INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Opfølgning på Indenrigsudvalgets høring om kommu-

nernes økonomi

Opsamlingsnotat fra høringen om kommunernes økonomi den 28. februar

2024

Formål

Indenrigsudvalget ville holde en høring om kommunernes økonomi, fordi dan-

skernes forventninger til velfærd er højere nogensinde, samtidig med at

mange kommuner oplever store udfordringer med at få midlerne til at række

for blot at sikre et uændret velfærdsniveau.

Behovet for effektiviseringer og langsigtede prioriteringer har vokset sig

større i de seneste år. I nogle kommuner oplever man, at udligningsordnin-

gens økonomiske incitamenter er uhensigtsmæssige, da de stiller enkelte

kommuner bedre end andre og kan medvirke til et lavere serviceniveau.

Udover forskelle i rammevilkår kan forskelle i kvaliteten af den politiske og

administrative ledelse blive afgørende for fremtidens velfærdskvalitet på

tværs af kommunerne.

13. marts 2024

J.nr.: Skriv ref. og tryk

F11

Side 1 | 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

Oplægsholdernes vigtigste budskaber og anbefalinger

I det følgende gengives oplægsholdernes bidrag, som er tilsendt udvalgsse-

kretæren efter afholdelsen af høringen. Paneldeltagerne blev bedt om at

sende 3-5 (kortfattede) anbefalinger.

Teksterne er i visse tilfælde redigeret af hensyn til opsamlingsnotatets konsi-

stens. I tilfældene, hvor en oplægsholder har henvist til sin Power Point-præ-

sentation, har udvalgssekretæren selv overført tekststykker fra præsentatio-

nen til opsamlingsnotatet; det drejer sig om budskaberne fra Ole Vind, Arne

Ullum og Niels Højberg.

1. Ole Vind (V), borgmester, Hedensted Kommune

Borgmestrene i Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild Kommune ser

dem selv som fire veldrevne kommuner. Alligevel er kommunernes økonomi

mere udfordret end gennemsnittet. Det skyldes i høj grad skævheder i udlig-

ningssystemet.

Kommunernes analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem vi-

ser:

•

At kriterierne i udligningssystemet i flere tilfælde fremstår tilfældige

og forældede (fx beskæftigelse, handicap- og uddannelseskriteri-

erne)

•

At kriterierne i udligningssystemet har bevæget sig fra objektive krite-

rier til specifikke kriterier, som rammer eller kompenserer enkelte

kommuner

•

At systemet er præget af lappeløsninger (fx særtilskudspulje til sær-

ligt udsatte kommuner)

Kommunernes vurdering er, at det ikke flugter med intentionerne bag udlig-

ningssystemet, som handler om at sikre ensartede vilkår for velfærd.

Kommunerne undrer sig over flere forhold i bl.a. den socioøkonomiske ud-

giftsbehovsopgørelse. Det vigtigste socioøkonomiske kriterie (20-59-årige

uden beskæftigelse) til opgørelse af udgifterne til overførselsområdet er for-

ældet. Det tager afsæt i, hvordan arbejdsmarkedet var for 30 år siden. Krite-

riet stopper ved 59 år, selvom tilbagetrækningsalderen i dag er 66,5 år. Det

betyder, at alle borgere over 60 år ikke tæller med i dette kriterie, selvom

kommunerne har udgifter til f.eks. førtidspensionsområdet. Samtidig tager det

ikke højde for, at langt flere borgere er i småjob.

Side 2 | 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

2. Susanne Ekman, lektor, Roskilde Universitet

•

Offentlig styring har igennem længere tid været præget af win-win-

terminologi, som tilslører svære afvejninger og prioriteringer. (Fx: Vi

vil have mere effektivitet, højere faglighed, mere udvikling, gladere

borgere og bedre arbejdsmiljø på en omkostningsneutral måde).

