Folketingets Indfødsretsudvalg
Vedrørende den interne redegørelse i sagen om et overset
ændringsforslag til L 177 - Forslag til lov om indfødsrets
.
meddelelse.
Udlændinge- og integrationsministeren har den 7. juni 2024 orienteret Folke-
tingets Indfødsretsudvalg om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er
blevet opmærksom på, at et ændringsforslag til L 177
–
Forslag til lov om ind-
fødsrets meddelelse, som havde til formål at udtage en person, der har be-
gået et strafbart forhold, af lovforslaget, på grund af en fejl i Folketingets Ad-
ministration ikke er blevet stillet og behandlet i Folketinget. Orienteringen er
omdelt på IFU alm. del
–
bilag 169.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser i orienteringen, at ministeriet
den 27. maj 2024 blev opmærksom på, at en ansøger samme dag har vedta-
get en bøde på 3.600 kr. efter færdselsloven, som efter cirkulæreskrivelse nr.
9461 af 17. juni 2021 om naturalisation medfører karens. Ministeriet har på
den baggrund udarbejdet et ændringsforslag, hvorefter den pågældende fo-
reslås udtaget af lovforslaget. Ændringsforslaget blev oversendt til Folketin-
get forud for 2. behandling den 30. maj med henblik på fremsættelse uden for
betænkningen.
Folketingets Administration har den 4. juni 2024 bekræftet over for Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, at ministeriets henvendelse med ændrings-
forslaget blev modtaget i den rette hovedpostkasse i Folketinget den 28. maj
2024 kl. 19.18 og oplyst, at henvendelsen ved en fejl i Folketingets Admini-
stration ikke blev fordelt til Indfødsretsudvalget. Ændringsforslaget blev derfor
ikke stillet og behandlet i forbindelse med hverken 2. eller 3. behandling af
lovforslaget. Ansøgeren fremgår derfor af lovforslaget, som blev vedtaget den
4. juni.
Endeligt orienterer ministeren om, at da ansøgeren på grund af den vedtagne
bøde ikke opfylder betingelserne for deltagelse i en grundlovsceremoni, vil
den pågældende ikke kunne erhverve dansk statsborgerskab,
19. juni 2024
Udvalgssekretariatet
J.nr.: 23-001476-3
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2