Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2774335_0001.png
ANALYSE
| Grønlandsk økonomi
1. november 2023 | Nr. 14
Mangel på arbejdskraft
øger behovet for stram
økonomisk politik i
Grønland
Grønland er kommet overraskende godt gennem de seneste tre år
med pandemi, energikrise og krig i Europa. Økonomien er præget af
gunstige tider for fiskeriet og en markant udbygning af
infrastrukturen. Inflationen er fortsat moderat i forhold til
omverdenen. Fremgangen har ført til udbredt mangel på
arbejdskraft og tilflytning fra udlandet. Presset på økonomien
nødvendiggør en stram økonomisk politik i de kommende år.
Skrevet af
Søren Bjerregaard
Chef for værdipapir- og
betalingsbalancestatistik
[email protected]
+45 3363 680
Stor tilflytning fra Asien som følge af
mangel på arbejdskraft
Et meget langt opsving har medført
udbredt mangel på arbejdskraft. Der
er kommet en stor tilflytning af asiatisk
arbejdskraft i de senere år. Det er
fortrinsvis ufaglært arbejdskraft og er
et nyt fænomen i grønlandsk økonomi.
Behov for stram økonomisk politik i
de kommende år
Presset på arbejdsmarkedet og
hensynet til mest mulig lokal
beskæftigelse taler for, at der ikke
igangsættes nye større
anlægsarbejder, før de store lufthavne
i Nuuk og Ilulissat er etableret.
Langsigtet balance mellem offentlige
indtægter og udgifter
Et stort efterslæb i vedligeholdelsen af
offentlige bygninger og opbygningen
af offentlig gæld taler for politiske
prioriteringer, som også kan sikre en
nødvendig langsigtet balance mellem
offentlige indtægter og udgifter.
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0002.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Hvorfor er det vigtigt?
Danmarks Nationalbank er centralbank for hele rigsfællesskabet. Vi analyserer
derfor løbende udviklingen i grønlandsk og færøsk økonomi. Det gør vi bl.a. for
at leve op til vores formål om at sikre stabile priser og for at få det bedste
grundlag for at vurdere, om der er ved at blive opbygget samfundsøkonomiske
ubalancer.
Udbredt mangel på
arbejdskraft har øget
behovet for en stram
økonomisk politik
Hovedfigur: Fakta om Grønlands økonomi
Anm.:
Kilde:
(*) Skøn for realvækst i BNP fra Grønlands Økonomiske Råd, september 2023, (**) Skøn for drifts-
og anlægssaldo fra finanslovsforslag 2024.
Grønlands Statistik, Danmarks Statistik, Departement for finanser og ligestilling, Økonomisk Råd.
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0003.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Der er samlet set 72 beboede bosteder i Grønland, hvoraf 45 bosteder har under 200 beboere. På disse
mindre bosteder bor lidt over 7 pct. af befolkningen. Den andel har været faldende i en årrække, mens
folketallet i Nuuk og de større byer er stigende.
Emner
Grønlandsk økonomi
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0004.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
01
Overblik over Grønlands
økonomi
Grønland er kommet overraskende godt gennem de seneste tre år med
pandemi, energikrise og krig i Europa. Økonomien har været i fremgang siden
2015, ikke mindst som følge af gunstige tider for fiskeriet, som er det
altdominerende private erhverv. Inflationen er fortsat moderat i forhold til
omverdenen, og der sker en betydelig modernisering af infrastrukturen i form af
nye lufthavne og nybyggeri af boliger, forsyningsanlæg mv. Samtidig er turismen
vendt stærkt tilbage, efter at rejserestriktionerne er afskaffet. Fremgangen i
økonomien ses tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden kan nå ned på 2
pct. i år, se figur 1. Det er det laveste niveau nogensinde og har medført, at der i
stigende grad er brug for udenlandsk arbejdskraft. Presset på økonomien øger
behovet for en stram økonomisk politik i de kommende år. Der er et voksende
behov for reformer. De offentlige indtægter kan ikke følge med udgiftspresset på
længere sigt, og finanspolitikken er derfor uholdbar.
