GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 6
Offentligt

MENNESKE

RETTIGHEDER

I FOKUS

BERETNING TIL INATSISARTUT

2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS – BERETNING TIL INATSISARTUT 202223

Redaktion: Marya Akhtar, Nadja Filskov, Kathrine Storgaard Carlsen og Maria Ventegodt

Beretningen omfatter aktiviteter fra august 2022 til og med august 2023.

Oversættelse til grønlandsk: Maybritt Lynge

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Nuuk Offset

Forside: Isak Josenius er en af de 26 juridisk faderløse, der har stævnet den danske stat for at

have krænket deres menneskerettigheder.

Fotos: Christian Klindt Sølbeck (forside og bagside),

Karen Marie Nathansen (s. 9)

Cebastian Miki Rosing (s.11)

Christian Klindt Sølbeck (s.12)

Cebastian Miki Rosing (s.15)

Noah Silliman, Unsplash (s.16)

Aanguaq Reimer-Johansen (s.19)

ISBN: 978-87-7570-204-6

e-ISBN: 978-87-7570-205-3

menneskerettighedsinstitution

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig

angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer,

korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

INDHOLD

FORORD VED LOUISE HOLCK

INTERVIEW MED QIVIOQ LØVSTRØM, FORKVINDE FOR GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER

SAMARBEJDER FREMMER MENNESKERETTIGHEDERNE

HISTORISK UDREDNING BØR HAVE FOKUS PÅ STATENS ANSVAR FOR MENNESKERETLIGE KRÆNKELSER

SPIRALSAGENS OFRE HAR RET TIL ANERKENDELSE OG KOMPENSATION

DE JURIDISK FADERLØSE HAR KRAV PÅ ANERKENDELSE OG GODTGØRELSE

OFRE FOR VOLDTÆGT OG PSYKISK VOLD GÅR STØRRE BESKYTTELSE I MØDE

NYT LOVFORSLAG LÆGGER OP TIL STÆRKERE BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

BESKYTTELSE MOD SEKSUELLE OVERGREB BØR SKÆRPES PÅ BO- OG DØGNTILBUD

DIALOGKORT STYRKER BEFOLKNINGENS KENDSKAB TIL MENNESKERETTIGHEDER

SYSTEMATISK DATAINDSAMLING KAN STYRKE BESKYTTELSEN AF BEFOLKNINGENS RETTIGHEDER

RETTEN TIL RETFÆRDIG RETTERGANG ER UNDER PRES

TESTS AF FORÆLDREKOMPETENCER BLIVER TILPASSET GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

FORORD

I Grønland og Danmark har der det seneste år været

et særligt fokus på, at den danske stat undersøger

sit ansvar i sager, hvor mennesker i Grønland har fået

krænket deres rettigheder. Da FN’s specialrapportør

for oprindelige folks rettigheder, Francisco Calí Tzay,

besøgte Grønland og Danmark i begyndelsen af 2023,

kom flere sager frem. Specialrapportøren var blandt

andet med til at kaste lys over, at grønlandske borgere

i Danmark oplever diskrimination og føler sig som

’usynlige spøgelser’, der ikke har noget sted at gå hen

for at få hjælp.

I samarbejde med en række grønlandske rettigheds-

institutioner arbejder Institut for Menneskerettigheder

på at sikre, at både nutidige og historiske menneske-

rettighedskrænkelser bliver undersøgt, at staten tager

ansvar, og at ofrene modtager den anerkendelse og

kompensation, som de har ret til.

Derfor stiller vi som national menneskerettigheds-

institution vores ekspertise til rådighed, når sagen om

spiralkampagnen i skrivende stund er ved at blive rejst

mod den danske stat. Og derfor har vi valgt at indtræde

til støtte for de juridisk faderløse, der har stævnet den

danske stat for at krænke deres privat- og familieliv og

for at udøve forskelsbehandling.

En uvildig undersøgelse af spiralsagen og en

historisk udredning af forholdet mellem Grønland

og Danmark i perioden fra anden verdenskrig og

frem til i dag er sat i gang. Det er en positiv udvikling

for menneskerettighederne, men vi anbefaler

fortsat, at både udredningen og undersøgelsen

har et menneskeretligt fokus. Vi anbefaler også, at

undersøgelsen af spiralsagen omfatter de ufrivillige

spiralopsætninger på grønlandske piger og kvinder, som

har fundet sted efter 1991 og frem til i dag.

Ser vi på beskyttelsen mod vold og diskrimination i

Grønland, er der sket fremskridt. For eksempel er en

samtykkebaseret voldtægtslovgivning trådt i kraft,

psykisk vold er ved at blive kriminaliseret, og den

grønlandske befolkning kan se frem til en stærkere

beskyttelse mod diskrimination.

Samtidig er der udfordringer, når det kommer til

borgernes retsstilling i det grønlandske retsvæsen og

for personer med handicap, der udsættes for seksuelle

overgreb.

Institut for Menneskerettigheder arbejder tæt sammen

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og en

række andre grønlandske rettighedsinstitutioner. Den

viden og rådgivning, vores grønlandske samarbejds-

partnere producerer, er en forudsætning for at sikre

lovgivning og politikker, der fremmer ligebehandling og

menneskerettigheder i Grønland.

