høj grad definerer behandlingen af handicapspørgsmål. Det pågældende udsagn var
også det mindst enige om: Mindre end fem procent af de adspurgte var enige i udsagnet. Det mest uenige var
dog udsagnet om, at de adspurgte ikke ville have troet, at handicapråd kunne have synspunkter om
handicapspørgsmål: Mere end 82 procent af de adspurgte var uenige i udsagnet. Det var især tilfældet i større
byer, hvor mere end 53 procent af de adspurgte var helt uenige i udsagnet.
Kravene mod forskellige råd er ikke direkte sammenlignelige, da de er forskellige, forskelligt formuleret og måske
provokerende i forskellig grad. Holdningen til påstandene vedrørende forskellige råd kan derfor ikke rigtig
sammenlignes.
Resten af argumenterne fokuserede på rådenes rolle, indflydelse og betydning generelt. Beslutningstagernes
positive holdning overføres fra de modtagne svar
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
27
råd og øge deres betydning. Mere end halvdelen var uenig i udsagnet om, at rådenes indflydelse ikke bør øges
(50,3 % var helt eller delvist uenige), mens kun 22 procent af de adspurgte var enige i udsagnet (helt eller
delvist enige). Ligeledes blev råd i hovedparten af besvarelserne ikke betragtet som bureaukratiske, langsomme
og dermed værre måder at påvirke på end for eksempel deltagende budgettering eller borgerpaneler: Mere end
52 procent af de adspurgte var i hvert fald noget uenige i udsagnet, og kun godt 21 procent var enige.
Til gengæld mente en lang række politikere, at rådene må anses for vigtige, selvom de ikke nødvendigvis føler,
at de er vigtige: Næsten 47 procent af de adspurgte var i det mindste enig i udsagnet, mens kun 25 procent var
uenige.
Der var mere enighed i større byer. Holdningen til rådenes medlemmers formåen og kompetence var noget
positiv. Mere end 57 procent af de adspurgte var enige i, at langt de fleste rådsmedlemmer er kompetente og
erfarne personer. Kun godt 17 procent af de adspurgte var uenige.
Det største antal "hverken uenig eller enig"-svar kom til erklæringen om, at råd ville have større indflydelse, hvis
deres aktører var bedre (næsten 35%).
Fordelingen af svar på dette spørgsmål var forholdsvis jævn, således at omkring en tredjedel (30,05 %) var
uenig (enten helt eller noget), omkring en tredjedel (35,07 %) var enig (helt eller noget) og en tredjedel var uenig
og uenig.
Spørgsmålet om, hvorvidt medlemmerne af rådene repræsenterer deres gruppe, fik de mest fuldstændig enige
svar. I alt 16,6 procent af de adspurgte var helt enige i, at medlemmerne af rådene repræsenterer deres gruppe,
og i alt var mere end 65 procent af de adspurgte enige i udsagnet. Alt i alt afviser beslutningstagernes svar på
påstandene, at politikerne har en positiv holdning til rådene, deres aktører og øget indflydelse.
6 Forøgelse af råds indflydelse
Rådenes indflydelse er blevet undersøgt på forskellige måder gennem årene, og resultaterne viser resultater,
der ligner vores. Dernæst præsenterer vi et par væsentlige og interessante tidligere resultater om råds
indflydelse og deres stigning for at give et samlet billede af emnet i Finland.
Sammenslutningen af finske kommuner sendte Erilaistuva KuntaSuomi 2025-undersøgelsen til omkring 40
kommuner i august 2020, som bad om repræsentanternes og embedsmændenes synspunkter om rådenes
indflydelse, og hvordan den kan øges. I de forskellige Kommuner-Finland-undersøgelser havde næsten tre ud
af fem adspurgte (59 %) enten en positiv test eller en meget positiv holdning til at øge kommunernes indflydelse.
Når svarene kigges lidt nærmere på, er der interessante forskelle mellem tillidspersonernes og de ledende
embedsmænds synspunkter. Resultaterne er vist i tabel 16.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0028.png
Machine Translated by Google
28
Tabel 16: Forøgelse af Ungerådets, Ældrerådets og Handicaprådets
indflydelsesmuligheder på en skala fra 1 (meget negativt) til 5 (meget positivt)? I
procenter.
Negativt (1-2)
Tillidsmand
Ledende kontorindehaver
Positivt (4-5)
61,8
49,4
AF
10.5
17,0
620
182
Materiale: Differentierende kommune Finland
Tillidsmænd har en væsentlig mere positiv holdning til at øge rådenes indflydelse end embedsmænd. Tabellen
viser ikke, at kvinder baseret på samme undersøgelsesmateriale har en mere positiv holdning til at øge rådenes
indflydelse end mænd (29,5 % mod 13,9 % meget positive), finsktalende mere positivt end svensktalende ( 21,6
% mod 11 % meget positivt), mindre end tre valgperioder som tillidsmænd handlede mere positivt end dem, der
havde været tillidsmænd i længere tid, og partier til venstre mere positivt end partier til højre (ikke i tabellen).
Men resultaterne af undersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle partiers tilhængere har en positiv eller
meget positiv holdning til sagen (ikke i tabellen).
Tidligere undersøgelsesmateriale afslører også forskelle mellem politikere og embedsmænd med hensyn til
forskellige politiske handlinger. Hvis rådenes indflydelse skal øges, bør mulighederne for at øge indflydelsen
undersøges gennem forskellige kommunale demokratiudviklingstiltag. Ved hjælp af forskellige udviklingstiltag er
det muligt klart at øge rådenes muligheder og indflydelse.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0029.png
Machine Translated by Google
29
Tabel 17: Hvordan har du det med forskellige tiltag til at udvikle det kommunale demokrati set fra din
egen kommunes synspunkt på en skala fra 1 (meget negativt) til 5 (meget meget positivt)? I procent
er andelen positivt (4) eller meget positivt (5).
Tillid til
personer
Ledende
embedsmænd
Repræsentativt demokrati er relateret til:
Udvikling af rådsinitiativ praksis
Implementering/udvikling af etiske spilleregler
Varetagelse af tillidshverv på fuld- eller deltid
Muliggør dobbelt statsborgerskab
Sammenlægning af valgdage, således at kommunalvalg afholdes samtidig med
folketingsvalg
71,9
68,5
50,2
42,4
39,1
57,7
70,3
35,7
43,4
53,3
Sænke valgretsalderen til 16 år ved kommunalvalget
En borgmester valgt af rådet
Rådets størrelse mindre end det nuværende antal medlemmer
30.3
28.3
26,0
6,0
32,9
18.6
59,4
1.6
Rådets størrelse større end det nuværende antal medlemmer
Relateret til direkte demokrati:
Øget fælles udvikling sammen med servicebrugere
70,3
70,3
Støtte til selv iværksat planlægning og forberedelse af beboere,
organisationer og andre lokalsamfund
Øget indflydelse fra ungdomsrådet, ældrerådet og handicaprådet
65,1
57,2
61,8
49,4
Indhente udtalelser fra kommunens beboere, inden der træffes
beslutning
Øge betydningen af kommunale initiativer
Brugen af råd og paneler samlet fra kommunalbeboere til forberedelse af
store enheder
60
57,7
55
52,3
32,4
47,8
Implementering af deltagende budgettering
Herunder repræsentanter for servicebrugere i de kommunale institutioner
51,7
43,4
51,6
32,4
Brug af kommunale rådgivende folkeafstemninger
40,8
32,9
N administratorer=620, N ledende embedsmænd=182, data: Varilaistuva KuntaSuomi
Svarene fra den separate KuntaSuomi-undersøgelse på udsagn relateret til forskellige
udviklingstiltag kan ses i tabel 17. Tillidsmænd har en mere positiv holdning til
forskellige deltagende udviklingstiltag, som er relateret til fx udvikling af initiativer og
spilleregler , fælles udvikling med brugere og foreninger, samt indhentning af
beboernes meninger mv. handlingerne omfatter også øget indflydelse fra rådene samt
brug af kommunale paneler og indførelse af medindflydelsesbudgettering.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
30
Generelt er tillidsmænd mere parate til at udvikle demokratisk praksis end embedsmænd. Der er dog fem
undtagelser fra dette generelle billede, som alle er relateret til faktorer relateret til repræsentativt demokrati.
