Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
1. august 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 210
Vil ministeren kommentere artiklen "Dansker kendt skyldig i medvirken til folkedrab” på
ekstrabladet.dk den 31. juli 2024, herunder sætningen: "For lidt over seks måneder siden
blev han frikendt, men dommen er onsdag blevet omstødt til 20 års fængsel, skriver
DR”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for om dommen for medvirken til
folkedrab i 1994 nu er endelig og i bekræftende fald, om den pågældende har fortiet
oplysninger om begået kriminalitet i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret
ved naturalisation ved lov nr. 714 af 25. juni 2014, og om der på denne baggrund skal
indledes en sag om frakendelse i medfør af indfødsretslovens § 8 A, og om ministeren
kan finde den pågældendes tro- og loveerklæring om kriminalitet?
Wenceslas Twagirayezu er dømt for medvirken til folkedrab begået i 1994, men fik dansk
indfødsret som nr. 518 ved lov nr. 714 af 25. juni 2014 på baggrund af L 179 (folketings-
året 2013-14) vedtaget af 95 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 13 stemmer
imod forslaget (DF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
Henvisning:
https://ekstrabladet.dk/krimi/dansker-kendt-skyldig-i-medvirken-til-folkedrab/10316691
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1