Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om status på supplerende kriminalitetstjek af personer optaget på
lov nr. 2585 af 28. december 2021
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i overensstemmelse med indføds-
retsaftalen af 2018 foretaget et supplerende kriminalitetstjek af i alt 2.014 perso-
ner, der er optaget på lov nr. 2585 af 28. december 2021 om indfødsrets medde-
lelse.
2.
Der er i forbindelse med kriminalitetstjekket fundet to sager, hvor de pågæl-
dende ikke har erhvervet dansk indfødsret ved deres deltagelse i en grundlovsce-
remoni, eller hvor der er anledning til yderligere undersøgelse af, hvorvidt der er
grundlag for at gå videre med en frakendelsessag på grund af svig. Der kan oplyses
følgende om sagerne:
I den ene af sagerne er det konstateret, at den pågældende ikke har erhvervet
dansk statsborgerskab ved pågældendes deltagelse i en grundlovsceremoni, idet
vedkommende forud herfor havde fået en karensgivende sanktion for overtrædelse
af færdselsloven. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil orientere den pågæl-
dende herom snarest muligt og anmode vedkommende om at returnere sit stats-
borgerretsbevis. Ministeriet vil ligeledes omregistrere den pågældendes statsbor-
gerskab i Det Centrale Personregister (CPR) og orientere Rigspolitiet herom.
I den anden sag er det strafferetlige forhold fortsat ikke afsluttet, og det kan derfor
ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om der er anledning til at indlede en fra-
kendelsessag på grund af svig. Sagen vedrører en sigtelse for insiderhandel/kurs-
manipulation under skærpende omstændigheder efter straffeloven. Udlændinge-
og Integrationsministeriet har været i dialog med den relevante politikreds og vil
følge op på sagen. Hvis det viser sig, at der er grundlag for at indlede en frakendel-
sessag på grund af svig, når sagen er strafferetligt afsluttet, vil ministeriet tage
skridt hertil.
17. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sagsnr.
Akt-id
2023 - 19586
2628936
Side
1/2