IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Notat

Juridisk vurdering af betydningen af EU-Domstolens dom i sagerne C-684/22

–

C-

686/22 for de tidligere danske regler om fortabelse af dansk statsborgerskab

1. Indledning

EU-Domstolen har den 25. april 2024 afsagt dom i sagerne C-684/22 til C-686/22,

som vedrører de tyske regler om fortabelse af statsborgerskab.

De tre sager har det til fælles, at de alle vedrører tyrkiske statsborgere, som er ind-

rejst i Tyskland og har opnået tysk statsborgerskab ved naturalisation, men senere

har fortabt statsborgerskabet ved generhvervelse af deres tyrkiske statsborger-

skab.

Sagerne blev påklaget til EU-Domstolen, da klagerne mente, at fortabelsen af det

tyske statsborgerskab er i strid med EU-retten, da de tyske myndigheder ved be-

handlingen af sagerne ikke samtidig foretog en vurdering af, om fortabelsen af

statsborgerskabet var proportional efter EU-retten, da de pågældende personer

med fortabelsen af statsborgerskabet samtidig mistede unionsborgerskabet.

Dommen vedrører dermed

–

som også var tilfældet i EU-Domstolens dom af 12.

marts 2019, C-221/17, M.G. (Tjebbes) og EU-Domstolens dom af 5. september

2023, C-689/21 X

–

fortolkning af artikel 20 om unionsborgerskab i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 7 om ret-

ten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv i Den Europæiske Unions Charter om

Grundlæggende Rettigheder (Chartret).

Unionsborgerskabet, der blev indført med Maastricht-traktaten, trådte i kraft den

1. november 1993. Det fremgår af artikel 20 i TEUF, at enhver, der er statsborger i

en medlemsstat, har unionsborgerskab, og at unionsborgerskabet er et supplement

til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

28. august 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Tel. Tid

kl. 12-14

Mail

Web

CVR-nr.

70 80 24 50

mandag og torsdag

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Ayse Bulut / Louise Strøyer Jensen

Sags nr.

Akt-id

2024 - 8001

2731948

Side

1/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

EU-Domstolen tager i de nævnte sager stilling til, om TEUF artikel 20 er til hinder

for en bestemmelse, som fastsætter, at medlemsstatens statsborgerskab

–

og der-

med unionsborgerskabet

–

kan fortabes ex lege (det vil sige uden at en myndighed

har truffet afgørelse herom) i tilfælde af en frivillig erhvervelse af et statsborger-

skab i et tredjeland.

EU-Domstolen udtaler i dommen af 25. april 2024, som det også var tilfældet i X-

dommen, at der skal foretages en individuel prøvelse af, om en fortabelse af stats-

borgerskab overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne

heraf for den berørte persons situation i forhold til EU-retten, i de tilfælde hvor

fortabelsen samtidig medfører en fortabelse af unionsborgerskabet. Det fremgår af

dommen bl.a., at der ikke er noget til hinder for, at en medlemsstat fastsætter reg-

ler om, at statsborgerskabet i denne medlemsstat fortabes ved frivillig erhvervelse

af statsborgerskab i et tredjeland. Det tilkommer imidlertid de nationale myndig-

heder og domstole at efterprøve, om en sådan fortabelse

–

når den samtidig med-

fører fortabelse af unionsborgerskabet

–

overholder proportionalitetsprincippet.

Det betyder, at der i vurderingen af, om en borger i én medlemsstat har fortabt sit

nationale statsborgerskab og samtidig har fortabt unionsborgerskabet, fordi den

pågældende har erhvervet statsborgerskab i et tredjeland, samtidig skal tages stil-

ling til den eventuelle tilknytning, som borgeren måtte have til en anden medlems-

stat.

Idet EU-Domstolens udtalelse om proportionalitetsprincippet i denne dom er ens-

lydende med det, som domstolen udtalte i ovennævnte X-dom, er det Udlændinge-

og Integrationsministeriets vurdering, at dommene skal fortolkes på samme vis.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at dommen af 25.

april 2024 dermed har direkte betydning for de danske regler om fortabelse af

dansk statsborgerskab, jf. dagældende § 7 i indfødsretsloven, da der efter disse reg-

ler ikke foretages en samtidig vurdering af, om fortabelsen af det danske statsbor-

gerskab er proportional efter EU-retten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal som følge af dommen af 25. april 2024

fortolke den dagældende § 7 i indfødsretsloven i overensstemmelse med EU-ret-

ten.

