Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2832145_0001.png
Høring om kommunernes
økonomi
​
Indenrigsudvalget
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
29. februar 2024
1
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0002.png
Velkomst v. Theresa Berg
Andersen (SF)
Formand for Indenrigsudvalget
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
29. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0003.png
Ole Vind (V)
Borgmester, Hedensted Kommune
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0004.png
Åben høring om kommunernes
økonomi
Folketingets Indenrigsudvalg
d. 28. februar 2024
Jesper Greth (V)
Rebild Kommune
Den kommunale
udligningsordning:
Tid til gentænkning
H. C. Østerby (A)
Holstebro Kommune
Lars Storgaard (C)
Favrskov Kommune
Ole Vind (V)
Hedensted Kommune
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0005.png
Disposition v. Ole Vind, Hedensted Kommune:
1. Kort om vores kommuner og egne økonomiske udfordringer
2. Vores analyse: Systemet trænger til gentænkning
3. Vores analyse: Nedslag i mulige systemfejl
4. Opsamling og konklusioner
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0006.png
11.000
21.000
31.000
41.000
51.000
53.000
52.000
51.000
50.000
49.000
48.000
47.000
46.000
45.000
-9.000
1.000
Vi repræsenterer fire kommuner i vækst
Kilde: Danmarks Statistik
Favrskov Kommune
Hedensted Kommune
Antal borgere
Prognose
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Prognose
12.000
22.000
-8.000
2.000
Antal borgere
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
32.000
42.000
52.000
62.000
Holstebro Kommune
Rebild Kommune
Antal borgere
Prognose
Antal borgere
Prognose
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0007.png
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
5.000
0
Vi repræsenterer fire veldrevne kommuner
Viborg
Holstebro
Vejle
Herning
Skanderborg
Roskilde
Silkeborg
Slagelse
Randers
Favrskov
Horsens
Kolding
Aalborg
Ikast-Brande
Greve
Tårnby
Ringkøbing-Skjern
Holbæk
Hedensted
Varde
Gentofte
Kalundborg
Syddjurs
Rebild
Næstved
Hillerød
Ringsted
Assens
Svendborg
Middelfart
Frederikssund
Aarhus
Lejre
Køge
Allerød
Vejen
Rudersdal
Jammerbugt
Gribskov
Fredensborg
Esbjerg
Faaborg-Midtfyn
Furesø
Nordfyns
Odder
Hørsholm
Guldborgsund
Helsingør
Lyngby-Taarbæk
Aabenraa
Morsø
Frederikshavn
Mariagerfjord
Norddjurs
Vesthimmerlands
Skive
Thisted
Hjørring
Billund
Brønderslev
Vordingborg
Faxe
Fredericia
Stevns
Sorø
Rødovre
Odense
Sønderborg
Egedal
Solrød
Odsherred
Høje-Taastrup
Lemvig
Kerteminde
Halsnæs
Hvidovre
Haderslev
Glostrup
Tønder
Dragør
Gladsaxe
Københavns
Lolland
Ballerup
Bornholms
Langeland
Vallensbæk
Struer
Herlev
Nyborg
Brøndby
Ishøj
Albertslund
Ærø
Fanø
Samsø
Læsø
Lolland
0
Serviceudgifter pr. indbygger (Kr.) (Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Administrationsudgifter pr. indbygger (Kr.) (Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
Vejle
Frederiksberg
Aarhus
Ikast-Brande
Herning
Odense
Viborg
Horsens
Middelfart
Silkeborg
Favrskov
Aalborg
Københavns
Hedensted
Odder
Holbæk
Kolding
Holstebro
Rebild
Syddjurs
Næstved
Skanderborg
Greve
Randers
Stevns
Egedal
Lejre
Varde
Ringkøbing-Skjern
Svendborg
Sorø
Hillerød
Vejen
Solrød
Roskilde
Faaborg-Midtfyn
Mariagerfjord
Faxe
Esbjerg
Nordfyns
Thisted
Assens
Køge
Skive
Kalundborg
Haderslev
Kerteminde
Hørsholm
Ringsted
Slagelse
Jammerbugt
Fredericia
Sønderborg
Aabenraa
Struer
Dragør
Gribskov
Vordingborg
Frederikshavn
Allerød
Rudersdal
Nyborg
Billund
Tårnby
Frederikssund
Gentofte
Brønderslev
Tønder
Lyngby-Taarbæk
Norddjurs
Hjørring
Lemvig
Vallensbæk
Furesø
Vesthimmerlands
Helsingør
Guldborgsund
Odsherred
Fredensborg
Bornholms
Glostrup
Morsø
Gladsaxe
Halsnæs
Høje-Taastrup
Herlev
Fanø
Rødovre
Hvidovre
Langeland
Brøndby
Ishøj
Ballerup
Lolland
Ærø
Albertslund
Samsø
Læsø
Gennemsnit
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0008.png
Vi er veldrevne, vi vækster, men vi bliver
fattigere…
Vi er ikke eksperterne, men vi undrer os…
Vores analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem viser:
At kriterierne i udligningssystemet i flere tilfælde fremstår tilfældige og
forældede (fx beskæftigelse, handicap- og uddannelseskriterierne)
At kriterierne i udligningssystemet har bevæget sig fra objektive kriterier
til specifikke kriterier, som rammer eller kompenserer enkelte kommuner
At systemet er præget af lappeløsninger (fx særtilskudspulje til særligt
udsatte kommuner)
Vores vurdering: Flugter ikke med intentionerne bag
udligningssystemet, som handler om at sikre ensartede vilkår for
velfærd.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0009.png
Upræcise kriterier koster: Vores
finansieringsgrundlag pr. borger dykker (2007-
2027)
1.000 kr.