I Danmark har ligebehandling af grønlændere været

højt på dagsordenen det seneste år. Efter special-

rapportørens besøg afsatte Folketinget midler til at

sikre, at danske myndigheder ikke tester grønlandske

borgeres forældrekompetencer på et forkert grundlag

i forbindelse med anbringelsessager. Brugen af

ikkekulturtilpassede tests kan indebære en risiko for,

at grønlændere i Danmark diskrimineres, og at deres

ret til familieliv krænkes. Beslutningen om at anvende

kulturtilpassede tests er derfor et vigtigt fremskridt for

grønlandske forældres rettigheder.

Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med

grønlandske rettighedsinstitutioner om at beskytte og

styrke befolkningens menneskerettigheder.

God læselyst.

4 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

Den viden og rådgivning, vores

grønlandske samarbejds-

partnere producerer, er en

forudsætning for at sikre

lovgivning og politikker, der

fremmer ligebehandling

og menneskerettigheder i

Grønland.

Louise Holck

Institut for Menneskerettigheders direktør

Louise Holck

Direktør

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 5

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

”DET ER AFGØRENDE FOR GRØNLANDS

FREMTID OG VORES SELVSTÆNDIGHED,

AT VI KENDER VORES RETTIGHEDER.”

Med etableringen af et stærkt sekretariat, der understøtter Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, stiger befolkningens kendskab til deres rettigheder, oplever rådets

forkvinde, Qivioq Løvstrøm.

26 juridisk faderløse har stævnet den danske stat for

at have krænket deres menneskerettigheder. Ofre

for spiralskandalen og andre former for krænkende

svangerskabsprævention har samlet sig, og en

stor gruppe af ofrene for spiralskandalen er ved at

rejse krav mod den danske stat for de menneske-

rettighedskrænkelser, de har været udsat for. Historiske

udredninger af spiralskandalen og af forholdet mellem

Danmark og Grønland er påbegyndt.

Under valgkampen op til seneste Inatsisartutvalg

handlede mange af debatterne om national identitet,

etnicitet og oprindelige folks rettigheder. På Ilisimatusarfik,

Grønlands Universitet, skriver et stigende antal studerende

opgaver om den grønlandske befolknings ønsker og

rettigheder. Ligesom grønlandske medier oftere sætter

grønlandske rettighedskampe på dagsordenen.

Ifølge forkvinde for Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder, Qivioq Løvstrøm, er det alle eksempler

på, at en voksende del af den grønlandske befolkning

kender og bruger deres rettigheder. Qivioq Løvstrøm

håber, at Grønlands Råd for Menneskerettigheders

oplysningsarbejde er med til at understøtte et stærkere

grundlag for at debattere og implementere menneske-

rettighederne i Grønland. En positiv udvikling i den

sammenhæng er, at rådet i maj 2022 styrkede sit

sekretariat.

”Efter at rådet har fået et solidt sekretariat, har vi et

meget bedre grundlag for at skabe positive og varige

forandringer i vores arbejde med at styrke befolkningens

kendskab til deres rettigheder.”

”Sekretariat udvikler og formidler viden om menneske-

rettigheder, der både er med til at nuancere den

offentlige debat og undervisningen i og kommunikation

6 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for

Menneskerettigheder.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

SAMARBEJDER

FREMMER

MENNESKE

RETTIGHEDERNE

om menneskerettigheder på sociale medier.

Sekretariatets arbejde er også i høj grad med til at styrke

vores dialoger med myndigheder og politikere om at

fremme og beskytte menneskerettighederne,” siger

Qivioq Løvstrøm og fremhæver nogle af de indsatser,

hun oplever, gør en forskel.

Rådet har i løbet af det seneste år lanceret flere videoer

om menneskerettigheder, både på KNR og på de

sociale medier. Det seneste år har gymnasieelever i

Nuuk og Sisimiut deltaget i workshops og sammen med

sekretariatet været med til at færdigudvikle dialogkort

om menneskerettigheder. Dialogkortene har været

med til at starte vigtige samtaler om rettigheder i en

grønlandsk kontekst.

Ifølge Qivioq Løvstrøm spiller rådets samarbejde

med Oqaasileriffik, Grønlands Sprogsekretariat, om

udviklingen af et grønlandsk begrebskatalog om

menneskerettigheder også en vigtig rolle for udbredelsen

af viden om menneskerettigheder i Grønland.

”Vi mangler menneskeretlig terminologi på grønlandsk.

Udvikler vi det, kan vi skabe en mere inkluderende

debatkultur om menneskerettigheder i Grønland, som er

relevant for alle,” siger Qivioq Løvstrøm.

Hun lægger også vægt på vigtigheden af arbejdet med

oprindelige folks rettigheder.

”Det er vigtigt at understrege, at vi i rådet stadig har

mange ønsker til at styrke vores arbejde på en række

områder. Særligt når det kommer til både individuelle

og kollektive rettigheder som oprindeligt folk, kan vi

som råd spille en vigtig rolle for at sikre en faglig og

saglig debat.”