Ledende embedsmænd har en lidt mere positiv holdning end tillidsmænd til indførelse af etiske spilleregler,
muliggør dobbelt kommunalt statsborgerskab, kombination af valgdage, sænkning af valgretsaldersgrænsen ved
kommunalvalg og er bemærkelsesværdigt ofte tilhængere af en mindre byrådsstørrelse end den nuværende.
antal medlemmer. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kun den første af disse fem kan afgøres af kommunen
selv. Resten afgøres på andre stadier af beslutningstagningen.
Ud fra en særskilt KuntaSuomi-undersøgelse ses det at øge rådenes indflydelse som mindre vigtigt end fælles
udvikling af funktioner eller støtteorganisationers selvinitierede forberedelse, men vigtigere end kommunale
paneler eller deltagende budgettering.
Et par interessante yderligere betragtninger kan drages ud fra dataene. Eksempelvis ved vi i forhold til at øge
de unges indflydelse, at mindst 87 procent af kommunerne har givet en vis grad af nærværsret til
ungdomsrådsrepræsentanter i andre kommunale beslutningsorganer (se Laurila 2021). De ønsker dog ikke at
øge de unges indflydelse ved at sænke valgretsalderen: Samlet set svarer kun 30 procent, at de har en positiv
indstilling til at sænke valgretsalderen ved kommunalvalget. Hvis administratorer og ledende embedsmænd
undersøges hver for sig, bemærkes det, at faktisk 50,5 procent af tillidsmændene og 37,9 procent af ledende
embedsmænd har en negativ holdning til at sænke valgretsalderen. Dermed bliver ungerådets aktiviteter og
stigende indflydelse måske mere positivt anset end den generelle stigning i unges indflydelse, hvilket er en
interessant observation. Tabel 16 viser også, at kun 43 procent af de adspurgte ville være villige til at inddrage
repræsentanter for brugere af forskellige ydelser i de kommunale institutioner. Det kan være med til at forklare
kommunernes ringe interesse for at give ældre- og handicaprådene ret til at gå i kommunale institutioner i lighed
med ungdomsråd.
Hvis man vil se lidt kritisk på resultaterne, kan man sige, at både politikere og embedsmænd bakker op om
tiltag, der er allround og ikke binder kommunen til noget for at øge indflydelsen. Derudover ville ledende
embedsmænd klart overveje en udvikling, hvor andelen af politikere ville være væsentligt mindre, som positiv.
Derudover ser det ud til, at få ledende embedsmænd er særligt interesserede i servicebrugere, i hvert fald med
hensyn til udviklingstiltag.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
31
7 Resumé, hovedresultater og
diskurs
Denne rapport har behandlet tre kommunale påvirkningsorganers indflydelse.
Ungeråd, ældreråd og handicapråd blev under ét kaldt "råd". Rapporten undersøger rådsmedlemmernes
aktiviteter og opfattelser af deres egen indflydelse samt politikernes syn på råd.
I dette opsummerende afsnit beskriver vi nogle få nøgleresultater baseret på vores resultater.
Lad os starte med rådsmedlemmernes oplevelse af indflydelse. Vi så på både den interne og den ydre oplevelse
af indflydelse: opfattelser af egen evne og muligheder for at påvirke rådenes interne virkemåde, samt oplevede
muligheder i eget råd for at påvirke kommunalpolitik. Størstedelen af alle respondenter føler, at de er internt
indflydelsesrige. I alt 85-90 procent af de adspurgte fra alle råd var af den opfattelse, at de gør deres stemme
hørt i deres råds aktiviteter. De kan således anses for at føle, at de er indflydelsesrige i rådenes interne arbejde.
Respondenter fra ungdomsråd oplevede mest intern indflydelse og havde også flest erfaringer med ekstern
påvirkning. De føler tydeligvis oftest, at deres byråd kan påvirke den kommunale beslutningstagning. Resultatet
i sig selv er ikke overraskende, for som det fremgår af rapporten, har ungdomsrådet den stærkeste rolle i
kommunale beslutningsorganer sammenlignet med andre råd: Knap 90 procent af ungdomsrådene har (blandt
andet) repræsentation i andre kommunale organer. .
Resultaterne tyder derfor på, at ungdomsrådene oplever, at de er mere indflydelsesrige i kommunens
beslutningstagning end medlemmerne af ældre- og handicaprådene.
Ungerådenes stærkere institutionelle position påvirker formentlig dette. Hvis rådsmedlemmernes oplevelse af
indflydelse (og reel indflydelse) skal øges, vil en stærkere position og repræsentation i kommunale
beslutningsorganer være vigtig.
Politikernes syn på råd er positive, i hvert fald på taleniveau og generelle opfattelser. Det skal understreges, at
politikerne ifølge undersøgelsesresultaterne ikke oplever den store forskel på disse tre råds indflydelse. Det er
også bemærkelsesværdigt, at et betydeligt antal politikere (38 %) ikke anser råd for at være indflydelsesrige.
Men når man sammenligner på forskellige måder, føler politikerne, at ungdomsrådet er det mest indflydelsesrige.
Ungdomsrådet blev også betragtet som det vigtigste råd, da politikerne blev bedt om at rangere disse tre råd i
rækkefølge efter betydning. Handicaprådet blev derimod oftest anset for at være det mindst vigtige. Dette er i
tråd med tidligere forskningsresultater. For eksempel tyder Vammaisfoorum-undersøgelsen (2020) og andre
tidligere forskningsresultater (se Kimpimäki 2012) på, at medlemmerne af handicaprådene ikke føler, at de er
meget vigtige i politikernes øjne. Vores resultater tyder dog på, at politikere i det mindste giver udtryk for, at
handicaprådene er vigtigere, end deres medlemmer ofte føler.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
32
Ungerådene ser ud til at have en særlig vigtig position i beslutningstagernes øjne.
Dette skyldes deres bredere repræsentation end andre råd i andre kommunale organer, hvilket måske også
afspejles i medlemmernes oplevelse af indflydelse. Vores resultater viser, at ved at se på oplevelsen af
indflydelse fremhæves ungdomsrådenes rolle, dog ikke i meget. Det er markant at bemærke, at både
ungdomsrådene og politikerne vurderer ungdomsrådene som de mest indflydelsesrige i undersøgelsens
resultater.
Politikere angiver ofte de handlinger, der ikke kræver mange ressourcer, som det bedste
middel til at øge indflydelsen. I stedet for repræsentation er de vigtigste handlinger i
politikernes besvarelser handlinger relateret til uddannelse og kompetenceopbygning:
Mere omfattende træning om kommunal beslutningstagning, hævning af kompetenceniveau
og en klarere jobbeskrivelse. På den anden side ses den direkte initiativret som den
vigtigste foranstaltning til at øge indflydelseskraften, det vil sige også den s.k. der tales
om reel politisk handling. Politikere opfatter de mindst vigtige handlinger i at øge
indflydelse som medarbejderressource (øge den), repræsentation i kommunalbestyrelsen
eller bystyret, et større driftsbudget og rådssponsorat. I praksis består listen af de
handlinger, som rådene selv opstiller som de vigtigste måder at øge deres indflydelse på
(jf. f.eks. Airinen 2021:32–33, Virnes 2014:7). Selvom politikerne ikke anser
repræsentationen i kommunalbestyrelsen eller bystyret for vigtig, ses
bestyrelsesrepræsentationen i et andet lys, og flertallet af de adspurgte ser det som et
vigtigt tiltag for at øge rådenes indflydelse. Indtil nu har det dog oftest kun været
implementeret for ungdomsråd.
Alt i alt kan man sige, at politikerne ser ud til at have en positiv holdning til rådene og går
ind for at øge deres indflydelse, i hvert fald når det ikke kræver yderligere ressourcer, og
rådenes aktiviteter ikke griber politikerne ind. ' territorium. Når resultaterne sammenlignes
med tidligere forskningsresultater (især Erilaistuva KuntaSuomi 2025 undersøgelse, se
også Sandberg 2022), bemærkes det, at politikere er mere sympatiske over for råd og
relaterede politiske tiltag end embedsmænd.
Som en generel observation er det også værd at nævne, at der er betydelige forskelle
mellem besvarelserne i alle materialer mellem lokaliteter, men på grund af materialets
størrelse kan statistisk sikre generaliseringer ikke foretages. Forskellene mellem
kommuner forklares af den lokale kontekst, praksis og kultur. Forskellene mellem
institutionerne er til gengæld relativt små.
7.1 Politikere støtter råd, men lytter de til deres medlemmer?
Denne rapport og tidligere forskningspublikationer viser, at politikere tilsyneladende
støtter råd og anser dem for vigtige. Men rådenes egne erfaringer med, hvor godt deres
behov og ønsker tilgodeses, og hvor værdsatte og vigtige de opfatter sig selv som
værende, synes dog at afvige fra dette.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Nuvary føler 37 procent af de adspurgte ungdomsråd,
at deres ungdomsråd har indflydelse i kommunen. Derudover føler 35 procent, at der er
mulighed for indflydelse, men kun i visse spørgsmål, og
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
33
24 procent føler, at der er et vist potentiale for indflydelse (Laurila 2021).
Ifølge den pågældende rapport oplever langt de fleste ungdomsrådsmedlemmer derfor, at der er mulighed for
indflydelse.
En lignende melding hører man dog ikke fra ældrerådene eller handicaprådene. Der er for nylig skrevet et
relativt stort antal rapporter om ældrerådenes situation. Eksempler herpå er Airinens rapport for
Menneskerettighedscentret (2021) og Miettinen og Parviainens (2017) rapport om ældrerådenes muligheder for
at påvirke udviklingen af boliger og bomiljø. Begge beskriver godt den nuværende tilstand i ældrerådene, og
sidstnævnte viser også kommunernes lidt varierende praksis. I nogle kommuner er ældrerådenes aktiviteter
hensigtsmæssige, mens der i nogle kommuner er meget plads til forbedringer, for at aktiviteterne lever op til de
krav, loven stiller.
I Vammaisforum (2020) undersøgelsen mente mere end 60 procent af de adspurgte, at handicaprådenes
deltagelse i beslutningstagningen ikke fungerer godt. Af alle de adspurgte følte 21 procent, at deltagelse
fungerer dårligt, og seks procent mente, at det fungerer meget dårligt. Handicaprådenes aktiviteter overskygges
af manglende opfyldelse af kommunale aktørers og handicapsamfundets behov og drøftelser. Handicapsamfundets
egen diskussion er ofte lysår foran den kommunale virkelighed, hvilket får handicaporganisationernes
repræsentanter til at føle, at de ikke bliver forstået af kommunen eller kommunens repræsentanter. For at sige
det ligeud kan man sige, at man på den kommunale side let kan forstå, at handicaprådets aktiviteter kun vedrører
forskellige typer handicaptilbud, mens samfundets medlemmer ser, at rådets opgaver er betydeligt bredere. Det
er der gode grunde til: Når en stor del af handicaptilbuddene er lovpligtige (og derfor uden for rådets opgaver),
understreges betydningen af andre opgaver. Sådanne opgaver omfatter for eksempel spørgsmål om, hvordan
man kan påvirke den strukturelle tilgængelighed i kommuner, hvordan kommunikation kan gøres tilgængelig,
hvordan man indhenter information i kommuner, og så videre.
På det finske kommunale område kan du finde en lang række instruktioner og opmuntringer til deltagelse af
kommunale beboere, og især forskellige grupper. Det slående ved de forskellige instrukser er, at de ofte taler
om deltagelse gennem deltagerne: hvordan finder kommunen deltagere, hvordan aktiveres deltagere og hvordan
information kan indsamles. I stedet mangler vejledningen information om næste trin, det vil sige hvordan de
indsamlede oplysninger skal behandles i den kommunale organisation, og hvordan ideer kan tages i brug fra de
indsamlede oplysninger. Den kommunale organisations evne og lyst til at implementere tankerne om
påvirkningsorganer tages ofte for givet. De største mangler synes dog at findes på dette område (jf. Airinen
2021).
Forskellige kilder giver et modstridende billede af, hvad rådenes indflydelse opfattes at være. På den anden side
præsenteres positive fund, såsom i Erilaistuva KuntaSuomi-tutkim (i denne rapport, se også Sandberg 2022) og
LSSR-resultater, især blandt unge (i denne rapport). Til gengæld giver såvel Vammaisforums undersøgelse
(2020) som Airinens rapport (2021) et ganske andet billede af realiteterne af rådenes indflydelse, når rådets
aktører i åbne svar fortæller om manglerne ved driften. Derfor er det hensigtsmæssigt at spørge, om de
forskellige resultater skyldes forskellige materialer, forskellige spørgere, forskellige fortolkere eller forskellige
respondenter.
I tabel 7 viste det sig, at medlemmerne af ungdomsrådene følte sig som de mest indflydelsesrige. Disse LSSR
undersøgelsesresultater skal dog tages
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
34
under hensyntagen til det mindre antal ungerådsrespondenter sammenlignet med ældre- og handicaprådets
respondenter, og derfor bør generaliseringer, der går for vidt, undgås. Det er muligt, at det kun er visse typer
ungdomsrådsmedlemmer, der har svaret på undersøgelsen af LSSR-faget (f.eks. dem, der er mere aktive
aktører, som det normalt er tilfældet med undersøgelser) og dermed er stemmediversiteten ikke synlig. På den
anden side gælder samme argument også for ældre- og handicaprådene. Da svarprocenterne er små, er det
umuligt at konkludere, om respondenterne er blandt de mest tilfredse eller de mindst tilfredse. Men hvis flere
forskellige materialer fortæller den samme historie, som det er tilfældet i denne sag, kan det med en vis grad af
sikkerhed fastslås, at resultaterne af vores rapport er korrekte. Andre resultater peger i samme retning.
Det mest smertefulde punkt ved rådenes aktiviteter er dog stadig manglende indflydelse og dårligt fungerende
praksis. Både kommunale embedsmænd, beboere og rådsmedlemmer vurderer, at påvirkningsorganer har en
del indflydelse (jf. Chris-tensen et al. 2016:61, Pekola-Sjöblom 2012). Det lader til, at rådenes handlinger stadig
i praksis er styret af tanken om, at repræsentanter for mindretalsinteresser kun deltager for glæden ved
deltagelse, og den faktiske indflydelse er dermed ikke så vigtig. Alle råd oplyser dog, at de ønsker at møde i
kommunens forskellige besluttende organer, det vil sige adgang til beslutningstabellerne. Fra kommunens side
er problemstillingen på mange måder svær – der er mange grupper, der ønsker at være repræsenteret på
møderne i bystyret eller diverse bestyrelser. Disse omfatter udover råd for eksempel personalerepræsentanter.
På et principielt plan kan man også spørge, hvorfor der er institutionaliserede indflydelseskanaler, som loven
giver disse tre grupper. Der er mange andre grupper, hvis stemme ifølge forskellige undersøgelser ikke bliver
hørt i den politiske beslutningstagning. Disse omfatter for eksempel lavtuddannede, arbejdsløse, lavindkomst-
og dårlige sundhedsborgere (Christensen et al. 2016:31). På den anden side, hvis rådenes indflydelse begynder
at blive overvejet mere på et principielt grundlag, kan det også være nødvendigt at spørge, hvor realistiske
rådenes opfattelse og forventninger om indflydelse er. Det fremgår klart af regeringens forslag til kommunalloven
(HE 268/2014 vp).
myndighed ikke kan overføres til rådene (s. 206), og at ungdomsrådene har en anden status i forhold til andre
(fordi de som mindreårige ikke har anden mulighed for at have repræsentanter for deres egen gruppe som
tillidsmænd, s. 74).
7.2 Fremtidsudsigter
Fra januar 2023 bliver kommunernes social- og sundhedsydelser varetaget af velfærdsregionerne, hvilket betyder en
stor forandring på den kommunale arena. Men med hjemmel i kommunalloven er ungeråd og ældre- og handicapråd
stadig en del af kommunernes administration. Kommunerne har stadig ansvaret for deres beboeres trivsel, og et
tilgængeligt bomiljø er en af deres opgaver. Fremtiden for de nuværende råd afhænger derfor ikke af den praktiske
gennemførelse af sote(pe)-reformen.
Rådenes fremtidsudsigter varierer, og deres fremtid diskuteres på vidt forskellige måder. Nogle tager
udgangspunkt i, at "ældrerådenes rolle i at fremme beboernes sundhed og velvære vil blive endnu mere
fremtrædende" (Airinen 2021:5),
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
35
fordi 'det omfattende fremme af de ældres sundhed og trivsel' er 'en af kommunens centrale grundopgaver.'
(Airinen 2021:29). I denne form for argumentation er hovedtanken, at ældrerådenes betydning vil stige i
fremtiden i takt med, at de ældres rolle i kommunens opgaver bliver mere fremtrædende. Andre efterlyser
derimod en afklaring af roller og funktioner: »Det er godt at afklare ældrerådenes rolle og driftsformer, når de
opgaver, der er overladt til kommunen, kræver vægt på bolig, udstykning og bolig. miljøer. Adskillelsen af
ældrebeslutningen i to forvaltningsniveauer giver også udfordringer for ældrerådenes stilling. I idræts- og
kulturtilbud rettet mod hverdagens tilgængelighed, bevægelse, arealanvendelse og boliger samt for eksempel
ældrebefolkningen fremhæves fortsat den stærke tilknytning til kommunernes politiske institutioner og de
planlægningsansvarlige.' (Miettinen & Parviainen 2021:27)
Derudover har ungdomsrådene mål om at fremme ungerådenes og de unges stemme i kommuner og fremtidige
velfærdsområder. Disse mål omfatter blandt andet ungdomsråds tilstedeværelse og taleret i bestyrelser, råd og
bestyrelser samt sikring af den direkte initiativret i kommunalloven (Nuvarys målprogram 2022). Ungerådsområdet
håber derfor også at blive bedre set og hørt i beslutningsprocesser og at styrke og institutionalisere sine
indflydelseskanaler.
Der vil også være ungdoms-, ældre- og handicapråd på velfærdsområder. §32 i lov om velfærdsområder
fastsætter de samme opgaver for råd som i kommuner, men medlemmerne vælges således, at der til dette
overkommunale påvirkningsorgan vælges mindst én repræsentant fra medlemmerne af tilsvarende
påvirkningsorganer, der opererer i kommunen. .
8 Materialer
Rapportens resultater er baseret på flere forskellige materialer. I dette afsnit beskriver vi først
indsamlingsprocessen for de to materialer, vi indsamlede, LSSR og Firipo, og materialets repræsentativitet. Vi
har også gjort brug af to andre materialer: den kommunale beslutningstagerundersøgelse fra forskningsprojektet
Forskellige Kommuner Finland 2025 og Vammaisforum-undersøgelsen for kommunale handicapråd.
LSSR
LSSR-materiale er materiale indsamlet i forbindelse med projektet European
Local State – Society Relations
(LSSR). I LSSR2-projektet blev etablerede lokale samarbejdsorganer og relationer mellem lokale myndigheder
og civilsamfundet undersøgt. I Finland omfatter disse råd, der er undersøgt i denne rapport. Undersøgelsen
undersøgte neu vostos og medlemmer af andre lignende organers mening om deres indflydelse i tyve
europæiske lande (Egner et al. 2022). Henriksson og Huttunen var ansvarlige for dataindsamlingen af den finske
sektion (Henriksson 2021, Henriksson & Huttunen, 2022). Finsk materiale er blevet brugt i denne rapport.
Undersøgelsesmaterialet er indsamlet fra den 17. november 2020 til den 13. januar 2021. Det var muligt at besvare
undersøgelsen på finsk eller svensk. LSSR-undersøgelsen administreres af Palack�½ Universitet i Tjekkiet. 1.647
respondenter besvarede undersøgelsen i Finland, desværre gennemførte kun halvdelen af dem hele undersøgelsen.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0036.png
Machine Translated by Google
36
61 procent af de adspurgte er kvinder og 37 procent er mænd. To procent angav deres køn som andet/vil ikke
sige (de fleste af disse respondenter er unge).
LSSR undersøgelses svarprocenter
Antal råd
Antal
medlemmer
cirka 3750
cirka 2500
cirka 2500
Svarene
Vejledende
svarprocent
Ungdomsråd
cirka 250
cirka 250
cirka 250
614
533
500
16 %
21 %
20 %
Ældrerådene
Handicapråd
Svarprocenten var cirka 16-21 procent. Svarprocenterne er behæftet med usikkerhed, fordi antallet af råd og
deres medlemmer er opgjort.
Ifølge Sammenslutningen af Finske Ungdomsråd opererer i 98 procent af de finske kommuner et ungdomsråd
eller en lignende indflydelsesrig gruppe i en eller anden form6. Den mest præcise information om antallet af
ældreråd er leveret af Virnes (2014). Han har suppleret dataindsamlingen i sin undersøgelse med telefonopkald,
så der er indhentet oplysninger om antallet af ældreråd fra alle kommuner på det finske fastland. Ved udgangen
af 2012 var der 225 separate eller fællesråd for ældre i to eller flere kommuner (fra i alt 236 kommuner), 50
separate eller fælles kombinerede ældre- og handicapråd i to eller flere kommuner (fra i alt af 55 kommuner), og
i 29 kommuner var der slet ikke et ældreråd (Virnes 2014:2). Antallet af medlemmer af ældrerådene var 8-10
personer i 43 procent af kommunerne, 3-7 personer i 27 procent og 11 medlemmer eller flere i 30 procent af
kommunerne (n=229). Hvis vi regner med, at de 275 råd ville have 9 medlemmer i gennemsnit, så ville antallet
af medlemmer være 2475. Antallet svarer ganske godt til det antal, der er brugt i tabellen ovenfor. Det nuværende
antal kommunale handicapråd kan måske bedst beregnes ud fra siderne på Vane, Advisory Board for Rettigheder
for Personer med Handicap7.
Under dataindsamlingen modtog vi telefonisk og e-mail tilkendegivelser om, at nogle råd har besvaret
undersøgelsen i fællesskab, normalt i forbindelse med mødet.
Lignende svaraktivitet er også set i andre projekter: Airinen (2021) modtog 182 svar fra 155 kommuner, Virnes
(2014) 244 svar fra 321 kommuner, Vam-maisfoorumi (2020) 170 svar fra 75 kommuner og Laurila (2021)
guider) og 162 (ungdomsrådmænd) ) svar.
FIRIPO
Finnish Research Infrastructure for Public Opinion
(FIRIPO) er et fælles projekt mellem Åbo Akademi,
Universitetet i Turku og Universitetet i Tampere, hvor der er udviklet en national opinionsforskningsinfrastruktur.
Firipo består af flere paneler, såsom borgeropinionspanelet og beslutningspanelet. Det andet materiale til denne
rapport blev indsamlet gennem Firipo Decision Panel.
Beslutningspanelet består af finske beslutningstagere, som frivilligt meldte sig til det. En rundspørge blev sendt
til deltagerne i det besluttende panel med spørgsmål om rådene
6 Se http://www.nuva.fi/mika-nuorisovaltuusto
7 Se https://vane.to/vammaisneuvostiet/yhtestiet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
37
ud over indflydelse og aktivitet, korruption i Finland (separat projekt udført af forskellige forskere).
627 respondenter besvarede undersøgelsen sendt til 1138 personer gennem beslutningspanelet, så
svarprocenten var 55,1. Dataene er indsamlet mellem 4. februar og 1. marts 2022. Af de adspurgte er 54
procent mænd og 46 procent kvinder. Alder korrelerer med køn på en sådan måde, at der er flere kvinder blandt
unge respondenter og flere mænd blandt ældre respondenter.
ET ANDET KOMMUNE FINLAND 2025
Den anderledes KuntaSuomi 2025-undersøgelse er undersøgelsesmateriale indsamlet i august 2020 af
forskningsprogrammet for sammenslutningen af finske kommuner. Undersøgelsen er sendt til alle
byrådsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, hovedbestyrelsesformænd og ledende embedsmænd i 42
kommuner. I alt 812 personer svarede på den elektroniske undersøgelse, hvilket gav en svarprocent på 40,6
(se også Sandberg 2022). 55 procent af de adspurgte er mænd og 41 procent er kvinder. En procent af de
adspurgte angav deres køn som andet/vil ikke sige.
UNDERSØGELSE AF HANDELSFORUM 2020
Undersøgelsen foretaget af Vammaisforum i 2020 blev sendt til medlemmerne af de kommunale
handicaprådgivende råd gennem Vane, Advisory Board for rettigheder for personer med handicap. På daværende
tidspunkt blev oplysningerne fra 161 handicapråd lagt ind på Vanes hjemmeside, og undersøgelsen blev sendt
til disse handicapråd. Der blev modtaget svar fra 170 personer fra 75 forskellige steder. Undersøgelsen spurgte
ikke om respondenternes køn eller alder.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
38
9 Kilder
Airinen Jasmin (2021) Driften af ældreråd og muligheder for indflydelse i kommuner.
Publikationer af Menneskerettighedscentret 7/2021. Helsinki: Menneskerettighedscenter.
Arts Bas & Verschuren Piet (1999). Vurdering af politisk indflydelse i kompleks
beslutningstagning: et instrument baseret på triangulering. International Political Science
Review, 20(4), 411–424. DOI: 10.1177/0192512199204006
Banfield Edward (2003). Politisk indflydelse (1. udg.). Routledge. DOI:
10.4324/9781315126678
Borg Sami (red.) (2013) Demokratiindikatorer 2013 (97–122). Beretninger og retningslinjer
52/2013. Helsinki: Justitsministeriet.
Christensen Henrik Serup, Jäske Maija, Setälä Maija & Lahtinen Elias (2016)
Demokratiske innovationer i Finland - Anvendelse og effekter på lokalt og nationalt
niveau, Statsrådets undersøgelses- og forskningspublikationsserie 56/2016
Cox Robert & Jacobson Harold (red.) (1973). Indflydelsens anatomi. New Haven: Yale
University Press.
Egner Björn, Heinelt Hubert, Lysek Jakub, da Silva Patricia & Filipe Teles (forestående
2022) Perspectives on Local Governance Across Europe: Insights on Local State-Society
Relations. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Falanga Roberto, Cebulla Andreas, Principi Andrea & Marco Socci (2021) Seniorborgeres
deltagelse i politikudformning: mønsterinitiativer i Europa. International Journal of
Environmental Research and Public Health 18 (1) 34. DOI: 10.3390/
ijerph18010034.
Feltenius David & Henriksson Linnéa (forestående 2022) Deltagelse uden indflydelse?
Om ældrerådenes og handicaprådenes rolle. I Egner Björn; Heinelt Hubert; Lysek Jakub;
da Silva Patricia & Filipe Teles (forestående 2022) Perspectives on Local Governance
Across Europe: Insights on Local Stat-Societe Relations. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Frÿczkiewicz-Wronka Aldona, Kowalska-Bobko, Iwona, Sagan Anna & Martyna
Wronka-Poÿpiech (2019): Seniorrådenes voksende rolle i udformningen af sundhedspolitik
for ældre mennesker i Polen. Sundhedspolitik 123 (10):906–911. DOI:
10.1016/j.healthpol.2019.05.016.
Fung, Archon (2006): Variationer af deltagelse i kompleks styring. Public Administration
Review 66, 66–75. DOI: 10.1111/j.1540-6210.2006.00667.x.
Gretschel Anu (2002) Etablering af et kommunalt ungdomsdeltagelsesmiljø. I værket
Gretschel, Anu (2002) Børn, unge og voksne som skuespillere. Artikler om deltagelse
(48–62). Helsinki: Sammenslutningen af kommuner i Finland.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0039.png
Machine Translated by Google
39
HE 268/2014 vp. Regeringens forslag til folketinget til kommunallove og nogle relaterede love.
https://www.eduskunta.fi/FI/vaski/HallituskenEsitys/Docu-
ments/he_268+2014.pdf.
Henriksson Linnéa (2021). Lokale forhold mellem stat og samfund i Finland. I Teles Filipe;
Gendÿwiÿÿ Adam; Stÿnuÿ Cristina & Hubert Heinelt (Eds.) (2020) Close Ties in European Local
Governance. Forbinder lokal stat og samfund (s. 117-131). Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Henriksson Linnéa & Janette Huttunen (forestående 2022): Hvordan ungdomsnetværksmedlemmer
i Europa opfatter deres indflydelse. I Egner Björn; Heinelt Hubert; Lysek Jakub; da Silva Patricia &
Filipe Teles (forestående 2022): Perspectives on Local Governance Across Europe: Insights on
Local Stat-Society Relations. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Hästbacka Elisabeth & Mikael Nygård (2013) Handicap og medborgerskab. Politikeres syn på
handicappedes statsborgerskab i Finland. Scandinavian Journal of Disability Research, 15 (2), 125–
142. DOI: 10.1080/15017419.2012.676566.
JHL (2022) Brev til beslutningstagere 2/2022 (25.02.2022).
Kallio Kirsi Pauliina & Pia Bäcklund (2012) Antaget territorialitet, forestillet deltagelse – rumlige bånd
i offentlig forvaltning børne- og ungdomspolitisk retorik. Terra 123 (4), 245-258.
Kimpimäki Aini (2012) Kommunale handicapråd i 2011. Handicaprådenes struktur, drift, forventninger og
fremtidsudsigter. Helsinki: Nationalt Handicapråd.
Latvalahti Jari (2015) Seniorrådsvejledning. Helsinki: EETU ry & SITRA, pensionistforeningernes
fordelsforening.
Laurila Iida (2021). Ungdomsrådets redegørelse. Helsinki: Sammenslutningen af finske ungdomsråd.
https://static1.squarespace.com/static/
52d3ccd7e4b0d1fda0b2e96c/t/61b8ab41383f9b0e202d8088/1639492419678
/nuorisvaltustosvelling2021_verkkoon.pdf
Marien Sofie, Hooghe Marc & Ellen Quintelier (2010) Uligheder i ikke-institutionaliserede former for
politisk deltagelse: En analyse på flere niveauer af 25 lande'. Politiske studier, 58(1), 187–213.
Miettinen Heikki & Jarno Parviainen (2017) Ældrerådenes rolle og muligheder for indflydelse i
udviklingen af bolig- og bomiljøer for ældre. Arbejdspapirer af boligudviklingsprogram for ældre
2013–2017 1/2017. Helsinki: Miljøministeriet.
Myllyniemi Sami & Tomi Kiilakoski (2013) Unge menneskers sociale deltagelse og holdninger. I
Borg, Sami (red.) Democracy Indicators 2013 (97–
122). Rapporter og anvisninger 52/2013. Helsinki: Justitsministeriet.
Nikkilä Juha (2002) Ungdomsråd som former for social deltagelse –
småpolitikere eller uafhængige influencers? I Gretschel Anu (2002) Børn,
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
40
unge og voksne som skuespillere. Artikler om deltagelse (63–75). Helsinki: Sammenslutningen af kommuner i
Finland.
Nygård Mikael & Gunborg Jakobsson (2013) Politisk deltagelse af ældre voksne i Skandinavien – Civic
Voluntarism Model Revisited? En analyse på flere niveauer af tre typer politisk deltagelse. International
Journal of Aging in Later Life 8 (1): 65–96. DOI: 10.3384/ijal.1652-8670.1381.
Pekola-Sjöblom Marianne (2013) Kommunens deltagelses-, indflydelses- og feedbackkanaler. I Piipponen,
Sirkka-Liisa og Pekola-Sjöblom, Marianne (red.) Kommunaldemokratiets og ledelsens tilstand i
rådsperioden 2009–2012. Hel-zinki: Sammenslutningen af kommuner i Finland
Piipponen Sirkka-Liisa (2013) Kommunale institutioner og tillidsmænd. Teok-sessa Piipponen Sirkka-Liisa &
Marianne Pekola-Sjöblom (red.) Kommunaldemokratiets og ledelsens tilstand i rådsperioden 2009–2012. Acta
nr. 252. Helsinki: Sammenslutningen af kommuner i Finland.
Sandberg Siv (2022) Overgangsperiodens kommunale beslutningstagere. Forskning i kommunale tillidsmænds
og embedsmænds aktiviteter og holdninger i 2020. Differentierende KuntaSuomi 2025-undersøgelser.
Helsinki: Sammenslutningen af finske kommuner & Åbo Akademi.
Teles Filipe, Gendÿwiÿÿ Adam, Stÿnuÿ Cristina & Hubert Heinelt (red.) (2020) Close Ties in European Local
Governance. Forbinder lokal stat og samfund. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Virnes Eevaliisa (2014) Ældrerådet deltager og påvirker. Nyheder fra kommuner 4/2014, Helsinki:
Sammenslutningen af finske kommuner.
Unge Iris Marion (2000) Inclusion and Democracy. Oxford University Press.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
41
Informationsangreb på lovgivning
Kommunallov 410/2015
§ 26 Ungdomsråd
For at sikre de unges muligheder for deltagelse og indflydelse skal kommunalbestyrelsen
nedsætte et ungdomsråd eller en tilsvarende indflydelsesrig gruppe af unge (ungdomsrådet)
og varetage dets driftsvilkår. Ungerådet kan deles af flere kommuner.
Ungerådet skal have mulighed for at påvirke planlægningen, forberedelsen, gennemførelsen
og overvågningen af kommunens forskellige branchers aktiviteter i forhold, der har betydning
for kommunens trivsel, sundhed, studier, bomiljø, bolig eller færden. beboere, samt i andre
forhold, som ungdomsrådet vurderer er af hensyn til børn og betydningsfulde for unge.
Ungerådet bør inddrages i udviklingen af børn og unges deltagelse og høring i kommunen.
§ 8 i ungdomsloven (72/2006) giver mulighed for deltagelse og høring af børn og unge.
§ 27 Ældrerådet
For at sikre ældrebefolkningens mulighed for deltagelse og indflydelse skal
kommunalbestyrelsen nedsætte et ældreråd og varetage dets driftsforhold. Ældrerådet kan
deles af flere kommuner.
Ældrerådet skal have mulighed for at påvirke planlægningen, forberedelsen og overvågningen
af aktiviteterne i kommunens forskellige brancher i forhold, der har betydning i forhold til
trivsel, sundhed, inklusion, bomiljø, bolig, bevægelse eller udførelsen af den ældre
befolknings daglige aktiviteter eller de ydelser, de har brug for.