Når afvejninger og prioriteringer forsvinder fra styringssproget, rejser

dilemmaerne ned gennem systemet og lander tungt på frontpersona-

let, som skal udføre dem i praksis uden at have systemisk rygdæk-

ning. Det skaber stress, afmagt, krænkelsesfølelse, manglende ar-

bejdsglæde og opløsning af kollegiale fællesskaber. Herefter følger

udfordringer med rekruttering og fastholdelse

Når styringssystemet er dårligt til afvejninger og prioriteringer, bliver

problemløsningen dårligere, fordi den glider over i urealistisk win-win,

som bare tilslører, forskyder og på sigt forværrer problemerne.

Der opstår onde spiraler af manglende bæredygtighed. Jo længere

de står på, jo højere er den ophobede (men skjulte) regning, og jo

mere frister det at køre en ny runde urealistisk overbud som 'løsning'.

Der florerer mange pseudoløsninger, som ikke griber dybt nok ned i

problemet med systemisk overbud. Fx pseudoeffektiviseringer i form

af urealistiske forventninger til teknologi, til bedre arbejdstilrettelæg-

gelse, til bedre ledelse, til frisættelse eller til hjælp-til-selvhjælp. Hvert

af disse tiltag kan i moderat form bidrage til løsninger, men de bliver

problemforværrende, når de er dybt urealistiske og ikke vejet op

imod hinanden.

Der foregår for mange penduleringer mellem forsimplede yderpoler,

som dels koster ekstremt dyrt i transaktionsomkostninger, dels gen-

tager problemet med manglende afvejninger. Fx pendulering mellem

overstyring og frisættelse. Problemer med bæredygtighed løses ikke

i yderpolerne, men i de svære daglige afvejninger.

Der er grundlæggende behov for at forstå nødvendigheden af buffer-

kapacitet rundt omkring i systemerne, så de har plads til det svære

daglige arbejde med at AFVEJE fx styring og frihed op imod hinan-

den.

Der skal findes et nyt sprog omkring velfærd også i samtalen med

borgerne, så de svære afvejninger og prioriteringer også bliver legi-

time her. I bund og grund skal alle parter igen myndiggøres gennem

•

Side 3 | 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

realisme, ansvarlighed og vanskelige prioriteringer, frem for ønske-

tænkning og problemforskydning.

•

Der skal findes et nyt sprog for, hvad man får, når nogen tager noget

fra en. Dvs. et sprog for den aflastning det giver at skrue ned for

overophedning, også selvom man mister nogle konkrete 'velfærds-

produkter' i processen.

3. Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef, VIVE

”Udfordringer i den kommunale økonomi –

udligning, forbrugsudvikling og

styring”

•

Tilskuds- og udligningssystemet er afgørende for kommunernes løs-

ning af velfærdsopgaverne.

•

Dette system ses at have behov for vedligeholdelse og ajourføring

samt håndtering af en række mangler.

•

Den længste pause i 30 år i analysevirksomheden vedrørende syste-

met skaber behov for grundig gennemarbejdning/’eftersyn’, så det

kan videreudvikles med bevarelse af værdierne i systemet.

•

Gennemsnittet af real udvikling i forbruget pr. indbygger i kommu-

nerne i 10 år er lavere end for bl.a. det private forbrug. Det kan pege

på relevans af produktivitetsudvikling og investeringer.

•

Den ét-årige finanspolitiske vinkel i budgetlov-styringssystemet kan

eventuelt udfordre kommunal investeringsvirksomhed.

Vedr. budgetloven og en sammenligning med det svenske system henvises

til Niels Jørgen Mau Pedersens VIVE-rapport fra 2018:

Statens styring af

kommuner (vive.dk).

4. Morten Mandøe, cheføkonom, KL

1. Siden 2010 har der åbnet sig et gab mellem det private og det offent-

lige forbrug, der blandt andet medfører, at den offentlige velfærd ikke

kan leve op borgernes forventninger.

2. Kommunerne har siden kommunalreformen reduceret antallet af

hænder pr. bruger betydeligt, og derigennem frigjort midler.

3. En stadig voksende andel af kommunernes udgifter vedrører specia-

liserede indsatser på social- og skoleområdet, og for at have mulig-

hed for økonomisk at rumme dette, er kommunerne tvunget til at re-

ducere udgifterne på normalområdet.