Institut for Menneskerettigheder arbejder tæt

sammen med grønlandske aktører for at fremme

og forankre menneskerettighederne i Grønland.

Vores tætteste samarbejdspartner er Grønlands Råd

for Menneskerettigheder. Derudover samarbejder

vi blandt andre med Ilisimatusarfik, Grønlands

Universitet, børnerettighedsinstitutionen MIO,

handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, Grønlands

Ligestillingsråd, Rådet for Grønlands Retsvæsen

og andre aktører som for eksempel forskellige

departementer i Naalakkersuisut og NIIK, Nunatsinni

Inuit Innarluutillit Kattuffat, en paraplyorganisation

på handicapområdet. Vores løbende drøftelser

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder

danner et solidt grundlag for vores arbejde med at

følge menneskerettighedssituationen i Grønland.

Sammen udgiver vi rapporter om væsentlige forhold

for det grønlandske samfund med anbefalinger

til myndigheder og andre centrale aktører om

at styrke beskyttelsen af borgernes rettigheder.

Desuden rapporterer vi sammen til FN’s forskellige

menneskerettighedskomiteer for at sætte fokus på

områder, hvor forholdene i Grønland kan forbedres

til gavn for borgerne. Børnerettighedsinstitutionen

MIO, handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, og

forpersonen for Grønlands Ligestillingsråd er faste

medlemmer af Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

I den sammenhæng modtager instituttet uvurderlig

viden og data fra organisationerne og de resterende

rådsmedlemmer om menneskerettighedssituationen i

Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 7

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

HISTORISK UDREDNING

HISTORISK UDREDNING BØR HAVE FOKUS PÅ

STATENS ANSVAR FOR MENNESKERETLIGE

KRÆNKELSER

Forholdet mellem Grønland og Danmark efter anden verdenskrig bliver gransket

med forskere fra Ilisimatusarfik i spidsen. Instituttet savner menneskeretligt fokus i

kommissoriet.

I juni 2023 præsenterede Grønlands landsstyreformand

Múte Bourup Egede, og den danske uddannelses- og

forskningsminister, Christina Egelund, kommissoriet

til en historisk udredning, der skal granske forholdet

mellem Grønland og Danmark.

Kommissoriet, som forankres på Ilisimatusarfik,

Grønlands Universitet, vil sætte fokus på de væsentligste

politiske beslutninger og begivenheder, som var med

til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem

Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for

den grønlandske befolkning.

Institut for Menneskerettigheder anser det for

afgørende, at en historisk udredning har et menneske-

retligt fokus, og at nulevende grønlændere, som er

involveret i eller berørt af de politiske beslutninger og

begivenheder, som udredningen fokuserer på, bliver

inddraget.

Det fremhævede vi blandt andet over for FN’s

specialrapportør for oprindelige folks rettigheder,

Francisco Calí Tzay, da han besøgte Grønland og

Danmark i februar 2023.

Selvom borgerinddragelse i både Grønland og Danmark

fremgår af kommissoriet, er det problematisk, at

udredningen ikke skal fokusere på menneskeretten,

herunder oprindelige folks rettigheder, eksempelvis ved

at inddrage menneskerettighedseksperter.

Det er statens ansvar at undersøge og anerkende de

menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted,

og efter instituttets vurdering bør udredningen derfor

prioriteres højt og ikke forsinkes.

8 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

Kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral, og

juridisk faderløse samlede sig i demonstration mod

statsminister, Mette Frederiksen, og formanden for

Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, den 6. juni

2023.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG OG ANBEFALINGER

• Da FN’s specialrapportør for oprindelige folks

rettigheder, Francico Calí Tzay, besøgte Grønland

og Danmark i februar 2023, anbefalede instituttet,

at der sikres et menneskeretligt fokus og et fokus

på oprindelige folks rettigheder i den historiske

udredning. Eksempelvis ved at inkludere

menneskerettighedseksperter i arbejdet med

udredningen. Instituttet gjorde det desuden klart, at

udredningen bør prioriteres højt og ikke forsinkes.

• Over for specialrapportøren påpegede

instituttet, at det er statens ansvar at

sikre, at menneskerettighedskrænkelser

afdækkes grundigt, at anerkende de

menneskerettighedskrænkelser, der har fundet

sted og at sikre inklusion af de grupper, som

udredningen beskæftiger sig med.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 9

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

SPIRALSAGEN

SPIRALSAGENS OFRE HAR RET TIL

ANERKENDELSE OG KOMPENSATION

Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder har vi presset på for, at staten

undersøger sit ansvar for overgreb, herunder ufrivillig opsætning af spiraler hos piger og

kvinder.

