INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Borgerdrevne kommunale

folkeafstemninger

En analyse af erfaringer, konsekvenser, holdninger og

modeller

Rasmus Tue Pedersen, Julian Christensen og Niels Bjørn Grund Petersen

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

En analyse af erfaringer, konsekvenser, holdninger og modeller

e-ISBN: 978-87-7582-221-8

Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302417

Finansiering: Analysen er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige

trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE samt en særskilt bevilling fra

ministeriet.

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Forord

Det lokale demokrati spiller en central rolle i det danske

folkestyre. Der er derfor god grund til at have kontinuer-

ligt fokus på, hvorvidt demokratiet i de danske kommuner

kan styrkes yderligere.

Et potentielt redskab til styrkelse af de lokale demokra-

tier er borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, det

vil sige folkeafstemninger, som igangsættes på borgeres

initiativ. Sådanne folkeafstemninger er blandt andet ble-

vet drøftet i Folketinget i første halvdel af 2022.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Indenrigs-

og Boligministeriet) har på den baggrund bedt VIVE om

at foretage en undersøgelse af borgerdrevne kommunale

folkeafstemninger. I denne rapport præsenteres resulta-

terne af denne undersøgelse.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker og projektleder

Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker Julian Christensen

og seniorforsker Niels Bjørn Grund Petersen. Rapporten

er derudover blevet reviewet af to eksterne reviewere.

Undersøgelsen er finansieret af Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets årlige trækningsret på analyse- og forsk-

ningsopgaver fra VIVE samt en særskilt bevilling fra mini-

steriet.

Ulrik Hvidman

Forsknings- og analysechef for VIVE Styring og Ledelse

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

2.1

2.2

2.3

2.4

Indledning

Borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet

Schweiz

Sverige

Tyskland

USA

3.1

3.2

Konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger

Demokratiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

4.1

4.2

Holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger

Borgere og politikeres syn på borgerdrevne folkeafstemninger

Holdningsforskelle blandt borgerne

4.3 Holdningsforskelle blandt kommunalpolitikerne

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Kriterier og modeller for borgerdrevne folkeafstemninger

Formulering af beslutningsforslag

Underskriftindsamling

Selve folkeafstemningen

Implementering

Opsamling

6.1

Konklusion

Perspektiver på borgerdrevne folkeafstemninger

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

DEL 2 Dokumentation

7.1

7.2

7.3

101

Metode

Desk research

Beregninger af direkte økonomiske konsekvenser

Spørgeskemaundersøgelser

8.1

Data

Svarfordelinger på centrale spørgsmål

112

Litteratur

Bilag 1 Rammerne i tyske delstater

Bilag 2 Spørgeskema til kommunalpolitikere

Bilag 3 Spørgeskema til borgere

117

127

128

133

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

DEL 1

Afrapportering

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Hovedresultater

Lokale borgerdrevne folkeafstemninger anvendes i dag i en række lande, fx

Schweiz, Sverige, Tyskland og USA. Borgerdrevne folkeafstemninger betyder,

at borgere kan kræve en folkeafstemning om et kommunalpolitisk spørgsmål,

hvis et givet antal borgere skriver under på kravet om en afstemning (Figur 1

viser de centrale trin i denne proces). I Danmark er det i dag udelukkende

kommunalbestyrelsen, der kan tage initiativ til en bindende folkeafstemning i

en kommune, og hvis man indfører borgerdrevne folkeafstemninger i de dan-

ske kommuner, vil man dermed give borgerne et nyt demokratisk redskab. En

indførelse af borgerdrevne folkeafstemninger i de danske kommuner vil samti-

dig være en så væsentlig ændring af rammerne for det danske lokaldemokrati,

at der er god grund til at overveje og drøfte brugen af dette demokratiske red-

skab grundigt.

Figur 1: Borgerdrevne folkeafstemninger – fra forslag til

afstemning

Trin 1:

Beslutningsforslag

Borgere formulerer et

forslag til en beslut-

ning, som de ønsker at

få sendt til folkeaf-

stemning

Trin 2:

Underskriftindsamling

Borgerne indsamler

underskrifter til støtte

for kravet om at gen-

nemføre en folkeaf-

stemning

Trin 3:

Afstemning

Hvis nok borgere skri-

ver under, gennemfø-

res der en folkeafstem-

ning om forslaget i

kommunen

Denne rapport bidrager med viden, som politikere, borgere og medier kan an-

vende i drøftelser vedrørende indførelse af borgerdrevne folkeafstemninger i

de danske kommuner. Rapporten er baseret på et omfattende datamateriale

og inkluderer desk research, analyser af kommunale udgiftsdata samt spørge-

skemaundersøgelser blandt cirka 2.000 danske borgere og 800 kommunalpo-

litikere. Her præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Der er stor variation i, hvordan borgerdrevne

folkeafstemninger anvendes i udlandet

Vores afdækning af borgerdrevne folkeafstemninger i Schweiz, Sverige, Tysk-

land og USA viser tydeligt, at rammerne for sådanne afstemninger kan variere

markant. De borgerdrevne afstemninger i fx Tyskland er mange steder kende-

tegnet ved væsentlige begrænsninger i forhold til, hvilke afstemningsemner

der kan gøres til genstand for borgerdrevne folkeafstemninger, og i Sverige er

afstemningsresultaterne altid kun vejledende. I modsætning hertil har man fx

mange steder i Schweiz meget få begrænsninger på borgernes muligheder for

at få indflydelse igennem borgerdrevne folkeafstemninger. Der er således ikke

blot én model for borgerdrevne folkeafstemninger, og rammerne for afstem-

ningerne har stor betydning for, hvilken rolle de spiller i lokaldemokratiet. Ved

drøftelserne om borgerdrevne folkeafstemninger er det dermed ikke kun nød-

vendigt at drøfte, om man bør indføre dem eller ej, det er i høj grad også rele-

vant at drøfte,

hvordan

rammerne for afstemningerne i givet fald skal være.

Borgerdrevne folkeafstemninger kan have

demokratiske og økonomiske konsekvenser

– men de er vanskelige at forudsige præcist

Eksisterende forskning indikerer, at borgerdrevne folkeafstemninger forment-

lig har positive effekter på borgernes

politiske interesse

viden

, om end re-

sultaterne ikke er helt entydige. Det er mere usikkert, om borgernes demokra-

tiske

tilfredshed

tillid

også påvirkes. Indførelsen af borgerdrevne folkeaf-

stemninger vil også kunne påvirke

valgdeltagelsen

ved almindelige valg, men

effekten vil i høj grad afhænge af, hvilken model man vælger for borgerdrevne

folkeafstemninger. Hvis der er mange løbende afstemninger, kan det føre til

en lavere deltagelse ved hver enkelt valg eller folkeafstemning, mens borger-

drevne folkeafstemninger omvendt kan øge valgdeltagelsen, hvis de afholdes

sammen med de andre valghandlinger. Endelig indikerer den eksisterende

forskning, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger kan styrke

politi-

kernes viden

om borgernes præferencer og give en større

overensstemmelse

mellem borgernes præferencer og den førte politik.

For så vidt angår

økonomiske konsekvenser

, indikerer den eksisterende forsk-

ning, at indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger både kan påvirke stør-

relsen af de offentlige budgetter og prioriteringerne inden for disse budgetter.

De specifikke konsekvenser vil dog afhænge af de lokale borgeres og politike-

res præferencer samt af de konkrete rammer, der sættes for de borgerdrevne

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

afstemninger. Det er dog et ret klart resultat fra den eksisterende forskning, at

borgerdrevne folkeafstemninger ikke i sig selv fører til massiv gældsætning el-

ler dramatiske ændringer i de offentlige budgetters størrelse.

I forhold til de direkte udgifter til folkeafstemninger estimeres det, at de di-

rekte kommunale udgifter ved en folkeafstemning er omkring 16-26 kr. per

indbygger. Det er dog vigtigt at understrege, at dette estimat er behæftet

med meget stor usikkerhed.

De danske borgere er mere positive over for

borgerdrevne folkeafstemninger, end

kommunalpolitikerne er

Vores spørgeskemaundersøgelser viser, at der blandt borgerne er en vis op-

bakning til den grundlæggende idé om borgerdrevne folkeafstemninger. Rela-

tivt mange borgere er enige i, at borgerdrevne folkeafstemninger ville styrke

lokaldemokratiet. Blandt borgerne er der dog samtidig væsentlig bekymring

for, hvad sådanne folkeafstemninger ville have af konsekvenser for kommu-

nens økonomi og for valgdeltagelsen. Blandt kommunalpolitikerne er der der-

imod gennemgående en betydelig skepsis over for borgerdrevne folkeafstem-

ninger. På stort set alle spørgsmål udtrykker kommunalpolitikerne således

større skepsis over for borgerdrevne folkeafstemninger, end borgerne gør.

Det er dog væsentligt at bemærke, at mange borgere ikke har en klar holdning

til borgerdrevne folkeafstemninger, og at holdningerne hos både borgere og po-

litikere i nogen grad afhænger af, hvordan vi spørger dem. Både borgere og po-

litikere bliver fx mere positive over for borgerdrevne folkeafstemninger, hvis de

får at vide, at sådanne afstemninger anvendes i andre lande. De nuværende

holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger kan således meget vel ændre sig

markant, hvis der i Danmark kommer en egentlig offentlig debat om sådanne af-

stemninger.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Borgerdrevne folkeafstemningers betydning

og konsekvenser afhænger i høj grad af de

konkrete modeller og kriterier

Som afdækningen af borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet også viser,

kan man anvende mange forskellige modeller og kriterier for sådanne afstem-

ninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at valg af modeller og kriterier

blandt andet har stor betydning for, hvor nemt eller svært det er for borgere at

få politisk indflydelse ved hjælp af de borgerdrevne folkeafstemninger. Dette

gælder for alle faser i et borgerforslag:

◼

Forslagene:

Borgernes muligheder for at stille forslag kan fx begrænses

til specifikke emner, og omfattende formkrav til forslagene kan ligeledes

begrænse borgernes reelle muligheder for at stille forslag. Omvendt kan

borgernes muligheder styrkes, hvis de fx kan få rådgivning fra de kommu-

nale forvaltninger om udformning af forslag.

◼

Underskriftindsamlingerne:

Borgernes mulighed for at kræve folkeafstem-

ninger afhænger i høj grad af, hvor mange underskrifter de skal indsamle,

hvorvidt der er tidsfrister for indsamlingen og de mere praktiske rammer

for underskriftindsamlingen (fx mulighed for digitale underskrifter).

◼

Afstemningen:

Borgerdrevne folkeafstemninger kan afgøres ved simpelt

flertal, men der kan også opstilles krav om kvalificeret flertal og minimums-

krav til, hvor stor en andel af kommunens borgere der møder frem og

stemmer for et forslag.

◼

Implementeringen af afstemningsresultatet:

Afstemningsresultaterne

kan være bindende, men de kan også gøres vejledende. Hvis resultaterne

er bindende for kommunalbestyrelsen, kan denne binding gælde i kortere

eller længere tid.

Fordele og ulemper ved de forskellige modeller og kriterier afhænger i høj

grad af personlige, demokratiske idealer, og vi kan derfor ikke pege på én op-

timal model for borgerdrevne folkeafstemninger. Det er generelt vigtigt at

gøre klart, at vi i denne rapport

ikke

giver anbefalinger for eller imod indførel-

sen af borgerdrevne folkeafstemninger i Danmark. Svaret på, om en mulighed

for borgerdrevne folkeafstemninger bør indføres i de danske kommuner, af-

hænger således af, hvor stor vægt man lægger på de fordele og ulemper, som

sådanne afstemninger vil kunne indebære, samt hvilke demokratiske idealer

man ønsker at realisere gennem indretningen af det demokratiske system.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Indledning

Det lokale demokrati i de danske kommuner spiller en helt central rolle i det

danske folkestyre. De 98 kommuner er ansvarlige for en lang række offentlige

kerneydelser til borgerne, og i et demokratisk perspektiv er det derfor væsent-

ligt, hvordan borgerne kan få indflydelse på kommunalpolitiske beslutninger.

Ud over kommunalvalgene hvert fjerde år er der mange andre demokratiske

redskaber, som potentielt kan anvendes i et lokaldemokrati. Mange af disse

redskaber er allerede tilgængelige og i brug i de danske kommuner i dag. Bor-

gerne kan fx kontakte politikerne direkte, de kan deltage i den offentlige debat

og de kan søge indflydelse igennem forskellige råd, nævn og bestyrelser

(Pedersen et al., 2022). Tilsvarende kan kommunerne også inddrage borgere

gennem borgermøder, høringer, 17-4-udvalg etc. (Pedersen & Thau, 2019).

Et demokratisk redskab, der på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelig i de

danske kommuner, er

borgerdrevne folkeafstemninger

, det vil sige folkeafstem-

ninger, som igangsættes på borgernes initiativ (se også beskrivelse i boks 1.1).

Kommunalbestyrelserne i de danske kommuner har allerede i dag mulighed for

at udskrive og afholde bindende folkeafstemninger i deres kommune, men un-

der de nuværende regler er det udelukkende kommunalbestyrelsen, der har ini-

tiativretten i forhold til afholdelse af kommunale folkeafstemninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere: Indenrigs- og Boligministeriet)

har bedt VIVE om at udarbejde en undersøgelse af borgerdrevne kommunale

folkeafstemninger. Dette følger drøftelser i Folketingets daværende Indenrigs-

og Boligudvalg, hvor den daværende indenrigs- og boligminister i maj 2022

foreslog, at VIVE skulle udarbejde denne undersøgelse. Baggrunden for udval-

gets drøftelser var et beslutningsforslag fremsat i Folketinget, ”

Forslag til fol-

ketingsbeslutning om borgeres adgang til at forlange bindende kommunale

folkeafstemninger

” (Beslutningsforslag nr. B 48 2021-22).

”17-4-udvalg” refererer til § 17, stk. 4 i kommunestyrelsesloven, som giver kommunerne mulighed for

at nedsætte midlertidige udvalg, hvor både folkevalgte og ikke-folkevalgte kan være medlemmer.

Muligheden for bindende kommunale folkeafstemninger trådte i kraft 1. juli 2018. Kommunestyrelseslo-

vens § 9b giver således kommunalbestyrelsen mulighed for at udskrive en bindende folkeafstem-

ning i kommunen (dog med en række begrænsninger, jf. § 9b, stk. 2).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Boks 1.1

Hvad er borgerdrevne folkeafstemninger?

Borgerdrevne folkeafstemninger anvendes på lokalt plan i flere lande, fx

Sverige, USA, Tyskland og Schweiz. De har følgende karakteristika:

▪

Borgerne har initiativret.

Borgerne kan kræve, at der afholdes en fol-

keafstemning om et givent politisk spørgsmål i kommunen, hvis et vist

antal borgere bakker op om kravet (fx 10 % af kommunens stemmebe-

rettigede borgere).

▪

Flere typer spørgsmål.

Afstemningerne kan omhandle spørgsmål, som

de lokale politikere allerede har truffet en beslutning om, og spørgsmål,

som ikke har været behandlet af politikerne i kommunen.

▪

Afstemningsresultatet er som regel bindende.

Kommunalpolitikerne

er som regel tvunget til at følge afstemningsresultatet i en borgerdre-

vet folkeafstemning. Der er dog undtagelser fra dette (fx i Sverige).

Se rapportens kapitel 2 for mere detaljerede beskrivelser af borgerdrevne

folkeafstemninger i de fire forskellige lande.

Formålet med VIVEs undersøgelse er at skabe et solidt vidensgrundlag vedrø-

rende borgerdrevne lokale folkeafstemninger, herunder hvilke fordele og

ulemper der kan være ved at indføre en mulighed for sådanne folkeafstemnin-

ger i de danske kommuner. For at skabe dette vidensgrundlag tager undersø-

gelsen udgangspunkt i følgende fire undersøgelsesspørgsmål:

◼

Hvorledes er rammerne for borgerdrevne lokale folkeafstemninger i ud-

landet?

◼

Hvilke demokratiske og økonomiske konsekvenser har borgerdrevne lo-

kale folkeafstemninger?

◼

Hvad er borgernes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne

lokale folkeafstemninger?

◼

Hvilke kriterier og modeller kan anvendes ved borgerdrevne lokale folke-

afstemninger?

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

For at kunne besvare disse fire undersøgelsesspørgsmål har vi anvendt flere

analytiske tilgange og datakilder. Undersøgelsen er således baseret på både

omfattende desk research af eksisterende viden på området, egne beregnin-

ger baseret på kommunale regnskabstal samt spørgeskemaundersøgelser

blandt både borgere og kommunalpolitikere i Danmark (metoderne bag analy-

serne er beskrevet yderligere i del 2 af denne rapport).

Det er vigtigt at understrege, at denne rapport ikke giver anbefalinger for eller

imod indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger i Danmark. Hvorvidt bor-

gerdrevne folkeafstemninger skal indføres i de danske kommuner er i sidste

ende et politisk valg, der afhænger af, hvor stor vægt man tillægger de fordele

og ulemper, der kan være ved at indføre muligheden for sådanne afstemnin-

ger. Denne afvejning afhænger også i høj grad af, hvilke demokratiske idealer

man ønsker at lægge til grund for indretningen af det danske lokaldemokrati.

Mens vores undersøgelse ikke giver et svar på, hvorvidt borgerdrevne folkeaf-

stemninger bør indføres i Danmark, bidrager rapporten med viden om uden-

landske erfaringer med borgerdrevne afstemninger, konsekvenserne af at

have sådanne afstemninger, holdninger blandt borgere og politikere samt for-

dele og ulemper ved forskellige modeller og kriterier for borgerdrevne folkeaf-

stemninger. Det er derfor vores hensigt, at rapporten kan bruges af politikere,

medier og borgere – kort sagt alle, der er interesserede i det danske lokalde-

mokrati. Her kan rapporten forhåbentlig bidrage med et solidt vidensgrundlag

til diskussioner om, hvordan rammerne for det danske lokaldemokrati bør

være i fremtiden.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Borgerdrevne folke-

afstemninger i udlandet

I dette kapitel besvarer vi undersøgelsesspørgsmålet:

”Hvorledes er rammerne

for borgerdrevne lokale folkeafstemninger i udlandet?”

. Formålet er at præ-

sentere og analysere en række illustrative eksempler på, hvorledes borger-

drevne folkeafstemninger i praksis anvendes i udlandet. Vi giver derfor ikke en

fuldstændig oversigt over borgerdrevne folkeafstemninger i samtlige verdens

lande, regioner og byer. Vi fokuserer i stedet på udvalgte cases, der for det

første skønnes at være relevante for danske forhold, og for det andet er vel-

beskrevet i den videnskabelige litteratur og andre kilder. Metodisk er kapitlet

baseret på desk research, som er beskrevet i afsnit 7.1.

Baseret på disse hensyn til relevans og kildemateriale fokuserer vi i kapitlet på

fire lande: Schweiz, Sverige, Tyskland og USA. For at give en dækkende be-

skrivelse af hvorledes folkeafstemninger anvendes i praksis i disse lande, re-

degør vi både for folkeafstemninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau, og

vi redegør både for formelle rammer og praksiserfaringer med borgerdrevne

folkeafstemninger i disse lande.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2.1

Schweiz

Schweiz er i en klasse for sig

selv, når det handler om di-

rekte demokrati og brugen af

borgerdrevne folkeafstemnin-

ger. På det nationale niveau

har folkeafstemninger været

en integreret del af det

schweiziske politiske system,

siden landet fik sin første fø-

derale grundlov i 1848 (Braun,

2008; Trechsel & Kriesi,

1996). Fra vedtagelsen af

grundloven til i dag har

schweizerne kunnet stemme i

over 600 nationale folkeaf-

stemninger (Rochat, 2022),

hvoraf mere end 400 har væ-

ret afholdt siden 1970

(Bundeskanzlei BK, 2022).

Hyppigheden af nationale fol-

keafstemninger i Schweiz er

dermed langt højere end i no-

get andet land i verden.

De nationale folkeafstemninger i Schweiz omfatter både afstemninger, der er

obligatoriske i henhold til grundloven (fx ved ændringer af grundloven og ved

optagelse i internationale organisationer) og borgerdrevne folkeafstemninger

som dem, vi beskæftiger os med i denne rapport. Schweiziske borgere kan så-

ledes stille forslag om ændringer af grundloven og kræve folkeafstemning

herom, hvis mindst 100.000 stemmeberettigede borgere skriver under på kra-

vet. Derudover kan borgere kræve folkeafstemninger om føderale love og an-

dre beslutninger, der er vedtaget af parlamentet, forudsat at mindst 50.000

stemmeberettigede borgere skriver under (Milic et al., 2014).

Direkte demokrati og borgerdrevne folkeafstemninger spiller ligeledes en stor

rolle i regional og lokal schweizisk politik.

Der har siden 1848 været afholdt

mere end 6.650 folkeafstemninger på regionalt niveau i Schweiz (Rochat,

Kort om Schweiz

Folkeafstemninger spiller en central rolle i

schweizisk politik, og borgerdrevne folke-

afstemninger anvendes hyppigt på natio-

nalt, regionalt og lokalt plan. Der er dog

store regionale og lokale forskelle i de for-

melle rammer og anvendelsen af borger-

drevne folkeafstemninger. Valgdeltagelsen

ved folkeafstemningerne er ikke høj, men

de mange afstemninger tilskynder ikke de-

sto mindre de folkevalgte politikere til at

tage mere hensyn til borgernes præferen-

cer. Schweizerne får viden om folkeaf-

stemningerne både fra medier og fra of-

fentligt informationsmateriale.

I nogle kantoner anvendes også andre typer af direkte-demokratiske procedurer end folkeafstemnin-

ger. I kantonerne Appenzell Innerrhoden og Glarus er den øverste, lovgivende magt således placeret

ved fysiske borgerforsamlinger (”Landsgemeinde”), hvor alle kantonernes stemmeberettigede bor-

gere inviteres til årlige afstemninger ved håndsoprækning (se fx Kanton Appenzell Innerrhoden

(Kanton Appenzell Innerrhoden, n.d.).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2022). Dette tal dækker både over borgerdrevne folkeafstemninger, obligato-

riske folkeafstemninger og afstemninger udskrevet på initiativ af regionale

parlamentsmedlemmer. Landets høje niveau af kulturel diversitet lader sig dog

også afspejle i meget store variationer i rammerne for borgerdrevne folkeaf-

stemninger, både på tværs af og inden for de 26 schweiziske regioner (”kan-

toner”). Mens der i nogle kantoner gøres udpræget brug af direkte demokrati,

både på regionalt og kommunalt niveau, er der andre kantoner, hvor man i

langt højere grad baserer sig på traditionelt, repræsentativt demokrati

(Buetzer, 2011; Freitag & Stadelmann-Steffen, 2010). I nedenstående boks 2.1

giver vi et eksempel på rammerne for regionale folkeafstemninger i kantonen

Zürich.

Boks 2.1

Borgerdrevne folkeafstemninger i Kanton Zürich

Der er i kantonen Zürich to typer af borgerdrevne folkeafstemninger:

▪

”Volksinitiative”

giver borgere mulighed for at kræve folkeafstemninger

om deres egne beslutningsforslag, forudsat at mindst 6.000 stemme-

berettigede borgere skriver under på kravet i løbet af 6 måneder. Initia-

tiver kan fx handle om ændringer af kantonens forfatning eller om an-

den lovgivning på kantonniveau. Kantonens parlament har mulighed for

at stille et modforslag, der i givet fald skal til folkeafstemning sammen

med borgernes forslag (Kanton Zürich, 2020a).

▪

”Volksreferenden”

giver borgere mulighed for at kræve folkeafstemnin-

ger om beslutninger, der er truffet af kantonparlamentet, forudsat at

mindst 3.000 stemmeberettigede borgere skriver under på kravet in-

den for 60 dage efter bekendtgørelsen af parlamentets beslutning

(Kanton Zürich, 2020b).

Ud over de borgerdrevne folkeafstemninger findes også obligatoriske folke-

afstemninger, fx om forfatningsændringer og om øgning af skatter, ligesom

mindretal i kantonparlamentet og kantonens kommuner kan kræve folkeaf-

stemninger om parlamentets beslutninger, såkaldte

”Kantonsratsreferen-

den”

”Gemeindereferenden”

(Kanton Zürich, 2022a).

Folkeafstemningerne afholdes samlet på fire årlige afstemningsdage. På af-

stemningsdagene kan der således være afstemninger om flere emner ad

gangen (Kanton Zürich, 2022b).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2.1.1

Rammer for kommunale borgerdrevne folkeafstemninger

Til trods for landets beskedne størrelse er Schweiz præget af en høj grad af

kulturel diversitet, og det afspejler sig i allerhøjeste grad i det lokalpolitiske

landskab. Schweiz har således over 2.000 kommuner med befolkningstal vari-

erende fra 32 indbyggere i Kammersrohr til over 420.000 indbyggere i Zürich

(Bundesamt für Statistik, 2021). Kommunerne har en høj grad af lovgivnings-

mæssig, finansiel og organisatorisk autonomi (Rochat, 2022).

Den høje grad af lokal autonomi betyder, at der er store forskelle – både mel-

lem og inden for kantonerne – hvad angår kommunernes opgaveporteføljer og

organiseringen af den kommunalpolitiske beslutningstagning. I næsten alle

kommunerne er en kommunalbestyrelse ansvarlig for forvaltningen, mens den

lokalpolitiske beslutningstagning enten er placeret ved en borgerforsamling

eller et folkevalgt, kommunalt parlament:

◼

Borgerforsamlingsmodellen

anvendes i de fleste kommuner med færre

end 10.000 indbyggere. Modellen indebærer, at alle stemmeberettigede

borgere inviteres til fysiske møder, hvor de diskuterer og stemmer om

kommunalpolitiske spørgsmål, typisk ved håndsoprækning.

◼

Parlamentsmodellen

anvendes omvendt i de fleste kommuner med over

10.000 indbyggere. Denne model indebærer en højere grad af repræsen-

tativt demokrati, idet ansvaret for de lokalpolitiske beslutninger i højere

grad er delegeret til folkevalgte politikere.

Borgerinitierede folkeafstemninger kan i princippet både finde sted i kommu-

ner med en borgerforsamling og i kommuner med et parlament. I borgerfor-

samlingerne vil borgeres beslutningsforslag dog oftere blive fremført og be-

handlet i rammerne af de fysiske møder. Det er altså primært i de kommuner,

hvor de løbende, lokalpolitiske beslutninger er delegeret til et parlament, at

borgerdrevne folkeafstemninger finder anvendelse (Rochat, 2022).

Rammerne for de borgerdrevne folkeafstemninger varierer som sagt fra kom-

mune til kommune, men i de fleste tilfælde kan afstemningerne både handle om

beslutninger truffet af kommunens parlament eller borgerforsamling og om bor-

geres egne beslutningsforslag. Krav om folkeafstemninger forudsætter, at et til-

strækkeligt antal borgere skriver under på en begæring herom. Antallet af un-

derskrifter, der kræves, varierer typisk fra 5-30 % af de stemmeberettigede

borgere, hvis der er tale om afstemninger om beslutninger truffet af lovgiverne,

og 10-30 %, hvis der er tale om afstemninger om borgeres egne beslutningsfor-

slag. Kravene til antallet af underskrifter vil ofte være suppleret med krav om, at

underskrifterne skal være indsamlet inden for en given tidsfrist (Rochat, 2022).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

I forbindelse med borgerinitierede beslutningsforslag vil første skridt efter un-

derskriftindsamlingerne typisk være, at borgernes forslag sættes til diskussion

i parlamentet eller borgerforsamlingen. Denne forsamling får da mulighed for

enten at tilslutte sig eller afvise forslaget. Hvis de tilslutter sig forslaget, kan

de enten sætte det til folkeafstemning med en anbefaling om at stemme ja, el-

ler de kan vedtage forslaget uden forudgående folkeafstemning. Hvis de afvi-

ser forslaget, vil det blive sat til folkeafstemning, enten med en anbefaling om

at stemme nej eller sammen med et modforslag stillet af parlamentet eller bor-

gerforsamlingen. De kommunale folkeafstemninger afgøres ved simpelt flertal

(Milic et al., 2014; Rochat, 2022).

2.1.2

Erfaringer

Fordi Schweiz har så mange borgerdrevne folkeafstemninger på flere forskellige

niveauer, har landet været en central kilde til viden om konsekvenserne af så-

danne folkeafstemninger. Vi behandler derfor også en lang række studier, der

blandt andet undersøger Schweiz, når vi i kapitel 3 analyserer de mere gene-

relle konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger. I dette afsnit fokuserer

vi således på mere konkrete erfaringer, der mere specifikt handler om Schweiz.

Mange af erfaringerne fra Schweiz tager udgangspunkt i folkeafstemninger på

nationalt niveau og særligt kantonniveau, da litteraturen om erfaringer på det

kommunale niveau er mere begrænset. Det er i den forbindelse dog også

værd at være opmærksom på, at de danske kommuner størrelsesmæssigt ty-

pisk ligger et sted mellem schweiziske kantoner og kommuner. De 26 schwei-

ziske kantoner er relativ små regionale enheder med et gennemsnitligt befolk-

ningstal på lidt over 300.000 indbyggere, og de schweiziske kommuner har i

gennemsnit kun lidt over 4.000 indbyggere.

2.1.2.1

Schweizerne er selektive i deres afstemnings- og valgdeltagelse

Schweiz er som ovenfor beskrevet kendetegnet ved en meget udpræget brug

af direkte demokrati, men landet er samtidig kendt for at have relativt lave

stemmeprocenter, både ved valg og ved folkeafstemninger. Ved de nationale

parlamentsvalg har den gennemsnitlige valgdeltagelse i perioden fra 1979-

2019 været på blot 46 %. I samme årrække var der 344 nationale folkeafstem-

ninger, heraf 146 afstemninger om borgerinitierede beslutningsforslag. Den

gennemsnitlige deltagelse ved disse 344 folkeafstemninger var på 44 %. Ser

man udelukkende på de 146 borgerinitiativer, var deltagelsen i gennemsnit på

46 % (Bundesamt für Statistik, 2020, 2022). Borgernes deltagelse varierer en

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

del på tværs af kantonerne, men i de fleste kantoner er gennemsnitsdeltagel-

sen mellem ca. 40-50 % (Milic et al., 2014).

Der er ikke systematiske opgørel-

ser over deltagelsen ved folkeafstemninger på kommunalt niveau.

Det høje antal af folkeafstemninger i Schweiz er blevet fremhævet som en mu-

lig forklaring på de lave deltagelsesprocenter ved schweiziske valg. Der er så-

ledes blevet peget på, at de hyppige folkeafstemninger kan mindske vigtighe-

den af hver enkelt valghandling, ligesom borgerne risikerer at blive trætte af at

stemme (Blais, 2014). Hvorvidt valgdeltagelsen generelt påvirkes af hyppige

folkeafstemninger behandler vi i kapitel 3. I forhold til Schweiz som case er

det dog vigtigt at påpege, at den lave deltagelse ved hver enkelt valghandling

ikke er ensbetydende med, at schweizerne generelt er politisk inaktive. En un-

dersøgelse af borgeres valgdeltagelse over tre år i kantonen St. Gallen viser

fx, at 81 % af borgerne deltog ved mindst én af de 15 afstemningsdage, der

var i denne periode (Dermont, 2016). Lignende tal er fundet i analyser af valg-

deltagelsen i Genève (Sciarini et al., 2016). De lave stemmeprocenter ved hver

valghandling skal altså i højere grad ses som et tegn på, at borgerne er selek-

tive i forhold til, hvilke valghandlinger de deltager i. Langt de fleste borgere

deltager løbende i nogle valg og folkeafstemninger, men udebliver fra andre.

2.1.2.2

Afstemninger har både direkte og indirekte effekter på offentlige budgetter

Schweizerne stemmer ofte om spørgsmål, der har væsentlige økonomiske

konsekvenser. Det gør de både ved afstemninger om godkendelse af offent-

lige budgetter og i forbindelse med borgerinitierede beslutningsforslag (Feld

et al., 2011). I nogle tilfælde kan folkeafstemninger således føre til offentlige

udgifter, mens det i andre tilfælde kan føre til besparelser på de offentlige

budgetter.

Det er imidlertid en væsentlig indsigt fra den schweiziske case, at folkeaf-

stemningernes effekt på de offentlige budgetter både kan være direkte og in-

direkte. Borgerne har en

direkte indflydelse

af afstemningerne, forstået som

de konkrete beslutninger, der følger af borgernes stemmeafgivning. Men ud

over denne direkte indflydelse af folkeafstemningerne kan afstemningerne

også have en

indirekte indflydelse

, idet muligheden for borgerdrevne folkeaf-

stemninger kan tilskynde de folkevalgte politikere til at tage mere hensyn til

borgernes præferencer (Fatke & Freitag, 2013). Baseret på de eksisterende

undersøgelser tegner der sig et mønster af, at en udpræget brug af folkeaf-

stemninger er forbundet med en højere grad af orientering mod borgernes

Én kanton (Schaffhausen) skiller sig ud med en gennemsnitsdeltagelse på 63,5 %, hvilket kan tilskri-

ves, at deltagelse her er obligatorisk, således at borgerne sanktioneres med en bøde på seks CHF

for hver valghandling, de ikke deltager i (Milic et al., 2014; Staatskanzlei Kanton Schaffhausen,

2019).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

præferencer i forbindelse med de politiske beslutninger, der træffes i kanto-

nen (Leemann & Wasserfallen, 2016; Milic et al., 2014).

Hvis man vil vide, hvilken effekt folkeafstemninger har på de offentlige bud-

getter, er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på de direkte konsekvenser for-

stået som udfaldene af de afstemninger, der afholdes. Vi ser i kapitel 3 derfor i

yderligere detaljer på, hvad folkeafstemningerne har af indirekte økonomiske

konsekvenser.

2.1.2.3

Massemedierne og officielt informationsmateriale spiller en væsentlig rolle

De schweiziske massemediers rolle i forbindelse med folkeafstemninger er

først og fremmest belyst i forbindelse med nationale afstemninger. Mediernes

rolle ved folkeafstemninger på kanton- og kommunalt niveau er ikke i samme

grad belyst. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der er væsent-

lige forskelle på det schweiziske og danske mediesystem. Blandt andet er det

schweiziske medielandskab i høj grad opdelt i tysksprogede, fransksprogede

og italiensksprogede medier. Man bør derfor være forsigtig med at overføre

erfaringer fra Schweiz til Danmark, i forhold til hvilken rolle massemedier spil-

ler i forbindelse med folkeafstemninger.

Undersøgelser har dog generelt vist, at schweizerne i høj grad orienterer sig

mod massemedierne, når de skal have information om de spørgsmål, de skal

stemme om ved de nationale folkeafstemninger. I undersøgelser af, hvilke in-

formationskilder borgerne har brugt i forbindelse med forskellige afstemnin-

ger, har andelen, der oplyser at have fået information gennem avisartikler så-

ledes ligget stabilt omkring 85 %, mens ca. 75 % oplyser at have fået informa-

tion gennem TV-udsendelser og lidt under 60 % oplyser at have fået informa-

tion gennem radioudsendelser. Intensiteten af mediernes dækning varierer på

tværs af emner og afstemninger. Jo mere kontroversielle beslutningsforslag

der stemmes om, og jo tættere løb der er mellem tilhængere og modstandere

af forslagene, jo mere omtale vil der typisk være (Marquis et al., 2011).

En anden væsentlig kilde til information er officielt informationsmateriale fra

myndighederne. I forbindelse med hver af de nationale afstemningsdage rund-

sendes således en brochure med information om de spørgsmål, der skal stem-

mes om, herunder med argumenter for og imod beslutningsforslagene og in-

formation om de finansielle konsekvenser af forslagene (Bundeskanzlei BK,

2018). Cirka 70 % af borgerne oplyser, at de har fået information om afstem-

ninger igennem dette materiale (Milic et al., 2014).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2.2

Sverige

Direkte demokrati har histo-

risk set spillet en væsentlig

rolle i det svenske kommunal-

styre. Allerede ved etablerin-

gen af det svenske kommu-

nalsystem i 1862 indførtes

muligheden for, at kommu-

nerne kunne styres politisk

igennem

kommunstämmor.

Denne form for kommunal-

styre, hvor alle kommunens

stemmeberettigede borgere

kunne stemme i forbindelse

med politiske beslutninger,

blev gradvist erstattet af re-

præsentative systemer med

valgte kommunalpolitikere.

Helt frem til 1940’erne blev

politiske beslutninger i mange

mindre svenske kommuner

dog stadig truffet ved så-

danne

kommunstämmor

, og

det var først i 1955 ved im-

plementeringen af den svenske kommunallov af 1953, at kommunalbestyrel-

serne blev det øverste politiske organ i samtlige svenske kommuner

(Wästberg et al., 2016, pp. 446–447).

I nyere tid blev borgerdrevne kommunale folkeafstemninger indført som en mu-

lighed i Sverige i 1994. Efter en længere debat om det lokale demokrati, indførte

man i 1994

folkinitiativet

. Ved indførelsen var reglerne udformet således, at hvis

fem procent af de stemmeberettigede borgere i en kommune (eller en region)

skrev under på en begæring om folkeafstemning, skulle kommunalbestyrelsen

(eller regionsrådet) tage stilling til, om borgernes forslag til folkeafstemning

skulle følges. Politikerne kunne således, med simpelt flertal, afvise borgernes

begæring om en folkeafstemning, hvilket de også gjorde i langt de fleste til-

fælde. I de efterfølgende 10 år (1994-2004) afslog kommunalpolitikerne i ni ud

af 10 tilfælde borgernes begæringer om folkeafstemninger (Jungar, 2020).

Med politikernes rutinemæssige afvisning af borgerbegæringer om folkeaf-

stemninger blev

folkinitiativet

hurtigt udsat for kritik, og allerede i 2001 kon-

staterede

Kommundemokratikommittén

, nedsat af den svenske regering, at

Kort om Sverige

Borgerdrevne kommunale folkeafstem-

ninger blev indført i Sverige i 1994.

