Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2847745_0001.png
Trusselsvurdering:
Cybertruslen mod
Grønland
April 2024
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0002.png
Indhold
Cybertruslen mod Grønland ................................................................................. 3
Indledning ......................................................................................................... 4
Cyberspionage ................................................................................................... 5
Cyberkriminalitet ................................................................................................ 7
Destruktive cyberangreb ..................................................................................... 9
Cyberaktivisme ................................................................................................ 10
Cyberterror ...................................................................................................... 11
Trusselsniveauer .............................................................................................. 12
Andre relevante publikationer ............................................................................ 13
Kastellet 30
2100 København Ø
Telefon: + 45 3332 5580
E-mail: [email protected]
April 2024
2
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0003.png
Cybertruslen mod Grønland
Trusselsvurderingen har til formål at informere beslutningstagere om
cybertruslen mod myndigheder og virksomheder i Grønland.
Vurderingen kan også tjene som input til grønlandske myndigheders og
virksomheders risikovurderinger på cybersikkerhedsområdet.
Trusselsvurderingen erstatter ”Cybertruslen mod Grønland”, der udkom i
marts 2023.
Hovedvurdering
Truslen fra cyberspionage mod Grønland er
MEGET HØJ.
Særligt Grønlands
centrale placering i Arktis bidrager til truslen, da både Rusland og Kina har store
interesser i regionen. Stater kan potentielt misbruge den viden, de får via
cyberspionage, på bekostning af Grønlands interesser.
Truslen fra cyberkriminalitet mod Grønland er
MEGET HØJ.
Især ransomware-
angreb kan have omfattende konsekvenser for den enkelte organisation, der bliver
ramt, men også for hele Grønland, såfremt samfundsvigtige funktioner påvirkes.
Truslen fra destruktive cyberangreb mod Grønland er
LAV.
Bliver Grønland
alligevel ramt af et destruktivt cyberangreb, kan angrebet få meget alvorlige
konsekvenser, hvis det påvirker samfundsvigtige funktioner.
Truslen fra cyberaktivisme mod Grønland er
LAV.
Truslen kan dog stige med kort
eller intet varsel, hvis aktivistiske hackere får intention om at rette deres angreb
mod mål i Grønland.
Truslen fra cyberterror mod Grønland er
INGEN.
3
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0004.png
Indledning
Grønland står fortsat over for en betydelig cybertrussel. Truslen understreges af, at
Grønland også blev ramt af cyberangreb i 2023.
Samfund i Arktis, herunder det grønlandske, kan pga. deres beliggenhed og geografi
være særligt afhængige af velfungerende forsyningslinjer for bl.a. fødevarer, el og
varme. Derfor kan cyberangreb mod Grønland få særligt alvorlige konsekvenser, hvis
de påvirker samfundsvigtige funktioner.
Cybertruslen mod Grønland kommer især fra fremmede stater og kriminelle hackere,
der begge udgør en vedvarende trussel. Det skyldes, at både statslige og kriminelle
hackere har væsentlige ressourcer, som de løbende bruger til at udføre cyberangreb
mod mål verden over. Derfor tager trusselsvurderingen ikke kun afsæt i tidligere
cyberangreb mod Grønland, men også den generelle udvikling i cybertruslen mod
Danmark og andre lande i Grønlands og Danmarks nærområde.
Samtidig tager trusselsvurderingen også højde for udenrigs- og sikkerhedspolitiske
forhold, der kan påvirke fremmede staters interesse i Grønland og Arktis og dermed
også cybertruslen. Det gælder eksempelvis de sikkerhedspolitiske spændinger mellem
Rusland og Vesten samt Kina’s langsigtede interesser i at sikre adgang til og
indflydelse i Arktis.
Selvom cyberangreb, der har til formål at udføre spionage eller begå kriminalitet,
aktuelt udgør de største trusler mod Grønland, er de ikke de eneste cybertrusler.
Trusselsvurderingen beskriver derfor også truslerne fra cyberaktivisme, destruktive
cyberangreb og cyberterror.
Cyberangreb lammede KNR’s TV- og radiosignal
Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), eller Grønlands Radio, blev den 8. december 2023
ramt af et cyberangreb. Angrebet havde omfattende konsekvenser, da KNR måtte
lukke deres netværk indtil den 10. december for at afværge angrebet.