De danske regler om fortabelse af dansk statsborgerskab blev ophævet med virk-

ning fra den 1. september 2015, men bestemmelsen finder fortsat anvendelse i de

tilfælde, hvor fortabelsen af det danske statsborgerskab har fundet sted forud for

ophævelsen af bestemmelsen. Se nærmere herom i afsnit 4.

Side

2/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

I de følgende afsnit redegøres nærmere for dommen i forlængelse af X-dommen,

samt betydningen af disse domme for de danske regler om fortabelse af dansk

statsborgerskab, jf. indfødsretslovens dagældende § 7, herunder betydningen for

behandlingen af både verserende og tidligere afgjorte sager.

2. EU-Domstolens afgørelse i X-dommen

EU-Domstolen tog i X-dommen konkret stilling til, at EU-retten principielt ikke er til

hinder for at have danske regler om, at en dansk statsborger efter nærmere om-

stændigheder fortaber sit danske statsborgerskab, hvis vedkommende er født i ud-

landet og ikke har bevaret en tilknytning her til landet

–

også selvom vedkommende

mister sin status som unionsborger.

Domstolen fastslog imidlertid også, at det i den forbindelse tilkommer de nationale

myndigheder og domstole at efterprøve, om en sådan fortabelse

–

når den samtidig

medfører fortabelse af unionsborgerskabet

–

overholder proportionalitetsprincip-

pet for så vidt angår virkningerne af fortabelsen for den berørte persons situation i

forhold til EU-retten. I den forbindelse anførte domstolen, at det ikke er foreneligt

med EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab, uden at det ind-

går i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten.

Sagen vedrørte specifikt spørgsmålet om rettidighed i forbindelse med indgivelse

af en ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab, da der efter de gældende

regler i indfødsretslovens § 8 kun er mulighed for at dispensere for fortabelsen af

det danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, såfremt ansøgningen indgives in-

den det fyldte 22. år. Klageren i X-sagen indgav sin ansøgning efter sit fyldte 22. år

og blev meddelt afslag på bevarelse af sit danske statsborgerskab.

I X-dommen anførte EU-Domstolen, at det ikke er foreneligt med EU-retten, at en

person fortaber sit danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8, hvis personen

ikke er blevet behørigt underrettet om, at personen skulle indgive en ansøgning

inden for et bestemt tidspunkt for at få vurderet sin sag efter EU-reglerne, og der-

efter har fået en rimelig frist til at indgive en ansøgning.

EU-Domstolen udtalte i forlængelse heraf videre, at hvis det ikke er muligt for myn-

dighederne at underrette alle udlandsdanskere, der måtte risikere at fortabe deres

danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, om, at de inden for en rimelig frist

(inden det fyldte 22. år) skal indgive en ansøgning om bevarelse af dansk statsbor-

gerskab, hvis de skal have vurderet proportionaliteten af følgerne af fortabelsen af

dette statsborgerskab i forhold til EU-retten, skal myndighederne i modsat fald

kunne foretage en sådan prøvelse som et bispørgsmål, eksempelvis i forbindelse

med den berørte persons ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet do-

kument, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab.

Side

3/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

I den efterfølgende vurdering af betydningen af X-dommen for de danske regler,

var det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at dommen dermed

også indebar, at ministeriet ved behandlingen af alle ansøgninger om bevarelse af

dansk statsborgerskab, hvor der samtidig vil ske fortabelse af unionsborgerskabet,

skal kunne dispensere for fortabelsen af det danske statsborgerskab, hvis følgerne

af fortabelsen ikke er proportionale med EU-retten, uanset hvornår ansøgningen er

indgivet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder på at fremsætte lovforslag om

ændring af indfødsretslovens § 8, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse

med EU-retten. Det forventes, at lovforslaget vil blive fremsat i starten af 2025.

3. EU-Domstolens afgørelse af 25. april 2024 i sagerne C-684/22 til C-686/22

Det fremgår af dommen af 25. april 2024, at EU-retten principielt ikke er til hinder

for, at en medlemsstat i visse situationer fastsætter, at statsborgerskabet fortabes

ex lege, når dens statsborgere frivilligt erhverver statsborgerskab i et tredjeland,

selv om denne fortabelse medfører, at de pågældende personer mister deres status

som unionsborger, jf. dommens præmis 41.

