Kære Indenrigsudvalg
Jeg har en forespørgsel angående høringen om inddragelse af unge i
lokaldemokratiet d. 21. februar 2024.
Vi er en gruppe unge, der bl.a. består af medlemmer fra Det Nationale
Ungeklimaråd, Region Hovedstadens Ungeklimaråd, SAGA og kommunal
forvaltning, som de sidste 3 år har arbejdet på at oprette lokale ungeklimaråd.
Et ungeklimaråd er en unik måde for enhver ung borger at komme i direkte dialog
med lokalkommunens politikere og tilhørende forvaltning og derigennem få
indflydelse og medbestemmelse. Vi har fra landets kommuner oplevet en
overvældende stor interesse for at få flere unge involveret i klimapolitikken og
DK2020-planerne gennem ungeklimaråd, og vi har ikke kunnet følge med
efterspørgslen.
Nu er vi derfor i forløb med CONCITO om at oprette
”Alliance
af Ungeklimaråd”, som
skal opskalere antallet af lokale ungeklimaråd gevaldigt, give rådene en større
indflydelse samt opkvalificere rådsmedlemmerne, politikerne og forvaltningerne.
Alliancen vil også inkludere ungeklimaråd i virksomheder og klima- og miljøudvalg på
skoler.
Nedenfor kan I se et kort over nuværende status. Hertil er der et ungeklimaråd i
Region Hovedstaden.