INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Enhed: Valgenheden

Sagsbeh.: Valdemar Helms Kløve

Sagsnr.: 2023 - 971

Dok. nr.: 12678

Dato: 14-12-2023

Evaluering af Vælgererklæringsportalen

1. Problem

Samtlige partier i det daværende folketing indgik den 22. marts 2019 en politisk aftale om ud-

vikling af en ny portal til brug for afgivelse af vælgererklæringer.

Det indgik i den politiske af-

tale, at vælgererklæringsportalen skulle evalueres tre år efter idriftsættelsen. Evalueringen

skulle særligt behandle den teknologiske udvikling og eventuelle forsøg på omgåelse af procedu-

ren for indsamling af vælgererklæringer.

2. Opdrag og afgrænsning

Af lovforslag nr. L 55 (2019-2020) om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer m.v.

fremgår af de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.13, bl.a. følgende:

”Det

foreslås, at det nye portalsystem til brug for indsamling af vælgererklæringer skal

evalueres tre år efter idriftsættelsen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den teknolo-

giske udvikling og særligt undersøge, om sikkerheden i systemet er tilstrækkelig, og om

der er behov for ændringer i lyset af eventuelle forsøg på omgåelse af proceduren for ind-

samling af vælgererklæringer. Derudover skal evalueringen afdække brugeroplevelsen hos

brugerne ved at inddrage vælgerne, partierne og leverandøren af løsningen. Folketingets

partier vil blive informeret om resultatet af evalueringen. Social- og Indenrigsministeriet

vil endvidere have et stort fokus på også løbende at opdage og udbedre eventuelle fejl og

andre problemer på et så tidligt tidspunkt som muligt og i øvrigt foretage en løbende vide-

reudvikling af systemet ud fra de indhøstede erfaringer.”

Der er herefter gennemført en evaluering af vælgererklæringsportalen med følgende datagrund-

lag:

1) De skriftlige henvendelser fra vælgere og partier til ministeriet, nu Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, om vælgererklæringsportalen,

2) den løbende dialog mellem ministeriet og it-leverandøren om ustabilitet og fejlrettelser,

3) de bagvedliggende systemgenererede data om vælgererklæringsportalens driftssituation og

belastning og

4) de data om partiernes indsamlinger, som ministeriet har kunnet udtrække fra vælgererklæ-

ringsportalen.

Forligsaftale om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer.

Aftalen blev indgået mellem Venstre, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Ven-

stre og Socialistisk Folkeparti.

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som grundlag for evalueringen baseret sig på ministeri-

ets løbende dialog med partier, vælgere og it-leverandør som operationalisering af de bemærk-

ninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at brugeroplevelsen hos partier, vælgere og leveran-

døren af løsningen skulle inddrages i evalueringen.

I evalueringen beskrives partiernes og vælgernes brug af vælgererklæringsportalen og de proble-

mer, der har været.

Evalueringen dækker perioden fra idriftsættelsen af vælgererklæringsportalen den 3. september

2020 og tre år frem.

3. Baggrund

Indsamlingen af vælgererklæringer har været digital, siden

hjemmesiden ”vælgererklæring.dk”

blev idriftsat den 16. januar 2016. Baggrunden herfor var en politisk aftale, der blev indgået den

25. oktober 2013, og et efterfølgende lovforslag, der udmøntede den politiske aftale, som blev

vedtaget den 31. marts 2014.

I juni 2018 og ca. et halvt år frem blev det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium op-

mærksomt på, at tre partier havde identificeret og udnyttet en metode til ulovlig omgåelse af

proceduren for afgivelse af vælgererklæringer, hvor partierne via deres hjemmesider tilbød væl-

gerne at afgive en vælgererklæring i det daværende vælgererklæringssystem, men uden at over-

holde den fastsatte eftertænksomhedsperiode på mindst syv dage mellem vælgerens foreløbige

støttetilkendegivelse og den endelige afgivelse af en gyldig vælgererklæring. Det daværende

Økonomi- og Indenrigsministerium konkluderede, at der ikke på det pågældende tidspunkt

fandtes hjemmel til at pålægge partierne sanktioner for overtrædelse af reglerne om indsamling

af vælgererklæringer eller til at erklære vælgererklæringerne ugyldige. På den baggrund blev der

igangsat politiske forhandlinger i efteråret 2018, og alle Folketingets daværende partier indgik

den 22. marts 2019 en politisk aftale om en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer,

så systemet ikke længere kunne omgås. Folketinget lagde i den forbindelse vægt på, at den nye

procedure skulle være mere brugervenlig for både partier og vælgere. Det politiske forlig blev

udmøntet ved lovforslag nr. L 55 (2019-2020), der blev enstemmigt vedtaget den 23. januar

2020. Sideløbende hermed påbegyndtes it-udviklingen af portalen, som blev sat i drift den 3.

september 2020.

4. Afgivelse af en vælgererklæring

I forligsaftalen besluttede partierne en række nye tekniske og proceduremæssige vilkår. For at

forhindre omgåelse af eftertænksomhedsperioden blev det fastsat som krav, at vælgerne frem-

over skal logge ind med NemID (nu MitID) både for at igangsætte deres vælgererklæring og der-

efter igen for at bekræfte vælgererklæringen efter eftertænksomhedsperioden på syv dage. Parti-

erne kan også linke til alle undersider i den nye portal, og de dagsaktuelle tal for partiernes ind-

samling af vælgererklæringer er offentligt tilgængelige direkte på portalen.

Derudover gælder de tidligere krav til afgivelse af vælgererklæring stadig, herunder at en efter-

tænksomhedsperiode på syv dage skal adskille vælgerens igangsættelse og den endelige bekræf-

telse af vælgererklæringen; at en vælgererklæring er gyldig i 18 måneder; at en vælger kan

trække sin vælgererklæring tilbage, hvis partiet endnu ikke har anmeldt sig som opstillingsbe-

rettiget; at en vælger skal kunne afgive en vælgererklæring på papir, hvis vælgeren har behov

herfor; at der skal indsamles et antal vælgererklæringer svarende til 1/175 af de gyldige stemmer

ved det seneste folketingsvalg

–

pt. 20.195

–

for at blive opstillingsberettiget; og at en partian-

meldelse til folketingsvalg er gyldig frem til førstkommende folketingsvalg, dog i mindst 18 må-

neder.

Side 2

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Med hjemmesiden vælgererklæring.dk opfyldes alle de ovenstående krav. Efter login med MitID

(tidligere NemID) bliver vælgerens valgret kontrolleret ved et automatisk opslag i Det Centrale

Personregister (CPR), hvorefter vælgeren igangsætter sin vælgererklæring og får en bekræftelse

herpå med Digital Post. Efter eftertænksomhedsperioden på syv dage kan man bekræfte sin væl-

gererklæring, hvilket man bliver mindet om med Digital Post. Hvis vælgeren er fritaget for Digi-

tal Post, kan vælgeren afgive en vælgererklæring på papir. I givet fald fremsendes beskederne fra

systemet som papirbreve.

Vælgererklæringsportalen er udviklet af it-leverandøren Charlie Tango, der er et datterselskab af

it-leverandøren KMD, som havde udviklet den første version af vælgererklæringssystemet. Den

nuværende it-leverandør har udviklet og drifter fortsat Folketingets it-løsning Borgerforslag.dk,

som er baseret på samme tekniske platform som vælgererklæringsportalen.

I udviklingen af vælgererklæringssystemet er der helt fra starten indtænkt brugervenlighed i de-

signet, og systemet er brugertestet både tidligt i udviklingsforløbet og inden idriftsættelsen.

Begge brugertests gav anledning til nogle justeringer af opbygningen af systemet og den tekst,

vælgeren møder.

5. Gennemførte indsamlinger

I evalueringsperioden, altså siden vælgererklæringsportalen blev idriftsat, er det lykkedes tre

partier at indsamle det krævede antal vælgererklæringer til at blive opstillingsberettiget til folke-

tingsvalg, nemlig Moderaterne, Frie Grønne

–

Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Danmarksde-

mokraterne

–

Inger Støjberg.

Indsamlingshastigheden for de tre partier falder i to kategorier. Moderaterne og Danmarksde-

mokraterne

–

Inger Støjberg indsamlede det krævede antal vælgererklæringer på henholdsvis

tre måneder og 10 dage, inklusiv eftertænksomhedsperioden på syv dage. Frie Grønne

–

Dan-

marks Nye Venstrefløjsparti brugte 17 måneder på at indsamle det krævede antal vælgererklæ-

ringer. Vælgererklæringssystemet skal således kunne håndtere både politiske partier, der ople-

ver en stor og pludselig politisk interesse og dermed bliver opstillingsberettiget meget hurtigt,

og partier, der indsamler vælgererklæringer over længere tid.

Ud over de tre nævnte partier har ingen partier i evalueringsperioden været tæt på at indsamle

nok vælgererklæringer.