EU-Domstolen fastslår imidlertid også, at det i den forbindelse tilkommer de natio-

nale myndigheder og domstolene at efterprøve, om en sådan fortabelse

–

når den

samtidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet

–

overholder proportionali-

tetsprincippet for så vidt angår virkningerne af fortabelsen for den berørte persons

situation i forhold til EU-retten, jf. dommens præmis 42.

I den forbindelse anfører EU-Domstolen, med henvisning til bl.a. X-dommen, at for-

tabelse af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med proportiona-

litetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på noget tids-

punkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne fortabelse

har for de pågældende personer i forhold til EU-retten, jf. dommens præmis 43.

Det følger heraf, at de kompetente nationale myndigheder og domstolene skal

kunne prøve følgerne af denne fortabelse af statsborgerskab og i givet fald lade de

pågældende personer bevare statsborgerskabet eller generhverve det ex tunc (det

vil sige med tilbagevirkende kraft), jf. dommens præmis 44.

Desuden fastslår EU-Domstolen i dommens præmis 53, at medlemsstaterne af hen-

syn til retssikkerhedsprincippet kan kræve, at en ansøgning om bevarelse eller gen-

erhvervelse af statsborgerskab indgives til de kompetente myndigheder inden for

en rimelig frist.

Side

4/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

EU-Domstolen udtaler dermed, at det ikke er foreneligt med EU-retten, hvis en per-

son, der står til at fortabe sit nationale statsborgerskab, forhindres i at ansøge om,

at det skal prøves, om følgerne af fortabelsen af det nationale statsborgerskab er

proportionale i forhold til EU-retten. Dette eksempelvis, hvis personen ikke er be-

hørigt underrettet om reglerne for fortabelse og dermed inden for en rimelig frist

ikke har haft mulighed for at få de kompetente myndigheder til at foretage en prø-

velse af proportionaliteten af de følger, som fortabelsen af statsborgerskabet har i

forhold til EU-retten, jf. dommens præmis 56 til 58.

Som det også var tilfældet i X-dommen, udtaler EU-Domstolen, at en sådan prø-

velse i modsat fald skal kunne foretages som et bispørgsmål i forbindelse med den

berørte persons ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet dokument, der

bekræfter vedkommendes statsborgerskab og generelt i forbindelse med konsta-

tering af statsborgerskab, hvor de kompetente myndigheder i givet fald skal kunne

lade den pågældende generhverve statsborgerskabet ex tunc, jf. dommens præmis

62.

4. Fortabelse af dansk statsborgerskab, jf. indfødsretslovens dagældende § 7

Bestemmelsen om fortabelse af dansk statsborgerskab ved erhvervelse af fremmed

statsborgerskab, jf. indfødsretslovens dagældende § 7, blev ophævet ved lov nr.

1496 af 23. december 2014 med virkning fra den 1. september 2015.

Bestemmelsens ophævelse skyldtes daværende regerings (Socialdemokratiet og

Radikale Venstre) politiske aftale af 4. juni 2014 med Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten og Liberal Alliance om at gennemføre en ændring i indfødsrets-

loven, som skulle sikre, at der blev givet mulighed for at have dobbelt statsborger-

skab.

Det var indtil ophævelsen af bestemmelsen et grundlæggende princip i den danske

indfødsretslovgivning, at dobbelt statsborgerskab så vidt muligt skulle undgås. Bag-

grunden herfor var navnlig, at den generelle politiske opfattelse var, at en person

opnår et særligt tilhørsforhold til og loyalitet over for det land, hvor den pågæl-

dende er statsborger.

Selvom Danmark med bestemmelsens ophævelse nu tillader dobbelt statsborger-

skab, finder indfødsretslovens dagældende § 7 dog fortsat anvendelse i de tilfælde,

hvor en person har erhvervet fremmed statsborgerskab forud for 1. september

2015.

Det bemærkes hertil, at Udlændinge- og Integrationsministeriet oftest først bliver

bekendt med forholdet, efter fortabelsen er sket. Dette eksempelvis i forbindelse

med indgivelse af en pasansøgning i udlandet, hvor den danske repræsentation

Side

5/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

sender ministeriet en indberetning om, at ansøgeren har erhvervet fremmed stats-

borgerskab forud for den 1. september 2015. Bestemmelsen er derfor fortsat rele-

vant i de tilfælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver opmærksom

på forhold, hvor en person har erhvervet fremmed statsborgerskab forud for 1.

september 2015.