Folkeafstemningerne er dog altid vejle-

dende, og de svenske kommunalpoliti-

kere tilsidesætter ofte folkeafstemnin-

gernes resultat. Valgdeltagelsen er

væsentlig lavere end ved kommunal-,

regions- og rigsdagsvalg. De reelle ini-

tiativtagere til borgerdrevne folkeaf-

stemninger er ofte interesseorganisati-

oner, politiske partier – og i et enkelt

tilfælde et nyhedsmedie.

folkinitiativet

ikke burde bibeholdes i sin oprindelige form. Komiteen foreslog,

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

at folkinitiativet enten blev afskaffet eller styrket, og komiteen endte med selv

at anbefale en styrkelse af initiativet (Persson et al., 2001, pp. 411–422). Den

svenske grundlovsudredning af 2008 anbefalede ligeledes en reformering af

reglerne for borgerdrevne folkeafstemninger i de svenske kommuner (Unckel

et al., 2008). På denne baggrund ændrede den svenske rigsdag reglerne for

borgerdrevne afstemninger i de svenske kommuner, og i 2011 trådte reglerne

for

det förstärkta folkinitiativet

i kraft. Det er dette forstærkede borgerinitiativ,

der – med enkelte mindre ændringer siden 2011 – sætter de nuværende ram-

mer for borgerdrevne folkeafstemninger i Sverige i dag.

2.2.1

Rammer for borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

De overordnede rammer for borgerdrevne folkeafstemninger er fastlagt i den

svenske kommunallov. Rammerne dækker både borgerdrevne folkeafstemnin-

ger i kommuner og regioner. Vi fokuserer dog på kommunerne i den følgende

redegørelse.

Som det fremgår af kommunalloven (kapitel 8, § 2), kræves det under de nu-

værende regler, at 10 % af de stemmeberettigede borgere i kommunen støtter

en begæring (

”folkinitiativ”

) om en sådan folkeafstemning. Loven beskriver

også de præcise krav til sådanne begæringer om folkeafstemninger: Begærin-

gen skal blandt andet indeholde et afstemningsspørgsmål, navne, adresser og

personnumre på underskriverne, og underskrifter skal være indsamlet inden

for en seksmåneders periode.

En udskrivelse af folkeafstemninger kræver – ud over disse ovenstående krav

– dog også, at to andre kriterier er opfyldt (jf. kommunallovens kapitel 5, § 37):

◼

Afstemningsspørgsmålet skal være inden for den kommunale beslut-

ningskompetence

. Dette krav blev indført med det forstærkede folkeiniti-

ativ i 2011. Baggrund for dette krav var, at man tidligere havde oplevet, at

der i kommuner netop var blevet holdt folkeafstemninger om spørgsmål,

som reelt lå uden for kommunens beslutningskompetence. Blandt andet

havde man i flere af Stockholms omegnskommuner afholdt folkeafstem-

ninger om biltunneller, selv om disse kommuner ikke havde beslutnings-

kompetence i forhold til sådanne tunneller. Derudover er der dog ikke be-

grænsninger i, hvilke spørgsmål der kan sendes til folkeafstemning i kom-

munerne (Jungar, 2020; Wästberg et al., 2016).

◼

Der er ikke to tredjedeles flertal imod en folkeafstemning blandt kommu-

nalpolitikerne i kommunen.

Kommunalpolitikerne kan stadig afvise et bor-

gerkrav om en folkeafstemning, men kravet om et kvalificeret flertal på to

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

tredjedele gør det dog vanskeligere for politikerne at afvise kravet (i for-

hold til de tidligere regler, hvor politikerne kunne afvise det med et sim-

pelt flertal).

Derudover er det væsentligt at fremhæve, at kommunale folkeafstemninger

altid er vejledende i Sverige. Kommunalpolitikerne i de svenske kommuner er

således ikke bundet af resultatet af en kommunal folkeafstemning (Jungar,

2020). Som det fremgår af det følgende afsnit, er politikernes ret til at gå imod

resultatet af en folkeafstemning også en ret, som de ofte benytter sig af.

2.2.2

Erfaringer

Der er efter de nye regler i 2011 afholdt 41 folkeafstemninger i svenske kom-

muner på basis af et borgerinitiativ (hertil kommer 6 kommunale folkeafstem-

ninger, som blev besluttet af kommunalbestyrelsen uden et foregående fol-

keinitiativ).

Størstedelen af afstemningerne omhandler kommunal infrastruk-

tur. Konkret handler afstemningerne ofte om skolestruktur og skolelukninger,

idrætsfaciliteter og opstilling af vindmøller etc. En opgørelse fra 2020 viste

samtidig, at 55 % af afstemningerne handlede om spørgsmål, hvor kommunal-

bestyrelsen allerede havde truffet en beslutning, mens de resterende 45 % af

folkeafstemningerne handlede om spørgsmål, hvor kommunalbestyrelsen

endnu ikke havde truffet en beslutning (Jungar, 2020).

2.2.2.1

Politikerne tilsidesætter ofte folkeafstemningernes resultat

Da de kommunale folkeafstemninger i Sverige ikke er bindende, kan kommu-

nalpolitikerne vælge at tilsidesætte resultatet af en folkeafstemning. Dette er

en mulighed, som de ofte gør brug af. En analyse af 31 borgerdrevne folkeaf-

stemninger viser således, at politikerne kun fulgte afstemningsresultatet i 39

% af tilfældene, mens de ved 58 % af folkeafstemningerne ikke fulgte afstem-

ningsresultatet (i et enkelt tilfælde var det ikke nødvendigt for kommunalbe-

styrelsen af tage stilling til valgresultatet, da den svenske kriminalforsorg

droppede bygningen af et fængsel i Svedala, efter en folkeafstemning i kom-

munen viste et stort flertal imod dette) (Jungar, 2020).

2.2.2.2

Lavere valgdeltagelse end ved almene valg

Valgdeltagelsen ved de borgerdrevne folkeafstemninger har gennemsnitligt væ-

ret på 48 %. Valgdeltagelsen har generelt været højere (60 %) i de syv tilfælde,

Opgjort per maj 2023 (Valmyndigheten, 2022).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

hvor folkeafstemningerne blev afholdt samtidig med de almene valg til kom-

mune, region og rigsdag (valgdeltagelsen ved kommunal-, regions- og rigs-

dagsvalg i Sverige er som regel over 80 %).

Disse gennemsnit dækker over stor

variation: Valgdeltagelsen var fx på 74 %, da man i 2014 stemte om anlæggel-

sen af en ny svømmehal i

Tjörn

, mens valgdeltagelsen i Norrtälje var på blot 17

%, da man i 2017 stemte om skoler i tyndtbefolkede områder (Jungar, 2020).

2.2.2.3

Medier som aktive deltagere i borgerdrevne folkeafstemninger

Det svenske mediesystem har traditionelt lignet det danske mediesystem,

blandt andet kendetegnet ved relativt velfinansierede public service-kanaler

og aviser med høje læsertal (Hallin & Mancini, 2004). Mediesystemet i Sverige

– og andre lande – er dog under hastig forandring i disse år, præget af blandt

andet øget digitalisering, faldende læsertal for aviserne og lukning af mange

lokale nyhedsredaktioner (Nord & Grusell, 2021; Nygren et al., 2018). På grund

af disse markante forandringer i mediebilledet bør man være forsigtig med at

antage, at mediernes rolle i forhold til lokale folkeafstemninger vil forblive

uforandret. Sagt med andre ord: Når medielandskabet forandres, kan deres

rolle i forhold til folkeafstemninger også meget vel forandres.

Vores desk research har ikke afdækket systematiske analyser af, hvorledes de

svenske medier dækker lokale folkeafstemninger. Initiativtagere til borgerini-

tiativer angiver dog selv, at de lokale medier efter deres opfattelse spiller en

væsentlig rolle i forhold til at informere offentligheden om initiativet (Wästberg

et al., 2016).

Samtidig er der i den svenske case et eksempel på, hvorledes nyhedsmedi-

erne selv kan blive aktive aktører i forhold til borgerdrevne folkeafstemninger:

Avisen

(tidligere:

Göteborg Tidende

) udgav i 2012 en række artikler om

trafikforholdene i Göteborg, og avisen valgte i forlængelse heraf at starte en

underskriftindsamling til et borgerinitiativ vedrørende trængselsafgifter i kom-

munen (avisen var kritisk i forhold til disse trængselsafgifter). Avisen fik ind-

samlet et stort antal underskrifter, som blev indleveret til Göteborg kommune,

og i 2014 blev der på baggrund af dette initiativ afholdt en vejledende folkeaf-

stemning om trængselsafgifter. Politikerne i Göteborg valgte dog efterføl-

gende at se bort fra det klare nej til trængselsafgifter i folkeafstemningen

(Jungar, 2020; Wästberg et al., 2016).

2.2.2.4

Borgerinitiativer igangsættes ofte af etablerede organisationer

Formelt set er borgerinitiativer i svenske kommuner altid repræsenteret ved

specifikke borgere. Ofte er det dog reelt forskellige etablerede organisationer

For yderligere statistik vedrørende svenskernes valgdeltagelse, se Statistikmyndigheten SCB (2022).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

eller politiske partier, der står bag et borgerinitiativ. I tilfældet med

i Göte-

borg var det fx formelt to personer fra avisens ledelse, der repræsenterede

initiativet, men det var dog klart, at avisen som organisation også stod bag ini-

tiativet, herunder skabte opmærksomhed om initiativet samt bidrog med hjælp

i forhold til indsamling af underskrifter. Mere generelt viser en analyse af bor-

gerinitiativer fra 2011 til 2020, at i 58 % af tilfældene blev borgerinitiativer

startet op af individuelle borgere, fx forældre på en specifik skole. I 27 % af til-

fældene blev borgerinitiativet startet op af en allerede eksisterende forening,

fx en naturfredningsforening, og i 16 % af tilfældene var initiativtageren et po-

litisk parti (Jungar, 2020).

2.3

Tyskland

Der har i Tyskland eksisteret

elementer af borgerdrevet di-

rekte demokrati siden Wei-

marrepublikkens tid. Forfat-

ningen fra 1919 gav således

borgerne mulighed for at

fremsætte lovforslag til parla-

mentet, under forudsætning

af at mindst 10 % af de stem-

meberettigede borgere skrev

under på en begæring herom.

Hvis parlamentet ikke vedtog

det stillede forslag, skulle be-

folkningen have mulighed for

at stemme herom ved en fol-

keafstemning. Forslaget ville

her blive til lov, hvis der var

flertal for forslaget, og hvis

mindst halvdelen af de stem-

meberettigede borgere deltog

i afstemningen (Kost, 2013, p.

19).

I praksis blev ordningen ikke

en succes. Kun tre gange blev

der iværksat underskriftindsamlinger med det formål at fremsætte lovforslag

via borgerdrevne lovgivningsprocesser. I to af disse tilfælde fik forslagene un-

derskrifter nok til at blive sat til folkeafstemning, men i begge tilfælde faldt

forslagene på kravet om deltagelse af mindst 50 % af de stemmeberettigede

borgere. Særligt forløbet i 1929 om en såkaldt ”frihedslov” er endt med at

Af historiske årsager har der i Tyskland

været skepsis i forhold til folkeafstemnin-

ger, men siden 1990’erne har alle delstater

gradvist indført muligheder for borger-

drevne kommunale folkeafstemninger. Der

er væsentlig variation i rammerne for af-

stemningerne, men i mange tilfælde er der

omfattende formelle krav til borgernes be-

slutningsforslag og mange begrænsninger

i, hvilke emner der kan gøres til genstand

for borgerdrevne folkeafstemninger.

Kort om

Tyskland

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

præge eftertidens negative syn på Weimarrepublikkens forsøg med borger-

drevet direkte demokrati. Den foreslåede lov skulle frigøre Tyskland fra sine

forpligtelser i Versaillestraktaten og gøre det strafbart at samarbejde med

fremmede magter i forbindelse med krav om krigsskadeerstatninger. Selvom

valgdeltagelsen var for lav, til at forslaget kunne vedtages, ses kampagnen

omkring forslaget ofte som en del af processen hen imod Hitlers senere magt-

overtagelse. Forløbet er således jævnligt blevet fremhævet som eksempel på

risikoen for misbrug af direkte demokratiske processer til antidemokratiske

formål (Kost, 2013).

På føderalt niveau tillader den nuværende tyske forfatning kun borgerdrevne

folkeafstemninger om ét emne, nemlig reorganiseringer af territorial karakter

(

”Neugliederung des Bundesgebietes”

) såsom sammenlægning eller opsplit-

ning af forbundsstater (Bovermann, 2021). Der har siden forfatningens vedta-

gelse været flere forsøg på at udvide rammerne for det direkte demokrati på

føderalt niveau. I 2002 var det tæt på at lykkes, da regeringen fremsatte et

forfatningsændringsforslag, der skulle give borgere mulighed for at fremsætte

lovforslag til forbundsdagen og kræve folkeafstemning herom (Deutscher

Bundestag, 2002). Forslaget fik opbakning fra 63 % af forbundsdagens med-

lemmer, kun få procentpoint mindre end det to tredjedeles flertal, der kræves i

forbindelse med forfatningsændringer i Tyskland (Deutscher Bundestag,

2022).

Mens mulighederne for borgerdrevne føderale folkeafstemninger er minimale,

er der flere muligheder på delstatsniveau og i kommunerne (Schiller, 2011). I

alle tyske delstater er det således muligt for borgere at søge politisk indfly-

delse, både på delstatsniveau og på kommunalt niveau, ved hjælp af borger-

drevne folkeafstemninger. Rammerne herfor er reguleret af lovgivning på del-

statsniveau, og der er væsentlig variation imellem delstaterne. I det følgende

beskrives rammerne for og erfaringerne med borgerdrevne folkeafstemninger

på kommunalt niveau.

2.3.1

Rammer for borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Man var i lang tid tilbageholdende med at tillade borgerdrevne folkeafstemnin-

ger i Tyskland, også på kommunalt niveau (Kost, 2012).

Siden begyndelsen af

1990’erne har flere delstater dog indført muligheder for kommunale, borger-

drevne processer, og siden 2005 har borgerdrevne folkeafstemninger været en

del af den kommunalpolitiske værktøjskasse i samtlige delstater (Schiller, 2011).

For en præsentation og diskussion af rammerne på delstatsniveau, se Kost (Kost, 2012).

Fra 1956 til 1990 var Baden-Württemberg den eneste delstat, der tillod borgerdrevne kommunale fol-

keafstemninger (Schiller, 2011).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

De borgerdrevne kommunale folkeafstemninger kan enten handle om nye be-

slutningsforslag, som borgere formulerer (såkaldte

”Initiativbegehren”

) eller

beslutninger fra kommunalbestyrelsen, som borgere ønsker at få omstødt (så-

kaldte

”Korrekturbegehren”

) (Rehmet et al., 2020, p. 10). De præcise rammer

for de borgerdrevne processer varierer fra delstat til delstat, og det samme

gør terminologien i lovgivningen vedrørende afstemningerne. I langt de fleste

tilfælde anvendes dog en proces i to trin:

1) I første trin (typisk kaldet

”Bürgerbegehren”

) skal initiativtagerne ind-

samle et bestemt antal underskrifter på en begæring om gennemfø-

relse af en folkeafstemning om et beslutningsforslag.

2) Hvis initiativtagerne lykkes med at indsamle et tilstrækkeligt antal un-

derskrifter, vil en lokal myndighed vurdere lovligheden af det stillede be-

slutningsforslag samt gyldigheden af de indsamlede underskrifter. Hvis

beslutningsforslaget er lovligt og et tilstrækkeligt antal gyldige under-

skrifter er indsamlet, kan kommunalbestyrelsen enten vedtage forslaget

eller afvise det. Hvis kommunalbestyrelsen afviser forslaget, aktiveres

næste trin, nemlig udskrivelsen af en folkeafstemning (Kost, 2012).

Forskelle i delstaternes lovgivninger betyder, at rammerne for de borger-

drevne kommunale folkeafstemninger varierer på en række parametre:

◼

For det første varierer det, hvilke emner der kan og ikke kan gøres til gen-

stand for borgerdrevne folkeafstemninger. I alle tilfælde gælder det, at de

stillede beslutningsforslag skal være inden for den kommunale beslut-

ningskompetence, men hver delstat har derudover et ”negativkatalog”

over emner, der ikke kan gøres til genstand for borgerdrevne folkeaf-

stemninger (Schiller, 2011). I de fleste delstater er det fx ikke muligt at

stille forslag vedrørende kommunale budgetter, afgifter og skatter

(Rehmet et al., 2020).

◼

For det andet varierer det, hvilke krav der stilles til borgernes begæringer

om gennemførelse af folkeafstemninger (trin 1 i den ovenfor beskrevne

proces), både i forhold til indholdet af begæringerne og i forhold til de un-

derskrifter, der skal indsamles i forbindelse hermed. I alle delstater skal

På delstatsniveau findes der lignende procedurer for borgerdrevne folkeafstemninger, om end trin 1

(begæringen om udskrivelse af en folkeafstemning) her typisk er delt op i to, så der er tre trin i alt

(også kendt som ”dreistufige Volksgesetzgebung”). På delstatsniveau er første trin således typisk

ansøgning

om iværksættelse af en borgerdrevet lovgivningsproces. Ansøgningen skal underskri-

ves af et relativt begrænset antal borgere, hvorefter en myndighed vil vurdere lovligheden af det

stillede beslutningsforslag. Trin 2 og 3 (begæringen om og afholdelsen af en folkeafstemning, hvis

det stillede forslag afvises af delstatsparlamentet) er sammenlignelige med processen på kommu-

nalt niveau, om end andre termer anvendes (trin 2 kaldes her typisk for ”Volksbegehren” i stedet for

”Bürgerbegehren” og trin 3 kaldes typisk for ”Volksentscheid” i stedet for ”Bürgerentscheid”). I én

delstat (Bremen) anvendes tre-trins-modellen både på delstatsniveau og på kommunalt niveau

(Rehmet et al., 2020).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

initiativtagerne skriftligt begrunde deres beslutningsforslag, men derud-

over er der i nogle delstater krav om, at der med beslutningsforslaget skal

følge et finansieringsforslag (Kost, 2012). Hvad angår kravene til under-

skriftindsamlingerne, så varierer det, hvor mange underskrifter der skal

indsamles (såkaldt underskriftsquorum), samt hvor lang tid initiativta-

gerne har til at indsamle de nødvendige underskrifter.

◼

For det tredje varierer det, hvilke krav der stilles til folkeafstemningers

udfald, for at et borgerdrevet beslutningsforslag kan vedtages. Vedtagel-

sen af et beslutningsforslag kræver i alle tilfælde, at et flertal af de frem-

mødte borgere stemmer ja til forslaget, og i alle delstater undtagen én er

der derudover defineret et såkaldt ”tilslutningsquorum,” dvs. et krav om,

at en bestemt andel af kommunens stemmeberettigede borgere møder

op og stemmer ja til forslaget.

Bilagstabel 1.1 opsummerer rammerne for de borgerdrevne, kommunale folke-

afstemninger på tværs af Tysklands delstater.

2.3.2

Erfaringer

Der er i perioden 1956-2019 blevet gennemført over 8.000 direkte-demokrati-

ske processer på kommunalt niveau i Tyskland (Rehmet et al., 2020).

Næsten

7.000 af disse var borgerdrevne begæringer om folkeafstemninger, mens resten

skete på kommunalbestyrelsers initiativ.

I lidt over 4.000 tilfælde førte proces-

serne til afholdelse af en folkeafstemning, og valgdeltagelsen ved disse afstem-

ninger var i gennemsnit på 46 %. Der er store forskelle mellem delstaterne, for

så vidt angår hyppigheden af de direkte-demokratiske processer. Forholds-

mæssigt finder borgerdrevne processer hyppigere sted i store kommuner end i

små kommuner (Rehmet et al., 2020).

Af de godt 8.000 kommunale, direkte-demokratiske processer fra 1956-2019

har 20 % omhandlet offentlige institutioner og faciliteter (fx skoler, børnehaver

og sportsfaciliteter), 18 % har omhandlet økonomiske projekter (fx hoteller,

indkøbscentre og vindmølleparker), 16 % har omhandlet trafikprojekter (fx om-

fartsveje og fodgængerzoner), 13 % har omhandlet offentlig infrastruktur og

forsyning (fx rådhusbyggerier og privatisering af forsyningsvirksomheder) og

10 % har omhandlet kommunalreformer (typisk sammenlægninger af kommu-

ner). Øvrige temaer inkluderer lokalplaner (fx begrænsninger i bygningers

Frem til 1990 var det kun Baden-Württemberg, der tillod borgerdrevne folkeafstemninger på kommu-

nalt niveau, og langt størstedelen af de godt 8.000 processer har således fundet sted fra 1990 og

frem, efterhånden som flere og flere delstater har givet mulighed for borgerdrevne folkeafstemnin-

ger i kommunerne.

Kommunalbestyrelsesinitierede folkeafstemninger kaldes typisk for ”Ratsreferendum.”

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

højde), kulturprojekter (fx museer, kunstprojekter og mindesmærker), place-

ring af mobilmaster, gadenavne, gebyrer for spildevands- og affaldshåndte-

ring m.v., og i de senere år har der på tværs af delstaterne været et stigende

antal klima- og miljørelaterede beslutningsforslag (Rehmet et al., 2020).

2.3.2.1

Mange begæringer er ugyldige, men andelen er faldende

Ud af de knap 7.000 borgerdrevne begæringer om folkeafstemninger, som ini-

tiativtagere har søgt tilslutning til fra 1956-2019, har der været knap 2.000 til-

fælde, hvor begæringerne er blevet afvist med henvisning til, at man ikke har

levet op til rammerne for de borgerdrevne processer. De hyppigste årsager

har været overskredne tidsfrister, for få underskrifter, at beslutningsforslaget

var om spørgsmål, der ikke kan gøres til genstand for borgerdrevne folkeaf-

stemninger, mangelfulde finansieringsforslag og andre mangler vedrørende

formalia i begæringerne.

Andelen af begæringer, der er blevet afvist med henvisning til, at man ikke har

levet op til rammerne for de borgerdrevne processer, varierer på tværs af del-

stater, og den laveste andel har således været i Bayern (17,5 %), mens den

højeste andel har været i Saarland (56,3 %). I de seneste år har flere delstater

reformeret deres lovgivninger med henblik på at gøre det lettere for borgere

at stille beslutningsforslag via borgerdrevne folkeafstemninger:

◼

Negativkataloger er blevet mindre restriktive, så flere emner kan gøres til

genstand for borgerdrevne folkeafstemninger.

◼

Krav om finansieringsforslag er i nogle delstater blevet fjernet eller er-

stattet af udgiftsestimater udarbejdet af den kommunale forvaltning.

◼

Tidsfrister for underskriftindsamlinger er blevet forlænget.

Det er blevet muligt at få rådgivning om udformningen af begæringer, så

fejl i formalia kan rettes inden underskriftindsamlingerne.

I takt med at disse reformer er blevet gennemført, er andelen af begæringer,

der afvises med henvisning til brud på rammerne for de borgerdrevne proces-

ser, faldet, og i 2018 og 2019 var andelen således på henholdsvis 15 % og 20

% (Rehmet et al., 2020).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2.3.2.2

Også ugyldige begæringer kan få politisk indflydelse

Det er ikke kun gennem folkeafstemninger, at de borgerdrevne, direkte-demo-

kratiske processer kan få politisk indflydelse. For det første kan kommunalbe-

styrelsen således vælge at vedtage borgernes beslutningsforslag uden forud-

gående folkeafstemning (Schiller, 2011). Dette er sket i næsten 1.000 ud af de

knap 7.000 borgerinitierede begæringer om folkeafstemninger, der i alt har

været iværksat fra 1956-2019 (Rehmet et al., 2020). Ikke overraskende an-

vendes muligheden for at vedtage borgeres beslutningsforslag uden forudgå-

ende folkeafstemning oftere i forbindelse med borgeres egne beslutningsfor-

slag end i forbindelse med forslag om omstødelse af kommunalbestyrelsens

beslutninger. Selv i sidstnævnte tilfælde er der dog eksempler på, at kommu-

nalbestyrelser har vedtaget borgeres forslag uden folkeafstemning. Dette har

fx været i situationer, hvor antallet af underskrifter eller hastigheden, hvormed

underskrifterne er indsamlet, har synliggjort en høj grad af opposition mod den

beslutning, der søges omstødt (Schiller, 2011).

For det andet kan selv begæringer, der ikke lever op til de formelle rammer for

de borgerdrevne processer, og som derfor er ugyldige, få politisk indflydelse.

Dette kan fx ske ved, at begæringerne får medieomtale, og at der derfor op-

står et pres på politikerne for at træffe beslutninger i overensstemmelse med

borgernes ønsker (Rehmet et al., 2020). Der ses således jævnligt eksempler

på, at borgeres begæringer om folkeafstemninger formelt mislykkes, men hvor

begæringerne alligevel får indirekte indflydelse på kommunalbestyrelsens be-

slutningstagning (Kost, 2012; Schiller, 2011).

2.3.2.3

Cirka halvdelen af de borgerdrevne folkeafstemninger falder ud til

initiativtagernes fordel

Ved cirka 50 % af de borgerdrevne folkeafstemninger, der har været afholdt i

Tyskland fra 1959-2019, er afstemningsresultaterne faldet ud til initiativtager-

nes fordel, således at beslutningsforslagene er blevet vedtaget. Ved 35 % af

folkeafstemningerne har der ikke været flertal for forslaget ved folkeafstem-

ningen, og i 15 % af tilfældene har der været flertal, men for lav valgdeltagelse

(dvs. forslag faldt pga. tilslutningsquorum) (Rehmet et al., 2020).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2.4

USA

Borgerdrevne folkeafstemnin-

ger er ikke en del af den de-

mokratiske værktøjskasse på

føderalt niveau i USA

(Beramendi et al., 2008). Si-

den slutningen af 1800-tallet

har borgerdrevne folkeaf-

stemninger dog spillet en

voksende rolle på delstats-

og lokalt niveau i USA. I 1898

var South Dakota således den

første delstat til at tillade bor-

gerdrevne folkeafstemninger

på delstatsniveau, og siden

har 25 delstater fulgt trop, så

borgerdrevne folkeafstemnin-

ger i dag er mulige i 26 af

USA’s 50 delstater.

Det er uvist, præcis hvor ud-

bredt borgerdrevne folkeaf-

stemninger er på kommunalt

niveau, men forskere anslår,

at borgerdrevne folkeafstem-

ninger er mulige i cirka halv-

delen af alle USA’s kommuner

(Matsusaka, 2005). Borger-

drevne folkeafstemninger er oftere mulige i store end i små kommuner, og

borgerdrevne folkeafstemninger er mulige i 18 af USA’s 20 største bykommu-

ner (Waters, 2018, pp. 49–52). Der eksisterer dog ikke et systematisk overblik

over rammerne for de borgerdrevne folkeafstemninger i USA’s kommuner. I

det nedenstående vil vi derfor i højere grad fokusere på delstatsniveauet. Vi

vil dog også kaste lys på, hvordan borgedrevne kommunale folkeafstemninger

Kort om USA

Rammerne for og brugen af borger-

drevne folkeafstemninger varierer mar-

kant på tværs af USA. Det er således

vanskeligt at tale om én amerikansk

model for sådanne afstemninger.

Mange steder har borgerne dog mulig-

hed for at kræve folkeafstemninger om

afskedigelse af politikere. Ved nogle

initiativer til borgerdrevne folkeafstem-

ninger er der en høj grad af professio-

nalisering, hvor der anvendes mange

midler på kampagner og indsamling af

underskrifter. Folkeafstemningerne af-

holdes ofte samtidig med regulære

valg, hvilket kan påvirke både valgdel-

tagelse og resultater i disse valg.

kan

foregå i USA, idet vi præsenterer rammerne herfor, som de ser ud i Port-

land, Oregon.

2.4.1

Rammer for borgerdrevne folkeafstemninger i delstater og

kommuner

Borgerdrevne folkeafstemninger kan på delstatsniveau enten være initiativer

til ændringer af delstatsforfatninger (”constitutional initiatives”), initiativer til

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

indførelse eller ændring af almindelig lovgivning (”statutory initiatives”) eller

folkeafstemninger om beslutninger truffet af delstaternes lovgivere (”popular

referendums”). Endelig findes også borgerdrevne folkeafstemninger om tilba-

getrækning af folkevalgtes mandat før tid (”recall elections”) (Waters, 2018).

Rammerne for de borgerdrevne folkeafstemninger varierer både mellem del-

staterne og afhængigt af, hvilken type af afstemning der er tale om.

Det varierer blandt andet, hvilke emner der kan gøres til genstand for borger-

drevne folkeafstemninger. Der er nogle delstater, hvor afstemninger kan ved-

røre alle emner inden for delstatslovgivernes beslutningskompetence, og der

har således været eksempler på borgerdrevne folkeafstemninger om en bred

vifte af emner (Smith & Tolbert, 2007). Nogle steder begrænses muligheden

for afstemninger dog for visse emner, fx offentlige udgifter, skatter, domstole,

borgerrettigheder, religiøse forhold samt forhold af betydning for den offent-

lige orden og sikkerhed. I nogle delstater er der endvidere begrænsninger af,

hvor hyppigt samme emne kan sættes til folkeafstemning (Waters, 2018).

Det varierer også, hvor mange underskrifter borgere skal indsamle for at

kunne kræve en folkeafstemning, inden for hvor lang tid underskrifterne skal

være indsamlet, og hvorvidt der stilles krav til den geografiske spredning af

underskrifterne. Ligeledes er der forskelle på, hvorvidt myndighederne skal

inddrages inden underskriftindsamlinger påbegyndes. Der er fx stater, hvor

underskriftindsamling forudsætter, at en myndighed har vurderet, at forslaget

er lovligt og lever op til en række formalia (Waters, 2018).

Når et tilstrækkeligt antal underskrifter er indsamlet, således at en folkeaf-

stemning kan kræves, sættes det borgerinitierede beslutningsforslag i nogle

tilfælde først til behandling hos lovgiverne (man taler her om en ”indirekte fol-

keafstemning”). I disse tilfælde kan lovgiverne enten vælge at tilslutte sig bor-

gernes beslutningsforslag, hvorved forslaget vedtages uden forudgående fol-

keafstemning, eller de kan afvise forslaget, hvorved en folkeafstemning udlø-

ses. I de fleste delstater sendes beslutningsforslaget dog direkte til folkeaf-

stemning, når det tilstrækkelige antal underskrifter er indsamlet (man taler her

om en ”direkte folkeafstemning”) (Waters, 2018).

Der er i flertallet af delstaterne krav om, at myndighederne udarbejder og di-

stribuerer en afstemningspamflet med information om den eller de beslut-

ningsforslag, der er til afstemning på en given afstemningsdag. Pamfletterne

kan fx indeholde argumenter for og imod beslutningsforslagene og vurderin-

ger af finansielle konsekvenser ved vedtagelse af forslagene (Waters, 2018).

Der er forskellige procedurer for udarbejdelsen af disse afstemningspamflet-

ter, herunder formuleringen af argumenter for og imod de stillede beslutnings-

forslag. I nogle delstater har myndighederne ansvaret for at redegøre for for-

dele og ulemper, men i andre delstater kan alle bidrage med argumenter, i

nogle tilfælde mod betaling af et gebyr.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Selve afstemningerne afholdes typisk sammen med andre valghandlinger, fx

guvernørvalg eller præsidentvalg. Afstemningerne afgøres som hovedregel

ved simpelt flertal, men i nogle tilfælde gælder andre regler, fx krav om, at en

given andel af vælgerne deltager i afstemningen eller krav om kvalificeret fler-

tal. Beslutninger, der er vedtaget ved borgerdrevne folkeafstemninger, vil se-

nere kunne ophæves eller ændres af delstatens lovgivere, dog ofte med be-

grænsninger i, hvor hurtigt dette kan ske eller med krav om kvalificerede fler-

tal i de lovgivende kamre (Waters, 2018).

2.4.1.1

Borgerdrevne folkeafstemninger i USA’s kommuner

Det er som sagt ikke et komplet overblik over rammerne for de borgerdrevne

folkeafstemninger i USA’s kommuner. Der er dog klare paralleller til de ovenfor

beskrevne rammer på delstatsniveau. Dette gælder fx i forhold til tilgængelige

typer af folkeafstemninger og i forhold til de parametre, hvorpå rammerne for

afstemningerne varierer (Waters, 2018). I boks 2.2 præsenteres ét eksempel

på rammer for borgerdrevne folkeafstemninger på kommunalt niveau i USA,

specifikt rammerne i Portland, Oregon.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Boks 2.2

Borgerdrevne folkeafstemninger i Portland, Oregon

I Portland findes tre typer af borgerdrevne folkeafstemninger:

▪

”The initiative petition process”

giver borgere mulighed for at kræve

folkeafstemninger om egne beslutningsforslag, hvis mindst ni procent

af kommunens registrerede vælgere skriver under på kravet i løbet af

to år. Når det krævede antal underskrifter er indsamlet, kan kommunal-

bestyrelsen enten vedtage det borgerinitierede beslutningsforslag

uden forudgående folkeafstemning, eller den kan afvise forslaget og

sende det til folkeafstemning, eventuelt sammen med et modforslag fra

kommunalbestyrelsen (City of Portland, 2021).

▪

”The referendum petition process”

giver borgere mulighed for at kræve

folkeafstemninger om beslutninger, der er vedtaget af kommunalbesty-

relsen, forudsat at mindst 6 % af kommunens registrerede vælgere

skriver under på kravet senest 30 dage efter kommunalbestyrelsens

vedtagelse. Når det krævede antal underskrifter er indsamlet, kan kom-

munalbestyrelsen vælge at annullere deres oprindelige beslutning eller

udskrive en folkeafstemning (City of Portland, 2019).

▪

”The recall petition process”

giver borgere mulighed for at kræve folke-

afstemninger med henblik på tilbagetrækning af folkevalgtes mandat

før tid. Det krævede antal underskrifter er 15 % af de afgivne stemmer i

kommunen ved seneste guvernørvalg (City of Portland, 2022).

Folkeafstemninger udløst via initiativ- og referendum-processerne afholdes

i udgangspunktet samlet hver andet år sammen med primær- og midtvejs-

valg. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge at afvige herfra, hvis det vurde-

res at være hensigtsmæssigt. Folkeafstemninger udløst via recall-proces-

sen skal senest finde sted 35 dage efter den folkevalgtes frist for at trække

sig uden afstemning.

2.4.2

Erfaringer

Der findes ikke samlede data om brugen af borgerdrevne folkeafstemninger i

USA’s kommuner. En opgørelse over borgerdrevne initiativer på delstatsniveau

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

viser, at der i perioden 1904-2019 har været 2.610 borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Heraf blev 41 % af forslagene vedtaget (Initiative and Referendum

Institute, 2019).

2.4.2.1

Borgerdrevne folkeafstemninger har påvirket den førte politik på en bred

vifte af områder

En del forskning har fokuseret på at besvare spørgsmål om betydningen af

borgerdrevne folkeafstemninger for den førte politik i USA’s delstater. Som vi

også berørte i forbindelse med Schweiz, kan borgerdrevne folkeafstemninger

både have

direkte indflydelse

, forstået som de konkrete ændringer af politik-

ken der følger, fx med vedtagelsen af et borgerinitieret beslutningsforslag.

Derudover kan selve muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger have en

indirekte indflydelse

, idet folkevalgte politikere kan tænkes at føre en anden

politisk linje, når de ved, at borgere har magt til at kræve folkeafstemninger i

tilfælde af utilfredshed med den førte politik (Gerber, 1996).

For så vidt angår den direkte indflydelse af borgerdrevne folkeafstemninger, har

borgerdrevne folkeafstemninger været anvendt i relation til en bred vifte af poli-

tiske emner. Det gælder i forhold til hverdagspolitik, fx tilladelse til produktion

og salg af farvet margarine, indførelse af pant på flasker m.v. (Waters, 2018),

men i høj grad også i forhold til mere principielle økonomiske og værdipolitiske

emner. I et prominent eksempel,

”Proposition 13”

fra 1978, førte en borgerdre-

vet folkeafstemning fx til markante ejendomsskattelettelser i Californien, og i ti-

den derefter sås et stort antal lignende afstemninger i andre delstater (Smith &

Tolbert, 2007). Borgerdrevne folkeafstemninger har også været anvendt til at

gennemføre reformer vedrørende våbenlovgivning, abortrettigheder, homosek-

suelles rettigheder og retspolitik (Smith & Tolbert, 2007; Waters, 2018).

Det er tidligere fundet, at delstater med borgerdrevne folkeafstemninger ty-

pisk fører en mere konservativ linje i forhold til værdipolitiske spørgsmål – fx

dødsstraf og abortrettigheder – end delstater, hvor borgerdrevne folkeafstem-

ninger ikke er mulige (Matsusaka, 2005). Det er dog langt fra givet, at folkeaf-

stemninger nødvendigvis fører til en mere konservativ politik. For eksempel

har folkeafstemninger i flere amerikanske delstater ført til legalisering af hash

(Chiu et al., 2022). Et mere generelt mønster synes således at være, at over-

ensstemmelsen mellem borgernes holdninger og den førte politik er højere, jo

lettere adgang borgere har til at kunne kræve en folkeafstemning (Gerber,

1996).

Endelig ses en tendens til større begrænsninger i de folkevalgte politikeres

magt og privilegier i delstater med borgerdrevne folkeafstemninger sammen-

lignet med delstater, hvor borgerdrevne folkeafstemninger ikke er mulige.

Dette ses bl.a. i form af markant hyppigere brug af begrænsninger i, hvor

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

længe folkevalgte politikere må blive i deres embede (”term limits”) (Bowler &

Donovan, 2004; Matsusaka, 2005). Lønnen til toppolitikere er ligeledes lavere i

delstater med borgerdrevne folkeafstemninger end i delstater uden borger-

drevne folkeafstemninger, også selvom der kontrolleres for befolkningsstør-

relse, velstand og geografisk region (Matsusaka, 2005).

2.4.2.2

En høj grad af professionalisme i kampagner for og imod beslutningsforslag

Der ses i USA’s delstater en høj grad af professionel kampagneførelse ved

borgerdrevne folkeafstemninger. Interesseorganisationer spiller ofte en væ-

sentlig rolle i forhold til at kvalificere beslutningsforslag og mobilisere opbak-

ning til folkeafstemninger (Gerber, 1999; Smith & Tolbert, 2007). Der bliver

endvidere brugt meget store summer på kampagnerne. I 1998 blev der fx

brugt 400 mio. USD på kampagner i forbindelse med folkeafstemninger i

USA’s delstater, hvilket er mere end halvdelen af, hvad der blev brugt på valg-

kampagner til kongressen samme år (Matsusaka, 2005). I 2004 brugte spille-

industrien i Californien endvidere 90 mio. USD alene på kampagner i forbin-

delse med to beslutningsforslag. De mange penge bruges bl.a. på tv- og ra-

dioreklamer (Stratmann, 2006), men også på professionel rådgivning (fx fra

politiske konsulenter og advokater) samt hjælp fra firmaer, der har specialise-

ret sig i at indsamle underskrifter i forbindelse med borgerdrevne folkeafstem-

ninger (Waters, 2002).