I slutningen af maj 2023 blev den længeventede

uvildige undersøgelse af spiralsagen sat i gang. Det

skete over et år efter, at en lang række grønlandske

kvinder stod frem i danske og grønlandske medier og

fortalte, hvordan de i perioden fra 1966 til 1975 uden

deres eget eller deres forældres samtykke fik opsat

spiraler. Et hold af grønlandske og danske forskere er nu

i gang med at forberede afdækningen af sagens omfang,

beslutningsprocessen bag og de berørte kvinders

oplevelser.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd

for Menneskerettigheder vurderer, at pigerne og

kvinderne blev udsat for en grov krænkelse af deres

ret til selvbestemmelse, og at der kan være tale om

nedværdigende og umenneskelig behandling i strid med

både den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

FN’s Torturkonvention, Børnekonventionen og ILO-

konventionen om oprindelige folks rettigheder. Derfor

har vi anbefalet, at den uvildige undersøgelse har et

særligt fokus på de menneskeretlige konsekvenser, som

de ufrivillige opsætninger har medført.

Flere af de kvinder, der er blevet udsat for ufrivillige

spiralopsætninger, har samlet sig og er ved at rejse krav

mod den danske stat.

I slutningen af 2022 stod flere grønlandske

kvinder frem og fortalte, at de var blevet udsat for

ufrivillige spiralopsætninger i 1990’erne og frem

til i dag. Instituttet mener derfor, at det er vigtigt, at

undersøgelsens tidshorisont udvides, så den også

dækker sager efter 1991.

10 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG

• Institut for Menneskerettigheder og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder skrev i marts 2023

et fælles brev til sundhedsminister Sophie Løhde,

hvor vi udtrykte vores bekymring over sagen, og

fremhævede vigtigheden af, at udredningsarbejdet

ikke forsinkes.

Vi påpegede også, at staten, udover den uvildige

undersøgelse af forløbet, bør sikre, at kvinderne

får en anerkendelse af den krænkelse, som de har

været udsat for.

Endvidere bør der udbetales godtgørelse til

ofrene inden for rimelig tid. Det bør ikke være

op til den enkelte kvinde at søge om

anerkendelse og godtgørelse.

• Da FN’s specialrapportør for oprindelige

folks rettigheder, Francisco Calí Tzay, besøgte

Grønland og Danmark i februar 2023, frem

hævede instituttet disse anbefalinger og lagde

særligt vægt på, at udredningen af spiralsagen

bør inkludere sager efter 1991.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 11

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

JURIDISK FADERLØSE

DE JURIDISK FADERLØSE HAR KRAV PÅ

ANERKENDELSE OG GODTGØRELSE

Når den første retssag om juridisk faderløse i Grønland bliver ført i Københavns Byret,

indtræder Institut for Menneskerettigheder til støtte for sagsøgerne.

Den 15. februar 2023 stævnede 26 juridisk faderløse

i Grønland den danske stat for at have krænket deres

menneskerettigheder, da de som børn født uden for

ægteskab ikke har haft ret til at få fastslået et juridisk

faderskab.

Københavns Byret har nu godkendt, at Institut for

Menneskerettigheder indtræder i sagen til støtte for

de juridisk faderløse. Sagen vedrører nemlig flere

principielle menneskeretlige problemstillinger, blandt

andet retten til privat- og familieliv og forbuddet mod

diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at de

juridisk faderløse har fået krænket deres ret til

privat- og familieliv, og at de har været udsat for

forskelsbehandling på grund af deres ophav som

grønlændere og deres status som børn født uden for

ægteskab.

Retsstillingen for de juridisk faderløse i Grønland er

efter instituttets vurdering i strid med menneskeretten

og har været det i årtier. De juridisk faderløse har krav på

anerkendelse og på en godtgørelse for krænkelsen.

Sagsøgerne, der alle er grønlandske borgere, blev

født uden for ægteskab i perioden 1948-1972 og har

indtil 2014 ikke haft ret til at få fastslået et juridisk

faderskab med heraf følgende navne- og arveret fra

deres respektive fædre. Den manglende adgang til at

få fastslået et juridisk faderskab har også betydet, at

sagsøgerne ikke har haft ret til at modtage oplysninger

om deres biologiske fædre, og at der ikke har været

retsmidler, der kunne understøtte en familiemæssig

relation mellem far og barn. Reglerne for børn født uden

for ægteskab i Grønland var anderledes end reglerne for

børn født uden for ægteskab i Danmark, der fik ret til at

få fastslået et juridisk faderskab allerede i 1937.

Isak Josenius er en af

de 26 juridisk faderløse,

der har stævnet den

danske stat for at

have krænket deres

menneskerettigheder.

12 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

BESKYTTELSE MOD VOLD OG VOLDTÆGT

OFRE FOR VOLDTÆGT OG PSYKISK VOLD

GÅR STØRRE BESKYTTELSE I MØDE

Samtykkebaseret voldtægtslovgivning er trådt i kraft, og et forbud mod psykisk

vold er på vej.

Indtil 1. juli 2023 har de grønlandske domstole

kun kunnet dømme en person for voldtægt, hvis

vedkommende havde anvendt vold, trusler eller tvang,

eller hvis offeret befandt sig i en hjælpeløs tilstand.

Med indførelsen af en samtykkebaseret voldtægts-

lovgivning i Grønland har begge parter siden juli i år,

skullet sikre sig, at den anden har lyst til sex. Hvis ikke

samtykke er opnået, er der nu tale om voldtægt.