FIGUR 1
Fakta om Grønlands økonomi
Anm.:
Kilde:
(*) Skøn for realvækst i BNP fra Grønlands Økonomiske Råd, september 2023, (**) Skøn for drifts-
og anlægssaldo fra finanslovsforslag 2024.
Grønlands Statistik, Danmarks Statistik, Departement for finanser og ligestilling, Økonomisk Råd.
Side 4 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0005.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
02
Mangel på arbejdskraft
presser økonomien
Grønland har haft fremgang i produktion og beskæftigelse siden 2015, og den
gunstige økonomiske udvikling hænger tæt sammen med en række gode år i
fiskeriet. I de senere år har aktiviteten knyttet til anlæg af nye lufthavne i Nuuk og
Ilulissat og anden infrastruktur også bidraget til den økonomiske fremgang.
Højkonjunkturen forventes at fortsætte i 2023 og 2024, hvor økonomien ventes
at vokse med respektive cirka 2 pct. og 1 pct. Det er vurderingen i Grønlands
Økonomiske Råds rapport fra september 2023.
Inflationen er fortsat beskeden som følge af Grønlands særlige infrastruktur på
energiområdet. I juli 2023 steg forbrugerpriserne med 2,5 pct. i forhold til året
før, hvor særligt bolig og fødevarer bidrog til højere forbrugerpriser. I 2020 blev
der indgået prissikringsaftaler på olieprodukter, som gælder til udgangen af
2023. Aftalerne har i høj grad været med til at dæmpe effekterne af de stigende
energipriser for de grønlandske forbrugere. En ny prissikringsaftale på olie
gældende fra 2024 vil indebære højere energipriser, og inflationen forventes
derfor at stige i 2024. Med en stor import vil de højere globale priser på
olieprodukter og forbrugsvarer på længere sigt slå igennem i de grønlandske
forbrugerpriser.
Eksporten af fisk og skaldyr er rekordhøj
Vareeksporten består altovervejende af fisk og skaldyr i forskellige grader af
forarbejdning. De vigtigste arter i eksporten er rejer, hellefisk og torsk, men der
eksporteres også fiskeprodukter af krabber, lodde og makrel. En gunstig
udvikling i fangstmængder og fiskepriser har medført stigende eksport, som
nåede 5,2 mia. kr. i 2022. Det er den højeste eksportværdi af fisk og skaldyr på et
enkelt år, og den gunstige udvikling er fortsat ind i 2023, se figur 2.
FIGUR 2
Eksportværdien af fisk og skaldyr er steget betydeligt
Mio. kr.
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4
2015
2016
2017
Rejer
2018
Torsk
2019
Hellefisk
2020
Andet
2021
2022
2023
Anm.:
Kilde:
Søjlerne er sum over seneste 4 kvartaler, da der er store sæsonudsving mv. i fiskeriet.
Grønlands Statistik.
Side 5 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0006.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Prisen på fisk og skaldyr har udviklet sig gunstigt. Den gennemsnitlige kilopris
for rejer og hellefisk var i 1. kvartal 2023 mellem 10 og 15 pct. højere end året
før. Prisen på torsk steg meget voldsomt i 2022, men det er ikke usædvanligt
med store udsving i fiskepriser. Gunstige fiskepriser betyder høje eksportpriser,
som styrker bytteforholdet i udenrigshandelen og øger købekraften i samfundet.
Fangsterne i grønlandsk farvand er også steget gennem en årrække. Rejefangsten
er steget syv år i træk, og kvoterne for dette økonomisk vigtige fiskeri afspejler
den biologiske rådgivning, og fiskeriet er bl.a. derfor MSC-certificeret som
bæredygtigt. Det samme gælder for det havgående fiskeri efter hellefisk.
Andre dele af fiskeriet reguleres til gengæld problematisk. Det drejer sig særligt
om det kystnære fiskeri efter hellefisk og torsk, hvor fangstmængderne i en
årrække langt har oversteget den biologiske rådgivning. Fiskerikommissionen
anbefalede i 2021 en række konkrete initiativer for et mere bæredygtigt fiskeri
og et større afkast til samfundet af ressourcen. I forvaltningen af
fiskeressourcerne fremhævede kommissionen vigtigheden af at sikre, at fiskeren
har sin fangstrettighed til kvoten alene, at rettighedens varighed er kendt, og at
fiskeren har ret til at overdrage eller sælge rettigheden. En ny fiskerilov, der er
baseret på anbefalingerne, er vigtigt for langsigtet at styrke erhvervet.