0 kr.
2007
-1.000 kr.
-2.000 kr.
-3.000 kr.
-4.000 kr.
-5.000 kr.
-6.000 kr.
-7.000 kr.
-8.000 kr.
Hele Landet
Holstebro
Favrskov
Hedensted
Rebild
-3.814 kr.
-4.450 kr.
-5.192 kr.
-6.861 kr.
-7.011 kr.
-7.986 kr.
-2.436 kr.
-3.361 kr.
2012
2017
2020
2024
2027
0 kr.
Finansieringsgrundlaget er
summen af tilskud, udligning og
skatteindtægter
Udviklingen fra 2007-2027 viser
afvigelsen i
finansieringsgrundlaget pr. borger
i forhold til landsgennemsnittet
Udviklingen viser, hvordan alle fire
kommuner fra 2007 til 2027 får et
lavere finansieringsgrundlag pr.
indbygger set i forhold til
landsgennemsnittet:
Hedensted (-1.669 kr.)
Holstebro (-925 kr.)
Rebild (-3.197 kr.)
Favrskov (-3.536 kr.)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0010.png
Årsager, eksempel 1:
Socioøkonomisk kriterium på overførsler
Vi undrer os over flere forhold i bl.a. den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse:
Det vigtigste socioøkonomiske kriterie (20-59-årige uden beskæftigelse) til opgørelse
af udgifterne til overførselsområdet er forældet.
Det tager afsæt i, hvordan arbejdsmarkedet var for 30 år siden.
Kriteriet stopper ved 59 år, selvom tilbagetrækningsalderen i dag er 66,5 år.
Det betyder, at alle borgere over 60 år ikke tæller med i dette kriterie, selvom vi har
udgifter til eksempelvis førtidspensionsområdet.
Samtidig tager det ikke højde for, at langt flere borgere er i småjob.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0011.png
Årsager, eksempel 2:
Socioøkonomisk kriterium på udsatte
borgere
Hvis vi som kommune lykkes med
at få et menneske med handicap i
job koster det os 200.000 kr. om
året:
”(…) alle personer med et handicap, og som ikke er
udviklingshæmmede, kun tæller med i kriteriet, hvis de
er uden for arbejdsstyrken. Helt præcist gøres det op
hvert år i november, og hvis en person er ansat i
ordinær eller støttet beskæftigelse i mere end fire timer i
november måned, så tæller de ifølge FN-definitionen for
statistikken ind i arbejdsstyrken, og dermed ryger de ud
af kriteriet.”
Kilde:
https://www.nb-okonomi.dk/2023/08/23/forstaa-paa-fem-minutter-derfor-taber-
kommuner-penge-paa-at-faa-handicappede-i-arbejde
Vi skal stadigvæk afholde
udgifterne til borgeren
(overførsler, serviceudgifter)
Vi modtager ikke længere
kompensation i
udligningssystemet
Har det været hensigten?
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0012.png
Eksemplerne afspejlet i den konkrete
bundlinje - hvad koster det os?
Difference i udgiftsbehov, kr. pr. borger
1.200 kr.
Var kriterierne tidssvarende, så
ville Hedensted Kommune
modtage min. 38 mio. kr. mere
om året i udligning.
Men når vi hjælper de mest
udsatte i arbejde…
Så bliver vi straffet af systemet,
fordi det er ikke er tidssvarende,
men afspejler virkeligheden for
30 år siden.
Har det været hensigten?
OBS: Her medtages kun effekten
af de to eksempler, vi har
præsenteret her. Der er flere
skævheder.