Når et parti har indsamlet nok vælgererklæringer og anmelder sig som opstillingsberettiget,

kontrollerer ministeriet de indsamlede vælgererklæringer efter en række af de formelle gyldig-

hedskriterier som eksempelvis afgivelsestidspunkt, gyldighedsperiode, eftertænksomhedsperi-

ode, fravær af dubletter m.v. Derudover gennemfører ministeriet også en række tværgående

analyser af datasættet mhp. at afdække eventuelle usædvanlige datamønstre efter eksempelvis

afgivelsestidspunkt, vælgeralder m.v. Formålet er at lede aktivt efter mulige omgåelser af proce-

duren eller egentlige brud på it-sikkerheden inden for tilgængelighed, fortrolighed eller integri-

tet.

Der er i de tre nævnte indsamlinger ikke fundet tegn på brud på den lovbestemte procedure, og

der er heller ikke fundet nogen anledning til at mistænke, at der er sket omgåelse af proceduren.

De meget få og enkeltstående usædvanlige datapunkter, der er blevet konstateret, er blevet un-

dersøgt til bunds i samarbejde med it-leverandøren og har kunnet henføres til den ekstraordi-

nært store aktivitet, som det pågældende parti oplevede.

Side 3

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

6. It-sikkerhed

I forbindelse med it-udviklingen af vælgererklæringsportalen gennemførte det daværende So-

cial- og Indenrigsministerium som foreskrevet en konsekvensanalyse, der som de væsentligste

potentielle risici for de registreredes rettigheder identificerede følgende:

- Den enkelte partiindehaver eller repræsentant kan ikke overskue konsekvenserne af sin ac-

cept af at lade sig offentliggøre med navn på portalen.

- En medarbejder i ministeriet videregiver telefonisk fortrolige oplysninger til uvedkom-

mende.

- En papirvælgererklæring bliver ved en menneskelig fejl ikke registreret i portalen.

- En papirvælgererklæring bliver ved en menneskelig fejl ved indtastningen registreret på et

forkert parti eller på et forkert CPR-nr.

- En uvedkommende ekstern får adgang til portalen på grund af utilstrækkelige sikkerheds-

foranstaltninger.

- Uberettiget indsigt, misbrug eller ændring af personoplysninger af en person med særlig ad-

gang til portalen.

Der er ikke registreret nogen aktualiserede tilfælde af de her beskrevne risici i evalueringsperio-

den. Ministeriet har under udviklingen af vælgererklæringsportalen haft som prioriteret indsats-

område at nedbringe sandsynligheden for og konsekvensen af de ovenfor nævnte risici.

I forbindelse med den løbende drift og vedligeholdelse afholder ministeriet ugentlige statusmø-

der med it-leverandøren for at sikre håndtering af eventuelle problemer og opklaring af tekniske

spørgsmål. Ved presserende problemer gennemføres sådanne statusmøder dagligt eller endda

flere gange dagligt.

Ministeriet blev i forbindelse med udviklingen af portalen løbende rådgivet i it-sikkerheds-

spørgsmål af ministeriets egen it-rådgiver, Globeteam. Parallelt hermed har ministeriet modta-

get rådgivning af Center for Cybersikkerhed (CFCS) i forbindelse med ministeriets valg af it-ar-

kitektur og teknologi. Vælgererklæringsportalen blev i uge 33 i 2020, umiddelbart inden idrift-

sættelsen, testet af det eksterne sikkerhedsfirma Institut for Cyber Risk. Testningen resulterede

kun i mindre alvorlige anbefalinger, der alle hurtigt kunne løses, inden portalen blev idriftsat.

En opfølgende sikkerhedsafprøvning i marts 2022 identificerede kun mindre forbedringspoten-

tialer, der efterfølgende er gennemført som led i den løbende videreudvikling af systemet.

Overgangen den 3. september 2020 fra det gamle vælgererklæringssystem til den nye vælgerer-

klæringsportal foregik uden større driftsforstyrrelser.

7. Tilfælde af overbelastning

I juni 2021, august 2021 og juni 2022 blev vælgererklæringsportalen kortvarigt overbelastet. År-

sagen var i alle tre tilfælde, at landskendte politikere på sociale medier offentliggjorde, at de ind-

samlede vælgererklæringer, og delte et direkte link til vælgererklæringsportalen. De mange

pludselige og samtidige besøg overbelastede hjemmesiden, som gik ned.

