GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Orientering om ikrafttrædelse af udkast til to bekendtgørelser om forbud mod tung olie i Arktis og fortolkning af anvendelsesområdet for havmiljøloven, fra miljøministeren

Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Nunalerinermut, Imminut Pilersornermut, Nukissiutinut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik NAALAKKE R s Uy | s UT

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Miljømininsteriet

Høringssvar: 2 bekendtgørelser om HFO-forbud i Arktis

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø (Departementet) har

modtaget Miljøministeriets høring vedrørende 2 udkast til bekendtgørelser, som

forbyder HFO i Arktis. Det ene udkast gælder uden for Grønlands havområder, mens det

andet udkast udelukkende gælder for den eksklusive økonomiske zone (EEZ) ved

Grønland.

Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø (Naalakkersuisoq) har

følgende bemærkninger, som primært vedrører dispensationsreglen i § 6 i

bekendtgørelsesudkastet, der gælder uden for Grønlands havområder, dvs.

"Bekendtgørelse om forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som ballast eller

transport og anvendelse som skibsbrændstof af tung olie i Antarktis og anvendelse og

transport som skibsbrændstof af tung olie i Arktis’ (HFO-bekendtgørelsen for det åbne

hav).

§ 6 i HFO-bekendtgørelsen for det åbne hav giver mulighed for at udstede

dispensationer gældende for Grønlands EEZ. Naalakkersuisoq bemærker, at HFO-

bekendtgørelsen for det åbne hav er hjemlet i den danske lov om beskyttelse af

havmiljøet (den danske havmiljølov). Naalakkersuisoq vurderer imidlertid, at der ikke er

hjemmel i den danske havmiljølov til at udstede dispensationsreglen i § 6, da det

fremgår af den danske havmiljølovs § 68, at loven ikke gælder for Grønland. Det

bemærkes i denne forbindelse, at der gælder en særskilt lov om beskyttelse af havmiljøet

i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland (?EEZ-havmiljøloven’), som bør danne

grundlag for alle havmiljøregler gældende for EEZ’en.

Naalakkersuisoq bemærker i forlængelse heraf, at en tilsvarende

dispensationsbestemmelse er indsat i det andet bekendtgørelsesudkast, som

Miljøministeriet har sendt i høring. Denne anden bekendtgørelse gælder udelukkende

for EEZ’en, og er hjemlet i EEZ-havmiljøloven. Naalakkersuisoq vurderer derfor, at

dispensationsreglen i § 6 i HFO-bekendtgørelsen for det åbne hav er overflødig og

mangler lovhjemmel.

Naalakkersuisoq anmoder derfor Miljøministeriet om at ændre HFO-bekendtgørelsen

for det åbne hav, så den ikke gælder for Grønlands EEZ, herunder ved at slette

dispensationsreglen i § 6.

Som led i uformel dialog om bekendtgørelsesudkastene forud for den offentlige høring,

har Miljøministeriet på embedsmandsniveau svaret, at § 6, ikke er udtryk for en fejl. Så

vidt Naalakkersuisoq forstår, er det Miljøministeriets opfattelse, at den danske

havmiljølov gælder for danske skibe, uanset hvor de befinder sig, herunder når de

befinder sig i Grønlands EEZ, til trods for, at § 68 i den danske havmiljølov siger det

GOVERNMENT OF GREENLAND

Brevdato: 14-03-2024

Sagsnr.: 2023 - 28228

Akt-id: 23990862

Postboks 1614

3900 Nuuk

TIf. (+299) 34 50 00

Fax (+299) 34 54 10

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Grønlandsudvalget 2023-24

GRU Alm.del - Bilag 64

Offentligt

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 64: Orientering om ikrafttrædelse af udkast til to bekendtgørelser om forbud mod tung olie i Arktis og fortolkning af anvendelsesområdet for havmiljøloven, fra miljøministeren

modsatte. Miljøministeriet vurderer kort sagt, at dette er nødvendigt for at leve op til

Danmarks internationale forpligtelser.

Naalakkersuisoq er ikke enig i, at den danske havmiljølov gælder for danske skibe i

Grønlands EEZ, eller at dette er nødvendigt for at leve op til Danmarks internationale

forpligtelser. På nuværende tidspunkt kan Naalakkersuisoq derfor ikke støtte udkastet til

HFO-bekendtgørelse for det åbne hav, da det afspejler en fortolkning, som kan have

potentielt vidtrækkende indvirkning på forståelsen af grænserne for Grønlands

kompetencer.

Således vil dette f.eks. medføre, at en række EU-regler kommer til at finde anvendelse i

Grønland, til trods for at Grønland har meldt sig ud af EU. Endvidere medfører det, at

internationale konventioner, som Grønland har valgt at tage forbehold for, kommer til at

finde anvendelse inden for Grønlands havområder, i strid med Inatsisartuts beslutninger

om at stå uden for disse konventioner. Dette begrænser unødigt Inatsisartuts mulighed

for at vælge, hvilke internationale regler, der skal gælde i Grønland.