1.000 kr.
800 kr.
600 kr.
400 kr.
200 kr.
0 kr.
-200 kr.
-400 kr.
-600 kr.
-800 kr.
-1.000 kr.
NaN, -770
NaN, -781
NaN, -873
NaN, 788
NaN, 680
NaN, 454
NaN, 474
Kilde:
Undersøgelse af ulogiske sammenhænge i udligningssystemet, Dataproces, 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0013.png
Vi ser os selv som fire veldrevne kommuner
Alligevel er vores økonomi mere udfordret end gennemsnittet. Det skyldes
i høj grad skævheder i udligningssystemet
Systemet er ikke længere tidssvarende og er blevet tilrettet over for
mange omgange
Vi mener derfor, at systemet skal laves helt om
Konklusion:
Tid til
politisk
handling
Vi bidrager meget gerne til at finde løsninger - uanset hvordan det skal ske
BILAG:
Eksterne analyser: ”Udgiftspres og faktiske udgifter, Dataproces”,
”Undersøgelse af ulogiske sammenhænge i udgiftsbehovsopgørelsen, Dataproces” og
”Skævheder i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, Dataproces”
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0014.png
Tak for jeres tid
Vi fortsætter meget gerne dialogen:
Jesper Greth (V)
Rebild Kommune
Lars Storgaard
Borgmester i Favrskov Kommune
Mail:
[email protected]
Mobil: 24 24 32 77
Ole Vind
Borgmester i Hedensted
Kommune
Mail:
[email protected]
Mobil: 40 74 71 79
H.C. Østerby
Borgmester i Holstebro Kommune
Mail:
[email protected]
Mobil: 21 44 01 50
Jesper Greth
Borgmester i Rebild Kommune
Mail:
[email protected]
Mobil: 40 62 78 52
H. C. Østerby (A)
Holstebro Kommune
Lars Storgaard (C)
Favrskov Kommune
Ole Vind (V)
Hedensted Kommune
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0015.png
Svag økonomisk puls trods stor sparsommelighed…
Kassebeholdning 1. januar 2011 - 31. december 2023
Hedensted Kommune
400
350
300
250
Saldo pr. d.d
200
150
100
50
0
-50
30 dages
gnm.
365 dages
gnm.
Beholdning i mio. kr.
Note: Stigningen i 2020-21 skyldes hjemtagning af ”Covid19-lån” på +100 mio. kr.
12-31-2023
1-1-2011
1-1-2014
1-1-2017
1-1-2012
1-1-2016
1-1-2013
1-1-2015
1-1-2018
1-1-2019
1-1-2020
1-1-2021
1-1-2022
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0016.png
Susanne Ekman
Lektor, Roskilde Universitet
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0017.png
Fra velfærdsboble til
robust ansvar
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0018.png
Et
velfærdssamfun
d på Ønskeøen
Hvor blev de svære
afvejninger af?
”Vi ønsker altså at finde løsninger, der
gavner økonomien
og
skaber en mere
effektiv måde at gøre tingene på –
og
samtidig gør det lettere eller bedre at være
borger.”
(Regionsformand)
»Tidligere troede man, at man
udelukkende kunne gøre skattesystemet
mere effektivt
ved at skære i
skattevæsenets økonomiske ramme,
hvorefter
medarbejderne ville løbe
stærkere og finde nye måder at gøre
tingene på. Jeg tror, at læren blandt
andet er,
at man skal få nye IT-
systemer op at køre, inden man fyrer
de medarbejdere, som systemerne
skal erstatte.«
(Tidligere skatteminister)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0019.png
Når vi forsømmer svære afvejninger og forventningsafstemning,
skubbes byrden af manglende bæredygtighed nedad
POLITIKERE: Ja, offentlige topledere, vi ‘effektiviserer’, 
men det er et lokalt ledelsesansvar, at det ikke går ud 
over kvaliteten
LEDERE: Ja, medarbejdere, I får flere opgaver og 
mindre tid, men hvis I er robuste og ansvarlige nok,
bliver I ikke stressede af det
FRONTMEDARBEJDERE: Ja, borgere, vi presser og
svigter jer, men I må lære at tage ansvar selv!
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0020.png
Hvilken vej skal spiralerne køre?
Overbelastning eller bæredygtighed
ONDE SPIRALER
Vi brandslukker overbelastning ved at udpine
fundamentet endnu mere
Vi tackler højt pres 
via fast
underbemanding
GODE SPIRALER
 Vi øger kun belastning i det omfang, fundamentet kan 
bære det
Vi har ikke tid til oplæring af 
nyansatte. De overbelastes
fra start
De fastansatte
belastes yderligere.