Store anlægsinvesteringer og stigende erhvervsudlån
Kalaallit Airport A/S er i anlægsfasen med de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og
Qaqortoq. Noget af den nye landingsbane i Nuuk blev taget i brug i år, og
terminalbygningerne er ved at blive færdigprojekteret, så lufthavnen kan stå
færdig i 2024. Anlæggelsen af lufthavnen i Ilulissat blev påbegyndt i efteråret
2020, men blev forsinket af bl.a. pandemien, og forventes at stå færdig i 2025.
Den regionale lufthavn i Qaqortoq forventes færdig i 2026.
Med de tre nye lufthavne vil der samlet set være investeret knap 5 mia. kr. i ny
infrastruktur. Der investeres desuden 500 mio. kr. i to moderne
affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut, som forventes at kunne tages i
brug i 2024 og 2025. Det er samtidig vedtaget at udvide vandkraftværker til
forsyning af Nuuk samt Qasigiannguit og Aasiaat til samlet set 3,5 mia. kr. Det er
endnu ikke besluttet, hvornår disse nye anlægsprojekter skal gå i gang.
FIGUR 3
FIGUR 4
Stigende bankudlån til erhverv
Mio. kr.
Uændret realkreditudlån siden begyndelsen af 2022
Mio. kr.
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
2018
2019
2020
Erhverv
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
2018
Ejerboliger
2021
Husholdninger
2022
2023
2019
2020
2021
2022
Erhverv
2023
Andelsbolig og privat udlejningsbolig
Anm.:
Kilde:
Erhverv er alle typer ikke-finansiel virksomhed, herunder
andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme.
Grønlands Statistik og Nationalbanken.
Anm.:
Kilde:
Obligationsrestgælden (nominel) er fordelt efter ejendomskategori.
Grønlands Statistik og Nationalbanken.
Side 6 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0007.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Aktiviteten inden for bygge- og anlægsområdet er derfor meget høj og
stimuleres yderligere af omfattende bolig- og ejendomsbyggeri, særligt i Nuuk
og de større byer. Det ses bl.a. i høj udlånsvækst til erhverv, der også omfatter
udlån til nye andelsforeninger og anden fast ejendom, se figur 3. Bolig-
finansieringen via danske realkreditinstitutter sker i altovervejende grad med
fastforrentede lån med afdrag. Den moderate vækst i realkreditudlån siden 2022
kan hænge sammen med, at boligejere har valgt at reducere restgælden ved at
omlægge deres lån i forbindelse med de stigende realkreditrenter, se figur 4.
Boligmarkedet i Grønland er kraftigt reguleret og præget af omfattende offentlig
støtte, som er med til at stimulere efterspørgslen efter boliger. Kommunerne kan
bl.a. på en række betingelser tilbyde boligfinansieringslån, som er rente- og
afdragsfri i de første 20 år til nyopførte boliger. Der er samtidig mangel på
egnede byggegrunde i de større byer, hvilket tilsammen presser priserne opad
på boligmarkedet. Ordningen med offentlige lån til nyopførte boliger er under
udfasning i Nuuk, hvor presset på boligmarkedet er meget stort.
Mangel på arbejdskraft og øget indvandring
Fremgangen mærkes i hele Grønland men stærkest i Nuuk og Nordgrønland,
hvor presset på arbejdsmarkedet også er størst. I Syd- og Østgrønland er
situationen en lidt anden. Her falder folketallet, og erhvervsmulighederne er
mere begrænsede, bl.a. fordi fiskeriet er flyttet længere mod nord som følge af
klimaforandringer. Ledigheden i Syd- og Østgrønland er noget højere end i
resten af landet, og visse steder markant højere. I den største by på østkysten,
Tasiilaq, var ledigheden på knap 15 pct. af arbejdsstyrken i 2021, mens den i
Nuuk var 2,5 pct. og under 2 pct. i Ilulissat.