Den 16. juni og den 30. august 2021 delte Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne et link på Fa-

cebook om indsamling af vælgererklæringer. Der indtraf i begge tilfælde en situation, hvor væl-

gererklæringsportalen efter at have fået nogle hundrede besøgende om dagen nu blev kaldt med

en forøget belastning anslået til flere hundrede gange højere fra en dag til den næste. Hjemmesi-

den gik ned, og serveren måtte genstartes flere gange. Mange vælgere oplevede at måtte prøve

flere gange, før det lykkedes at igangsætte deres vælgererklæring. Overbelastningen varede 1�½-

2 timer, hvorefter hjemmesiden var tilbage i normale svartider. Efterfølgende gennemførte det

daværende Økonomi- og Indenrigsministerium en opgradering af hjemmesidens kapacitet og

implementerede yderligere systemovervågning af hjemmesidens driftsstatus for bedre at kunne

forebygge og håndtere lignende tilfælde.

Side 4

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Den 23. juni 2022 udsendte Inger Støjberg en nyhed om indsamling af vælgererklæringer til

Danmarksdemokraterne

–

Inger Støjberg. Dette forårsagede en ny stor og pludselig stigning

–

størrelsesordenen 400 gange det normale niveau

–

i trafikken til hjemmesiden. I dette tilfælde

kunne det konstateres, at forstærkningen sikrede, at hjemmesiden kunne holde til den pludse-

lige og stærkt øgede belastning. Ministeriet vurderer, at vælgererklæringsportalens performance

var både tilfredsstillende og endda bedre, end det kan forventes i en belastningssituation af

denne skala. Forløbet faldt dog sammen med en serie af længerevarende nedbrud i NemID/Mi-

tID, så mange vælgere vil alligevel have oplevet, at de ikke i første forsøg har kunnet afgive væl-

gererklæring. Danmarksdemokraterne

–

Inger Støjberg indsamlede dog det krævede antal væl-

gererklæringer på kun ti dage, inklusiv eftertænksomhedsperioden på syv dage.

8. Undersøgelser af uregelmæssigheder

Ministeriet har indberettet to tilfælde af mistanke om brud på datasikkerheden til Datatilsynet,

henholdsvis den 2. juli 2022 og den 8. juli 2022, begge tilfælde på baggrund af hændelser i slut-

ningen af juni 2022 under den ovenfor beskrevne særligt høje belastning af vælgererklærings-

portalen.

I det ene tilfælde modtog en vælger gennem Digital Post en kvittering for en igangsat vælgerer-

klæring, der var fejlbehæftet. Kvitteringen var påført navn og adresse på en anden person, som

dog ikke havde afgivet en vælgererklæring i lang tid forinden. Hændelsen skete samtidig med, at

Digital Post oplevede større driftsproblemer og ved en fejl gensendte 6-7 mio. beskeder af flere

forskellige typer. Det kan således ikke udelukkes, at hændelsen har forbindelse til nedbruddet i

Digital Post.

I det andet tilfælde oplyste en vælger at have modtaget kvitteringen for en igangsat vælgererklæ-

ring i sin ægtefælles Digital Post-indbakke. Fejlen har ikke kunnet opspores præcist eller repro-

duceres og har ikke kunnet opklares fyldestgørende af ministeriet. Ministeriet har ikke modtaget

andre henvendelser om fejl af denne karakter.

Datatilsynet lagde i begge tilfælde til grund, at der var sket brud på persondatasikkerheden, men

oplyste, at tilsynet ikke ville foretage sig yderligere i sagen. Hændelserne har ikke givet ministe-

riet selvstændig anledning til ændringer af vælgererklæringsportalen.

9. Partiernes brug af vælgererklæringsportalen

Eftersom vælgererklæringer løbende slettes ved udløb og i øvrigt inden da kan trækkes tilbage af

vælgeren, kan der ikke gives et præcist tal for vælgererklæringer afgivet i perioden. Det kan dog

konstateres, at tre partier i evalueringsperioden er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalg,

hvilket indebærer, at der er afgivet minimum ca. 60.000 vælgererklæringer. I evalueringsperio-

den er over 220 partier blevet godkendt af Valgnævnet til at indsamle vælgererklæringer.

I figur 1 er det illustreret, hvor mange partier der har indsamlet mange henholdsvis få vælgerer-

klæringer.

Data hentet fra vælgererklæring.dk den 4. september 2023.

Side 5

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Figur 1. Antal partier efter antal vælgererklæringer.