Der opstår flere 
brande
De
nyuddannede
trives og kan
efterhånden 
tage fra
Nyansatte går ned 
med stress efter kort
tid og skifter branche
De
fastansatte
aflastes, og
kapaciteten
stiger
De fastansatte siger op. Vi
kan ikke tiltrække nye. Nu 
er der ildebrand overalt
Vi får foretager 
de hårde 
prioriteringer,
som giver
plads til
oplæring
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0021.png
Velfærdsforbedringer og -forringelser
Hvornår er
mere
faktisk
ringere?
Folkeskolereformen
Vi skal have bedre karakterer,
mere bevægelse, mere 
differentiering, mere inklusion,
mere forandring, mere
fordybelse, mere praksis-
relevans, mere undervisning,
mere børnetrivsel, mere 
forældreinddragelse og mindre 
overarbejde.
Og husk nu at passe rigtig godt
på jer selv. Vi skal nemlig også 
have et bedre arbejdsmiljø.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0022.png
Rygstøtte til medarbejderne, forventningsafstemning med borgerne
Velfærd = ‘umulige’ prioriteringer. Det gør altid både 
godt og ondt
Det skal vi være fælles om og tale om i det åbne
Idealet er ‘den
bedst mulige løsning inden for de givne
rammer’
Fx skolens balance mellem specialbørn og ‘normal’børn
Win-win: Hvis I som lærere evner differenteriet 
undervisning, kan både normalbørn og specialbørn få stor 
gavn af at være i samme klasse, og begge grupper kan 
opleve bedre trivsel og højere læring på en målbar måde
Prioriterings- og afvejningssprog
Vi skal belønne evnen til prioritering, 
afvejning og forventningsafstemning, og
det skal afspejles i vores styringssprog
ved at skrue ned for winwin-retorikken.
Prioritering og afvejning: I dag brugte vi bare læsebånd og 
standardopgaver til ‘normalbørnene’, så jeg kunne prioritere 
konfliktløsning og ro med adhd-drengene.
Vi skal rekruttere både ledere og 
medarbejdere ud fra deres evne til
afvejning, ikke til urealistiske løfter
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0023.png
Kompleksitet håndteres bedst gennem løbende afvejning
Afvejning kræver
bufferkapacitet
Både
win-win
og
pendulering
er mangel på afvejning
Vi kan ikke fjerne kompleksiteten!!
Fleksibilitet
Konti
nuitet
Arbejdsintensitet
Om
sorg
Kommunikations-
flader
Nær 
vær
Styring
Skøn
Hastighed
Stabili
tet
Præstation
Resti
tution
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0024.png
Hvor kan vi JUSTERE,
ikke PENDULERE
1.
Gøre forandringsprocesser
mindre hyppige,
mere realistiske og mindre samtidige
2.
Gøre kommunikationsmuligheder færre, med 
færre loops og i mere afgrænsede tidsrum
3.
Lave mindre
dokumentation
med bedre
kobling til det faglige arbejde til dagligt
4.
Lav lidt mindre
målstyring
5.
Styre mere uden om dyre
symptombehandlinger
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0025.png
Kort sagt: robust ansvarliggørelse i alle led
Erstat winwin-sprog med afvejnings- og prioriteringssprog
Stabilitet, aflastning, arbejdsro og drift skal være sexet i ledelse
Skab
bufferkapacitet,
så de gode spiraler kan opstå
Skab samtalerum og legitimitet omkring svære afvejninger i alle led
Skab et sprog for, hvad vi
får
ved at
miste
noget; og hvad vi
mister
ved at
få
noget
Gør en sport ud af dogmebevægelser (hvad kan vi undvære)
Og den hårde: Vi må sige højt, at velfærd ikke fjerner al lidelse og udligner al ulighed. Der er grænser for 
velfærd, også når man betaler meget i skat.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0026.png
Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef, VIVE
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Udfordringer i kommunernes økonomi
fra forbrug, styring og udligningssystem
– skævheder og løsninger?
Indenrigsudvalgets høring 28. februar 2024,
Niels Jørgen Mau Pedersen,
Projektchef i VIVE
•
Udligning
•
Kommunalt og andet forbrug
•
Styringssystem
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0028.png
Kommunale udfordringer/ udligning (1): Betydelig omfordeling
(27 mia.kr.) - men opfylder systemet sit mål og er det ajour?
