GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 55
Offentligt

UDKAST

Grønlandsudvalget 2023-24

GRU Alm.del - Bilag 55

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. maj 2024

Nordatlantkontoret

Rune Kistrup

2023-05061

3162090

Forslag

til

Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for

Grønland

(Styrket indsats mod stalking, kriminalisering af identitetsmisbrug og

afbrydelse af påtalefrist m.v.)

§1

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. sep-

tember 2023, som senest ændret ved lov nr. 411 af 23. april 2024, fo-

retages følgende ændringer:

§ 21, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Påtalefristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt

med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om retter-

gangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Påta-

lefristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en per-

son, der efter retsplejelovens § 135 kan modtage forkyndelser på den

juridiske persons vegne.«

§ 22, stk. 5,

udgår »og 6«.

Efter § 88 a indsættes:

»§ 88 b.

For stalking dømmes den, der på en måde, som er egnet til

at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontak-

ter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende.«

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Efter § 95 indsættes:

»§ 95 a.

For identitetsmisbrug dømmes den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-num-

mer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være

denne person eller

2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om

en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på

utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.«

§ 99, stk. 5

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, optages der efter

forurettedes påstand en bemærkning herom i domsslutningen.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

Efter § 99 indsættes:

»§ 99 a.

Ved dom for overtrædelse af §§ 94, 95 a og 99 kan det

samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede

m.v. skal slettes, hvis det er muligt.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for over-

trædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller

billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.«

Efter § 160 indsættes:

»§

160 a.

Justitsministeren kan efter forhandling med Naalak-

kersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til

personer, der er anbragt på hospital eller anden institution i henhold til

en afgørelse truffet i medfør af § 157. Justitsministeren kan i den for-

bindelse fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilba-

gekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på

psykiatriske afdelinger og til lederen og lederens stedfortræder på bo-

former, jf. § 108 i lov om social service, der drives af kommuner, re-

gioner og private. Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere

fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.«

§ 262, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

§2

I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. sep-

tember 2023, som senest ændret ved lov nr. 411 af 23. april 2024, fo-

retages følgende ændringer:

§ 301, nr. 2,

ændres »forening eller« til: »forening,«.

§ 301, nr. 3,

ændres »arveret. « til: »arveret eller«.

§ 301

indsættes som

nr. 4:

»4) mortifikation efter kriminallovens § 99, stk. 5, eller pålæg efter

kriminallovens § 99 a, når ærefornærmelser påtales offentligt.«

§ 336 b, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »psykisk vold,«: »stalking,«.

§ 340 a, stk. 1, nr. 2, litra b,

ændres »eller § 88 a« til: »§ 88 a eller

§ 88 b«.

§ 361, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »efter forhandling med

Naalakkersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og

sundhedsministeren«.

§ 436

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Justitsministeren kan efter forhandling med Naalakkersuisut,

social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til perso-

ner, der er indlagt på hospital m.v. i medfør af stk. 3, når der ikke i

øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den forbindelse

fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning ....................................................................................... 7

2. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................... 9

2.1. Særskilt stalking bestemmelse i kriminalloven ....................... 9

2.1.1. Gældende ret ......................................................................... 9

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser ........................................... 10

2.1.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 12

2.2. Bedre beskyttelse af stalkingofre i kriminalsagsbehandlingen

....................................................................................................... 13

2.2.1. Gældende ret ....................................................................... 13

2.2.1.1. Beskikkelse af bistandsbisidder ....................................... 13

2.2.1.2. Underretning om gerningspersonens løsladelse og udgang

....................................................................................................... 14

2.2.1.3. Mulighed for videoafhøring ............................................. 15

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser ........................................... 16

2.2.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 16

2.3. Kriminalisering af identitetsmisbrug ..................................... 18

2.3.1. Gældende ret ....................................................................... 18

2.3.1.1. Persondataloven ............................................................... 19

2.3.1.2. Ophavsretsloven ............................................................... 19

2.3.1.3. Inatsisartutlov om markedsføring og mærkning

(markedsføringsloven) .................................................................. 20

2.3.1.4. Hjemmestyrets bekendtgørelse om reklamer og

sponsorering i radio og tv (reklamebekendtgørelsen) .................. 20

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser ........................................... 20

2.3.3. Den foreslåede ordning ....................................................... 21

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

2.4. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv. ................... 22

2.4.1. Gældende ret ....................................................................... 22

2.4.2. Straffelovrådets overvejelser .............................................. 23

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

....................................................................................................... 25

2.5. Formen for afbrydelse af påtalefristen ................................... 25

2.5.1. Gældende ret ....................................................................... 25

2.5.2. Brydensholt-udvalgets overvejelser .................................... 27

2.5.3. Straffelovrådets overvejelser .............................................. 28

2.5.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 29

2.6. Mortifikation og fastsættelse af beløb til dækning af

omkostningerne ved offentliggørelse af en dom om

ærefornærmelser ........................................................................... 29

2.6.1. Gældende ret ....................................................................... 29

2.6.2. Straffelovrådets overvejelser .............................................. 30

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 31

2.7. Etablering af bemyndigelser til at fastsætte regler om udgang

m.v. for personer anbragt i hospital m.v. i henhold til retsafgørelser

fastsat i medfør af kriminalloven og retsplejeloven...................... 31

2.7.1. Gældende ret ....................................................................... 31

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede løsning . 34

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige ..................................................................................... 37

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

........................................................................................................... 37

5. Administrative konsekvenser for borgerne ................................... 37

6. Klimamæssige konsekvenser ........................................................ 37

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ......................................... 37

8. Forholdet til EU-retten .................................................................. 37

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................. 37

10. Sammenfattende skema .............................................................. 38

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

1. Indledning

Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle dan-

ske ansvarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grøn-

land arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger stan-

darden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mel-

lem Danmark og Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at

lovgivningen på danske ansvarsområder opdateres.

Som led i dette har Justitsministeriet efter ønske fra Naalakkersuisut

udarbejdet dette lovforslag, som styrker indsatsen mod stalking, gen-

nemfører en kriminalisering af identitetsmisbrug og forenkler reglerne

om afbrydelse af påtalefrister.

Der er i takt med den teknologiske udvikling opstået nye metoder,

hvormed gerningspersoner kan udsætte ofre for massiv forfølgelse og

chikane, hvilket kan have store fysiske og psykiske konsekvenser for

ofrene. Derudover er der i takt med den øgede digitalisering af sam-

fundet opstået en øget risiko for identitetsmisbrug, som ikke nødven-

digvis sker med uberettiget økonomisk vinding for øje, men som ikke

desto mindre kan opleves som krænkende for den, der får misbrugt sin

identitet. Efter Justitsministeriets og Naalakkersuisuts opfattelse er der

derfor behov for at indføre en selvstændig bestemmelse om henholds-

vis stalking og identitetsmisbrug i kriminalloven.

På den baggrund foreslås følgende ændringer af kriminalloven og rets-

plejeloven:

Det foreslås

for det første

at indføre en særskilt bestemmelse om stal-

king i kriminalloven, som sikrer, at en gerningsperson vil kunne døm-

mes for stalking, selvom der på forhånd ikke er udstedt et tilhold, op-

holdsforbud eller sket bortvisning.

Det foreslås

for det andet,

at der i kriminallovens kapitel om freds- og

ærekrænkelser indsættes en ny bestemmelse, der kriminaliserer den,

der uberettiget anvender oplysninger, herunder cpr-nummer, navn og

billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden person,

eller uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort brug af så-

danne oplysninger til på utilbørlig vis at manipulere en anden persons

fremtræden. Det foreslås, at forbuddet imod identitetsmisbrug skal

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

gælde generelt, dvs. både når misbruget foregår på og uden for inter-

nettet.

Det foreslås

for det tredje

at indsætte en ny bestemmelse i kriminallo-

vens § 99 a om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, som

har tilknytning til en overtrædelse af lovens §§ 94 og 99 samt den fo-

reslåede bestemmelse i § 95 a med henblik på at forhindre tilgænge-

ligheden og den videre udbredelse af disse udtalelser mv.

Det foreslås

for det fjerde,

at forurettede i sager om stalking skal have

mulighed for at få beskikket en bisidder efter retsplejelovens § 333 på

samme måde som forurettede i f.eks. sager om vold.

Det foreslås

for det femte,

at forurettede i sager om stalking efter an-

modning skal have ret til at blive underrettet ved gerningspersonens

løsladelse og udgang.

Det foreslås

for det sjette,

at der gives mulighed for videoafhøring af

børn under 15 år, hvis barnet eller en af barnets nærmeste er forurettet

i en sag om stalking, hvor den mistænkte også er en af barnets nærme-

ste.

Det foreslås

for det syvende,

at der foretages en ændring af kriminal-

lovens bestemmelse om afbrydelse af påtalefrister, så anklagemyndig-

heden og politiet får samme enkle fremgangsmåde til at afbryde fri-

sten, som andre offentlige myndigheder har i dag efter bestemmelsen

i kriminallovens § 21, stk. 5.

Lovforslaget bygger på disse punkter på fire ændringer af den danske

straffelov, der blev foretaget dels ved lov nr. 364 af 25. maj 2005 om

ændring af straffeloven (Forældelse, skærpelse af straffen for falske

afsonere m.v.), dels ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om æn-

dring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og me-

dieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.), dels ved lov nr. 2600

af 28. december 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod

stalking) og dels ved lov nr. 292 af 8. marts 2022 om ændring af straf-

feloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug). Lovændringen fra

2005 byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om visse

forældelsesretlige spørgsmål samt betænkning nr. 1438/2004 fra

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakrimina-

litet (Brydensholt-udvalget) om forældelse af strafansvaret for sær-

lovsovertrædelser m.v. Lovændringen fra 2018 byggede på Straffe-

lovrådets betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser

(m.v.).

Foruden lovforslaget lægger Justitsministeriet op til at ajourføre an-

ordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsfor-

bud og bortvisning, der også indeholder et kriminalretligt værn mod

stalking.

Herudover foreslås

for det ottende,

at der foretages ændringer af kri-

minalloven og retsplejeloven med henblik på at etablere de fornødne

bemyndigelser til at kunne fastsætte administrative regler om udgang

m.v. for personer anbragt i hospital eller institution i henhold til rets-

afgørelser i medfør af kriminalloven og retsplejeloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særskilt stalking bestemmelse i kriminalloven

2.1.1. Gældende ret

Kriminalloven indeholder i dag ikke en særskilt bestemmelse om stal-

king.

