Indenrigsudvalget 2023-24
INU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Sendt:
20. november 2023 12:23
Emne:
Kvittering for godt møde med Indenrigsudvalget d. 7.11.2023 fra Holstebro, Favrskov, Rebild og
Hedensted kommuner
Til: Indenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att.: Formand Theresa Berg Andersen (SF)
Kvittering for godt møde med Indenrigsudvalget d. 7.11.2023 fra Holstebro, Favrskov, Rebild og
Hedensted kommuner
På vegne af borgmestrene i Holstebro, Favrskov, Rebild og Hedensted Kommuner vil jeg gerne takke for at
det var muligt at møde Indenrigsudvalget og fremlægge vores synspunkter omkring uhensigtsmæssigheder
vedr. det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som udfordrer vækst-kommuner som os. Tak fordi vi
fik mulighed for at fremlægge vores synspunkter i denne for os vigtige politiske sag.
Det er tid til, at det kommunale udligningssystem bliver gentænkt, inden det økonomiske gab vokser sig for
stort på tværs af det kommunale Danmark. Vi mener som fremlagt i mødet, at der skal gennemføres
væsentlige ændringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystemet, før det igen kan leve op til sit
formål.
Vi har i forlængelse af mødet med Indenrigsudvalget med tilfredshed noteret os, at I vil rejse spørgsmål
over for den ansvarlige minister om emnet, ligesom vi med tilfredshed noterer os at Indenrigsudvalget
planlægger efter en temadag om kommunaløkonomi for at sætte spot på emnet her. Vi stiller os i den
forbindelse meget gerne til rådighed ved behov for yderlig politiske drøftelser om emnet.
Vi bidrager således fortsat meget gerne til at finde løsninger - uanset hvordan det skal ske.
Med venlig hilsen
Ole Vind
Borgmester i Hedensted Kommune
Lars Storgaard
Borgmester i Favrskov Kommune
H.C. Østerby
Borgmester i Holstebro Kommune
Jesper Greth
Borgmester i Rebild Kommune