Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2760618_0001.png
Til Folke)ngets Indenrigsudvalg
København, oktober 2023
Notat om lovplig,ge ungdomsråd i kommunerne
Formålet med notatet er at give en status på inddragelsen af børn og unge i lokalpoli>ske beslutningspro-
cesser og vise en mulig vej >l at styrke kommunal børne- og ungeinddragelse. I notatet anbefaler Netværket
af Ungdomsråd (NAU), Ungdomsringen og UNICEF Danmark, at Folke>nget – på linje med loven om kommu-
nale ældreråd og handicapråd – gør det lovplig>gt for alle kommuner i Danmark at have et ungdomsråd.
Problems,lling
Børn og unge har ret >l at blive inddraget i og få indflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Det fremgår
bl.a. af Børnekonven>onen, som Danmark ra>ficerede i 1991. Men det er langt fra alle børn og unge, der
oplever at blive hørt og inddraget. En undersøgelse fra UNICEF Danmark fra 2021 viser, at:
Kun 9 pct. af børn mellem 12 og 17 år føler, at poli>kerne lyVer >l deres meninger og holdninger.
6 ud af 10 børn mellem 12 og 17 år mener
ikke,
at poli>kerne i >lstrækkelig grad inddrager børn og
unge i beslutninger, der vedrører dem.
Sammenlignet med andre lande har unge i Danmark et højt poli>sk vidensniveau, og tal fra Dansk Ungdoms
Fællesråds Demokra>analyse (2022) viser, at mere end 2 ud af 3 unge
har
en poli>sk holdning >l, hvilken
retning Danmark og verden skal udvikle sig i. Men unges demokra>ske selv>llid ligger paradoksalt nok rela-
>vt lavt. F.eks. svarer halvdelen af unge i Demokra>analysen, at deres poli>ske holdning ikke er værd at lyVe
>l.
Kommunerne har en vig>g opgave med at sikre, at børn og unge inddrages på de arenaer, hvor de lever de-
res liv, og at børn og unge har mulighed for at få indflydelse på den lokalpoli>k, som påvirker dem. Men en
undersøgelse viser, at der stadig er lang vej endnu:
En undersøgelse fra Børnerådet fra 2021 viser, at blot 5 pct. af kommunerne har en nedfældet poli-
>k eller strategi for børneinddragelse. 80 pct. af kommunerne svarer, at de har indarbejdet børne-
inddragelse som en del af andre poli>kker/strategier, mens 15 pct. hverken har en selvstændig poli-
>k/strategi for børneinddragelse eller indarbejdet det i eksisterende poli>kker/strategier.
Den seneste optælling fra NAU fra 2023 viser, at 1 ud af 3 kommuner
ikke
har noget børne- og/eller
ungdomsråd, og dermed ikke noget formelt organ, der sikrer børn og unges ret >l at blive hørt og
inddraget i poli>ske beslutninger i kommunen, som vedrører dem.
Eksempler fra NAU og Ungdomsringen viser, at børn og unge har mødt udfordringer og mangelfuld
opbakning, når de har forsøgt at starte et ungdomsråd i deres kommune. Ligeledes er der eksem-
pler, hvor kommuner har trukket støVen >l eller stærkt beskåret eksisterende ungdomsråd
Børn og unges indflydelsesmuligheder i lokalpoli,k skal styrkes
Børn og unges indflydelsesmuligheder og ret >l at blive inddraget i lokalpoli>k bør styrkes. Det vil 1) øge
børn og unges oplevelse af at bidrage >l lokalsamfundet og have medbestemmelse over egen hverdag og
1
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 5/10-23 fra NAU, Unicef og Ungdomsringen vedr. lovpligtige ungdomsråd i kommunerne.
2760618_0002.png
fri>dsliv 2) højne kvaliteten og legi>miteten af lokalpoli>ske beslutninger og 3) styrke børn og unges demo-
kra>ske dannelse og samfundsengagement.
1) Ved at give børn og unge ret >l indflydelse på lokaldemokra>ske beslutninger, oplever de, at de re-
elt kan bidrage >l deres lokalsamfund og være med >l at skabe et bedre ungdomsmiljø og -liv i kom-
munen. På ældreområdet viser en undersøgelse af de lovplig>ge ældreråd, at 84 pct. af ældreråds-
formændene vurderer, at de i høj eller nogen grad har indflydelse på ældrepoli>ske beslutninger i
deres kommune. I Norge, hvor kommunale ungdomsråd blev gjort lovplig>gt i 2019, viser en evalue-
ring af Kommunesektorens Organisasjon (Norges pendant >l KL), at medlemmerne af ungdomsrå-
dene oplever at have stor indflydelse på poli>kudviklingen. Og i Finland, hvor ungdomsråd blev gjort
lovplig>gt i 2015, viser en evaluering fra 2022, at 82 pct. af ungerådsmedlemmerne oplever, at de
kan påvirke den kommunale beslutningstagning.