Kriminalloven indeholder imidlertid en række andre bestemmelser,

som omfatter uønsket kontakt, forfølgelse eller chikane.

Efter kriminallovens § 88 a dømmes for psykisk vold den, som tilhører

eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en

sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en peri-

ode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller

krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, her-

under ved udøvelse af negativ social kontrol.

Det fremgår endvidere af kriminallovens § 98, stk. 1, at for fremsæt-

telse af trusler dømmes den, som på en måde, der er egnet til hos nogen

at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller vel-

færd, truer med at foretage en forbrydelse.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning (tilholdsloven), som er sat i kraft for Grønland ved kongelig an-

ordning nr. 250 af 20. marts 2017 og ændret ved lov nr. 572 af 10. maj

2022, kriminaliserer desuden i et vist omfang stalking, hvis det sker i

forbindelse med, at et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning

overtrædes.

Det fremgår således af tilholdslovens § 21, stk. 1, at den, der er givet

et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter § 3 eller er bortvist efter §

7, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for forsætlig overtræ-

delse heraf.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Stalking kan have særdeles store psykiske, fysiske og sociale konse-

kvenser for ofrenes liv og hverdag. Der er derfor behov for generelt at

styrke indsatsen mod stalking.

Stalking er i dag i et vist omfang kriminaliseret i tilholdslovens § 21,

stk. 1. Bestemmelsen finder dog kun anvendelse i situationer, hvor

gerningspersonen tidligere er meddelt et tilhold, et opholdsforbud el-

ler en bortvisning.

I takt med den teknologiske udvikling er der imidlertid opstået nye

metoder, hvormed gerningspersoner kan udsætte ofre for massiv for-

følgelse og chikane. Særligt den øgede brug af sociale medier har mu-

liggjort nye former for forfølgelse, bl.a. gennem brugen af falske pro-

filer, og sådan digital stalking kan være særdeles intensivt og forstyr-

rende for offeret.

Efter Justitsministeriets opfattelse yder den eksisterende regulering

ikke et tilstrækkeligt effektivt kriminalretligt værn mod stalking, lige-

som den ikke afspejler forbrydelsens alvor. Justitsministeriet finder

således, at en særskilt kriminalisering af stalking i kriminalloven, uden

krav om forudgående tilhold mv., vil sende et vigtigt signal til ofre og

gerningspersoner om, at stalking udgør en alvorlig forbrydelse.

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for et styrket kriminal-

retligt værn mod stalking, hvor offeret er i centrum.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at det i Danmark

i forbindelse med udformningen af lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning i 2011 blev overvejet at indsætte en selvstændig stalking-

bestemmelse i straffeloven, uden krav om forudgående tilhold mv.

Strafferetsplejeudvalget anbefalede imidlertid i betænkning nr.

1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, side 99ff, den

nuværende ordning i tilholdsloven, idet den efter udvalgets opfattelse

indebar en bedre beskyttelse af den forurettede end en bestemmelse

om straf uden forudgående tilhold. Strafferetsplejeudvalget lagde her-

ved bl.a. vægt på, at der er lavere beviskrav for at udstede tilhold end

for at idømme straf, og på at en ordning med et forudgående tilhold

var mere forenelig med det grundlæggende retssikkerhedsmæssige

krav om, at den, der skal straffes, efter strafbestemmelsens udform-

ning har haft mulighed for at indse, at der begås et strafbart forhold.

Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at også Straffelovrådet

i en redegørelse af 15. februar 1988 om spørgsmålet om en eventuel

ændring af straffelovens dagældende § 265 overvejede spørgsmålet

om kriminalisering af forfølgelse og chikane uden forudgående advar-

sel. Straffelovrådet fandt i den forbindelse, at en forudgående advarsel

udgjorde en passende afgrænsning af det strafbare område, og at det

derfor var nødvendigt at besvare denne forudsætning for straf for den

pågældende adfærd.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at tilsvarende hensyn gør sig gæl-

dende for Grønland.

Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at op-

retholde den nuværende mulighed for efter tilholdsloven at give et til-

hold, et opholdsforbud eller en bortvisning. Justitsministeriet finder

således, at forbudsordningen efter tilholdsloven fortsat vil kunne være

et effektivt redskab, der kan medvirke til at beskytte personer mod at

blive udsat for forfølgelse eller chikane, hvis den suppleres af en sær-

skilt stalkingbestemmelse i kriminalloven uden krav om forudgående

tilhold mv. Det forudsættes i den forbindelse, at de to ordninger

–

af-

hængigt af de nærmere omstændigheder

–

vil kunne anvendes parallelt

i henholdsvis et forvaltningsretligt og kriminalretligt spor, ligesom de

også vil kunne anvendes uafhængigt af hinanden, f.eks. fordi foruret-

tede ikke måtte ønske et forudgående tilhold mv.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en ny bestemmelse i krimi-

nalloven som § 88 b, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til

at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontak-

ter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, døm-

mes for stalking.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens ad-

færd udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den

forbindelse, at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til

at udgøre en fredskrænkelse. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke

et krav om, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket.

Anvendelsen af bestemmelsen er derfor ikke afhængig af, om adfær-

den har påført den forurettede psykiske skader eller lignende.

Hvorvidt et tilfælde af kontakt, forfølgelse eller chikane kan karakte-

riseres som egnet til at krænke forurettedes fred og dermed som en

overtrædelse af bestemmelsen, vil skulle afgøres ud fra en konkret hel-

hedsvurdering af sagens omstændigheder.

Fastsættelsen af foranstaltningen i den enkelte sag vil bero på rettens

konkrete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Retten

skal således i forbindelse med foranstaltningens fastsættelse bl.a.

lægge vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende

adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser,

som adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende.

Det bør indgå som en skærpende omstændighed i forbindelse med ret-

tens fastsættelse af foranstaltning, at tiltalte tidligere er dømt for stal-

king eller overtrædelser af tilhold, eller at forurettede befinder sig i en

situation, hvor forurettede er påtvunget en vis kontakt med gernings-

personen. Som eksempel herpå kan nævnes, at gerningspersonen er

forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at forurettede og ger-

ningspersonen er kolleger.

Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal retten desuden tage

hensyn til den enkelte gerningspersons personlige forhold, herunder

hvad der skønnes nødvendigt for at afholde vedkommende fra yderli-

gere lovovertrædelser, jf. kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 2. Der skal

imidlertid også tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art,

jf. § 121, stk. 1, nr. 1.

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning er sat i kraft for Grøn-

land ved kongelig anordning nr. 250 af 20. marts 2017 og ændret ved

lov nr. 572 af 10. maj 2022. Det forudsættes, at tilholdslovens regler

om udstedelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning vil skulle an-

vendes på samme måde som hidtil, og at der kan dømmes i sammen-

stød med overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i kriminallovens

§ 88 b.

Har politiet rejst sigtelse efter den foreslåede bestemmelse i kriminal-

lovens § 88 b, forudsættes det at give politiet anledning til at overveje,

om forurettede skal vejledes om reglerne i tilholdsloven, jf. vejled-

ningspligten i tilholdslovens § 15. Det betyder, at det efter omstæn-

dighederne vil kunne være relevant at vejlede forurettede om, at til-

hold, opholdsforbud eller bortvisning kan besluttes på dennes anmod-

ning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Bedre beskyttelse af stalkingofre i kriminalsagsbehandlingen

2.2.1. Gældende ret

Retsplejeloven indeholder en række regler, der giver forurettede en

række rettigheder under efterforskningen og behandlingen af en kri-

minalsag i sager om overtrædelse af bl.a. kriminallovens §§ 88 og 88

a om henholdsvis vold og psykisk vold.

2.2.1.1. Beskikkelse af bistandsbisidder

Retsplejelovens § 333 vedrører beskikkelse af en bisidder for foruret-

tede i kriminalsager. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retten i

sager, der vedrører overtrædelse af kriminallovens § 37 (krænkelse af

offentlig myndighed), hvis der er tale om vold eller trussel herom, §

74 (blodskam) og §§ 77-81 (voldtægt, kønslig udnyttelse, kønsligt for-

hold til børn, forførelse, kønsligt forhold til en ung person mod beta-

ling), § 84, stk. 1 (blufærdighedskrænkelse), § 86, stk. 1, jf. § 12 (for-

søg på manddrab), §§ 88-89 (vold, psykisk vold og prisgivelse af

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

menneskeliv), § 90, stk. 3 (forvoldelse af fare for smitte med en livs-

truende sygdom), § 91 (ulovlig tvang), § 92 (frihedsberøvelse), § 93

(menneskehandel) eller § 112 (røveri), beskikker en bisidder for den,

der er forurettet ved lovovertrædelsen, efter anmodning fra den foru-

rettede, medmindre lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

eller bisidderbistand må anses for åbenbar unødvendig. Hvis den for-

urettede er under 15 år, har den forurettede krav på beskikkelse af en

bisidder, hvis sagen vedrører en overtrædelse af kriminallovens § 74

og §§ 77-81.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 4, at politiet skal vejlede

forurettede eller, hvis forurettede er afgået ved døden som følge af

forbrydelse, forurettedes nære pårørende om adgangen til bisidderbe-

skikkelse. Det skal fremgå af sagen, at der er givet sådan vejledning.

2.2.1.2. Underretning om gerningspersonens løsladelse og

udgang

Efter retsplejelovens § 336 b, stk. 1, 1. pkt., kan forurettede i sager,

hvor der er afsagt dom om anbringelse i anstalt, jf. kriminallovens ka-

pitel 31, for en grovere overtrædelse af kriminalloven, hvor vold, psy-

kisk vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en

seksualforbrydelse, underrettes om tidspunktet for den dømtes første

uledsagede udgang og løsladelse samt om eventuel undvigelse, hvis

forurettede har anmodet herom. Det er en betingelse for bestemmel-

sens anvendelse, at den dømte har været tilbageholdt før dom og ikke

har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse.

I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmod-

ning, hvis gerningspersonen under afsoning og på institutionens om-

råde med institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller

radioprogram produceret til udsendelse i Grønland, hvori den pågæl-

dende har en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et grøn-

landsk dagblad, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. Det samme gælder

ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller radioprogram eller

interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor institutionen

har meddelt tilladelse til udgang med viden herom, jf. bestemmelsens

stk. 1, 3. pkt.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære

pårørende efter anmodning, jf. bestemmelsens stk. 1, 4. pkt. Underret-

ning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningspersonen taler for

det, jf. bestemmelsens stk. 1, 5. pkt.

Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis gerningspersonen

er dømt til særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle

efter kriminallovens § 157, dom til forvaring efter kriminallovens §

161 eller dom til anbringelse i en psykiatrisk ledet anstalt under kri-

minalforsorgen i Danmark efter de tidligere gældende regler, jf. be-

stemmelsens stk. 2.

I medfør af retsplejelovens § 336 b, stk. 3, kan justitsministeren fast-

sætte nærmere regler om underretningsordningen, hvilket er sket i be-

kendtgørelse nr. 1560 af 19. december 2022 for Grønland om under-

retning ved udgang og løsladelse mv. samt ved medvirken i tv- eller

radioprogrammer eller portrætinterview.

2.2.1.3. Mulighed for videoafhøring

Det følger af retsplejelovens § 340 a, stk. 1, at politiets afhøring af en

person kan optages på video med henblik på anvendelse af optagelsen

som bevis under hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 467 a (vi-

deoafhøring), hvis 1) personen er under 13 år, 2) personen er under 15

år, og efterforskningen vedrører en overtrædelse af a) kriminallovens

§ 74 (blodskam) eller kapitel 18 (seksualforbrydelser) eller b) krimi-

nallovens § 86, stk. 1 (manddrab), § 88, 1. pkt. (vold), eller § 88 a

(psykisk vold), hvor personen eller en af dennes nærmeste er foruret-

tet, og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste. Videoafhø-

ring kan endvidere ske, hvis 3) personen er under 18 år, og særlige

omstændigheder taler for videoafhøring, eller 4) personen er 18 år el-

ler derover og har en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funkti-

onsnedsættelse, og særlige omstændigheder taler for videoafhøring.

Forsvareren skal være til stede under videoafhøringen, jf. retsplejelo-

vens § 340 a, stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 3, har den, der er mis-

tænkt, derimod ikke adgang til at overvære videoafhøringen. Den på-

gældende skal dog snarest muligt have adgang til sammen med sin

forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

den, der er mistænkt, eller dennes forsvarer om, at der foretages gen-

afhøring af personen, skal fremsættes snarest muligt herefter.

Vil den, der er mistænkt, eller forsvareren modsætte sig, at videoafhø-

ringen anvendes som bevis under hovedforhandlingen, skal den på-

gældende senest 4 uger efter videoafhøringens foretagelse indbringe

spørgsmålet for retten, jf. bestemmelsens stk. 4. Retten kan se bort fra

en fristoverskridelse, der må anses for undskyldelig.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås det med lov-

forslaget, at der indsættes en ny bestemmelse i kriminallovens § 88 b

om stalking.

Justitsministeriet finder, at den nye stalkingbestemmelse i kriminallo-

ven bør suppleres af en bedre retstilling for forurettede under efter-

forskningen og behandlingen af kriminalsager om stalking.

Justitsministeriet finder derfor, at der i sager om stalking efter den fo-

reslåede bestemmelse i kriminallovens § 88 b

–

i lighed med bl.a. sa-

ger om overtrædelse af kriminallovens § 88, 1. pkt., og § 88 a om hen-

holdsvis vold og psykisk vold

–

bør indføres regler om beskikkelse af

bistandsbisidder, underretning af forurettede ved gerningspersonens

udgang og løsladelse mv. og videoafhøring af personer under 15 år i

visse situationer.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den forurettede i sager om stalking skal have mulighed

for at få beskikket en bisidder efter retsplejelovens § 333 på samme

måde som forurettede i f.eks. sager om vold. Den foreslåede bestem-

melse i § 88 b vil blive omfattet af retsplejelovens § 333 allerede som

følge af dens placering i kriminalloven.

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 336 b, stk. 1, 1. pkt., og § 340

a, stk. 1, nr. 2, litra b, indsættes en henvisning til den foreslåede be-

stemmelse i kriminallovens § 88 b om stalking.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 336 b, stk. 1, 1. pkt., vil

indebære, at der i forhold til en dom til anstaltsanbringelse, jf. krimi-

nallovens kapitel 31, for en grovere overtrædelse af kriminalloven,

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

hvor stalking efter den foreslåede bestemmelse i kriminallovens § 88

b indgår, skal ske underretning af forurettede eller dennes nærmeste

efter de nærmere regler herom i § 336 b, stk. 1. Forurettede, eller den-

nes nærmeste, vil således på anmodning skulle underrettes om tids-

punktet for gerningspersonens første uledsagede udgang og løsladelse

og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været tilbageholdt før

dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyr-

delse. Udvidelsen indebærer endvidere, at forurettede på anmodning

vil skulle underrettes, hvis gerningspersonen under afsoning og på in-

stitutionens område med institutionens viden medvirker i optagelserne

til et tv- eller radioprogram produceret til udsendelse i Grønland, hvori

den pågældende har en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview

i et grønlandsk dagblad. Det samme vil gælde ved medvirken i opta-

gelserne af et sådant tv- eller radioprogram eller interview uden for

institutionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilla-

delse til udgang med viden herom. Underretning vil kunne afslås, hvis

væsentlige hensyn til gerningspersonen taler for det.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 340 a, stk. 1, nr. 2, litra

b, vil indebære, at der kan foretages videoafhøring af personer under

15 år vedrørende efterforskning om overtrædelse af den foreslåede be-

stemmelse i kriminallovens § 88 b, hvis personen eller dennes nærme-

ste er forurettet og den, der er mistænkt, er en af personens nærmeste.

Med de foreslåede udvidelser af anvendelsesområdet for retsplejelo-

vens bestemmelser om underretning af forurettede og videoafhøring,

sikres der herved en retsstilling for forurettede i sager om stalking efter

den foreslåede bestemmelse i kriminallovens § 88 b, der svarer til rets-

stillingen for forurettede i sager om overtrædelser af bl.a. kriminallo-

vens § 88, 1. pkt., og § 88 a om henholdsvis vold og psykisk vold.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af rets-

tilstanden efter de pågældende bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærknin-

gerne hertil.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

2.3. Kriminalisering af identitetsmisbrug

2.3.1. Gældende ret

Identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret i grønlandsk ret. Der findes

dog en række bestemmelser i kriminalloven, der kriminaliserer mis-

brug af en andens identitet med henblik på at opnå en økonomisk ge-

vinst eller lignende.

Det drejer sig f.eks. om kriminallovens § 104 om bedrageri, når mis-

bruget sker med henblik på at opnå en uberettiget økonomisk vinding,

f.eks. ved at udgive sig for en anden og optage lån eller foretage et køb

med et dertil hørende formuetab til følge for forurettede. Det drejer sig

endvidere om kriminallovens § 94, nr. 1 og 5, hvis der er tale om hack-

ing eller brud på brevhemmeligheden.

Identitetsmisbrug kan også foregå ved, at en person opretter en falsk

profil på eksempelvis et socialt medie, hvor den pågældende udgiver

sig for at være en anden eksisterende person. Hvis den pågældende i

den forbindelse videregiver oplysninger om den anden person, vil det

efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af kriminallo-

vens § 95 om uberettiget videregivelse af meddelelser mv. vedrørende

en andens private forhold. Kriminallovens § 95 finder således anven-

delse, hvor en gerningsperson uberettiget videregiver meddelelser el-

ler billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder

af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget en bredere offentlighed.

Der vil også kunne være tale om en overtrædelse af kriminallovens §

99 om ærefornærmelser, hvis man eksempelvis bruger profilen til at

fremstille den anden person i et dårligt lys ved at give udtryk for eks-

treme synspunkter, som den pågældende ikke kan tillægges.

Kriminallovens § 61 om dokumentmisbrug og kriminallovens § 102

om tyveri vil endvidere efter omstændighederne kunne være relevante,

f.eks. hvis forudgående dokumentmisbrug eller tyveri muliggør et ef-

terfølgende identitetsmisbrug.

Kriminalloven dækker imidlertid ikke alle tilfælde af misbrug af en

anden persons identitet. Eksempelvis vil det ikke i sig selv udgøre en

overtrædelse af kriminalloven blot at give sig ud for at være en anden,

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

f.eks. ved at oprette en profil på sociale medier, der fremstår som en

anden persons.

2.3.1.1. Persondataloven

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) er sat i

kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af 14. oktober

2016 og ændret ved anordning nr. 898 af 26. juni 2023.

Persondataloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der

helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og

for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register.

I persondatalovens § 5 er der fastsat en række grundlæggende krav for

behandling af personoplysninger, herunder at oplysninger skal be-

handles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Persondatalovens § 6 fastsætter, hvornår der kan ske behandling af de

såkaldt almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Det følger

bl.a. af bestemmelsen, at behandling kun er lovlig, hvis det sker med

samtykke fra den person, oplysningerne vedrører (den registrerede),

eller hvis det er nødvendigt af hensyn til varetagelse af mindst én af

de legitime interesser, der er nærmere angivet i lovens § 6, stk. 1, nr.

2-7. Behandling af personoplysninger, der f.eks. sker som led i opret-

telse af falske profiler på internettet med en anden persons navn og/el-

ler billede, vil kunne udgøre en overtrædelse heraf.

For overtrædelse af persondataloven kan der idømmes foranstaltnin-

ger efter kriminalloven, jf. persondatalovens §§ 65 og 66.

2.3.1.2. Ophavsretsloven

Ophavsretsloven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

nr. 1342 af 11. december 2019.

Efter ophavsretslovens §§ 1 og 2 har den, som frembringer et litterært

eller kunstnerisk værk, ophavsret til værket og dermed som udgangs-

punkt eneret til at råde over det.

Efter lovens § 70 har den, som fremstiller et fotografisk billede (foto-

grafen), eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af

det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. Ophavsmanden

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

kan dog ikke råde over et bestilt portrætfoto uden samtykke fra bestil-

leren, jf. lovens § 60.

Efter ophavsretslovens § 76 kan den, der forsætligt eller groft uagt-

somt overtræder lovens § 2 eller § 70, idømmes bøde eller i visse til-

fælde ved forsæt og under særligt skærpende omstændigheder dom til

anbringelse i anstalt indtil 1 år og 6 måneder.

2.3.1.3. Inatsisartutlov om markedsføring og mærkning (mar-

kedsføringsloven)

Markedsføringslovens § 3 indeholder et krav om, at erhvervsdrivende

skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere,

erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Det kan eksempelvis

være i forbindelse med uberettiget brug af et billede i strid med mar-

kedsføringslovens regler om god markedsføringsskik. Det er således

ikke tilladt at bruge billeder af andre personer i sin markedsføring,

hvis der ikke er meddelt tilladelse fra de personer, der kan ses på bil-

ledet.