2.4.2.3

Afsmittende effekter på andre valghandlinger

De borgerdrevne folkeafstemninger afholdes som sagt typisk sammen med

andre valghandlinger, fx guvernørvalg og præsidentvalg. Forskningen har vist,

at folkeafstemningerne kan have afsmittende effekter på disse andre valg-

handlinger. Borgerdrevne folkeafstemninger kan således potentielt mobilisere

flere vælge til at møde op (Smith & Tolbert, 2007; Tolbert et al., 2001). Den

mobiliserende effekt af borgerdrevne folkeafstemninger bruges aktivt af par-

tier og interessegrupper til at få bestemte vælgergrupper til at møde op ved

valgene (Smith & Tolbert, 2007). Ved præsidentvalget i 2004 var der fx 13 del-

stater, hvor der samtidig blev afholdt borgerdrevne folkeafstemninger om for-

bud mod vielser af homoseksuelle par. En undersøgelse af disse folkeafstem-

ningers betydning for valget har vist, at afstemningerne havde en mobilise-

rende effekt blandt evangeliske kristne, der typisk stemmer republikansk

(Campbell & Monson, 2008). De borgerdrevne folkeafstemninger kan dermed

også bruges til at påvirke traditionelle valg.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Konsekvenser af

borgerdrevne

folkeafstemninger

I dette kapitel besvarer vi følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvilke demo-

kratiske og økonomiske konsekvenser har borgerdrevne lokale folkeafstem-

ninger?”.

Mens vi i kapitel 2 så på helt konkrete erfaringer fra specifikke ca-

ses, præsenterer vi i dette kapitel således en bredere analyse af, hvilke gene-

relle konsekvenser der kan forventes ved lokale borgerdrevne folkeafstemnin-

ger.

Metodisk er kapitlet primært baseret på desk research, som er beskrevet nær-

mere i afsnit 7.1. Analysen af de

direkte økonomiske konsekvenser

er dog

også baseret på egne beregninger (se afsnit 7.2 for en nærmere beskrivelse).

Før vi går til analysen af de demokratiske og økonomiske konsekvenser, er det

vigtigt at være opmærksom på tre punkter:

◼

For det første

, er det vigtigt at være opmærksom på, at konsekvenser af

borgerdrevne folkeafstemninger

ikke

kan afdækkes ved en simpel sam-

menligning af enheder med og uden sådanne folkeafstemninger. Hvis til-

fredsheden med demokratiet fx er højere i regioner med borgerdrevne

folkeafstemninger end i regioner uden borgerdrevne folkeafstemninger,

er dette ikke nødvendigvis en konsekvens af borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Regioner med og uden sådanne folkeafstemninger kan variere på

en lang række andre variable, der kan påvirke den demokratiske tilfreds-

hed. Det er derfor nødvendigt at tage højde for sådanne forskelle, når

man analyserer konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger. Vi fo-

kuserer i analysen derfor på studier, som har forskningsdesigns, der sø-

ger at tage højde for denne udfordring.

◼

For det andet

inkluderer analysen i dette kapitel både studier, der speci-

fikt undersøger konsekvenser af borgerdrevne lokale folkeafstemninger,

studier, der undersøger konsekvenser af andre typer af folkeafstemnin-

ger, og studier, som ikke skelner mellem forskellige typer af folkeafstem-

ninger. Vi inkluderer alle disse studier i analysen for at maksimere data-

grundlaget, og fordi henholdsvis borgerdrevne og ikke-borgerdrevne fol-

Dette kan være studier, der ved statistiske analyser kontrollerer for andre variables påvirkning, fx

Voigt & Blume (Voigt & Blume, 2015) og det kan være studier, som anvender eksperimentelle eller

kvasi-eksperimentelle forskningsdesigns, fx Marien & Kern (Marien & Kern, 2018).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

keafstemninger i mange tilfælde vil kunne have sammenlignelige konse-

kvenser. Vi adresserer dog løbende eventuelle forskelle mellem de for-

skellige typer og afstemninger.

◼

For det tredje

kan borgerdrevne folkeafstemninger også potentielt have

konsekvenser ud over de rent demokratiske og økonomiske konsekven-

ser. Der har således også været studier, som fx har undersøgt sammen-

hængen mellem folkeafstemninger og borgernes generelle lykke (der er

på nuværende tidspunkt ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere,

at borgerdrevne folkeafstemninger har en klar effekt på borgernes lykke-

niveau).

I den resterende del af kapitlet fokuserer vi dog på centrale og

mere specifikke, demokratiske og økonomiske konsekvenser.

3.1

Demokratiske konsekvenser

Når vi i dette afsnit belyser de demokratiske konsekvenser af borgerdrevne fol-

keafstemninger, er det relevant at forholde sig til en række demokratiske indika-

torer. Et demokratis tilstand kan således ikke blot måles på en enkelt indikator.

Hovedparten af den eksisterende forskning om demokratiske konsekvenser af

borgerdrevne folkeafstemninger har haft et borgerperspektiv, idet man har

undersøgt konsekvenser for borgeres demokratiske tilfredshed og tillid, bor-

geres interesse for og viden om politik samt borgeres deltagelse i demokra-

tiet. Disse dimensioner er inden for den bredere demokratiforskning alment

anerkendt som centrale indikatorer for demokratiers sundhedstilstand

(Pedersen et al., 2022).

Andre undersøgelser af folkeafstemninger har haft et mere politikerorienteret

perspektiv, idet man har kastet lys på, hvilke konsekvenser folkeafstemninger

har for politikernes viden om borgernes præferencer og politikernes responsi-

vitet i forhold til disse præferencer (Gerber, 1996; Helfer et al., 2021). I de ne-

denstående underafsnit ser vi først på konsekvenser i forhold til borgerper-

spektivet og sidst i forhold til politikerperspektivet.

Enkelte studier baseret på data fra Schweiz har indikeret, at brugen af borgerdrevne folkeafstemnin-

ger er forbundet med højere niveauer af lykke blandt borgerne (Frey & Stutzer, 2000; Stutzer &

Frey, 2000). Senere studier har dog sat spørgsmålstegn ved disse resultater, dels fordi sammen-

hængen mellem borgerdrevne folkeafstemninger og lykke forsvinder, når analyserne inddrager an-

dre kontrolvariable end dem, der var medtaget i de oprindelige studier, dels fordi sammenhængen

ikke kan genfindes i andre data (Dorn et al., 2008; Fischer, 2005; Stadelmann-Steffen & Vatter,

2012). Et studie baseret på data fra USA undersøger ligeledes effekter af borgerdrevne folkeaf-

stemninger, og argumenterer for, at borgerdrevne folkeafstemninger har positive lykke-effekter

blandt lavindkomstgrupper (Radcliff & Shufeldt, 2016). Studiet dokumenterer dog ikke en generel

positiv lykke-effekt, og tolkningen af interaktionen mellem folkeafstemninger og indkomst er efter

vores vurdering heller ikke korrekt (specifikt fejlfortolkes koefficienten for folkeafstemninger på side

1413 som en generel effekt, men er rettelig en estimeret effekt for personer på laveste indkomstni-

veau). På nuværende tidspunkt er der således ikke forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at

borgerdrevne folkeafstemninger har en effekt på lykke.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

3.1.1

Ikke klar effekt på borgernes demokratiske tilfredshed og tillid

Det fremsættes ofte som et argument for at indføre direkte-demokratiske

værktøjer som borgerdrevne folkeafstemninger, at sådanne værktøjer har po-

tentiale til at bidrage positivt til borgeres demokratiske tilfredshed og tillid til

politikerne og de demokratiske institutioner. Fortalere for dette synspunkt pe-

ger blandt andet på, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger giver

borgerne magt til at præge den førte politik, hvilket må forventes at øge til-

fredsheden med det politiske system og de beslutninger, der bliver truffet i

det (Bauer & Fatke, 2014; Bowler & Donovan, 2002; Marien & Kern, 2018;

Stadelmann-Steffen & Vatter, 2012).

Den videnskabelige litteratur er dog ikke entydig, når det kommer til folkeaf-

stemningers konsekvenser for borgeres demokratiske tilfredshed og tillid:

◼

Studier fra Schweiz og Belgien har vist, at brugen af borgerdrevne folke-

afstemninger er forbundet med en øget

generel tilfredshed med demo-

kratiet,

selv når man tager højde for en lang række af andre faktorer, der

også kan påvirke tilfredsheden med demokratiet (Marien & Kern, 2018;

Stadelmann-Steffen & Vatter, 2012). Et internationalt studie, der ser på

tværs af Schweiz, USA, Tyskland og Østrig, finder dog ikke en klar sam-

menhæng mellem direkte demokrati og demokratisk tilfredshed (Leemann

& Stadelmann-Steffen, 2022)

◼

Når det handler om borgernes generelle

politiske tillid

, er resultaterne heller

ikke entydige. Nogle undersøgelser har fundet, at

muligheden

for borger-

drevne folkeafstemninger er forbundet med en højere generel tillid, mens

brugen

af folkeafstemningerne er forbundet med en lavere tillid (Bauer &

Fatke, 2014). Andre studier har fundet en generel negativ sammenhæng

mellem borgeres politiske tillid og både muligheden for og brugen af bor-

gerdrevne folkeafstemninger (Voigt & Blume, 2015), og endelig er der stu-

dier, som ikke finder en sammenhæng mellem borgerdrevne folkeafstem-

ninger og politisk tillid (Freitag & Ackermann, 2016).

◼

Ses der på borgernes

tillid til det politiske systems responsivitet,

peger

resultaterne primært i retning af positive konsekvenser

De fleste studier

peger således på, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger er

forbundet med en højere tillid til, at politikerne og det politiske system

lytter og tager hensyn til borgernes ønsker og behov (Bowler & Donovan,

Bernauer & Vatter (Bernauer & Vatter, 2012) viser, at der er en relativ høj tilfredshed med demokratiet

i lande med elementer af direkte demokrati, men om dette er en effekt af direkte demokrati eller an-

dre institutionelle karakteristika, kan studiet ikke vise.

I den videnskabelige litteratur bruges betegnelsen

ekstern politisk efficacy

om sådanne opfattelser af

responsivitet.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

2002; Hero & Tolbert, 2004; Smith & Tolbert, 2007). Der findes dog und-

tagelser, hvor man ikke finder en sådan sammenhæng (Dyck & Lascher,

2009).

Det er værd at bemærke, at forskningen indikerer, at i de tilfælde, hvor der er en

positiv effekt af folkeafstemninger på borgeres demokratiske tilfredshed og til-

lid, er denne effekt især drevet af øget tilfredshed og tillid blandt vinderne i fol-

keafstemninger (Marien & Kern, 2018). Da det nødvendigvis er flertallet af de

borgere, der stemmer ved en folkeafstemning, som oplever, at de ”vinder”, er

dette resultat i overensstemmelse med andre resultater, der viser en positiv ef-

fekt af folkeafstemninger. Ikke desto mindre er det dog værd at notere, at den

øgede demokratiske tilfredshed og tillid således ikke nødvendigvis skyldes, at

borgerne har en intrinsisk præference for folkeafstemninger. Den positive effekt

på tilfredshed og tillid skyldes formentlig i højere grad, at borgerne i folkeaf-

stemninger ofte får deres vilje. Denne tolkning er i overensstemmelse med ek-

sperimentelle, som generelt viser, at borgeres vurderinger af rimeligheden af en

given beslutningsproces i meget høj grad er influeret af, om de får deres ønsker

opfyldt i beslutningsprocessen (Esaiasson et al., 2019).

Samlet set er der i den videnskabelige litteratur altså indikationer

på, at borgerdrevne folkeafstemninger kan være forbundet med

højere niveauer af demokratisk tilfredshed og tillid til den politiske

responsivitet. Resultaterne er dog langt fra entydige, og der er så-

ledes også indikationer på, at afstemningerne har ingen – eller li-

gefrem negative – konsekvenser for borgeres generelle politiske

tillid, og generelt er der væsentlig usikkerhed om resultaterne. De

eksisterende forskningsresultater giver efter vores vurdering såle-

des ikke grundlag for klare forventninger om, at indførelsen af bor-

gerdrevne folkeafstemninger i Danmark vil have systematiske ef-

fekter – hverken positive eller negative – på borgernes demokrati-

ske tilfredshed og tillid.

3.1.2

Formentlig positive effekter på borgernes politiske interesse

og viden

En anden indikator, som det er relevant at forholde sig til i en afdækning af et

demokratis sundhedstilstand, er den politiske interesse og viden hos bor-

gerne. Et velfungerende demokrati forudsætter således, at borgerne finder

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

det relevant at engagere sig i den politiske proces, og at deres beslutninger

om, hvor krydset skal sættes til et valg eller en folkeafstemning, bliver til på et

nogenlunde velinformeret grundlag. Fortalere for borgerdrevne folkeafstem-

ninger peger på, at afstemningerne vil have motiverende effekter ved at pla-

cere en større magt hos borgerne og give dem indflydelse på en bredere vifte

af emner (Benz & Stutzer, 2004). Omvendt advarer andre mod, at en høj hyp-

pighed af afstemninger kan risikere at overvælde borgerne, således at de de-

motiveres fra at engagere sig og opgiver at holde sig opdaterede i forhold til

politik (Augenblick & Nicholson, 2016; Seabrook et al., 2015).

Flere studier indikerer, at borgerdrevne folkeafstemninger kan have en positiv

betydning for borgernes politiske interesse og viden. I Schweiz er der fundet

højere niveauer af politisk viden i kantoner med udpræget adgang til borger-

drevne folkeafstemninger, sammenlignet med kantoner, hvor mulighederne for

at kræve folkeafstemninger er mere begrænsede (Benz & Stutzer, 2004).

Også i USA har nogle undersøgelser fundet, at en udpræget brug af borger-

drevne folkeafstemninger er forbundet med højere niveauer af politisk viden

blandt borgerne (Smith, 2002; Tolbert et al., 2003). Et studie fra USA indikerer

også, at der er en positiv sammenhæng mellem borgerdrevne folkeafstemnin-

ger og borgernes subjektive vurdering af deres egne kompetencer i forhold til

at forstå politik, i litteraturen kendt som

intern politisk efficacy

(Bowler &

Donovan, 2002)

Endelig har forskning i Canada og EU vist, at folkeafstemnin-

ger er forbundet med højere niveauer af både politisk interesse og viden (Benz

& Stutzer, 2004; Mendelsohn & Cutler, 2000). Dette er dog baseret på under-

søgelser af politisk udskrevne (og altså ikke borgerdrevne) folkeafstemninger.

Der er dog også studier af USA og på tværs af lande, som ikke finder nogen

signifikante sammenhænge mellem borgerdrevne folkeafstemninger og bor-

gernes politiske viden (Seabrook et al., 2015; Voigt & Blume, 2015).

Samlet set er der i den videnskabelige litteratur altså primært indi-

kationer på, at borgerdrevne folkeafstemninger er forbundet med

højere niveauer af politisk viden og interesse blandt borgerne. Der

er dog undtagelser fra denne konklusion, idet enkelte studier ikke

finder signifikante effekter.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

3.1.3

Blandede effekter på borgernes demokratiske deltagelse

For så vidt angår konsekvenserne af borgerdrevne folkeafstemninger for bor-

geres politiske deltagelse, har særligt de schweiziske erfaringer givet anled-

ning til bekymring, idet der her generelt er tendens til meget lav valg- og af-

stemningsdeltagelse (se også afsnit 2.1.2.1 ovenfor).

Nogle forskere advarer således mod, at hyppige folkeafstemninger kan mind-

ske den oplevede vigtighed af hver enkelt valghandling, ligesom borgerne risi-

kerer at blive trætte af at stemme, hvis hyppigheden af afstemningerne er for

høj (Blais, 2014). Bekymringer vedrørende konsekvenserne af hyppige folkeaf-

stemninger bestyrkes af, at schweizernes lave valgdeltagelse især er udpræ-

get i kantoner, hvor der er mange folkeafstemninger (Freitag & Stadelmann-

Steffen, 2010). Som vi dog også diskuterede i afsnit 2.1.2.1, bør den lave del-

tagelse ved de schweiziske valg og folkeafstemninger imidlertid ikke forveks-

les med en generel modvilje mod at deltage i demokratiet. Langt de fleste bor-

gere deltager således af og til i folkeafstemninger, men det høje antal løbende

afstemninger gør dem selektive, i forhold til

hvilke

afstemninger de møder op

til (Dermont, 2016; Sciarini et al., 2016).

I modsætning til de schweiziske erfaringer har forskning i USA vist en tendens

til

højere

valgdeltagelse ved valg, hvis der samtidig afholdes en eller flere bor-

gerdrevne folkeafstemninger. Dette gælder især ved midtvejsvalg, men også

ved præsidentvalg, og den afsmittende effekt er større, jo flere beslutnings-

forslag der er til afstemning på en valgdag (Smith & Tolbert, 2007; Tolbert et

al., 2001, 2003; Tolbert & Smith, 2005). Forskning har endvidere vist, at be-

slutningsforslag, der opnår et højt niveau af medieomtale, har større afsmit-

tende effekter på valgdeltagelsen end afstemninger, der ikke gør det (Smith,

2001).

Sammenligninger af data på tværs af forskellige lande, også uden for Schweiz

og USA, giver ligeledes anledning til blandede resultater i forhold til sammen-

hængene mellem adgangen til borgerdrevne folkeafstemninger og borgeres

politiske deltagelse. Nogle forskere har fundet, at adgangen til borgerdrevne

folkeafstemninger er forbundet med lavere valgdeltagelse (Kern & Hooghe,

2018), mens andre hverken har fundet systematisk negative eller positive

sammenhænge mellem tilgængeligheden af borgerdrevne folkeafstemninger

og borgeres politiske deltagelse (Leininger, 2015; Voigt & Blume, 2015).

Mens langt de fleste undersøgelser af demokratiske deltagelseskonsekvenser

har fokuseret på valgdeltagelse, er der også enkelte, der har undersøgt kon-

sekvenserne af folkeafstemninger for andre former for deltagelse. Mens nogle

studier indikerer, at en udpræget tilgængelighed af folkeafstemninger mind-

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

sker borgeres deltagelse i fx underskriftindsamlinger, boykots og demonstrati-

oner (Fatke & Freitag, 2013; Kern & Hooghe, 2018), er der andre, der ikke fin-

der systematiske sammenhænge med sådanne deltagelsesformer (Dalton &

Weldon, 2013).

Enkelte undersøgelser har også kastet lys på konsekvenserne af borgerdrevne

folkeafstemninger for uligheden i borgeres demokratiske deltagelse, men hel-

ler ikke her peger resultaterne i en entydig retning. Nogle forskere har således

fundet, at adgangen til borgerdrevne folkeafstemninger er forbundet med la-

vere deltagelse, særligt blandt personer med en kort uddannelse og lav ind-

komst (Kern & Hooghe, 2018). Andre finder imidlertid ingen social slagside i

konsekvenserne af borgerdrevne folkeafstemninger for borgernes demokrati-

ske deltagelse (Fatke, 2015).

Samlet set indikerer den videnskabelige litteratur, at konsekven-

serne af borgerdrevne folkeafstemninger for den politiske delta-

gelse vil kunne variere afhængigt af rammerne for afstemningerne.

Hvis folkeafstemningerne (som i USA) afholdes sammen med an-

dre valghandlinger, fx valg til politiske embeder, vil folkeafstem-

ninger kunne have en tendens til at øge valgdeltagelsen. Omvendt

vil mange løbende folkeafstemninger (som i Schweiz) muligvis

kunne føre til mere selektiv deltagelse blandt borgerne.

3.1.4

Politikeres viden og responsivitet styrkes formentligt

I tillæg til de borgerfokuserede perspektiver har forskere også undersøgt de-

mokratiske konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger fra et politiker-

perspektiv. Her har man belyst konsekvenser for politikeres viden om borger-

nes politiske præferencer samt den politiske responsivitet i forhold til disse

præferencer.

Folkeafstemninger kan således fungere som en kilde til information om befolk-

ningens præferencer, så det bliver lettere for de folkevalgte politikere at re-

præsentere borgerne i deres politiske arbejde. Baseret på data fra Schweiz

peger analyser eksempelvis på, at folkeafstemninger bevirker, at politikere har

mere korrekte vurderinger af borgernes opbakning til konkrete politiske for-

slag (Helfer et al., 2021).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Én ting er imidlertid politikernes viden om befolkningens præferencer – en an-

den er den politiske responsivitet i forhold til disse præferencer. En række un-

dersøgelser har forsøgt at kaste lys herpå, typisk ved at sammenholde data

om borgernes præferencer og den førte politik og ved at teste, om overens-

stemmelsen mellem præferencerne og politikken påvirkes af, om der er mulig-

hed for borgerdrevne folkeafstemninger.

Når man ser på borgernes

overordnede, ideologiske ståsted,

fx målt som

svarpersoners placering på en politisk højre-venstre-skala, har man ikke fun-

det, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger er forbundet med

stærkere sammenhæng mellem borgernes præferencer og den førte politik

(Burden, 2005; Lascher et al., 1996; Monogan et al., 2009). I andre undersøgel-

ser har forskere taget udgangspunkt i borgernes

præferencer vedrørende kon-

krete beslutningsforslag

. I de fleste tilfælde har man fundet, at adgangen til bor-

gerdrevne folkeafstemninger faktisk er forbundet med en større overensstem-

melse mellem borgernes præferencer og den førte politik. Dette gælder i både

schweiziske kantoner og amerikanske delstater (Arceneaux, 2002; Bowler &

Donovan, 2004; Gerber, 1996; Leemann & Wasserfallen, 2016; Matsusaka,

2010). Lax og Phillips (Lax & Phillips, 2009, 2012) finder dog ikke signifikante ef-

fekter.

Betydningen af borgerdrevne folkeafstemninger kan forventes at variere på

tværs af politiske emner. Borgerdrevne folkeafstemningers betydning for

overensstemmelsen mellem borgernes præferencer og den førte politik kan fx

forventes at variere med graden af politisk uenighed mellem borgerne og de

folkevalgte politikere. I forbindelse med emner, hvor politikerne og borgerne er

enige, vil borgernes foretrukne politik således blive vedtaget uanset hvad. På

emner, hvor større uenigheder eksisterer mellem politikere og borgere, har

muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger større betydning (Leemann &

Wasserfallen, 2016).

Når borgerdrevne folkeafstemninger giver en højere overensstemmelse mel-

lem borgernes præferencer og den førte politik, kan det både være, fordi de-

res foretrukne politik vedtages ved afstemningerne, men det kan også delvist

tilskrives, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger giver politikerne

et øget incitament til at orientere sig mod borgernes præferencer. Selv hvis

politikernerne er uenige med borgerne, vil de således i højere grad kunne for-

ventes at følge borgernes præferencer, da de ellers risikerer at få deres be-

slutninger omstødt ved folkeafstemninger (Gerber, 1996; Leemann &

Wasserfallen, 2016).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Samlet peger litteraturen på, at muligheden for borgerdrevne fol-

keafstemninger styrker politikernes viden om borgernes præferen-

cer. Desuden indikerer forskningen generelt en større overens-

stemmelse mellem borgernes præferencer og den førte politik, når

borgerdrevne folkeafstemninger er mulige – om end litteraturen

ikke er entydig på området.

3.2

Økonomiske konsekvenser

I dette afsnit ser vi på de økonomiske konsekvenser af at indføre borger-

drevne folkeafstemninger i de danske kommuner. Vi ser på to forskellige for-

mer for økonomiske konsekvenser:

◼

Indirekte økonomiske konsekvenser

: Disse dækker over, hvorvidt lokale

folkeafstemninger generelt fører til et højere eller lavere offentlige ud-

giftsniveau, og hvorvidt lokale folkeafstemninger generelt fører til andre

økonomiske prioriteringer, fx prioriteringer af nogle velfærdsområder frem

for andre.

◼

Direkte økonomiske konsekvenser

: Disse dækker over de umiddelbare of-

fentlige udgifter ved borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, dvs.

udgifter i forbindelse med afholdelse af sådanne afstemninger.

Afdækningen af de indirekte økonomiske konsekvenser er, ligesom afdæknin-

gen af de demokratiske konsekvenser, baseret på desk research af eksiste-

rende forskning. Analysen af de direkte økonomiske konsekvenser er baseret

på egne beregninger (Se afsnit 7.3 for detaljer om metoden).

3.2.1

Indirekte økonomiske konsekvenser

Der kan være flere forskellige indirekte økonomiske konsekvenser af borger-

drevne folkeafstemninger. Tre spørgsmål er særligt relevante:

◼

Fører borgerdrevne folkeafstemninger til højere eller lavere udgiftsni-

veauer på de offentlige budgetter?

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

◼

Fører borgerdrevne folkeafstemninger til øget underskud og gældsætning

på de offentlige budgetter?

◼

Fører borgerdrevne folkeafstemninger til ændrede økonomiske priorite-

ringer på de offentlige budgetter?

Vi behandler disse tre spørgsmål i nedenstående underafsnit. Ligesom ved af-

dækningen af de demokratiske konsekvenser er det vigtigt at være opmærk-

som på, at det er vanskeligt at estimere sådanne indirekte konsekvenser af

borgerdrevne folkeafstemninger. Sådanne konsekvenser kan ikke estimeres

blot ved at se på økonomien i de forslag, som borgerne stemmer om ved fol-

keafstemninger. Det skyldes blandt andet, at selve muligheden for at afholde

borgerdrevne folkeafstemninger kan tilskynde de folkevalgte politikere til at

træffe andre beslutninger, end de ellers ville have truffet. Politikerne vil såle-

des alt andet lige være mindre tilbøjelige til at træffe beslutninger om økono-

miske forhold, som de ved er upopulære blandt et flertal af borgerne, hvis

borgerne har mulighed for at omstøde beslutningerne via borgerdrevne folke-

afstemninger (Fatke & Freitag, 2013). Muligheden for at afholde borgerdrevne

folkeafstemninger kan dermed have økonomiske konsekvenser selv i tilfælde,

hvor der slet ikke afholdes borgerdrevne folkeafstemninger.

3.2.1.1

Borgerdrevne folkeafstemninger kan både mindske og øge udgiftsniveauer

på de offentlige budgetter

Mange diskussioner om direkte demokrati har historisk fokuseret på spørgs-

målet om, hvorvidt offentlige budgetter ville stige eller falde, hvis borgerne fik

mere direkte indflydelse på vedtagelsen af disse budgetter. På den ene side

har der været forudsigelser om, at folkeafstemninger om offentlige budgetter

ville føre til stadig stigende budgetter – og i sidste ende en socialistisk øko-

nomi. På den anden side har der også været forudsigelser om, at borgerne

ville stemme nej til offentlige udgifter, der ikke direkte gavnede dem selv, hvil-

ket ville medføre en dramatisk mindskning af de offentlige budgetter (Feld et

al., 2010; Lupia & Matsusaka, 2004).

Analyser af offentlige budgetter fra primært USA og Schweiz viser dog, at

borgernes direkte involvering i offentlige budgetter ikke nødvendigvis fører til

højere eller lavere offentlige udgifter: I de tilfælde, hvor borgerne skal god-

kende de offentlige budgetter ved en obligatorisk folkeafstemning, er der en

klar tendens til mindre offentlige udgifter (Feld & Matsusaka, 2003; Funk &

Gathmann, 2011; Matsusaka, 2018). I forhold til borgerdrevne afstemninger, er

resultaterne dog knap så klare: Generelt viser studier af amerikanske delstater

og schweiziske kantoner, at tilgængeligheden af borgerinitiativer her er for-

bundet med

mindre

offentlige udgifter (jf. kapitel 2) (Besley & Case, 2003;

Feld & Matsusaka, 2003; Funk & Gathmann, 2011; Matsusaka, 1995a, 2018;

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Matsusaka & Mccarty, 2001; Primo, 2006). Omvendt viser analyser på by-ni-

veau, at tilgængeligheden af borgerinitiativer i tyske og amerikanske byer er

forbundet med

højere

offentlige udgifter. Man har i den forbindelse også set,

at kommunernes øgede udgifter generelt er finansieret igennem øgede afgifter

og skatteindtægter fra erhvervslivet og ikke fra borgerne selv (Asatryan, 2016;

Asatryan et al., 2017; Matsusaka, 1995, 2018; Primo, 2006).

Der er i litteraturen ingen entydig forklaring på, hvorfor man har observeret

disse forskelligrettede budgeteffekter af borgerinitiativer på forskellige politi-

ske niveauer. Man bør derfor også være meget varsom med at konkludere, at

borgerdrevne folkeafstemninger nødvendigvis har udgiftsdæmpende effekter

på det regionale niveau og udgiftsøgende effekter på det kommunale niveau.

Analyser viser da også, at effekterne af borgerinitiativer kan variere over tid. I

amerikanske stater har borgerinitiativer som nævnt generelt været forbundet

med lavere offentlige udgifter, men i nogle tidsperioder har borgerinitiativer

været forbundet med højere offentlige udgifter (Matsusaka, 2018).

Folkeafstemningers konsekvenser for de offentlige udgifter ser således ud til

at variere, og i sidste ende må konsekvenserne forventes at være afhængige

af borgernes og politikernes præferencer på dette område. Når borgerne fore-

trækker lavere udgiftsniveauer end politikerne, vil adgangen til borgerdrevne

folkeafstemninger føre til relativt lavere udgiftsniveauer. Og omvendt, når bor-

gerne foretrækker en ekspansiv økonomisk politik, vil adgangen til borger-

drevne folkeafstemninger trække i en ekspansiv retning (Smith & Tolbert,

2007). Dette øger behovet for varsomhed i forhold til at konkludere, at danske

kommuner nødvendigvis ville følge samme mønster som de amerikanske og

tyske byer, hvis borgerdrevne folkeafstemninger blev indført som mulighed i

Danmark. Baseret på den eksisterende viden må man derfor konkludere, at

indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger kan have betydning for størrel-

sen på de offentlige budgetter, men hvorvidt det så ville føre til højere eller la-

vere udgiftsniveauer, er usikkert.

3.2.1.2

Borgerdrevne folkeafstemninger fører ikke til øget underskud og

gældsætning på de offentlige budgetter

Ud over størrelsen på de offentlige budgetter kunne borgerdrevne folkeafstem-

ninger potentielt påvirke balancen mellem offentlige udgifter og indtægter.

Blandt modstandere af direkte demokrati har der været en udpræget bekymring

for, at borgerne er kortsynede og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til at sikre en

langsigtet balance i offentlige udgifter og indtægter. Ifølge denne kritik vil of-

fentlige servicer og ydelser generelt være populære blandt borgerne – og derfor

blive vedtaget ved folkeafstemninger – mens skatter, nedskæringer etc. vil

være upopulære og derfor blive forkastet ved folkeafstemninger. Resultatet af

dette ville dermed være en stadig stigende offentlig gæld (Lupia & Matsusaka,

2004).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Når man ser på de empiriske analyser, er der imidlertid ikke grund til at tro, at

borgerne generelt er mere kortsynede og uansvarlige end politikerne, når de

får magt over de offentlige budgetter. Obligatoriske folkeafstemninger om of-

fentlige budgetter er i amerikanske stater og schweiziske byer generelt for-

bundet med lavere niveauer af offentlig gæld (Feld et al., 2011; Feld &

Kirchgässner, 2001; Kiewiet & Szakaly, 1996). Når det kommer til

borger-

drevne

folkeafstemninger på regionalt eller lokalt niveau, er der ikke en klar

effekt på den offentlig gæld. Studier viser generelt her, at tilgængeligheden af

borgerdrevne folkeafstemninger har en statistisk insignifikant effekt på den

offentlige gæld (Asatryan, 2016; Matsusaka, 1995).

3.2.1.3

Borgerdrevne folkeafstemninger kan medføre ændrede økonomiske

prioriteringer på de offentlige budgetter

Endelig er det værd at se på, hvorvidt borgerdrevne folkeafstemninger fører til

ændrede økonomiske prioriteringer på de offentlige budgetter. Generelt viser

en del studier her intet klart mønster, når det kommer til sammenhænge mel-

lem adgang til folkeafstemninger og prioriteringen af offentlige udgifter til be-

stemte politikområder, fx sundhed og uddannelse (Freitag & Bühlmann, 2003;

Milic et al., 2014). I schweiziske kantoner med en høj grad af direkte demokrati

ser det dog ud til, at der anvendes relativt færre midler på velfærdsområderne

(Feld et al., 2010). Man skal dog være varsom med at konkludere, at dette er

et generelt mønster: Dels kan dette resultat være drevet af specifikke præfe-

rencer blandt de schweiziske borgere, dels er de institutionelle rammer for

velfærdspolitik meget forskellige imellem fx Schweiz og Danmark.

Samlet set er der i den videnskabelige litteratur klare indikationer

på, at indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger kan have in-

direkte økonomiske konsekvenser. Indførelsen af borgerdrevne

folkeafstemninger vil således både kunne påvirke størrelsen af de

offentlige budgetter og prioriteringer inden for de offentlige bud-

getter. Hvilken retning budgetterne vil udvikle sig i, både i forhold

til størrelse og prioriteringer, er dog mere usikkert. Her vil konse-

kvenserne formentlig i høj grad afhænge af de specifikke udgifts-

præferencer blandt borgere og politikere i de enkelte kommuner.

Vi kan dog ret klart konstatere, at frygten for, at borgerdrevne fol-

keafstemninger fører til massiv gældsætning eller dramatiske æn-

dringer i de offentlige budgetters størrelser, ikke understøttes af

den eksisterende forskning.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

3.2.2

Direkte økonomiske konsekvenser

I dette afsnit ser vi på de direkte økonomiske konsekvenser ved borgerdrevne

kommunale folkeafstemninger. Disse direkte udgifter er de kommunale udgif-

ter, der er forbundet med selve afholdelsen af sådanne afstemninger.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at beregningerne af de direkte økono-

miske konsekvenser ved at indføre borgerdrevne folkeafstemninger er behæf-

tet med væsentlig usikkerhed. Som vi viser i dette afsnit, er der flere årsager

til, at udgifter til folkeafstemninger er vanskelige at opgøre præcist. Samtidig

kan de direkte økonomiske konsekvenser i høj grad afhænge af, hvilke model-

ler man ønsker at benytte for borgerdrevne folkeafstemninger (vi vender til-

bage til dette i kapitel 5).

Samtidig er det værd at være opmærksom på, at beregningerne ikke omfatter

eventuelle direkte statslige og private udgifter i forbindelse med borgerdrevne

folkeafstemninger. De direkte

statslige udgifter

til kommunale folkeafstemnin-

ger må i udgangspunktet forventes at være relativt begrænsede. Der kan dog

potentielt være statslige udgifter forbundet med borgerdrevne folkeafstem-

ninger, fx hvis man vælger en model for borgerdrevne afstemninger, som in-

debærer udvikling og drift af et centralt system for underskriftindsamlinger (lig

det system, der på nuværende tidspunkt bruges til borgerforslag til Folketin-

get). Vi vender også tilbage til dette i kapitel 5. Samtidig vil de kommunale ud-

gifter til borgerdrevne folkeafstemninger i sidste ende også kunne blive kon-

verteret til statslige udgifter i det omfang, at de borgerdrevne folkeafstemnin-

ger medfører en forhøjelse af det statslige bloktilskud til kommunerne, jævnfør

princippet om, at staten kompenserer kommuner for udgiftsændringer, der føl-

ger af ny lovgivning (

Det Udvidede Totalbalanceprincip

private udgifter

i forbindelse med borgerdrevne folkeafstemninger kan om-

fatte borgernes ressourceforbrug ved at deltage i afstemninger, fx transport-

udgifter til valgsted og tabt arbejdsfortjeneste pga. tidsforbrug. Vi beregner

ikke disse private udgifter, der er overordentligt vanskelige at opgøre. Det er

dog værd at være opmærksom på, at borgerdrevne folkeafstemninger ikke

blot giver borgerne en demokratisk mulighed. De kan også medføre en – min-

dre – økonomisk byrde for borgerne, hvis de ønsker at gøre deres indflydelse

gældende under et sådant system.

Endelig er det værd at gøre opmærksom på, at beregningerne af de kommu-

nale udgifter til borgerdrevne folkeafstemninger er baseret på en antagelse

om, at folkeafstemningerne gennemføres under de samme rammer som nuvæ-

rende valg og folkeafstemninger (der udsendes valgkort, borgerne kan brev-

stemme, der er det samme antal valgsteder, stemmerne fintælles etc.).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

3.2.2.1

Udgiftsestimater baseret på udgifter til nationale valg i 2007-2021

I dette underafsnit præsenterer vi udgiftsestimater udregnet på basis af kom-

munale regnskabstal for udgifterne ved at afholde en folkeafstemning. Bereg-

ningerne er baseret på regnskabstal for perioden 2007-2022. Disse regn-

skabstal indberettes til Danmarks Statistik, hvorfra vi har hentet dem (for de-

taljer om disse tal, se afsnit 7.2).

Vi præsenterer her resultater fra to forskellige estimationsmetoder. For det

første har vi estimeret en gennemsnitspris på tværs af alle valgtyper. For det

andet har vi foretaget en estimation, hvor vi skelner mellem forskellige valgty-

per.

Siden strukturreformens ikrafttræden i 2007 og frem til og med 2022 har der i

Danmark været afholdt 16 nationale valghandlinger, fordelt på fem folketings-

valg, fire kommunal- og regionsrådsvalg, tre europaparlamentsvalg og fire fol-

keafstemninger (disse fire folkeafstemninger var om henholdsvis tronfølgelo-

ven, patentdomstolen, retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet). I denne peri-

ode har kommunernes samlede udgifter til valghandlinger været på 2,4 mia.

kr. (2023-priser).

På tværs af alle typer af valghandlinger er de kommunale udgifter per valghand-

ling således, baseret på disse data, på cirka 147 mio. kr. Omregnet til udgifter

per indbygger er de kommunale udgifter ved et valg således på cirka 26 kr.

Der er dog flere faktorer, som taler for, at kommunale udgifter til en folkeaf-

stemning formentlig er lavere end denne gennemsnitsudgift for et valg. For

det første er det væsentligt mindre ressourcekrævende at optælle stemmerne

ved en folkeafstemning end ved andre valgtyper, da stemmesedlerne blot har

to alternativer (”ja” og ”nej”). For det andet er valgdeltagelsen ved folkeaf-

stemninger generelt lavere end ved andre valgtyper, hvilket naturligvis også

gør optællingen af stemmer mindre ressourcekrævende.