Partier med 0 vælgererklæringer

Partier med 1 vælgererklæring

Partier med 2-9 vælgererklæringer

Partier med 10-99 vælgererklæringer

114

Partier med 100-999 vælgererklæringer

Partier med 1.000-20.000 vælgererklæringer

Partier med >20.000 vælgererklæringer

Den 4. september 2023 var der 198 partier, der indsamlede vælgererklæringer. 114

–

svarende

til lidt over halvdelen af alle de partier, der kunne indsamle vælgererklæringer

–

havde ikke no-

gen gyldige vælgererklæringer. 22 partier

–

svarende til lidt over 10 pct. af de indsamlende par-

tier

–

havde én vælgererklæring. De to partier, der havde indsamlet mere end 20.000 vælgerer-

klæringer, var Moderaterne og Danmarksdemokraterne

–

Inger Støjberg. På det pågældende

tidspunkt var disse to partiers vælgererklæringer stadig gyldige, selvom partierne var blevet

valgt ind i Folketinget. Det skyldes, at en partianmeldelse

–

og de tilhørende vælgererklæringer

–

er gyldige i mindst 18 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor partiet anmeldte sig som opstil-

lingsberettiget.

10. Henvendelser fra vælgerne

Ministeriet har siden idriftsættelsen af vælgererklæringsportalen modtaget omkring 600 hen-

vendelser om vælgererklæringsportalen eller om reglerne om vælgererklæringer. De fleste af

henvendelserne vedrører generel vejledning til afgivelse af vælgererklæringer eller problemer

med afgivelse af vælgererklæring. Årsagerne deler sig overordnet i A) problemer med brugerens

platform, B) kortvarig generel utilgængelighed af vælgererklæringsportalen ved eksempelvis op-

dateringer eller C) problemer med tredjepartsintegrationer, eksempelvis med NemID/MitID,

overgangen fra NemID til MitID og Digitaliseringsstyrelsens introduktion af et nyt system til Di-

gital Post. Den sidstnævnte kategori understreger behovet for driftssikre fællesoffentlige infra-

strukturkomponenter og illustrerer den afsmittende virkning ved udfald i disse fælleskompo-

nenter.

I evalueringsperioden har ministeriet afsendt omtrent 500 svar til borgere og partier om vælger-

erklæringer. Derudover vejleder ministeriet løbende vælgere telefonisk om at afgive vælgerer-

klæringer, herunder ved tekniske vanskeligheder med f.eks. NemID/MitID. Denne telefoniske

rådgivning dokumenteres ikke i telefonnotater, hvis borgerens problem kan afhjælpes på det fo-

religgende grundlag i telefonen, hvad det typisk kan.

Borgernes og partiernes tilbagemeldinger er løbende blevet inddraget i tilpasningen og videre-

udviklingen af vælgererklæringsportalen.

Det er it-leverandørens vurdering, at vælgererklæringsportalen er blandt de teknologisk absolut

mest gennemarbejdede og robuste offentlige selvbetjeningsløsninger.

Side 6

INU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 16: Evaluering af vælgererklæringsportalen

Det kan derudover oplyses, at vælgererklæringsportalen var nomineret til en Danish Design

Award i 2021.

11. Økonomi

Finanslovsbevillingen til vælgererklæringssystemet er på 3,4 mio. kr. årligt, hvilket modsvarer

de løbende drifts- og videreudviklingsomkostninger.

12. Konklusion

Vælgererklæringsportalen må betegnes som et moderne og tidssvarende digitalt vælgererklæ-

ringssystem, der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i endog meget høj grad har

realiseret de politisk aftalte målsætninger om brugervenlighed og driftssikkerhed.

Ministeriet har løbende udbygget vælgererklæringsportalen med mere detaljeret belastnings-

overvågning og har løbende investeret i forebyggende forstærkning af vælgererklæringsporta-

lens underliggende struktur. De løbende afprøvninger af it-sikkerheden har dokumenteret et

endog meget højt it-sikkerhedsniveau.

Ministeriet har ikke fundet nogen anledning til mistanke om omgåelse af proceduren for afgi-

velse af vælgererklæringer eller forsøg på brud på datasikkerheden.

Henset til det høje antal afgivne vælgererklæringer vurderes partiernes og vælgernes tilbagemel-

dinger at reflektere en høj brugertilfredshed med vælgererklæringsportalen.

De afsatte økonomiske ressourcer til vælgererklæringsportalen modsvarer finansieringsbehovet

til drift og videreudvikling.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at vælgererklæringsportalen siden idrift-

sættelsen generelt har fungeret godt og efter hensigten, og ministeriet har ikke anledning til at

foreslå ændringer.

Side 7