Ledigheden var 3,7 pct. af arbejdsstyrken i 2021, som er det seneste år med
registerbaseret statistik for arbejdsmarkedet. Kommunerne registrerer hver
måned antallet af personer, der henvender sig med arbejdsløshed som et
problem. De kommunale optællinger viser, at ledigheden er faldet yderligere i
2022 og 2023. Fra januar til august 2023 blev 1.357 personer i gennemsnit
registreret som arbejdssøgende, hvilket er ca. 150 personer færre end i samme
periode 2022 og ca. 300 færre end i 2021, se figur 5.
FIGUR 5
FIGUR 6
Stadig færre registrerede arbejdssøgende
Antal personer
Flere udenlandske statsborgere i den erhvervsaktive alder
Antal personer
3.000
2.000
2.500
1.500
2.000
1.000
1.500
500
1.000
500
0
2018
2019
Europa
2020
Asien
2021
Øvrig verden
2022
2023
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Anm.:
Kilde:
Antal registrerede arbejdssøgende i gennemsnit fra januar til august.
Opgørelsen er en optælling af de personer, der i løbet af en måned har
henvendt sig til kommunen med arbejdsløshed som problem.
Grønlands Statistik.
Anm.:
Kilde:
Udenlandske statsborgere mellem 17 og 64 år. I 2023 er de fleste
udenlandske statsborgere fra Philippinerne, Thailand, Island, Sri Lanka og
Polen.
Grønlands Statistik.
Side 7 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0008.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
En stigende rekruttering af udenlandske arbejdskraft vidner også om pres på
arbejdsmarkedet. Fra 2018 til 2023 er ca. 1.000 udenlandske statsborgere i den
erhvervsaktive alder flyttet til Grønland, især fra asiatiske lande, se figur 6. Det
svarer til en forøgelse af arbejdsstyrken og beskæftigelsen med 3,5 pct. i det
omfang, at de er kommet til Grønland for at arbejde. Den store rekruttering af
fortrinsvis ufaglært arbejdskraft er et nyt fænomen.
Presset på arbejdsmarkedet skal ses i lyset af deltagelsen på arbejdsmarkedet,
som er forholdsvis lav sammenlignet med andre lande. Omkring 80 pct. af
befolkningen mellem 25 og 65 år deltager på arbejdsmarkedet, hvilket er lidt
under OECD-gennemsnittet og en del under de nordiske lande, se figur 7. Der er
tale om en strukturel forskel, som hænger sammen med uddannelse og
kvalifikationer. Det er velkendt på tværs af lande, at der er en tæt sammenhæng
mellem kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder. I Grønland har personer
med uddannelse samme høje beskæftigelsesgrad som i de nordiske lande og
OECD-landene. Personer med folkeskolen som uddannelsesbaggrund har
betydeligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, se figur 8. Uddannelsesniveauet
er den vigtigste forklaring på, at beskæftigelsesgraden er lavere i Grønland end i
andre lande. Over halvdelen af befolkningen mellem 25 og 64 år har folkeskolen
som højeste uddannelsesniveau. Det er en betydelig større andel end i de
nordiske lande.
FIGUR 7
FIGUR 8
Erhvervsfrekvensen blandt 25- til 64-årige er lavere i Grønland
Pct.
Uddannelse vigtigt for tilknytningen til arbejdsmarkedet
Pct.
90
100
90
85
80
70
60
80
50
40
30
75
20
10
70
Grønland
OECD
Norge
Danmark
Finland
Island
Sverige
0
Grønland
Folkeskole
OECD
Norge
Danmark
Finland
Island
Sverige
Erhvervsuddannelse og gymnasium
Videregående uddannelse
Anm.:
Kilde:
Andel af personer mellem 25 og 64 år, der enten er i beskæftigelse eller
ledige. Tal for Grønland er fra 2021, mens øvrige landedata er fra 2022.
Grønlands Statistik og OECD,
Employment Outlook
(2023).
Anm.:
Kilde:
Beskæftigelsesgraden fordelt på højest opnåede uddannelsesniveau for
25-64-årige for OECD-landene, og for 18-65-årige for Grønland.