4. Det udfordrer samfundskontrakten, når borgerne møder den offent-

lige velfærd med stadig stigende skepsis, og derfor ser vi fx en

Side 4 | 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

stigning i privat sundhedsforsikring og en vækst i særligt de velstil-

lede familiers brug af fri- og privatskoler på bekostning af folkeskolen.

5. Alt dette til trods er brugerne af den kommunale service generelt set

godt tilfredse med det, kommunerne leverer, og det skyldes kommu-

nernes evne til at omstille og lave hårde politiske prioriteringer.

5. Arne Ullum, chefredaktør, NB Økonomi

Fortællingen er,

at “Danmark er for lille til store forskelle,

og at postnummeret

ikke skal afgøre, hvilken service

borgerne får”.

Men sandheden er, at der er

forskelle på næsten 25 pct. målt på serviceudgift i forhold til behov. Forskelle

mellem de lokale prioriteringer sikrer optimal brug af de offentlige velfærds-

kroner. Hvis man skulle hæve alle serviceområder til det bedste niveau, ville

det formentlig koste 30-40 mia. kr.

Udligningssystemet er fyldt med fejl, det har ikke løst de grundlæggende fejl,

og systemet er blevet repareret med særtilskud. Derudover kan 10-15 kom-

muner ikke udnytte deres serviceramme

–

og det tal vil formentligt stige med

25 kommuner inden 2027-2028.

Borgerne og samfundet får mindre ud af de offentlige midler, end de kunne

få. De kommuner, som får for mange penge, har en tendens til at drive kom-

munen mindre effektivt, mens de kommuner, som ved et tilfælde får for lidt,

er nødt til at skære.

Der er brug for en anerkendelse af, at det er Folketingets suveræne ret at af-

gøre, hvor mange penge kommuner skal have. Der skal være ærlighed fra

Christiansborg om, hvad pengene rækker til.

Der er brug for en grundlæggende reform af udligningssystemet, så systemet

afspejler kommunernes udgiftsbehov, og det dermed bliver tydeligt:

1. Hvilke forskelle i skat og service, som skyldes et fordelingspolitisk

valg på Christiansborg

2. Hvilke forskelle, som skyldes lokale valg mellem service og skat OG

ikke mindst byrådets evne til at drive kommunen effektivt.

6. Niels Højberg, ledelsesekspert og rådgiver, Kronprins Fre-

deriks Center for Offentlig Ledelse

Side 5 | 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 39: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24

Udligningssystemet i dag

–

i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft i Dan-

mark

–

straffer kommuner, der gør en særlig indsats for at få folk i arbejde.

Det kunne være et sted at starte med forbedringer, mens det ”store system”

bliver undersøgt.

Der er en stor vilje til at gøre en positiv forskel for fællesskabet, og især for

de svageste i samfundet, men prioriteringsrummet er klemt. De mange hårde

prioriteringer og den svære balance mellem særinteresser og konkrete be-

slutninger belaster forholdet til borgerne, og flertallet af politikere oplever, at

tilliden fra borgerne falder. For mange er arbejdspresset ofte meget stort, og

diskussionerne på de sociale medier sætter en tydeligere dagsorden end tid-

ligere, og borgmestrene oplever, at de selv er mere i ”skudlinjen”.

Kommunestyret fungerer generelt godt og politikerne tilkendegiver, at de støt-

ter op om de ansatte i forvaltningen. Der er de fleste steder tillid og respekt

samt klare linjer i samarbejdet både internt i kommunalbestyrelsen og mellem

politikere og forvaltning på trods af store forskelle i organisering og kultur.

Introduktionen af politikere til den nye valgperiode har haft høj kvalitet, men

nogle efterlyser mere fokus på politikudvikling. Nogle politikere (ikke borgme-

strene) efterspørger mere direkte indblik i kommunens daglige arbejde og op-

lever, at forvaltningen nogle gange ikke giver dem spillerum nok. Nogle em-

bedsmænd oplever, at deres faglige vurderinger bliver udfordret. Borgmestre

og kommunaldirektører vurderer, at mange sager bliver mere komplicerede,

hvilket vil fordre længere og mere åbne politiske processer.

Side 6 | 6