Grundlaget for Naalakkersuisoqs vurdering af hjemmelsproblemet

I dette afsnit redegøres der for, hvorfor den danske havmiljølov hverken kan eller bør

finde anvendelse for Grønlands EEZ, og derfor ikke kan danne grundlag for § 6 i HFO-

bekendtgørelsen for det åbne hav. Redegørelsen svarer i høj grad til de bemærkninger,

som allerede uformelt er afgivet af Departementet inden den offentlige høring, men som

ikke har ført til, at § 6 er blevet slettet.

Det bemærkes indledningsvist, at ’danske skibe’ omfatter både grønlandskflagede og

danskflagede skibe. Dette ses i § 1, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs som sat i kraft for

Grønland: ”§ 1. Loven finder anvendelse på danske skibe, herunder skibe

hjemmehørende i Grønland.” Lov om sikkerhed til søs tager altså udtrykkeligt stilling til

spørgsmålet og angiver, at ’danske skibe’ omfatter skibe hjemmehørende i Grønland,

dvs. skibe, der sejler med grønlandsk flag. Dette afspejles også i søloven som sat i kraft

for Grønland, hvor § 5, stk. 1, 1. pkt., angiver, at danske skibe skal have hjemsted i riget.

Det forhold at grønlandskflagede skibe skal have hjemsted i Grønland, ændrer således

ikke på, at de er danske skibe.

Anvendelsen af den danske havmiljølov i Grønland hviler på en misforståelse af

folkeretten

Så vidt Naalakkersuisoq forstår, er det Miljøministeriets opfattelse, at den danske

havmiljølov og dens bekendtgørelser skal gælde for danske skibe, uanset hvor de

befinder sig, herunder i Grønlands EEZ, hvilket er grunden til dispensationsreglen i § 6.

Naalakkersuisoq forstår Miljøministeriets opfattelse sådan, at danske skibe skal

overholde alle de konventioner, som Danmark har tiltrådt, uanset hvor de befinder sig,

herunder i Grønlands EEZ. Dette er angiveligt tilfældet, uanset om der er taget

territorialt forbehold for Grønland ved tiltrædelsen af konventionerne. Miljøministeriet

har i den forbindelse henvist til følgende tekst fra afsnit 5.2 i bemærkningerne til EEZ-

havmiljøloven:

”Den danske havmiljølov gælder for alle danske skibe og luftfartøjer, uanset

hvor de befinder sig i verden. Således vil både den danske havmiljølov og [EEZ-

havmiljøloven] gælde for danske skibe, som befinder sig i den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland.”

Naalakkersuisoq vurderer, at denne bemærkningstekst udgør en fejlfortolkning af de

folkeretlige regler vedrørende staters flagstatsjurisdiktion, hvorefter et dansk skib er

underkastet dansk jurisdiktion (med visse begrænsninger), når skibet befinder sig i andre

landes havområder. Når danske skibe sejler inden for grønlandske havområder, befinder

de sig ikke i et andet land, men er stadig inden for Kongerigets territorium, og de

folkeretlige regler om Danmarks jurisdiktion over danske skibe i udlandet er derfor uden

betydning for Danmarks forpligtelser fsva. Grønlands havområder.

Når der tages generelt territorialt forbehold for Grønland ved tiltrædelse af en

konvention, betyder det med andre ord, at Kongeriget Danmark ikke skal implementere

reglerne fra den pågældende konvention inden for Grønlands territorium, herunder

landterritoriet, søterritoriet og EEZ’en. Et generelt territorialt forbehold for Grønland

gælder med andre ord, uanset om der er tale om danske skibe (herunder dansk- eller

grønlandsflagede skibe) eller udenlandske skibe.

Fejlfortolkningen medfører konflikt med Grønlands råstoflovgivnin

Hvis den danske havmiljølov gælder for danske skibe, uanset hvor de befinder sig, vil

den også komme til at gælde for danske skibe, der er involverede i råstofaktiviteter

inden for Grønlands havområder.

Dette skyldes, at den danske havmiljølov ikke indeholder en undtagelsesbestemmelse

svarende til § 3, stk. 3, i EEZ-havmiljøloven: ”Stk. 3. Loven omfatter ikke beskyttelse af

havmiljøet [...] i forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske

råstoflovgivning.”

Tværtimod regulerer den danske havmiljølov udtrykkeligt platforme og rørledninger, og

indeholder i § 30 hjemmel til at regulere udledning og bortskaffelse af stoffer og

materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske

mineralforekomster. Den manglende undtagelsesbestemmelse betyder derfor, at den

danske havmiljølov også vil gælde for danske skibe engageret i råstofaktiviteter i

Grønland, herunder f.eks. sandsugningsskibe, til trods for, at Grønland har overtaget

dette sagsområde.

Fejlfortolkningen medfører, at den danske havmiljølov vil gælde inden for Grønlands

søterritorium

Fejlfortolkningen vil ikke blot føre til, at den danske havmiljølov gælder for danske

skibe inden for Grønlands EEZ, men vil også føre til, at den danske havmiljølov gælder

for danske skibe inden for Grønlands søterritorium.

Hvis grundlaget for at anvende den danske havmiljølov inden for Grønlands EEZ er, at

den skal gælde for danske skibe uanset hvor de befinder sig, vil den danske havmiljølov

nødvendigvis også gælde for danske skibe inden for Grønlands søterritorium. Dette

stemmer ikke overens med, at Grønland har hjemtaget sagsområdet havmiljø inden for

søterritoriet.

Selvstyrelovens krav om inddragelse af Grønland er ikke blevet overholdt

I henhold til Selvstyrelovens § 17, stk. 1, skal danske lovforslag, der omfatter Grønland,

sendes til Selvstyret til udtalelse. Tilsvarende fremgår det af selvstyrelovens § 18, stk. 1,

at udkast til bekendtgørelser, der omfatter Grønland, skal fremsendes til Selvstyret til

udtalelse. Såfremt det konkluderes, at den danske havmiljølov og dens bekendtgørelser

gælder for Grønland, er der imidlertid foretaget en række ændringer af loven og udstedt

en lang række bekendtgørelser, som vil have betydning for Grønland, uden at Grønland

er blevet inddraget.

Grønlands forhold til EU ændres væsentligt

Fejlfortolkningen ændrer også Grønlands forhold til EU. Grønland har meldt sig ud af

EU, hvilket betyder, at grønlandske land- og havområder falder uden for EU’s

jurisdiktion.

Fejlfortolkningen betyder imidlertid, at en række EU-regler vil skulle gælde for danske

skibe i Grønland, selvom Grønland ikke er medlem af EU. Det bemærkes endvidere, at

fejlfortolkningen reelt vil medføre, at en række EU-forordninger skal gives direkte

virkning for danske skibe i Grønland. Også af denne grund er fejlfortolkningen

problematisk.

Grønlands forbehold for internationale konventioner undermineres væsentligt

Som allerede antydet, vil fejlfortolkningen underminere Grønlands mulighed for selv at

bestemme, hvilke internationale konventioner, der skal gælde for danske skibe, der

sejler inden for Grønlands havområder. Således medfører fejlfortolkningen reelt, at

grønlandske forbehold kun vil gælde for udenlandske skibe, mens danske skibe i

Grønland vil være omfattet af de konventioner, som Grønland har taget forbehold for.

Kan have væsentlig betydning for skibe, der opererer i Grønland

Hvis den danske havmiljølov gælder for danske skibe i Grønland, kan det have

væsentlige konsekvenser for disse skibe. Således vil danske skibe skulle overholde alle

de konventioner, som Danmark har tiltrådt, såvel som EU-retlige krav gældende for

danske skibe, selvom Grønland har valgt, at disse krav og konventioner ikke skal gælde

i Grønland.

Hvis begge love gælder, medfører det en uklar dobbeltregulering, herunder ved

lovovertrædelser

Hvis den danske havmiljølov skal gælde for Grønlands EEZ, vil der gælde to

forholdsvis ens regelsæt for det samme geografiske område, uden at der er taget højde

for, hvordan de to regelsæt skal kunne fungere sammen. Det er således uklart hvad der

gælder, i de tilfælde hvor en handling måtte være lovlig efter den ene lov, men ulovlig

efter den anden lov.

Hvis den danske havmiljølov skal gælde for Grønlands EEZ, kan der endvidere opstå

situationer, hvor en given handling udgør en overtrædelse af både EEZ-havmiljøloven

og den danske havmiljølov. Hvis der f.eks. sker ulovlig dumpning af affald ude i

Grønlands EEZ, kan der ske retsforfølgelse for overtrædelse af begge love. Dette vil

føre til usikkerhed om retsforfølgelse af sådanne lovovertrædelser.

Samtidig er overtrædelser af den danske havmiljølov underkastet strafferetlig forfølgelse

i Danmark efter straffelovens regler, mens overtrædelser af EEZ-havmiljøloven er

omfattet af den grønlandske kriminallov og dennes sanktionsprincipper mv., herunder

idømmelse af foranstaltninger såsom anbringelse i anstalt. Hvis den danske havmiljølov

skal gælde inden for EEZ’en, vil den danske straffelov kunne bringes i anvendelse i

Grønland, og lovovertrædelser i Grønland kan ende med at blive behandlet af

domstolene i Danmark efter andre principper end i Grønland.!

! Det bemærkes, at der er taget hensyn til forskellen mellem foranstaltninger og straf i Bek. nr.

267 af 18/04/2008, Bek. nr. 268 af 18/04/2008, Bek. nr. 269 af 18/04/2008 og Bek. nr. 874 af

27/06/2016. Disse bekendtgørelser er imidlertid udstedt med hjemmel i den danske havmiljølov

og den tidligere gældende havmiljøanordning for Grønlands EEZ, og indeholder særlige

sanktionsregler for overtrædelser, der finder sted i Grønland.