Grønlands Statistik og OECD,
Employment Outlook
(2023)
Side 8 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0009.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
03
Behov for stram økonomisk
politik
Den gunstige økonomiske udvikling viser sig i den offentlige økonomi, hvor der i
finanslovsforslaget for 2024 forventes overskud i 2023, 2024 og årene derefter.
Finanslovsforslaget afspejler den grønlandske budgetlov, der har krav om, at der
som minimum skal være balance mellem indtægter og udgifter over en 4-årig
periode. Budgetloven fastlægger samtidig, at udgifterne til drift og anlæg højst
kan vokse realt med 1 pct. i ét år og 2 pct. over en 4-årig periode. Budgetloven
sætter dermed grænser for væksten i offentlige udgifter. I finanslovsforslaget er
overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet ca. 0,5 pct. af BNP i 2024 og ca. 1
pct. i 2025, hvilket er beskedent i en højkonjunktur. Den offentlige udgiftsvækst
ligger samtidig tæt på budgetlovens grænse. Den aktuelle økonomiske situation
med udbredt mangel på både faglært og ufaglært arbejdskraft taler for en stram
økonomisk politik i disse år. Pengepolitikken er strammet, og de højere renter
kan dæmpe de private investeringer fremadrettet. Hensynet til mest mulig lokal
beskæftigelse taler også for, at der ikke igangsættes nye større anlægsarbejder,
før de store lufthavne i Nuuk og Ilulissat er etableret. Lufthavnen i Nuuk
forventes færdiggjort i 2024, og lufthavnen i Ilulissat i 2025.
Opbygning af gæld og risikoeksponering
Selvstyret har en nettoformue på lidt over 1 mia. kr., og stort set ingen bruttogæld.
Det er et resultat af budgetpolitikken, der bl.a. har en relativt høj likviditet for
landskassen som pejlemærke. For selvstyret, kommunerne og de offentligt ejede
aktieselskaber under ét er den rentebærende nettogæld imidlertid steget til 4,4
mia. kr. i 2023 og forventes at vokse til 6,8 mia. kr. i 2026, se figur 9.
FIGUR 9
Samlet gæld for selvstyre, kommuner og offentligt ejede aktieselskaber stiger
Mia. kr.
10
8
6
4
2
0
-2
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Rentebærende gæld
Anm.:
Kilde:
Nettorentebærende gæld
Den rentebærende gæld er bruttogæld til långivere, mens de likvide beholdninger er fratrukket i
opgørelsen af nettorentebærende gæld.
Departementet for Finanser og Ligestilling,
Politisk-økonomisk beretning 2023.
Side 9 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0010.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Opbygningen af gæld sker især som følge af infrastrukturinvesteringer i de
selvstyreejede selskaber, bl.a. til at anlægge de nye lufthavne, og i kommunerne
og deres selskaber. Selvstyret forventer bl.a. at skulle optage nye lån til at kunne
udvide Buksefjordværket til energiforsyningen af Nuuk og etablere nyt
vandkraftværk til energiforsyning af Aasiaat og Qasigiannguit.
Selvstyret ejer en række af de største selskaber i landet. Det drejer sig bl.a. om
fiskerikoncernen Royal Greenland, dagligvarekoncernen KNI, flyselskabet Air
Greenland, rederiet Royal Artic Line, teleselskabet Tusass og lufthavnsselskabet
Kalaallit Airports. Hertil kommer selvstyrekontrollerede aktiviteter inden for
energiforsyning i Nukissiorfiit og NunaGreen, som skal stå for den planlagte
udvidelse af vandkraftværker til samlet set 3,5 mia. kr. De offentligt ejede
selskaber har ofte eneansvaret for samfundskritiske opgaver, som ikke bare kan
lukkes ned, hvis et selskab kommer i økonomisk uføre. Selvstyret vil være nødt til
at holde gang i aktiviteterne, og med opbygningen af gæld i selskaberne og de
stigende renter vokser risikoeksponeringen af landskassen derfor tilsvarende.