Afvigelse fra landsgennemsnit – tilskud og udligning pr.
indbygger. 2021
Kilde: M.B. Nørtoft & N.J. Mau Pedersen 2022
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Kommunale udfordringer/ udligning (2): Kritiske punkter i det
gældende tilskuds- og udligningssystem
1. Manglende ajourføring/vedligeholdelse pga. kommunal udvikling:
=> seniorpension, specialiserede socialområde, minimumsnormeringer, 
nye ejendomsvurderinger, sundhed? mm.
2. Fejl og mangler opstået ved 2020-reformen:
Vildtvoksende særordninger på spinkel baggrund
Konkrete mangler/forringelser: betalingsfolketal, overudligning,
svækkede kriterier
Fra et nettosystem til et fragmenteret ‘atomiseret’ system
Fastlåsning af lang række tilskud (inkl. KMF)
Misforstået begrænsning af antal særtilskudskommuner
Voldsom overfinansiering
3. Faglig udvikling sat på pause:
Finansieringsudvalget uden udlignings-analyser siden 2017/18 (30 års pause?)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Kommunale udfordringer/ udligning (3): Hvordan komme videre? –
overvejelser baseret på tidligere erfaringer med sigte på udvikling
•
Videreføre værdierne fra det nuværende system inkl. vedligeholdelse
•
Indfør objektive kriterier også i særordninger (se citat 4 kommuner)
•
Integrer nogle af de særlige ordninger i det generelle system
•
Genindfør netto-princippet og løsn fastlåsning
•
Afskaf overfinansieringen
•
Bedre konjunktursikring
•
Finansieringsudvalget får et kommissorium (”eftersyn”)
•
Sæt analyse-arbejde på sektorområder i gang og indkald bidrag ude fra
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Ekstra….
•
Faglige artikler om udligning(kun eksempler):
•
S. Etzerodt & N.J. Mau Pedersen: “Formula-based Grants as Pork Barrel Politics: Targetability and the Political 
Strategic Use”, Munich Papers in Political Economy, 02/2024.
•
N.J.Mau Pedersen: ”Landdistrikterne i den kommunale økonomi – afspejles de i økonomiaftaler og 
udligning?” Økonomi & Politik, 2023/1.
•
M.B. Nørtoft & N.J. Mau Pedersen: ”Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 
2020”, DST Analyse 2022.
•
J, Blom Hansen & N.J.Mau Pedersen: ”De traditionelle dilemmaer – eller  brud med traditionen”, 
Administrativ Debat, 2020 nr. 2.
•
Kommende: Borge, Etzerodt, Wickström, Mau Pedersen: ”Fiscal Equalization in Nordic Municipalities: 
Institutions and Inequalities”.
•
Uddrag af udligningsloven:
§ 17 a. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til udsatte ø- og 
yderkommuner. Tilskudsrammen udgør 1,5 mia. kr.,[osv……] 
•
tk. 2. Det samlede tilskud efter stk. 1 fordeles mellem de tilskudsberettigede kommuner, jf. stk. 3, efter 
kommunernes indbyggertal ganget med en faktor fastsat for hver kommune i stk. 3.
•
Stk. 3. De tilskudsberettigede kommuner efter stk. 1 omfatter Faxe Kommune med faktoren 1, Kalundborg 
Kommune med faktoren 2, Sorø Kommune med faktoren 1, Lolland Kommune med faktoren 3, 
Guldborgsund Kommune med faktoren 3, Vordingborg Kommune med faktoren 3, Bornholms Kommune
med faktoren 4, Assens Kommune med faktoren 2, Faaborg-Midtfyn Kommune med faktoren 3, Kerteminde
Kommune med faktoren 2, [osv.. 36 kommuner nævnes ved navn]
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Ekstra ekstra: udligningsrapporter fra Finansieringsudvalget siden
1992….(rapport om regioner og notat om registreringer ej medtaget)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
1993: Aktivitetsbestemte tilskud. Forenkling af udligningssystemet. Statstilskuddets fordeling. Betænkning 1250.
