03-05-2023
FM 2023/115
Forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at opfordre
rigsmyndighederne til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal jf.
Rammekonventionen for Nationale mindretal (FCNM) og den Europæiske pagt om
Regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten)
(Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Siumut)
Svarnotat
(Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel)
1. behandling
Naalakkersuisut takker forslagsstiller, Kuno Fencker fra Siumut for fremsættelse af
herværende forslag til en Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at opfordre
rigsmyndighederne til at anerkende grønlændere i Danmark som et mindretal jf.
Rammekonventionen for Nationale Mindretal (FCNM) og Den Europæiske Pagt om
Regionale Sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten).
I sin begrundelse beskriver forslagsstiller bl.a. de kulturelle og sproglige barrierer
grønlændere i Danmark oplever, samt behovet for beskyttelse mod diskrimination og af kultur
og identitet. Retten til frit at bruge det grønlandske sprog i det offentlige liv, overfor
myndighederne, herunder i retsvæsenet samt at få undervisning i grønlandsk bliver også
nævnt.
Naalakkersuisut er ikke ukendt med de vanskeligheder som fastboende grønlændere i
Danmark oplever. Det er på den baggrund, at Naalakkersuisut fastholder sin mangeårige støtte
til de Grønlandske huse i Danmark (i København, Odense, Århus og Aalborg).
Centralt for Husenes (DGH) arbejde er varetagelsen af social bistand og vejledning til
grønlændere i Danmark, herunder om deres rettigheder i det offentlige system i Danmark. Det
tager eksempelvis form af åben rådgivning i samarbejde med sociale myndigheder i Danmark.
Det består ligeledes af tolkningsopgaver for grønlændere i mødet med offentlige
myndigheder, sundhedsvæsenet, kommuner, politi, retsvæsen osv. DGH varetager en bred
vifte af opgaver for at sikre grønlandske borgeres rettigheder i Danmark, og dækker et bredt
geografisk område med tilstedeværelse i adskillige byer. Der anvendes en fordelingsnøgle i
forhold til tilskuddets fra Finansloven, og der opereres med 50 % til uddannelse, 40 % til
socialt arbejde og 10 % til kultur og information. De Grønlandske Huse er imidlertid ikke
forpligtet til at anvende en bestemt del af tilskuddet på bestemte områder. Husene disponerer
derfor i udgangspunktet frit over deres bevilling. Derudover anvendes der ressourcer på mere
kulturelt prægede aktiviteter som medvirker til at understøtte samhørigheden mellem
grønlændere, deres sproglige fællesskab og deres identitet som Kalaallit.
Naalakkersuisuts solidaritet med de i Danmark fastboende grønlændere er ikke ensbetydende
med, at Naalakkersuisut har bemyndigelse over denne gruppe. Som borgere i Danmark har de
______________________
FM/ 2023/115
NAN – Sags nr.: