INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Opfølgning på Indenrigsudvalgets høring om inddra-

gelse af unge i lokaldemokratiet

Opsamlingsnotat fra høringen om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den

21. februar 2024

Formål

Formålet med høringen var at bidrage til debatten om, hvordan børn og unge

i højere grad kan inddrages og få medejerskab over lokalpolitiske beslutnin-

ger. Det er vigtigt, at de unge inddrages i lokaldemokratiet, bl.a. fordi det kan

højne kvaliteten og legitimiteten af lokalpolitiske beslutninger og styrke børn

og unges demokratiske dannelse og samfundsengagement.

8. marts 2024

J.nr.: Skriv ref. og tryk

F11

Side 1 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

Paneldeltagermes vigtigste budskaber og anbefalinger

I det følgende gengives paneldeltagernes bidrag, som er tilsendt udvalgsse-

kretæren efter afholdelsen af høringen. Paneldeltagerne blev bedt om at

sende 3-5 (kortfattede) anbefalinger.

Teksterne er i visse tilfælde redigeret af hensyn til opsamlingsnotatets konsi-

stens. Der er ikke redigeret i det indholdsmæssige.

1. Cecilia Decara, national chef, UNICEF Danmark

Ungeinddragelse skal gøres lovpligtig i alle danske kommuner

Børn og unge har ret til at blive inddraget i og få indflydelse på beslutninger,

der vedrører os. Det fremgår af Børnekonventionen, som Danmark ratifice-

rede i 1991. Men det er langt fra alle børn og unge, der oplever at blive hørt

og inddraget

–

eller har ret til det.

Flere kommuner har endnu ikke vedtaget en strategi eller politik for, hvordan

de vil inddrage børn og unge. Cirka en tredjedel af alle danske kommuner har

ikke noget børne- eller ungdomsråd. Herudover ses der flere eksempler på at

børn og unge har mødt udfordringer og mangelfuld opbakning, når man har

forsøgt at starte et ungdomsråd i ens kommune. Endelig har flere eksiste-

rende ungdomsråd oplevet at blive stærkt beskåret eller helt fået trukket den

økonomiske støtte og sekretariatsbistand.

Det er problematisk at det er op til kommunalbestyrelsen, hvorvidt børn og

unge skal have mulighed for at blive inddraget i de beslutninger, der vedrører

os. UNICEF Danmark mener, det bør være en rettighed for børn og unge

Derfor anbefaler UNICEF Danmark:

•

At Folketinget udarbejder en lov, der sikrer, at kommunerne inddra-

ger børn og unge i politiske processer og beslutninger, der vedrører

dem. Loven bør udarbejdes i samarbejde med relevante børne- og

ungeorganisationer.

At loven forpligtiger alle danske kommuner at have et organ for ind-

dragelse af børn og unge.

At loven udarbejdes som en rammelov, der sidestiller organet for

børne- og ungeinddragelse med kommunale ældreråd/handicapråd.

Her kan der med fordel findes inspiration i hhv. den finske og norske

lov om kommunale ungdomsråd.

At rammeloven sikrer unges ret til at blive hørt - samtidig med, at

kommunerne i samarbejde med unge i kommunen får udstrakt frihed

til at beslutte, hvordan de bedst organiserer organet for ungeinddra-

gelse.

•

Side 2 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

•

At der i udarbejdelsen af rammeloven diskuteres følgende temaer:

Høringsret, ret til at stille forslag, aldersgrænser, økonomi, sekretari-

atsbistand, sammensætning og valg af rådsmedlemmer (herunder

repræsentativitet og mangfoldighed), løbende inddragelse af unge,

som ikke sidder i organet (fx gennem elevråd på folkeskoler, er-

hvervs- og ungdomsuddannelser, lokalt foreningsliv og lignende),

samt krav om faglighed i arbejdet med børne- og ungeinddragelse (fx

kompetenceudvikling, at man arbejder ud fra anbefalinger for god

børne- og ungeinddragelse mv).

2. Christine Ravn Lund, forkvinde, DUF

DUF anbefaler, at Folketinget, med inddragelse af ungdomsorganisationer,

udarbejder en lov, der sikrer, at kommunerne inddrager børn og unge i politi-

ske processer og beslutninger, der vedrører dem. Herunder anbefaler DUF:

•

At loven forpligtiger alle danske kommuner til at have et organ for

inddragelse af unge, som kan være et ungdomsråd, ungeråd, unge-

forum, ungdomsplatform eller lignende.

At loven udarbejdes som en rammelov, der sidestiller organet for un-

geinddragelse med kommunale ældreråd/handicapråd

–

evt. med in-

spiration fra hhv. den finske og norske lov om kommunale ungdoms-

råd.

At rammeloven sikrer unges ret til at blive hørt

–

samtidig med, at

kommunerne i samarbejde med unge i kommunen får udstrakt frihed

til at beslutte, hvordan de bedst organiserer organet for ungeinddra-

gelse.

At der i udarbejdelsen af rammeloven diskuteres følgende temaer:

Høringsret, ret til at stille forslag, aldersgrænser, økonomi, sekretari-

atsbistand, sammensætning og valg af rådsmedlemmer (herunder

repræsentativitet), løbende inddragelse af unge, som ikke sidder i or-

ganet (f.eks. gennem elevråd på folkeskoler, erhvervs- og ungdoms-

uddannelser, lokalt foreningsliv og lignende), samt krav om faglighed

i arbejdet med børne- og ungeinddragelse (f.eks. at man arbejder ud

fra anbefalinger for god børne- og ungeinddragelse).

•

DUF understreger, at det at etablere et ungeråd ikke kan stå alene for at

sikre god ungeinddragelse i kommunerne. God ungeinddragelse kræver

gode rammer: at det er tydeligt hvilket mandat, man har, at man bliver klædt

på, og at der er en tydelig tilbagemelding om, hvordan ens inputs er blevet

brugt.

Side 3 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

3. Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdoms-

forskning, Aalborg Universitet

Maria Bruselius-Jensen anbefaler udvalget at kigge i Maria Bruselius-Jensen

og Anne Mette W. Nielsens bog ”Veje til deltagelse”, som

har fokus på styr-

kelse af ungedeltagelsen:

https://vbn.aau.dk/files/400802140/Veje_til_delta-

gelse_OA.pdf.

1. Kerneanbefaling: Giv unge adgang til at forme og formidle deres

perspektiver

Der ligger mange nuancer i at give adgang til, at unge kan være medbestem-

mende. Her vil jeg nævne to.

For det første er det afgørende at unge inddrages i forhold som faktisk har

betydning for dem, og dernæst, at de kan deltage fra en position, hvor de er

eksperter. Unge kan selvfølgelig være eksperter på nogle områder. Men alt

andet lige er de kvag deres korte livserfaring og uddannelse sjældent fagek-

sperter. De er derimod altid ”hverdagseksperter” i deres eget ungdomsliv.

Med det udgangspunkt bliver det muligt og meningsfuldt for unge at deltage

med den viden de har fra deres hverdag. Den besidder vi som voksne og

professionelle ikke, og den er værdifuld.

For det andet skal ungeperspektiver ikke kun forstås som noget allerede ek-

sisterende, som ligger

–

inde i de unge

–

og venter på at komme til udtryk,

når den rette sammenhæng opstår. Unge har brug for muligheder for forme

deres perspektiver, ex. deres drømme om et godt liv i kommunale sammen-

hænge. At give adgang til ungedeltagelse handler altså så om at understøtte,

at unge i interaktion med voksne eller andre unge, kan få adgang til forme

deres perspektiver og forandringsønsker.

Det gælder i øvrigt også for alle os andre. Men børn og unge står i et imma-

nent ulighedsforhold til voksne. De har ikke de samme livserfaringer, viden,

professionelle sprog og adgang til steder og sammenhænge, hvor de kan ud-

trykke deres perspektiver. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på at

skabe denne adgang og understøttelse for at styrke unges deltagelsesmulig-

heder.

2. Kerneanbefaling: Sæt jer selv, som voksne og professionelle, i

stand til at lytte og lære af de unges bidrag

Det næste, helt afgørende fokuspunkt, handler om faktisk at sætte sig selv i

stand til at høre de unges bidrag som meningsfulde, og at have så meget

plads til refleksion, at de unges bidrag faktisk kan tages alvorligt. Fordi unge

ofte taler fra et andet perspektiv og med et andet sprog - og måske fordi vi

har et syn på unge som ufærdige - kan deres perspektiver ofte opleves og af-

fejes som banale, irrelevante, utopiske, useriøse osv. af de

Side 4 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

voksne/professionelle. Læring fra utallige processer viser, at det kræver tid,

overskud og vilje til at lade sig forstyrre, for at unges inddragelse faktisk ska-

ber ændringer i forståelser hos professionelle. Så sørg for at der er støtte, tid

og rum for at I som voksne/professionelle kan tage de unges perspektiver ind

og lade jer forstyrre af dem.

3. Små eksperimenter gør det muligt at handle på den nye fælles

viden, og eventuelle forandringsønsker, som opstår i dialogen

med unge

Vi skal ikke kun lytte og lære af ungeinddragelse. Vi skal også handle og

skabe forandring på baggrund af den nye viden, perspektiver og forandrings-

horisonter som tegner sig gennem dialogerne med unge. Det er ofte her kæ-

den falder af, fordi det virker helt umuligt at gribe de ønsker og ideer der op-

står. En anbefaling er derfor at tænke forandring som eksperimenter. Små af-

prøvninger af at gøre tingene på nye måder: lad os prøve at holde mødet ved

fodboldbanen, lad de unge deltage i kommunale budgetlægning, åbn rådhu-

set for en ungefestival

–

bare en gang. Eksperimenter er en god måde at

tage de unges ønsker alvorligt, og dermed bekræfte dem i at inddragelse ikke

er tokenistisk, og at deres bidrag (og medborgerskab) faktisk er værdifuldt.

Samtidig er det en god anledning til sammen at blive klogere på hvordan det

kommunale liv og samspil kan (også) være.

4. Stephanie Storbank (V), borgmester, Billund Kommune

Inddragelse af børn og unge i lokaldemokratiet sikrer en bæredygtig, repræ-

sentativ og dynamisk demokratisk proces. Som hjemsted for Børnenes Ho-

vedstad er det for Billund Kommune vigtigt reelt at lytte til kommunens børn

og unge. Det handler om at skabe de rigtige rum, der er nærværende, kon-

krete og i formater, der giver mening for dem.

Billund Kommunes børnesyn understøtter, at børn og unge bliver opfattet

mindst lige så kompetente som voksne, og deres stemme indgår i de lokalpo-

litiske beslutninger.

Billund Kommune har følgende anbefalinger, som baserer sig på mange års

arbejde med at styrke børn og unges lokaldemokratiske stemme:

1. Udvikling af formelle strukturer:

Det er vigtigt, at der lokalt er udviklet og

implementeret retningslinjer for, hvordan børn og unges stemmer bliver hørt

og indgår i formelle beslutningsprocesser. Det er dog ikke sikkert, at løsnin-

gerne er de samme for hver enkelt kommune, og derfor kan national lovgiv-

ning om etablering af Ungeråd ikke løse det alene. Lokalt handler det om at

Side 5 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

skabe de rigtige rum, der er nærværende, konkrete og i formater, der giver

mening for børn og unge.

2. Bred repræsentation:

Der bør sikres en bred repræsentation blandt børn

og unge, så det ikke kun er ressourcestærke børn og unge, der bliver inddra-

get. Inddragelse sikrer, at deres stemmer bliver hørt og taget i betragtning,

hvilket bidrager til en mere retfærdig og repræsentativ demokratisk proces

–

og som til sidst resulterer i de bedste løsninger.