For at kunne estimere udgifterne til de specifikke typer af valg og afstemning-

er i perioden kan man derfor også udregne betingede gennemsnit for hver

type valg og afstemning. Estimaterne fra denne model viser, at de samlede

kommunale udgifter til en folkeafstemning er på 93 mio. kr. Til sammenligning

er estimaterne væsentligt højere for folketingsvalg, kommunal- og regions-

rådsvalg samt europaparlamentsvalg. Her er de samlede kommunale udgifter

estimeret til at være på 111-178 millioner per valghandling (se afsnit 7.2.2 for

Alle udgifter i dette afsnit er angivet i faste priser (2023-niveau). Detaljerne om omregninger fra lø-

bende til faste priser er beskrevet i bilag 7.3.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

flere detaljer om metoden bag disse betingede gennemsnit). Omregnet til ud-

gifter per indbygger svarer udgiften på 93 mio. kr. til en udgift på 16 kr. per

indbygger.

Der er dog omvendt flere faktorer, som taler for, at en udgift per indbygger på

16 kr. formentlig er en underestimering af de kommunale udgifter til folkeaf-

stemninger. For det første blev folkeafstemningerne i 2009 og 2014 afholdt på

samme dag som europaparlamentsvalgene. Der kan potentielt være besparel-

ser ved at afholde flere valg samtidig – dette vender vi tilbage til – og estima-

tet for folkeafstemninger undervurderer derfor formentlig udgifterne ved at af-

holde en særskilt folkeafstemning.

For det andet har kommunerne grundud-

gifter til valg, som ikke medregnes i estimaterne for de specifikke valgtyper,

når de betingede gennemsnit udregnes.

Ved to estimeringsstrategier, hvoraf den ene formentlig overestimerer, og den

anden formentlig underestimerer udgifterne, når vi dermed frem til, at udgif-

terne ved folkeafstemninger ligger et sted mellem 16-26 kroner per indbygger.

Det er vigtigt at understrege, at dette estimat er behæftet med væsentlig

usikkerhed, men det giver dog en indikation på, hvilken størrelsesorden udgif-

terne ligger på. Til sammenligning estimerede Aarhus kommune fx i 2022, at

en folkeafstemning i kommunen ville medføre kommunale udgifter for 6 mio.

kr., svarende til knap 17 kr. per indbygger i kommunen (i 2023-priser).

Hvis

man regner med en udgift per indbygger på 16-26 kr., vil de kommunale udgif-

ter til en folkeafstemning for en gennemsnitlig dansk kommune med 60.000

indbyggere således være i størrelsesordenen 1,0-1,6 mio. kr.

3.2.2.2

Faktorer, der kan påvirke udgifterne til folkeafstemninger væsentligt

Udgiftsestimaterne for folkeafstemninger er som nævnt behæftet med væ-

sentlig usikkerhed. Samtidig vil en lang række faktorer kunne påvirke udgif-

terne væsentligt, alt afhængig af hvilken model for borgerdrevne folkeafstem-

ninger, som man indfører. Udgifterne vil blandt andet kunne påvirkes af:

◼

Afholdes der flere valghandlinger på samme tid?

Som fremhævet tidligere

kan udgifterne i forbindelse med en folkeafstemning afhænge af, hvorvidt

folkeafstemningen afholdes samtidig med andre valghandlinger, fx et

kommunalvalg, et folketingsvalg eller andre folkeafstemninger. I kapitel 2

beskrev vi fx, hvordan man fx i Schweiz og USA har valgt at samle de

borgerdrevne folkeafstemninger på faste afstemningsdage. Dette giver

Man kunne potentielt undtage data fra henholdsvis 2009 og 2014 i analyserne for dermed at estimere

udgifter til valghandlinger, der ikke afholdes samtidig. Dermed ville man dog frasortere 5 ud af 16

valg i den undersøgte periode og dette giver efter vores vurdering ikke et robust estimat.

Kilde: Notat fra Valgsekretariatet i Borgerservice, Aarhus Kommune:

”Svar fra Valgsekretariatet vedr.

vejledende folkeafstemning om havneudvidelsen fra Thure Hastrup (Ø), Henrik Arens (NB) og Ja-

kob Søgaard Clausen (UFP).”

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

mulighed for stordriftsfordele, idet der kan stemmes om flere beslut-

ningsforslag ad gangen. Erfaringer fra Sverige viser ligeledes, at hvis en

folkeafstemning afholdes samtidig med andet valg, er de direkte udgifter

til folkeafstemningen omtrent halvdelen af, hvad det er, hvis folkeafstem-

ningen afholdes separat (Persson et al., 2001). Hvorvidt besparelserne vil

være på samme niveau i Danmark er dog usikkert. Vi har således i forbin-

delse med vores analyse været i kontakt med flere danske kommuner, og

deres vurderinger af besparelsespotentialet varierer markant. En kom-

mune fremhæver fx, at de nuværende regler for folketingsvalg foreskri-

ver, at eventuelle lokale afstemninger foregår

”tydeligt og klart adskilt fra

folketingsvalget”

(jf. Indenrigs- og Boligministeriets ”Vejledning nr. 9292

af 21. marts 2022 om afholdelse af folketingsvalg”).

Dette stiller øgede

krav til antallet af tilforordnede, stemmerum, stemmeurner etc., hvilket

betyder, at besparelserne ved at afholde flere valg samtidig kan være be-

grænsede. Omvendt vurderer andre kommunale forvaltninger, at bespa-

relserne ved at afholde flere valghandlinger på samme dag er markante.

◼

Hvor ofte afholdes der folkeafstemninger?

Hvis kommunerne skal af-

holde flere folkeafstemninger, kan hver enkelt afstemning potentielt blive

mindre udgiftskrævende, hvis kommunerne opnår en bedre udnyttelse af

valgmateriale, opnår øget erfaring i effektiv afvikling af valghandlinger

etc. Det er dog ikke givet, at flere folkeafstemninger nødvendigvis mind-

sker udgifterne per valghandling. Hyppigere folkeafstemninger vil fx

kunne medføre større behov for at rekruttere lønnet arbejdskraft. På nu-

værende tidspunkt afvikles valghandlinger i Danmark i høj grad med assi-

stance fra frivillige, fx medlemmer af de politiske partier, der modtager di-

æter for deres hverv som tilforordnede. Det er imidlertid allerede under

de nuværende rammer en udfordring for mange kommuner at rekruttere

et tilstrækkeligt antal frivillige (Hald, 2022). Ved et stigende antal afstem-

ninger kan det derfor potentielt være nødvendigt at øge betalingen til de

tilforordnede, hvis man skal have tilstrækkeligt tilforordnede til at gen-

nemføre folkeafstemningerne.

◼

Hvilken kommune afholder folkeafstemningen?

Udgifterne til valg varierer

markant mellem kommunerne i Danmark. På tværs af de 98 kommuner

varierer de samlede udgifter til valg i perioden 2007-2022 således mellem

268 kr. og 564 kr. per indbygger. En del af denne forskel kan potentielt

skyldes forskelle i kommunernes regnskabspraksis, fx hvor stor en del af

de administrative udgifter der medtages på

konto 6.42.43

. Den meget

Lignende bestemmelser gør sig gældende i forbindelse med kommunalbestyrelses- og regionsråds-

valg (VEJ nr 9450 af 16/06/2021) samt europaparlamentsvalg (VEJ nr 9341 af 11/04/2019).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

store forskel i opgjorte udgifter kan dog også indikere, at udgifterne til

valghandlinger reelt varierer markant mellem de danske kommuner.

◼

Ændres procedurer og regler for afholdelse af folkeafstemninger?

Udgif-

terne til folkeafstemninger – og andre typer af valghandlinger – kan mind-

skes, hvis kommunerne fx mindsker antallet af valgsteder. Ligeledes kan

udgifterne mindskes ved at ændre reglerne, således at man begrænser

mulighederne for at brevstemme, afskaffer udsendelse af fysiske valgkort

etc. Det er dog væsentligt at understrege, at ændringer af sådanne regler

potentielt kan have markante konsekvenser, fx for valgdeltagelsen, bor-

gernes lige mulighed for at deltage i valghandlinger etc. Med andre ord:

Det er muligt, at udgifter til folkeafstemninger og andre valghandlinger

kan mindskes markant igennem ændringer af regler og procedurer for

valg, men det er samtidigt væsentligt at være opmærksom på, at ændrin-

ger på dette punkt potentielt kan have markante demokratiske konse-

kvenser.

Det ligger uden for denne rapports fokus at afdække årsagerne til disse markante forskelle. Det er

dog værd at bemærke, at der i vores data ikke er en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse

og udgifter til valg, opgjort per indbygger.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Holdninger til borgerdrevne

folkeafstemninger

I dette kapitel besvarer vi følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvad er borger-

nes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne lokale folkeafstem-

ninger?

Kapitlet er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt henholds-

vis borgere og kommunalpolitikere, som blev gennemført i starten af 2023.

Fremgangsmåden og de metodiske detaljer bag disse spørgeskemaundersø-

gelser er beskrevet i rapportens metode-del (afsnit 7.3).

4.1

Borgere og politikeres syn på borgerdrevne

folkeafstemninger

For at få et overordnet billede af borgernes og kommunalpolitikernes holdnin-

ger til borgerdrevne folkeafstemninger bad vi deltagerne i spørgeskemaunder-

søgelserne om at forholde sig til fire udsagn om sådanne afstemninger. For at

få en afbalanceret måling af holdningerne var de to første udsagn positivt la-

dede, mens de sidste to udsagn var negativt ladede:

◼

”Det ville være en god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan

kræve en folkeafstemning i kommunen”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville det styrke det lokale demokrati”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville kommunens udgifter løbe løbsk”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville vi få så mange afstemninger, at folk ikke gider stemme”.

Disse udsagn blev præsenteret for deltagerne efter en kort introduktion til

borgerdrevne folkeafstemninger. Som vi gennemgår senere i dette kapitel, an-

vendte vi i undersøgelsen flere forskellige variationer af denne introduktion til

borgerdrevne folkeafstemninger. Vi ser senere i kapitlet tilbage på, hvorvidt

disse forskellige udgaver af introduktion til borgerdrevne folkeafstemninger

spiller en rolle for deltagernes holdninger. I første omgang præsenterer vi dog

de samlede svarfordelinger for alle deltagerne, uafhængigt af hvilken intro-

duktion de havde fået til borgerdrevne folkeafstemninger.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

På det første spørgsmål om, hvorvidt det ville være en god ide med borger-

drevne folkeafstemninger, har almindelige borgere og kommunalpolitikere me-

get forskellige holdninger. Svarfordelingerne er illustreret i nedenstående figur

4.1. Blandt borgerne er det således i alt 38 %, som er helt eller delvist enige i,

at det ville være en god ide at ændre reglerne, så almindelige borgere kan

kræve en folkeafstemning i kommunen. Et mindretal på 28 % af borgerne er

helt eller delvist uenige. Der er således en relativ positiv indstilling til borger-

drevne afstemninger blandt borgerne – dog samtidig med, at mange borgere

ikke har en klar holdning for eller imod forslaget.

Blandt kommunalpolitikerne er svarfordelingen markant anderledes. Blot 23 % af

kommunalpolitikerne er således helt eller delvist enige i, at det vil være en god

ide, mens et klart flertal på 70 % af kommunalpolitikerne er helt eller delvist

uenige. Der er med andre ord en udpræget skepsis over for borgerdrevne folke-

afstemninger blandt kommunalpolitikerne (de sammenlagte tal for helt og del-

vist enige er baseret på de præcise svarfordelinger, der fremgår af kapitel 8. De

stemmer derfor ikke alle steder med summen af de afrundede tal i figurerne).

Figur 4.1

Borgerne synes umiddelbart bedre om borgerdrevne

folkeafstemninger end politikerne

Figuren illustrerer borgeres og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Det ville være en

god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan kræve en folkeafstemning i kommunen”.

Anm.:

Kilde:

n=2046 for borgere, n=649 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023 ; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

Der tegner sig et lignende billede, når borgere og politikere skal svare på, om

de er enige i, at borgerdrevne afstemninger ville styrke det lokale demokrati.

Som det fremgår af figur 4.2, er 45 % af borgerne enige i dette, mens blot

30 % af politikerne er helt eller delvist enige. Det er også her værd at lægge

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

mærke til, at over en tredjedel af borgerne svarer ’ved ikke’ eller ’hverken enig

eller uenig’. Der er således mange borgere, som ikke har en klar holdning til

sådanne afstemninger.

Figur 4.2

Borgere ser i højere grad end politikere borgerdrevne

afstemninger som styrkelse af lokalt demokrati

Figuren illustrerer borgeres og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Hvis almindelige

borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen, ville det styrke det lokale demokrati”.

Anm.:

Kilde:

n=2046 for borgere, n=648 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023 ; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

Borgere og politikere deler dog en bekymring for, at borgerdrevne folkeaf-

stemninger vil øge kommunens udgifter, hvilket er illustreret i figur 4.3: Det er

51 % af borgerne, som er helt eller delvist enige i, at ”hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeafstemning i kommunen, ville kommunens udgifter løbe

løbsk”. Blandt politikerne er det hele 67 %, som er helt eller delvist enige i

dette. Der er således både blandt borgere og politikere relativt høj bekymring i

forhold til de økonomiske konsekvenser af at indføre borgerdrevne folkeaf-

stemninger (hvorvidt borgerdrevne folkeafstemninger reelt har konsekvenser

for de kommunale udgifter og budgetter er behandlet i afsnit 3.2.1. Som vi re-

degør for i dette afsnit, kan indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger på-

virke størrelsen af de offentlige budgetter. Hvorvidt borgerdrevne afstemnin-

ger fører til højere eller lavere udgifter afhænger dog formentlig af de speci-

fikke udgiftspræferencer blandt borgere og politikere i de enkelte kommuner).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Figur 4.3

Både borgere og politikere er bekymrede for de økonomiske

konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger

Figuren illustrerer borgeres og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Hvis almindelige

borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen, ville kommunens udgifter løbe løbsk”.

Anm.:

Kilde:

n=2046 for borgere, n=647 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023 ; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE

Borgere og politikere deler også i relativt vid udstrækning en bekymring for, at

borgerdrevne folkeafstemninger vil medføre så mange afstemninger, at folk

ikke gider stemme, jf. figur 4.4. Blandt borgerne er det således 52 %, som er

helt eller delvist enige i dette, mens den tilsvarende andel blandt politikerne er

60 % (hvorvidt borgerdrevne folkeafstemninger reelt er forbundet med lav

valgdeltagelse er behandlet i afsnit 3.1.3. Som vi redegør for i dette afsnit, in-

dikerer videnskabelige studier af dette, at konsekvenserne af bor-gerdrevne

folkeafstemninger for den politiske deltagelse kan afhænge af rammerne for

afstemningerne).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Figur 4.4

Både borgere og politikere forventer lav valgdeltagelse

Figuren illustrerer borgeres og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Hvis almindelige

borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen, ville vi få så mange afstemninger, at

folk ikke gider stemme”.

Anm.:

Kilde:

n=2046 for borgere, n=645 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

Samlet set indikerer svarfordelingerne på de fire udsagn, at der blandt bor-

gerne er en vis opbakning til den grundlæggende ide om borgerdrevne af-

stemninger, og relativt mange borgere er enige i, at borgerdrevne folkeaf-

stemninger ville styrke lokaldemokratiet. Blandt borgerne er der dog væsentlig

bekymring for, hvad sådanne folkeafstemninger ville have af konsekvenser for

kommunens økonomi og valgdeltagelsen. Blandt kommunalpolitikerne er der

gennemgående en betydelig skepsis over for borgerdrevne folkeafstemninger.

For alle fire udsagn er der således et flertal af kommunalpolitikere, som ud-

trykker et negativt syn på borgerdrevne folkeafstemninger.

Det er dog vigtigt at understrege, at spørgsmålet om borgerdrevne folkeaf-

stemninger for mange borgere og politikere vil være et helt nyt spørgsmål,

som de ikke tidligere har forholdt sig til. Svarene på de fire udsagn bør således

ses som umiddelbare reaktioner, og de er formentlig langt mindre fastlåste

end holdningerne til de politiske spørgsmål, der normalt er genstand for of-

fentlig debat i Danmark (holdningerne til borgerdrevne folkeafstemninger er

dermed et eksempel på en holdning, der ikke er

”krystalliserede”

, se fx Tesler

(Tesler, 2015). Som vi viser i næste underafsnit, kan måden, hvorpå man spør-

ger ind til disse holdninger, således have en relativt markant effekt på borge-

res og politikeres holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

4.1.1

Holdningerne til borgerdrevne folkeafstemninger er ikke

fasttømrede

Holdningen til borgerdrevne afstemninger afhænger til dels af, hvorledes

spørgsmålene stilles til borgere og politikere. Før borgere og politikere blev

præsenteret for de fire udsagn om borgerdrevne folkeafstemninger, læste de

en kort introduktionstekst vedrørende sådanne folkeafstemninger. Her varie-

rede vi to faktorer: For det første varierede vi i den forestillede model for bor-

gerdrevne folkeafstemninger, hvor mange borgere der skulle underskrive kra-

vet om en folkeafstemning. Specifikt fik deltagerne følgende introduktions-

tekst, hvor vi varierede kravet om underskrifter til at være henholdsvis 2 %,

5 %, 10 % og 20 %:

Forestil dig, at man i Danmark ændrede reglerne, så almindelige

borgere også fik mulighed for at kræve kommunale folkeafstemnin-

ger om politiske spørgsmål. Borgerne ville kunne kræve en folkeaf-

stemning, hvis [2% / 5 % / 10 % / 20 %] af kommunens borgere

skrev under på forslaget om en folkeafstemning.

Denne forskel i spørgsmålsformulering havde ikke en signifikant effekt på

holdningerne til borgerdrevne folkeafstemninger blandt borgerne (jf. model 5-

8 i tabel 7.4, afsnit 7.3.5). Dette er for så vidt ikke så overraskende, da tidli-

gere forskning har vist, at tal-baseret information i mange tilfælde spiller en

relativt lille rolle, når mennesker danner politiske holdninger (Kuklinski et al.,

2000; Lawrence & Sides, 2014). Vores resultater indikerer således også, at

borgerne i vores undersøgelse generelt ikke påvirkes af den mere konkrete

udmøntning af modellen. Blandt politikerne havde procentsatserne derimod en

effekt på spørgsmålene om, hvorvidt borgerdrevne ville medføre løbske udgif-

ter og mange afstemninger med lav valgdeltagelse (jf. model 11-12 i tabel 7.5,

afsnit 7.3.5). Når procentsatserne var høje, var politikerne lidt mindre bekym-

rede for disse effekter. Procentsatserne havde dog ikke en effekt på politiker-

nes svar på, hvorvidt borgerdrevne afstemninger var en god ide eller en styr-

kelse af lokaldemokratiet (jf. model 9-10 i tabel 7.5, afsnit 7.3.5). Detaljerede

tal for borgernes og politikernes svarfordelinger fremgår af afsnit 8.1.

Den anden variation i spørgsmålet havde en markant effekt, både blandt bor-

gere og politikere. Halvdelen af borgerne og politikerne fik i forlængelse af

ovenstående forklaring også at vide, at borgerdrevne folkeafstemninger an-

vendes i andre lande. Specifikt inkluderede vi følgende information i introduk-

tionsteksten:

I flere andre lande, fx Tyskland, Schweiz og USA, har borgerne i

mange byer allerede i dag mulighed for at kræve en folkeafstem-

ning.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Figur 4.5 illustrerer, hvordan oplysningen om de andre lande påvirkede holdnin-

gen til, om borgerdrevne folkeafstemninger er en god ide. Blandt de borgere,

der ikke fik denne information, var det 33 %, som var helt eller delvist enige i, at

borgerdrevne afstemninger er en god ide, mens det blandt borgere, som fik

denne information, var 43 %, som var helt eller delvist enige i, at borgerdrevne

afstemninger er en god ide. For politikerne var de tilsvarende andele på 20 %,

når de andre lande ikke blev nævnt, og 27 %, når de andre lande blev nævnt.

Figur 4.5

Borgerdrevne afstemninger er mere populære, når man ved,

at andre lande har dem

Figuren illustrerer borgeres og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Det ville være en gode

idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan kræve en folkeafstemning i kommunen”

Anm.:

Kilde:

n= 2046 for borgere, n=648 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023 ; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE

Oplysningen om brugen af borgerdrevne afstemninger havde også en signifi-

kant positiv effekt på borgeres og politikeres enighed i, at borgerdrevne folke-

afstemninger ville styrke lokaldemokratiet. Blandt borgerne faldt bekymringen

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

for en lav valgdeltagelse også, når de andre lande blev nævnt, men kommu-

nalpolitikernes bekymring i forhold til valgdeltagelsen blev dog ikke påvirket af

oplysningen om de andre lande. Hverken for borgere eller kommunalpolitikere

havde oplysningen om de andre lande en signifikant effekt i forhold til bekym-

ringer for de økonomiske konsekvenser af borgerdrevne folkeafstemninger (jf.

model 5-12 i tabel 7.4-7.5, afsnit 7.3.5).

At oplysningen om borgerdrevne folkeafstemninger i andre lande påvirker

nogle af holdningerne, er for så vidt ikke overraskende. Det er en velkendt ef-

fekt, at vi som mennesker ofte er tilbøjelige til at ville det samme, som andre

mennesker gør (Cialdini & Goldstein, 2004). Samtidig er information om, at an-

dre lande bruger sådanne afstemninger formentlig også et klart signal til

mange borgere og politikere om realismen i at indføre sådanne afstemninger. I

forhold til en diskussion om indførelsen af sådanne afstemninger i Danmark er

resultatet dog først og fremmest relevant, fordi det klart viser, at dette er

spørgsmål, hvor borgere og politikere ikke har fastlåste holdninger. De nuvæ-

rende holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger kan således meget vel

ændre sig markant (i begge retninger), hvis man i Danmark får en egentlig of-

fentlig debat om sådanne afstemninger.

4.1.2

Opbakning til borgerdrevne folkeafstemninger varierer på

tværs af emner

Borgernes og politikernes holdninger til borgerdrevne afstemninger afhænger

også delvist af, hvilke emner disse afstemninger skulle handle om. Specifikt

blev deltagerne også stillet følgende spørgsmål:

Blandt lande, hvor borgere i dag har mulighed for at kræve kommu-

nale folkeafstemninger, er der forskellige regler for, hvilke emner

borgerne kan kræve folkeafstemninger om. Nedenfor findes en

række emner, der en gang imellem træffes beslutninger om i de

danske kommuner. Ville du være tilhænger eller modstander af, at

borgerne kunne kræve en afstemning om følgende emner?

Som det fremgår af figur 4.6 nedenfor, er der blandt borgerne relativ høj op-

bakning til, at borgerne skal kunne kræve afstemninger om emner som luknin-

gen af en skole, placeringen af et nyt plejehjem, bygningen af en ny sportshal

og sammenlægning af kommunen med en anden kommune. Til gengæld er

borgerne generelt ikke tilhængere af afstemninger om kommunens budget og

kommuneskatten. Igen skal det understreges, at mange borgere svarer ’ved

ikke’ eller ’hverken modstander eller tilhænger’, hvilket klart indikerer, at

mange borgere reelt ikke har en holdning til spørgsmålet.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Figur 4.6

Borgernes opbakning til afstemninger på tværs af emner

Figuren illustrerer borgernes holdning til borgerdrevne folkeafstemninger vedrørende forskel-

lige emner.

Anm.:

Kilde:

n=2037

Data er indsamlet af YouGov for VIVE

Kommunalpolitikerne er på stort set alle emner mere imod sådanne afstemnin-

ger end borgerne. De følger dog samme mønster som borgerne, forstået på

den måde, at de er særligt stærke modstandere af afstemninger om kommu-

nens budget og kommuneskatten. Det eneste emne, hvor politikerne er stær-

kere tilhængere af afstemninger, er ved afstemninger om kommunesammen-

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

lægninger. En mulig forklaring på dette kan være, at kommunalpolitikerne i hø-

jere grad end borgerne har kendskab til de kommunale folkeafstemninger, der

rent faktisk har været om kommunesammenlægninger.

Figur 4.7

Politikernes opbakning til afstemninger på tværs af emner

Figuren illustrerer politikernes holdning til borgerdrevne folkeafstemninger vedrørende forskel-

lige emner.

Anm.:

Kilde:

n=623-628

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

4.1.3

Borgerne er generelt gladere for folkeafstemninger – også når

de ikke er borgerdrevne

Når borgere generelt er mere positive stemt over for borgerdrevne afstemnin-

ger, end kommunalpolitikerne er, stemmer det også overens med disse to

gruppers mere generelle syn på, hvilken rolle folkeafstemninger bør spille i

kommunalpolitik. Før de blev spurgt specifikt til deres holdninger om borger-

drevne folkeafstemninger, blev både borgere og politikere spurgt om deres

syn på de nuværende regler for folkeafstemninger i kommunerne. Specifikt

stilede vi følgende spørgsmål:

Politikerne i de danske kommuner har i dag mulighed for at udskrive

en folkeafstemning blandt kommunens borgere. Kommunalpoliti-

kerne kan fx vælge at udskrive en folkeafstemning om placeringen

af et nyt plejehjem, lukningen af en skole eller sammenlægning med

en anden kommune. Hvor enig eller uenig er du i nedenstående ud-

sagn?

-Det er en god ide med kommunale folkeafstemninger

Som det fremgår af figur 4.8, er borgerne også mere positive over for folkeaf-

stemninger under de nuværende regler, end politikerne er. Der er blandt bor-

gerne et flertal på 55 %, som er helt eller delvist enige i, at ”det er en god ide

med kommunale folkeafstemninger”. Omvendt er der blandt kommunalpoliti-

kerne et flertal på 57 %, som er helt eller delvist uenige i dette. Kommunalpoli-

tikernes modstand mod borgerdrevne folkeafstemninger stemmer således

godt overens med deres generelle skepsis over for folkeafstemninger generelt

i kommunalpolitik.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Figur 4.8

Borgerne er generelt mere positive over for

folkeafstemninger end politikerne er

Figuren illustrerer borgere og politikeres grad af enighed med udsagnet:

”Det er en god idé

med kommunale folkeafstemninger.”

Anm.:

Kilde:

n=2051 for borgere, n=661 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023 ; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE

Både borgere og politikere blev også bedt om at forholde sig til udsagnet

”Man burde afholde flere kommunale folkeafstemninger, end man gør i dag”

Borgerne var også mere enige med dette udsagn, end politikerne var. Deltalje-

rede svarfordelinger for dette spørgsmål fremgår af afsnit 8.1.

4.1.4

Er holdningerne påvirket af debatten om store bededag?

Den 28. februar 2023 vedtog et flertal i Folketinget at afskaffe store bededag

som en helligdag. Forud for denne vedtagelse havde der været væsentlig of-

fentlig debat om denne afskaffelse, herunder en debat om, hvorvidt afskaffel-

sen skulle sendes til en folkeafstemning. Denne debat om en folkeafstemning

kan have haft en effekt på vores resultater, da vores spørgeskemaundersøgel-

ser blandt borgere og politikere blev gennemført i februar-april 2023.

Debatten om store bededag kan have haft en effekt på vores resultater, fordi

folk, der ønskede at bevare store bededag, generelt vil have været større til-

hængere af en folkeafstemninger om dette emne (meningsmålinger viste kon-

sekvent, at der i befolkningen var et klart flertal imod afskaffelsen af store be-

dedag som en helligdag, se fx Tørnqvist (Tørnqvist, 2023)). Deres ønske om

denne folkeafstemning kan have gjort dem til større tilhængere af folkeaf-

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

stemninger generelt. Omvendt vil personer, der gerne så store bededag af-

skaffet som helligdag, generelt have været modstandere af en folkeafstem-

ning om emnet og måske derfor også have en tendens til at være mere skepti-

ske over for folkeafstemninger generelt.

Vores data viser da også, at der er en relativt stærk sammenhæng mellem del-

tagernes holdninger til store bededag og deres holdning til borgerdrevne fol-

keafstemninger i kommunerne (jf. model 13-20, tabel 7.6-7.7 afsnit 7.3.5).

Denne stærke sammenhæng er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at delta-

gernes holdninger til store bededag smitter af på deres holdninger til folkeaf-

stemninger (sammenhængen kan være

spuriøs,

forstået på den måde, at der

kan være bagvedliggende faktorer, som både påvirker holdninger til store be-

dedag og holdninger til folkeafstemninger). For bedre at kunne estimere ef-

fekten af store bededags-diskussionerne på holdningen til kommunale folke-

afstemninger har vi gennemført to analyser:

◼

For det første indeholdt spørgeskemaerne til borgere og kommunalpoliti-

kere et eksperiment, hvor en tilfældig halvdel af deltagerne blev spurgt,

om de synes, at det ville være en god eller en dårlig ide at holde en folke-

afstemning om afskaffelsen af store bededag. Dette spørgsmål blev stillet

umiddelbart før spørgsmålene om deltagernes holdninger til borger-

drevne folkeafstemninger. På den måde er det muligt at analysere, hvor-

vidt holdningerne til store bededag i særlig høj grad påvirkede holdnin-

gerne til borgerdrevne folkeafstemninger, når deltagerne blev mindet om

folkeafstemninger i denne kontekst. Vores analyse viste, at dette ikke

havde nogen effekt på besvarelserne af spørgsmålene vedrørende bor-

gerdrevne folkeafstemninger (jf. model 13-20, tabel 7.6-7.7 afsnit 7.3.5).

Fraværet af en effekt i dette eksperiment indikerer, at diskussionen om

en folkeafstemning vedrørende store bededag ikke har haft afgørende

indflydelse på de afgivne svar om borgerdrevne folkeafstemninger.

◼

For det andet har vi gennemført en række regressionsanalyser, hvori vi

ser, om holdningen til store bededag stadig har en betydning for holdnin-

gerne til borgerdrevne folkeafstemninger, når vi kontrollerer for en lang

andre faktorer (jf. modellerne 28-29 og 36-37, tabel 7.8-7.9 afsnit 7.3.5).

I disse modeller har holdningen til store bededag en signifikant betydning

for holdningerne til borgerdrevne afstemninger, og når borgernes hold-

ning til store bededag medtages i analysen, stiger modellens forklarings-

kraft (specifikt stiger

fra 0,16 til 0,19). Det samme gælder for politi-

kerne (her stiger

fra 0,29 til 0,32). Dette kan indikere, at bededags-

holdningerne kan have en vis effekt på holdningerne til borgerdrevne af-

stemninger. Så længe vi ikke har flere målinger over tid, kan analyserne

dog ikke entydigt vise, om store bededagsholdninger virkelig har en deci-

deret effekt (eller om sammenhængen skyldes andre - ikke-observerede

- variable).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Samlet set er resultaterne af vores analyser således ikke entydige, i forhold til

hvorvidt store bededags-diskussionerne har påvirket deltagernes svar på

spørgsmålene om borgerdrevne folkeafstemninger. Den megen debat om

store bededag kan potentielt have haft en effekt – og da langt størstedelen af

deltagerne var imod afskaffelsen og for en afstemning om dette emne, vil en

effekt i givet fald formentlig have øget tilslutningen til borgerdrevne afstem-

ninger en smule. Vi vurderer dog samlet set ikke, at store bededags-diskussi-

onerne har givet markant andre resultater, end man ville have fået, hvis under-

søgelsen var blevet gennemført på et andet tidspunkt. Såfremt man ønsker

mere sikker viden om, hvorvidt borgernes holdninger til borgerdrevne afstem-

ninger varierer over tid – og påvirkes af aktuelle politiske spørgsmål – vil det

være nødvendigt at foretage flere målinger over tid.

4.2

Holdningsforskelle blandt borgerne

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorledes holdningen til borgerdrevne folke-

afstemninger ser ud blandt forskellige befolkningsgrupper. Fokus for afsnittet

er således ikke på den overordnede tilslutning til borgerdrevne folkeafstem-

ninger, men derimod på, om borgerdrevne folkeafstemninger er mere eller

mindre populære blandt nogle befolkningsgrupper. Af denne grund analyserer

vi også data med en anden metode i dette afsnit end det foregående afsnit.

I stedet for at se særskilt på svarfordelinger for de fire udsagn om borger-

drevne folkeafstemninger laver vi på basis af de fire udsagn en samlet skala

for holdningen til borgerdrevne afstemninger. Skalaen går fra nul til et. En

værdi på nul betyder, at borgeren har et meget negativt syn på borgerdrevne

folkeafstemninger, mens en værdi på et betyder, at borgeren har et meget po-

sitivt syn på borgerdrevne folkeafstemninger (borgernes gennemsnit på ska-

laen er 0,48). Igennem en række analyser (regressionsanalyser) identificerer vi

på basis af denne skala, hvorvidt holdningen til borgerdreven afstemninger

varierer imellem forskellige grupper i befolkningen (detaljerne bag udregnin-

gen af skalaen og regressionsanalyserne fremgår af afsnit 7.3.5).

Disse analyser viser følgende:

◼

Begrænsede forskelle på køn, alder og uddannelse.

Der er ingen sub-

stantiel forskel mellem mænd og kvinder i forhold til holdningen vedrø-

rende borgerdrevne folkeafstemninger. Kvinders gennemsnitlige place-

ring på skalaen er 0,48, mens mænds gennemsnitlige placering på ska-

laen er 0,49. Selv om forskellen på mænd og kvinders gennemsnitsplace-

ring er statistisk signifikant, er den substantielle forskel meget lille. Alder

spiller en lidt større rolle, idet unge generelt er mere positive end ældre i

forhold til borgerdrevne folkeafstemninger (en borger på 20 år vil have en

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

forudsagt gennemsnitlig værdi på 0,52, mens en borger på 80 år vil have

en forudsagt gennemsnitlig værdi på 0,45). Der er ingen signifikante for-

skelle på forskellige uddannelsesgrupper. Når man ser på borgere med

henholdsvis (1) en grundskole- eller ungdomsuddannelse, (2) en kort eller

mellemlang uddannelse eller (3) en lang videregående uddannelse, er der

ikke signikant forskel på grupperne.

◼

Begrænset forskel på tværs af det politiske spektrum.

Der er ingen sig-

nifikante forskelle mellem politisk venstre- og højreorienterede. Der er

derimod en forskel mellem centrum og fløjene. En person på midten af det

politiske spektrum vil således gennemsnitligt have en skalaværdi på 0,47,

mens en person, der betegner sig selv som meget venstreorienteret eller

meget højreorienteret, vil have en gennemsnitlig skalaværdi på 0,50.

◼

Stærk sammenhæng med politisk tillid.

Borgernes tillid til politikerne og

politikernes lydhørhed har stor betydning i forhold til at forklare deres

holdning til borgerdrevne folkeafstemninger. Vores analyser er her base-

ret på to indeks, der måler henholdsvis (1) generel tillid til politikerne, her-

under deres kompetencer og integritet, samt (2) opfattelsen af, at politi-

kerne lytter til borgerne (dette kaldes også

”ekstern politisk efficacy”

Borgere med minimal tillid til politikerne og politikernes lydhørhed er sær-

ligt positive over for ideen om borgerdrevne folkeafstemninger. De har

således en gennemsnitsværdi på skalaen på 0,59. Borgere med maksimal

tillid til politikerne på disse dimensioner er derimod modstandere af ideen

om borgerdrevne folkeafstemninger med en gennemsnitlig værdi på blot

0,33. Borgere har også forskellig grad af lokalpolitisk selvtillid, det vil sige

tiltro til deres egne evner til at forstå og deltage i lokalpolitik (i forsknin-

gen betegnes dette

”intern politisk efficacy”

). Vores analyser viser, at

borgere med høj politisk selvtillid er mere positive over for ideen om bor-

gerdrevne folkeafstemninger, men den politiske selvtillid betyder dog ikke

lige så meget som tilliden til politikerne.

◼

Interesse i kommunalpolitik har ikke betydning.

Måske lidt overra-

skende er der ingen signifikant sammenhæng mellem holdningen til bor-

gerdrevne folkeafstemninger og interesse i lokalpolitik. Borgere med hen-

holdsvis meget lav og meget høj interesse i kommunalpolitik har således

gennemsnitligt samme syn på borgerdrevne folkeafstemninger.

◼

Stærk sammenhæng med tilfredshed.

Vi har i undersøgelserne spurgt til

borgernes tilfredshed med kommunens service, faciliteter, problemhånd-

tering og demokrati. Alle disse tilfredshedsmål har hver for sig en stati-

stisk signifikant sammenhæng med holdningen til borgerdrevne folkeaf-

stemninger: Borgere med en lav grad af tilfredshed på disse mål er gene-

relt større tilhængere af borgerdrevne folkeafstemninger. På tværs af må-

lene er det tilfredshed med det lokale demokrati i kommunen, som har

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

den stærkeste sammenhæng med synet på borgerdrevne folkeafstemnin-

ger. Borgere, som er meget utilfredse med det lokale demokrati, har en

gennemsnitlig værdi på skalaen på 0,57, mens borgere, der er meget til-

fredse, har en gennemsnitsværdi på 0,41.

◼

Sammenhæng med demokratisyn.

Deltagerne i undersøgelsen blev også

spurgt om, hvorvidt de var enige i, at

”almindelige mennesker ved ikke,

hvilken politik der er bedst for dem”

”politikere skal lede borgerne, ikke

følge dem”

. Der er også en klar sammenhæng mellem holdningen til bor-

gerdrevne folkeafstemninger og svarene på disse udsagn, særligt udsag-

net om, at politikere skal lede. Borgere, som er helt enige i begge disse

udsagn, har en gennemsnitlig score på 0,43, mens borgere, som er helt

uenige, har en gennemsnitlig score på 0,53. Dette understreger, at synet

på borgerdrevne folkeafstemninger hænger tæt sammen med de mere

generelle syn på demokrati, som borgerne kan have.

◼

Støtte til folkeafstemninger hænger tilsyneladende sammen med støtte

til ekspertstyre.

Deltagerne blev ligeledes spurgt om, hvorvidt de var

enige i, at

”vores samfund er så komplekst, at vigtige samfundsmæssige

beslutninger bør tages af ikke-politiske eksperter”

”vores land ville

klare sig bedre, hvis vigtige beslutninger blev overladt til uafhængige ek-

sperter i stedet for politikere”.