§ 28 Handicaprådet
For at sikre handicappedes deltagelse og indflydelsesmuligheder skal kommunalbestyrelsen nedsætte et
handicapråd. Handicaprådet kan deles af flere kommuner. Personer med handicap og deres pårørende og
organisationer skal have tilstrækkelig repræsentation i handicaprådet. Kommunalbestyrelsen skal varetage
handicaprådets driftsforhold.
Handicaprådet skal have mulighed for at påvirke planlægning, forberedelse og overvågning
af aktiviteterne i kommunens forskellige brancher i forhold, der har betydning for trivsel,
sundhed, inklusion, bomiljø, bolig, bevægelse eller præstation. af handicappede personers
daglige aktiviteter eller de ydelser, de har brug for.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
42
Lov om velfærdsområdet 6011/2021
§ 32 Velfærdsområdets indflydelsesrige organer
Regionsstyret skal nedsætte et velfærdsområdesungdomsråd eller en tilsvarende gruppe af unge influencers,
der skal sikre de unges deltagelse og indflydelsesmuligheder, et velfærdsområdesældreråd, der skal sikre den
ældre befolknings deltagelse og indflydelsesmuligheder, og et velfærdsområdes handicapråd. at sikre
handicappedes deltagelse og indflydelsesmuligheder. Medlemmerne af indflydelsesorganerne vælges blandt
medlemmerne af de tilsvarende indflydelsesorganer, der opererer i velfærdsområdets kommuner på en sådan
måde, at der vælges mindst én repræsentant fra hvert indflydelsesorgan. Derudover kan andre personer
vælges til at påvirke institutioner. Regionsforvaltningen skal varetage indflydelsesorganernes driftsforhold.
Advokatinstanserne bør have mulighed for at påvirke planlægningen, forberedelsen, gennemførelsen og
overvågningen af velfærdsområdets aktiviteter i forhold, der har eller som påvirkningsorganet vurderer har
betydning for børn og unge, ældre befolkning eller handicappede og ydelser, de har behov for, og
indflydelsesorganerne bør inddrages i udviklingen af deltagelse og høring - på velfærdsområdet.
Rapportens forfattere
Linnéa Henriksson er forsker i offentlig forvaltning og underviser ved Åbo Akademi. Linnéas forskningsinteresser
omfatter kommunalpolitik og kommunalpolitikere, roller og repræsentation, kommunal service og især privatisering
heraf samt styring og gennemførelse af mindretalsforhold.
Janette Huttunen er ph.d. i statskundskab fra Åbo Akademi. Hans forskningsinteresser omfatter unge menneskers politiske deltagelse,
ligestilling af deltagelse og demokratiske innovationer.
Forskerne arbejder i Samforsk-forskningsmiljøet (@Samforsk_Abo), som koordinerer aktiviteterne i
topforskningsenheden FutuDem og administrerer FIRIPO-projektet (The Finish Research Infrastructure for Public
Opinion, #firipo). FutuDem (www.futu-dem.fi) studerer demokratiets fremtid fra forskellige perspektiver.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
er optrådt i Publikationsserien af
Kommunernes Udviklingsfond
1 Sami Borg & Sari Pikkala
KOMMUNALE VALGTRENDS (2017)
2 udg. Soile Pohjonen & Marika Noso BORGER
TIL MIDNAT! PERSPEKTIV PÅ SOTE-REFORMEN (2017)
3 Markku Lehto
HVORFOR LYKKES PROJEKTET IKKE - ELLER LYKKES DET? (2017)
4 Tapio Hähtiö
DELTAGELSE I SOTE SERVICES MED ET SERVICEFORMAT MÆRKE? (2017)
5 Veera Värtinen
FORSKERE OG BRUG AF SOCIALE MEDIER (2017)
6 Esko Hussi, Esa Mäkiniemi & Erkki Vauramo
ALDRENDE BEFOLKNING OG VEDLIGEHOLDELSE AF FUNKTIONEL KAPACITET (2017)
7 Matti Wiberg (red.)
FAKTA OG POLITIK (2017)
8 Antti Mykkänen
2017 KOMMUNER, PROVINSER OG SAMARBEJDE (2017)
9 Sanna Laulainen, Helena Taskinen, Jere Rajaniemi, Erja Rappe, Päivi Topo & Sari
Rissanen
KOM I TIL PARTNERSKAB – SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG ORGANISATIONER FOR ALDER-
DEN I FREMME AF SUNDHED (2017)
10 Auli Valli-Lintu
SOTE OG KOMMUNE STRUKTUR DEN LANGE STRØDE (2017)
11 Esa Ahonen, Maire Ahopelto, Matti Heikkinen, Marjo Huovinen-Tervo & Eeva
fyrretræ
SÅDAN LAVER MAN EN SØMLØS SOTE-KAINU STILLE VIDEN 2003–2017 (2017)
12 Anneli Hujala & Johanna Lammintakanen
MANGE MENNESKER HAR BRUG FOR SOTE-SERVICES TIL MIDNAT (2018)
13 Anita Kangas
AKTIVE DELTAGERE – KOMMUNAL KULTUR OG MOTIONSTJENESTER
JEN SOM UDVIKLER (2018)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
14 Juha Talvitie
100 ÅRS PLANLÆGNING – ÆNDRING AF LANDANVENDELSE (2018)
15 Erkki Vauramo, Seppo Ranta, Jonna Taegen & Ira Verma
SOTE SERVICES VIL ÆNDRE UANSET REFORMEN - KONSORTION
ARBEJDSRESULTATER 2015–2017 OG UDVIKLINGSFORSLAG (2018)
16 Kaija Saranto, Eija Kivekäs, Sari Palojoki, Ulla-Mari Kinnunen, Olli Sjöblom &
Reima Finland
EFFEKTEN AF INFORMATIONSFLØDET PÅ SOTE-TJENESTERNES OMdømme (2018)
17 Jasmin Penttinen
VURDERING AF KOMMUNENS HJEMMESIDE (2018)
18 Tomi Venho
PÅ SKABSSIDEN
FONDE OG PARTYFINANSIERING I FINLAND (2018)
19 Niina Laine, Paula Timonen, Anne Halmetoja, Suvi Hakoinen, Heini Kari &
Hanna Kortejärvi
LÆGEBEHANDLING OG BEHANDLING I SYGE ENHEDER SKAL VÆRE ET HOLDSPIL
(2018)
20 Roosa Talvitie, Hannu Rantanen & Eeva Hämäläinen
KOMMUNENS ROLLE I SIKKERHED ER UNDERSTREGT (2018)
21 Raitio Katja, Sevón Eija & Rönkä Anna
DIGITALT LÆRINGSSPIL BABY PATH: KLAR TIL FORÆLDRE-
