Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 16. april 2024
Orientering nr. 7/2024
Debat om forslag til ny fiskerilov
Torsdag den 11. april 2024 blev forslaget til en ny fiskerilov 1. behandlet i Inatsisartut. Lovforslaget blev
herefter henvist til udvalgsbehandling. Hovedpunkterne i debatten var
Royal Greenland A/S’ særstatus,
kvoteloft, udnyttelsesprocent og konsekvenserne for indenskærsfiskeriet.
IA og Siumuts fiskeripolitiske ordførere, Kristian Jeremiassen og Karl Tobiassen, gav begge udtryk for,
at man er parat til at justere lovforslaget i samarbejde med de øvrige partier. Karl Tobiassen, fremhævede
særligt Royal Greenlands særstatus og udnyttelsesprocenten på kvoter, som emner for den videre
behandling af lovforslaget.
”Det
er de to ting, vi på nuværende tidspunkt kan fremhæve efter førstebehandlingen, og
som vi er parat til at drøfte med de øvrige partier om”,
udtalte Karl Tobiassen til Sermitsiaq den 12. april 2024.
De tre oppositionspartier kræver alle en række ændringer, hvis de skal stemme for lovforslaget. 2.
behandlingen af lovforslaget er sat til den 8. maj 2024.
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S), udtalte den 17. april 2024 til KNR, at han vil
trække sig fra posten som naalakkersuisoq, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget af Inatsisartut.
Forud for 1. behandlingen af forslaget til fiskerilov i Inatsisartut, udtrykte fiskerikoncernen Polar Seafood
A/S kritik af lovforslaget. Koncernens direktør, Bent Salling, udtalte den 11. april 2024 til KNR, at
forslagets kvoteloft og indhandlingspligt vil få store konsekvenser for virksomheden:
”Vi
forstår godt, hvis
man synes, at Polar Seafood er blevet for stor. Men det kommer til at betyde, at vi ikke kan opretholde de arbejdspladser,
vi har i Grønland.”
Også Polar Seafood A/S’
bestyrelsesformand, Michael Binzer, er utilfreds med
lovforslaget. Den 11. april 2024 oplyste han til Sermitsiaq, at selskabet har opgivet en investering i en ny
havgående trawler til 650 mio. kr. og risikerer at skulle lukke koncernens fiskefabrik i Aasiaat, hvis loven
bliver vedtaget.
Fiskeriorganisation demonstrerede
brændstofpriser og indhandlingspriser
imod
fiskerilov,
stigende
Fisker- og fangersammenslutningen KNAPK gik den 11. april 2024 på gaderne i Nuuk, Maniitsoq og
Nanortalik, for at demonstrere imod forslaget til fiskerilov, stigende brændstofpriser og Royal Greenland
A/S’ indhandlingspris på stenbiderrogn.
Organisationens formand, Nikkulaat Jeremiassen, udtalte den 11. april 2024 til KNR, at man især er
utilfreds med lovforslagets rammer for kvotefordeling og er bekymret for lovens konsekvenser for det
kystnære fiskeri og bygderne. Derudover udtrykte KNAPK-formanden utilfredshed med den
forudgående
debat om lovforslaget: ”Der
er blevet sendt punkter fra kysten med de ting, vi gerne vil have med i loven.
Men politikerne har ikke taget nogen af dem med, derfor går vi ikke med til forslaget.”