Her viser analyserne, at borgere, der er til-

hængere af borgerdrevne folkeafstemninger, samtidig er tilhængere af at

overlade flere beslutninger til eksperter. Borgere, som er helt enige i

begge udsagn, har således en score på 0,52, mens borgere, som er helt

uenige, har en score på 0,43. Det kan umiddelbart virke paradoksalt, at

nogle borgere på samme tid ønsker at flytte mere magt over til borgerne

(ved folkeafstemninger) og samtidig flytte mere magt over til eksperter.

Mens ønsket om folkeafstemninger repræsenter en anti-elitær præfe-

rence, kan ønsket om at give mere magt til eksperter umiddelbart ses

som en mere elitær præference. Flere studier foretaget i udlandet har

imidlertid fundet lignende resultater: Borgere, som gerne vil give mere

magt til borgere, vil ofte også give mere magt til eksperter (Bertsou &

Caramani, 2022; Fernández-Vázquez et al., 2023). En væsentlig del af

forklaringen på dette mønster er politisk mistillid: Borgere, der har en høj

grad af mistillid til politikerne, er generelt tilhængere af reformer, som

flytter magt væk fra politikere – hvad enten magten gives til befolkningen

eller til eksperter. Ønsket om folkeafstemninger er for nogle borgere såle-

des ikke nødvendigvis drevet af et ønske om mere personlig involvering i

politik, men snarere et ønske om at begrænse politikernes magt.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

4.3

Holdningsforskelle blandt

kommunalpolitikerne

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvorledes holdningen til borgerdrevne folke-

afstemninger ser ud blandt forskellige grupper af kommunalpolitikere. Ligesom

i det foregående afsnit om borgernes holdninger anvender vi den samlede

skala for holdningen til borgerdrevne folkeafstemninger (politikernes gennem-

snit på denne skala er på 0,42, hvilket er signifikant lavere end borgernes gen-

nemsnit på 0,48). Detaljerne bag udregningen af skalaen og regressionsanaly-

serne fremgår af afsnit 7.3.5.

Analyserne af besvarelserne fra kommunalpolitikerne viser følgende:

◼

Erfaring i kommunalpolitik har betydning.

Kommunalpolitikere, som har

været indvalgt i kommunalbestyrelsen i mange år, er gennemsnitlig min-

dre positive i forhold til borgerdrevne folkeafstemninger end relativt ny-

valgte kommunalpolitikere. Mens en kommunalpolitiker med mindst 25 års

erfaring fra en kommunalbestyrelse har en gennemsnitlig score på 0,39,

har en kommunalpolitiker indvalgt for første gang en gennemsnitlig score

på 0,44. Kommunalpolitikernes køn har ikke signifikant betydning for de-

res holdning, og det har deres alder heller ikke, når man kontrollerer for

erfaring.

◼

Indflydelse har væsentlig betydning.

Kommunalpolitikere, som har stor

indflydelse, er mindre positive over for borgerdrevne folkeafstemninger.

En kommunalpolitiker, som selv mener, at vedkommende har relativ lav

indflydelse, har således en score på 0,51, mens en politiker, som vurde-

rer, at vedkommende har en relativ høj indflydelse, har en score på 0,37

(politikere, der er udvalgsformænd, medlemmer af økonomiudvalget og

fra partier, der var med i borgmesterkonstitueringen vurderer generelt

deres indflydelse som højere end andre politikere).

◼

Forskelle på tværs af det politiske spektrum.

Ligesom blandt borgerne

er der blandt kommunalpolitikerne en tendens til, at borgerdrevne folke-

afstemninger er mere populære på de politiske fløje end i den politiske

midte. I modsætning til borgerne er der også forskelle mellem politisk

venstre- og højreorienterede kommunalpolitikere. Støtten til folkeafstem-

ninger er således højest blandt meget venstreorienterede politikere (med

en score på 0,57), lavere blandt de meget højreorienterede politikere

(med en score på 0,49) og lavest blandt kommunalpolitikerne på midten

af det politiske spektrum (0,36).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

◼

Stærk sammenhæng med demokratisk tilfredshed.

Ligesom blandt bor-

gerne har tilfredshed med lokaldemokratiet i kommunen en væsentlig be-

tydning. Politikere, som er meget utilfredse med det lokale demokrati, har

en gennemsnitlig værdi på skalaen på 0,51, mens politikere, der er meget

tilfredse, har en gennemsnitsværdi på 0,38 (politikerne er dog generelt

væsentligt mere tilfredse end borgerne med lokaldemokratiets tilstand).

◼

Sammenhæng med demokratisyn.

Politikerne blev også spurgt om,

hvorvidt de var enige i, at

”almindelige mennesker ved ikke, hvilken politik

der er bedst for dem”

”politikere skal lede borgerne, ikke følge dem”

Der er også en klar sammenhæng mellem holdningen til borgerdrevne fol-

keafstemninger og svarene på disse udsagn. Politikere, som er helt enige

i disse udsagn, har en gennemsnitlig score på 0,34, mens politikere, som

er helt uenige, har en gennemsnitlig score på 0,50. Det er her værd at

være opmærksom på, at politikere er langt mere tilbøjelige end borgerne

til at være enige i, at politikere skal lede frem for at følge. Mens 30 % af

borgerne er helt eller delvist enige i dette udsagn, er den tilsvarende an-

del blandt politikerne på 61 %.

◼

Eksperter.

I modsætning til borgerne er der blandt politikerne en tendens

til en lavere tilslutning til borgerdrevne folkeafstemninger blandt dem, der

er enige i, at

”vores samfund er så komplekst, at vigtige samfundsmæs-

sige beslutninger bør tages af ikke-politiske eksperter”.

Der er derimod

ingen signifikant sammenhæng mellem holdninger til borgerdrevne folke-

afstemninger og enighed med udsagnet

”vores land ville klare sig bedre,

hvis vigtige beslutninger blev overladt til uafhængige eksperter i stedet

for politikere”.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der blandt

politikerne er en meget lille tilslutning til begge udsagn – og man bør der-

for være varsom med at tillægge sammenhængen med holdningerne til

borgerdrevne folkeafstemninger for stor betydning.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Kriterier og modeller for

borgerdrevne

folkeafstemninger

I dette kapitel besvarer vi følgende undersøgelsesspørgsmål:

”Hvilke kriterier

og modeller kan anvendes ved borgerdrevne, lokale folkeafstemninger?”

Som

vi viste med landebeskrivelserne i kapitel 2, er der en væsentlig variation i,

hvorledes forskellige lande og regioner regulerer borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Afdækningen af konsekvenserne i kapitel 3 viste ligeledes, at forskel-

lige modeller for borgerdrevne folkeafstemninger kan have forskellige fordele

og ulemper. Endelig viste undersøgelsen af de danske politikere og borgeres

holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger i kapitel 4, at nogle modeller og

kriterier har umiddelbart højere opbakning end andre.

Vi trækker i kapitlet på indsigter fra de foregående kapitler, og vi foretager på

denne baggrund en systematisk analyse af de forskellige kriterier og modeller,

der kan anvendes, hvis man beslutter at indføre borgerdrevne folkeafstemnin-

ger. Som en del af denne analyse fokuserer vi på, hvilke fordele og ulemper

der kan være ved de forskellige modeller og kriterier. Kapitlets analyse er byg-

get op omkring reguleringen af fire konkrete faser i forbindelse med borger-

drevne folkeafstemninger:

Formuleringen af beslutningsforslag

Underskriftindsamlingen

Afstemningen

Implementering af vedtagne beslutningsforslag

Disse forhold analyseres i afsnit 5.1-5.4 nedenfor, inden vi i afsnit 5.5 samler op

med en tværgående diskussion af konsekvenserne ved kriterier og modeller.

5.1

Formulering af beslutningsforslag

Vi belyser i dette afsnit, hvordan forskellige kriterier og modeller kan anvendes

ved det første skridt i enhver borgerdreven folkeafstemningsproces: Borger-

nes formulering af beslutningsforslag.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

I afsnit 5.1.1 fokuserer vi på, hvordan forskellige

substanskrav

kan stilles til

borgernes beslutningsforslag/begæringer. I afsnit 5.1.2 fokuserer vi på

form-

krav

, der ligeledes kan stilles til borgernes beslutningsforslag/begæringer. En-

delig fokuserer vi i afsnit 5.1.3 på forvaltningens rolle i forhold til at sikre, at

beslutningsforslag lever op til de gældende krav.

5.1.1

Substanskrav

Overordnet set skal man ved etableringen af en model for borgerdrevne kom-

munale folkeafstemninger tage stilling til følgende to spørgsmål vedrørende

substanskrav:

◼

Skal borgerne selv kunne formulere beslutningsforslag, eller skal det kun

være muligt at kræve afstemninger om beslutninger, der er truffet af

kommunalbestyrelsen?

◼

Er der spørgsmål eller emner, som ikke skal kunne gøres til genstand for

borgerdrevne folkeafstemninger?

5.1.1.1

Skal borgerne selv kunne formulere beslutningsforslag?

Baseret på landebeskrivelserne i kapitel 2 giver det overordnet mening at son-

dre mellem to typer af borgerdrevne folkeafstemninger, nemlig (1) afstemnin-

ger om borgernes egne beslutningsforslag (ofte kaldet for ”initiativer”) og (2)

afstemninger om beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen (ofte

kaldet ”referendum”).

I de lande, som vi berørte i kapitel 2, har man typisk valgt at give borgerne ad-

gang til at kræve begge typer af folkeafstemninger. I teorien vil man kunne fo-

restille sig en model, hvor det kun er muligt at kræve afstemninger om beslut-

ninger, der er truffet i kommunalbestyrelsen. Med en sådan model bevarer

kommunalbestyrelsen initiativretten i det lokalpolitiske arbejde, men borgerne

får bedre mulighed for at stoppe beslutninger, som de ikke bakker op. Dette

vil på sin vis kunne siges at ligge i naturlig forlængelse af de regler for bin-

dende folkeafstemninger, som allerede eksisterer i kommunestyrelsesloven. Af

kommunestyrelseslovens § 9 b, stk. 1 følger således, at der udelukkende kan af-

holdes bindende kommunale folkeafstemninger om spørgsmål, som kommunal-

bestyrelsen

har

truffet beslutning om. Den gældende lovgivning gør det med

andre ord ikke muligt at afholde bindende kommunale folkeafstemninger om be-

slutningsforslag, der ikke er blevet behandlet i kommunalbestyrelsen.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Hvorvidt det er en fordel eller ulempe at bibeholde politikernes initiativret i en

referendum-model, afhænger selvsagt af, i hvor høj grad man rent politisk øn-

sker, at borgerne skal kunne sætte den politiske dagsorden i kommunen. En

referendum-model, hvor politikerne bibeholder initiativretten, vil selvsagt be-

tyde, at borgernes indflydelsesmuligheder er mindre, end de vil være i en mo-

del, hvor afstemninger om borgernes egne forslag også er mulige. Hvis man

vælger en model, hvor borgerne også har initiativret til at formulere og frem-

sætte egne forslag, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan

knytte sig en række udfordringer i forhold til de formkrav, der stilles til et bor-

gerforslag (disse formkrav behandles i afsnit 5.1.2).

5.1.1.2

Hvilke emnebegrænsninger skal der være?

Næste spørgsmål, som man nødvendigvis må forholde sig til, er, hvilke emner

der skal kunne gøres til genstand for borgerdrevne folkeafstemninger. Dette

spørgsmål er relevant, uanset om borgerne selv skal kunne formulere beslut-

ningsforslag, eller om de kun kan kræve afstemninger om kommunalbestyrel-

sens beslutninger.

Et minimumskriterium, som umiddelbart kan virke åbenlyst, er, at beslutnings-

forslag skal være om spørgsmål, der falder inden for kommunalbestyrelsens

kompetence (enten som følge af lovgivning eller som følge af de uskrevne

kommunalfuldmagtsregler). Hvis man fx forestillede sig et beslutningsforslag

om at fritage en kommunes børn fra undervisningspligten, ville en vedtagelse

af forslaget ikke lovligt kunne gennemføres af kommunalbestyrelsen, da det

ville stride imod national lovgivning.

Kriteriet om, at afstemningsspørgsmål

skal falde inden for kommunalbestyrelsens kompetence, gør sig da også alle-

rede gældende i relation til de bindende kommunale folkeafstemninger, som

kommunalbestyrelserne i dag kan udskrive. Som det kan ses i boks 5.1, er det

således en forudsætning for afholdelsen af en bindende kommunal folkeaf-

stemning, at der er tale om

”en beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i

en sag, som kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen”.

Når vi alligevel nævner kriteriet, skyldes det, at man fx i Sverige

har

haft kom-

munale folkeafstemninger om emner, der lå uden for kommunens kompeten-

cer (jf. afsnit 2.2).

Ud over at kræve at beslutningsforslag skal falde inden for kommunalbestyrel-

sens kompetence, kan der også opstilles en lang række begrænsninger i for-

hold til, hvilke emner der kan gøres til genstand for borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Antallet og karakteren af de emnemæssige begrænsninger, der vil

kunne sættes op, er i princippet uendeligt, og det ligger uden for denne un-

dersøgelses rammer at analysere fordele og ulemper ved specifikke begræns-

ninger. Det er dog værd at nævne, at der i forbindelse med de nuværende

Jævnfør Folkeskoleloven, se LBK nr 1396 af 05/10/2022

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

regler for bindende kommunale folkeafstemninger er vedtaget fem konkrete

emnebegrænsninger (se kommunestyrelseslovens § 9 b, stk. 2 i boks 5.1).

Boks 5.1

Kommunestyrelseslovens nuværende begrænsninger vedrø-

rende emner for bindende folkeafstemninger

§ 9 b.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at afholde bindende

folkeafstemning om en beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer i en

sag, som kan gøres til genstand for forhandling i kommunalbestyrelsen, jf.

dog stk. 2. Er mere end én behandling af en sag påkrævet efter lovgivnin-

gen, er det først kommunalbestyrelsens endelige beslutning, som kan gøres

til genstand for en bindende folkeafstemning.

Stk. 2.

Der kan ikke afholdes bindende folkeafstemning om

1) en beslutning om sager, der vedrører statslige eller regionale opga-

ver, til hvis gennemførelse kommunens medvirken er nødvendig eller

har nær tilknytning,

2) en beslutning i sager, hvor afholdelsen eller resultatet af en folkeaf-

stemning kan medføre en tilsidesættelse af lovgivningen eller være i

strid med en afgørelse,

3) en beslutning efter kapitel V og §§ 57-59 og regler fastsat i medfør

heraf,

4) en beslutning om skatter, afgifter og gebyrer og

en beslutning, der afgør en sag over for enkelte fysiske eller juridi-

ske personer, herunder om vederlæggelse og løn- og øvrige ansæt-

telsesforhold, medmindre beslutningen afgør en sag over for kom-

munen selv eller over for et selskab, hvori kommunen har bestem-

mende indflydelse.

De emnebegrænsninger, der i dag gør sig gældende i relation til bindende

kommunale folkeafstemninger, er fastsat med henblik på at tilgodese en

række konkrete hensyn, fx hensyn relateret til kommuners samarbejde med

andre myndigheder (punkt 1), finansieringen af kommunens aktiviteter (punkt

4) og borgeres og virksomheders retssikkerhed (punkt 5).

Der kan således

være argumenter for, at nogle emner og spørgsmål ikke skal kunne gøres til

genstand for borgerdrevne folkeafstemninger. Det er dog samtidig væsentligt

at pointere, at sådanne emnebegrænsninger ikke er uundgåelige eller selvføl-

For politiske overvejelser bag hver af de fem emnebegrænsninger, se afsnit 3.1.2.4.2.1-3.1.2.4.2.5 i

bemærkningerne til lovforslag 2017/1 LSF 191.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

gelige. Som vi har vist i kapitel 2, er der i udlandet fx modeller for borger-

drevne folkeafstemninger, hvor det er helt normal praksis at gennemføre fol-

keafstemninger om offentlige budgetter, skatter, afgifter og lignende. På

samme vis er det i store dele af USA muligt at gennemføre borgerdrevne fol-

keafstemninger om tilbagetrækningen af konkrete, folkevalgte politikeres

mandat før tid, og der er dele af Schweiz, hvor selv tildelingen af borgerret-

tigheder til konkrete tilflyttere har været gjort til genstand for afstemninger

blandt befolkningen.

Det vil altså altid være op til en politisk vurdering, hvor

mange eller få emnebegrænsninger der skal være, og man vil både kunne fo-

restille sig mere restriktive og mere lempelige modeller end den, der i dag gør

sig gældende i forbindelse med bindende kommunale folkeafstemninger.

5.1.2

Formkrav

Ud over de substantielle krav til, hvilke spørgsmål der skal kunne gøres til

genstand for borgerdrevne folkeafstemninger, skal der også tages stilling til,

hvilke formkrav der skal stilles til borgeres beslutningsforslag (disse overvejel-

ser er særligt relevante, hvis en afstemning ikke handler om en beslutning, der

allerede er truffet af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.1.1.1). Et relevant ud-

gangspunkt for fastsættelsen af formkrav kunne eksempelvis være de krav,

der gør sig gældende i forbindelse med formuleringen af borgerforslag med

henblik på behandling i Folketinget (BEK nr 843 af 08/06/2022). For disse for-

slag gælder fx, at et forslag kun godkendes, hvis der er tale om et konkret for-

slag (forslaget må ikke have ”karakter af en ren meningstilkendegivelse eller

en opfordring til ikke nærmere bestemt handling vedrørende en problemstil-

ling”). Det må heller ikke indeholde ”flere forskellige forslag, der ikke har no-

gen tydelig indholdsmæssig sammenhæng indbyrdes” (for en samlet oversigt

over de gældende krav i forbindelse med borgerforslag til Folketinget, se BEK

nr 843 af 08/06/2022, § 11, Stk. 2).

Det er imidlertid relevant at overveje,

hvor

konkret et beslutningsforslag skal

være, før det kan gøres til grundlag for en borgerdreven folkeafstemning. I

yderste instans vil man kunne kræve, at et forslag er gennemarbejdet og spe-

cifikt nok til at kunne implementeres direkte i forlængelse af en eventuel ved-

tagelse. Et sådant krav vil betyde, at det ved hver afstemning er helt entydigt,

hvad der stemmes om (der vil være en lav grad af ”oversættelsesarbejde”, når

forslaget skal føres ud i livet). Samtidig vil det dog skabe behov for et omfat-

tende juridisk og økonomisk forarbejde i forbindelse med borgernes beslut-

ningsforslag, hvilket vil stille høje krav til borgernes ressourcer. Hvis der stilles

et meget højt antal meget specifikke substans- og formkrav til borgernes be-

slutningsforslag, risikerer man således at gøre det til en uoverkommelig op-

gave for mange borgere at stille beslutningsforslag, og der vil være risiko for

Se fx RB 141.1 - Gesetz über das Kantons- und Gemeindebürgerrecht (KBüG)

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

et højt antal ugyldige beslutningsforslag (se fx afsnit 2.3.2.1 om de tyske erfa-

ringer hermed).

Hvis man ønsker at skabe rammer, der gør de borgerdrevne folkeafstemninger

mere tilgængelige – og hvor uligheden i borgeres mulighed for at anvende

værktøjet således også kan forventes at være mindre – kan man eventuelt

lade sig inspirere af de schweiziske kantoner, hvor borgerne typisk har valg-

muligheden mellem at stille helt gennemarbejdede, direkte implementerbare

beslutningsforslag (

"Initiative in der Form des ausgearbeiteten Entwurfs"

)

eller

at stille mere overordnede forslag til en politisk retning eller målsætning (ty-

pisk kaldet

"Initiative in der Form der allgemeinen Anregung"

), som det efter-

følgende vil være op til de folkevalgte politikere at oversætte til konkrete poli-

tiske tiltag og beslutninger (se evt. Boks 2.1 om borgerdrevne folkeafstemnin-

ger i Kanton Zürich).

5.1.3

Forvaltningens rolle

Ved borgerdrevne folkeafstemninger vil den kommunale forvaltning spille en

rolle i forhold til at sikre, at borgeres forslag lever op til gældende krav og reg-

ler. Der kan være flere modeller for, hvorledes forvaltningen udøver denne

rolle, og der skal tages stilling til to centrale spørgsmål:

1) I hvor høj grad skal forvaltningen rådgive borgerne i forbindelse med

deres kontrol af, hvorvidt de stillede beslutningsforslag lever op til de

gældende substans- og formkrav?

2) Hvornår skal forvaltningen involveres?

5.1.3.1

Forvaltningen som kontrollant og rådgiver

For at sikre, at borgernes forslag lever op til de gældende form- og substans-

krav, kan de kommunale forvaltninger tilbyde rådgivning til borgere, der øn-

sker at formulere og fremsætte et borgerforslag. Jo mere aktivt forvaltningen

stiller sig til rådighed og rådgiver i forbindelse med formuleringen af borgeres

beslutningsforslag, des højere må de administrative udgifter til ordningen alt

andet lige forventes at blive. Til gengæld vil adgangen til assistance fra for-

valtningen også kunne være med til at gøre de borgerdrevne folkeafstemnin-

ger mere tilgængelige som demokratisk værktøj, idet kravene til borgernes

egne ressourcer bliver mindre. I afsnit 2.3.2.1 beskrev vi således, hvordan man

i Tyskland har set et faldende antal afviste beslutningsforslag, bl.a. som følge

af en øget adgang til rådgivning og som følge af, at krav om finansieringsfor-

slag er blevet erstattet af udgiftsestimater udarbejdet af den kommunale for-

valtning.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

5.1.3.2

Involvering før eller efter underskriftindsamling

Selv hvis forvaltningens rolle begrænses til kun at omfatte kontrol af beslut-

ningsforslags lovlighed, er det relevant at forholde sig til, hvornår kontrollen skal

foregå. Én model, der vil kunne anvendes, er allerede at lade forvaltningen kon-

trollere beslutningsforslag,

inden der sættes en underskriftindsamling i gang

. En

sådan model vil ligne procedurerne i forbindelse med borgerforslag til Folketin-

get.

Denne model vil være fordelagtig i forhold til at undgå, at borgere bruger

unødige ressourcer på ugyldige beslutningsforslag. En ulempe vil imidlertid

være, at forvaltningen risikerer at bruge ressourcer på beslutningsforslag, der

aldrig kommer til at opnå nok underskrifter til at udløse en folkeafstemning.

En anden model, der ligeledes vil kunne anvendes, er at vente med at invol-

vere forvaltningen til

efter underskriftindsamlingen

(og altså et stort nok antal

underskrifter er indsamlet til, at borgerne vil kunne kræve en folkeafstemning

om spørgsmålet). En sådan model vil være fordelagtig i forhold til at holde for-

valtningens ressourceforbrug nede, idet man begrænser antallet af beslut-

ningsforslag, som forvaltningen skal forholde sig til. Modellen vil dog samtidig

være forbundet med en større risiko for, at borgere bruger unødige ressourcer

på ugyldige beslutningsforslag.

Endelig kan man forestille sig en mellemvej mellem disse to modeller. En sådan

mellemvej anvendes i tyske delstater og i dele af USA. Her deles underskrift-

indsamlingerne op i to trin. Trin 1 er en begrænset underskriftindsamling med

henblik på ansøgning om igangsættelse af en borgerdreven folkeafstemnings-

proces, og trin 2 er en større underskriftindsamling med henblik på selve be-

gæringen om en folkeafstemning. Forvaltningens kontrol af borgernes beslut-

ningsforslag foregår her i forbindelse med trin 1, og altså efter et relativt be-

grænset antal underskrifter er indsamlet. Afhængigt af, hvor mange under-

skrifter der kræves i forbindelse med dette trin 1, vil man således kunne sikre,

at der er en vis grad af folkelig opbakning til et beslutningsforslag, inden for-

valtningen bruger ressourcer på forslaget.

Det er afslutningsvis værd at nævne, at i nogle delstater i USA kræves et de-

positum i forbindelse med forvaltningens kontrol af beslutningsforslags lovlig-

hed. Størrelsen på sådanne deposita varierer fra fem dollars i Staten Washing-

ton til 2.000 dollars i Californien (Waters, 2018, p. 18). Selvom beløbet refun-

deres, hvis forslaget kvalificerer sig til afstemning, må sådanne deposita dog

alt andet lige forventes at have en dæmpende effekt på borgeres brug af mu-

ligheden for at stille beslutningsforslag. Samtidig vil krav om betalinger også

Ved borgerforslag til Folketinget gælder følgende: ”Er der senest 14 dage fra tidspunktet for hoved-

stillerens indgivelse af forslaget modtaget accept fra mindst tre medstillere, gennemgås forslaget af

Folketingets Administration, som beslutter, om forslaget skal afvises fra offentliggørelse på hjem-

mesiden med henblik på indsamling af støtteerklæringer” (BEK nr 843 af 08/06/2022, § 11).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

kunne medføre en vis demokratisk ulighed, således at borgerdrevne folkeaf-

stemninger bliver et redskab, der i højere grad er tilgængeligt for økonomisk

velstillede borgere.

5.2

Underskriftindsamling

I dette afsnit belyser vi, hvordan forskellige kriterier og modeller kan anvendes

i forbindelse med indsamling af underskrifter til støtte for en borgerdreven fol-

keafstemning. Som vi har belyst i kapitel 2, er der meget store forskelle på,

hvordan man i udlandet har grebet reguleringen af underskriftindsamlinger an,

både på tværs af, men også inden for lande. De væsentlige kriterier i forhold

til underskriftindsamlinger er:

1) Antallet af underskrifter, som borgere skal indsamle for at kunne kræve

en folkeafstemning (underskriftsquorum)

2) Hvorvidt det skal kræves, at underskrifterne er indsamlet inden for en

given tidsfrist

3) Øvrige krav til de indsamlede underskrifter

4) Indsamlingsmetoden

5) Proces efter indsamling af underskrifter

5.2.1

Antal underskrifter (underskriftsquorum)

For så vidt angår kravene til antallet af underskrifter, der skal indsamles for at

kunne kræve en folkeafstemning (underskriftsquorum), er der som beskrevet

store forskelle på, hvor høje krav der stilles. Dette gælder både på tværs af

lande og inden for de lande, hvor man i dag har modeller for borgerdrevne fol-

keafstemninger. Alene i Tyskland varierer kravene fx fra 2 % i dele af Hamborg

til 15 % i dele af Saarland (se Bilagstabel 1.1). I den schweiziske kanton Zürich,

der har over to millioner stemmeberettigede borgere, svarer de 3-6.000 un-

derskrifter, der kræves, til langt under 1 % af de stemmeberettigede borgere.

Spørgsmålet om, hvor højt niveauet skal sættes, vil således være op til en po-

litisk vurdering af, hvor tilgængelig man ønsker, at borgerdrevne folkeafstem-

ninger skal være i kommunens demokratiske værktøjskasse. Til trods for at

der ikke nødvendigvis vil være en 1 til 1-sammenhæng mellem størrelsen af

underskriftsquorum og antallet af afstemninger, vil der alt andet lige være god

grund til at forvente færre afstemninger jo flere underskrifter, der skal indsam-

les (Schiller, 2011).

Ved fastsættelsen af kravene til borgernes underskriftindsamlinger kan man

vælge at kræve et absolut antal underskrifter eller fastsætte et krav i relative

termer. I forbindelse med borgerforslag til Folketinget har man i dag valgt en

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

model med et absolut antal (der kræves her 50.000 støtteerklæringer). Tilsva-

rende modeller findes nogle steder i forbindelse med borgerdrevne folkeaf-

stemninger i udlandet. Givet, hvor store forskelle i indbyggertal der findes

mellem de danske kommuner, vil det imidlertid være uhensigtsmæssigt at

fastsætte et krav om et absolut antal underskrifter i denne sammenhæng. En

sådan model vil således skabe store forskelle mellem kommunerne i forhold til

andelen af kommunens borgere, der skal skrive under, for at det udløser en

folkeafstemning. I det lys er en model med et relativt defineret krav mere op-

lagt (fx krav om underskrifter fra en given andel af de stemmeberettigede bor-

gere). En sådan model anvendes fx i forbindelse med borgerdrevne kommu-

nale folkeafstemninger i Sverige (hvor der kræves underskrifter fra 10 % af

kommunens stemmeberettigede borgere).

En potentiel ulempe ved et relativt defineret underskriftsquorum er, at selv en

lille andel af en kommunes borgere kan udgøre et meget højt (absolut) antal

mennesker, hvis kommunen er stor nok, hvilket kan gøre det til en stor logi-

stisk udfordring at indsamle det nødvendige antal underskrifter i kommuner

med mange indbyggere. For at imødekomme denne udfordring har man nogle

steder valgt at lade kravene variere med kommunernes indbyggertal. Dette er

fx tilfældet i den tyske delstat Thüringen, hvor det gældende underskriftsquo-

rum er formuleret som ”7 %, dog maksimalt 7.000.” Det er ligeledes tilfældet i

delstaten Hamborg, hvor underskriftsquorum er på 3 % i kommuner med færre

end 300.000 indbyggere og 2 % i kommuner med 300.000 eller flere indbyg-

gere.

5.2.2

Tidsfrister for indsamling af underskrifter

Man kan vælge at opstille en tidsfrist i forbindelse med indsamling af under-

skrifter til støtte for borgerforslag. Også her er der stor variation i brugen af

tidsfrister, når man ser på rammerne for borgerdrevne folkeafstemninger i ud-

landet. Nogle steder (som fx i Bayern) er der slet ingen tidsfrister for borger-

nes underskriftindsamlinger, mens der andre steder gives relativt kort tid til at

indsamle de krævede underskrifter. Hvor lempelige eller restriktive rammer

der sættes, må derfor – som det også gjaldt i forhold til underskriftsquorum –

være op til, hvor nemt eller svært man fra politisk side ønsker at gøre det at

anvende borgerdrevne folkeafstemninger i kommunerne. Det vil alt andet lige

vil være en vanskeligere opgave for borgerne at indsamle de påkrævede un-

derskrifter, des kortere tidsfrister der fastsættes.

Det er værd at bemærke, at der ofte ses forskelle i, hvilke krav der stilles af-

hængigt af, hvilken type af borgerdreven folkeafstemning en underskriftind-

samling vedrører. Der gælder således ofte lavere underskriftsquorum, men

også kortere tidsfrister, i forbindelse med afstemninger om allerede trufne be-

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

slutninger (ofte kaldet ”referendum”), end det er tilfældet i forbindelse med af-

stemninger om borgeres egne beslutningsforslag (ofte kaldet ”initiativer”). En

sådan forskel kan være hensigtsmæssig af hensyn til at undgå for lang tids

usikkerhed om kommunalbestyrelsens beslutninger: Jo længere tidsfrister der

sættes i forbindelse med afstemninger herom, des længere tid vil der gå, til

man med sikkerhed ved, at en kommunalbestyrelsesbeslutning ikke vil blive

sat til folkeafstemning (og des længere tid kan der med andre ord gå, før man

er i stand til at indrette sig efter beslutningerne).

5.2.3

Øvrige krav

Ud over underskriftsquorum og tidsfrister kan der potentielt opstilles andre

kriterier for underskriftindsamlingerne i forbindelse med borgerdrevne folkeaf-

stemninger.

I forbindelse med borgerdrevne folkeafstemninger på delstatsniveau i USA er

der fx i nogle delstater krav til den geografiske spredning af underskrifterne

(fx krav om, at underskriftsquorum er opfyldt i en given andel af delstatens

valgdistrikter). Noget lignende kunne i teorien godt gøres gældende i de dan-

ske kommuner. Geografiske spredningskrav kan øge sandsynligheden for, at

kun spørgsmål af betydning for hele kommunens borgere gøres til genstand

for kommunale folkeafstemninger (så man fx undgår kommunale folkeafstem-

ninger om helt lokale spørgsmål). Jo højere krav der stilles til den geografiske

spredning, des sværere bliver det dog også for borgerne at indsamle det nød-

vendige antal underskrifter.

5.2.4

Indsamlingsmetode

En sidste ting, som det er nødvendigt at forholde sig til i forbindelse med selve

underskriftindsamlingen, er,

hvordan

underskrifterne skal indsamles. En mo-

del, som umiddelbart synes oplagt, er at lade underskriftindsamlingerne fo-

regå elektronisk, fx i et system, som ligner

borgerforslag.dk

, der i dag anven-

des i forbindelse med borgerforslag til Folketinget, og

vaelgererklaering.dk

der i dag anvendes til politiske partiers indsamlinger af vælgererklæringer. En

sådan model vil give anledning til nogle omkostninger i forbindelse med udvik-

lingen og driften af en platform til formålet. Modellen vil dog samtidig styrke

kontrollen af borgernes underskrifter, såfremt der anvendes en model, hvor

underskrifter sker med brug af fx MitID.

Derudover vil en digital løsning – for

langt de fleste borgeres tilfælde – gøre det nemmere at tilkendegive deres

støtte til et givet beslutningsforslag, idet underskriftindsamlingen ikke kræver

I forbindelse med kommunale forsøg med borgerforslag har Rudersdal fx valgt en model med MitID-

email, adresse, postnummer og by (Roskilde Kommune, 2023).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

udfyldelse og overlevering af fysiske dokumenter. Omvendt vil der også være

nogle grupper af mindre IT-kyndige borgere, for hvem en rent digital under-

skriftindsamlingsmodel kan virke ekskluderende. IT-udfordrede borgere vil

dog kunne imødekommes, hvis man supplerer med et alternativ, fx i form af

fysiske blanketter lig dem, der stilles til rådighed for borgere, der ikke er i

stand til at benytte den digitale løsning til borgerforslag til Folketinget (se BEK

nr 843 af 08/06/2022, §§ 16-17).

Det er også teoretisk muligt at lave en model for borgerdrevne folkeafstem-

ninger, hvor underskriftindsamlingerne foregår som fysiske indsamlinger

blandt kommunernes borgere. Dette er fx den normale tilgang i Tyskland, hvor

der typisk anvendes en af to slags underskriftindsamlinger (nogle gange i

kombination). Ved den ene model (”Amtseintragung”) skal borgere, der ønsker

at skrive under, møde op på en fysisk lokation (typisk et rådhus eller lignende)

for at skrive under med tilstedeværelse af en tilforordnet. Ved den anden mo-

del (”freie Sammlung”) udfylder og underskriver borgerne en formular, fx på

gaden eller i borgernes eget hjem. Med tanke på at de danske borgere alle-

rede i dag har mulighed for at anvende elektroniske løsninger til Folketingets

borgerforslag og vælgererklæringer, synes det dog oplagt, at borgerforslag

om folkeafstemninger ligeledes vil kunne ske igennem en elektronisk løsning.

5.2.5

Verificering og udskrivning af folkeafstemningen

I dette afsnit beskæftiger vi os med, hvad der skal ske, når et tilstrækkeligt

højt antal borgere har skrevet under til, at en folkeafstemning vil kunne udlø-

ses.

Et første forhold, som det her er relevant at forholde sig til, er valideringen af

de indsamlede underskrifters ægthed samt af overholdelsen af de krav, der

måtte være gjort gældende i forbindelse med underskriftindsamlingen (fx tids-

frister). Her er det rimeligt at antage, at den nemmeste og mindst ressource-

krævende validering vil kunne opnås ved digitale underskriftindsamlinger, hvor

borgere anvender fx MitID (jf. afsnit 5.2.4 ovenfor). Valideringsopgaven vil

omvendt være mere krævende i forbindelse med fysiske underskriftindsamlin-

ger. Ved fysiske underskriftindsamlinger vil valideringsopgavens omfang (og

ressourcerne, der kræves til opgaven) også i høj grad afhænge af antallet af

underskrifter, der skal valideres – noget, der kan reguleres vha. størrelsen på

underskriftsquorum (se afsnit 5.2.1), ligesom man også potentielt vil kunne nø-

jes med at validere en stikprøve af de indsamlede underskrifter.

Stikprøvebaserede valideringer er bl.a. anvendt nogle steder i Tyskland (se fx Landesrecht Hamburg,

2014).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Endelig er det også relevant at forholde sig til, hvad der skal ske, når forvalt-

ningen har verificeret, at et tilstrækkeligt antal underskrifter er blevet indsam-

let, samt at evt. andre krav til underskriftindsamlingen er overholdt. Det vil

konkret være relevant at forholde sig til, om en succesfuld underskriftindsam-

ling skal føre direkte til afholdelsen af en folkeafstemning om det stillede be-

slutningsforslag, eller om kommunalbestyrelsen inden da skal have mulighed

for at behandle forslaget. Mange af de steder, hvor der i dag gøres brug af

borgerdrevne folkeafstemninger, er første skridt efter underskriftindsamlingen

således en afstemning i kommunalbestyrelsen, der enten kan føre til vedtagel-

sen af borgernes beslutningsforslag (uden folkeafstemning) eller – hvis kom-

munalbestyrelsen afviser forslaget – en folkeafstemning herom, evt. med et

modforslag stillet af kommunalbestyrelsen (se fx Boks 2.1 om rammerne for

borgerdrevne folkeafstemninger i Kanton Zürich samt Boks 2.2 om rammerne i

Portland, Oregon). En sådan model gør det muligt at undgå ressourcekræ-

vende folkeafstemninger i tilfælde, hvor et flertal af politikerne bakker op om

de stillede forslag, samt i tilfælde hvor det er åbenlyst, at forslagene vil blive

stemt igennem ved en folkeafstemning.

5.3

Selve folkeafstemningen

I det følgende vil vi belyse, hvordan forskellige modeller kan tages i brug i for-

bindelse med selve afholdelsen af borgerdrevne folkeafstemninger. Konkret

skal der ved en indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger tages stilling til

følgende spørgsmål:

1) Skal folkeafstemninger afholdes løbende eller med fast kadence?

2) Hvilke krav skal stilles i forhold til afstemningsresultatets gyldighed?

3) Skal der udarbejdes offentligt informationsmateriale?

5.3.1

Løbende afholdelse eller fast kadence

Et første spørgsmål, som der skal tages stilling til i forbindelse med selve af-

stemningerne, er, hvorvidt der løbende skal afholdes folkeafstemninger, efter-

hånden som underskriftindsamlinger afsluttes, eller om afstemningerne i ste-

det skal afholdes samlet, fx på faste afstemningsdage med en given kadence.