Det følger af markedsføringslovens § 38, stk. 1, at handlinger i strid

med loven kan forbydes ved dom.

Efter markedsføringslovens § 39, stk. 1, kan den, der overtræder et

forbud idømt efter § 39, idømmes en bøde.

2.3.1.4. Hjemmestyrets bekendtgørelse om reklamer og spon-

sorering i radio og tv (reklamebekendtgørelsen)

Det fremgår af reklamebekendtgørelsens § 12, at reklamer i radio og

fjernsyn ikke må afbilde eller referere til personer, det være sig i disses

private eller offentlige egenskaber, medmindre forudgående tilladelse

er opnået.

Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde eller re-

ferere til noget, der tilhører en person, på en måde, der er egnet til at

fremkalde indtrykket af en personlig anbefaling.

Efter reklamebekendtgørelsens § 37, stk. 1, kan overtrædelse af be-

kendtgørelsens § 12 medføre en bøde.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Identitetsmisbrug er i dag ikke særskilt kriminaliseret i grønlandsk ret,

og kriminalloven dækker derfor langt fra alle tilfælde af misbrug af en

anden persons identitet. Det vil for eksempel ikke i sig selv udgøre en

overtrædelse af kriminalloven at oprette en profil på sociale medier,

hvor man udgiver sig for at være en anden.

Internettet har været med til at ændre den måde, vi kan kommunikere

med hinanden på, og er i høj grad blevet en integreret del af grønlæn-

dernes hverdag.

Samtidig spiller sociale medier en stadig større rolle i hverdagen hos

de fleste grønlændere, herunder ikke mindst hos de yngre generatio-

ner, som er massivt til stede på de nye medier. Disse medier udgør

efterhånden også unges primære kilde til information om, hvad der

sker i verden omkring dem. Sociale medier bruges dog ikke kun til

udveksling af synspunkter og nyhedsformidling. For mange er sociale

medier en væsentlig faktor i deres sociale liv, der bl.a. bruges til at

holde kontakt med familie og venner samt at indgå i diverse grupper

og fællesskaber med ligesindede.

Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier har desuden med-

ført nye udfordringer, herunder at det bl.a. i mere udpræget grad er

blevet muligt at misbruge andre personers navne og billeder. Det ses i

den forbindelse generelt, at helt almindelige borgere i stigende grad

får misbrugt deres profiler på sociale medier mv.

Justitsministeriet finder, at der på den baggrund er behov for en øget

regulering af området, så det sikres, at lovgivningen på dette punkt

følger med tiden. Det gælder særligt i relation til internettet, herunder

sociale medier og datingplatforme, da identitetsmisbrug i høj grad er

et internetbaseret fænomen, men også i de tilfælde, hvor identitetsmis-

brug ikke foregår på internettet.

En kriminalisering af identitetsmisbrug bør derfor efter Justitsministe-

riets opfattelse gælde både, hvor identitetsmisbrug sker digitalt, og

hvor det finder sted i den fysiske verden.

2.3.3. Den foreslåede ordning

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kriminallovens § 95 a,

der indfører et forbud mod identitetsmisbrug, selvom der ikke i for-

længelse heraf begås en kriminel handling.

Forslaget indebærer, at den, der uberettiget anvender oplysninger om

en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbør-

lig vis at udgive sig for at være denne person, dømmes for identitets-

misbrug. Det samme gælder den, der uberettiget videregiver materi-

ale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herun-

der cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere

denne persons fremtræden.

Kriminaliseringen stiller ikke krav om, at identitetsmisbruget er sket

med et bestemt formål om f.eks. at skade den anden persons om-

dømme eller med henblik på økonomisk vinding. Disse former for

identitetsmisbrug vil således som udgangspunkt allerede i dag kunne

udgøre en overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om ærefor-

nærmelse og bedrageri.

Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal retten tage hensyn til

den enkelte gerningspersons personlige forhold, herunder hvad der

skønnes nødvendigt for at afholde vedkommende fra yderligere lov-

overtrædelser, jf. kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 2. Der skal imidler-

tid også tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfun-

dets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, jf. §

121, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes, som anført ovenfor under pkt. 2.3.1.1, at identitetsmis-

brug tillige vil kunne udgøre en overtrædelse af persondataloven, som

er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af 14. ok-

tober 2016 og ændret ved anordning nr. 898 af 26. juni 2023.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne

hertil.

2.4. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv.

2.4.1. Gældende ret

Kriminalloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at en dom-

fældt eller andre i forlængelse af en dom kan blive pålagt at slette en

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

udtalelse, meddelelse eller et billede m.v., som har tilknytning til en

overtrædelse af kriminallovens §§ 94, 95 a og 99.

En dom om uberettiget videregivelse af oplysninger på internettet vil

efter omstændighederne kunne indeholde en bestemmelse om konfi-

skation af oplysningerne, i det omfang de ligger på et sted på internet-

tet, som den, der er ansvarlig for overtrædelsen, råder over som ejer

eller bruger, jf. kriminallovens § 166, stk. 2, og § 167, stk. 2. Der vil i

givet fald under sagens behandling efter omstændighederne kunne ske

beslaglæggelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37.

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) er sat i

kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af 14. oktober

2016 og ændret ved anordning nr. 898 af 26. juni 2023.

Persondatalovens § 37, stk. 1, fastlægger, at den dataansvarlige skal

berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller

vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller

bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registeret person frem-

sætter anmodning herom. Herudover skal de grundlæggende krav for

behandling af personoplysninger i persondatalovens § 5 iagttages. Det

følger bl.a. heraf, at behandling af personoplysninger skal tilrettelæg-

ges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, og

at der skal foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke be-

handles urigtige eller vildledende oplysninger. Personoplysninger, der

viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller be-

rigtiges. Endvidere må indsamlede personoplysninger ikke opbevares

på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,

hvortil personoplysningerne behandles.

2.4.2. Straffelovrådets overvejelser

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven

(Freds- og ærekrænkelser m.v.) blev der indsat en ny bestemmelse i

straffelovens § 271 om sletning af udtalelser, meddelelser eller bille-

der, som har tilknytning til en overtrædelse af lovens §§ 264, 267 eller

268, med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre ud-

bredelse af disse udtalelser mv.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Ved lov nr. 292 af 8. marts 2022 om ændring af straffeloven (Krimi-

nalisering af identitetsmisbrug) blev der indsat en henvisning til straf-

felovens § 264 e om identitetsmisbrug.

Lovændringen fra 2018 byggede på Straffelovrådets overvejelser i be-

tænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser (m.v.).

I betænkningen overvejede Straffelovrådet, om håndhævelsen ved

uberettiget videregivelse af oplysninger mv. på internettet eller udbre-

delse af ærekrænkelser på internettet kunne styrkes gennem eksiste-

rende eller nye værktøjer, herunder hvordan der bedst muligt kunne

tages højde for den forøgede skadevirkning af freds- og ærekrænkel-

ser, der gør sig gældende, når disse udbredes gennem internettet.

Straffelovrådet fandt det relevant at indsætte en bestemmelse i straf-

feloven om sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, der er vi-

deregivet i strid med straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268.

Rådet bemærkede, at en sådan bestemmelse var aktualiseret i takt med

internettets udbredelse, hvor det er muligt at fjerne f.eks. en artikel,

hvori der udbredes en ærekrænkelse, mens det ikke er muligt at fjerne

en tilsvarende artikel i f.eks. en trykt avis. Hertil kom, at behovet for

sletning var større i relation til internettet, hvor udtalelsen mv. var til-

gængelig og nemt kunne fremsøges, mens det var sværere at opspore

en tidligere trykt avisartikel.

I forhold til den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde anførte

Straffelovrådet, at bestemmelsen kun ville finde anvendelse i forhold

til personer eller virksomheder mv., der har en sådan rådighed over

udtalelsen mv., at det er muligt at slette den. Rådet bemærkede endvi-

dere, at bestemmelsen også ville kunne omfatte andre, der har den rå-

dighed over en hjemmeside mv., som kræves for at kunne foretage

sletningen.

Straffelovrådet var opmærksom på, at der kunne være en række både

praktiske og juridiske problemstillinger, der i konkrete tilfælde ville

indebære, at bestemmelsen ikke i alle tilfælde kunne anvendes eller

håndhæves. Straffelovrådet var endvidere opmærksom på, at bestem-

melsen

–

selv om den var bredt formuleret i forhold til den person-

gruppe, der kan pålægges at foretage sletning

–

ikke ville indebære, at

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

freds- og ærekrænkende ytringer effektivt fjernes fra internettet. Disse

forhold var efter rådets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkelig grund til

at afstå fra at foreslå en sådan bestemmelse. Det var tværtimod efter

rådets opfattelse helt naturligt, at navnlig en domfældt person, men

også andre, forpligtes til at fjerne udtalelser mv. med et strafbart ind-

hold, hvis det er muligt.

Straffelovrådet overvejede desuden, hvilke udtalelser, oplysninger

mv. bestemmelsen burde omfatte. Rådet fandt i den forbindelse, at be-

stemmelsen

–

henset til at bestemmelsen ville blive suppleret af data-

beskyttelsesforordningen

–

kun burde omfatte udtalelser, meddelelser

eller billeder, som i sig selv er strafbare, dvs. som har en sådan karak-

ter, at de er omfattet af straffelovens §§ 264 d, 267 eller 268.

Justitsministeriet var enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag

om en bestemmelse om sletning, og lovændringen fra 2018 blevet der-

for udformet i overensstemmelse med Straffelovrådets udkast.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 183-196.

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets ud-

formning

Justitsministeriet finder, at Straffelovrådets overvejelser om behovet

for at styrke håndhævelsen af kriminallovens bestemmelser om freds-

krænkelser, ærefornærmelser og den foreslåede bestemmelse om iden-

titetsmisbrug også gør sig gældende for kriminalloven.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det er relevant

at tilføje en mulighed for at give pålæg om sletning af oplysninger,

herunder udtalelser, meddelelser, billeder mv., som har den nødven-

dige tilknytning til en overtrædelse af §§ 94 og 99 samt den foreslåede

bestemmelse i § 95 a.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne

hertil.

