Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
3. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 167
Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet, redegøre for, hvor mange personer der pr. 1. maj 2024 er registreret med
aktualitetsmarkeringen “Indfødsret frakendt” i Det Centrale Kriminalregister (KR), og vil
ministeren på baggrund heraf redegøre i tabelform for deres nationaliteter og for, om
de aktuelt opholder sig i Danmark med angivelse af deres evt. opholdsgrundlag? Vil
ministeren endvidere redegøre for, om der iblandt de aktualitetsmarkerede i registeret
findes udlændinge, som fejlagtigt er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med
dansk statsborgerskab, samt for, om der er personer iblandt de aktualitetsmarkerede, der
ikke er blevet registreret med en markering i Det Centrale Pasregister (Pasregisteret),
og som aktuelt har gyldige danske nationalitetspas udstedt i en vildfarelse om, at de har
dansk indfødsret? Endelig bedes ministeren redegøre for, om en person med frakendt
indfødsret, som er blevet registreret uden dansk statsborgerskab i CPR, men som har
gemt sit fysiske statsborgerretsbevis, efterfølgende kan henvende sig til kommuner, kon-
sulater eller andre danske myndigheder, og få dem til i en vildfarelse at (gen)registrere
vedkommende med dansk statsborgerskab i CPR, og i bekræftende fald om denne
problemstilling giver anledning til overvejelser om andre registreringsprocesser og bedre
sikkerhed i det fysiske statsborgerretsbevis, f.eks. en kontrolkode?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1