1993: Mulige ændringer i den amtskommunal udligning om udgiftsbehov
1996: Kommunal erhvervsskatter og udligning, Betænkning 1316 
1998: Betænkning om kommunernes udgiftsbehov
1998: Forenkling af den kommunale finansiering
2003: Forberedelse af de nødvendige tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet til 1. jan.2004
2004: Et nyt udligningssystem, betænkning (3 bind, 1467)
2005: Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem
2009: Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen
2010: Kommunale parkeringsindtægter og modeller til regulering heraf
2012: Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål, betænkning 1533
2013: Tilskudsordningen vedrørende kommuner med mindre øer
2013: Rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- og udligningsbeløb
2014: Evaluering af lov om bloktilskudsnedsættelse ved kommunale skattestigninger
2014: Økonomisk udvikling og det kommunale finansieringssystem
2014: Udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere
2015: (delvis) Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet
2018: Analyse af kriterier og udgiftsbehov på beskæftigelsesområdet
2018: Analyse af udgiftsbehovsopgørelsen og udviklingen i overførsler
2018: Analyse af regionale og strukturelle elementer i udligningen
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0033.png
Kommunale
udfordringer/forbrug (1): Udviklingen 2011-2022
•
Store udsving
•
kommunalt forbrug
lavest
•
off. forbrug lidt
højere
•
privat forbrug noget
højere
•
=> offentlig udvikling
i produktivitet er ikke
medregnet – kan 
mindske forskelle
Privat forbrug
Kilder/note: FIU-svar 165 og 292 (2023) til Pelle Dragsted, Danmarks Statistik og egne beregninger. Off.
forbrug er excl. afskrivninger og deflateret efter input-metoden.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0034.png
Kommunale udfordringer/forbrug (2): Gennemsnitlig årlig
udvikling samt individuelt forbrug
Kommuner - individuelt forbrug
andel af samlet forbrug
83,5
82,5
81,5
80,5
Pct.
79,5
78,5
77,5
76,5
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021
Kilder: se foreg. slide, Danmarks Statistik febr. 24
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Kommunale udfordringer/forbrug (3): ”Forklaringer” på et
oplevet pres
=> velstandsudvikling øger efterspørgslen (”Wagner”)
=> produktivitetsudvikling findes men lavere end i privat sektor: fordyrer forbrug
(”Baumol”)
=> kommunalt forbrug nærliggende at sammenligne med privat forbrug
=> fordelingen af udgiftslofterne har ikke favoriseret kommunerne
=> udviklingen på de specialiserede områder presser normalområder
=> ”opting out” kan iagttages og begrænser muligvis kommunale handlemuligheder
=> og så er der styringssystemet (næste slide)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0036.png
Kommunale
udfordringer
/ styring (1): Danmark har en rigoristisk
styring af kommunerne – bl.a. sanktionerede udgiftslofter
Antal
OECD-lande, der anvender tre typer af fiscal rules, samt hvor mange
styringsregler der anvendes
ad gangen,
2019.
                                                                                              Danmark ”+1”
lånebegrænsninger
Kilde: Mau Pedersen og Jensen, VIVE, 2021
19
28%
24%
21%
udgiftsbegrænsning
er
krav til
budgetbalancen
0
5
12
27%
16
10
Antal lande
15
20
ingen
1 regel
2 regler
3 regler
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0037.png
Kommunale udfordringer/ styring (2): udgiftslofter og kasse
70
60
50
Kilder: KL januar 24 (kommunale regnskaber og
budgetter og opgavekorr. dialog med FM)
*) pris- og lønkorrigeret til 2024-niveau,
opgavekorrigeret
succes med overholdelse - men indskrænket frihed og
investeringskonflikt
Gennemsnitlig kommunal likviditet
efter kassekreditreglen 2007-23
Mia-kr.
40
30
20
10
0
2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
LAV EN (NY) EVALUERING!
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0038.png
Pause
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0039.png
Morten Mandøe
Cheføkonom, KL
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0040.png
Oplæg v. høring
Morten Mandøe,
Cheføkonom, KL
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0041.png
Udviklingen i privat og offentligt forbrug
Indeks
170
160
150
140
130
120
110
100
90
80
70
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
= 49,5 mia. kr.
Kilde: Svar til FIU alm del 165
= 28,5 mia. kr. i
kommunerne
(2010-2022)
Kilde: Svar til FIU alm del 292
Privatforbrug pr. borger
Kilde: Small Great Nation, Kraka/Deloitte
Offentligt forbrug pr. bruger
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0042.png
Hænder pr. bruger
Indeks (2008=100)
108
106
104
102
100
98
96
94
92
2016
2014
2009
2010
2018
2012
2019
2013
2015
2017
2011
2008
Regionerne
Staten
Kommunerne
2021
2020
2022
2023
90
Kilde: Small Great Nation, Kraka/Deloitte
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0043.png
Stigende udgifter til specialiserede indsatser
Det specialiserede socialområde
(Faste priser)
Specialundervisning
(Faste priser)
Mia. kr.
Mia. kr.
61
60
59
58
57
56
55
54
2018
2019
2020
2021
60,6
59,1
57,3
13,5
13,0
12,5
13,2
57,0
56,2
12,0
11,5
11,0
2022
11,7
10,5
2019
2023
Kilde: Egne beregninger pba. DST.