Ofre for psykisk vold kan også se frem til en stærkere

beskyttelse, efter at Naalakkersuisut og Justitsministeriet

i et nyt lovforslag lægger op til at gøre det ulovligt at begå

psykisk vold i nære relationer i husstanden i Grønland.

Institut for Menneskerettigheder anser tiltaget for positivt,

fordi psykisk vold er en alvorlig krænkelse, der kan have

langvarige konsekvenser for ofrene.

I et høringssvar anbefaler instituttet, at lovudkastet

bliver udformet således, at beskyttelsen også gælder

for personer, der ikke bor sammen. Lovudkastet lægger

nemlig ikke op til at kriminalisere psykisk vold, der begås

mellem mennesker, der ikke bor sammen, eller er knyttet

til hinanden på anden vis end gennem husstanden.

Instituttet har både i forbindelse med udformningen af den

samtykkebaserede voldtægtslovgivning og lovudkastet

mod psykisk vold anbefalet, at der afsættes ressourcer til

at øge befolkningens viden gennem oplysningsindsatser

og undervisning. Den grønlandske socialstyrelses

forebyggelsesafdeling, Paarisa påbegyndte i juli 2023 en

oplysningskampagne om den nye samtykkelov.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG

• Sammen med Grønlands Råd for Menneske

rettigheder og Grønlands Ligestillingsråd har

vi opfordret Naalakkersuisut til at vedtage en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i

Grønland.

• I 2022 udgav vi sammen et faktaaark om de

menneskeretlige fordele ved at indføre en

samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i

Grønland. Den nye voldtægtslovgivning følger

blandt andet i kølvandet på anbefalinger

fra FN’s Kvindekomité og internationale

menneskerettighedsstandarder, som

beskrevet i blandt andet Europarådets

konvention for bekæmpelse af vold mod

kvinder, den såkaldte Istanbulkonvention.

• I 2023 sendte instituttet en udtalelse

til udkast til lovforslag om ændring af

kriminallov for Grønland (selvstændig

bestemmelse om psykisk vold).

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 13

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

NYT LOVFORSLAG LÆGGER OP TIL STÆRKERE

BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

Naalakkersuisut vil styrke beskyttelsen mod diskrimination og oprette uafhængigt

ligebehandlingsnævn.

Grønlands ligebehandlingslovgivning beskytter

hovedsageligt mod diskrimination på grund af køn

inden for arbejdsmarkedet. Men med et nyt omfattende

lovforslag for ligestilling og antidiskrimination lægger

Naalakkersuisut nu op til at indføre et generelt forbud

mod diskrimination på baggrund af langt flere kriterier.

Vedtages loven, vil det således blive forbudt at

diskriminere på baggrund af graviditet, barselsorlov,

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika, race, hudfarve, national, social eller

etnisk oprindelse, handicap, alder, politisk anskuelse,

religion og trosoverbevisning. Forbuddet vil gælde både

inden for og uden for arbejdsmarkedet.

Lovforslaget lægger desuden op til, at der oprettes et

ligebehandlingsnævn, hvor borgerne kan rejse klager

om diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at

Grønland ønsker at indføre flere beskyttelsesgrunde og

styrke befolkningens mulighed for at rejse klager om

diskrimination ved et uafhængigt nævn.

Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder

har vi i flere år problematiseret Grønlands sparsomme

beskyttelse mod diskrimination. Siden 2016 har

vi sammen opfordret Naalakkersuisut til at styrke

beskyttelsen mod diskrimination på alle beskyttelses-

områder og at etablere et uafhængigt klagenævn, som

kan behandle klager om diskrimination.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG

• For at sikre, at et kommende ligebehandlingsnævn

effektivt kan behandle klager over forskels

behandling, har instituttet i sommeren 2023

sendt et høringssvar over udkast til forslag til

Inatsisartutlov om ligestilling og antidiskrimination.

I høringssvaret fremhævede instituttet blandt andet,

at det er vigtigt, at nævnet tildeles tilstrækkelig

finansiering.

• I flere statusrapporter og i rapporter til FN’s

komiteer, herunder FN’s Racediskriminations

komité, FN’s Kvindekomité og Den Universelle

Periodiske Bedømmelse (UPR) har vi beskrevet,

hvordan menneskeretten kan styrkes på området.

14 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

LGBT+-personer er blandt de grupper, der kan se

frem til en større beskyttelse mod diskrimination.

Den 14. juli 2023 blev der afholdt Nuuk Pride,

hvor en række borgere demonstrerede for LGBT+-

rettigheder

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 15

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

LIGEBEHANDLING AF PERSONER MED HANDICAP

BESKYTTELSE MOD SEKSUELLE OVERGREB

BØR SKÆRPES PÅ BO OG DØGNTILBUD

Mennesker med handicap, der har været udsat for seksuelle overgreb, bør tilbydes

traumebehandling, og beboernes sikkerhed på døgn og botilbud bør styrkes.

I kølvandet på, at en 22-årig kvinde med multihandicap

i efteråret 2022 fødte et barn, efter at være blevet

voldtaget på det botilbud, hvor hun boede, har

sikkerheden på grønlandske bo- og døgntilbud været

højt på dagsordenen.

