Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
12. februar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 119
Vil ministeren i forlængelse af sit svar af 8. februar 2024 på IFU alm. del - spm. 101
redegøre for, hvordan det kan tage 5 år med to socialdemokratiske udlændinge- og
integrationsministre siden 27. juni 2019 at undersøge og drøfte med UNHCR, om en
ansøgning om indfødsret fra en statsløs født i Danmark kan udsættes i de tilfælde, hvor
pågældende er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre fængselsstraf
på fem år eller derover, og/eller som er under efterforskning for forbrydelser mod lan-
dets sikkerhed, når Socialdemokratiets forhenværende indfødsretsordfører Astrid Krag,
da Socialdemokratiet var i opposition, den 6. februar 2017 spurgte den daværende
udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg ind til muligheden for netop dette,
jf. svar af 6. februar 2017 på IFU alm. del - spm. 18 (folketingsåret 2016-17), og når
socialdemokraternes daværende indfødsretsordfører som medlem af oppositionen den 6.
september 2018 til et spørgsmål fra Ritzau om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede
sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarede: »Jeg
ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i
Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på
det«, jf. artiklen ”S: Flere kriminelle statsløse skal have udsat statsborgerskab”, sn.dk,
den 18. september 2016
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1