Kilde: Egne beregninger pba. DST.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0044.png
Hver 4. krone i
folkeskolen går til
specialundervisning
26,3 %
6,5 %
af udgifterne i
folkeskolen gik i
2022 til de..
af eleverne, der
går i special-
klasser og
specialskoler
Kilde: KL.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0045.png
Samfundskontrakten er udfordret
30%
20%
10%
0%
Andel elever, som går i friskoler eller private
grundskoler, fordelt på familie indkomst
3.000.000
26%
Antal sundhedsforsikrede, 2003-2022
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
13% 13%
14%
18%
17%
228.719
2.687.996
Lav indkomst
(1.-2. decil)
Mellem indkomst
(3.-8. decil)
Høj indkomst
(9.-10. decil)
0
2007/2008
2022/23
Borgernes forventninger
til velfærden om 10 år
(pct.)
50
40
30
20
10
0
48
29
17
Bedre/meget
bedre
Den samme, som
Dårligere/meget
i dag
dårligere
77%
6
Ved ikke
Mere end tre ud af fire
forventer, at det i løbet af
de næste 10 år bliver
nødvendigt at tilkøbe
servicetilbud som
rengøring for at få den
hjælp, man har behov for
Kilder: KL bpa. DST (øverst tv.), F&P (ø. th.) Momentum (n. tv.), Momentum (n. th.)
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0046.png
Man skal også bare lige huske..
86% af forældrene er
tilfredse eller meget
tilfredse med deres
børns dagtilbud
Kilde: BUVM, 2022.
81% af modtagere i
ældreplejen er
tilfredse eller meget
tilfredse med den
pleje/støtte, de får
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2021.
77% af borgerne i
botilbud mv. og 86%
af borgerne i eget
hjem er tilfredse eller
meget tilfredse med
den støtte, de får
Kilde: VIVE, 2021.
87 % af
folkeskoleeleverne
oplever generel høj
trivsel
Kilde: BUVM, 2023.
85% af
virksomhederne er
tilfredse eller meget
tilfredse med
jobcentrene
Kilde: KL, baseret på 13.000 besvarelser
fra virksomheder, 2022
79% er tilfredse eller
meget tilfredse med
deres kommunale
genoptræning
Kilde: ISM, 2023.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0047.png
Tak for ordet!
Morten Mandøe,
[email protected]
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0048.png
Arne Ullum
Chefredaktør, NB Økonomi
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0049.png
Uddelingssæt
Arne Ullum
Ansvh. chefredaktør
Kommunernes
udfordringer
Du har adgang til artiklerne via Folketingets
netværk
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0050.png
Fortællinger fra Christiansborg: 
”Vi holder hånden under velfærden…
… ved at finansiere det demografiske træk”
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0051.png
Den anden fortælling:
“Danmark er for lille til store
forskelle og postnummeret skal
ikke afgøre, hvilken service
borgerne få”
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0052.png
Graden af lighed mellem kommunerne
Ligheden mellem de enkelte serviceområder på tværs af landet 
•
•
Forskel i lokale prioriteringer sikrer optimalt brug af de offentlige velfærdskroner
Vil formentligt koste 30-40 milliarder kroner at hæve alle serviceområder til bedste niveau
Ligheden mellem kommunernes samlede forbrug på service
•
•
“Danmark er for lille til store forskelle og at postnummeret ikke
skal afgøre, hvilken service borgerne får”
Fortællingen
er at ”
Sandheden:
Forskelle på næsten 25 procent målt på serviceudgift i forhold til behov
Links
https://www.nb-okonomi.dk/2023/03/31/analyse-kvalitetstandarder-kan-
koste-kommunerne-op-til-36-milliarder-kroner
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0053.png
Forskel i serviceniveau
Afvigelse i pct.
0,0
-9,1
14,7
Link:
Artikel om serviceniveau m. kort
NB: Yderkommuner med store særtilskud ikke retvisende.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0054.png
Udligningssystemet er mere lotteri end
system
•
Er smækfyldt med fej
•
Løste ikke grundlæggende fejl
•
Blev repareret med særtilskud
•
10-15 kommuner kan ikke udnytte deres serviceramme 
- og det tal vil formentligt stige med 25 kommuner
inden 2027-2028.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0055.png
Eksempler på fejl i udligningssystemet
•
Tidlig tilbagetrækning
•
Skæve sociale flyttemønstre
•
Ældre og delvist børn 
underkompenseres
(højere andel end 
gennemsnittet giver tab)
•
Kommunerne får ikke dækket 
deres udgifter ved vækst i 
erhvervslivet
Links
https://www.nb-okonomi.dk/2024/01/17/saadan-rammer-
udgifterne-til-tidlig-tilbagetraekning-din-kommune
https://www.nb-okonomi.dk/2022/06/16/flyttemoenstre-goer-
de-rigeste-kommuner-rigere
https://www.nb-okonomi.dk/2024/02/07/forstaa-paa-tre-
minutter-derfor-underkompenseres-kommuner-for-boern-og-
aeldre
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0056.png
Fejl fremmer ineffektivitet
•
Borgerne og samfundet får mindre ud af de offentlige midler 
end de kunne få.
•
De kommuner, som får for mange penge, har en tendens til 
at drive kommunen mindre effektivt, mens de kommuner
som ved et tilfælde får for lidt, er nødt til at skære
•
Når den objektive opgørelse af kommunernes udgiftsbehov 
er så tilfældig, så er det svært at afgøre om en kommune 
leverer dårlig service på grund af lav effektivitet
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0057.png
Der er brug for:
●
Anerkendelse af, at det er Folketingets suveræne ret at 
afgøre, hvor mange penge kommuner skal have.
●
Ærlighed fra Christiansborg om, hvad pengene rækker til. 
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0058.png
Der er brug for:
●
En grundlæggende reform af udligningssystemet, så systemet 
afspejler kommunernes udgiftsbehov og det dermed bliver tydeligt:
1.
Hvilke forskelle i skat og service, som skyldes et fordelingspolitisk
valg her på Christiansborg
2.
Hvilke forskelle, som skyldes lokale valg mellem service og skat
OG ikke mindst byrådets evne til at drive kommunen effektivt.
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0059.png
TAK
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0060.png
Niels Højberg
Ledelsesekspert og rådgiver, Kronprins
Frederiks Center for Offentlig Ledelse
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0061.png
Prioritering i det kommunale
politiske arbejde
Høring i Folketingets Indenrigsudvalg, d. 28 feb.,
2024
Niels Højberg ([email protected])
Ledelsesrådgiver, tidl. stadsdirektør m.v.
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Agenda
1.
Rammerne for prioritering
2.
Samarbejdet i kommunestyret
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Kommunalpolitikernes vilkår for ledelse
•
Viljen til at ville gøre en positiv forskel for fællesskabet, og især for de 
svageste i samfundet, er stor, men prioriteringsrummet er klemt
•
De mange hårde prioriteringer og den svære balance mellem 
særinteresser og konkrete beslutninger belaster forholdet til borgerne 
og flertallet af politikere oplevet, at tilliden fra borgerne falder
•
For mange er arbejdspresset ofte meget stort
•
Diskussionerne på de sociale medier sætter en tydeligere dagsorden 
end tidligere og borgmestrene oplever, at de selv er mere i ”skudlinjen
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0064.png
Rammer for politisk
prioritering
Brugerbestyrels
e
Politikere
Ledere af ledere
Samarb.
partnere i
omverden
Leder/ledelse
Ledere af
lignende
institutioner
Medarbejdere
Borgerne, samfundet og
særligt børnene og de unge
29/02/202408/05/2018
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0065.png
(Kommunal)politikernes tre roller – mindst!
29/02/202408/05/2018
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Samarbejdet i kommunalbestyrelserne og
mellem politikere og forvaltning fungerer
•
Kommunestyret fungerer generelt godt og politikerne tilkendegiver, at
de støtter op om de ansatte
•
Der er de fleste steder tillid og respekt samt klare linjer i samarbejdet
både internt i kommunalbestyrelsen og mellem politikere og forvaltning 
på trods af store forskelle i organisering og kultur
•
Kommunaldirektørerne rådgiver oppositionen og borgmestrene 
accepterer det
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
Hvor knager det?
•
Introduktionen af politikere til den nye valgperiode har haft høj kvalitet, 
men nogle efterlyser mere fokus på politikudvikling
•
Nogle politikere (men ikke borgmestrene) efterspørger mere direkte 
indblik i kommunens daglige arbejde og oplever, at forvaltningen nogle
gange ikke giver dem spillerum nok
•
Nogle embedsmænd oplever, at deres faglige vurderinger bliver 
udfordret
•
Borgmestre og kommunaldirektører vurderer, at mange sager bliver 
mere komplicerede, hvilket vil fordre længere og mere åbne politiske 
processer
 INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 33: PowerPoint-præsentationer fra Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi den 28/2-24
2832145_0068.png
Afrunding v. Theresa Berg
Andersen (SF)
Formand for Indenrigsudvalget
​
Indenrigsudvalgets høring om kommunernes økonomi
​
Onsdag den 28. februar 2024, Proviantsalen
Folketinget
|
28. februar 2024