Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del Spørgsmål 41
Offentligt
2788065_0001.png
Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
27. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 41
I svarene på spørgsmål IFU alm. del – spm. 142 og 143 (folketingsåret 2022-23, 2. sam-
ling) henviser ministeren til den afghanske indfødsretslov af 24. juni 2000. Har ministeren
belæg for, at det nuværende Taleban-styre i Kabul efterlever, håndhæver og respekterer
denne lov, eller er der grund til at antage, at dette ikke er tilfældet, således at en række
mennesker med afghansk baggrund, der er flygtet til Danmark, og deres børn (herunder
børn født i Danmark) ikke anerkendes som afghanske statsborgere af Taleban-styret med
den virkning, at de for danske myndigheder ikke er at anse som dobbelte statsborgere,
hvis de har erhvervet dansk statsborgerskab, og at de er at anse som statsløse, hvis de
ikke har erhvervet et andet statsborgerskab end det afghanske?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1