Mennesker med handicap udsættes i højere grad for

seksuelle overgreb end andre befolkningsgrupper. Det

er derfor afgørende, at myndighederne sætter ind med

både forebyggende tiltag og hjælp til de mennesker, der

har været udsat for overgreb.

I august udgav Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

Grønlands Handicaptalsmand, Tilioq, og Institut for

Menneskerettigheder en rapport, der sætter fokus på

problemerne og kommer med en række anbefalinger

for, hvordan beboere på bo- og døgntilbud i Grønland

beskyttes bedre mod seksuelle overgreb.

En af anbefalingerne lyder, at myndighederne bør

sikre adgang til relevante traumetilbud og sørge for,

at mennesker med handicap har sikre muligheder

for at anmelde et overgreb. Rapporten betoner også

myndighedernes ansvar for at forebygge overgreb og

trusler om overgreb.

16 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

Personer med handicap, der bor på bo- og døgntilbud, er dobbeltudsatte

i kraft af deres handicap og deres boform. Derfor har myndighederne et

skærpet ansvar for at sikre imod overgreb.

Anja Hynne, Grønlands Handicaptalsmand.

Konsekvenserne af seksuelle overgreb kan være både

langvarige og invaliderende. Ændret personlighed,

angst, spiseforstyrrelse og søvnproblemer er blot

et udpluk af den mistrivsel, som ofre for seksuelle

overgreb kan opleve. Derfor er det vigtigt, at mennesker

med handicap, der har været udsat for seksuelle

overgreb, får relevante traumetilbud til at bearbejde

oplevelsen.

Det er sikret i menneskeretten, at mennesker med

handicap, som har været udsat for seksuelle overgreb,

skal modtage støtte og rehabiliteringstilbud. Støtten

skal hjælpe ofrene til at blive helbredt for fysiske og

psykiske traumer og at indgå i et socialt liv igen.

Grønland har tiltrådt FN’s Handicapkonvention og

besluttede i 2022 at tiltræde Istanbulkonventionen,

som er Europarådets konvention til forebyggelse og

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Dermed har myndighederne påtaget sig at træffe alle

relevante foranstaltninger for at forebygge enhver form

for vold og misbrug mod mennesker med handicap.

GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER, GRØNLANDS HANDICAPTALSMAND OG

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER

•

Departement for Børn, Unge og Familie i

samarbejde med Socialstyrelsen udarbejder

retningslinjer, der sikrer forebyggelse mod

seksuelle overgreb på beboere på bo og

døgntilbud.

• Departement for Børn, Unge og Familie i

samarbejde med Socialstyrelsen sikrer adgang

til relevante traumetilbud for mennesker med

handicap, der har været udsat for seksuelle

overgreb.

• Departement for Børn, Unge og Familie i

samarbejde med Socialstyrelsen sikrer et bedre

vidensgrundlag om mennesker med handicap,

der er ofre for seksuelle overgreb, samt mere

viden om denne gruppes anmeldelsespraksis.

• Departement for Børn, Unge og Familie i

samarbejde med Socialstyrelsen indfører initiativer

til styrkelse af seksualoplysningen og den seksuelle

sundhed for beboere på bo og døgntilbud.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 17

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

KENDSKAB TIL MENNESKERETTIGHEDER

DIALOGKORT STYRKER BEFOLKNINGENS

KENDSKAB TIL MENNESKERETTIGHEDER

Under workshops på gymnasier og for kommunalt ansatte har Grønlands Råd for

Menneskerettigheder ved hjælp af dialogkort om menneskerettigheder rejst aktuelle

og relevante samtaler om grønlændernes rettigheder.

”Hvordan oplever du respekt for din identitet og dine

værdier til hverdag?” Sådan lyder et af spørgsmålene

på de dialogkort, som har været med til at starte nye

dialoger om menneskerettigheder blandt gymnasie-

elever i Nuuk og Sisimiut samt ansatte i Børne- og

familieforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Dialogkortene er udviklet med henblik på at styrke

den grønlandske befolknings kendskab til menneske-

rettigheder, og spørgsmålene tager udgangspunkt

i temaer som ’Livet i Grønland’, ’Kend og kræv dine

rettigheder’ og ’Oprindelige folks rettigheder’.

”Dialogkortene var en god måde at komme til at

snakke om menneskerettigheder på, og hvordan vi er

afhængige af dem i hverdagen,” siger Aputsiaq Larsen,

som studerer på GUX Sisimiut.

Ifølge Grønlands Råd for Menneskerettigheders

sekretariatsleder, Tina Dam, er kortenes store

styrke, at de kan skabe konstruktive samtaler om

menneskerettigheder hos et bredt udsnit af den

grønlandske befolkning. Blandt andet ved at knytte

menneskerettighederne til borgernes egen hverdag.

Rådet har også afprøvet kortene i samarbejde med

Børne- og familieforvaltningen i Kommuneqarfik

Sermersooq. Ifølge Tina Dam gav forvaltningens

medarbejdere særdeles positiv respons på kortene

og fremhævede især, at kortene gav anledning til nye

refleksioner.

18 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

”Kortene er ikke kun velegnede til undervisningsbrug.