Modellen med løbende afholdelse er den typiske model i Tyskland og i Sve-

rige. I de tyske kommuner er der typisk fastsat tidsfrister for, hvor lang tid der

maksimalt må gå fra underskriftindsamlingens afslutning til folkeafstemnin-

gens afholdelse (fx tre måneder i Bayern), mens det i Sverige er op til kommu-

nalbestyrelsen at fastsætte en afstemningsdag inden for en ”rimelig” periode

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

(SKR, 2022). Modellen med samlet afholdelse på faste afstemningsdage fin-

des omvendt i bl.a. Schweiz og USA. Som det også fremgår af kapitel 2, er der

her store forskelle i kadencen, hvormed afstemningsdagene falder. I Schweiz

er det normalt, at kantoner og kommuner afholder flere afstemningsdage årligt

(fx kvartalsvis), mens det i USA er normalt at have flere år mellem afstem-

ningsdagene (der typisk slås sammen med andre valghandlinger, fx præsi-

dentvalg, guvernørvalg og lignende).

Hvilken model der vil være mest hensigtsmæssig, vil blandt andet afhænge af,

hvor mange borgerdrevne folkeafstemninger der forventes at skulle afholdes.

Hvis der er mange afstemninger, kan modellen med samlet afholdelse på faste

afstemningsdage således bidrage til at holde antallet af afstemningsdage

nede, hvilket både kan være forbundet med demokratiske og økonomiske for-

dele.

Fra et demokratisk perspektiv kan de færre afstemningsdage være med til at

mindske risikoen for, at vælgere mister interessen for at stemme, således at

afstemningerne går ud over valgdeltagelsen ved andre valghandlinger. Ved at

afholde flere folkeafstemninger samlet kan valgdeltagelsen ved hver enkelt af-

stemning i øvrigt øges, idet de forskellige afstemninger kan motivere forskel-

lige folk til at møde op på afstemningsdagen (jf. afsnit 3.1.3). Endelig kan der

være økonomiske fordele ved at afholde flere folkeafstemninger ad gangen,

idet udgifterne pr. afstemning derved kan mindskes (jf. afsnit 3.2.3).

Der kan dog også potentielt være ulemper ved modellen med de faste afstem-

ningsdage. For det første involverer denne model således en risiko for, at den

offentlige debat frem mod afstemningsdagen bliver domineret af nogle en-

kelte beslutningsforslag, hvorved andre forslag risikerer at falde i baggrunden.

Hvis det sker, forringer det vælgernes forudsætninger for at træffe oplyste

valg på afstemningsdagen. For det andet kan modellen med faste afstem-

ningsdage føre til lang ventetid fra underskriftindsamlingers afslutning til af-

stemningers afholdelse. En lang ventetid fra underskriftindsamlingens afslut-

ning til afstemningens afholdes kan blandt andet betyde, at forudsætningerne

for et borgerforslag ændrer sig.

5.3.2

Afstemningens afgørelse

Det er centralt at forholde sig til, hvilke krav der skal stilles til afstemningsre-

sultatet for, at det stillede beslutningsforslag vedtages. Der kan umiddelbart

peges på tre potentielle afgørelsesmetoder:

◼

For det første er det muligt at afgøre afstemninger ved

simpelt flertal

Med denne model vedtages beslutningsforslaget, hvis det får opbakning

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

fra flertallet (>50 %) af de vælgere, der har afgivet en gyldig stemme for

eller imod forslaget.

◼

For det andet er det muligt at stille krav om

kvalificeret flertal

. Med denne

model kræves der en højere ja-andel af stemmerne (fx to tredjedele), for

at beslutningsforslaget kan vedtages.

◼

For det tredje er det også muligt at kombinere de forskellige flertalskrav

med et

tilslutningsquorum

, således at beslutningsforslaget kun kan ved-

tages, hvis ja-stemmerne udgør flertallet – og også udgør en given andel

af den stemmeberettigede befolkning.

I dag anvendes simpelt flertal fx i forbindelse med bindende kommunale folke-

afstemninger på kommunalbestyrelsens initiativ. I nogle tilfælde er der dog

derudover tilslutningsquorum ved folkeafstemninger, fx i forbindelse med fol-

keafstemninger om ændring af Grundloven. Her kræver vedtagelse, ud over

det simple flertalskrav, at mindst 40 % af de stemmeberettigede danskere

stemmer for ændringerne (grundlovens § 88). I forbindelse med vores desk

research til kapitel 2 er vi i enkelte tilfælde stødt på krav om kvalificeret flertal

ved borgerdrevne folkeafstemninger (jf. afsnit 2.4.1 er der dele af USA, hvor

sådanne krav gør sig gældende). Som det også er beskrevet i kapitel 2, an-

vendes der i langt de fleste tilfælde dog simpelt flertal, nogle gange i kombi-

nation med et tilslutningsquorum.

Kravene om kvalificeret flertal og opfyldelse af et tilslutningsquorum kan bi-

drage til at sikre, at kun beslutningsforslag, der nyder bred opbakning blandt

kommunens borgere, kan vedtages. Afhængigt af hvor højt grænserne for de

kvalificerede flertal og tilslutningsquorum sættes, kan sådanne modeller dog

samtidig gøre det svært at få beslutningsforslag vedtaget og dermed be-

grænse borgernes muligheder for at få indflydelse igennem borgerdrevne fol-

keafstemninger.

5.3.3

Offentligt informationsmateriale

Ud over de ovenfor diskuterede kriterier og modeller for afholdelse og afgø-

relse af borgerdrevne folkeafstemninger er det ligeledes relevant at forholde

sig til, hvorvidt der skal udarbejdes og udsendes offentligt informationsmateri-

ale i forbindelse med en folkeafstemning. I kapitel 2 beskrev vi således, hvor-

dan man nogle steder stiller krav om, at forvaltningen udarbejder officielt in-

formationsmateriale, fx i form af afstemningspamfletter, afstemningsaviser og

lignende, og vi beskrev, hvordan schweiziske erfaringer har vist, at officielt in-

formationsmateriale kan spille en væsentlig rolle i forbindelse med borgernes

stillingtagen ved sådanne afstemninger (se afsnit 2.1.2.3). Det konkrete format

og indhold af informationsmaterialet varierer fra sted til sted, men typisk vil

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

materialet indeholde en form for information om beslutningsforslagenes ind-

hold samt forventede konsekvenser ved henholdsvis vedtagelse og afvisning

af forslagene. Det er typisk forvaltningen, der har ansvaret for at udarbejde

materialet, men som vi beskrev i afsnit 2.4.1 er der også nogle delstater i USA,

hvor det er muligt for private at bidrage med indhold i form af argumenter for

og imod de stillede beslutningsforslag.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige myndigheder i forbindelse med valg skal

være forpligtede til at udarbejde og formidle informationsmateriale, der hjæl-

per borgeren til at træffe et oplyst valg, er i princippet et spørgsmål, der er re-

levant ved alle former for valg og afstemninger. Under de nuværende regler

for kommunalvalg og bindende folkeafstemninger er de danske kommuner

ikke forpligtede til at udarbejde egentligt informationsmateriale med argumen-

ter for og imod afstemningsspørgsmål etc. Kommunerne har en række infor-

mationsforpligtigelser i forhold til udsendelse af valgkort, kandidatlister, af-

stemningssteder etc. (jf. kommunal- og regionalvalgloven), men kommunerne

er ikke forpligtigede til at udarbejde materiale, der hjælper borgerne med at

tage stilling til, hvad de vil stemme.

Den primære fordel ved egentligt informationsmateriale ved folkeafstemninger

er, at materialet potentielt kan hjælpe borgeren med at træffe et oplyst valg

om, hvorledes man ønsker at stemme. En ulempe ved at kræve, at kommu-

nerne udarbejder omfattende informationsmateriale, er, at udarbejdelsen og

udsendelsen af dette materiale vil øge kommunernes ressourceforbrug i for-

bindelse med folkeafstemninger. Derudover kan offentligt informationsmateri-

ale, der fx indeholder argumenter for eller imod et afstemningsresultat, ende

med at være kontroversielt, hvis det ikke opfattes som værende rimeligt for

begge sider i en afstemning. Ved tidligere nationale afstemninger om danske

EU-forbehold har offentligt informationsmateriale fx afstedkommet kritik for at

tilgodese den ene side i afstemningerne på bekostning af den anden side.

5.4

Implementering

Et sidste spørgsmål, som det er værd at forholde sig til i dette kapitel, er ram-

merne for processen efter afstemningsdagen, når vælgerne har talt og af-

stemningsresultatet foreligger. Et væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng

er således, hvorvidt resultaterne af folkeafstemningerne skal være bindende

eller vejledende.

Vi har i denne rapport primært beskæftiget os med bindende afstemninger,

det vil sige afstemninger, hvor de folkevalgte politikere er forpligtet til at føre

Se fx Berlingske (2003b, 2003a).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

afstemningsresultatet ud i livet. Der er dog også eksempler, hvor de borger-

drevne folkeafstemninger er vejledende. Dette er fx tilfældet i Sverige, hvor

afstemningsresultaterne kan tilsidesættes, hvis et simpelt flertal af kommunal-

bestyrelsen stemmer for det (jf. afsnit 2.2).

En model, hvor resultatet af de borgerdrevne folkeafstemninger er vejledende,

kan således ses som en udvidet kanal for borger-

inputs

til den politiske proces

mellem kommunalvalgene, mens magten og ansvaret for de politiske beslut-

ninger fortsat være placeret hos de folkevalgte politikere. Kommunalbestyrel-

serne vil derved være i en position, hvor det er muligt for dem at forhindre be-

slutninger, som de mener vil være til skade for kommunen. Muligheden for at

tilsidesætte resultatet af en folkeafstemning kan dog samtidig virke uhen-

sigtsmæssig fra et demokratisk perspektiv, i hvert fald hvis det er en mulig-

hed, som kommunalbestyrelserne ofte gør brug af.

Hvis der indføres en model med bindende folkeafstemninger, vil det også

være relevant at forholde sig til, i hvor lang tid kommunalbestyrelsen skal

være bundet af resultatet. Det vil således være åbenlyst uhensigtsmæssigt at

lade borgerdrevne folkeafstemninger blokere for nye beslutninger om en sag i

al evighed. Samtidig er det meningsløst at tale om bindende afstemninger,

hvis resultaterne af afstemningerne uden videre kan erstattes af nye kommu-

nalbestyrelsesbeslutninger. Man kan her overveje at anvende den samme mo-

del, som der på nuværende tidspunkt gælder for de bindende kommunale fol-

keafstemninger i Danmark. Ved disse afstemninger er afstemningsresultaterne

i udgangspunktet bindende til og med udgangen af funktionsperioden for den

på afstemningsdagen siddende kommunalbestyrelse. Hvis et afstemningsre-

sultat skal omgøres inden for den siddende kommunalbestyrelses funktions-

periode, kræver det således i udgangspunktet en ny folkeafstemning.

5.5

Opsamling

Som vi i dette kapitel har vist, er der mange modeller og kriterier, som kan an-

vendes, når man designer rammerne for borgerdrevne folkeafstemninger. Hvis

man ønsker at indføre en model for sådanne afstemninger, er det centralt at

være opmærksom på, at valgene mellem forskellige modeller og kriterier har

stor betydning for, hvilken rolle de borgerdrevne folkeafstemninger kan

komme til at spille i lokaldemokratiet.

Mange af de forhold, som vi har beskrevet og diskuteret i kapitlet, har det til

fælles, at de påvirker, hvor nemt eller svært det er for borgere at få politisk

Der er dog enkelte tilfælde, hvor dette krav om en ny folkeafstemning ikke er gældende (fx i tilfælde,

hvor afstemningsresultatet kommer i strid med ny lovgivning). For detaljer om disse undtagelser, se

kommunestyrelseslovens § 9 d.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

indflydelse ved hjælp af de borgerdrevne folkeafstemninger. Forhold som em-

nebegrænsninger, formkrav, underskriftsquorum og tidsfrister har således be-

tydning for, hvor let eller svært det er for borgere at gennemtvinge en folkeaf-

stemning. Kravene til flertalsstørrelse, tilslutningsquorum etc. kan ligeledes

gøre det lettere eller sværere at få beslutningsforslag vedtaget. Endelig kan

de borgerdrevne folkeafstemningers styrke som politisk indflydelseskanal be-

grænses ved at gøre afstemningerne vejledende.

I den nedenstående tabel 5.1 har vi opsamlet de forskellige kriterier og model-

ler, der kan vælges i forbindelse med indførelsen af muligheden for borger-

drevne folkeafstemninger. For hvert enkelt kriterium vil forskellige valg have

indvirkning på, hvor let eller svært det er for almindelige borgere at bruge

værktøjet til at søge lokalpolitisk indflydelse.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 5.1

Borgerdrevne folkeafstemningers indflydelsespotentiale

Mindre indflydelses-

potentiale

Større indflydelses-

potentiale

Også om borgeres

egne forslag

Få

Lempelige

Nej

Lavt

Lang

Nej

Fleksibel

Simpelt

Nej

Beslutningsforslag

Afstemningstyper

Emnebegrænsninger

Formkrav

Adgang til rådgivning

fra forvaltningen

Kun om allerede trufne

KB-beslutninger

Mange

Stramme

Nej

Højt

Kort

Krævende

Kvalificeret

Nej

Underskriftindsamling

Gebyr for igangsæt-

telse

Underskriftsquorum

Tidsfrist

Øvrige krav (fx geogra-

fiske spredningskrav)

Indsamlingsmetode

Afstemning

Flertalskrav

Tilslutningsquorum

Implementering

Kilde:

Bindende

Egen model, baseret på kapitel 5

Hvorvidt et stort lokalpolitisk indflydelsespotentiale er en fordel eller en

ulempe, er i høj grad op til øjnene, der ser. Vi kan således ikke pege på et ob-

jektivt optimalt niveau af indflydelsespotentiale for borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Jo lettere det er at anvende borgerdrevne folkeafstemninger som poli-

tisk indflydelseskanal, jo større en rolle vil afstemningerne formentlig spille i

forhold til det repræsentativt-demokratiske udgangspunkt, som vi i dag ken-

der. Dette vil af nogen blive betragtet som en forbedring af det danske lokal-

demokrati, mens andre vil være bekymrede for konsekvenserne heraf (jf. fx

kommunalbestyrelsesmedlemmernes skepsis, beskrevet i kapitel 4).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Konklusion

I dette kapitel samler vi op og konkluderer på basis af resultaterne i de fire

analysekapitler (kapitel 2-5). Derudover fremhæver vi en række forhold og

perspektiver, som kan være væsentlige i diskussioner om brugen af borger-

drevne folkeafstemninger i Danmark.

Det er værd at understrege, at vi i denne konklusion ikke giver en anbefaling

for eller imod indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger i Danmark. Hvor-

vidt der bør indføres en mulighed for borgerdrevne folkeafstemninger i de

danske kommuner, er i sidste ende et politisk valg. Det er et valg, der blandt

andet afhænger af, hvor stor vægt man lægger på de fordele og ulemper, som

sådanne afstemninger vil kunne indebære, og det er i høj grad et valg, der af-

hænger af demokratiske idealer. Man kan således sagtens dele ambitionen om

velfungerende lokale demokratier i Danmark og samtidig se forskelligt på, om

sådanne lokaldemokratier bør have borgerdrevne folkeafstemninger.

Vores undersøgelse kan således ikke give et endegyldigt svar på, hvorvidt

borgerdrevne folkeafstemninger bør indføres i Danmark, men vores undersø-

gelse kan bidrage med viden om udenlandske erfaringer, konsekvenser, hold-

ninger og forskellige modeller for borgerdrevne folkeafstemninger. Her har vo-

res analyser givet følgende hovedresultater:

Der er mange forskellige modeller for borgerdrevne folkeafstemninger i ud-

landet.

Vores afdækning af borgerdrevne folkeafstemninger i Schweiz, Sve-

rige, Tyskland og USA viser tydeligt, at rammerne for sådanne afstemninger

kan variere markant. Både inden for det enkelte land og på tværs af lande er

der således markante forskelle i de formelle rammer for afstemningerne. De

borgerdrevne folkeafstemninger i Tyskland er fx mange steder kendetegnet

ved væsentlige begrænsninger i forhold til, hvilke afstemningsemner der kan

gøres til genstand for borgerdrevne folkeafstemninger, og i Sverige er afstem-

ningsresultaterne altid vejledende, så kommunalpolitikerne kan vælge at se

bort fra afstemningsresultaterne i en lokal folkeafstemning.

Der er således mange eksempler på, at man ved en eventuel indførelse af bor-

gerdrevne folkeafstemninger i høj gad kan tilpasse rammerne for sådanne af-

stemninger og dermed tilgodese og imødegå de ønsker og bekymringer, man

har i forhold til brugen af sådanne afstemninger. Sagt med andre ord: Ram-

merne for borgerdrevne afstemninger kan både følge en model, hvor sådanne

afstemninger spiller en central rolle i lokalpolitikken, lig det man har mange

steder i Schweiz, men man kan også indføre mere begrænsede modeller, som

man har mange andre steder.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Borgerdrevne folkeafstemninger kan have demokratiske og økonomiske

konsekvenser – men de præcise konsekvenser er vanskelige at forudsige.

Vores analyser har afdækket flere demokratiske og økonomiske konsekvenser

af borgerdrevne folkeafstemninger. Helt overordnet er det dog her væsentligt

at understrege, at det generelt er vanskeligt at forudsige de præcise konse-

kvenser ved at indføre borgerdrevne folkeafstemninger i danske kommuner.

I forhold til demokratiske konsekvenser indikerer den eksisterende forskning, at

indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger potentielt vil kunne påvirke bor-

gernes demokratiske tilfredshed og tillid til politikernes responsivitet. Resulta-

terne i den eksisterende forskning er dog ikke entydige, og giver efter vores

vurdering ikke grundlag for at have klare forventninger i forhold til konsekvenser

for demokratisk tilfredshed og tillid til politikernes responsivitet. Når det handler

om borgernes politiske viden og interesse giver den eksisterende forskning i

højere grad grund til at forvente, at indførelsen vil kunne øge borgernes politi-

ske viden og interesse, om end resultaterne heller ikke er helt entydige på dette

punkt. Endelig viser den eksisterende forskning, at indførelsen af borgerdrevne

folkeafstemninger vil kunne påvirke valgdeltagelsen ved almindelige valg. Her

vil effekten dog i høj grad kunne variere, afhængigt af hvilken model man væl-

ger for borgerdrevne folkeafstemninger. Mens man i USA har set, at borger-

drevne folkeafstemninger, der ligger samtidigt med almindelige valg, kan øge

valgdeltagelsen, viser erfaringerne fra Schweiz omvendt, at mange afstemnin-

ger kan medføre lavere valgdeltagelse. Endelig indikerer den eksisterende

forskning, at muligheden for borgerdrevne folkeafstemninger kan styrke politi-

kernes viden om borgernes præferencer og give en større overensstemmelse

mellem borgernes præferencer og den førte politik.

I forhold til indirekte økonomiske konsekvenser indikerer den eksisterende

forskning, at indførelsen af borgerdrevne folkeafstemninger både vil kunne

påvirke størrelsen af de offentlige budgetter og prioriteringerne inden for de

offentlige budgetter. Konsekvenserne af borgerdrevne folkeafstemninger vil

dog afhænge af de specifikke udgiftspræferencer blandt borgere og politikere

i de enkelte kommuner. Samtidig afhænger de økonomiske konsekvenser også

af de konkrete rammer for borgerdrevne folkeafstemninger, fx om emnebe-

grænsninger betyder, at der ikke kan afholdes afstemninger om kommunens

budget eller andre økonomiske spørgsmål. Det er imidlertid et ret klart resultat

fra den eksisterende forskning, at borgerdrevne folkeafstemninger ikke i sig

selv fører til massiv gældsætning eller dramatiske ændringer i de offentlige

budgetters størrelser.

I forhold til direkte økonomiske konsekvenser indikerer vores analyser, at de

kommunale udgifter til en folkeafstemning ligger et sted mellem 16-26 kroner

per indbygger. Det er dog vigtigt at understrege, at dette estimat er behæftet

med væsentlig usikkerhed. Estimatet skal betragtes som en indikation på, hvil-

ken størrelsesorden udgifterne ligger på, men der er mange faktorer, som kan

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

påvirke udgifterne til kommunale folkeafstemninger, og folkeafstemningerne

kan også medføre indirekte udgifter for kommuner, stat og borgere, som ikke

er medregnet i dette estimat.

De danske borgere er mere positive over for borgerdrevne folkeafstemnin-

ger end kommunalpolitikerne er.

Vores spørgeskemaundersøgelser viste, at

der blandt borgerne er en vis opbakning til den grundlæggende idé om bor-

gerdrevne folkeafstemninger. Relativt mange borgere er enige i, at borger-

drevne folkeafstemninger ville styrke lokaldemokratiet. Blandt borgerne er der

dog samtidig væsentlig bekymring for, hvad sådanne folkeafstemninger ville

have af konsekvenser for kommunens økonomi og for valgdeltagelsen. Blandt

kommunalpolitikerne er der derimod gennemgående en betydelig skepsis over

for borgerdrevne folkeafstemninger. På stort set alle spørgsmål udtrykker

kommunalpolitikerne således større skepsis over for borgerdrevne folkeaf-

stemninger (og folkeafstemninger generelt) end borgerne gør.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet om borgerdrevne

folkeafstemninger for mange borgere og politikere er et helt nyt spørgsmål,

som de ikke tidligere har forholdt sig til. Deres umiddelbare holdninger til dette

emne er formentlig langt mindre fastlåste end holdningerne til de politiske

spørgsmål, der normalt er genstand for offentlig debat i Danmark. Vores un-

dersøgelse viser således også, at mange borgere ikke har en klar holdning til

borgerdrevne folkeafstemninger, og at både borgeres og politikeres holdnin-

ger afhænger af, hvordan vi spørger dem. De nuværende holdninger til bor-

gerdrevne folkeafstemninger kan derfor meget vel ændre sig markant (i både

positiv og negativ retning), hvis man i Danmark får en egentlig offentlig debat

om sådanne afstemninger. Endelig er det værd at fremhæve, at både borgeres

og politikeres syn på borgerdrevne folkeafstemninger også er afhængige af,

hvilke emner sådanne afstemninger vil handle om, ligesom der er væsentlig

variation i holdningerne, når man ser på tværs af forskellige grupper af bor-

gere og kommunalpolitikere.

Borgerdrevne folkeafstemningers betydning og konsekvenser for lokalpoli-

tik afhænger i høj grad af konkrete modeller og kriterier for afstemningerne.

Som afdækningen af borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet også viste,

kan man anvende mange forskellige modeller og kriterier for sådanne afstem-

ninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at valg af modeller og kriterier

har stor betydning for, hvilken rolle de borgerdrevne folkeafstemninger kan

komme til at spille i lokaldemokratiet.

De forskellige kriterier og modeller har blandt andet stor betydning for, hvor

nemt eller svært det er for borgere at få politisk indflydelse ved hjælp af de

borgerdrevne folkeafstemninger. Dette gælder for alle faser i et borgerforslag:

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

◼

Forslagene:

Borgernes muligheder for at stille forslag kan fx begrænses

til specifikke emner, og omfattende formkrav til forslagene kan ligeledes

begrænse borgernes reelle muligheder for at stille forslag. Omvendt kan

borgernes muligheder styrkes, hvis de fx kan få rådgivning fra de kommu-

nale forvaltninger om udformningen af forslag.

◼

Underskriftindsamlingerne:

Borgernes mulighed for at kræve folkeaf-

stemninger afhænger i høj grad af, hvor mange underskrifter de skal ind-

samle, hvorvidt der er tidsfrister for indsamlingen og de mere praktiske

rammer for underskriftindsamlingen, fx brugen af digitale underskrifter.

◼

Afstemningen:

Borgerdrevne folkeafstemninger kan afgøres ved simpelt

flertal, men der kan også opstilles krav om kvalificeret flertal og mini-

mumskrav til, hvor stor en andel af kommunens borgere der møder frem

og stemmer for et forslag.

◼

Implementeringen af afstemningsresultatet:

Afstemningsresultaterne

kan være bindende, men de kan også gøres vejledende. Hvis resultaterne

er bindende for kommunalbestyrelsen, kan denne binding gælde i kortere

eller længere tid.

Fordele og ulemper ved de forskellige modeller og kriterier afhænger som sagt

i høj grad af personlige demokratiske idealer.

6.1

Perspektiver på borgerdrevne

folkeafstemninger

Hvorvidt man ønsker at indføre borgerdrevne folkeafstemninger i Danmark, er

som sagt et politisk valg. I sådanne diskussioner vil det også være relevant at

inddrage andre resultater og perspektiver vedrørende lokaldemokratiet i Dan-

mark. Specifikt er det efter vores vurdering værd at fremhæve tre pointer om

det danske lokaldemokrati:

1. Borgernes syn på lokaldemokratiet i de danske kommuner er ikke ændret

markant de sidste 20 år.

En nylig, stor kortlægning af danskernes syn på lo-

kaldemokratiet i perioden 2001-2021 viser, at der – til trods for store omvælt-

ninger i perioden – har været en høj grad af stabilitet i borgernes syn på det

lokale demokrati igennem de sidste 20 år (Pedersen et al., 2022). Der var i for-

bindelse med kommunesammenlægningerne i 2007 et forbigående dyk i til-

fredsheden blandt borgerne i de sammenlagte kommuner, men der har for-

mentlig været tale om en relativt kortsigtet reformeffekt. Når man spørger

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

specifikt ind til borgernes tilfredshed med den måde, det lokale demokrati fun-

gerer på i deres egen kommune, er borgernes tilfredshed faktisk en anelse hø-

jere i 2021, end den var i 2001. Mere generelt afviger borgernes syn på det lo-

kale demokrati i 2021 ikke meget fra borgernes syn på det lokale demokrati i

2001. Borgernes interesse for lokalpolitik og deres tillid til kommunalpolitikerne

og de lokaldemokratiske institutioner har således ikke ændret sig markant i

denne periode. Der er med andre ord ikke grund til at være mere bekymret for

det lokale demokrati i dag end for 20 år siden (Pedersen et al., 2022).

2. Borgernes deltagelse i lokaldemokratiet kan styrkes på mange måder.

diskussioner om en eventuel indførelse af borgerdrevne folkeafstemninger er

det værd at holde sig for øje, at sådanne afstemninger blot er ét ud af mange

demokratiske redskaber, som man kan anvende, hvis man ønsker at styrke

borgernes aktive deltagelse i de lokale demokratier. Under de nuværende reg-

ler kan der allerede gøres meget, fx:

◼

Kommunerne kan inddrage borgerne i politikudvikling igennem borgermø-

der, høringer, 17-4-udvalg, borgerting etc.

◼

Valgdeltagelsen ved kommunalvalgene kan øges igennem en række kam-

pagneredskaber, fx breve og tekstbeskeder til førstegangsvælgere

(Bhatti et al., 2017).

◼

De politiske partier kan øge deres bestræbelser på at involvere flere bor-

gere i deres arbejde.

◼

Kommunerne kan åbne op for borgerforslag, på samme vis som Folketin-

get har åbnet op for sådanne forslag.

◼

Kommunalbestyrelserne kan benytte mulighederne for at udskrive vej-

ledende og bindende folkeafstemninger i deres kommune.

Dette er blot nogle få eksempler på de demokratiske redskaber, som allerede

kan anvendes i dag, hvis man ønsker at øge borgerinddragelsen i kommunal-

politik. Det ligger uden for denne rapports rammer at afdække fordele og

ulemper ved alle disse redskaber, og tilgængeligheden af disse redskaber be-

tyder naturligvis ikke nødvendigvis, at borgerdrevne folkeafstemninger ikke

også

kan være et relevant demokratisk redskab i Danmark. Vi fremhæver blot

Se fx Københavns Kommune (2023) for en beskrivelse af det rådgivende ”Københavnerting” i Køben-

havns Kommune

Om borgerforslag til Folketinget, se https://www.borgerforslag.dk/. Kommunale ordninger for borger-

forslag findes efterhånden i mange kommuner, se fx Rudersdal Kommune (2023) og Roskilde Kom-

mune (2023).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

disse redskaber for at understrege, at diskussioner om udviklingen af lokalde-

mokratiet ikke nødvendigvis behøver være et valg mellem borgerdrevne folke-

afstemninger og status quo.

3. Repræsentativt demokrati og borgerdrevne folkeafstemninger er ikke

nødvendigvis absolutte modsætninger.

Under udarbejdelsen af denne rap-

port er vi mange gange, både blandt borgere og politikere, stødt på et syns-

punkt, der mere eller mindre kan opsummeres på følgende vis:

Borgerdrevne

folkeafstemninger er en dårlig idé, fordi vi har et repræsentativt folkestyre.

Mens det er helt korrekt, at det danske demokrati i udgangspunktet er et re-

præsentativt demokrati – både på nationalt og lokalt plan – er det dog ikke

nødvendigvis hensigtsmæssigt at betragte folkeafstemninger og repræsenta-

tivt demokrati som absolutte modsætninger.

For det første spiller folkeafstemninger allerede en rolle inden for de nuværende

demokratiske rammer i Danmark – både på nationalt og lokalt plan (og derud-

over inddrages borgere også på mange andre måder i politik, som gennemgået

ovenfor). Med andre ord: At man i Danmark har et overvejende repræsentativt

demokratisk system udelukker ikke nødvendigvis, at man kan lade folkeafstem-

ninger spille en rolle inden for dette system (el-Wakil & McKay, 2020).

For det andet viser vores analyser af udenlandske erfaringer med borgerdrevne

folkeafstemninger, at borgerdrevne folkeafstemninger også i praksis kan inte-

greres i repræsentative demokratiske systemer. Her er det fx også værd at

fremhæve, at politikere generelt ser ud til at have en bedre viden om borgernes

holdninger i systemer med borgerdrevne folkeafstemninger (jf. afsnit 3.1.4).

Borgerdrevne folkeafstemninger bør med andre ord ikke nødvendigvis ses som

værende i opposition til det repræsentative demokrati. Borgerdrevne folkeaf-

stemninger kan potentielt virke understøttende for det repræsentative demo-

krati ved at give de folkevalgte politikere mere præcis viden om – og større inci-

tament til at føre politik i overensstemmelse med – borgernes præferencer.

At borgerdrevne afstemninger kan integreres i et overvejende repræsentativt

demokratisk system, betyder ikke, at borgerdrevne folkeafstemninger nød-

vendigvis bør indføres som en del af det lokale demokrati i Danmark. Vores

pointe i dette afsnit er blot, at borgerdrevne folkeafstemninger ikke nødven-

digvis skal ses som mere direkte demokrati på bekostning af det repræsenta-

tive demokrati. I stedet for at diskutere for eller imod repræsentativt og di-

rekte demokrati som abstrakte ideer, vil det derfor formentlig være mere

frugtbart at diskutere de konkrete fordele, ulemper og usikkerheder, som er

forbundet med indførelsen af et nyt redskab som borgerdrevne folkeafstem-

ninger. Hvorvidt fordelene opvejer usikkerhederne og ulemperne, er i sidste

Dette synspunkt fremgår fx mange gange i de kommentarer, som både borgere og politikere har bi-

draget med i vores spørgeskemaundersøgelser. Vi gengiver dog ikke ordrette kommentarer fra vo-

res spørgeskemadeltagere i denne rapport.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

ende et politisk valg, men det er vores håb, at denne rapport kan være med til

at kvalificere debatten om borgerdrevne folkeafstemninger – og andre diskus-

sioner om udviklingen af det danske lokaldemokrati.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

DEL 2

Dokumentation

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, som vores analyser er baseret på. Ka-

pitlet er først og fremmest relevant for de læsere, som gerne vil have yderli-

gere viden om det metodiske grundlag for de resultater, som vi præsenterer i

analysekapitlerne (kapitel 2-5).

7.1

Desk research

Afdækningen af borgerdrevne folkeafstemninger i udlandet (kapitel 2) samt

analysen af konsekvenserne ved borgerdrevne afstemninger (kapitel 3) er pri-

mært baseret på desk research. Ved desk research foretages der en systema-

tisk afdækning af den eksisterende, skriftlige viden på området. Denne afdæk-

ning har inkluderet følgende trin:

◼

For det første har vi søgt efter relevante videnskabelige artikler og bøger

med udgangspunkt i emneord, der specifikt relaterer sig til borgerdrevne

folkeafstemninger samt folkeafstemninger og direkte demokrati.

◼

For det andet har vi søgt efter arbejdspapirer, offentlige rapporter samt

websites med information om de fire konkrete lande, som vi fokuserer på

i kapitel 2. Dette er fx websites for myndigheder, der er involveret i lan-

denes gennemførelse af borgerdrevne folkeafstemninger.

◼

For det tredje har vi benyttet os af

”snowballing”

, hvor vi har gennemgået

litteraturlister i den allerede inkluderede litteratur for yderligere relevant

materiale. Vi har derudover også anvendt ”omvendt snowballing,” hvor vi

igennem Google Scholar har afdækket litteratur, der refererer til de alle-

rede identificerede, centrale studier af borgerdrevne folkeafstemninger

og direkte demokrati.

Denne tredelte søgestrategi giver erfaringsmæssigt et validt grundlag for en

sammenfatning af eksisterende viden. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at

enkelte relevante studier ikke er blevet afdækket i denne desk research, men

det er vores vurdering, at desk researchen har givet et tilfredsstillende vi-

densgrundlag for vores analyser.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

7.2

Beregninger af direkte økonomiske

konsekvenser

Analysen af de direkte økonomiske konsekvenser ved borgerdrevne folkeaf-

stemninger (afsnit 3.2.3) er baseret på egne beregninger, der tager udgangs-

punkt i offentligt tilgængelige tal. Dette afsnit redegør for detaljer vedrørende

disse tal og vores beregninger.

De kommunale udgifter til valg og folkeafstemninger opgøres på

konto

6.42.43

i den kommunale kontoplan

Disse statistikker vurderes generelt af

Danmarks Statistik til at have en høj præcision. Der er dog to væsentlige for-

hold, som man skal være opmærksom på, når man anvender disse tal til at

estimere udgifter til folkeafstemninger.

For det første dækker udgifterne på

konto 6.42.43

over de direkte udgifter,

som kommunerne i forbindelse med valg og folkeafstemninger har til valgkort,

leje af lokaler, diæter til valgstyrere og tilforordnede, forlængede åbningstider

i borgerservice etc

Udgifterne på

konto 6.42.43

dækker dermed ikke fuld-

stændigt kommunernes samlede ressourceforbrug på valghandlinger, da kom-

munernes forvaltninger også anvender administrative ressourcer (arbejdstid)

på valghandlinger. Dette ressourceforbrug registreres generelt ikke på

konto

6.42.43.

Det er under den nuværende regnskabspraksis i kommunerne ikke

muligt at udskille disse udgifter til valg særskilt.

For det andet dækker udgifterne på

konto 6.42.43

over flere forskellige typer

valghandlinger. Det fremgår således ikke direkte, hvor mange udgifter der er

forbundet specifikt med folkeafstemninger. Kommunernes udgifter på

konto

6.42.43

er yderligere specificeret i fire undergrupper (

001:Fælles formål

;

002:

Folketingsvalg

;

003 Kommunalvalg

999: Ikke-autoriserede grupperinger

Folkeafstemninger er således ikke opgjort som en separat kategori, men skal

derimod registreres under

002: Folketingsvalg

Samtidig har det i vores gen-

nemgang af disse tal vist sig, at underopdelingen på disse grupper ikke nød-

vendigvis er helt retvisende. Der er fx flere kommuner, som i 2015 og 2019

ikke har udgifter specificeret på undergruppen for folketingsvalg – på trods af

at der blev afholdt et folketingsvalg både i 2015 og 2019. Den detaljerede

gruppering kan således efter vores vurdering ikke anvendes til at estimere ud-

gifterne specifikt til folkeafstemninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023).

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

7.2.1

Omregning til faste priser

Kommunernes udgifter til valg og folkeafstemninger er ved Danmarks Statistik

opgjort i løbende priser. Vi har omregnet disse udgifter til faste priser (2022-

niveau) ved de stigningstakster, der fremgår af Tabel 7.1:

Tabel 7.1

Stigningstakster anvendt ved omregning til faste priser

År

2007-2008

2008-2009

2009-2010

2010-2011

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2014-2015

2015-2016

2016-2017

2017-2018

2018-2019

2019-2020

2020-2021

2021-2022

2022-2023

Kilde:

KL (2023)

Stigningstakst (%)

3,8

4,0

2,8

1,1

2,3

0,9

1,3

1,5

2,0

1,3

1,6

2,1

1,7

3,4

3,1

7.2.2

Estimerede valgudgifter til specifikke valghandlinger

For at estimere valgudgifterne til de specifikke typer af valghandlinger har vi

udregnet betingede gennemsnit. I praksis har vi gjort dette ved hjælp af en li-

neær regressionsmodel (OLS), hvor omkostningerne for hvert år i perioden

2007-2022 regresseres på indikator-variable for hver valgtype. Resultaterne

af denne regression fremgår af nedenstående tabel 7.2

100

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.2

Estimerede udgifter til valghandlinger

Valghandling

Folketingsvalg

Kommunal- og regionsrådsvalg

Europaparlamentsvalg

Folkeafstemninger

Årlige grundudgifter

Kilde:

Estimater kommunale udgifter

162 mio. kr.

178 mio. kr.

111 mio. kr.

93 mio. kr.

8 mio. kr.

Danmarks Statistik (REGK31) og VIVEs egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik (REGK31)

Som det fremgår af tabellen, giver denne metode udgiftsestimater for de spe-

cifikke valgtyper på 93-178 mio. kroner per valghandling. I tillæg til de estime-

rede udgifter for de specifikke valghandlinger har kommunerne estimerede år-

lige grundudgifter til valg og folkeafstemninger på cirka 8 mio. kroner. Disse

grundudgifter kan fx dække over materieludgifter og periodeforskydninger i

udgifterne (dvs. betalinger af regninger, som kommer senere end regnskabs-

året, der er tilknyttet den enkelte valghandling).

7.3

Spørgeskemaundersøgelser

Analysen af borgernes og kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne

folkeafstemninger (kapitel 4) er baseret på to spørgeskemaundersøgelser

blandt henholdsvis borgere og kommunalpolitikere.

7.3.1

Udvikling af spørgeskemaer

De to spørgeskemaer til henholdsvis borgere og kommunalpolitikere er medta-

get i Bilag 2 og 3. Ved udarbejdelsen af de to spørgeskemaer har vi inddraget

en del relevante spørgsmål fra flere tidligere undersøgelser. Flere spørgsmål

er dog tilpasset til den danske kontekst eller helt nye.