Endvidere indeholder de to love forskellige tilsynsregler, som henviser til forskellige

myndigheder. Der kan således i teorien opstå tvivl om, hvilken myndighed, der er

ansvarlig for at gribe ind over for ulovlige handlinger, eller hvilken myndighed, der er

ansvarlig for at føre tilsyn.

Bekendtgørelser udstedt i henhold til den danske havmiljølov kommer til at gælde for

Grønlands EEZ

Der er udstedt en lang række bekendtgørelser med hjemmel i den danske havmiljølov,

som vil komme til at gælde for danske skibe i Grønland, uden at der er taget stilling til

de eventuelle økonomiske eller administrative konsekvenser heraf, eller til håndteringen

af eventuelle uklarheder eller uhensigtsmæssigheder, når bekendtgørelserne bringes i

anvendelse i Grønland.

En lov kan kun sættes i kraft for Grønland ved anordning, hvis den ikke allerede gælder

for Grønland

Før vedtagelsen af EEZ-havmiljøloven, blev den danske havmiljølov sat i kraft for

Grønland ved kongelig anordning (første gang ved anordning nr. 1012 af 14/12/1994).

Anordningen satte den danske havmiljølov i kraft for Grønlands EEZ, netop fordi den

danske havmiljølov ikke var gældende for EEZ’en. Dette er også afspejlet i § 70 i 1980-

udgaven af den danske havmiljølov, som anførte, at loven ikke gjaldt for Grønland, men

kunne sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Tilsvarende indeholder

Vejledning om lov om beskyttelse af havmiljøet et afsnit med overskriften Færøerne og

Grønland, som ikke siger noget om, at loven gælder for danske skibe i Grønland.

Tværtimod siges det, at loven vil blive sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Andre bemærkninger til de to bekendtgørelsesudkast

Naalakkersuisoq og Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har

enkelte yderligere forslag til justeringer i de to bekendtgørelsesudkast, som dog er

knyttet til ovenstående kommentarer. Der bidrages gerne med disse yderligere

bemærkninger, når ovenstående spørgsmål er afklaret.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

AAA

Kalistat Lund

Bekendtgørelse om forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som

ballast eller transport og anvendelse som skibsbrændstof af tung olie i

Antarktis og anvendelse og transport som skibsbrændstof af tung olie i Arktis

I medfør af § 32, stk. 1, § 33, stk. 1, § 48, stk. 1 0g 2 0g § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1032 af 25. juni 2023, fastsættes:

Anvendel/sesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske skibe, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk, 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende:

1) Orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel

statstjeneste.

2) Skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer.

3) Skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland: Havområdet uden for og stødende op til det grønlandske søterritorium

indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer.

2) Det antarktiske havområde: Havområdet syd for 60° sydlig bredde.

3) Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00’. 0 N og længdegraden

042°00'. 0 V til breddegraden 64°37’. 0 N, længdegraden 035°27'. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden

67°03’. 9 N, længdegraden 026°33'. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49’. 56 N og længdegraden

008259’. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73931’. 6 N og 019°01'. 0 Ø ved Bjørnøya,

og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38’. 29 N og længdegraden 043°23'08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra

via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden

60° N så langt som til Il'pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet

og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra

østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37'. 1 V og derfra til breddegraden 58°00’. 0 N, længdegraden

042°00'. 0 V.

4) Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets. polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af

Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.

5) Kategori B-skib:/Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori B-skib af et af

Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.

6) Kyst: Den basislinje, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.

7) Ydre territorialfarvand: Ydre territorialt farvand som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 5, stk. 2.

8) Olie: Olie som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 9, stk. 1.

9) Råolie: Enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, uanset om den er behandlet for at gøre den

egnet til transport, herunder råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan være

tilføjet.

10) Skib: Søgående fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer,

undervandsfartøjer, flydende platforme og flydende materiel.

11) Søterritoriet: Søterritoriet som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 5, stk. 1.

Forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som ballast eller transport med henblik på anvendelse og anvendelse som

skibsbrændstof af tung olie i det antarktiske havområde

§ 3. Følgende er forbudt i det antarktiske havområde:

1) Transport af tung olie i bulk som last.

2) Anvendelse af tung olie som ballast.

3) Transport af tung olie som skibsbrændstof.

4) Anvendelse af tung olie som skibsbrændstof.

Stk, 2. Ved tung olie i denne bestemmelses stk. 1 forstås:

1) Råolie med en højere massefylde end 900 kg/m? ved 15° C.

2) Olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde ved 15° C end 900 kg/m’, eller en kinematisk viskositet ved 50° C, der

er højere end 180 mm/s.

3) Bitumen, tjære og deres emulsioner.

Forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbraændstof i det arktiske havområde

§ 4. Anvendelse af tung olie som skibsbrændstof og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof er

forbudt i det arktiske havområde.

Stk. 2. Ved tung olie i denne bestemmelses stk. 1 forstås olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m?

ved 15° C, eller en højere kinematisk viskositet end 180 mm/s ved 50° C.

Fritagelse fra tank- 09g rørrensning

§ 5. Tank- og rørrensning er ikke påkrævet efter tidligere anvendelse eller transport af tung olie omfattet af § 3, stk. 2, nr.

1-3 i det antarktiske havområde og § 4, stk. 2, som skibsbrændstof i det arktiske havområde.

Dispensation

§ 6. Miljøstyrelsen kan på baggrund af en ansøgning meddele en midlertidig dispensation fra forbuddet i § 4 til danske og

grønlandske skibe, når skibet opererer i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Dispensationer kan kun meddeles for

perioden frem til og med den 30. juni 2029. Miljøstyrelsen hører Naalakkersuisut inden Miljøstyrelsen træffer afgørelse om

udstedelse af dispensation gældende for skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere angivne vilkår ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1.

Stk. 3. Miljøstyrelsen skal ved forvaltningen af stk. 1 tage højde for FN’s Søfartsorganisations retningslinjer for udarbejdelsen

af sådanne dispensationer.

Stk. 4. Miljøstyrelsen underretter FN’s Søfartsorganisation med oplysninger om dispensationer udstedt efter stk. 1.

Tilsyn

§ 7. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lovens regler herom.

Klageadgang

§ 8. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til miljøministeren.

Straf

§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) anvender eller transporterer tung olie `i strid med reglerne i §§ 3 0g 4,

2) tilsidesætter vilkår i en dispensation givet efter § 6, stk. 2, eller

3) afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om dispensation efter § 6, stk. 1

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lov om

beskyttelse af havmiljøet § 62.

Ikrafttrædelses- 0g overgangsbestemmeflser

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 4 finder først anvendelse den 1. juli 2029 for følgende skibe:

1) Skibe med en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m? eller derover, og

a. for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,

. såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 1.

februar 2008,

. som er leveret den 1. august 2010 eller senere, eller

. som har undergået en større ombygning,

i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere,

såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller

som blev afsluttet den 1. august 2010.

2) Kategori A- og B-skibe, som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600

m’, dog ikke under 30 m?.

Miljøministeriet, den XX

Magnus Heunicke

/ Tone Madsen

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse og transport af tung olie som

skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske

havområde

I medfør af § 22, stk. 1, § 22 a, § 34, stk. 1 0g 2, 0g § 46, stk. 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2017 om beskyttelse af havmiljøet

i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, som ændret ved lov nr. af fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske og grønlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone

ved Grønland i det arktiske havområde. I det omfang det er foreneligt med international ret, finder bekendtgørelsen endvidere

anvendelse på udenlandske skibe, som befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i det arktiske havområde.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke beskyttelse af havmiljøet, herunder regulering, tilsyn, beredskab og bekæmpelse, i

forbindelse med aktiviteter omfattet af den grønlandske råstoflovgivning.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende:

1) Orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel

statstjeneste.

2) Skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer.

3) Skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland: Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland som omfattet af

definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 5, stk. 1.

2) Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00’. 0 N og længdegraden

042°00'. O V til breddegraden 64°37’. 0 N, længdegraden 035°27'. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden

67903’. 9 N, længdegraden 026°33'. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49’. 56 N og længdegraden

008°59'. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31’. 6 N og 019°01'. 0 Ø ved Bjørnøya,

og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38’. 29 N og længdegraden 043°23'08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra

via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden

60° N så langt som til Il'pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet

og derfra via den nordlige'kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra

østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37'. 1 V og derfra til breddegraden 58°00’. 0 N, længdegraden

042°00'. 0 V.

3) Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af

Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.

4) Kategori B-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori B-skib af et af

Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.

5) Kyst: Den basislinje, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.

6) Ydre territorialfarvand: Ydre territorialt farvand som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet i den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland § 5, stk. 3.

7) Olie: Olie som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

§ 8, stk. 1.

8) Råolie: Enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, uanset om den er behandlet for at gøre den

egnet til transport, herunder råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan være

tilføjet.

9) Skib: Skib som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

§ 4, stk. 5.

10) Søterritoriet: Søterritoriet som omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

§ 5, stk. 2.

Forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbraændstof

§ 3. Anvendelse og transport af tung olie som skibsbrændstof og transport med henblik på anvendelse af tung olie som

skibsbrændstof er forbudt.

Stk. 2. Ved tung olie forstås olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m’? ved 15° C, eller en højere

kinematisk viskositet end 180 mm?/s ved 50° C.

Fritagel/se fra tank- 0g rørrensning

§ 4. Tank- og rørrensning er ikke påkrævet efter tidligere anvendelse eller transport af tung olie omfattet af § 3, stk. 2, som

skibsbrændstof.

Dispensation

§ 5. Miljøstyrelsen kan på baggrund af en ansøgning meddele en midlertidig dispensation fra forbuddet i § 3 til danske og

grønlandske skibe. Dispensationer kan kun meddeles for perioden frem til og med den 30. juni 2029.

Miljøstyrelsen hører Naalakkersuisut inden Miljøstyrelsen træffer afgørelse om udstedelse af dispensation gældende for skibe

i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere angivne vilkår ved meddelelse af en dispensation efter stk. 1.

Stk. 3. Miljøstyrelsen skal ved forvaltningen af stk. 1 tage højde for FN’s Søfartsorganisations retningslinjer for udarbejdelsen

af sådanne dispensationer.

Stk. 4. Miljøstyrelsen underretter FN’s Søfartsorganisation med oplysninger om dispensationer udstedt efter stk. 1.

Tilsyn

§ 6. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lovens regler herom.

Klageadgang

§ 7. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til miljøministeren.

Foranstaltninger

§ 8. Medmindre højere sanktion er forskyldt efter den øvrige lovgivning, idømmes med bøde den, der

1) anvender eller transporterer tung olie i strid med reglerne i § 3,

2) tilsidesætter vilkår i en dispensation givet efter § 5, stk. 2, eller

3) afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om dispensation efter § 5, stk. 1.

Stk. 2. Efter § 46, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland kan overtrædelse

af reglerne nævnt i stk. 1 medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Efter § 46, stk. 3, i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland finder stk. 2 ikke

anvendelse for overtrædelser begået fra udenlandske skibe.

Stk. 4. For overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse begået af et selskab m.v. (juridisk person) kan bødeansvar

efter kapitel 5 i kriminallov for Grønland pålægges selskabet, jf. lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland § 48.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder først anvendelse den 1. juli 2029 for følgende skibe:

1) Skibe med en samlet oliebrændstofkapacitet på 600 m? eller derover, og

a) for hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,

b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis køl er lagt, eller som var på et tilsvarende konstruktionsstadium, den 1.

februar 2008,

c) som er leveret den 1. august 2010 eller senere, eller

d) som har undergået en større ombygning,

i. for hvilken der blev oprettet kontrakt den 1. august 2007 eller senere,

i. såfremt kontrakt ikke forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1. februar 2008 eller senere, eller

. som blev afsluttet den 1. august 2010.

2) Kategori A- og B-skibe, som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end

600 m?, dog ikke under 30 m?.

Miljøministeriet, den XX

Magnus Heunicke

/ Tone Madsen

Miljøministeriet

= Departementet

Til høringsparterne Vild natur og Biodiversitet

J.nr. 2022 - 8837

Ref. JUEMS

Den 6. februar 2024

Høring over to bekendtgørelser til implementering af forbud

mod tung olie i Arktis

Hermed fremsendes udkast til hhv. bekendtgørelse om forbud mod anvendelse og

transport af tung olie som skibsbrændstof i den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland i det arktiske havområde og bekendtgørelse om forbud mod transport i

bulk som last, anvendelse som ballast eller transport og anvendelse som

skibsbrændstof af tung olie i Antarktis og anvendelse og transport som

skibsbrændstof af tung olie i Arktis.

Baggrund

Marine Environment Protection Committee (MEPC) under FNs

søfartsorganisation vedtog i 2021 et forbud mod brug og transport af heavy fuel oil

(HFO) som skibsbrændstof i Arktis. Hovedformålet er at begrænse forurening af

havet ved oliespild. Forbuddet begrænser ligeledes luftforurening. Forbuddet

medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller

transporteres til brug som brændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske områder. Skibe,

hvor der er krav om beskyttede brændstoftanke, er først omfattet af reglerne fra 1.

juli 2029. Stater med kystlinje i Arktis kan frem til 1. juli 2029 midlertidigt

dispensere fra HFO-forbuddet for skibe, der sejler dets flag, når de opererer i den

pågældende stats jurisdiktion. HFO kan fortsat transporteres som gods (i

modsætning til som skibsbrændstof) i tankskibe.

HFO-forbuddets administrative konsekvenser for erhvervslivet er vurderet af

erhvervsstyrelsen til under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres

yderligere. Der vil derudover være øvrige konsekvenser for det grønlandske

erhvervsliv på 25,5 mio. kr. årligt. Beløbet afhænger dog af brændstofpriserne og

er derfor usikkert.

Bekendtgørelsernes indhold

De to bekendtgørelser implementerer HFO-forbuddet i hhv. den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland i Arktis og for danske skibe i Arktis. Endvidere

implementeres forbuddet i Antarktis, hvilket ligeledes har ophæng i MARPOL.

Bekendtgørelsen, der gælder i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland i

Arktis har hjemmel i en bestemmelse i et forslag til lov om ændring af lov om

beskyttelse af havet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der endvidere

skal træde i kraft den 1. juli 2024. Lovforslaget har været i høring den 30. marts til

Miljøministeriet « Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K

Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

den 11. maj 2023 (lífik) og er nødvendigt, idet der ikke er tilstrækkelig klar hjemmel

i den nuværende lovgivning.

Høringssvar

Udkast til de to bekendtgørelser er sendt i høring hos de parter, der fremgår af

vedlagte høringsliste og offentliggøres ligeledes på www.hoeringsportalen.dk.

Høringssvar bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] med

angivelse af journalnummer 2022-8837 i emnefeltet. Høringssvar modtages senest

den 5. marts 2024.

Høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen efter høringsfristens udløb.

Høringen er endvidere sendt til Grønlands Selvstyre, der står for høringen af de

grønlandske parter.

Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Julie Schade på e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Julie Schade

Resumé af to bekendtgørelser til implementering af HFO-forbuddet i

Arktis

Baggrund

Marine Environment Protection Committee (MEPC) under FN’s søfartsorganisation vedtog i 2021 et

forbud mod brug og transport af tung olie, det såkaldte ”heavy fuel oil” (HFO), som skibsbrændstof i

Arktis. Hovedformålet er at begrænse forurening af havet ved oliespild. Forbuddet begrænser ligeledes

luftforurening.

Forbuddet medfører, at HFO ikke længere kan anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til brug

som skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske havområder. Skibe, hvor der er krav om beskyttede

brændstoftanke, er først omfattet af reglerne fra 1. juli 2029. Stater med kystlinje i Arktis kan frem til 1.

juli 2029 midlertidigt dispensere fra HFO-forbuddet for skibe, der sejler dets flag, når de opererer i den

pågældende stats jurisdiktion. HFO kan fortsat transporteres som gods (i modsætning til som

skibsbrændstof) i tankskibe.

Bekendtgørelsernes indhold

De to bekendtgørelser har til formål at implementere HFO-forbuddet i hhv. den eksklusive økonomiske

zone ved Grønland i Arktis og for danske skibe i Arktis. Endvidere implementeres forbuddet i Antarktis,

hvilket ligeledes har ophæng i MARPOL. Bekendtgørelsen, der gælder i den eksklusive økonomiske zone

ved Grønland i Arktis har hjemmel i en bestemmelse i et forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse

af havet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der endvidere skal træde i kraft den 1. juli

2024. Lovforslaget er nødvendigt, idet der ikke er tilstrækkelig klar hjemmel i den nuværende

lovgivning.

Den påtænkte ordning og løsning

HFO-forbuddet i Arktis implementeres i hhv. den eksklusive økonomiske zone ved Grønland og for

danske skibe i hhv. Arktis og Antarktis.

Miljøministeriet

[email protected]

Kopi:

[email protected]

13. marts 2024

Høring over to bekendtgørelser om HFO i Arktis (journalnummer 2022-8837)

Grønlands Erhverv har modtaget høring af to bekendtgørelse om HFO i Arktis, udkast til bekendtgørelse om

anvendelse og transport af tung olie i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland og udkast til

bekendtgørelse om anvendelse og transport af tung olie i Arktis og Antarktis.

Forbuddet om anvendelse af HFO som skibsbrændstof kom allerede til vores erindring i 2016, hvor der vil være

en overgangsperiode. Dette er forelagt Brancheudvalget for eksporterhverv og Fiskeri i Grønlands Erhverv også

dengang. Siden dengang har der været tung investeringer i havgående fiskeri af forskellige årsager. Da de to

bekendtgørelser har til formål at implementere HFO-forbuddet i hhv. den eksklusive økonomiske zone ved

Grønland i Arktis og for danske skibe i Arktis (ophæng i MARPOL), er dette også en beskyttelse af vores

eksklusive økonomiske zone, hvilket vi ser dette med positive øjne.

Grønlands Erhverv har ikke kommentar til fremsendte.

Med venlig hilsen

Bent Sørensen | Grønlands Erhverv

Julie Emma Schade

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Søren Enemark <[email protected]>

26. februar 2024 09:37

MIM - Miljøministeriets Departement

Julie Emma Schade

Svar fra Danske Rederier om : journalnummer 2022-8837

Kære Julie

Danske Rederier takker for muligheden for at kommentere på jeres udkast til de bekendtgørelser, der

gennemfører forbud mod at anvende og transportere HFO som brændstof i skibes brændstoftanke i det

arktiske område, herunder Grønlands eksklusive økonomiske zone. Vi støttede op om dette forbud, under

drøftelserne i FNs søfartsorganisation, IMO, i 2021, og vi støtter naturligvis også op om en gennemførelse

af disse regler i den danske lovgivning, så det kun er skibe der bygget med beskyttede brændstoftanke,

som kan anvende HFO indtil sommeren 2029.