De kan også danne baggrund for konstruktive temadage

og gode aktuelle debatter i mange forskellige

sammenhænge. Rådet har oplevet stor interesse for

dialogkortene og glæder sig til at udbrede dem meget

mere i efterårets løb,” siger Tina Dam.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder planlægger

på den baggrund at udbrede både workshops

og dialogkortene til uddannelsesinstitutioner,

organisationer og foreninger i hele Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 19

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

DATAMANGEL OG MENNESKERETTIGHEDER

SYSTEMATISK DATAINDSAMLING KAN

STYRKE BESKYTTELSEN AF BEFOLKNINGENS

RETTIGHEDER

Systematisk indsamling af viden og data er en forudsætning for at styrke beskyttelsen af

befolkningens rettigheder.

De seneste år har Naalakkersuisut udarbejdet flere

konkrete strategier og handlingsplaner, der sigter

mod at fremme befolkningens menneskerettigheder.

I 2022 præsenterede Naalakkersuisut eksempelvis en

handlingsplan for, hvordan Grønland sikrer efterlevelsen

af FN’s Børnekonvention, og i foråret 2023 sendte

Departementet for Børn, Unge og Familier Qamani – en

strategi for forebyggelse af selvmord – i høring.

Som reaktion på begge udspil anbefalede Institut for

Menneskerettigheder og en række andre aktører, at

Naalakkersuisut sætter målsætninger med klare, målbare

indikatorer og definerer, hvem og hvordan data indsamles.

Instituttet, Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

børnerettighedsinstitutionen MIO, Grønlands Handicap-

talsmand, Tilioq og en række andre grønlandske aktører

har også anbefalet styrket systematisk dataindsamling

på en række andre områder. Det gælder blandt andet

handicapområdet og justitsområdet. Indenfor alle

disse områder er det centralt at sikre muligheden

for at opdele data på køn, alder og andre parametre.

Kategorisering af data kan kaste lys over mulige

uligheder i menneskerettighedssituationen for

forskellige grupper af borgere.

Ifølge Grønlands Råd for Menneskerettigheder er

det vigtigt, at de dataindsamlingsmetoder, som

anvendes, er tilpasset det grønlandske samfund

og grønlandske udfordringer. Derfor har Grønlands

Råd for Menneskerettigheder valgt at anvende det

digitale værktøj Indigenous Navigator, der indeholder

redskaber, som giver oprindelige folk mulighed for

systematisk at indsamle data om deres livsvilkår

og rettigheder. Spørgeskemaet og den tilhørende

database, som Institut for Menneskerettigheder har

udviklet i samarbejde med Tebtebba Foundation, IWGIA,

ILO og Forest Peoples Programme, giver overblik

over rettighedssituationen for oprindelige folk på

verdensplan.

DATAMANGEL ER ET MENNESKE

RETTIGHEDSPROBLEM

Data kan for eksempel give indsigt i, hvordan

forholdene er for udsatte borgere og styrke

myndighedernes mulighed for at målrette indsatser,

så de beskytter borgernes rettigheder. Derfor er

mangel på data et menneskeretligt problem.

Vigtigheden af dataindsamling er også rejst af

flere af FN’s menneskerettighedsmekanismer.

I 2021 anbefalede FN’s Kvindekomité for eksempel,

at Grønland foretager en mere omfattende data

indsamling vedrørende årsagerne for de høje

selvmords og abortrater. En lignende anbefaling

blev givet i forbindelse med Universal Periodic

Review (UPR), hvor data om vold mod kvinder og

børn blev efterspurgt.

20 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG

• I efteråret 2022 efterlyste instituttet i et høringssvar

til handlingsplan for efterlevelsen af FN’s

Børnekonvention målbare indikatorer i forhold

til initiativerne i handlingsplanen og information

om, hvilke former for data, der skal bidrage med

information om status på initiativerne.

• I foråret 2023 anbefalede vi i et høringssvar til

Qamani – Strategi for forebyggelse af selvmord

20232028, at Departementet for Børn, Unge og

Familier supplerer alle udkastets målsætninger med

klare, målbare indikatorer og definerer, hvem der

indsamler data, og hvordan data indsamles.

• I sommeren 2023 efterlyste vi i et høringssvar

til udkast til handlingsplan for efterlevelse af

FN’s handicapkonvention 20242034, konkrete

målsætninger for de enkelte indsatsområder i

handlingsplanen.

• Da FN’s specialrapportør for oprindelige

folks rettigheder, Francisco Calí Tzay, besøgte

Grønland og Danmark i februar 2023, påpegede

instituttet blandt andet de store udfordringer

med datamangel på områder, der relaterer til

menneskerettigheder i Grønland. Vi fremhævede

behovet for at styrke dataindsamling i retsvæsnet

og behovet for at indsamle data om vold, der

kan opdeles på køn, alder, handicap og andre

karakteristika, så det er muligt at få mere viden

om omfanget og karakteren af vold mod børn og

kvinder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 21

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

RETFÆRDIG RETTERGANG

RETTEN TIL RETFÆRDIG RETTERGANG ER

UNDER PRES

Manglende offentlig statistik over sagsbehandlingstider ved Grønlands domstole,

forældede ITsystemer og mangel på ensretning af juridiske begreber. Presset på

Grønlands retsvæsen udfordrer borgeres retsstilling.

Grønlandske domstoles IT-systemer er ikke blevet

opdateret i flere år. Retsvæsenet mangler adgang til

data, der kan give et klart billede af rettighedssituationen

i Grønland og en ensartet terminologi for centrale

juridiske begreber. Domstolsstyrelsen fører ikke

statistik over sagsbehandlingstiderne for alle sager

ved Grønlands domstole, og det er derfor ikke

gennemsigtigt, om retssager i Grønland afgøres inden

for rimelig tid. På baggrund af et folketingsspørgsmål,

offentliggjorde Justitsministeriet i 2020 en oversigt, der

viste meget lange sagsbehandlingstider.

Det er nogle af de problemstillinger, Grønlands

retsvæsen står overfor, og som udfordrer grønlandske

borgeres ret til en retfærdig rettergang. Ifølge artikel

6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

har enhver ret til en retfærdig rettergang inden for en

rimelig frist. Retten til at få en sag behandlet uden

unødigt ophold er også beskyttet af FN’s Konvention

om Borgerlige og Politiske Rettigheder.

Ansvaret for at sikre grønlandske borgeres adgang

til retfærdig rettergang ligger fortsat hos den danske

regering. Instituttet vurderer, at det er afgørende,

at særligt Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen

i Danmark arbejder målrettet for at forbedre rets-

sikkerheden for grønlandske borgere. Arbejdet bør

foregå i tæt dialog med Naalakkersuisut, der særligt

siden januar 2022 har haft øget fokus på dagsordenen.

Udviklingen af ensartet terminologi er forankret hos

Oqaasileriffik, Grønlands Sprogsekretariat, der i 2023

har fået en bevilling på den danske finanslov til at

udvikle og standardisere juridiske termer på grønlandsk.

Projektet afspejler en anbefaling fra rapporten

’Tolkning i det grønlandske retsvæsen’, som instituttet

udgav i 2019 i samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder og Ilisimatusarfik, Grønlands

Universitet.

I samarbejde med Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder har instituttet en række anbefalinger, der kan

forbedre menneskerettighedssituationen på området.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG

GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDER ANBEFALER, AT

• Domstolsstyrelsen årligt fører og offentliggør

statistik over sagsbehandlingstiderne for alle sager.

• Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen hurtigst

muligt sikrer, at retterne i Grønland har opdaterede

og tidssvarende ITsystemer.

• Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen etablerer

en fyldestgørende digital domsdatabase i

Grønland.

22 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

LIGEBEHANDLING AF GRØNLÆNDERE I DANMARK

TESTS AF FORÆLDREKOMPETENCER BLIVER

TILPASSET GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR

Et flertal i Folketinget afsætter 7,8 millioner til at sikre, at grønlandske borgeres

forældrekompetencer i anbringelsessager vurderes med kulturtilpasset test.

I februar 2023 afsatte Folketinget 7,8 millioner

kroner til at styrke sagsbehandling og samarbejde i

børnesager med grønlandske familier. Tiltaget skal

forebygge, at danske myndigheder tester grønlandske

borgeres forældrekompetencer på et forkert grundlag

i forbindelse med anbringelsessager. De psykologiske

tests, myndighederne bruger i dag, er nemlig ikke

tilpasset grønlandsk kultur. Det medfører en risiko for, at

grønlandske forældre opnår en lavere testscore, end ved

en kulturtilpasset test.

Fejlvurderinger af grønlandske forældres forældre-

kompetencer kan have vidtrækkende konsekvenser

for både forældre og børn, vurderer Institut for

Menneskerettigheder, da de i yderste konsekvens kan

føre til tvangsfjernelse af et barn, der ikke skulle have

været fjernet. Brugen af ikkekulturtilpassede tests

kan således indebære en risiko for, at grønlændere i

Danmark diskrimineres, og at deres ret til familieliv

krænkes.

Midlerne blev afsat efter, at FN’s specialrapportør for

oprindelige folk i forbindelse med sit besøg i Danmark

og Grønland kritiserede, at grønlændere i Danmark

bliver udsat for diskrimination. I sin kritik refererede

han til den analyse og de anbefalinger, som Institut

for Menneskerettigheder offentliggjorde i 2022 og

udtrykte bekymring for, at grønlandske børn i Danmark

har syv gange højere risiko for at blive anbragt uden for

hjemmet end andre børn i Danmark.

I Danmark bliver én procent af alle børn anbragt uden

for hjemmet, mens tallet for anbringelser blandt børn,

der er født i Grønland eller har mindst én forælder, der

er født i Grønland, er henholdsvis syv og fem procent.

Analysen blev blandt andet iværksat på baggrund af

opfordringer fra foreningen Mentor Immanuel, herunder

medlemmer som siden har oprettet foreningen

SILA360, der også arbejder for anbragte grønlandske

børns rettigheder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23 | 23

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 6: Henvendelse af 26/10-23 Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2022-23

24 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2022-23