Efterslæb i vedligeholdelse af offentlige bygninger og anlæg
Gældssituationen skal ses i sammenhæng med, at der over en lang årrække er
opbygget et betydeligt efterslæb i vedligeholdelsen af offentlige bygninger og
installationer. Det gælder i forhold til boliger, forsyningsanlæg og infrastruktur,
sygehusvæsenet, havne mv., hvor der samtidig er stigende krav til moderne
standarder. Det vil kræve meget store investeringer over en årrække at fjerne
efterslæbet. Det samlede vedligeholdelsesefterslæb er opgjort til ca. 7,6 mia. kr.,
hvor særligt de selvstyreejede lejeboliger og energi- og vandforsyningsområdet
vejer tungt, se figur 10. Vurderingen af efterslæbet på de enkelte områder er
ikke nødvendigvis gennemført på sammenlignelig måde. På nogle områder
foreligger der detaljerede undersøgelser af investeringsbehovet, mens der på
andre områder er tale om overslag. Efterslæbet på vedligeholdelse på
uddannelses- og socialområdet er ikke opgjort.
FIGUR 10
Stort efterslæb i vedligeholdelse af offentlige bygninger, anlæg og installationer
Havne
Sundhed og ældre
Vareforsyning mv.
Lufthavne
Energi- og vandforsyning
Offentlige lejeboliger
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
Mio. kr.
Anm.:
Kilde:
Vedligeholdelsesefterslæbet kan være opgjort efter forskellige principper på de enkelte områder
og er dermed ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige.
Departementet for Finanser og Ligestilling,
Det nødvendige vedligehold, Redegørelse om
landsplanlægning 2023.
Side 10 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0011.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Vedligeholdelse kan finansieres gennem brugerbetalinger eller skattebetalinger.
Dilemmaet i det store efterslæb er, at der ikke har være hensat tilstrækkeligt til
vedligeholdelse på vigtige områder, hvor brugerbetalingen allerede er udbredt,
fx bolig- og energiområdet. Det drejer sig især om, at huslejen i mange
offentlige lejeboliger har været fastsat så lavt, at boligforeningerne ikke har
mulighed for at afholde de nødvendige udgifter til vedligeholdelse og
modernisering.
1
Mange offentlige boliger er derfor i dag i en dårlig stand, og
der er ikke midler til den renovering og fornyelse, som er i lejernes langsigtede
interesse.
Holdbarhedsproblem og reformbehov
Den øgede risikoeksponering af de offentlige finanser og det store
vedligeholdelsesefterslæb på offentlige bygninger og anlæg skal ses i
sammenhæng med et mere langsigtet finanspolitisk holdbarhedsproblem. Der
bliver betydeligt flere ældre over de kommende årtier, mens et faldende folketal
trækker i retning af mindre arbejdsstyrke og beskæftigelse, se figur 11. Flere
ældre betyder stigende pres på udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje,
pensioner mv. De offentlige indtægter kan ikke følge med udgiftspresset, og de
offentlige finanser er derfor ikke holdbare på længere sigt.
Det er udviklingen i statens tilskuddet til Grønland, der er årsag til den faldende
tendens i indtægter som andel af BNP i de kommende årtier, se figur 12. Efter
selvstyreloven bliver statens tilskud reguleret med dansk løn- og prisudvikling,
og tilskuddet som andel af BNP bliver langsomt reduceret, da den grønlandske
vækst i pris og lønninger i gennemsnit er højere end den danske vækst. I midten
af 1990’erne udgjorde bloktilskuddet fx 35 pct. af grønlandsk BNP, og den andel
er faldet til ca. 20 pct. i 2023 og ventes at falde yderligere. Ifølge Grønlands
Økonomiske Råd vil de stigende udgifter og presset på indtægterne betyde, at
der årligt mangler en finansiering på 1,3 mia. kr. (opgjort i 2021-niveau), hvis
forløbet i de offentlige finanser skal være holdbart på længere sigt, se figur 12.
FIGUR 11
FIGUR 12
Aldersfordelingen af befolkningen i 2020 og 2040
Antal personer
Udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter mod 2040
Pct. af BNP
1.200
1.000
800
600
400
200
0
0
5
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90
Alder i år
2020
2040
68
66
64
62
60
58
56
54
52
50
48
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Primære saldo (højre akse)
Offentlige udgifter
Offentlige indtægter
Anm.:
Kilde:
Aldersfordelingen er baseret på befolkningsfremskrivningen fra 2019
(hovedalternativet). Faldet i antal personer omkring 15-16 år skyldes
efterskoleophold, som ofte holdes i Danmark.