3. Reel inddragelse og beslutningskompetence:

Unges perspektiver skal ikke

blot indsamles, men også anvendes aktivt i beslutningsprocessen. Det er af-

gørende, at de unge oplever, at deres input har reel indflydelse på beslutnin-

ger, og i lige så høj grad, at unge får feedback på deres input og bliver gjort

bekendte med, hvordan disse er brugt.

4. Kvalitet i inddragelsesprocessen:

Der bør skabes trygge og ligeværdige

rum, som opmuntrer til reel deltagelse. Det er vigtigt at facilitere rum,

stemme, publikum og indflydelse, hvor børn og unge kan udtrykke deres per-

spektiver og bidrage til beslutningsprocessen, mens de er bevidste om deres

mandat.

5. Kompetenceudvikling og bevidsthed om børnesyn:

Det er essentielt, at

både børn, unge og lokale børnefaglige medarbejdere samt politikere er be-

vidste om gode inddragelsesprocesser og feedbackmodeller. Dette kan un-

derstøttes gennem målrettede kompetenceudviklingsforløb til forvaltninger og

fagprofessionelle.

5. Elisabeth From-Pedersen, forperson, NAU

Gør ungdomsråd lovpligtige

Gør ungdomsråd lovpligtige. Der er ingen formel demokratisk inddragelse af

unge under 18 år lige nu. Det er dannende og giver demokratisk selvtillid,

samtidig med at beslutningstagerne bliver klædt bedre på til at træffe de be-

slutninger, der skal træffes på bl.a. ungeområdet.

NAU anbefaler, at Folketinget udarbejder en rammelov, der sikrer, at unge i

alle kommuner har ret til at blive hørt og inddraget i et organ for inddragelse

af unge i form af et ungdomsråd, ungeråd, ungeforum eller lignende. Denne

lov om ungdomsråd skal give de unge og kommunerne udstrakt frihed til i

samarbejde at beslutte, hvordan de bedst organiserer organet for ungeind-

dragelse. Dog anbefaler NAU, at en lov om ungdomsråd skal give ungdoms-

rådet et minimum af initiativret, så de f.eks. kan præsentere for eller stille for-

slag til kommunalbestyrelsen. Derudover skal der i loven tages højde for

Side 6 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

følgende temaer: høringsret, økonomi, sekretariatsbistand, løbende inddra-

gelse af unge, som ikke sidder i organet, og krav om faglighed i arbejdet med

børne- og ungeinddragelse (f.eks. at man arbejder ud fra anbefalinger for god

børne- og ungeinddragelse).

Oplys omfanget af mandatet og følg op

Gør opmærksom på, i hvilket omfang man kan og vil inddrage den/de unge,

så der ikke er lovet hverken mere eller mindre. Følg efterfølgende op, og in-

former de unge om, hvordan man har inddraget deres synspunkter, og hvor-

for man (ikke) har inddraget deres synspunkter.

Inddrag i god tid

Inddrag tidligt i processen, så de unge kan være med til at sætte en dagsor-

den og ikke blot skrive en note.

Vær til stede de steder, unge befinder sig

Borgermøder, høringsindkaldelser m.v. bliver oftest kommunikeret de steder,

hvor ungdomsgenerationen ikke er til stede i særlig høj grad. Mange unge

ved formentlig ikke, at der foregår en lang række demokratiske begivenhe-

der, hvor man kan bruge sin stemme, fordi de ingen ”invitation” har fået. Det

giver altså rigtig god mening at reklamere på sociale medier, skoler, ung-

domshus osv., så unge er bevidste om muligheden.

6. Eva Mærsk, ph.d. i sociologi og specialkonsulent, Nordre-

gio

•

Uddan de voksne og ikke de unge - politikere og embedsværk skal

uddannes i at opdage "youthwashing". Hvis vi først inviterer til en

workshop, når endemålet er besluttet, så bliver ungeinddragelsen

symbolsk, og det undergraver og skader unges demokratiske dan-

nelse.

Understøt den "uformelle" ungeinddragelse igennem folkeoplysning

–

langt de fleste unges demokratiske opdragelse sker i foreningsliv el-

ler elevråd. Unge har brug for at afprøve og lære deres egen demo-

kratiske magt at kende i deres lokale arenaer (f.eks. ved at sørge for

at foreningsbestyrelser har (majoritet af) unge medlemmer).

Understøt den "formelle" ungeinddragelse

–

dette kan ske ved at ind-

føre ungdomsråd og lave klare rammer for disse. Allerhelst beslut-

ningsmandat, men ellers høringsret. Sørg for, at unge ikke kun ind-

drages i "unge"-temaer, men i det brede politiske spektrum.

Vær ærlig om rammerne for ungeinddragelsen

–

det er okay, hvis

inddragelsen ikke kan ske, men sørg for, at mandatet er tydeligt, og

vend tilbage med resultatet af de unges medvirken.

•

Side 7 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

7. Rasmus Therkelsen, næstformand, Ungdomsringens Unge-

råd

Ungdomsringens fire primære anbefalinger:

•

At Folketinget, med inddragelse af ungdomsorganisationer, udarbej-

der en lov, der sikrer, at kommunerne inddrager børn og unge i politi-

ske processer og beslutninger, der vedrører dem.

•

At loven forpligtiger alle danske kommuner at have et organ for ind-

dragelse af unge, som kan være et ungdomsråd, ungeråd, ungefo-

rum, ungdomsplatform eller lignende.

•

At loven udarbejdes som en rammelov, der sikrer unges ret til at blive

hørt - samtidig med, at kommunerne i samarbejde med unge i kom-

munen får udstrakt frihed til at beslutte, hvordan de bedst organiserer

organet for ungeinddragelse.

•

At der i udarbejdelsen af rammeloven diskuteres følgende temaer:

Høringsret, ret til at stille forslag, aldersgrænser, økonomi, sekretari-

atsbistand, sammensætning og valg af rådsmedlemmer (herunder

repræsentativitet), løbende inddragelse af unge, som ikke sidder i or-

ganet (fx gennem elevråd på folkeskoler, erhvervs- og ungdomsud-

dannelser, lokalt foreningsliv og lignende), samt krav om faglighed i

arbejdet med børne- og ungeinddragelse (fx at man arbejder ud fra

anbefalinger for god børne- og ungeinddragelse).

Anbefalingerne er ikke kun Ungdomsringens, men blev vedtaget i samar-

bejde med 77 andre ungdomsorganisationer på DUF-delegeret møde den 3.

december 2023, jf. INU alm. del

–

bilag 35.

8. Bente Boserup, forperson, Børnerådet

Det

følger af FN’s børnekonvention, at børn og unge har ret til at blive hørt i

alle forhold, der vedrører dem. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt

børn og unge skal inddrages i lokaldemokratiet, men hvordan vi bliver bedre

til at inddrage børn og unge i beslutningsprocesser i lokaldemokratiet. Beslut-

ninger der træffes på kommunalpolitisk niveau vil som den klare hovedregel

angå forhold, som berører børn og unges liv. Byplanlægning, miljø- og klima-

tilpasning, offentlig transport og rammer for ungdomstilbud, skoler og dagin-

stitutioner. For blot at nævne nogle. Det er en bunden opgave, at man lokalt

sørger for at indrette rammer og processer, hvor børn og unge har mulighed

for at komme med deres perspektiver.

Obligatoriske ungdomsråd I kommunerne

Side 8 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

Børnerådet støtter anbefalingen om at gøre det lovpligtigt for alle kommuner i

Danmark at have et ungdomsråd, som Netværket af Ungdomsråd (NAU),

Ungdomsringen og UNICEF Danmark også har anbefalet i et notat til Inden-

rigsudvalget i oktober 2023. Børn og unge lever hele liv

–

på tværs af kom-

munens forvaltningsområder. Derfor er det et skridt i den rigtige retning at in-

vitere et ungdomsråd ind i beslutningsprocesser på tværs af områder.