HVAD VED SPILBASERET LÆRING (2019)
22 Hannes Manninen & Tapani Tölli
HELSINKI VS. ANDET FINLAND - FRA KONFRONTATION TIL FÆLLES FORSTÅELSE (2019)
23 Timo Aro, Susanna Haanpää og Anna Laiho
VIRKSOMHEDSDYNAMIK SOM EN FAKTOR FOR VITALITET I KOMMUNER (2019)
24 Jyri Manninen, Anna Karttunen, Matti Meriläinen, Anna Jetsu &
Anna-Kaisa Vartiainen
VELVÆRE OG SOCIAL KAPITAL – CITIZEN COLLEGES BETYDNING
FOR KOMMUNEN OG REGIONEN (2019)
25 Jorma Niemelä
ORGANISATIONER, BYGGER SOTE-FINLAND (2019)
26 Sakari Möttonen
SOTE-REFORMENS ANATOMI. SOCIALPOLITISKE ANSVAR OM SOCIAL- OG
SUNDHEDSREFORM (2019)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
27 Auli Valli-Lintu
SOTE OG KOMMUNE STRUKTUR DEN LANGE SLØDE – DEL II (2019)
28 Jukka Pellinen, Vesa Voutilainen, Kari Sippola, Toni Mättö og Antti Rautiainen
RISIKOSTYRINGSPRAKSIS I FINLANDS STØRSTE BY KONSOLIDERET
I DEM (2019)
29 Erkki Vauramo
SOTE - FRA PYRAMIDE TIL SERVICENETVÆRK. ALDRING OG KNÆP FREMTID (2019)
30 Mimmu Alanko, Marja Kankaanranta & Saana Mehtälä
DIGITALE PORTEFØLJER I AFSLUTNING AF TIDLIG UDDANNELSE (2020)
31 Pekka Kettunen
KOMMUNALE IMMIGRATIONSTJENESTER: UDFORDRINGER ELLER GOD PRAKSIS (2020)
32 Anne Kallio
KOMMUNALE ARBEJDSVEJLEDNINGER – STYRKELSE AF VITALKRAFT ELLER SOSI AALI
SERVICE? (2020)
33 Arto Haveri
FREMTIDENS KOMMUNALE LEDELSE (2020)
34 Taina Peltonen
UDDANNELSE EKSPORT – ET NYT SERVICEPRODUKT TIL KOMMUNER? (2020)
35 Olli-Pekka Ryynänen, Erkki Vauramo, Teemu Malmi & Ville Koikkalainen
SOTE OG PROBLEMERNE MED ALDRING – SØGNING EFTER EN OVERLEVELSESVEJ (2020)
36 Marja Keväjärvi, Maria Lindholm & Arto Reiman
AT NOGEN SER ANDRE - PLEJSERNES VELVÆRE OG BEHOV (2020)
37 Antti Mykkänen
KOMMUNALE DEMOKRATI - AUTORISATIONSUNDERSØGELSE 2020 (2021)
38 Fredriika Jakola & Eeva-Liisa Prokkola KAN
STRUKTURFONDENE GØRE EN EFFEKT? KOMMUNENS SYNSPUNKT (2021)
39 Toni Ryynänen, Torsti Hyyryläinen & Ryo Umeda
DIGITALE PLATFORMSYSTEMER OG KOMMUNES VITALITET –
CASESTUDIE FRA JAPAN (2021)
40 Riikka Lämsä, Mia Niemi & Marjaana Seppänen
HJEM SOM HOSPITAL – EN SUCCESFULD HJEMMESYGEHUS DRIFT
FORUDSÆTNINGER (2021)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
41 Juha Hämäläinen
ET SOCIALT BÆREDYGTIGT SAMFUND – UDGANGSPUNKT, RETNINGSLINJER,
GRÆNSEBETINGELSER (2021)
42 Tiina Mäkelä & Marja Kankaanranta
VIRKNINGER AF COVID-19 PANDEMIKEN PÅ FREMTIDEN
TIL LÆRINGSMILJØER (2021)
43 Tuomas Zacheus, Mira Kalalahti, Janne Varjo & Samira Harjula
SAMARBEJDE OM STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING FOR UNGE (2021)
44 Hanna Wass, Timo M. Kauppinen, Paula Saikkonen & Heikki Hiilamo. (2021)
45 Esa Ahonen, Maire Ahopelto, Matti Heikkinen, Marjo Huovinen-Tervo, Terho
Pekkala & Eija Tolonen (red.)
SOTE-SOPA KOGEBOGEN – BAGGRUNDSFAKTORER OG TURNPOINTS
FOR SOTE-REFORMEN (2021)
46 Ilmo Parvinen, Olli-Pekka Ryynänen & Erkki Vauramo
AFSAGER TIL KRIG DISKUSSION (2021)
47 Ilmo Parvinen
FINLANDS SUNDHED 2036 som borgercentreret og statsejet (2021)
48 Mari Kangasniemi, Helena-Leino-Kilpi, Tanja Moilanen, Oili
Papinaho, Helena Siipi, Sakari Suominen & Riitta Suhonen
FORSAMLING AF PLEJE I EN 24-TIMERS SERVICE TIL ÆLDRE
LUSSA - selvbestemmelse og anstændig pleje (2021)
49 Auli Valli-Lintu
LANGT LØB AF GADER I SOTE OG KOMMUNE BYGNING - SOTEN
EN NY BEGYNDELSE, DEL III (2021)
50 Anna-Maija Pyykönen, Johanna Lammintakanen & Aini Pehkonen
DISKRIMINERER DIGITALISERING MENNESKER I SOCIALE SERVICES? (2022)
51 Satu Ojala, Markku Sippola & Paul Jonker-Hoffrén
LØNSFORHANDLINGER I OFFENTLIGE SEKTORER AFGØR HELE SERVICEORGANISATIONEN
TELMAS FREMTID (2022)
52 Antti Mykkänen
STAND OG FREMTID FOR FINISH KOMMUNAL STYRING 2022 (2022)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
Machine Translated by Google
53 Samuli Aho & Jari Kaivo-oja
KOMMUNEPROJEKT: DE FINLANDSKE KOMMUNERS BØRN, ÆLDRE OG BEFOLKNING
UNDERSØGELSE AF VEDLIGEHOLDELSESFORHOLDET PÅ PROVINCIALT NIVEAU FRA BRUGERENS ØKONOMI SYNSPUNKT
FRA KÖKULMA I PERIODEN 2015–2019 (2022)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 41: Yderligere bidrag fra Netværket af Ungdomsråd til brug for opsamling af Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24
2835792_0048.png
Machine Translated by Google
Linnéa Henriksson og Janette Huttunen
KOMMUNALE INDFLYDELSESORGANER OG
INDFLYDELSENS MANGE SIDER - EN FORSKNING
UNGDOMSRÅD, ÆLDRERÅD OG
OM INDFLYDELSESKRAFTEN AF HANDICAP RÅD
Denne rapport omhandler tre kommunale påvirkningsorganers indflydelse.
Rapporten undersøger ungdomsråds, ældre- og handicaprådsmedlemmers
og politikeres opfattelse af indflydelse ved hjælp af en undersøgelse.
Resultaterne viser, at medlemmerne af ungdomsrådene oplevede
både intern og ekstern påvirkning mest. Ungdomsmyndighederne har også
den stærkeste rolle i kommunale beslutningsorganer sammenlignet med
andre råd. Politikere har en positiv holdning til råd og går ind for at øge
deres indflydelse, i hvert fald når det ikke kræver yderligere ressourcer.
Hvis rådsmedlemmernes erfaring og faktiske indflydelse skal øges, skal
deres stilling og repræsentation i kommunale beslutningsorganer
styrkes.