Grønlands Statistik.
Anm.:
Kilde:
De offentlige indtægter og udgifter er ekskl. nettorenteindtægter og
-udgifter. Saldoen er dermed ikke sammenlignelig med drifts- og
anlægssaldoen i Landskassen.
Grønlands Økonomiske Råd,
Rapport 2. halvår 2023,
og
DREAM, Den
makroøkonomiske model for Grønland 2023.
1
Se
Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005
om leje af boliger, hvorefter huslejen i de offentlige
udlejningsboliger skal fastsættes således, at den giver boligafdelingen mulighed for at afholde samtlige
udgifter.
Side 11 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Holdbarhedsproblemet nødvendiggør politiske prioriteringer. Det er i
finanslovsforslaget for 2024 annonceret, at der vil blive fremlagt en Holdbarheds-
og vækstplan II senere på året. Sigtet er at begrænse udgiftsvæksten og gøre
økonomien mere robust gennem øget aktivitet i den private sektor. Det skal bl.a.
ske gennem en række reformspor vedrørende uddannelse, bæredygtig vækst og
en flerstrenget økonomi, fremtidssikring af den offentlige sektor, reformer af
skattesystemet, velfærdsydelser samt bolig- og ældreområdet.
Side 12 af 13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0013.png
Må vi sende dig
nyheder
fra
Nationalbanken?
Få besked om vores nyeste udgivelser
direkte i din indbakke.
Læs mere om vores nyhedsservice
og tilmeld dig på
nationalbanken.dk/da/nyhedsservice,
eller
scan QR-koden.
Du kan også få vores nyheder som RSS-feeds.
Læs mere på nationalbanken.dk/da/rss-feeds.
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland - Danmarks Nationalbank
2774335_0014.png
ANALYSE
| Nr. 14
Grønlandsk økonomi
DANMARKS NATIONALBANK
Publikationer
NYT
Nyt er en appetitvækker, der giver et
hurtigt indblik i en af Nationalbankens
længere publikationer. Nyt er for dig,
der har brug for et let overblik og godt
kan lide en tydelig vinkling.
STATISTIKNYHED
Statistiknyheder sætter fokus på de
nyeste tal og tendenser i
Nationalbankens statistikker.
Statistiknyheder henvender sig til dig,
der vil have hurtig indsigt i aktuelle
finansielle data.
RAPPORT
Rapporter er en tilbagevendende
beretning om Nationalbankens
arbejdsområder og virksomhed. Her
finder du bl.a. Nationalbankens
årsrapport. Rapporter er for dig, der
har brug for en status og opdatering
på den forgangne periode.
ANALYSE
Analyser fokuserer på aktuelle emner,
som er særligt relevante for
Nationalbankens formål. Analyser kan
også indeholde Nationalbankens
anbefalinger. Her finder du bl.a. vores
prognose for dansk økonomi og vores
vurdering af den finansielle stabilitet.
Analyser henvender sig til dig, der har
en bred interesse for økonomiske og
finansielle forhold.
ECONOMIC MEMO
Economic Memo giver indblik i det
analysearbejde, som Nationalbankens
ansatte er i gang med. Economic Memo
indeholder fx baggrundsanalyser og
metodebeskrivelser. Economic Memo
henvender sig primært til dig, der i
forvejen har kendskab til økonomiske
og finansielle analyser.
WORKING PAPER
Working Paper præsenterer
forskningsarbejde fra både ansatte i
Nationalbanken og vores
samarbejdspartnere. Working Paper
henvender sig primært til dig, som er
fagperson, og til dig med interesse for
forskning inden for
centralbankvirksomhed samt økonomi
og finans i bredere forstand.
Analysen består af en dansk, grønlandsk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om
oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
Danmarks Nationalbank
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
+45 3363 6363
Redaktionen er afsluttet den 23. oktober 2023
Side 13 af 13