Indfødsretslovens dagældende § 7 fastsætter dermed fortsat, i hvilke tilfælde det

danske statsborgerskab automatisk fortabes, når en person har erhvervet fremmed

statsborgerskab inden den 1. september 2015. Det har efter bestemmelsen ingen

betydning, om det nye statsborgerskab er opnået ved naturalisation, erklæring eller

anden form for tilkendegivelse fra pågældende person. Det har efter bestemmel-

sen dermed heller ingen betydning, om det fremmede statsborgerskab er et EU-

statsborgerskab eller tredjelandsstatsborgerskab. Der er ikke hjemmel til at dispen-

sere for fortabelsen.

Bestemmelsens ordlyd er som følger:

§ 7. Dansk indfødsret fortabes af

1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt

samtykke,

2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste

i et andet land,

3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets

forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed

statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den

anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældre-

myndigheden.

Det betyder, at hvis en dansk statsborger inden den 1. september 2015 erhvervede

fremmed statsborgerskab efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller ved at

indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, fortabte den pågældende dermed sit

danske statsborgerskab. Fortabelsen indtraf ex lege uden mulighed for dispensa-

tion.

5. EU-dommens betydning for behandlingen af konkrete sager efter indfødsrets-

lovens dagældende § 7

5.1.

Det følger af fast retspraksis, at selvom det tilkommer medlemsstaterne i over-

ensstemmelse med folkeretten at fastlægge betingelserne for erhvervelse og for-

tabelse af statsborgerskab, er den omstændighed, at et område hører under med-

lemsstaternes kompetence, imidlertid ikke til hinder for, at de relevante nationale

regler skal overholde EU-retten i situationer som omhandlet i denne dom, jf. dom-

mens præmis 34.

Side

6/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at det med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft

i 1999, blev gjort til en del af traktatgrundlaget med virkning for alle medlemsstater,

at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab. Forstå-

elsen af unionsborgerskabet er således nu indarbejdet i traktaten med virkning for

alle medlemsstater. Danmark har således ikke en særstilling på dette område på

samme måde som med de øvrige forbehold.

5.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer på den baggrund, at dommen

vil have betydning for alle sager, hvor fortabelsen af dansk statsborgerskab er sket

i perioden fra den 1. november 1993, hvor Maastrichttraktaten trådte i kraft og

unionsborgerskabet blev indført, og frem til den 31. august 2015, hvor de danske

regler om fortabelse efter dagældende § 7 fortsat var gældende.

Som anført ovenfor vil det ifølge dommen ikke være foreneligt med EU-retten, at

en person fortaber sit nationale statsborgerskab og dermed fortaber unionsborger-

skabet, uden at det indgår i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i for-

hold til EU-retten, hvis personen ikke er blevet behørigt underrettet om retten til

at ansøge om en sådan prøvelse og har fået en rimelig frist til at indgive en ansøg-

ning, jf. dommens præmis 56.

Som nævnt ovenfor fremgår det af dommens præmis 44, 53 og 56, at de nationale

myndigheder

–

hvis det ikke er muligt behørigt at underrette de berørte personer,

samt give dem en rimelig frist til at indgive en ansøgning

–

skal kunne prøve pro-

portionaliteten af følgerne af fortabelsen af statsborgerskab og i givet fald lade den

pågældende person bevare eller generhverve statsborgerskabet ex tunc som et

bispørgsmål i forbindelse med dennes ansøgning om et rejsedokument eller ethvert

andet dokument, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab, og mere generelt

i forbindelse med en procedure for konstatering af statsborgerskab.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

dommen indebærer, at ministeriet ved behandlingen af sager, der indebærer en

vurdering efter dagældende § 7 i indfødsretsloven, hvor der samtidig vil ske forta-

belse af unionsborgerskabet, vil skulle inddrage alle relevante forhold, der relaterer

sig til pågældendes personlige forhold med henblik på at foretage en individuel prø-

velse af virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af det danske statsbor-

gerskab og dermed unionsborgerskabet.

Det er i forlængelse heraf Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

ministeriet som følge af dommen ikke længere kan opretholde den hidtidige prak-

sis, hvor der ikke foretages en vurdering af, om fortabelse af dansk statsborgerskab

efter dagældende § 7 i indfødsretsloven er proportional efter EU-retten.

