Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 28
Offentligt
København den 7. februar 2024
Kære medlem af Indenrigsudvalget,
Denne skrivelse sendes som en opfordring og forslag til, at Inderigsudvalget vil være vært
for en høring på Christiansborg i den nærmeste fremtid.
Høringen foreslås at omhandle samfundets robusthed og resiliens, dog ikke i en snæver
beredskabsmæssig kontekst.
Formen tænkes at være et arrangement, hvor en række eksperter og specialister, med
baggrund i videnskabelige undersøgelser m.m., i et panel bidrager til en debat, hvor
politikere m.fl. kan spørge ind til diverse forhold af betydning for samfundets og
befolkningens samlede sikkerhed og robusthed - bredt og på tværs.
Michael Zilmer-Johns, som stod bag regeringens store rapport om dansk sikkerhed og
forsvar frem mod 2035, har flere gange efterlyst en kulturændring, så samfundssikkerhed
og robusthed tages mere alvorlig.
Han udtaler bl.a., at modsat flere andre lande har Danmark ikke en centralt placeret
minister eller ministerium, som har området som primært ansvarsområde. Vi har en uklar
ansvarsfordeling og manglende lyst til at have en offentlig samtale om emnet.
Ligeledes har Grønnegaard rapporten afdækket, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad var
forberedt på håndtering af Covid19 krisen, idet den eksisterende organisering viste sig
mindre hensigtsmæssig, og måtte ad hoc og i al hast udbygges mens krisen stod på. Der
konstateredes store mangler i den danske model, hvor hver sektor står med sit eget
ansvar. Der var ikke tænkt på, at de enkelte sektorer er gensidigt afhængig af hinanden.
Det foreslås, at høringen gennemføres i et samarbejde mellem IDA Risk, foreningen Folk
& Sikkerhed samt Indenrigsudvalget.
Med venlig hilsen og i håbet at Indenrigsudvalget vil påtage sig værtskabet.
John Michael Foley
Medlem af IDA Risk
Mobil: 51168661