2) Ved at give børn og unge ret >l inddragelse i lokale beslutningsprocesser sikrer man, at nye poli>ske
ini>a>ver og regler tager højde for børn og unges behov, udfordringer og ambi>oner, og dermed
kvalificeres det poli>ske beslutningsgrundlag. En undersøgelse med repræsentanter fra kommuner-
nes børne- og ungeområde foretaget af Børnerådet i 2021 viser, at 8 ud af 10 kommuner, der ak>vt
har arbejdet med børneinddragelse, har oplevet et posi>vt udbyVe af børneinddragelse. F.eks.
fremhæver 7 ud af 10 kommuner, at de gennem børneinddragelsen har udviklet mere målreVede
kerneydelser. Ligeledes viser en evaluering fra Finland fra 2022, at kommunalpoli>kere anser ung-
domsrådene som både vig>ge og indflydelsesrige i poli>kudviklingen.
3) Ved at give børn og unge ret >l lokalpoli>sk indflydelse styrker man deres demokra>ske selv>llid,
demokra>ske dannelse og ak>ve medborgerskab. Demokra> og medborgerskab er noget, man skal
øve sig i, og formelle organer og kanaler for indflydelse kan spille en vig>g rolle i at forme en gene-
ra>on af børn og unge, som forstår demokra>ets spilleregler og har lyst >l at engagere sig i samfun-
det. Sam>dig sikrer man børn og unge under 18 år en mulighed for at deltage ak>vt i demokra>et,
inden de opnår stemmeret >l kommunal, regions- og folke>ngsvalgene.
Anbefaling
NAU, Ungdomsringen og UNICEF Danmark anbefaler, at Folke>nget udarbejder en lov, der sikrer, at kommu-
nerne inddrager børn og unge i poli>ske processer og beslutninger, der vedrører dem.
En mulig model er at gøre det lovplig>gt for kommunerne at have et ungdomsråd. Fordelene ved denne mo-
del er, at:
1) Vi kender modellen med lovplig>ge råd fra de kommunale ældreråd og handicapråd (§30-33 og 37a
i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administra>on på det sociale område). Modellen giver
ældre borgere og borgere med handicap høringsret i sager der vedrører dem, og undersøgelser vi-
ser fx, at ældrerådene i høj grad oplever, at de kan få indflydelse på poli>ske beslutninger, og at de-
res samarbejde med kommunalforvaltning og lokalpoli>kere fungerer godt.
2) Finland og Norge, hvor kommunale ungdomsråd blev gjort lovplig>gt i hhv. 2015 og 2019, har gode
erfaringer med ungdomsrådene. Kommunale cases fra Norge peger fx på, at loven har betydet, at
kommunerne har fået et bredere poli>sk miljø og en bedre struktur omkring ungdomsrådet – selv i
kommuner, som i forvejen havde et ungdomsråd.
2
INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 5/10-23 fra NAU, Unicef og Ungdomsringen vedr. lovpligtige ungdomsråd i kommunerne.
2760618_0003.png
3) Man kan tage udgangspunkt i – og udbrede god praksis fra – kommuner i Danmark, som allerede
har velfungerende ungdomsråd. Et eksempel er i Aarhus Kommune, hvor man siden 2007 har hac
et børne- og ungebyråd, som giver børnene en direkte stemme i lokalpoli>kken. Børne- og ungeby-
rådet udformer bl.a. selv forslag og kvalificerer nogle af byrådspoli>keres forslag.
NAU, Ungdomsringen og UNICEF Danmark anbefaler, at loven udarbejdes som en rammelov, der sides>ller
ungdomsråd med kommunale ældreråd/handicapråd – evt. med inspira>on fra hhv. den finske og norske lov
om kommunale ungdomsråd.
En rammelov skal sikre børn og unges ret >l at blive hørt i sager, der vedrører dem sam>dig med, at kommu-
nerne får udstrakt frihed >l at besluVe, hvordan de bedst organiserer arbejdet med et børne- og ungeråd – i
samarbejde med unge i kommunen.
NAU, Ungdomsringen og UNICEF Danmark anbefaler, at man bl.a. drøcer følgende temaer ifm. udarbejdel-
sen af loven og bekendtgørelsen >l loven:
Høringsret
Ret >l at s>lle forslag
Sammensætning og valg af rådsmedlemmer
Aldersgrænser
Økonomi og sekretariatsbistand
NAU, Ungdomsringen og UNICEF Danmark ser frem >l at drøce perspek>verne i notatet med Indenrigsud-
valget og står >l rådighed for opklarende spørgsmål.
Følgende borgmestre og organisa,oner stø?er op om de?e notat:
Sophie Hæstorp (S), Københavns Kommune
Jakob Næsager (K), Københavns Kommune
Lasse Frimand Jensen (S), Aalborg Kommune
Tomas Breddam (S), Roskilde Kommune
Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune
Bo Hansen (S), Svendborg Kommune
Ib Lauritsen (V), Ikast-Brande Kommune
Carsten Rasmussen (S), Næstved Kommune
Johannes Lundsfryd Jensen (S), Middelfart Kommune
Mikael Smed (S), Vordingborg Kommune
Merete Amdisen (S), Ishøj Kommune
Michael Stegger Jensen (S), Syddjurs Kommune
Frank Jensen (R), Fanø Kommune
Henrik Hvidesten (V), Ringsted Kommune
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Ældreråd
Det Danske Spejderkorps
Ungdomsskoleforeningen
Red Barnet
3