I Børnerådet har vi en særlig opmærksomhed på, at man fra kommunalpoli-

tisk hold gør sig umage med at indrette ungdomsråd, så de er tilgængelige

for alle unge. Et ungdomsråd kan ikke repræsentere alle unge i kommunen,

men vi skal gøre os umage for at opnå så bred en repræsentation som muligt

i sammensætningen af ungdomsrådene. Derfor skal kommunerne være ind-

stillede på at indrette processer, der passer til de unge og ikke blot vælge

unge, der passer ind i processerne.

Når ungdomsråd gøres lovpligtige, er det derfor også afgørende, at der følger

sekretariatsbistand og økonomi med til at løse opgaven.

Løbende inddragelse af unge med indsigt på specifikke områder

Ud over et ungdomsråd bør der være en særlig opmærksomhed på at ind-

drage unge, som har erfaringer med specifikke dele af kommunens forvalt-

ning. Fx unge, som har været/er anbragt, unge som har fået tildelt fritidspas

eller unge som har oplevet længerevarende skolefravær.

Det er vigtigt at gøre sig umage for at få perspektiver fra unge, som har sær-

lige erfaringer med og perspektiver på helt konkrete områder af kommunens

forvaltning. At inddrage mere sårbare unge stiller krav til indretning af proces-

ser, som passer til de unge. Til gengæld kan de bidrage med indsigter, som

er med til at øge kvaliteten i indretningen af kommunens tilbud.

Gode inddragelsesprocesser kræver faglighed, ressourcer og mod

Fra Børnerådets undersøgelse af børneinddragelse i kommunerne fra 2021,

kan vi se, at det, der særligt betyder noget ift. at lykkes med børneinddra-

gelse er:

1. At inddragelsen har et politisk, strategisk og ledelsesmæssigt op-

hæng

2. At kommunen prioriterer faglige kompetencer og kompetenceudvik-

ling inden for børneinddragelse og proces

3. At man forud overvejer formålet med inddragelsen, fx hvilken rolle

børn skal spille i processen, hvad de kan få indflydelse på og hvilken

proces, der bedst understøtter det.

Derfor kræver det at inddragelsen prioriteres økonomisk og at man fastholder

et vedvarende fokus på, at oparbejde kompetencer i kommunen til at ind-

drage børn og unge. I Børnerådet har vi udviklet

syv principper for god

Side 9 | 10

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 37: Opsamlingsnotat på Indenrigsudvalgets høring om inddragelse af unge i lokaldemokratiet den 21/2-24

børneinddragelse,

som kan bruges som afsæt for at tilrettelægge gode ind-

dragelsesprocesser.

Christiansborg bør vise vejen

I Børnerådet mener vi, at man fra Christiansborgs side bør vise vejen for

kommunerne og lade børn og unge komme tættere på de nationalpolitiske

beslutningsprocesser. I Børnerådet bistår vi meget gerne med rådgivning og

bistand i forhold til at indrette gode ungeinddragelsesprocesser. Lad os efter-

leve et moderne børnesyn og give unge en stemme til gavn for de unges de-

mokratiske selvtillid og kvaliteten og rummeligheden af vores demokrati.

Jakob Næsager (KF), medlem af KL’s Børne-

og Undervis-

ningsudvalg og børne- og ungdomsborgmester i Køben-

havns Kommune

•

KL ser rigtig mange stærke ungeråd i kommunerne. De erfaringer,

der bliver skabt her, er forhåbentlig også med til at sikre aktiv delta-

gelse i samfundet og demokratiet på sigt og ind i voksenlivet.

Det er vigtigt, at vi ser bredt på, hvad ungeinddragelse dækker over,

så det ikke blot bliver et spørgsmål om ungeråd eller ej. Der er

mange måder at skabe muligheder for unge at deltage og engagere

sig i ens lokalområde.

KL er helt enige i, at ungeråd og ungeinddragelse er afgørende. Men

det er vigtigt at tage højde for de lokale forhold og praktikker samt

den kommunale frihed. Derfor ser KL ikke anledning til lovpligtige un-

geråd.

•

Side 10 | 10