Nedlukningen betød blandt andet, at KNR’s TV- og radiosignal ikke kunne
udsendes eller livestreames på KNR’s hjemmeside, samt at radioavisen måtte
aflyses mellem den 13. til den 15. december. KNR’s TV- og radioudsendelser
kunne dog fortsat tilgås on demand via hjemmesiden.
4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
Cyberspionage
Truslen fra cyberspionage mod Grønland er
MEGET HØJ.
Det er meget sandsynligt, at myndigheder og virksomheder i Grønland vil blive udsat
for forsøg på cyberspionage inden for de næste to år.
Fremmede stater forsøger løbende at udføre cyberspionage mod mål verden over,
herunder myndigheder og virksomheder i Grønland. Cyberspionagen har generelt til
formål at få adgang til sensitiv og værdifuld viden og kan både være politisk og
økonomisk motiveret.
Stater som Rusland og Kina har bl.a. en særlig interesse for viden om udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitik og kan f.eks. være interesserede i at få adgang til viden
om Grønlands relationer til rigsfællesskabet og andre stater. Truslen fra cyberspionage
retter sig derfor særligt mod organisationer med viden af den karakter.
Cyberspionage kan dog også ramme andre dele af det grønlandske samfund. Det
skyldes, at fremmede stater også er interesserede i at få adgang til andre typer viden.
For eksempel kan fremmede stater være interesserede i at få viden om råstoffer,
naturressourcer, kommercielle forhold, samfundsvigtige sektorer og intellektuel
ejendom i Grønland.
Arktis står højt på Rusland og Kinas prioriteringslister
Særligt Grønlands centrale placering i Arktis bidrager til truslen fra cyberspionage mod
Grønland. Det skyldes, at både Rusland og Kina har stor interesse i regionen.
Rusland ser sig selv som den førende stat i Arktis med en historisk ret til at spille en
hovedrolle i regionen. Ruslands politik i Arktisk har overordnet set to højt prioriterede
mål. Ruslands første mål er at beskytte sig mod en, efter russisk opfattelse, stigende
trussel nordfra fra USA og NATO. Det andet mål er at udnytte naturressourcerne og
det øvrige økonomiske potentiale i Arktis. Ruslands bestræbelser på at nå disse mål
udgør de væsentligste drivkræfter for den sikkerhedspolitiske udvikling i regionen.
For Kina har Arktis også et stort strategisk potentiale. Kommercielt ønsker Kina at
sikre fremtidig adgang til søtransportruter, der kan afhjælpe Kinas afhængighed af
Suezkanalen og Malaccastrædet og forkorte vejen for varetransport mellem Kina og
Europa. På længere sigt ønsker Kina også at kunne operere militært i Arktis. Kinas
aktiviteter i Arktis er dog endnu ret begrænsede, og landet er generelt afhængige af
samarbejde med kyststaterne, herunder særligt Rusland, når det kommer til adgang til
regionen. Efter invasionen af Ukraine er Rusland i stigende grad blevet afhængig af
samarbejde med Kina, hvilket betyder større russisk velvilje i forhold til at give Kina
adgang til den russiske del af Arktis.
Fremmede stater, herunder Rusland og Kina, kan potentielt misbruge viden indsamlet
via cyberspionage til at fremme deres handlemuligheder og interesser i Arktis på
bekostning af grønlandske interesser.
5
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
Grønland er udsat for en delt trussel med Danmark
De tætte relationer mellem Grønland og Danmark betyder, at grønlandske
organisationer er udsat for en delt trussel med de danske myndigheder og
virksomheder, som har tilknytning til eller betydning for Grønland. Det gælder bl.a.
grønlandske myndigheder og virksomheder med forbindelser til danske myndigheder,
der indgår i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sammenhænge, herunder EU og NATO.
Derudover har der de seneste år været en meget høj trussel fra cyberspionage rettet
mod både transportsektoren og forskningssektoren i Danmark. Særligt luft- og
søfartssektoren har også stor betydning i Grønland, og danske og grønlandske
forskningsinstitutioner har ligeledes et tæt samarbejde. CFCS vurderer, at truslen mod
sektorerne i Danmark også gælder for transportsektoren og forskningssektoren i
Grønland.
Opportunistisk cyberspionage truer alle dele af samfundet
Cyberspionage rammer også mere vilkårlige ofre på tværs af sektorer og lande. Det
skyldes, at stater også udfører opportunistiske cyberangreb. For eksempel forsøger
nogle statslige hackere at kompromittere mange organisationer på kort tid ved at
udnytte specifikke sårbarheder eller gennem supply-chain angreb mod eksempelvis it-
leverandører. Derefter kan hackerne tage stilling til, hvilke adgange, data eller konti
der er interessante at arbejde videre med.
Cyberspionage kan også føre til andre trusler
Fremmede stater kan potentielt også bruge den viden, de får gennem cyberspionage,
til at understøtte andre former for angreb og aktiviteter mod Grønland.
Fremmede stater kan f.eks. misbruge den viden, der indsamles via cyberspionage, til
at understøtte påvirkningskampagner. Det kan de bl.a. gøre ved at stjæle sensitive
oplysninger og derefter lække dem med et specifikt budskab. Det kan eksempelvis ske
i forbindelse med en eventuel fremtidig interessekonflikt i Arktis, hvor Grønland vil
kunne få en fremtrædende rolle i en konflikt med Rusland eller Kina.
Derudover kan fremmede stater f.eks. også bruge cyberspionage til at forberede
destruktive cyberangreb. Statslige hackere kan bl.a. bruge cyberspionage til at
opbygge viden om og etablere adgange til organisationers systemer og netværk. På
den måde bliver det muligt for staterne at udføre destruktive cyberangreb med kort
eller uden varsel, såfremt de skulle få intention herom. Dette kan f.eks. ske, hvis den
aktuelle sikkerhedspolitiske situation eskalerer i retning af en militær konfrontation
mellem Rusland og NATO.
6
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0007.png
Cyberkriminalitet
Truslen fra cyberkriminalitet er
MEGET HØJ.
Det er meget sandsynligt, at myndigheder og virksomheder i Grønland vil blive udsat
for forsøg på cyberkriminalitet inden for de næste to år.
CFCS bruger begrebet cyberkriminalitet som en fællesbetegnelse for handlinger, hvor
hackere bruger cyberangreb til at begå kriminalitet, der er motiveret af økonomisk
berigelse. Cyberangreb kan anvendes til mange typer kriminalitet, men bruges oftest i
forbindelse med forskellige former for tyveri, bedrageri og afpresning.
Cyberkriminalitet rammer bredt på tværs af landegrænser og udgør derfor også en
vedvarende trussel mod myndigheder, virksomheder og borgere i Grønland. Det
skyldes, at kriminelle hackere ofte går opportunistisk til værks og forsøger at ramme
så mange ofre som muligt. Det kan de f.eks. gøre ved at udsende phishing-mails til et
meget stort antal modtagere i håb om, at et uopmærksomt offer klikker på et link eller
åbner en fil.
Der findes dog også kriminelle hackere, som udfører mere målrettede angreb. Disse
hackere har generelt mere veludviklede angrebsteknikker og -metoder og retter i
højere grad deres angreb mod organisationer, som forventes at kunne bedrages eller
afpresses for store beløb. Cyberangreb fra disse hackere har derfor ofte alvorlige
konsekvenser, og tabet for det enkelte offer kan løbe op i millioner af kroner.
Phishing
er et forsøg på at narre mail modtagere til i god tro at videregive
personlige eller andre beskyttelsesværdige oplysninger eller give uretmæssig
adgang til bl.a. it-systemer. Ofte vil angriberen ved hjælp af simpel social
engineering forsøge at få ofrene til at klikke på links til falske hjemmesider eller
åbne inficerede filer. Phishing-mails sendes ofte bredt ud til mange tilfældige
modtagere uden at være tilpasset den enkelte modtager.
Spear phishing
adskiller sig fra almindelig phishing ved, at ofrene ikke er
tilfældige, men udvalgte. Ved spear phishing anvendes ofte avanceret social
engineering for at målrette indholdet det enkelte offer. Kommunikationen er typisk
udformet, så den virker særligt relevant, overbevisende og troværdig for
modtageren ved f.eks. at anvende modtagerens navn eller andre oplysninger, som
er fundet ved forudgående rekognoscering.
Ransomware-angreb er den alvorligste trussel fra kriminelle
Ransomware-angreb udgør aktuelt den mest alvorlige trussel fra cyberkriminalitet mod
Grønland. Ved denne type angreb forsøger kriminelle at afpresse myndigheder og
virksomheder ved at gøre deres data og systemer utilgængelige, ofte ved at kryptere
data. De kriminelle hackere kræver derefter en løsesum, typisk i form af kryptovaluta,
for at gøre data og systemer tilgængelige igen. Ofte truer de også med at offentliggøre
informationer, der kan være stjålet i angrebet, hvis ikke ofrene betaler.
7
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0008.png
Ransomware-angreb kan have omfattende konsekvenser. Det gælder både for de
myndigheder og virksomheder, som ransomware-angrebet er rettet mod, men også
for samfundet som helhed, hvis samfundsvigtige funktioner påvirkes.
I december 2023 blev tre tyske hospitaler for eksempel udsat for et ransomware-
angreb. Angrebet påvirkede flere af hospitalets systemer, herunder akutmodtagelsen.
Ifølge Katholische Hospitalvereinigung Ostwestfalen, der administrerer hospitalerne,
var det muligvis den kriminelle hackergruppe kendt som Lockbit, der stod bag
angrebet. Samme hackergruppe har selv hævdet at stå bag et ransomware-angreb
mod amerikanske hospitaler i november 2023. Angrebet mod de tyske hospitaler viser,
hvordan ransomware-angreb kan true samfundsvigtige funktioner.
Mens afpresning og tyveri er meget udbredte måder at berige sig på, er der fortsat
også kriminelle hackere, der specialiserer sig i at bruge cyberangreb i forbindelse med
bedrageri. Blandt andet i form af såkaldte Business Email Compromise (BEC), hvor
kriminelle udgiver sig for at være en ledende medarbejder og beder om overførsler af
penge til hackernes egne konti.
Robusthed kan både modvirke ransomware og cyberspionage
Angrebsmetoderne, der bliver brugt i de indledende faser af ransomware- og
cyberspionage-angreb, har ofte mange ligheder. I begge typer angreb forsøger
hackere typisk at få adgang til forretningskritiske it-systemer som f.eks.
mailservere gennem brug af bl.a. phishing og kendte sårbarheder.
Grønlandske myndigheder og virksomheder, der styrker deres robusthed for at
forebygge forsøg på ransomware-angreb, kan derfor også forvente at få en styrket
robusthed mod cyberspionage og omvendt.
Selvom formålet med og aktørerne bag de to trusler er forskellige, kan
myndigheder og virksomheder således benytte nogle af de samme tiltag til at
beskytte sig mod truslerne.
8
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0009.png
Destruktive cyberangreb
Truslen fra destruktive cyberangreb mod Grønland er
LAV.
Flere fremmede stater har kapacitet til at udføre destruktive cyberangreb, men det er
mindre sandsynligt, at disse aktuelt har intention om at udføre destruktive
cyberangreb mod virksomheder og myndigheder i Grønland inden for de næste to år.
Hvad er destruktive cyberangreb?
Destruktive cyberangreb er cyberangreb, hvor den forventede effekt er:
Ødelæggelse eller forandring af informationer, data eller software, så de ikke
kan anvendes uden væsentlig genopretning.
Betydelig skade på fysiske objekter.
Død eller personskade.
Truslen fra destruktive cyberangreb mod Grønland kan dog stige med kort eller uden
varsel, hvis staternes intentioner ændrer sig. Det kunne f.eks. ske, hvis krigen mellem
Rusland og Ukraine medfører, at den sikkerhedspolitiske situation eskaleres i retning
af en militær konfrontation mellem Rusland og NATO. Det gælder især, hvis konflikten
får fokus på Grønland eller Arktis.
Fremmede stater udvikler løbende deres kapaciteter til at kunne udføre destruktive
cyberangreb med kort varsel. Staterne anvender dog hovedsageligt kapaciteterne i
forbindelse med konflikter, hvilket krigen i Ukraine er et eksempel på.
Mindre sandsynligt, men alvorlige konsekvenser
Selvom truslen fra destruktive cyberangreb aktuelt er
LAV,
er det en reel mulighed, at
Grønland bliver ramt af et destruktivt cyberangreb.
Et sådant angreb kan potentielt få meget alvorlige konsekvenser, hvis eksempelvis
adgangen til samfundsvigtige funktioner og ydelser såsom strøm, transport eller
internet bliver afbrudt eller forstyrres.
Det er samtidig muligt, at destruktive cyberangreb rettet mod andre lande kan påvirke
Grønland. Det kan eksempelvis ske, hvis udenlandske leverandører til samfundsvigtige
funktioner i Grønland bliver ramt af destruktive cyberangreb.
I februar 2022 blev Viasat, en amerikansk udbyder af satellitkommunikation,
eksempelvis udsat for et destruktivt cyberangreb. Selvom målet for angrebet
sandsynligvis var ukrainsk militær kommunikation, fik det følgevirkninger langt ud
over dette og påvirkede organisationer i en række lande.
9
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0010.png
Cyberaktivisme
Truslen fra cyberaktivisme mod Grønland er
LAV.
Mange aktivistiske hackere har kapacitet til at udføre cyberangreb mod myndigheder
og virksomheder i Grønland, men CFCS vurderer, at hackernes intention om angreb
mod Grønland aktuelt er begrænset. Det er derfor mindre sandsynligt, at
organisationer i Grønland vil blive udsat for forsøg på cyberaktivisme inden for de
næste to år.
Truslen fra cyberaktivisme kan dog stige med kort eller intet varsel, hvis aktivistiske
hackere får intention om at udføre cyberangreb mod organisationer Grønland. Det
gælder særligt truslen fra DDoS-angreb, der generelt kan udføres af cyberaktivister
uden væsentlig forberedelse.
Samtidig kan Grønland også blive påvirket af følgevirkninger fra cyberaktivistiske
angreb rettet mod danske organisationer med betydning for Grønland.
DDoS-angreb
DDoS står for Distributed Denial of Service og er et overbelastningsangreb. Ved
DDoS-angreb udnytter hackere kompromitterede computere og enheder til at
generere usædvanligt store mængder datatrafik mod en hjemmeside (webserver)
eller et netværk, så hjemmesiden eller netværket ikke er tilgængelig for legitim
trafik, mens angrebet står på.
Cyberaktivister anvender oftest DDoS-angreb
DDoS-angreb er den hyppigste form for angreb udført af cyberaktivister og rettes mod
internetvendte hjemmesider og systemer. Angrebene kan virke forstyrrende, men har
generelt ikke varige eller destruktive konsekvenser.
Særligt pro-russiske cyberaktivister udfører løbende DDoS-angreb mod mål i Danmark
og andre NATO-lande som følge af spændingerne mellem Rusland og Vesten.
Foreløbigt er der dog ikke tegn på, at de pro-russiske cyberaktivister anser Grønland
for at være et mål på linje med Danmark og øvrige NATO-lande.
10
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
Cyberterror
Truslen fra cyberterror mod Grønland er
INGEN.
Det er usandsynligt, at grønlandske myndigheder og virksomheder vil blive udsat for
forsøg på cyberterror inden for de næste to år.
CFCS definerer cyberterror som cyberangreb, hvor hensigten er at skabe samme effekt
som mere konventionel terror, f.eks. cyberangreb, der forårsager fysisk skade på
mennesker eller omfattende forstyrrelser af kritisk infrastruktur.
CFCS vurderer, at militante ekstremister kun har begrænset hensigt til at udføre
cyberangreb, der har samme effekt som konventionel terror, samt at de ikke har den
fornødne kapacitet.
11
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0012.png
Trusselsniveauer
Forsvarets Efterretningstjeneste bruger følgende trusselsniveauer:
INGEN
Der er ingen tegn på en trussel. Der er ingen aktør, der både har
kapacitet til og intention om angreb/skadelig aktivitet.
En eller flere aktører har kapacitet til og intention om
angreb/skadelig aktivitet. Men enten er kapaciteten eller
intentionen eller begge dele begrænset.
En eller flere aktører har kapacitet til og intention om
LAV
MIDDEL
angreb/skadelig aktivitet. Men der er ikke indikationer på specifik
planlægning af angreb/skadelig aktivitet.
En eller flere aktører har kapacitet til og foretager specifik
HØJ
planlægning af angreb/skadelig aktivitet, eller har allerede
gennemført eller forsøgt angreb/skadelig aktivitet.
Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører
iværksætter angreb/skadelig aktivitet, herunder oplysninger om
tid og mål, eller en eller flere aktører iværksætter kontinuerligt
angreb/skadelig aktivitet.
MEGET HØJ
12
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0013.png
Andre relevante publikationer
Center for Cybersikkerhed udgiver løbende trusselsvurderinger og vejledninger på
cyberområdet. Derudover udgiver Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets
Efterretningstjeneste en række årlige publikationer, der beskriver truslerne mod
Danmark. Nedenfor er fremhævet en række af de publikationer, som kan være
relevante for myndigheder og virksomheder i Grønland. Alle publikationer kan tilgås på
myndighedernes hjemmesider.
Publikationer fra efterretningstjenesterne:
UDSYN
Forsvarets Efterretningstjeneste beskriver i denne årlige efterretningsmæssige
risikovurdering de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed og danske interesser
Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland
Denne trusselsvurdering udgives af Politiets Efterretningstjeneste og beskriver
fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Rigsfællesskabet, dvs. især spionage,
påvirkning og forsøg på ulovligt at anskaffe teknologi og viden.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark
I denne trusselsvurdering fastsætter Center for Terroranalyse (PET) det nationale
terrortrusselsniveau og beskriver terrortruslen mod Danmark og danske interesser i
udlandet.
Trusselsvurderinger fra Center for Cybersikkerhed:
Cybertruslen mod Danmark
I denne årlige trusselsvurdering beskriver Center for Cybersikkerhed den generelle
cybertrussel for hhv. cyberkriminalitet, cyberspionage, cyberaktivisme, destruktive
cyberangreb og cyberterror mod Danmark.
Cybertruslen mod danske havne og logistikvirksomheder
Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod danske erhvervshavne og
logistikvirksomheder. Vurderingen tager afsæt i analyser af danske havne og
internationale eksempler på cyberangreb mod havne og logistikvirksomheder.
Cybertruslen mod dansk luftfart
Trusselsvurderingen redegør for cybertruslen mod den danske luftfartssektor,
herunder bl.a. lufttrafikstyrings- og luftfartsmyndigheder, lufthavne, flyselskaber, og
underleverandører til flyproducenter.
Ransomware-truslen mod produktionsvirksomheder
Trusselsvurderingen beskriver truslen fra ransomware-angreb fra kriminelle hackere
mod danske produktionsvirksomheder.
13
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 43: FE's trusselsvurdering "Cybertruslen mod Grønland", april 2024
2847745_0014.png
Cybertruslen mod IoT-enheder
Denne trusselsvurdering informerer om cybertruslen mod IoT-enheder, der ligesom
almindelige it-systemer rammes af cyberangreb. I tillæg til trusselsvurderingen er der
også udgivet en vejledning med anbefalinger til, hvordan organisationer kan deres
IoT-enheder.
Vejledninger fra Center for Cybersikkerhed:
Cyberforsvar der virker
Denne vejledning er Center for Cybersikkerheds grundlæggende vejledning, som
gennem seks trin guider myndigheder og virksomheder i at opbygge et cyberforsvar
og håndtere cyberangreb. Implementeres vejledningen, vil det være muligt for
myndigheder og virksomheder at forhindre en markant del af de cyberangreb, de
udsættes for, og styrke deres håndtering af de angreb, der lykkes.
Reducér risikoen for Ransomware
Denne vejledning giver en række anbefalinger, som organisationer kan følge for at
reducere sandsynligheden for at blive ramt af ransomware-angreb. Vejledningen giver
desuden råd til, hvordan ransomware-angreb kan håndteres, når skaden er sket.
Cybersikkerhed i leverandørforhold
Denne vejledning giver gode råd til, hvordan man kan oprette og bibeholde et godt
samarbejde mellem kunden og leverandøren af it-driften, gennem hele
samarbejdsperioden. Fra valg af leverandør til ophør af samarbejdet.
Beskyt din organisationen mod phishingangreb
Vejledningen forklarer begrebet phishing og indeholder beskrivelser af
sikkerhedstiltag, der er målrettet henholdsvis modtagelsen af og udsendelse af e-
mails. Vejledningen gennemgår også en række sikkerhedstiltag, der bidrager til at
begrænse de konsekvenser, et vellykket phishing-angreb kan have for organisationen.
14