Den måde forbuddet er beskrevet i de udkast, der er sendt i høring, læner sig op ad

implementeringsfristerne for MARPOL annex 1 regel 12A (kravet om at brændstoftanke skal være

beskyttede). Som udgangspunkt har vi ikke nogen indvendinger mod dette, da det er en enkel måde for

den enkelte reder at se og afgøre, om skibet lever op til kravene. Men der er faktisk skibe, som blev

designet og bygget til sejlads ved Grønland før implementeringsfristerne, men hvor rederiet selv har

tilvalgt at bygge skibet med beskyttede brændstoftanke for at øge sikkerheden for skib og miljø og som

derfor lever op til de krav, der blev obligatoriske efter implementeringsfristerne fra 2007 – 2010. De skibe

vil derfor med den foreslåede tekst ikke kunne anvende HFO indtil sommeren 2029, selv om de lever op til

kravet om beskyttede brændstoftanke. Det var efter vores opfattelse ikke hensigten med reglerne.

Vi vil derfor opfordre til, at der indføjes et nyt punkt ”e” under §10 Stk. 2 som beskriver at skibe, der er

bygget i henhold til MARPOL annex 1 regel 12A først er omfattet af forbuddet fra sommeren 2029.

Kind regards

Søren Enemark

Senior adviser

Security, Environment and Maritime Research

M: +45 41 24 74 31

[email protected]

Royal Arctic Line A/S

Til

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

P.O. Box 1614

3900 Nuuk

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Qeqertanut 46 · Postboks 1580

GL-3900 Nuuk · A/S reg. nr. 209.527

Tel. +299 34 91 00 · www.ral.gl

Nuuk d.12.03.2024

Tak for muligheden for at kommentere på udkast til de bekendtgørelser, der gennemfører forbud mod at

anvende og transportere HFO som brændstof i skibes brændstoftanke i det arktiske område, herunder

Grønlands eksklusive økonomiske zone.

Royal Arctic Line har igennem Danske Rederier og søfartsstyrelsen været inde over den dialog, der har

været med IMO omkring den nye regulering. Hensigten med forbuddet er at mindske miljø konsekvenser ved

et eventuelt skibshavari/-forlis i Arktis, dette i takt med at mulighederne og interessen for at sejle i Arktis

bliver stadig større.

Uanset reguleringen er tiltænkt den globale skibstrafik, så i den nogle utilsigtede økonomiske konsekvenser

for et samfund som vores, der er afhængig af skibstrafik og som ligger inde i det arktiske område.

Et emne som Rederiet har påpeget ved flere lejligheder b.la. da IMO´s daværende Generalsekretær, Kitack

Lim besøgte Ilulissat august 2019.

Det skal i den forbindelse nævnes, at vi som grønlandsk rederi i lang tid før ” MARPOL annex 1 regel 12A

med implementeringsfristerne fra 2007 – 2010, har designet bygget vores skibe til sejlads i under arktiske

forhold herunder skibe med ekstra styrke, dobbelt skrog samt beskyttede brændstoftanke.

I forsyningen af Grønland opererer Royal Arctic Line med følgende skibe som i dag benytter HFO.

Skibsnavn

Silver Mary

Irena Arctica

Malik Arctica

Tukuma Arctica

Bruafoss

Detifoss

Levering

Flag

Ejer

SilverSea

RAL

EIMSKIP

2005 Norsk

1994 Dansk

2017 Dansk

2020 Dansk

2020 Færøsk

De to skibe markeret med gul er køllagt før 1.januar 2017 – opfylder MARPOL kravene, men er i henhold til

høringsforslaget ikke inkluderet i undtagelsen frem til 2029. Dette vil medføre nogle ændringer af

fremdrivningsmaskineriet således skibene kan sejle på en anden type brændstof. Dette med ekstra

omkostninger til både ombygningen samt den fremadrettede drift som følge af, at skibene skal gøre brug af

en dyrere brændstof.

Dette er efter Rederiets opfattelse ikke intentionen med reglerne.

Rederiet opfordrer derfor til, at indholdet i bekendtgørelsen ændres, så de skibe der indgår i forsyningen af

Grønland og som er bygget i henhold til MARPOL annex 1 regel 12A, alle er omfattet af undtagelsen frem til

1.juli 2029.

Royal Arctic Line

Anders Bay Larsen

Head of fleetmanagement

Til

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

via e-mail til

[email protected]

med Cc til

[email protected]

12. marts 2024

Emne: Høring over to bekendtgørelser om HFO i Arktis

Indledningsvis skal jeg takke Departementet for at give os muligheden for at afgive

høringssvar.

Visit Greenland har ikke yderligere bemærkninger og hæfter sig ved at andre instanser,

som direkte bliver berørt af emnet, ligeledes har mulighed for at afgive svar.

Inussiarnersumik / Venlig hilsen

På vegne af Visit Greenland

Taatsi Fleischer

Head of Administration

Hans Egedesvej 29 | P.O. Box 1615 | 3900 Nuuk, Greenland

Phone: (+299) 34 28 21 | CVR no. 21553182 | [email protected] | www.visitgreenland.com