Et væsentligt hensyn ved udviklingen af spørgsmålene har været, at spørge-

skemaerne ikke er for lange. Dette hensyn har særligt været afgørende ved

udviklingen af spørgeskemaet til kommunalpolitikerne. Vi ved fra tidligere un-

dersøgelser, at kommunalbestyrelsesmedlemmernes tid er efterspurgt, og vi

ved også, at de modtager mange henvendelser vedrørende spørgeskemaun-

dersøgelser. Dette betyder, at det er blevet sværere at få kommunalpoliti-

kerne til at deltage i sådanne undersøgelser. For at sikre en så høj svarprocent

101

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

som muligt holdt vi derfor i særlig grad spørgeskemaet til politikerne så kort

som muligt.

7.3.2

Spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere

Målgruppen for vores spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne er et repræ-

sentativt udsnit af voksne borgere i Danmark. Spørgeskemaet blev udsendt i

samarbejde med YouGov, der udsendte skemaet på VIVEs vegne til et udsnit

af medlemmerne i deres web-panel.

Medlemmerne af YouGovs panel udgør ikke et tilfældigt udsnit at den danske

befolkning, men en undersøgelse baseret på disse panel-medlemmer kan ikke

desto mindre give et ret godt billede af holdningerne i den danske befolkning:

◼

For det første har YouGov ved indsamlingen af svardata sikret, at delta-

gerne i panelet har en høj grad af repræsentativitet på demografiske vari-

able. Specifikt har YouGov foretaget en kvotestyret interviewindsamling i

forhold til respondenternes køn, alder, region og uddannelse.

◼

For det andet anvender vi ved analyserne statistiske

vægte

, hvor det er

relevant. Det betyder, at besvarelser fra panelmedlemmer vægtes i for-

hold til kendte populationsdata for den danske befolkning. Se afsnit 7.3.4

for detaljer om denne vægtning.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i perioden 22.-28. februar 2023.

I alt 2.143 respondenter påbegyndte undersøgelsen, men 118 faldt fra under-

vejs i deres besvarelse. Der er således 2.025, der har gennemført hele spør-

geskemaet. Mediansvartiden for spørgeskemaet var 9 minutter.

7.3.3

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunalpolitikere

Målgruppen for vores spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalpolitikere er

samtlige kommunalpolitikere i de 98 danske kommunalbestyrelser. Kontaktop-

lysninger på disse kommunalpolitikere er indhentet fra kommunernes egne

hjemmesider. Undersøgelsen er udsendt til i alt 2.435 kommunalpolitikere.

Kommunalpolitikerne modtog den første invitation til at deltage i undersøgel-

sen den 22. februar 2023. Denne invitation blev udsendt pr. e-mail med et di-

Der blev ved kommunalvalget i 2021 indvalgt 2.436 kommunalpolitikere. I ganske få tilfælde var det

ikke muligt at finde en gyldig email-adresse på en kommunalpolitiker. Omvendt har vi i enkelte kom-

muner udsendt invitationen til suppleanter, hvis det fremgik af kommunens hjemmeside, at de var

aktive i kommunalbestyrelsen i undersøgelsesperioden.

102

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

rekte link til det elektroniske spørgeskema. Påmindelser blev ligeledes ud-

sendt pr. e-mail henholdsvis den 6. marts 2023 og igen den 29. marts. Data-

indsamlingen blev endeligt afsluttet den 12. april 2023.

I alt 642 kommunalpolitikere gennemførte undersøgelsen, hvilket giver en

svarprocent på 26,4 % (når man inkluderer de 157 politikere, der besvarede

dele af spørgeskemaet, er svarprocenten på 32,8 %). Når man sammenligner

med tidligere undersøgelser blandt danske kommunalpolitikere, er svarpro-

centen på det forventede niveau. I undersøgelsen

Kommunalpolitisk Barome-

ter 2021

var svarprocenten fx 25,1 % for gennemførte besvarelser og 32,7 %,

når delvise besvarelser medregnes (Pedersen, Petersen, et al., 2021). Ikke de-

sto mindre kan en svarprocent på dette niveau medføre, at de deltagende

kommunalpolitikere ikke er fuldt ud repræsentative for den samlede popula-

tion af danske kommunalpolitikere. For at håndtere dette anvender vi i analy-

serne af disse besvarelser statistiske

vægte

, som beskrevet i afsnit 7.3.4.

7.3.4

Vægtning af spørgeskemadata

Vægtningen af data gøres for at korrigere for eventuelle forskelle mellem un-

dersøgelsens deltagere og den population, som man er interesseret i. Et kon-

kret eksempel på en vægtning kan være, at andelen af yngre borgere mellem

18-29 år, der deltager i undersøgelsen, udgør en mindre andel, end denne

gruppe udgør af befolkningen. Når vi vægter vores data efter alder, får de

yngre respondenters besvarelser en smule mere vægt i analysen end besva-

relser fra andre (overrepræsenterede) aldersgrupper. På den måde bliver ana-

lyserne i højere grad repræsentative for den danske befolkning.

◼

For spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne anvender vi vægte, som

YouGov har konstrueret på basis af respondent- og populationsdata.

Vægtene er udregnet på basis af følgende variable: køn, alder, region og

uddannelse. For alle respondenter er vægten i intervallet 0,83-1.72 (gen-

nemsnit: 1,0; standardafvigelse: 0.11).

◼

For spørgeskemaundersøgelsen blandt politikerne er vægtene udregnet

af VIVE på basis af følgende variable: køn, parti og region. For alle re-

spondenter er vægten i intervallet 0,61-3,41 (gennemsnit: 1,0; standard-

afvigelse: 0,22).

7.3.5

Analyser af spørgeskemadata

I alle analyser anvender vi det konventionelle kriterie på p<0,05 som kriterium

for statistisk signifikans.

103

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Flere af vores analyser er baseret på spørgsmål i spørgeskemaet, hvor respon-

denterne angiver deres svar på forskellige skalaer, eksempelvis fempunkts Li-

kert-skalaer, der indeholder svarmulighederne ’helt enig’, ’delvis enig’, ’hverken

enig eller uenig’, ’delvis uenig’ og ’helt uenig’. Når disse spørgsmål anvendes til

multivariate analyser, behandles svarskalaerne som intervalskalerede variable.

Det betyder, at respondenternes besvarelse på et givent spørgsmål tildeles en

talværdi, hvorefter der kan udregnes gennemsnit af værdierne. Der er set bort

fra ’ved ikke’-svar ved udregning af gennemsnit i vores analyser.

Den aggregerede skala for holdninger til borgerdrevne afstemninger er base-

ret på deltagernes svar i relation til følgende fire udsagn om borgerdrevne fol-

keafstemninger:

◼

”Det ville være en god idé at ændre reglerne, så almindelige borgere kan

kræve en folkeafstemning i kommunen”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville det styrke det lokale demokrati”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville kommunens udgifter løbe løbsk”

◼

”Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen,

ville vi få så mange afstemninger, at folk ikke gider stemme”.

I konstruktionen af skalaen er svarskalaen ’helt uenig - helt enig’ behandlet

som intervalskaleret, og den aggregerede skala for holdninger til borger-

drevne folkeafstemninger er konstrueret som en simpel additiv skala med en

rækkevidde fra nul til et. En konfirmatorisk analyse viser, at skalaen har en til-

fredsstillende intern reliabilitet (Cronbach’s Alpha=0,82).

7.3.5.1

Regressioner: Forskel på borgere og politikere

Nedenstående regressioner er anvendt til at undersøge, om holdningerne til

borgerdrevne folkeafstemninger er signifikant forskellige, når man sammenlig-

ner svar fra borgere og politikere. Borgere og politikeres holdninger er signifi-

kant forskellige i forhold til udsagnene

”det ville være en god idé at ændre reg-

lerne, så almindelige borgere kan kræve en folkeafstemning i kommunen”

(jf.

model 1),

”hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommu-

nen, ville det styrke det lokale demokrati”

(jf. model 2) og ”

hvis almindelige bor-

gere kunne kræve en folkeafstemning i kommunen, ville kommunens udgifter

løbe løbsk”

(jf. model 3). Holdningerne er ikke signifikant forskellige i forhold til

udsagnet ”

Hvis almindelige borgere kunne kræve en folkeafstemning i kommu-

nen, ville vi få så mange afstemninger, at folk ikke gider stemme”

(jf. model 4).

104

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.3

Forskelle på borgere og politikere

Afstemninger

god ide

(model 1)

Borgere (reference)

Politikere

Konstant

Observationer

0.00

-0.24***

0.54***

2.460

0.098

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

Styrke

lokaldemokrati

(model 2)

0.00

-0.22***

0.60***

2.455

0.094

Udgifter løbe

løbsk

(model 3)

0.00

0.04*

0.66***

2.379

0.003

Ikke gide

stemme

(model 4)

0.00

0.01

0.67***

2.393

0.000

Anm.:

Kilde:

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

7.3.5.2

Regressioner: Påvirkes holdninger af underskriftsandele, oplysninger om

andre lande eller store bededags-diskussionen?

Som vi har beskrevet i afsnit 4.1.1, varierede vi i forbindelse med spørgsmå-

lene om respondenternes holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger en

række oplysninger. Regressionerne i nedenstående tabel 7.4 og 7.5 er an-

vendt til at fastslå, hvorvidt besvarelserne påvirkes af, hvor mange stemmer

en borgerdrevet folkeafstemning ville kræve, og hvorvidt besvarelserne påvir-

kes af brugen af borgerdrevne folkeafstemninger i andre lande.

Som det fremgår af tabel 7.4, påvirker variationerne i procentsatser ikke bor-

gernes holdninger til nogen af spørgsmålene. Oplysningen om andre landes

brug af borgerdrevne folkeafstemninger gør til gengæld borgerne signifikant

mere positivt indstillede på tre ud af de fire spørgsmål. Når brugen af borger-

drevne folkeafstemninger i andre lande nævnes, bliver borgerne mere tilbøje-

lige til at mene, at borgerdrevne folkeafstemninger er en god ide (model 5), at

borgerdrevne folkeafstemninger vil styrke det lokale demokrati (model 6) og

signifikant mindre bekymrede for, om mange borgerdrevne folkeafstemninger

vil medføre lav valgdeltagelse (model 8). Det eneste spørgsmål, hvor landein-

formationen ikke førte til signifikant mere positive svar blandt borgerne, var

spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser (model 7).

105

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.4

Borgerne påvirkes af oplysninger om andre lande, men ikke af

procentsatser

Afstemninger

god ide

(model 5)

10%

20%

Andre lande ikke nævnt

(reference)

Andre lande er nævnt

Konstant

Observationer

0.00

-0.01

0.01

Styrke

lokaldemokrati

(model 6)

0.00

0.01

-0.02

0.00

Udgifter løbe

løbsk

(model 7)

0.00

-0.01

-0.02

Ikke gide

stemme

(model 8)

0.00

-0.03

-0.01

-0.02

0.00

0.06***

0.50***

1815

0.010

0.00

0.04**

0.59***

1813

0.006

0.00

-0.02

0.68***

1751

0.003

0.00

-0.04**

0.70***

1793

0.007

Anm.:

Kilde:

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

For politikernes vedkommende har de forskellige procentsatser for, hvor

mange stemmer en borgerdrevet folkeafstemning ville kræve, en effekt. Når

procentsatsen er højere, tror politikerne generelt i knap så høj grad, at udgif-

terne vil løbe løbsk (model 11), ligesom de i knap så høj grad er bekymrede for,

at de borgerdrevne folkeafstemninger vil medføre en lav valgdeltagelse (mo-

del 12). Ligesom borgerne er politikerne også mere tilbøjelige til at mene, at

borgerdrevne folkeafstemninger er en god idé (model 9), og at borgerdrevne

folkeafstemninger vil styrke det lokale demokrati, når de informeres om bru-

gen af borgerdrevne folkeafstemninger i andre lande.

106

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.5

Politikerne påvirkes både af procentsatser og af oplysninger om

andre lande

Afstemninger

god ide

(model 9)

10%

20%

Andre lande ikke nævnt

(reference)

Andre lande er nævnt

Konstant

Observationer

0,00

0,03

0,06

0,07

Styrke

lokaldemokrati

(model 10)

0,00

0,03

0,02

Udgifter løbe

løbsk

(model 11)

0,00

-0,08*

-0,07*

-0,04

Ikke gide

stemme

(model 12)

0,00

-0,10**

-0,08*

-0,07*

0,00

0,09***

0,21***

645

0,024

0,00

0,08**

0,33***

642

0,015

0,00

-0,03

0,76***

628

0,013

0,00

-0,04

0,76***

600

0,020

Anm.:

Kilde:

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

Som gennemgået i afsnit 4.1.4 blev borgernes holdninger til borgerdrevne fol-

keafstemninger ikke påvirket af at blive stillet et spørgsmål om en eventuel

folkeafstemning vedrørende afskaffelsen af store bededag som en helligdag.

Dette resultat er baseret på modellerne gengivet i nedenstående tabel 7.6.

Tabel 7.6

Borgere påvirkes ikke af spørgsmål om store bededags-afstemning

Afstemninger

god ide

(model 13)

Holdning vedr. afskaffelse

af store bededag

Stillet spørgsmål om store

bededags-afstemning (refe-

rence)

IKKE stillet spørgsmål om

store bededags-afstemning

Interaktion: IKKE stillet

spørgsmål om store bede-

dags-afstemning × holdning

vedr. afskaffelse af store

bededag

Styrke lokal-

demokrati

(model 14)

Udgifter løbe

løbsk

(model 15)

Ikke gide

stemme

(model 16)

-0.27***

-0.21***

0.16***

0.15***

0.00

0.01

0.00

0.02

0.00

-0.02

0.01

-0.02

-0.08

-0.02

107

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Afstemninger

god ide

(model 13)

Konstant

Observationer

0.60***

1764

0.062

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

Styrke lokal-

demokrati

(model 14)

0.65***

1764

0.051

Udgifter løbe

løbsk

(model 15)

0.62***

1705

0.020

Ikke gide

stemme

(model 16)

0.64***

1746

0.025

Anm.:

Kilde:

Kommunalpolitikernes holdninger til borgerdrevne folkeafstemninger blev hel-

ler ikke påvirket af at blive stillet et spørgsmål om en eventuel folkeafstemning

vedrørende afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Dette resultat er

baseret på modellerne gengivet i nedenstående tabel 7.7.

Tabel 7.7

Politikere påvirkes ikke af spørgsmål om store bededags-afstemning

Afstemninger

god ide

(model 17)

Holdning vedr. afskaffelse

af store bededag

Stillet spørgsmål om store

bededags-afstemning (refe-

rence)

IKKE stillet spørgsmål om

store bededags-afstemning

Interaktion: IKKE stillet

spørgsmål om store bede-

dags-afstemning × holdning

vedr. afskaffelse af store

bededag

Konstant

Observationer

-0.38***

Styrke lokal-

demokrati

(model 18)

-0.37***

Udgifter løbe

løbsk

(model 19)

0.19**

Ikke gide

stemme

(model 20)

0.15*

0.00

-0.09

0.07

-0.09*

0.13

0.00

0.04

-0.02

0.08

0.47***

627

0.109

0.54***

623

0.083

0.62***

611

0.053

0.62***

585

0.043

Anm.:

Kilde:

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

I analyserne af, hvorvidt besvarelser påvirkes af variationerne af procentsatser,

andre lande og store bededag, kunne man i princippet også have foretaget

analyser af, hvorvidt de forskellige variationer interagerer med hinanden. Vi

har dog fravalgt sådanne interaktionsmodeller af to årsager: For det første er

108

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

der er ikke gode teoretiske grunde til at forvente, at disse variationer skulle in-

teragere med hinanden. For det andet ville sådanne analyser, særligt for politi-

kerne, have relativt lav

statistisk power

(det vil sige, selv hvis der vitterligt var

en interaktionseffekt, ville det være usandsynligt, at denne interaktionseffekt

kunne påvises i analyserne, fordi antallet af observationer er begrænset).

I nedenstående tabeller 7.8 og 7.9 viser vi modellerne, der har været anvendt

til at estimere forskellige borgergruppers og politikergruppers holdninger til

borgerdrevne folkeafstemninger.

109

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.8

Forskellige borgergruppers holdninger til borgerdrevne

folkeafstemninger

(21)

Mand

Kvinde

Alder

Grund-/ungdomsudd.

Kort/mellemlang udd.

Lang videregående

udd.

Venstre-højre

placering

Afstand fra centrum

Intern efficacy

Ekstern efficacy

Politisk tillid

Interesse,

kommunalpol.

Tilfreds,

lokaldemokrati

”Borgere ved ikke”

”Politikere skal lede”

”Ikke-politiske

eksperter”

”Uafhængige

eksperter”

Holdning, store

bededag

Konstant

Observationer

0.55***

1895

0.022

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

(22)

(23)

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

0.00

-0.02*

-0.00***

0.00

-0.00

(29)

0.00

-0.02**

-0.00***

0.00

-0.00

0.00

-0.01*

-0.00***

0.00

-0.01

0.00

0.03*

0.08*

-0.14**

-0.12***

-0.01

0.01

0.09*

-0.08

-0.05*

-0.01

0.01

0.10*

-0.05

-0.06*

-0.00

0.02

-0.16***

-0.02

-0.08***

-0.06**

-0.04**

-0.06***

-0.05**

-0.03*

-0.05***

0.01

0.00

-0.00

0.08***

0.04*

0.04**

-0.07***

0.47***

1689

0.003

0.54***

1820

0.073

0.48***

1858

0.000

0.57***

1678

0.073

0.53***

1729

0.034

0.58***

1324

0.159

0.58***

1324

0.188

Anm.:

Kilde:

110

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 7.9

Forskellige politikergruppers holdninger til borgerdrevne

folkeafstemninger

(30)

Mand

Kvinde

Alder

Erfaring

Del af borgmester-

koalitionen

Medlem af økono-

miudvalg

Formand for stå-

ende udvalg

Indflydelse

Venstre-højre pla-

cering

Afstand fra cen-

trum

Tilfreds, lokalde-

mokrati

”Borgere ved ikke”

”Politikere skal

lede”

”Ikke-politiske

eksperter”

”Uafhængige

eksperter”

Holdning, store

bededag

Konstant

Observationer

0.49***

496

0.026

* p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < 0.001

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

(31)

(32)

(33)

(34)

(35)

(36)

0.00

-0.04***

-0.00

-0.01

(37)

0.00

-0.04***

-0.00

0.00

-0.02

-0.00

-0.05*

-0.04**

-0.03*

0.02

0.01

-0.14***

-0.08***

0.01

0.02

-0.10*

-0.05

0.01

-0.09*

-0.05

0.17***

0.15***

0.12***

-0.13***

-0.09***

-0.05

-0.10***

-0.04

-0.08***

-0.07***

-0.05*

-0.04

-0.05*

-0.03

-0.02

0.04

0.02

-0.08***

0.53***

625

0.068

0.40***

643

0.118

0.51***

646

0.053

0.50***

636

0.075

0.43***

632

0.008

0.66***

441

0.291

0.67***

441

0.317

Anm.:

Kilde:

111

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

8.1

Data

Svarfordelinger på centrale spørgsmål

Borgernes svarfordelinger totalt og opdelt på procentkrav ved

borgerdrevne folkeafstemninger

Helt

uenig

Delvist

uenig

Hverken

uenig

eller

enig

22,7%

23,2%

23,4%

21,5%

22,9%

24,7%

28,5%

21,6%

24,4%

24,3%

21,9%

20,1%

24,2%

20,5%

22,9%

21,4%

23,8%

22,2%

18,2%

21,5%

Delvist

enig

Helt

enig

Ved

ikke

Tabel 8.1

Det ville være en

god idé at ændre

reglerne, så al-

mindelige borgere

kan kræve en fol-

keafstemning.

Alle borgere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

11,8%

10,6%

14,0%

11,0%

6,5%

5,3%

8,8%

6,5%

4,1%

3,7%

3,9%

4,5%

4,2%

4,4%

3,5%

4,4%

16,4%

16,9%

15,9%

15,2%

17,5%

12,6%

13,0%

12,8%

12,5%

12,0%

9,0%

8,9%

7,5%

10,6%

9,1%

9,6%

7,0%

10,2%

11,3%

9,8%

23,1%

24,4%

23,4%

22,8%

21,6%

28,3%

27,5%

32,0%

26,1%

27,5%

29,3%

32,4%

28,2%

29,8%

26,9%

28,4%

27,3%

27,7%

31,3%

27,4%

14,7%

14,3%

13,2%

14,9%

16,6%

17,4%

14,9%

16,8%

17,3%

21,3%

22,1%

20,5%

22,0%

20,6%

24,1%

26,9%

22,1%

23,3%

24,0%

11,3%

9,4%

13,6%

11,7%

10,5%

11,4%

8,4%

13,4%

11,4%

12,5%

14,4%

12,3%

15,9%

13,3%

16,0%

12,4%

10,6%

13,6%

12,5%

13,0%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville det

styrke det lokale

demokrati.

Alle borgere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville kom-

munens udgifter

løbe løbsk.

Alle borgere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville vi få

så mange afstem-

ninger, at folk ikke

gider stemme.

Alle borgere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Anm.:

Kilde:

n=2046

Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

112

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 8.2

Borgernes svarfordelinger totalt og opdelt på om borgerdrevne

folkeafstemninger i andre lande nævnes (%)

Helt

uenig

Delvist

uenig

Hverken

uenig

eller

enig

22,7%

24,3%

Delvist

enig

Helt

enig

Ved

ikke

Det ville være en

god idé at ændre

reglerne, så al-

mindelige borgere

kan kræve en fol-

keafstemning.

Alle borgere

Borgere, når andre

lande ikke nævnes

Borgere, når andre

lande nævnes

Alle borgere

Borgere, når andre

lande ikke nævnes

Borgere, når andre

lande nævnes

Alle borgere

Borgere, når andre

lande ikke nævnes

Borgere, når andre

lande nævnes

Alle borgere

Borgere, når andre

lande ikke nævnes

Borgere, når andre

lande nævnes

11,8%

13,2%

16,4%

18,1%

23,1%

20,3%

14,7%

12,8%

11,3%

11,4%

10,5%

14,7%

21,2%

25,8%

16,7%

11,2%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville det

styrke det lokale

demokrati.

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville kom-

munens udgifter

løbe løbsk.

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville vi få

så mange afstem-

ninger, at folk ikke

gider stemme.

Anm.:

Kilde:

n=2046

6,5%

12,6%

24,7%

28,3%

16,6%

11,4%

6,6%

13,7%

26,7%

26,5%

14,8%

11,7%

6,3%

4,1%

11,5%

9,0%

22,7%

21,9%

30,0%

29,3%

18,4%

21,3%

11,2%

14,4%

3,2%

5,0%

4,2%

9,4%

8,7%

9,6%

22,0%

21,9%

21,4%

28,9%

29,8%

28,4%

23,1%

19,5%

24,1%

13,5%

15,2%

12,4%

3,2%

8,8%

21,6%

27,7%

26,9%

11,9%

5,2%

10,4%

21,2%

29,1%

21,2%

12,9%

Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

113

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 8.3

Politikernes svarfordelinger totalt og opdelt på procentkrav ved

borgerdrevne folkeafstemninger

Helt

uenig

Delvist

uenig

Hverken

uenig

eller

enig

7,0%

4,6%

7,6%

5,8%

9,7%

11,3%

11,9%

8,6%

9,3%

14,9%

14,7%

9,5%

17,0%

17,1%

15,3%

17,8%

15,0%

25,8%

15,0%

16,3%

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

Det ville være en

god idé at ændre

reglerne, så al-

mindelige borgere

kan kræve en

folkeafstemning.

Alle politikere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

44,3%

50,9%

48,4%

41,2%

37,6%

30,6%

30,9%

35,7%

29,2%

27,2%

7,1%

7,7%

8,5%

6,3%

6,0%

6,2%

4,1%

7,8%

6,0%

7,0%

25,4%

23,6%

21,5%

26,2%

29,6%

26,8%

26,7%

24,6%

27,3%

28,4%

8,2%

6,1%

7,4%

10,7%

8,3%

8,9%

5,9%

9,2%

12,7%

7,6%

14,5%

11,8%

14,3%

18,1%

13,5%

20,8%

20,3%

19,3%

22,6%

20,6%

36,5%

30,3%

38,9%

38,2%

38,5%

32,1%

34,1%

21,2%

35,4%

36,3%

8,4%

8,0%

7,8%

8,3%

9,6%

8,1%

11,1%

10,6%

8,8%

30,9%

42,1%

25,0%

25,4%

30,9%

28,3%

36,1%

28,0%

24,9%

24,4%

0,5%

1,1%

0,5%

0,0%

1,0%

2,1%

0,8%

1,1%

0,0%

2,7%

4,3%

3,3%

2,4%

1,0%

6,8%

4,8%

8,0%

5,9%

8,4%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville det

styrke det lokale

demokrati.

Alle politikere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville kom-

munens udgifter

løbe løbsk.

Alle politikere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville vi få

så mange afstem-

ninger, at folk ikke

gider stemme.

Alle politikere

2%-krav

5%-krav

10%-krav

20%-krav

Anm.:

Kilde:

n=645-649

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

114

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 8.4

Politikernes svarfordelinger totalt og opdelt på om borgerdrevne

folkeafstemninger i andre lande nævnes (%)

Helt

uenig

Delvist

uenig

Hverken

uenig

eller

enig

7,0%

6,0%

Delvist

enig

Helt

enig

Ved

ikke

Det ville være en

god idé at ændre

reglerne, så almin-

delige borgere kan

kræve en folkeaf-

stemning.

Alle politikere

- Politikere, når

andre lande ikke

nævnes

- Politikere, når

andre lande nævnes

44,3%

52,6%

25,4%

21,2%

14,5%

12,3%

8,4%

7,4%

0,5%

34,7%

30,2%

8,1%

17,0%

9,6%

0,5%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville det

styrke det lokale

demokrati.

Alle politikere

- Politikere, når

andre lande ikke

nævnes

- Politikere, når

andre lande nævnes

Alle politikere

- Politikere, når

andre lande ikke

nævnes

- Politikere, når

andre lande nævnes

Alle politikere

- Politikere, når

andre lande ikke

nævnes

- Politikere, når

andre lande nævnes

30,6%

34,9%

26,8%

26,7%

11,3%

11,0%

20,8%

18,4%

9,6%

7,7%

1,0%

1,3%

25,6%

7,1%

26,9%

8,2%

7,6%

11,5%

14,7%

14,8%

23,5%

36,5%

33,7%

11,9%

30,9%

35,2%

0,6%

2,7%

1,6%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville kom-

munens udgifter

løbe løbsk.

7,0%

8,8%

14,6%

39,7%

26,0%

3,9%

Hvis almindelige

borgere kunne

kræve en folkeaf-

stemning i kom-

munen, ville vi få

så mange afstem-

ninger, at folk ikke

gider stemme.

Anm.:

Kilde:

n=645-649

6,2%

6,9%

8,9%

8,1%

17,8%

17,3%

32,1%

27,5%

28,3%

34,3%

6,8%

6,0%

5,3%

9,8%

18,3%

37,5%

21,3%

7,7%

VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023

115

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Tabel 8.5

Demokratiske holdninger blandt borgere og politikere

Helt

uenig

Delvist

uenig

Hverken

uenig

eller

enig

28,3%

16,0%

29,6%

13,7%

29,4%

11,8%

26,1%

7,0%

21,6%

9,3%

24,1%

15,1%

Delvist

enig

Helt

enig

Ved

ikke

Almindelige mennesker ved

ikke, hvilken politik der er

bedst for dem.

Politikere skal lede borgerne,

ikke følge dem.

Borgere

Politikere

Borgere

Politikere

14,1%

22,9%

10,1%

6,8%

7,5%

43,8%

10,6%

62,4%

6,5%

26,2%

9,9%

37,0%

24,4%

33,9%

20,2%

17,8%

14,0%

28,6%

15,8%

20,2%

10,3%

30,4%

13,9%

21,4%

19,4%

24,4%

23,0%

43,0%

27,6%

12,5%

27,3%

7,4%

30,0%

20,8%

22,9%

13,3%

4,8%

2,5%

6,8%

17,6%

9,0%

2,2%

8,6%

2,4%

24,7%

12,8%

20,1%

11,9%

9,0%

0,5%

10,5%

1,2%

12,5%

1,1%

11,6%

0,8%

6,9%

0,5%

9,1%

1,4%

Vores samfund er så kom-

plekst, at vigtige samfunds-

mæssige beslutninger bør ta-

ges af ikke-politiske eksperter.

Vores land ville klare sig bedre,

hvis vigtige beslutninger blev

overladt til uafhængige ek-

sperter i stedet for politikere.

Det er en god ide med kommu-

nale folkeafstemninger.

Borgere

Politikere

Borgere

Politikere

Borgere

Politikere

Man burde afholde flere kom-

munale folkeafstemninger, end

man gør i dag.

Anm.:

Kilde:

Borgere

Politikere

n=2051-2054 for borgere, n=657-669 for politikere

Politikere: VIVE spørgeskemaundersøgelse 2023; Borgere: Data er indsamlet af YouGov for VIVE.

116

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Litteratur

Arceneaux, K. (2002). Public Opinion and State Abortion Policy.

State Politics

and Policy Quarterly

(4), 372–387.

Asatryan, Z. (2016). The indirect effects of direct democracy: local

government size and non-budgetary voter initiatives in Germany.

International Tax and Public Finance

(3), 580–601.

https://doi.org/10.1007/s10797-015-9380-1

Asatryan, Z., Baskaran, T., & Heinemann, F. (2017). The effect of direct

democracy on the level and structure of local taxes.

Regional Science

and Urban Economics

(May 2016), 38–55.

https://doi.org/10.1016/j.regsciurbeco.2017.04.006

Augenblick, N., & Nicholson, S. (2016). Ballot position, choice fatigue, and

voter behaviour.

Review of Economic Studies

(2), 460–480.

https://doi.org/10.1093/restud/rdv047

Bauer, P. C., & Fatke, M. (2014). Direct democracy and political trust:

Enhancing trust, initiating distrust-or both?

Swiss Political Science

Review

(1), 49–69. https://doi.org/10.1111/spsr.12071

Benz, M., & Stutzer, A. (2004). Are voters better informed when they have a

larger say in politics? Evidence for the European Union and Switzerland.

Public Choice

119

(1–2), 31–59.

https://doi.org/10.1023/b:puch.0000024161.44798.ef

Beramendi, V., Ellis, A., Kaufmann, B., Kornblith, M., LeDuc, L., McGuire, P.,

Schiller, T., & Svensson, P. (2008).

Direct Democracy - The International

IDEA Handbook

. International Institute for Democracy and Electoral

Assistance.

Berlingske. (2003a).

Enhedslisten går til ombudsmanden med euro-pjece

Berlingske. (2003b).

Krarup vil have euro-valgkamp ind i retssag

Bernauer, J., & Vatter, A. (2012). Can’t get no satisfaction with the

Westminster model? Winners, losers and the effects of consensual and

direct democratic institutions on satisfaction with democracy.

European

Journal of Political Research

(4), 435–468.

https://doi.org/10.1111/j.1475-6765.2011.02007.x

Bertsou, E., & Caramani, D. (2022). People Haven’t Had Enough of Experts:

Technocratic Attitudes among Citizens in Nine European Democracies.

American Journal of Political Science

(1), 5–23.

https://doi.org/10.1111/ajps.12554

Besley, T., & Case, A. (2003). Political institutions and policy choices: Evidence

from the United States.

Journal of Economic Literature

(1), 7–73.

117

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

https://doi.org/10.1257/jel.41.1.7

Bhatti, Y., Dahlgaard, J. O., Hansen, J. H., & Hansen, K. . (2017). Kan

mobiliseringskampagner øge valgdeltagelsen? In J. Elklit, C. Elmelund-

Præstekjær, & U. Kjær (Eds.),

KV13. Analyser af kommunalvalget 2013

(pp. 93–112). University of Southern Denmark Press.

Blais, A. (2014). Why is turnout so low in switzerland? comparing the attitudes

of swiss and german citizens towards electoral democracy.

Swiss

Political Science Review

(4), 520–528.

https://doi.org/10.1111/spsr.12116

Bovermann, R. (2021). Direkte Demokratie. In U. Andersen, J. Bogumil, S.

Marschall, & W. Woyke (Eds.),

Handwörterbuch des politischen Systems

der Bundesrepublik Deutschland

(pp. 241–246). Springer VS.

https://doi.org/https://doi.org/10.1007/978-3-658-23666-3_39

Bowler, S., & Donovan, T. (2002). Democracy, Institutions and Attitudes about

Citizen Influence on Government.

British Journal of Political Science

(2), 371–390.

Bowler, S., & Donovan, T. (2004). Measuring the Effect of Direct Democracy

on State Policy: Not All Initiatives Are Created Equal.

State Politics &

Policy Quarterly

(3), 345–363.

Braun, N. (2008). Direct Democracy in Switzerland. In O. Wästberg, D. Lindvall,

S. Stenberg, A. Tedros, & M. Wärmark (Eds.),

Direct Democracy - The

International IDEA Handbook

(pp. 26–33). International Institute for

Democracy and Electoral Assistance.

Buetzer, M. (2011). Second-order direct democracy in Switzerland: How sub-

national experiences differ from national ballots. In T. Schiller (Ed.),

Local

Direct Democracy in Europe

. Springer.

Bundesamt für Statistik. (2020).

Dataset: Nationalratswahlen

(Wahlberechtigte, Wählende und Typen von Wahlzetteln seit 1971).

Veröffentlicht am 13.05.2020. BFS-Nummer: px-x-1702020000_101

https://www.bfs.admin.ch/bfs/de/home/statistiken/politik/wahlen/nationa

lratswahlen/wahlbeteiligung.assetdetail.12948000.html

Bundesamt für Statistik. (2021).

Regionalporträts 2021: Kennzahlen aller

Gemeinden

. Statistisches Jahrbuch Und Taschenstatistik Der Schweiz

2021.

https://www.bfs.admin.ch/bfs/de/home/statistiken/regionalstatistik/regio

nale-portraets-kennzahlen/gemeinden/daten-

erlaeuterungen.assetdetail.15864450.html

Bundesamt für Statistik. (2022).

Dataset: Volksabstimmungen (Ergebnisse

1703030000_100

Ebene Kanton seit 1866). Veröffentlicht am 13.09.2022. BFS-Nummer:

px-x-1703030000_100

. https://www.bfs.admin.ch/asset/de/px-x-

118

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Bundeskanzlei BK. (2018).

Abstimmungsbüchlein: Design 2018 und Rückblick

https://www.bk.admin.ch/bk/de/home/dokumentation/neues-design-

abstimmungsbuchlein.html

Bundeskanzlei BK. (2022).

Chronologie Volksabstimmungen

https://www.bk.admin.ch/ch/d/pore/va/vab_2_2_4_1.html

Burden, B. C. (2005). Institutions and policy representation in the states.

State

Politics and Policy Quarterly

(4), 373–393.

https://doi.org/10.1177/153244000500500404

Campbell, D. E., & Monson, J. Q. (2008). The religion card: Gay marriage and

the 2004 presidential election.

Public Opinion Quarterly

(3), 399–419.

https://doi.org/10.1093/poq/nfn032

Chiu, V., Hall, W., Chan, G., Hides, L., & Leung, J. (2022). A Systematic Review

of Trends in US Attitudes toward Cannabis Legalization.

Substance Use

and Misuse

(7), 1052–1061.

https://doi.org/10.1080/10826084.2022.2063893

Cialdini, R. B., & Goldstein, N. J. (2004). Social influence: Compliance and

conformity.

Annual Review of Psychology

(1974), 591–621.

https://doi.org/10.1146/annurev.psych.55.090902.142015

City of Portland. (2019).

Referendum Petition Public Information Packet For

Election Cycle Ending June 2020

https://www.portland.gov/sites/default/files/2021/2020-city-referendum-

petition-manual.pdf

City of Portland. (2021).

Initiative Petition Public Information Packet For

Election Cycle Ending June 2022

https://www.portland.gov/sites/default/files/2021/initiative-petition-

manual-2022-rev-08112021_0.pdf

City of Portland. (2022).

Recall Process for City Elected Officials

https://www.portland.gov/elections/recall

Dalton, R. J., & Weldon, S. (2013). Is Direct Democracy a Kinder and Gentler

Democracy?

Taiwan Journal of Democracy

May

Spec

, 39–62.

Dermont, C. (2016). Taking Turns at the Ballot Box: Selective Participation as a

New Perspective on Low Turnout.

Swiss Political Science Review

(2),

213–231. https://doi.org/10.1111/spsr.12194

Deutscher Bundestag. (2002).

Drucksache 14/8503: Entwurf eines Gesetzes

zur Einführung von Volksinitiative, Volksbegehren und Volksentscheid in

das Grundgesetz

. https://dserver.bundestag.de/btd/14/085/1408503.pdf

Deutscher Bundestag. (2022).

Absolute Zweidrittelmehrheit

Parlamentsbegriffe A-Z.

https://www.bundestag.de/services/glossar/glossar/A/abs_zweidrittmehr

heit-245314

119

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Dorn, D., Fischer, J. A. V., Kirchgässner, G., & Sousa-Poza, A. (2008). Direct

democracy and life satisfaction revisited: New evidence for Switzerland.

Journal of Happiness Studies

(2), 227–255.

https://doi.org/10.1007/s10902-007-9050-9

Dyck, J. J., & Lascher, E. L. (2009). Direct democracy and political efficacy

reconsidered.

Political Behavior

(3), 401–427.

https://doi.org/10.1007/s11109-008-9081-x

el-Wakil, A., & McKay, S. (2020). Disentangling Referendums and Direct

Democracy: A Defence of the Systemic Approach to Popular Vote

Processes.

Representation

(4), 449–466.

https://doi.org/10.1080/00344893.2019.1652203

Esaiasson, P., Persson, M., Gilljam, M., & Lindholm, T. (2019). Reconsidering

the role of procedures for decision acceptance.

British Journal of Political

Science

(1), 291–314. https://doi.org/10.1017/S0007123416000508

Fatke, M. (2015). Participation and political equality in direct democracy:

Educative effect or social bias.

Swiss Political Science Review

(1), 99–

118. https://doi.org/10.1111/spsr.12127

Fatke, M., & Freitag, M. (2013). Direct Democracy: Protest Catalyst or Protest

Alternative?

Political Behavior

(2), 237–260.

https://doi.org/10.1007/s11109-012-9194-0

Feld, L. P., Fischer, J. A. V., & Kirchgässner, G. (2010). The effect of direct

democracy on income redistribution: Evidence For Switzerland.