Side

7/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Vedrørende verserende sager, hvor der foretages vurdering af, om der er sket

fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens dagældende § 7

Indfødsretslovens dagældende § 7 finder som nævnt fortsat anvendelse i de til-

fælde, hvor en person inden den 1. september 2015 erhvervede fremmed statsbor-

gerskab.

Spørgsmålet om fortabelse af statsborgerskabet efter dagældende § 7 i indføds-

retsloven er også relevant i andre sagstyper, hvor det er nødvendigt at fastslå, at

den pågældende ikke har fortabt sit danske statsborgerskab efter den dagældende

§ 7, herunder eksempelvis i sager om bevis for dansk statsborgerskab og bevis for

bevarelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8.

Idet der er tale om en konstaterende dom, vil Udlændinge- og Integrationsministe-

riet ikke berostille verserende sager om fortabelse, men derimod behandle de sa-

ger, hvor EU-dommen kan have betydning, løbende i overensstemmelse med den

retstilstand, som kommer til udtryk med EU-dommen. Det betyder, at ministeriet

vil foretage en proportionalitetsvurdering i samtlige sager, hvor fortabelsen af det

danske statsborgerskab samtidig medfører en fortabelse af unionsborgerskabet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor vurdere spørgsmålet om forta-

belse efter dagældende § 7 i indfødsretsloven i forbindelse med behandlingen af

disse sager i overensstemmelse med nærværende notat.

Selvom det således er muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet at fortolke

den dagældende § 7 i overensstemmelse med EU-retten, er det imidlertid Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der er behov for at ændre indføds-

retsloven for at sikre klarhed over retsstillingen for borgerne.

I forlængelse heraf bør det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvilke

nærmere forhold der kan indgå i proportionalitetsafvejningen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at EU-dommen og de

deraf følgende lovændringer alene vil have betydning for udfaldet af et mindre an-

tal sager.

7. Vedrørende allerede afgjorte sager om fortabelse af dansk statsborgerskab ef-

ter indfødsretslovens dagældende § 7

EU-dommen har retsvirkning fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel. Det bety-

der således, at EU-Domstolens fortolkning af TEUF artikel 20 skal anvendes fra Maa-

strichttraktatens ikrafttræden den 1. november 1993.

Side

8/9

IFU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 214: Notat vedr. dom fra EU-Domstolen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndig-

hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort

efter den 1. november 1993, skal genoptages. Det bemærkes hertil, at dette også

var ministeriets tilgang som følge af både Tjebbes- og X-dommen.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kri-

terier at udskille de tidligere afgjorte sager, da der ikke findes et samlet register

eller lignende over alle personer og disses børn, hvorfra Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet eller øvrige danske myndigheder kan trække oplysninger, da de kon-

krete sager ikke er blevet registreret på en sådan måde, at de umiddelbart vil kunne

findes.

Der er videre ikke i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling foretaget en

udtømmende undersøgelse af ansøgerens eventuelle øvrige statsborgerskaber. Der

vil desuden være en række tilfælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet

ikke er bekendt med en fortabelse efter dagældende § 7, men som ministeriet først

bliver bekendt med ved en efterfølgende henvendelse fra enten borgeren eller en

eventuel indberetning fra en anden myndighed.

Der er endvidere lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i mange

tilfælde ikke vil kunne finde frem til disse personer i dag, idet ministeriet alene vil

være bekendt med de kontaktoplysninger, som ansøgeren eventuelt oplyste i for-

bindelse med en tidligere sag. Det vil herudover ikke nødvendigvis være muligt for

ministeriet at finde de pågældende personer ved opslag i CPR, da de omhandlede

personer ikke altid vil have et CPR-nummer.

På baggrund af ovenfor nævnte grunde vil det ikke være praktisk muligt for Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet behørigt direkte at underrette alle personer, der

muligvis har fortabt deres danske statsborgerskab efter dagældende § 7 i indføds-

retsloven i perioden fra den 1. november 1993 til den 31. august 2015 om mulighe-

den for at indgive en ansøgning om prøvelse af fortabelsens proportionalitet i for-

hold til EU-retten inden for en rimelig frist.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i stedet orientere om muligheden for

genoptagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, og orienteringen vil

også blive sendt til danske ambassader og repræsentationer i udlandet samt for-

eningen Danes Worldwide.

Det vil være en forudsætning for genoptagelse af sagen, at den pågældende kan

godtgøre, at vedkommende mistede sit unionsborgerskab som følge af fortabelsen

af det danske statsborgerskab efter dagældende § 7 i indfødsretsloven.

Side

9/9