2.5. Formen for afbrydelse af påtalefristen

2.5.1. Gældende ret

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Det følger af kriminallovens § 21, stk. 1, at påtale ikke finder sted, når

der alene ville være blevet idømt bøde eller konfiskation og der er for-

løbet 2 år efter lovovertrædelsens ophør, medmindre der foreligger

overtrædelse af bestemmelser om offentlige skatter og afgifter, hvor-

ved pligtige ydelser søges unddraget det offentlige, eller når der er

forløbet så lang tid, efter at en lovovertrædelse er begået, at forudsæt-

ningerne for at iværksætte foranstaltninger efter dennes lovs tredje del

(foranstaltningerne) ikke længere skønnes at være til stede.

Af § 21, stk. 5, 1. pkt., følger, at påtalefristen afbrydes ved ethvert

rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Bestemmelsen fortolkes således, at den ikke alene omfatter rettens

handlinger, men også de skridt, som anklagemyndigheden iværksætter

i dette øjemed, f.eks. rettens modtagelse af anklageskrift eller begæ-

ring om efterforskningsforhør. Rettergangsskridt under efterforsknin-

gen kan også afbryde påtalefristen, f.eks. sigtelse i grundlovsforhør

eller begæring om ransagning.

Anmodning om forsvarerbeskikkelse kan desuden være et fristafbry-

dende rettergangsskridt, herunder i tilfælde, hvor forsvarerbeskikkel-

sen iværksættes på sigtedes foranledning. Det gælder dog kun, når an-

modningen fremsættes af en sigtet person. Anmodning om forsvarer-

beskikkelse for en person, der »senere måtte blive mistænkt eller sig-

tet«, f.eks. efter retsplejelovens § 321 a om forsvarerbeskikkelse ved

videoafhøring, er ikke fristafbrydende. Fristafbrydende er anmodning

om rettergangsskridt, der fremsættes, når en konkret identificeret per-

son sigtes for forbrydelsen.

Kriminallovens § 21, stk. 5, 2. og 3. pkt., indeholder to undtagelser fra

hovedreglen om fristafbrydelse ved rettergangsskridt. Begge undta-

gelser retter sig mod sager, der kan afgøres med bøde.

Den første undtagelse angår sager, der efter retsplejeloven kan afgøres

ved vedtagelse af bødeforlæg udfærdiget af politiet. I disse tilfælde

afbrydes påtalefristen, når sigtede gøres bekendt med forelægget.

Den anden undtagelse omfatter øvrige tilfælde, hvor kriminalretligt

ansvar for en overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndig-

hed. Her afbrydes påtalefristen, når den pågældende gøres bekendt

med, at vedkommende er sigtet for overtrædelsen.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Sidstnævnte undtagelse vedrører efter ordlyden tilfælde, hvor en ad-

ministrativ myndighed har hjemmel til at »pålægge« en bøde. Bestem-

melsen fortolkes i praksis således, at den også er anvendelig i tilfælde,

hvor myndigheden kan »forelægge« en bøde til vedtagelse, hvilket er

den mest almindelige hjemmel i nutidig lovgivning.

2.5.2. Brydensholt-udvalgets overvejelser

Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven (Foræl-

delse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.) blev der foretaget

en ændring af straffelovens bestemmelse om afbrydelse af forældel-

sesfrister, så anklagemyndigheden og politiet fik samme enkle frem-

gangsmåde til at afbryde forældelsen, som andre offentlige myndig-

heder havde efter den dagældende bestemmelse i straffelovens § 94,

stk. 5.

Ændringen byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 om

visse forældelsesretlige spørgsmål samt betænkning nr. 1438/2004 fra

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakrimina-

litet (Brydensholt-udvalget) om forældelse af strafansvaret for sær-

lovsovertrædelser.

Brydensholt-udvalget fandt, at den daværende ordning, hvorefter der

var tre former for afbrydelse af forældelsesfristen i straffelovens § 94,

stk. 5, 1.-3. pkt., var uhensigtsmæssig. Det var bl.a. udvalgets opfat-

telse, at det var uheldigt, hvis en administrativ sag skulle indbringes

for retten for at afbryde forældelsesfristen, herunder i sager, hvor det

var muligt, men uvist, om sagen kunne afgøres administrativt. Udval-

get fandt desuden, at den fortsatte tendens til, at efterforskningen sker

uden rettens medvirken også talte for, at forældelsesafbrydelsen hen-

lægges til politiet.

På den baggrund var det udvalgets opfattelse, at den generelle hoved-

regel i alle sager burde være, at den pågældende gøres bekendt med

sigtelsen. Hensynet til den sigtede talte også for, at der almindeligvis

ikke skulle være mulighed for, at den pågældende først efter, at foræl-

delsesfristen ville være udløbet, gøres bekendt med, at der verserer en

straffesag.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Udvalget fandt endvidere, at forældelsesfristen alternativt skulle

kunne afbrydes, når anklagemyndigheden anmoder om rettergangs-

skridt.

Udvalgets forslag betød, at politiet og anklagemyndigheden fik

samme simple fremgangsmåde til at afbryde forældelsesfristen som

andre offentlige myndigheder havde efter den dagældende bestem-

melse i § 94, stk. 5.

Udvalget fandt desuden, at forsvarerbeskikkelse i modsætning til den

gældende retstilstand kun skulle være fristafbrydende, hvis det var an-

klagemyndigheden, der anmoder herom. Den sigtedes retsstilling

skulle således ikke forringes, alene fordi den pågældende anmoder om

forsvarerbeskikkelse. Da beskikkelse af forsvarer forudsætter, at den

pågældende er sigtet, vil forældelsen typisk være afbrudt forud for det

tidspunkt, hvor den sigtede anmoder om forsvarerbeskikkelse. Udval-

gets forslag om ændring i retstilstanden for så vidt angår den sigtedes

begæringer ville derfor kun få praktisk betydning i situationer, hvor

der var tvivl om, hvorvidt den tidligere sigtelse har været præcis nok

til at afbryde forældelsen.

Endelig anførte udvalget, at en forældelsesafbrydende sigtelse burde

være en egentlig sigtelse med alle de retsvirkninger, der er knyttet her-

til. Det var efter udvalgets opfattelse ikke tilstrækkeligt, at der for at

beskytte den pågældende gives en retsstilling, hvor visse af retsvirk-

ningerne fandt anvendelse, uden at der formelt rejses sigtelse.

Om Brydensholt-udvalgets overvejelser henvises nærmere til betænk-

ning nr. 1438/2004, side 72 f.

2.5.3. Straffelovrådets overvejelser

Straffelovrådet tilsluttede sig Brydensholt-udvalgets overvejelser om

en ændring af reglerne om afbrydelse af forældelsesfristen. Rådet hen-

viste bl.a. til, at anklagemyndigheden og politiet herved fik samme

enkle fremgangsmåde til at afbryde forældelsesfristen, som andre of-

fentlige myndigheder havde efter straffelovens § 94, stk. 5.

Straffelovrådet kunne endvidere tiltræde, at afbrydelse af forældelses-

fristen som følge af anmodning om forsvarerbeskikkelse alene burde

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

gælde, hvor forsvarerbeskikkelse blev iværksat på anklagemyndighe-

dens initiativ.

På den baggrund foreslog rådet, at der i stedet for den dagældende

bestemmelse i § 94, stk. 5, 1.-3. pkt., burde indsættes en bestemmelse,

hvorefter forældelsesfristen ville blive afbrudt, når den pågældende

gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder

om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædel-

sen.

Om Straffelovrådets overvejelser henvises nærmere til betænkning nr.

1441/2004, side 56 f.

Justitsministeriet tilsluttede sig Brydensholt-udvalgets og Straffelov-

rådets overvejelser samt rådets forslag om afbrydelse af forældelses-

fristen.

2.5.4. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Justitsministeriet finder, at Brydensholt-udvalgets og Straffelovrådets

overvejelser om behovet for at ensrette og forenkle reglerne om afbry-

delse af forældelsesfrister også gør sig gældende for kriminalloven.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det er relevant

at ændre kriminallovens bestemmelse om afbrydelse af påtalefrister,

så anklagemyndigheden og politiet får samme enkle fremgangsmåde

til at afbryde forældelsen, som andre offentlige myndigheder har efter

bestemmelsen i § 21, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

2.6. Mortifikation og fastsættelse af beløb til dækning af omkost-

ningerne ved offentliggørelse af en dom om ærefornærmelser

2.6.1. Gældende ret

Kriminallovens § 99 indeholder i stk. 5 en bestemmelse om, at der

efter den fornærmedes påstand i domsslutningen kan optages en be-

mærkning om, at en ærefornærmende sigtelse er ubeføjet (såkaldt

mortifikation). Bestemmelsens stk. 6 indeholder en bestemmelse om

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

fastsættelse af en sum til dækning af omkostningerne ved offentliggø-

relse af en dom.

2.6.2. Straffelovrådets overvejelser

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven

(Freds- og ærekrænkelser m.v.) blev straffelovens § 272, stk. 2, om

fastsættelse af et beløb til dækning af omkostningerne ved offentlig-

gørelse af en dom, ophævet. Derudover blev straffelovens § 271, stk.

1, om mortifikation nyaffattet og flyttet til § 270.

Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1563/2017

om freds- og ærekrænkelser m.v.

I betænkningen overvejede Straffelovrådet, om straffelovens § 273,

stk. 1, om mortifikation skulle ophæves som overflødig, idet bestem-

melsen dels ikke tilføjede noget i forhold til en fældende dom om over-

trædelse af § 267, og dels fordi mortifikation på ulovbestemt grundlag

kunne anvendes, hvis man ikke ønskede samtidig at nedlægge påstand

om straf.

Straffelovrådet fandt imidlertid ikke grundlag herfor, idet det ikke fo-

rekom hensigtsmæssigt at ophæve en udtrykkelig bestemmelse, når

der fortsat skulle gælde et tilsvarende ulovbestemt princip. Dette

gjaldt, selv om bestemmelsen og det ulovbestemte princip til dels

havde forskellige anvendelsesområder.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 160-162.

Straffelovrådet overvejede endvidere, om bestemmelsen i straffelo-

vens § 273, stk. 2, om offentliggørelse af domskonklusioner burde vi-

dereføres, herunder om den var nødvendig ved siden af medieansvars-

lovens § 54 om offentliggørelse i det massemedie, hvor krænkelsen

var sket.

Bestemmelsen anvendtes i retspraksis, og der blev tilkendt forholdsvis

høje beløb til offentliggørelse efter den. Det var ikke desto mindre

Straffelovrådets opfattelse, at bestemmelsen burde ophæves som

utidssvarende og til dels overflødig. Som begrundelse herfor anførte

Straffelovrådet, at den digitale udvikling indebar, at den forurettede i

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

mange tilfælde omkostningsfrit kunne offentliggøre en domskonklu-

sion på internettet. Det blev endvidere bemærket, at på områder dæk-

ket af medieansvarsloven ville denne lov i vidt omfang give mulighed

for offentliggørelse af dommen eller dele heraf i det krænkende medie.

Der henvises i øvrigt til betænkningens side 162-163.

Justitsministeriet var enig i Straffelovrådets overvejelser og ændrin-

gerne af straffelovens § 273 blev derfor udformet i overensstemmelse

med Straffelovrådets udkast.

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Justitsministeriet finder, at Straffelovrådets overvejelser om behovet

for at ændre straffelovens § 273 også gør sig gældende for kriminal-

loven.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det er relevant

at nyaffatte kriminallovens § 99, stk. 5, om mortifikation, samt op-

hæve kriminallovens § 99, stk. 6, om fastsættelse af et beløb til dæk-

ning af omkostningerne ved offentliggørelse af en dom om ærefornær-

melser.

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 5, om bl.a. ophævelse af krimi-

nallovens § 99, stk. 6, foreslås det desuden at ophæve kriminallovens

§ 262, stk. 2, hvorefter en afgørelse efter § 99, stk. 6, kan fuldbyrdes

efter den dømtes død.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 8, samt § 2, nr.

1-3, og bemærkningerne hertil.

2.7. Etablering af bemyndigelser til at fastsætte regler om udgang

m.v. for personer anbragt i hospital m.v. i henhold til retsafgørel-

ser fastsat i medfør af kriminalloven og retsplejeloven

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1.

Efter kriminalloven og retsplejeloven kan der efter omstæn-

dighederne træffes retsafgørelser, der medfører anbringelse eller ind-

læggelse af en person på hospital eller institution i Grønland eller i

Danmark.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltnin-

ger over for psykisk syge kriminelle, der bl.a. kan idømmes, hvis ger-

ningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i

en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retar-

deret, når det er nødvendigt for at forebygge, at gerningsmanden begår

yderligere lovovertrædelser, jf. lovens § 156, stk. 1.

Efter kriminallovens § 157, stk. 1, kan retten, hvis det findes formåls-

tjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, bestemme, at den

dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Grønland el-

ler i Danmark.

Kapitel 35 i retsplejeloven indeholder regler om tilbageholdelse af sig-

tede. Det følger i den forbindelse af lovens § 361, stk. 1, at hvis betin-

gelserne for tilbageholdelse er til stede, men tilbageholdelsens formål

kan opnås ved mindre indgribende forholdsregler, træffer retten med

sigtedes samtykke afgørelse herom. Retten kan dog undtagelsesvis

træffe afgørelse herom uden sigtedes samtykke.

Efter § 361, stk. 2, nr. 3 og 4, kan retten som mindre indgribende for-

holdsregler træffe afgørelse om, at sigtede skal tage ophold i egnet

hjem eller institution (nr. 3) eller undergive sig psykiatrisk behandling

eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika el.lign.,

om nødvendigt på hospital eller særlig institution (nr. 4).

I den forbindelse bemærkes, at tilbageholdelse i surrogat i medfør af

§ 361, stk. 2, nr. 3 og 4, i praksis ofte sker ved anbringelse af den

pågældende på en institution eller hospital i Danmark, jf. cirkulære nr.

9873 af 13. oktober 2023, Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psy-

kisk afvigende kriminelle

–

Grønland, pkt. 2.4.

Retsplejelovens § 436 indeholder regler om personundersøgelser af

den sigtede. Efter § 436, stk. 2, skal sigtede mentalundersøges, når

dette findes at være af betydning for sagens afgørelse, og den ulempe

eller de omkostninger, der er forbundet med undersøgelsen, ikke står

i misforhold til sagens karakter og grovhed. Hvis sigtede er tilbage-

holdt eller ikke udtrykkeligt giver samtykke til undersøgelsen, kan

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

denne kun finde sted efter rettens afgørelse. Afgørelsen træffes ved en

beslutning, der skal begrundes.

Videre følger det af § 436, stk. 3, at hvis det findes nødvendigt, at

sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital i eller uden for

Grønland eller anden tilsvarende institution, træffer retten beslutning

herom. §§ 362-366 finder tilsvarende anvendelse.

Det bemærkes, at mentalundersøgelse under indlæggelse i medfør af

§ 436, stk. 3, i praksis foretages på et hospital i Danmark, jf. cirkulære

nr. 9873 af 13. oktober 2023, Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om

psykisk afvigende kriminelle

–

Grønland, pkt. 3.1.5.

2.7.1.2.

Der findes ikke en særskilt regulering vedrørende udgang m.v.

for personer, der er anbragt eller indlagt på hospital eller institution i

henhold til en retsafgørelse truffet i medfør af kriminallovens § 157,

stk. 1, eller retsplejelovens § 361, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller § 436, stk.

Det bemærkes dog, at efter retsplejelovens § 361, stk. 4, kan justits-

ministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v.

til personer, der er anbragt i institution eller hospital m.v. i medfør af

stk. 2, nr. 3 eller 4, når der ikke i øvrigt er taget stilling hertil. Justits-

ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i

medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Bestemmelsen i § 361, stk. 4, svarer stort set til den danske retspleje-

lovs § 765, stk. 6, der dog udtrykkeligt bestemmer, at justitsministeren

fastsætter regler efter den omhandlede bemyndigelse efter forhandling

med social- og indenrigsministeren (i dag social- og boligministeren)

og sundheds- og ældreministeren (i dag indenrigs- og sundhedsmini-

steren). På tilsvarende vis forudsættes der efter forarbejderne til rets-

plejelovens § 361, stk. 4, optaget forhandlinger med Naalakkersuisut,

hvorunder social- og sundhedsområdet hører, forud for udstedelse af

regler i medfør af § 361, stk. 4, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg

A, L 34 som fremsat, s. 1463. Der er ikke udstedt regler i medfør af

bestemmelsen.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

I praksis administreres spørgsmål om udgangstilladelse m.v. for per-

soner, der i henhold til en retsafgørelse truffet i medfør af kriminallo-

vens § 157, stk. 1, eller retsplejelovens § 361, stk. 3 eller 4, eller § 436,

stk. 3, er anbragt eller indlagt på hospital m.v., efter principperne i

bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse m.v.

til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til straf-

feretlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1184 af 6. december 2012 (i det følgende omtalt

som den danske udgangsbekendtgørelse). For nærmere herom kan

bl.a. henvises til cirkulære nr. 9873 af 13. oktober 2023, Rigsadvokat-

meddelelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle

–

Grønland,

pkt. 2.4 og 7.6, og betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske rets-

væsen afsnit X, kapitel 7, pkt. 7.3 (om den dagældende praksis vedrø-

rende udgangstilladelse m.v. i relation til tilbageholdelse i surrogat).

Den danske udgangsbekendtgørelse finder bl.a. anvendelse på perso-

ner, som i henhold til en dom i medfør af den danske straffelovs §§

68, 69 og 73, eller en afgørelse i medfør af den danske retsplejelovs §

765, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller § 809, stk. 2, er anbragt eller indlagt på

hospital eller institution m.v., jf. bekendtgørelsens § 1.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede løs-

ning

Som anført ovenfor i pkt. 2.7.2.2 findes der ikke en særskilt regulering

vedrørende spørgsmål om udgangstilladelse m.v. for personer, der i

henhold til en retsafgørelse truffet i medfør af kriminallovens § 157,

stk. 1, eller retsplejelovens § 361, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller § 436 stk.

3, er anbragt eller indlagt på hospital eller institution, men i praksis

administreres området i henhold til principperne i den danske ud-

gangsbekendtgørelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at skabe større

klarhed i retsgrundlaget vedrørende udgang m.v. for personer, der i

henhold til en grønlandsk retsafgørelse er anbragt på hospital eller in-

stitution i Grønland eller i Danmark. Justitsministeriet finder således,

at der bør tilvejebringes en særskilt regulering vedrørende udgangstil-

ladelser m.v. for denne personkreds, svarende til reguleringen heraf i

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

den danske udgangsbekendtgørelse, som der i praksis allerede admi-

nistreres efter.

Det bemærkes, at den danske udgangsbekendtgørelse er udstedt i med-

før af bl.a. den danske straffelovs § 73 a og den danske retsplejelovs

§ 765, stk. 5 (nu stk. 6), og § 811, stk. 2, mens kriminalloven og rets-

plejeloven (for Grønland) ikke indeholder tilsvarende bemyndigelses-

bestemmelser, jf. dog nedenfor vedrørende den gældende bemyndi-

gelse i retsplejelovens § 361, stk. 4.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for at etab-

lere de fornødne bemyndigelsesbestemmelser i henholdsvis kriminal-

loven og retsplejeloven med henblik på at kunne fastsætte administra-

tive regler om udgangstilladelser m.v. for personer, der i henhold til

en grønlandsk retsafgørelse er anbragt på hospital eller institution.

Der foreslås på den baggrund indført nye bestemmelser ved en ny §

160 a i kriminalloven og i et nyt stykke i retsplejelovens § 436 med

henblik på at skabe den fornødne bemyndigelse for justitsministeren

til administrativt at fastsætte regler om udgangstilladelse m.v. til per-

soner, der er anbragt på hospital eller institution i Grønland eller i Dan-

mark i henhold til en retsafgørelse truffet i medfør af kriminallovens

§ 157, stk. 1, eller retsplejelovens § 436, stk. 3.

For så vidt angår den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 361,

stk. 4, i retsplejelov for Grønland foreslås en ændring, hvorefter be-

myndigelsen fremadrettet vil forudsætte en forhandling med Naalak-

kersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren, jf. nedenfor. Hensigten med den foreslåede ændring er lige-

ledes at sikre den fornødne bemyndigelse til administrativt at fastsætte

regler om udgangstilladelse m.v. for personer, der i henhold til en rets-

afgørelse i medfør af § 361, stk. 2, nr. 3 eller 4, er anbragt på hospital

eller institution i enten Grønland eller i Danmark.

Der er med de foreslåede ændringer af bemyndigelsesbestemmelserne

i kriminalloven og retsplejeloven lagt op til, at bestemmelserne i det

væsentlige vil få samme indhold som bemyndigelsesbestemmelserne

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

i den danske straffelovs § 73 a, og den danske retsplejelovs § 765, stk.

6, og § 811, stk. 2.

Dog er der med de foreslåede ændringer lagt op til, at justitsministe-

rens fastsættelse af regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v.

for personer, der i henhold til en grønlandsk retsafgørelse er anbragt

eller indlagt på hospital m.v., vil skulle ske efter forhandling med

Naalakkersuisut, social- og boligministeren samt indenrigs- og

sundhedsministeren.

Dette skal for så vidt angår Naalakkersuisut ses i lyset af, at ansvaret

for anbringelse og behandling efter kriminallovens kapitel 33 af sinds-

syge personer eller personer, der ganske må ligestilles hermed, og af

mentalt retarderede påhviler henholdsvis sundhedsvæsenet og social-

væsenet under selvstyret, jf. kriminallovens § 240, stk. 1 og 2.

Det er forudsat, at forhandlingen med social- og boligministeren samt

indenrigs- og sundhedsministeren afgrænses til deres respektive kom-

petenceområder.

Hvis lovforslaget vedtages, er det forventningen, at der

–

med forbe-

hold for den i forslaget foreskrevne forhandling med Naalakkersuisut,

social- og boligministeren samt indenrigs- og sundhedsministeren

–

vil blive udstedt en bekendtgørelse om udgang m.v. for personer, der

er anbragt i hospital m.v. i henhold til en retsafgørelse i medfør af kri-

minallovens § 157, stk. 1, eller retsplejelovens § 361, stk. 2, nr. 3 eller

4, eller § 436, stk. 3.

Det er i den forbindelse hensigten, at en kommende bekendtgørelse i

medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil skulle have

et indhold, der i det væsentlige svarer til den danske udgangsbekendt-

gørelse med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger. Der

er således ikke tilsigtet væsentlige ændringer i forhold til den praktiske

administration i spørgsmål om udgangstilladelser m.v. for personer,

der er anbragt i hospital m.v. i henhold til en grønlandsk retsafgørelse

i medfør af kriminallovens § 157, stk. 1, eller retsplejelovens § 361,

stk. 2, nr. 3 eller 4, eller § 436, stk. 3, idet der allerede i dag admini-

streres efter principperne i den danske udgangsbekendtgørelse.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 6 og 7, og

bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for politiet

og anklagemyndigheden samt for domstolene, der kan henføres til en

øget sagsmængde. Hertil forventes merudgifter for kriminalforsorgen

på ca. 0,7-4,0 mio. kr. årligt, som kan henføres til ekstra belæg i kri-

minalforsorgen i Grønland.

De endelige økonomiske konsekvenser for det offentlige vil skulle af-

klares.

Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] til den […] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske Ingen.

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget forventes at medføre

begrænsede merudgifter for poli-

tiet og anklagemyndigheden samt

for domstolene, der kan henføres

til en øget sagsmængde. Hertil

forventes merudgifter for krimi-

nalforsorgen på ca. 0,7-4,0 mio.

kr. årligt, som kan henføres til

ekstra belæg i kriminalforsorgen i

Grønland.

De endelige økonomiske konse-

kvenser for det offentlige vil

skulle afklares.

Implemente- Ingen.

ringskonse-

kvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen.

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige Ingen.

konsekvenser

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet

EU-retten

til

Ingen.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af er-

hvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering af

ikke-erhvervs-

rettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Nej

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af kriminallovens § 21, stk. 5, 1. pkt., at påtalefristen afbry-

des ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen.

Kriminallovens § 21, stk. 5, 2. og 3. pkt., indeholder to undtagelser fra

hovedreglen om fristafbrydelse ved rettergangsskridt. Begge undta-

gelser retter sig mod sager, der kan afgøres med bøde.

Den første undtagelse angår sager, der efter retsplejeloven kan afgøres

ved vedtagelse af bødeforlæg udfærdiget af politiet. I disse tilfælde

afbrydes påtalefristen, når sigtede gøres bekendt med forelægget.

Den anden undtagelse omfatter øvrige tilfælde, hvor et kriminalretligt

ansvar for en overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndig-

hed. Her afbrydes påtalefristen, når den pågældende gøres bekendt

med, at vedkommende er sigtet for overtrædelsen.

Det foreslås at ændre kriminallovens bestemmelse om afbrydelse af

påtalefrister, så anklagemyndigheden og politiet får samme simple

fremgangsmåde til at afbryde forældelsen, som andre offentlige myn-

digheder har i dag efter bestemmelsen i § 21, stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 21, stk. 5, 1. pkt.,

afbrydes påta-

lefristen, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når

anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt hvorved den på-

gældende sigtes for overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anklagemyndigheden og

politiet får samme simple fremgangsmåde til at afbryde påtalefristen,

som andre offentlige myndigheder har i dag efter § 21, stk. 5. Påtale-

fristen afbrydes således, når den pågældende gøres bekendt med sig-

telsen. Endvidere afbrydes forældelsen, når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskrift, hvorved den pågældende sigtes for over-

trædelsen.

Side 40/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Det bemærkes, at Østre Landsret ved kendelse af 27. september 2023

har truffet afgørelse om, at det forhold, at et bødeforlæg er kommet

frem til den sigtedes e-boks, indebærer, at forældelsesfristen afbrydes.

I modsætning til gældende ret skal anmodningen til retten om retter-

gangsskridt ske på anklagemyndighedens initiativ for at have foræl-

delsesafbrydende virkning. Den pågældende persons begæring om

forsvarerbeskikkelse vil ikke i sig selv have forældelsesafbrydende

virkning, når anklagemyndigheden videresender begæringen til retten.

Anmodning om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for

overtrædelsen, har forældelsesafbrydende virkning. Anmodning om

f.eks. beslutninger om telefonaflytning efter retsplejelovens kap. 36

eller om ransagning eller beslaglæggelse efter retsplejelovens kap. 37

kan ligeledes afbryde påtalefristen. Anmodning efter retsplejelovens

§ 321 a om forsvarerbeskikkelse for en person, der senere måtte blive

mistænkt eller sigtet, kan imidlertid ikke afbryde påtalefristen.

Det er selve anmodningen om rettergangsskridt, der afbryder påtale-

fristen. Det er uden betydning, hvornår og om dette følges op af et

retsmøde, eller om retten beslutter at afslå anmodningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 21, stk. 5, 2. pkt.,

kan påtalefri-

sten for en juridisk persons ansvar afbrydes over for en person, der

efter retsplejelovens § 135 kan modtage forkyndelser på den juridiske

persons vegne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for juridiske personers

vedkommende alene sker afbrydelse af påtalefristen, når den juridiske

person sigtes. Bestemmelsen regulerer samtidig, hvilke personer der

kan ske fristafbrydelse over for med virkning for den juridiske person.

Fristafbrydelse skal efter den foreslåede bestemmelse ske over for per-

soner, der efter retsplejelovens § 135 kan modtage forkyndelse på den

juridiske persons vegne. Det vil i praksis omfatte en vid kreds af per-

soner, f.eks. ansatte.

Side 41/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Det bemærkes, at Østre Landsret ved kendelse af 27. september 2023

har truffet afgørelse om, at det forhold, at et bødeforlæg er kommet

frem til den sigtedes e-boks, indebærer, at forældelsesfristen afbrydes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningen til § 99, stk. 6, i § 22, stk. 5, udgår som

en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 5, om, at § 99, stk. 6, ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Kriminalloven indeholder i dag ikke en særskilt bestemmelse om stal-

king.

Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdsloven) er sat i

kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 250 af 20. marts 2017

og ændret ved lov nr. 572 af 10. maj 2022.

Efter tilholdsloven kan der for overtrædelse af et tilhold, et opholds-

forbud eller en bortvisning imidlertid idømmes foranstaltninger efter

kriminalloven, jf. tilholdslovens § 21, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 88 b

i kriminalloven, hvorefter

den, som på en måde der er egnet til at krænke en anden persons fred,

systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde

chikanerer den pågældende, dømmes for stalking.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens ad-

færd udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den

forbindelse, at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til

at udgøre en fredskrænkelse. Det vil derfor ofte være et element i

Side 42/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

adfærden, at forurettede oplever at få sin fred krænket. Bestemmelsen

indebærer imidlertid ikke et krav om, at forurettede i det konkrete til-

fælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført forurettede

psykiske skader eller lignende.

Der kan ved vurderingen af, om adfærden er egnet til at krænke foru-

rettedes fred, lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, her-

under parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit ind-

hold, sin form og hyppighed er egnet til

–

eller søger at virke

–

utryg-

hedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.

Det vil ikke nødvendigvis være den almindelige opfattelse af handlin-

gens karakter, der er afgørende for, om der er tale om en fredskræn-

kelse, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, men de kon-

krete omstændigheder adfærden indgår i. Der kan således være tale

om en adfærd, der isoleret set kan synes uskyldig og harmløs, men

som set i en sammenhæng og i forhold til gerningspersonens og foru-

rettedes fælles historik kan opleves særdeles intimiderende og utryg-

hedsskabende.

Det bemærkes, at enkelte henvendelser fra gerningspersonen til foru-

rettede i et samlet adfærdsmønster, som ellers vurderes at være en

fredskrænkelse, efter omstændighederne vil kunne være berettigede.

Dette vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag, men vil

f.eks. kunne gøre sig gældende i tilfælde, hvor gerningspersonen og

forurettede har fælles børn, og kommunikationen vedrører børnenes

tarv mv.

Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed,

intensitet og dermed grovhed.

Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, om forurettede

har ændret vaner som følge af gerningspersonens adfærd, herunder be-

nyttet sig af en anden rute til arbejde eller skiftet telefonnummer,

adresse mv. Det vil typisk være et element i den krænkende behand-

ling, at forurettede oplever at få sine grænser overskredet, herunder

f.eks. ved udtalte eller indirekte trusler. Som nævnt ovenfor er det dog

ikke et krav, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket,

Side 43/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

herunder at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lig-

nende.

En krænkelse af forurettedes fred kan f.eks. bestå i, at gerningsperso-

nen som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane

af forurettede forsætligt overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller

en bortvisning omfattet af tilholdslovens § 1, § 3 eller § 7. Det er ikke

i sig selv tilstrækkeligt (eller nødvendigt) for bestemmelsens anven-

delse, at et tilhold er overtrådt, men der kan lægges vægt på dette for-

hold ved bedømmelsen af, om der er tale om en fredskrænkelse.

Bestemmelsens anvendelse forudsætter endvidere, at der er tale om

kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes som

chikanerende.

Ved »kontakt« forstås henvendelser fra gerningspersonen til foruret-

tede, der har karakter af personlig, skriftlig, telefonisk og/eller digital

kontakt. Bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte eller non-

verbal kontakt. Personlig kontakt omfatter gerningspersonens fysiske

fremmøde på f.eks. forurettedes bopæl, arbejdsplads eller andre ste-

der, hvor gerningspersonen har kendskab til, at forurettede opholder

sig. Personlig kontakt omfatter derimod ikke situationer, hvor ger-

ningspersonen tilfældigt og kortvarigt f.eks. møder forurettede på ga-

den, uden at gerningspersonen tager initiativ til interaktion.

Skriftlig kontakt omfatter breve eller lignende analoge kommunikati-

onsformer, mens telefonisk kontakt omfatter kontakt, som foregår ved

anvendelse af telefonnettet, herunder fremsendelse af en tekst- eller

billedbesked (f.eks. sms'er og mms'er). Har gerningspersonen f.eks.

lagt en besked på en telefonsvarer med forsæt til at opnå kontakt til

forurettede, vil der være tale om telefonisk kontakt.

Endelig omfatter digital kontakt enhver kontakt, som foregår gennem

internettet eller et lignende system til spredning af information. Som

eksempler kan nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni og sociale

medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter. Det samme gælder

for kontakt, som foregår ved brug af Skype, Facetime, WhatsApp, Vi-

ber og lignende programmer til opkald, chat og videoopkald via inter-

nettet.

Side 44/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Som eksempler på kontakt, der sker ved anvendelse af internettet eller

et lignende system til spredning af information, kan nævnes situatio-

ner, hvor gerningspersonen f.eks. har afsendt en tekstbesked, mail el-

ler skrevet en besked på Facebook. Hvis en mail eller besked ikke

kommer frem til forurettede enten på grund af tekniske vanskelighe-

der, eller fordi henvendelsen af tredjemand ikke videregives til foru-

rettede, vil forholdet efter omstændighederne kunne karakteriseres

som forsøg på stalking. Det vil i sådanne tilfælde imidlertid være en

betingelse, at henvendelsen reelt vil kunne anses for rettet til den for-

urettede, ligesom gerningspersonen på tidspunktet for fremsættelsen

skal have haft forsæt til, at henvendelsen kom til forurettedes kend-

skab.

Som eksempler på indirekte kontakt, der vil kunne være omfattet, kan

nævnes henvendelser, der fremsættes via en nærtstående tredjemand,

eller henvendelser, der fremsættes via offentlige opslag på f.eks. soci-

ale medier. Indirekte kontakt vil endvidere kunne være gerningsper-

sonens fremsendelse eller placering af gaver eller andre genstande på

forurettedes bopæl eller arbejdsplads, der har til hensigt at sende et

budskab til forurettede, f.eks. en indirekte trussel, en kærlighedserklæ-

ring eller lignende. Sker indirekte kontakt via tredjemand, vil denne

efter omstændighederne kunne dømmes for medvirken til overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse, jf. kriminallovens § 13.

Ved »forfølgelse« forstås, at gerningspersonen følger efter, iagttager

eller overvåger forurettede uden helt at nærme sig, således at adfærden

ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt.

Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor gerningspersonen

–

enten

analogt eller digitalt

–

søger at indsamle information om forurettedes

gøren og laden.

Den analoge forfølgelse kan således f.eks. indebære, at gerningsper-

sonen ved sin fysiske tilstedeværelse overvåger forurettedes bopæl el-

ler forfølger og overvåger forurettede, når han eller hun forlader sin

bopæl eller arbejdsplads.

Forfølgelsen kan også finde sted ved brug af digitale enheder, f.eks.

GPS-udstyr, der påsættes forurettedes køretøj, eller ved hacking af

Side 45/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

forurettedes smartphone, webcam, e-mailkonto, messenger-konto,

banktransaktioner eller lignende med det formål at indsamle oplysnin-

ger om forurettedes private forhold og gøren og laden.

Forfølgelse vil endvidere kunne bestå i gerningspersonens henvendel-

ser til forurettedes familiemedlemmer, venner eller offentlige myndig-

heder med det formål at indsamle information om forurettedes private

forhold og gøren og laden.

Afgørende for, om forfølgelsen er omfattet af den foreslåede bestem-

melse er, at der er tale om en adfærd, som efter omstændighederne kan

være belastende i samme grad som egentlig kontakt.

Udtrykket »på anden måde chikanere« skal forstås bredt og kan om-

fatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige

former for kommunikation.

Som eksempler, der efter omstændighederne vil kunne udgøre chi-

kane, kan nævnes beskadigelse af forurettedes ejendele eller spredning

af information om forurettede, herunder ved offentliggørelse af private

oplysninger samt rygtespredning og falske anklager.

Der kan f.eks. være tale om, at gerningspersonen kontakter forurette-

des arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede rygter om foruret-

tede, at der gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, her-

under indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes private bil-

leder (uanset om disse udgør en overtrædelse af kriminallovens § 95)

til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering

hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at

man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig. Det bemær-

kes, at bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvis gernings-

personen har fået andre til at foretage de nævnte handlinger for sig.

Der kan således også være tale om almindelig, dagligdagsadfærd, der

imidlertid på baggrund af en samlet vurdering, herunder særligt ger-

ningspersonens og forurettedes forudgående relation og adfærdens

hyppighed, antager karakter af chikane.

Side 46/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om

en adfærd, der er »systematisk og vedvarende«. Begrebet indebærer,

at der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed

opfattes som et mønster. Enkeltstående krænkelser, f.eks. en enkelt

chikanøs opringning eller et enkelt tilfælde af personlig kontakt mv.

til forurettede ved dennes private bopæl eller på vej til eller fra arbejde,

falder således uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Er der tale

om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog ud fra en samlet

vurdering kunne være tilstrækkeligt. Kravet om en systematisk og

vedvarende adfærd indebærer ikke, at adfærden nødvendigvis skal be-

stå af samme type krænkelser.

For at der kan være tale om en vedvarende adfærd, skal den endvidere

være foregået over en periode. Hvor lang denne periode skal være af-

hænger af en samlet konkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten

og den potentielle skadevirkning af adfærden. Er der tale om meget

hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne

medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Det er en forudsætning for at blive idømt en foranstaltning for over-

trædelse af den foreslåede bestemmelse, at der er det fornødne forsæt,

jf. kriminallovens § 11. Gerningspersonen skal have forsæt i relation

til samtlige objektive momenter.

Forsæt vil som udgangspunkt foreligge, hvis gerningspersonen tager

kontakt, forfølger eller på anden måde chikanerer forurettede efter, at

vedkommende er meddelt et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvis-

ning efter tilholdslovens § 1, § 3 eller § 7. I denne situation kan der

pådrages et kriminalretligt ansvar i sammenstød med tilholdslovens §

21, stk. 1. Tilsvarende vil forsæt i almindelighed foreligge, hvis ger-

ningspersonen bliver bekendt med, at forurettede har indgivet en po-

litianmeldelse for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse eller

har anmodet om et forbud efter tilholdsloven, og gerningspersonen ef-

ter dette tidspunkt tager kontakt, forfølger eller på anden måde chika-

nerer forurettede.

Fortsæt vil også efter omstændighederne kunne foreligge, når politiet

har interveneret i sagen, uden at der foreligger en egentlig

Side 47/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

politianmeldelse for overtrædelse af kriminallovens § 88 b eller en an-

modning om tilhold mv. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor politiet

har vejledt den, der forfølger eller chikanerer, i form af en formaning

(dvs. en uformel advarsel om, at politiet kan give den pågældende et

tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, hvis adfærden fortsætter)

samt orienteret om konsekvenserne af et tilhold, et opholdsforbud eller

en bortvisning.

Endelig vil forsæt eksempelvis også kunne foreligge, hvis forurettede

på en klar og utvetydig måde

–

enten i ord eller handlinger

–

over for

gerningspersonen har tilkendegivet, at den udviste adfærd er uønsket.

Har forurettede og gerningspersonen ikke haft nogen form for kontakt

forud for adfærden, vil en lang række henvendelser fra gerningsperso-

nen, f.eks. ved fremsendelse af gaver, breve, beskeder eller fysisk kon-

takt kunne antyde, at gerningspersonen må have indset, at adfærden

var egnet til at krænke forurettedes fred. Det vil desuden være tilfæl-

det, hvis forurettede og gerningspersonen tidligere har indgået i et æg-

teskabs- eller ægteskabslignende forhold, og karakteren af forholdet

har medført, at forurettede efter al sandsynlighed ikke ønsker kontakt

med gerningspersonen. Det vil dog afhænge af de nærmere omstæn-

digheder i den konkrete sag, hvorvidt det må formodes, at gernings-

personen måtte vide, at forurettede ikke ønskede kontakt.

Det er i alle tilfælde afgørende, om der er tale om en af gerningsper-

sonen initieret henvendelse til den forurettede. En adfærd vil således

som udgangspunkt ikke være egnet til at udgøre en krænkelse af foru-

rettedes fred, hvis forurettede selv har initieret kontakt til gerningsper-

sonen. Der vil navnlig kunne lægges vægt på, om forurettede

–

enten

i ord eller handling

–

på en klar og utvetydig måde har frabedt sig den

pågældende adfærd, f.eks. hvis parterne tidligere har indgået i et æg-

teskab eller ægteskabslignende forhold, og omstændighederne ved

forholdets afslutning udgør en stærk formodning for, at forurettede

ikke ønsker kontakt med gerningspersonen.

Hvis forurettedes adfærd ikke klart og utvetydigt indikerer, at denne

ikke ønsker kontakt med gerningspersonen, vil den efter omstændig-

hederne kunne udelukke, at gerningspersonen havde det fornødne

Side 48/76

GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Lovforslag om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

UDKAST

forsæt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis forurettede har frabedt

sig kontakt, men efterfølgende selv kontakter gerningspersonen.

Forudgående tilkendegivelser fra forurettede om, at denne ikke ønsker

kontakt, er ikke en betingelse for, at gerningspersonen har haft det for-

nødne forsæt. Forfølgelse eller kontakt mv. af en person, som ikke har

en forudgående personlig relation til gerningspersonen, vil derfor efter

omstændighederne også kunne være omfattet af bestemmelsens an-

vendelsesområde.

Forsæt vil efter omstændighederne også kunne foreligge uden for

disse situationer, hvis den udviste adfærd har en sådan varighed, in-

tensitet og grovhed, at det for gerningspersonen måtte stå klart, at der

er tale om en krænkelse af forurettedes fred.

Det vil således afhænge af de nærmere omstændigheder i den konkrete

sag, om det fornødne forsæt foreligger.