Economic

Inquiry

(4), 817–840. https://doi.org/10.1111/j.1465-7295.2008.00174.x

Feld, L. P., & Kirchgässner, G. (2001). Does direct democracy reduce public

debt? Evidence from Swiss municipalities.

Public Choice

109

(3–4), 347–

370. https://doi.org/10.1023/A:1013077121942

Feld, L. P., Kirchgässner, G., & Schaltegger, C. A. (2011). Municipal debt in

Switzerland: New empirical results.

Public Choice

149

(1–2), 49–64.

https://doi.org/10.1007/s11127-011-9828-5

Feld, L. P., & Matsusaka, J. G. (2003). Budget referendums and government

spending: Evidence from Swiss cantons.

Journal of Public Economics

(12), 2703–2724. https://doi.org/10.1016/S0047-2727(02)00140-8

Fernández-Vázquez, P., Lavezzolo, S., & Ramiro, L. (2023). The technocratic

side of populist attitudes: Evidence from the Spanish case.

West

European Politics

(4), 73–99.

Fischer, J. A. (2005).

The Impact of Direct Democracy on Society

. University

of St.Gallen.

Freitag, M., & Ackermann, K. (2016). Direct Democracy and Institutional Trust:

Relationships and Differences Across Personality Traits.

Political

Psychology

(5), 707–723. https://doi.org/10.1111/pops.12293

120

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Freitag, M., & Bühlmann, M. (2003). Die Bildungsfinanzen der Schweizer

Kantone. Der einfluss sozioökonomischer bedingungen, organisierter

interessen und politischer institutionen auf die bildungsausgaben im

kantonalen vergleich.

Swiss Political Science Review

(1), 139–168.

https://doi.org/10.1002/j.1662-6370.2003.tb00403.x

Freitag, M., & Stadelmann-Steffen, I. (2010). Stumbling block or stepping

stone? The influence of direct democracy on individual participation in

parliamentary elections.

Electoral Studies

(3), 472–483.

https://doi.org/10.1016/j.electstud.2010.04.009

Frey, B. S., & Stutzer, A. (2000). Happiness, economy and institutions.

Economic Journal

110

(466), 918–938. https://doi.org/10.1111/1468-

0297.00570

Funk, P., & Gathmann, C. (2011). Does Direct Democracy Reduce the Size of

Government? New Evidence from Historical Data, 1890-2000.

Economic

Journal

121

(557), 1252–1280. https://doi.org/10.1111/j.1468-

0297.2011.02451.x

Gerber, E. R. (1996). Legislative Response to the Threat of Popular Initiatives.

American Journal of Political Science

(1), 99–128.

Gerber, E. R. (1999).

The Populist Paradox: Interest Group Influence and the

Promise of Direct Legislation

. Princeton University Press.

Hald, B. N. (2022).

Ingen gider være valgfrivillige: Nu satses der på de unge

TV2 Østjylland.

Hallin, D. C., & Mancini, P. (2004).

Comparing media systems: Three models of

media and politics

. Cambridge university press.

Helfer, L., Wäspi, F., & Varone, F. (2021). Does Direct Democracy Enhance

Politicians’ Perceptions of Constituents’ Opinions? Evidence from

Switzerland.

Swiss Political Science Review

(4), 695–711.

https://doi.org/10.1111/spsr.12495

Hero, R. E., & Tolbert, C. J. (2004). Minority Voices and Citizen Attitudes about

Government Responsiveness in the American States: Do Social and

Institutional Context Matter?

British Journal of Political Science

(1),

109–121.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2023).

Kapitel 3-4 Den autoriserede

kontoplan & konteringsregler

Initiative and Referendum Institute. (2019).

Overview of Initiative Use, 1900-

2019

. http://www.iandrinstitute.org/docs/IRI-Initiative-Use-(2019-2).pdf

Jungar, A.-C. (2020).

Det förstärka folkinitiativet

Kanton Appenzell Innerrhoden. (n.d.).

Landsgemeinde

. Retrieved November

16, 2022, from https://www.ai.ch/politik/landsgemeinde

121

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Kanton Zürich. (2020a).

Merkblatt kantonale Volksinitiative, V1.1, Februar

2020

. https://www.zh.ch/content/dam/zhweb/bilder-

dokumente/themen/politik-staat/wahlen-

abstimmungen/merkblatt_muster_stat/merkblatt_volksinitiative_v1.1.pdf

Kanton Zürich. (2020b).

Merkblatt kantonales Volksreferendum, V1.1, Februar

2020

Kanton Zürich. (2022a).

Initiativen, Referenden & Anfragerecht

https://www.zh.ch/de/politik-staat/wahlen-abstimmungen/initiativen-

referenden-anfragerecht.html

Kanton Zürich. (2022b).

Wahlen & Abstimmungen

https://www.zh.ch/de/politik-staat/wahlen-abstimmungen.zhweb-

noredirect.zhweb-cache.html?keywords=demokratie#/

Kern, A., & Hooghe, M. (2018). The effect of direct democracy on the social

stratification of political participation: Inequality in democratic fatigue?

Comparative European Politics

, 724–744.

Kiewiet, D. R., & Szakaly, K. (1996). Constitutional limitations on borrowing: An

analysis of state bonded indebtedness.

Journal of Law, Economics, and

Organization

(1), 62–97.

https://doi.org/10.1093/oxfordjournals.jleo.a023362

KL. (2023).

Kommunal økonomi a-z

Kost, A. (2012).

Direkte Demokratie

(2nd ed.). Springer.

Kost, A. (2013). Direkte Demokratie. In

Elemente der Politik

(2nd ed.). Springer

VS.

Kuklinski, J. H., Quirk, P. J., Jerit, J., Schwieder, D., & Rich, R. F. (2000).

Misinformation and the Currency of Democratic Citizenship.

The Journal

of Politics

(3), 790–816.

Københavns Kommune. (2023).

Vil du være med til at udvikle fremtidens

København? Københavns Kommune lancerer et Københavnerting

Landesrecht Hamburg. (2014).

§ 14 der Verordnung zum Führungszimmer des

Bezirksabstimmungsdurchführungsgesetzes vom 26. August 2014

https://www.landesrecht-hamburg.de/bsha/document/jlr-

BezAbstDGDVHAV2P14

Lascher, E. L., Hagen, M. G., & Rochlin, S. A. (1996). Gun Behind the Door ?

Ballot Initiatives , State Policies and Public Opinion.

Journal of Politics

(3), 760–775.

Lawrence, E. D., & Sides, J. (2014). The consequences of political innumeracy.

Research and Politics

(2). https://doi.org/10.1177/2053168014545414

Lax, J. R., & Phillips, J. H. (2009). Gay rights in the states: Public opinion and

122

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

policy responsiveness.

American Political Science Review

103

(3), 367–

386. https://doi.org/10.1017/S0003055409990050

Lax, J. R., & Phillips, J. H. (2012). The democratic deficit in the states.

American Journal of Political Science

(1), 148–166.

https://doi.org/10.1111/j.1540-5907.2011.00537.x

Leemann, L., & Stadelmann-Steffen, I. (2022). Satisfaction With Democracy:

When Government by the People Brings Electoral Losers and Winners

Together.

Comparative Political Studies

(1), 93–121.

https://doi.org/10.1177/00104140211024302

Leemann, L., & Wasserfallen, F. (2016). The democratic effect of direct

democracy.

American Political Science Review

110

(4), 750–762.

https://doi.org/10.1017/S0003055416000307

Leininger, A. (2015). Direct Democracy in Europe: Potentials and Pitfalls.

Global Policy

(S1), 17–27. https://doi.org/10.1111/1758-5899.12224

Lupia, A., & Matsusaka, J. G. (2004). Direct democracy: New approaches to

old questions.

Annual Review of Political Science

(May 2004), 463–482.

https://doi.org/10.1146/annurev.polisci.7.012003.104730

Marien, S., & Kern, A. (2018). The Winner Takes It All: Revisiting the Effect of

Direct Democracy on Citizens’ Political Support.

Political Behavior

(4),

857–882. https://doi.org/10.1007/s11109-017-9427-3

Marquis, L., Schaub, H. P., & Gerber, M. (2011). The fairness of media

coverage in question: An analysis of referendum campaigns on welfare

state issues in Switzerland.

Swiss Political Science Review

(2), 128–

163. https://doi.org/10.1111/j.1662-6370.2011.02015.x

Matsusaka, J. G. (1995). Fiscal effects of the voter initiative: Evidence from

the last 30 Years.

Journal of Political Economy

103

(3), 587–623.

Matsusaka, J. G. (2005). Direct democracy works.

Journal of Economic

Perspectives

(2), 185–206.

https://doi.org/10.1257/0895330054048713

Matsusaka, J. G. (2010). Popular control of public policy: A quantitative

approach.

Quarterly Journal of Political Science

(2), 133–167.

https://doi.org/10.1561/100.00009055

Matsusaka, J. G. (2018). Public policy and the initiative and referendum: a

survey with some new evidence.

Public Choice

174

(1–2), 107–143.

https://doi.org/10.1007/s11127-017-0486-0

Matsusaka, J. G., & Mccarty, N. M. (2001).

Matsusaka&McCarthy_Poltical

Resource Allocation

. 1–36.

Mendelsohn, M., & Cutler, F. (2000). The effect of referendums on democratic

citizens: Information, politicization, efficacy and tolerance.

British Journal

123

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

of Political Science

(4), 669–698.

Milic, T., Rousselot, B., & Vatter, A. (2014).

Handbuch der

Abstimmungsforschung

. Verlag Neue Züricher Zeitung.

Monogan, J., Gray, V., & Lowery, D. (2009). Public opinion, organized

interests, and policy congruence in initiative and noninitiative U.S. states.

State Politics and Policy Quarterly

(3), 304–324.

https://doi.org/10.1177/153244000900900303

Nord, L., & Grusell, M. (2021). Media and politics in Sweden. In E. Skogerbø, Ø.

Ihlen, N. N. Kristensen, & L. Nord (Eds.),

Power, communication, and

politics in the Nordic countries

. Nordicom, University of Gothenburg.

Nygren, G., Leckner, S., & Tenor, C. (2018). Hyperlocals and Legacy Media:

Media Ecologies in Transition.

Nordicom Review

(1), 33–49.

Pedersen, R. T., Kjær, U., Christensen, J., Hjelmar, U., Houlberg, K., &

Petersen, N. G. P. (2022).

Lokaldemokratiet og borgerne: En analyse af

borgernes syn på det kommunale demokrati 2001-2021

. VIVE.

Pedersen, R. T., Petersen, N. B. G., Kristensen, I. V., Houlberg, K., & Pedersen,

L. H. (2021).

Kommunalpolitisk barometer 2021

Pedersen, R. T., & Thau, M. (2019).

Udvalgsstyret i danske kommuner

. VIVE.

Persson, P., Eek, J. A. C. D., Karlsson, C. H. S., Nilson, K. K. K. E.-L., Wegendal,

M. S. L., & Åkesson, H. W. R. (2001).

Att vara med på riktigt -

demokratiutveckling i kommuner och landsting

(Issue september 2000).

Primo, D. M. (2006). Stop us before we spend again: Institutional constraints

on government spending.

Economics and Politics

(3), 269–312.

https://doi.org/10.1111/j.1468-0343.2006.00171.x

Radcliff, B., & Shufeldt, G. (2016). Direct Democracy and Subjective Well-

Being: The Initiative and Life Satisfaction in the American States.

Social

Indicators Research

128

(3), 1405–1423. https://doi.org/10.1007/s11205-

015-1085-4

Rehmet, F., & Wiedmann, O. (2021).

Volksentscheidsranking 2021

https://www.mehr-demokratie.de/fileadmin/pdf/2021/2021-06-22_VE-

Ranking-2021_Web.pdf

Rehmet, F., Wunder, E., & Mittendorf, V. (2020).

Bürgerbegehrensbericht

2020

. https://www.mehr-demokratie.de/fileadmin/pdf/2020-09-

28_Bu__rgerbegehrensbericht_Web.pdf

Rochat, P. E. (2022). Direct Democracy at the Local Level in Switzerland. In C.

E. Premat (Ed.),

Direct Democracy Practices at the Local Level

(pp. 1–19).

IGI Global.

Roskilde Kommune. (2023).

Om borgerforslag i Roskilde Kommune

124

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

https://www.roskilde.dk/da-dk/demokrati-og-indflydelse/fa-

indflydelse/borgerforslag/om-borgerforslag/

Rudersdal Kommune. (2023).

Borgerforslag

https://sammenom.rudersdal.dk/da-DK/pages/initiatives

Schiller, T. (2011). Local direct democracy in Germany - varieties in a federal

state. In T. Schiller (Ed.),

Local Direct Democracy in Europe

(1st ed., pp.

54–74). Springer.

Sciarini, P., Cappelletti, F., Goldberg, A. C., & Lanz, S. (2016). The

Underexplored Species: Selective Participation in Direct Democratic

Votes.

Swiss Political Science Review

(1), 75–94.

https://doi.org/10.1111/spsr.12178

Seabrook, N. R., Dyck, J. J., & Lascher, E. L. (2015). Do ballot onitiatives

increase general political knowledge?

Political Behavior

(2), 279–307.

SKR. (2022).

Förstärkt folkinitiativ, folkomröstning (Publicerad 8 december

2022)

https://skr.se/skr/demokratiledningstyrning/valmaktfordelning/forstarktfo

lkinitiativfolkomrostning.html

Smith, D. A., & Tolbert, C. (2007). The instrumental and educative effects of

ballot measures: Research on direct democracy in the American states.

State Politics and Policy Quarterly

(4), 416–445.

https://doi.org/10.1177/153244000700700404

Smith, M. A. (2001). The Contingent Effects of Ballot Initiatives and Candidate

Races on Turnout.

American Journal of Political Science

(3), 700.

https://doi.org/10.2307/2669246

Smith, M. A. (2002). Ballot Initiatives and the Democratic Citizen.

The Journal

of Politics

(3), 892–903.

Staatskanzlei Kanton Schaffhausen. (2019).

Rechtliche Hinweise zum

Stimmrecht im Kanton Schaffhausen

https://sh.ch/CMS/frontend/index.jsp?contentid=1709458&language=DE

&globalshared=true

Stadelmann-Steffen, I., & Vatter, A. (2012). Does Satisfaction with Democracy

Really Increase Happiness? Direct Democracy and Individual Satisfaction

in Switzerland.

Political Behavior

(3), 535–559.

https://doi.org/10.1007/s11109-011-9164-y

Statistikmyndigheten SCB. (2022).

Valdeltagande i Sverige

. Snabba Fakta Om

Sverige. https://www.scb.se/hitta-statistik/sverige-i-siffror/manniskorna-

i-sverige/valdeltagande-i-sverige/

Stratmann, T. (2006). Is spending more potent for or against a proposition?

Evidence from ballot measures.

American Journal of Political Science

(3), 788–801. https://doi.org/10.1111/j.1540-5907.2006.00216.x

125

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Stutzer, A., & Frey, B. S. (2000). Stärkere Volksrechte – Zufriedenere Bürger :

eine mikroökonometrische Untersuchung für die Schweiz.

Swiss Political

Science Review

(3), 1–30.

Tesler, M. (2015). Priming Predispositions and Changing Policy Positions: An

Account of When Mass Opinion Is Primed or Changed.

American Journal

of Political Science

(4), 806–824. https://doi.org/10.1111/ajps.12157

Tolbert, C. J., Grummel, J. A., & Smith, D. A. (2001). The Effects of Ballot

Initiatives on Voter Turnout in the American States.

American Politics

Research

(6), 625–648.

Tolbert, C. J., McNeal, R. S., & Smith, D. A. (2003). Enhancing Civic

Engagement: The Effect of Direct Democracy on Political Participation

and Knowledge.

State Politics & Policy Quarterly

(1), 23–41.

Tolbert, C. J., & Smith, D. A. (2005). The educative effects of ballot initiatives

on voter turnout.

American Politics Research

(2), 283–309.

https://doi.org/10.1177/1532673X04271904

Trechsel, A. H., & Kriesi, H. (1996). Switzerland: the referendum and initiative

as a centrepiece of the political system. In

The Referendum Experience in

Europe

(pp. 185–208).

Tørnqvist, T. (2023).

Ny måling viser stor modstand mod afskaffelsen af store

bededag

. DR.DK.

Unckel, P., Einarsson, M., Eriksson, P., Hellsvik, G., Hirschfeldt, J., Hjelm-

Wallén, L., Isaksson, L., Johansson, M., Lundgren, K., Magnusson, G.,

Sjöholm, H., Svensson, I., Sydow, H. von, Tarschys, D., & Ulvskog, M.

(2008).

En reformerad grundlag: Del 2. Regeringen

Valmyndigheten. (2022).

Folkomröstningar

Voigt, S., & Blume, L. (2015). Does direct democracy make for better citizens?

A cautionary warning based on cross-country evidence.

Constitutional

Political Economy

(4), 391–420. https://doi.org/10.1007/s10602-015-

9194-2

Wästberg, O., Lindvall, D., Stenberg, S., Tedros, A., & Wärmark, M. (2016).

Låt

fler forma framtiden! Demokratiutredningen

Waters, M. D. (2002).

The Initiative Industry: Its Impact on the Future of the

Initiative Process

. http://www.iandrinstitute.org/docs/Waters-The-

Initiative-Industry-Its-Impact-on-the-Future.pdf

Waters, M. D. (2018).

The Initiative and Referendum Almanac. A

Comprehensive Reference Guide to the Initiative and Referendum

Process in the United States

(2nd ed.). Carolina Academic Press.

126

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Bilag 1 Rammerne i tyske delstater

Nedenstående tabel 1.1 opsummerer, hvorledes rammerne for kommunale,

borgerdrevne folkeafstemninger varierer på tværs af delstaterne.

Bilagstabel 1.1

Rammer for kommunale, borgerdrevne folkeafstemninger i

Tyskland

Underskrifts-quorum

Tidsfrist,

Initiativ

Ingen

6 mdr.

12 mdr.

Ingen

6 mdr.

Ingen

6 mdr.

Ingen

6 mdr.

12 mdr.

Ingen

6 mdr.

4 mdr.

Tidsfrist,

Korrektur

3 mdr.

Ingen

6 mdr.

8 uger

3 mdr.

6 mdr.

8 uger

6 uger

3-6 mdr.

1,5-3 mdr.

4 mdr.

2 mdr.

3 mdr.

4-8 uger

6 mdr.

4 mdr.

Tilslutnings-

quorum

20 %

10-20 %

10 %

25 %

20 %

Ingen

15-25 %

25 %

20 %

10-20 %

15 %

30 %

25 %

20 %

8-20 %

10-20 %

Delstat

Baden-Württemberg

Bayern

Berlin

Brandenburg

Bremen (inkl. Bremerhaven)

Hamburg

Hessen

Mecklenburg-Vorpommern

Niedersachsen

Nordrhein-Westfalen

Rheinland-Pfalz

Saarland

Sachsen

Sachsen-Anhalt

Schleswig-Holstein

Thüringen

Anm.:

4,5-7 %

3-10 %

10 %

2-3 %

3-10 %

2,5-10 %

5-10 %

3-10 %

5-9 %

13-15 %

5-10 %

4,5-10 %

4-10 %

4,5-7 %

Underskriftsquorum angiver andelen af kommunens stemmeberettigede borgere, der skal skrive under på en begæring, for at en

folkeafstemning kan kræves. Tidsfrist (initiativ) angiver tidsfristen for indsamling af underskrifter i forbindelse med beslutningsfor-

slag på borgeres eget initiativ. Tidsfrist (korrektur) angiver tidsfristen for indsamling af underskrifter i forbindelsen med forsøg på

omstødelse af kommunalbestyrelsens allerede trufne beslutninger. Tilslutningsquorum angiver minimumsandelen af kommunens

stemmeberettigede borgere, der ved folkeafstemningen skal stemme ja til et beslutningsforslag, for at forslaget kan vedtages.

Kilde:

Rehmet & Wiedmann (2021)

127

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Bilag 2 Spørgeskema til kommunalpolitikere

Vi vil først gerne stille dig nogle spørgsmål om din personlige baggrund og din

erfaring i kommunalpolitik.

[q2] Hvad er dit køn?

�½��

Mand

�½��

Kvinde

�½��

Andet

[q3] Hvad er din alder?

[rulleliste]

[q4] I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv på

en skala, hvor 0 betyder meget venstreorienteret og 10 betyder meget højre-

orienteret?

�½��

0 - Meget venstreorienteret

�½��

10 - Meget højreorienteret

�½��

Ved ikke

[q5] Synes du, at det er en god eller dårlig ide at afskaffe store bededag som

en helligdag?

�½��

Meget dårlig ide

�½��

Dårlig ide

�½��

Hverken god eller dårlig ide

�½��

God ide

�½��

Meget god ide

�½��

Ved ikke

[q6] Hvor mange år har du i alt været medlem af en kommunalbestyrelse?

(Angiv det samlede antal år, du har siddet i en kommunalbestyrelse, uanset

om det har været i en sammenhængende periode eller ej)

�½��

0-4 år

�½��

5-9 år

�½��

10-14 år

�½��

15-19 år

�½��

20-24 år

�½��

25 år eller flere

[q7 Hvordan vil du placere din egen indflydelse i kommunalbestyrelsen sam-

menlignet med dine kollegaer i kommunalbestyrelsen?

�½��

0 – Relativ lav indflydelse

�½��

128

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

�½��

10 – Relativ høj indflydelse

Ved ikke

[q8] Tilhører du en partigruppe, der indgik i borgmesterkoalitionen efter kom-

munalvalget i 2021?

�½��

Nej

�½��

Ved ikke

[q9] Er du medlem af økonomiudvalget?

�½��

Nej

�½��

Ved ikke

[q10] Er du formand for et af kommunens stående udvalg?

�½��

Nej

�½��

Ved ikke

[q11] Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du med den måde det lokale de-

mokrati fungerer på i din kommune?

�½��

0 - Meget utilfreds

�½��

10 - Meget tilfreds

�½��

Ved ikke

[q12] Forestil dig en diskussion mellem to personer, A og B:

•

A siger: Et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommu-

nen er demokratisk.

•

B siger: Et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommu-

nen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter.

Hvis du er tvunget til at vælge, hvem af de to personer er du så mest enig

med?

�½��

Helt enig med A

Mest enig med A

Mest enig med B

Helt enig med B

Ved ikke.

[q13] Hvis du tænker på dansk politik, hvor enig eller uenig er du så i følgende

udsagn?

Folkeafstemninger er en god måde at træffe beslutninger på.

�½��

Helt uenig

129

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

�½��

Delvist uenig

Hverken enig eller uenig

Delvist enig

Helt enig

Ved ikke

[q15] Der findes mange forskellige holdninger til, hvor meget politikere, ek-

sperter og almindelige borgere skal bestemme i politik. Hvor enig eller uenig er

du i følgende udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

Helt

enig el-

Ved ikke

uenig

enig

ler uenig

Almindelige mennesker ved

�½��

ikke, hvilken politik der er

bedst for dem.

Politikere skal lede bor-

�½��

gerne, ikke følge dem.

Vores samfund er så kom-

plekst, at vigtige samfunds-

�½��

mæssige beslutninger bør

tages af ikke-politiske ek-

sperter.

Vores land ville klare sig

bedre, hvis vigtige beslut-

�½��

ninger blev overladt til uaf-

hængige eksperter i stedet

for politikere.

[q16; kun halvdelen af respondenterne fik dette spørgsmål] Synes du, det ville

være en god eller en dårlig ide at holde en folkeafstemning om afskaffelsen af

store bededag?

�½��

Meget dårlig ide

�½��

Dårlig ide

�½��

Hverken god eller dårlig ide

�½��

God ide

�½��

Meget god ide

�½��

Ved ikke

[q18] Politikerne i de danske kommuner har i dag mulighed for udskrive en fol-

keafstemning blandt kommunens borgere. Kommunalpolitikerne kan for ek-

sempel vælge at udskrive en folkeafstemning om placeringen af et nyt pleje-

hjem, lukningen af en skole eller sammenlægning med en anden kommune.

Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

enig el-

uenig

ler uenig

Det er en god ide med kom-

�½��

munale folkeafstemninger.

Man burde afholde flere

�½��

kommunale folkeafstem-

ninger, end man gør i dag.

Delvist

enig

�½��

Helt

enig

�½��

Ved ikke

�½��

[q19-26; respondenter får tilfældigt tildelt værdi 2/5/10/20 % i spørgsmålet, og

halvdelen af respondenterne får også sætning om andre lande]

Forestil dig, at man i Danmark ændrede reglerne, så almindelige borgere også

130

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

fik mulighed for at kræve kommunale folkeafstemninger om politiske spørgs-

mål. Borgerne ville kunne kræve en folkeafstemning, hvis [2/5/10/20 %] af

kommunens borgere skrev under på forslaget om en folkeafstemning. [I flere

andre lande, fx Tyskland, Schweiz og USA, har borgerne i mange byer allerede

i dag mulighed for at kræve en folkeafstemning].

Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

enig el-

uenig

ler uenig

Det ville være en god idé at

ændre reglerne, så almin-

�½��

delige borgere kan kræve

en folkeafstemning i kom-

munen.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

�½��

stemning i kommunen, ville

det styrke det lokale demo-

krati.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

�½��

stemning i kommunen, ville

kommunens udgifter løbe

løbsk.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

stemning i kommunen, ville

�½��

vi få så mange afstemnin-

ger, at folk ikke gider

stemme.

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

�½��

[q27-30; spørgsmålet stilles ikke til respondenter, der svarede ’hverken enig

eller uenig’ eller ’ved ikke’ i foregående spørgsmål]

Du svarede før, at du er [helt uenig / delvist uenig / delvist enig / helt enig] i, at

det ville være en god idé at give almindelige borgere mulighed for at kræve en

kommunal folkeafstemning. Hvad er den vigtigste grund til, at det vil være en

[god/dårlig] idé, at borgerne kan kræve en folkeafstemning? Hvis du ikke har

en særlig grund, kan du blot gå videre til næste spørgsmål.

[Åbent tekstfelt]

[q31] Blandt lande, hvor borgere i dag har mulighed for at kræve kommunale

folkeafstemninger, er der forskellige regler for, hvilke emner borgerne kan

kræve folkeafstemninger om. Nedenfor findes en række emner, der en gang

imellem træffes beslutninger om i de danske kommuner. Ville du være tilhæn-

ger eller modstander af, at borgerne kunne kræve en afstemning om følgende

emner?

131

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Stærk

mod-

stander

Lukningen af en skole

Placeringen af nyt pleje-

hjem

Bygningen af en ny idræts-

hal

Sammenlægning af kommu-

nen med en anden kom-

mune

Kommunens budget for

næste år

Kommuneskatten

�½��

Hverken

mod-

Mod-

Til-

stander

hænger

eller til-

hænger

�½��

Stærk

til-

Ved ikke

hænger

�½��

[q32] Nu har vi ikke flere spørgsmål.

Du skal have stor tak for din deltagelse i undersøgelsen, der som sagt gen-

nemføres af VIVE for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, er du velkommen til at skrive dem

i tekstfeltet nedenfor

[Åbent tekstfelt]

132

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Bilag 3 Spørgeskema til borgere

[q5] Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen?

�½��

A: Socialdemokratiet

�½��

B: Radikale Venstre

�½��

C: Det Konservative Folkeparti

�½��

D: Nye Borgerlige

�½��

F: SF - Socialistisk Folkeparti

�½��

I: Liberal Alliance

�½��

K: KD - Kristendemokraterne

�½��

M: Moderaterne

�½��

O: Dansk Folkeparti

�½��

V: Venstre

�½��

Æ: Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg

�½��

Ø: Enhedslisten

�½��

Å: Alternativet

�½��

Andet parti / lokalliste

�½��

Kandidat uden for partierne

�½��

Vil ikke stemme

�½��

Vil stemme blankt

�½��

Ved ikke

[q6] Stemte du ved det seneste kommunalvalg, der blev afholdt den 16. no-

vember 2021?

�½��

Ja, jeg stemte

�½��

Nej, jeg var forhindret i at stemme

�½��

Nej, jeg ønskede ikke at stemme

�½��

Nej, jeg havde ikke stemmeret

�½��

Ved ikke

[q7] Stemte du ved det seneste folketingsvalg, der blev afholdt den 1. novem-

ber 2022?

�½��

Ja, jeg stemte

�½��

Nej, jeg var forhindret i at stemme

�½��

Nej, jeg ønskede ikke at stemme

�½��

Nej, jeg havde ikke stemmeret

�½��

Ved ikke

[q8] Stemte du ved folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet,

der blev afholdt den 1. juni 2022?

�½��

Ja, jeg stemte

�½��

Nej, jeg var forhindret i at stemme

�½��

Nej, jeg ønskede ikke at stemme

�½��

Nej, jeg havde ikke stemmeret

�½��

Ved ikke

[q9] I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil du placere dig selv på

en skala, hvor 0 betyder meget venstreorienteret og 10 betyder meget højre-

orienteret?

�½��

0 - Meget venstreorienteret

�½��

133

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

�½��

10 - Meget højreorienteret

Ved ikke

[q10] Synes du, at det er en god eller dårlig ide at afskaffe store bededag som

en helligdag?

�½��

Meget dårlig ide

�½��

Dårlig ide

�½��

Hverken god eller dårlig ide

�½��

God ide

�½��

Meget god ide

�½��

Ved ikke

[q11] De følgende spørgsmål handler om din opfattelse af kommunalpolitikerne

i din kommune.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen tillid og 10 betyder fuldstændig

tillid, hvor stor tillid har du så generelt til kommunalpolitikerne i din kommune?

�½��

0 – Ingen tillid

�½��

10: Fuldstændig tillid

�½��

Ved ikke

[

q12] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Helt

uenig

De fleste kommunalpoliti-

kere i min kommune er

kompetente folk, som ved,

hvad de gør.

De fleste kommunalpoliti-

kere i min kommune er kun

involveret i politik for deres

egen personlige vindings

skyld.

Delvist

uenig

Hverken

enig el-

ler uenig

�½��

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

�½��

[q13] I hvilken grad mener du, at borgmesteren og kommunalpolitikerne i din

kommune i almindelighed tager hensyn til, hvad borgerne mener, når de træf-

fer deres beslutninger?

�½��

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

134

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

�½��

I meget høj grad

�½��

Ved ikke

[q14] Hvor godt informeret mener du, at du er med hensyn til, hvad der sker

kommunalpolitisk i din kommune?

�½��

Slet ikke informeret

�½��

Kun lidt informeret

�½��

Nogenlunde informeret

�½��

Godt informeret

�½��

Meget godt informeret

�½��

Ved ikke

[q15] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

enig el-

uenig

ler uenig

Kommunalpolitikerne i min

kommune interesserer sig

�½��

ikke ret meget for, hvad

borgerne mener.

Borgere som jeg har ikke

�½��

indflydelse i kommunalpoli-

tik.

Kommunalpolitikerne er kun

interesserede i borgernes

�½��

stemmer, ikke deres hold-

ninger.

Jeg kunne gøre et ligeså

godt arbejde som medlem

�½��

af kommunalbestyrelsen,

som de fleste andre.

[q16] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

enig el-

uenig

ler uenig

En gang imellem er kommu-

nalpolitik så indviklet, at jeg

�½��

ikke rigtig kan forstå, hvad

der foregår.

Jeg har en nogenlunde for-

ståelse af de vigtigste poli-

�½��

tiske spørgsmål, som ved-

rører min kommune.

Jeg anser mig selv som vel-

�½��

kvalificeret til at deltage i

kommunalpolitik.

Borgere som mig har en

mening om politik i min

�½��

kommune, som er værd at

lytte til.

Jeg synes egentlig ikke, at

det er så svært at tage stil-

�½��

ling til de vigtigste politiske

emner i min kommune.

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

�½��

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

�½��

135

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

[q17] Folk kan have forskellig grad af interesse i forskellige politikområder.

Hvor interesseret er du i hvert af følgende områder?

I mindre I nogen

I høj

I meget

Slet ikke

grad in- grad in- grad in- høj grad

interes-

Ved ikke

teresse- teresse- teresse- interes-

seret

ret

seret

�½��

Kommunalpolitik

�½��

Landspolitik

�½��

International politik

[q18] De danske kommuner har ansvaret for forskellige services og ydelser,

heriblandt børnepasning, folkeskoler, ældrepleje og beskæftigelsesindsatser

for ledige.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’Meget utilfreds’, og 10 er ’Meget tilfreds’,

hvor tilfreds er du i almindelighed med disse former for services og ydelser i

din kommune?

�½��

0 - Meget utilfreds

�½��

10 - Meget tilfreds

�½��

Ved ikke

[q19] Kommunerne stiller også forskellige faciliteter til rådighed. Disse inklude-

rer blandt andet sports-, fritids- og kulturfaciliteter, parker og grønne områder

samt veje.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’Meget utilfreds’, og 10 er ’Meget tilfreds’,

hvor tilfreds er du i almindelighed med disse faciliteter i din kommune?

�½��

0 - Meget utilfreds

�½��

10 - Meget tilfreds

�½��

Ved ikke

[q20] Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du med den måde, din kommune

har håndteret de problemer, som kommunen står over for?

�½��

0 - Meget utilfreds

�½��

136

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

�½��

10 - Meget tilfreds

Ved ikke

[q21] Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du med den måde, det lokale de-

mokrati fungerer på i din kommune?

�½��

0 - Meget utilfreds

�½��

10 - Meget tilfreds

�½��

Ved ikke

[q22] Forestil dig en diskussion mellem to personer, A og B:

•

A siger: Et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommu-

nen er demokratisk.

•

B siger: Et godt lokalt selvstyre er et spørgsmål om, hvorvidt kommu-

nen tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter.

Hvis du er tvunget til at vælge, hvem af de to personer er du så mest enig

med?

�½��

Helt enig med A

Mest enig med A

Mest enig med B

Helt enig med B

Ved ikke.

[q23] Hvis du tænker på dansk politik, hvor enig eller uenig er du så i følgende

udsagn?

Folkeafstemninger er en god måde at træffe beslutninger på.

�½��

Helt uenig

�½��

Delvist uenig

�½��

Hverken enig eller uenig

�½��

Delvist enig

�½��

Helt enig

�½��

Ved ikke

[q24] Der findes mange forskellige holdninger til, hvor meget politikere,

eksperter og almindelige borgere skal bestemme i politik. Hvor enig eller uenig

er du i følgende udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

Helt

enig el-

Ved ikke

uenig

enig

ler uenig

Almindelige mennesker ved

�½��

ikke, hvilken politik der er

bedst for dem.

Politikere skal lede bor-

�½��

gerne, ikke følge dem.

137

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Vores samfund er så kom-

plekst, at vigtige samfunds-

mæssige beslutninger bør

tages af ikke-politiske ek-

sperter.

Vores land ville klare sig

bedre, hvis vigtige beslut-

ninger blev overladt til uaf-

hængige eksperter i stedet

for politikere.

�½��

[q25; kun halvdelen af respondenterne fik dette spørgsmål] Synes du, det ville

være en god eller en dårlig ide at holde en folkeafstemning om afskaffelsen af

store bededag?

�½��

Meget dårlig ide

�½��

Dårlig ide

�½��

Hverken god eller dårlig ide

�½��

God ide

�½��

Meget god ide

�½��

Ved ikke

[q26] Politikerne i de danske kommuner har i dag mulighed for udskrive en fol-

keafstemning blandt kommunens borgere. Kommunalpolitikerne kan for ek-

sempel vælge at udskrive en folkeafstemning om placeringen af et nyt pleje-

hjem, lukningen af en skole eller sammenlægning med en anden kommune.

Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn?

Hverken

Helt

Delvist

enig el-

uenig

ler uenig

Det er en god ide med kom-

�½��

munale folkeafstemninger.

Man burde afholde flere

�½��

kommunale folkeafstemnin-

ger, end man gør i dag.

Delvist

enig

�½��

Helt

enig

�½��

Ved ikke

�½��

[q27; respondenter får tilfældigt tildelt værdi 2/5/10/20 % i spørgsmålet, og

halvdelen af respondenterne får også sætning om andre lande]

Forestil dig, at man i Danmark ændrede reglerne, så almindelige borgere også

fik mulighed for at kræve kommunale folkeafstemninger om politiske spørgs-

mål. Borgerne ville kunne kræve en folkeafstemning, hvis [2/5/10/20 %] af

kommunens borgere skrev under på forslaget om en folkeafstemning. [I flere

andre lande, fx Tyskland, Schweiz og USA, har borgerne i mange byer allerede

i dag mulighed for at kræve en folkeafstemning].

Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn?

138

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger

Helt

uenig

Det ville være en god idé at

ændre reglerne, så almin-

delige borgere kan kræve

en folkeafstemning i kom-

munen.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

stemning i kommunen, ville

det styrke det lokale demo-

krati.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

stemning i kommunen, ville

kommunens udgifter løbe

løbsk.

Hvis almindelige borgere

kunne kræve en folkeaf-

stemning i kommunen, ville

vi få så mange afstemnin-

ger, at folk ikke gider

stemme.

Delvist

uenig

Hverken

enig el-

ler uenig

Delvist

enig

Helt

enig

Ved ikke

�½��

[q28; spørgsmålet stilles ikke til respondenter, der svarede ’hverken enig eller

uenig’ eller ’ved ikke’ i foregående spørgsmål]

Du svarede før, at du er [helt uenig / delvist uenig / delvist enig / helt enig] i, at

det ville være en god idé at give almindelige borgere mulighed for at kræve en

kommunal folkeafstemning. Hvad er den vigtigste grund til, at det vil være en

[god/dårlig] idé, at borgerne kan kræve en folkeafstemning? Hvis du ikke har

en særlig grund, kan du blot gå videre til næste spørgsmål.

[Åbent tekstfelt]

[q29] Blandt lande, hvor borgere i dag har mulighed for at kræve kommunale

folkeafstemninger, er der forskellige regler for, hvilke emner borgerne kan

kræve folkeafstemninger om. Nedenfor findes en række emner, der en gang

imellem træffes beslutninger om i de danske kommuner. Ville du være tilhæn-

ger eller modstander af, at borgerne kunne kræve en afstemning om følgende

emner?

Hverken

Stærk

mod-

Stærk

Mod-

Til-

mod-

stander

til-

Ved ikke

stander

hænger

stander

eller til-

hænger

�½��

Lukningen af en skole

Placeringen af nyt pleje-

�½��

hjem

Bygningen af en ny idræts-

�½��

hal

Sammenlægning af kommu-

�½��

nen med en anden kom-

mune

Kommunens budget for

�½��

næste år

�½��

Kommuneskatten

139

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Orientering om VIVE-rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger