Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2815570_0001.png
Økonomisk Råd
Rapport 1. halvår 2024
Produktivitet og effektivitet
•
Velstanden har været stigende over en årrække, men udviklingen har været
mindre stærk de seneste år
Øget produktivitet er afgørende for at understøtte velstandsudviklingen, og
kræver et højere uddannelsesniveau og en mere effektiv udnyttelse af
arbejdskraft og kapital ved omstilling fra fiskeriet og den offentlige sektor til
andre sektorer
Stort behov for øget fokus på produktivitet og effektivitet i den offentlige sektor
Erfaringerne med erhvervsstøtte er ikke gode, og den har ikke klart understøttet
en udvikling af en bredere erhvervsstruktur og øget produktivitet
•
•
•
Konjunktursituationen
•
Efter en række økonomisk gunstige år er der udsigt til en opbremsning i væksten
og et moderat tiltagende inflationspres
Økonomien er tæt på kapacitetsgrænsen med høj beskæftigelse og rekordlav
arbejdsløshed
Tilgang af arbejdskraft udefra har været afgørende for de seneste års vækst, og
løsningen af arbejdskraftsproblemet er en stor udfordring for den økonomiske
politik
•
•
[DOCUMENT TITLE]
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0002.png
1. Produktivitet og effektivitet
En forøgelse af landets velstandsniveau og dermed borgernes levestandard er en afgørende forudsætning
for at sikre en mere selvbærende økonomi.
Øget velstand er fællesnævneren for at sikre en bredere
erhvervsstruktur, en øget andel af befolkningen i beskæftigelse, en mere lige indkomstfordeling, og for at
mindske betydningen af bloktilskuddet for de offentlige finanser.
Det er også et centralt pejlemærke i den
politiske diskussion, at levestandarden skal være på et niveau svarende til de lande, der normalt
sammenlignes med. Det er en forudsætning for en vedvarende forøgelse af velstanden, at den er
bæredygtig både i en økonomisk forstand men også i forhold til udnyttelse af natur-, sociale og humane
ressourcer.
Velstanden opgøres typisk ved den samlede værdiskabelse i samfundet målt ved bruttonationalproduktet
(BNP). Sætter man BNP i forhold til antallet af indbyggere får man et mål for den gennemsnitlige materielle
velstand i samfundet. Den gennemsnitlige årlige vækst har i perioden 2003-2021 været 2,1% og højere end
i de nordiske lande. Væksten var størst i den første del af perioden, og noget lavere men stadig positiv i den
sidste del af perioden, jf. figur 1. Selvom der er udsving i væksten i BNP i de enkelte år, er der tale om en
forøgelse af velstanden over perioden.
Målt ved BNP per indbygger er velstanden øget med omkring 50
pct. over perioden 2003-2021.
Varige ændringer i væksten har stor effekt, hvis væksten som eksempel i
stedet havde være 0,5% lavere og dermed i gennemsnit 1,6 pct. om året i perioden, ville velstanden kun
være øget med ca. 35%. Velstandsudviklingen målt ved BNP pr. indbygger er en vigtig parameter for den
økonomiske udvikling, men den kan ikke stå alene i en vurdering udviklingen i levevilkår og velfærd.
Figur 1. Udviklingen i BNP pr. indbygger, 2003-2021
3,5
Pct.
3
2,5
2
1,5
1
0,5
(a) Gns. vækst, nordiske lande
Indeks 2003 = 100
(b) Vækst i Grønland - beskæftigelse og
150
produktivitet
140
130
120
110
100
0
-0,5
2003-2012
2013-2021
Antal ansatte
Produktivitet
Note: (a) BNP Opgjort i faste (2010) priser. (b) Produktiviteten er som gennemsnitlig bruttoværditilvækst per ansat
opgjort i 2010-priser, kædede værdier. Betydningen af prisudviklingen behandles nedenfor. Der foreligger ikke data,
der muliggør en beregning af timeproduktiviteten.
Kilde (a)
[email protected],
(b) Grønlands Statistik.
Den samlede indkomstskabelse i samfundet er givet ved den samlede beskæftigelse og produktiviteten,
som er den gennemsnitlige værdiskabelse pr. beskæftiget. En forøgelse af andelen af befolkningen i
beskæftigelse bidrager til øget velstand, men også til en mere lige indkomstfordeling, og det har også en
stor betydning for de offentlige finanser. Der er imidlertid en øvre grænse for, hvor stor en andel af
befolkningen, der kan være i beskæftigelse.
Produktivitetsvækst er derfor en helt afgørende forudsætning
for vedvarende forbedringer i velstanden.
Produktiviteten bliver grundlæggende øget ved en mere effektiv
2
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0003.png
produktion, hvor man med samme forbrug af ressourcer kan få større værditilvækst, eller ved flytning af
arbejdskraft og andre ressourcer til andre sektorer med højere produktivitet, se også nedenfor. Velstanden
kan således stige ved, at flere er i beskæftigelse (eller arbejder flere timer) eller ved at produktiviteten pr.
beskæftiget øges. Udviklingen i velstanden er i figur 1(b) opdelt i effekten af øget beskæftigelse og
produktivitet pr. ansat. Selvom et øget antal ansatte har bidraget til forøgelsen i velstanden, så er forøgelsen
af produktiviteten samlet set den vigtigste faktor. Dette mønster findes også for andre lande.
Udviklingen i velstanden er meget forskellig på tværs af lande. Nogle lande har haft markante og
vedvarende forbedringer i velstanden, mens andre lande har haft en mindre gunstig udvikling. Man kan lidt
forenklet tale om et ”førerfelt” af lande, der vedvarende har haft de højeste og stigende levestandarder i
verden. Samtidig er der andre lande, som forsøger at indhente "førerfeltet” (catch-up) eller mister afstand
til de førende lande.
Empirien viser
1
, at udviklingen for ”førerfeltet” er drevet af produktivitetsvækst
skabt af øget uddannelse, mere realkapital (udstyr, maskiner, bygninger m.m.) og ny og bedre teknologi.
Men den økonomiske politik og institutionelle forhold er også af stor betydning. Adgang til naturressourcer
er ligeledes en vigtig faktor for mange lande, men det er langtfra en garanti for en gunstig velstandsudvikling
og forudsætter en hensigtsmæssig forvaltning, så ressourceforekomsten omsættes til en gunstig økonomisk
udvikling for befolkningen.
Det er også en international erfaring, at store velstandsstigninger er forbundet med betydelige
sektorforskydninger.
Det typiske mønster for de fleste lande er en proces, hvor beskæftigelse og aktivitet
først er flyttet fra landbrug og fiskeri til industrien og derefter til servicesektoren (privat og offentlig). I takt
med fx øget produktivitet i landbruget er arbejdskraft frigjort til aktiviteter i industrien, og dermed har der
samlet set været højere produktivitet og velstand i samfundet. Tilsvarende er sket ved forskydning af
beskæftigelsen fra industrien til servicesektoren. I lande med lavere velstand og vækst end i ”førerfeltet” af
lande, har man typisk ikke formået at sætte denne sektortilpasning i gang.
For Grønland er det historiske udgangspunkt fiskeri og fangst, og det vil fortsat være af stor betydning.
Det er ikke realistisk for et land med en lille befolkning med stor geografisk afstand til
afsætningsmarkeder, at industrisektoren bliver en afgørende vækstmotor.
Potentialet ligger i en
udnyttelse af naturressourcerne, fiskeri/fangst, minedrift, og turisme, der alle på deres måde udnytter de
unikke naturressourcer. Alle lande er afhængige af den teknologiske udvikling og dermed den
bagvedliggende forskning og innovation. Små lande kan ikke være teknologidrivende – og slet ikke over en
bred front – og det afgørende er her en kapacitet til at anvende de teknologiske landvindinger, der sker
andre steder. Det forudsætter en veluddannet arbejdsstyrke og muligheder for internationalt samarbejde
for at bringe viden og kapital til landet. Udviklingen inden for IT-teknologi og senest AI og robotter er
væsentlige eksempler herpå, og anses af mange at få stor betydning for produktivitetsudviklingen, men
også at skabe store behov for omstillinger på arbejdsmarkedet.
Erhvervssammensætning og produktivitet
Den samlede produktivitetsudvikling dækker over vidt forskellige udviklinger i økonomiens mange
forskellige brancher, ligesom ændringer i erhvervssammensætningen har betydning for produktiviteten.
Ændringer i produktivitet og erhvervssammensætningen skyldes både kortsigtet konjunkturudvikling og
mere langsigtede strukturelle forhold blandt andet som følge af innovation og teknologiske udvikling.
Eksempelvis skal en moderne rejetrawler betjenes af færre ansatte til at fiske en given rejekvote
sammenlignet med tidligere tiders fiskefartøjer. På tværs af lande udgør de private serviceerhverv en
1
En oversigt findes i C.I.Jones, 2015, The Facts of Economics Growth, Chapter 1 in Handbook of Macroeconomics,
North-Holland.
3
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0004.png
stigende andel af økonomien, mens fremstillingserhverv, landbrug og fiskeri, udgør en faldende andel.
Tendensen ses også i Grønland, men set over et årti er ændringerne i erhvervssammensætningen
beskedne, se figur 2.
Figur 2. Sammensætningen af grønlandsk økonomi på hovedbrancher, 2010 og 2021
Offentlig service mv.
Markedsservice mv.
Post, tele, IT mv.
Hoteller og restauranter
Transport
Handel
Bygge- og anlæg
Forsyning og renovation
2021
2010
Fødevareindustri mv.
Råstofudvinding
Fiskeri og fangst
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
Note: Andel af samlet bruttoværditilvækst i pct. En sammenligning på tværs af brancher er vanskelig på grund af
forskelle i målingen af værditilvæksten. Værditilvæksten inden for private erhverv måles ved markedsværdien af
omsætning og omkostninger, mens værditilvækst i den offentlige service måles på lønudgifter og varekøb. Der skal
desuden tages forbehold for at dele af økonomien, bl.a. turisme og transport, var påvirket af rejserestriktioner i 2021.
Kilde: Grønlandsk Statistik.
Produktivitetsvæksten i hele økonomien kan opdeles i to dele. Den første er den branchespecifikke
produktivitetsvækst, som afhænger af de branchespecifikke rammevilkår i form af adgangen til teknologi,
konkurrence, regulering og markedsforhold i øvrigt. Den anden er brancheskifte, hvor arbejdsstyrken flytter
fx fra brancher med lavt produktivitetsniveau til brancher med højere produktivitet.
Figur 3. Bidrag til produktivitetsvækst, 2010-2021
6
4
2
0
-2
-4
-6
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Vækst inden for brancher
Brancheskifte
Produktivitetvækst
pct.
Note.: Opdelingen af produktivitetsvæksten på brancheskifte og vækst inden for brancher sker som i
Produktivitetsudviklingen i Danmark, Kvartalsoversigten, 1. kvartal 2012, Nationalbanken.
Kilde: Egne beregninger og Grønlandsk Statistik.
4
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0005.png
I figur 3 er produktivitetsvæksten i Grønland opdelt på vækstbidrag fra brancheskifte og vækstbidrag inden
for brancherne.
Figuren peger på at skifte mellem brancher faktisk har
dæmpet
produktivitetsvæksten
siden 2010.
Selvom dette også er set for andre lande og kan være knyttet til forskydninger mod private og
offentlige serviceerhverv, så peger det samtidig på, at det ikke er lykkedes skabe et bredere
erhvervsgrundlag her i landet, og at der også har været tilgang til områder med lav produktivitet, se
nedenfor om fiskeriet.
Den branchespecifikke produktivitetsudvikling er afgørende for velstanden. For en lille økonomi spiller
adgangen til teknologi og
know how
en særlig vigtig rolle. Samarbejdet med udenlandske virksomheder kan
bidrage med risikovillig kapital men også ny viden, teknologi og praktisk erfaring, som er med til at løfte den
hjemlige produktivitet. Det hjemlige kompetence- og uddannelsesniveau spiller også en rolle for
mulighederne for at udløse sådanne produktivitetsgevinster, se også nedenfor.
Erfaringerne for små
økonomier, der satser på selvforsyning og begrænser markedsadgangen for udenlandske virksomheder,
er ikke opløftende ud fra et velstandsperspektiv.
Politikerne styrker bedst produktiviteten i de enkelte brancher med forudsigelige rammevilkår og
–
hvor
det er muligt
–
ved at sikre en effektiv konkurrence mellem virksomheder. Det er især vigtigt, at der
fastlægges stabile rammevilkår, og at administrationen af erhvervsreguleringen er præget af
gennemsigtighed. Der er dårlige erfaringer, både her i landet eller andre steder i verden, med en politisk
top-down styring af erhvervsudviklingen i form af skattefinansierede støtteordninger eller anden positiv
særbehandling af erhverv. Erhvervsstøtte kan være nødvendige i særlige tilfælde enten for at afbøde
markedsfejl eller hvor virksomheder midlertidig har behov for understøttelse, som det fx var tilfældet
under pandemien. Erhvervsstøtte, der ikke er midlertidige eller er begrundet i markedsfejl, risikerer
derimod at fastlåse beskæftigelsen i støttede aktiviteter, til skade for velstanden i samfundet.
Erfaringerne med erhvervstilskud her i landet
2
peger også på, at støtten ikke klart har fremmet
udviklingen af en bredere og bæredygtig erhvervsudvikling eller er geografisk målrettet.
Som var det
gennemsnitlige regnskabsresultater på landbrugsområdet (fåreholdere) i 2021 ca. 200.000 kr. mens det
gennemsnitlige tilskud var ca. 400.000 kr. pr. bedrift. Tilskud på fiskeriområdet har fastholdt eller udbygget
kapacitet på områder, hvor fiskeriet overstiger den biologiske rådgivning. Tilskud til sælskindsindhandling
er heller ikke målrettede og går også til områder med mangel på arbejdskraft, og de samlede tilskud
overstiger Great Greenland omsætning. Regionalpolitiske hensyn kan begrunde specifikke
tilskudsordninger for bestemte geografiske områder, men disse bør være klart afgrænset og med klare
målsætninger med støtten.
Selvstyrets store engagement i erhvervsdrift, herunder fiskeri og
infrastruktur, gør rammerne for disse selskaber til en væsentlig del af erhvervspolitikken.
Da selskaberne
har en monopolstatus og i kraft af Selvstyrets ejerengagement ikke drives på normale konkurrencemæssige
vilkår, er det særligt vigtigt at have fokus på en effektiv drift og tiltag for at forøge produktiviteten. Det
sikres bedst med et klart armslængdeprincip til styringen af disse selskaber, så de kan drives på
markedsmæssige vilkår.
Produktiviteten i fiskeriet og velstandsgevinster af høje fiskepriser
Fiskeriet er det dominerende private erhverv. Det er samtidig det erhverv, der tydeligst er udsat for
international konkurrence. Produktiviteten i fiskeriet er derfor afgørende for den grønlandske
konkurrenceevne.
Høj produktivitet inden for fiskeriet betyder samtidig arbejdspladser med gode
lønninger og dermed også stort afkast til de offentlige finanser i form af skatter og afgifter, især
2
Se Departementet for Finanser og Skatter, Erhvervstilskudsanalyse, 2023.
5
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0006.png
ressourcerenteafgiften. Der er stor forskel på indtjeningen inden for de forskellige dele af fiskeriet, og
spredning i erhvervsindkomsterne for beskæftigede inden for fiskeriet er stor sammenlignet med fx
beskæftigede indenfor bygge- og anlæg, se figur 4. Spredningen skal også ses i sammenhæng med
omfanget af sæsonbetonet arbejde, og kan derfor afspejle både forskelle i produktivitet og timeindsats.
Figur 4. Fordelingen af erhvervsindkomster for beskæftigede inden for fiskeri og bygge- og anlæg, 2021
30
Pct.
25
20
15
10
5
0
100-1
200-2
300-3
00-
i s keri
500-5
600-6
00-
00-
Bygge- og a nl æg
1000 kr.
Note.: Erhvervsindkomst i form af løn, honorarer, overskud mv. for personer, født og bosat i Grønland, mellem 30 og
60 år, der er beskæftiget i fiskeriet (inkl. landanlæg) og bygge- og anlæg i 2021. Der er ikke korrigeret for timeindsats,
og lave erhvervsindkomster kan derfor skyldes deltidsbeskæftigelse mv., og der er bl.a. derfor ikke medtaget personer
med indkomster under 100.000 kr.
Kilde: Egne beregninger og Grønlandsk Statistik.
Fiskerikommissionen fandt væsentligt højere aflønning pr. årsværk i det havgående end i det kystnære
rejefiskeri, og pegede på, at der for det kystnære fiskeri er et behov tilpasse kapaciteten i flåden til et
bæredygtigt og effektivt fiskeri.
Problemstillingen er velkendt, og også den forrige fiskerikommission fra
2009 pegede på mulighederne for højere effektivitet og indtjening i fiskeriet via en konsolidering.
Problemer med overkapacitet i det kystnære fiskeri hænger sammen med, at vigtige kystnære kvoter
forvaltes olympisk og alle fartøjer fisker på samme fælleskvote i hvert område, indtil kvoterne er fisket op.
Forvaltningen af fiskeressourcerne har dermed dels bidraget til presset for at sætte kvoterne langt over den
biologiske rådgivning og dels skabt en stor overkapacitet i flåden. Den samfundsøkonomiske udvikling
afhænger kritisk af, at fiskeriet er økonomisk og biologisk bæredygtigt. Der er behov for konsolidering i
erhvervet for at øget produktiviteten og dermed bidrage til velstanden via frigørelse af arbejdskraft til
andre sektorer. Med udgangspunkt i Holdbarheds- og vækstplan II er der fremlagt et forslag til fiskerilov,
der aktuelt er i politisk behandling.
Høje indkomster kan også opnås gennem stigende globale priser på eksporten af fisk og skaldyr. Når
eksportpriserne stiger mere end importpriserne bliver bytteforholdet i udenrigshandlen styrket, og det
indebærer ekstra forbrugs- og investeringsmuligheder.
Et forbedret bytteforhold giver dermed en
velstandsgevinst, som er sammenlignelig med en indkomstfremgang.
Det er muligt at beregne denne
velstandsgevinst ved at opgøre det bytteforholdskorrigerede BNP, hvor der er taget højde for den import,
der kan finansieres af eksporten. Det bytteforholdskorrigerede BNP pr. indbygger stiger mere end BNP pr.
indbygger, når bytteforholdet i udenrigshandlen bliver forbedret. Priserne på fisk og skaldyr steg betydeligt
fra 2014 og har siden ligget forholdsvis højt med udsving fra år til år. Figur 5 viser, at velstandsgevinster fra
bytteforholdet har været omtrent lige så store som effekten af øget produktion (BNP) siden 2014.
6
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0007.png
Forbedringen af bytteforholdet har siden 2014 været en væsentlig årsag til fremgang i indkomster og
velstand i samfundet.
Figur 5. Bytteforholdskorrigeret BNP pr. indbygger, 2003-2021
140
130
Indeks, 2010=100
120
110
100
90
80
70
2017
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2018
2019
2020
2021
2022*
2023*
BNP pr. indbygger
Bytteforholdskorrigeret BNP pr. indbygger
Anm.: Bruttonationalprodukt i faste priser, indeks 2010=100. Bytteforholdskorrigeret BNP er beregnet som i
Grønland
Økonomi, efterår 2022, Økonomisk Råd.
Kilde: Egne beregninger og Grønlandsk Statistik
Set over en lang årrække kan eksportpriserne ikke forventes at stige mere end importpriserne.
Forbedringer i bytteforholdet er som regel kun midlertidige. Der er fx udsigt til tab i bytteforholdet i 2024,
når effekten af stigende importpriser på energi viser sig.
Bytteforholdsgevinster er således bestemt af
globale priser og forhold, som en lille åben økonomi ikke har indflydelse på.
Bytteforholdet bidrog ikke til
velstandsgevinster i årene før 2014, se figur 5. Det understreger, at det er vigtigt at øge produktiviteten,
hvis en varig fremgang i velstand skal sikres.
Offentlig sektor
Den offentlige sektor (Selvstyre og kommuner) er af afgørende betydning for velstanden og forvaltningen
heraf. Hvis effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor kan øges, vil det være muligt at løse de samme
opgaver til lavere omkostninger og mindre behov for arbejdskraft, eller bedre standarder kan stilles til
rådighed for befolkningen for uændrede omkostninger.
Øget produktivitet og effektivitet understøtter
både en sektorforskydning med en bredere erhvervsstruktur ved at frigøre arbejdskraft og vil samtidig
reducere omkostninger og dermed bidrage til at løse holdbarhedsproblemet for de offentlige finanser,
se
også Økonomisk Råds rapport fra 2020 og Holdbarheds- og Vækstplan II.
Opgaveløsninger i den offentlige sektor som pasning, uddannelse, sundhed og pleje stilles overvejende
gratis til rådighed for befolkningen. Dette grundlæggende princip sikrer, at alle har adgang uanset
økonomisk formåen. I modsætning til den private sektor sker der således ikke en løbende markedstest af,
om der er kunder, og hvad de vil betale. Uden et sådant og dermed et direkte mål for værdiskabelsen er
det også sværere at måle effektivitet og produktivitet og dermed at vurdere om de rigtige opgaver løses og
på den bedste og mest effektive måde.
Mens markedsmekanismen under de rette rammebetingelser
skaber et pres for at øge effektivitet og produktivitet i den private sektor, så er der ikke den samme
mekanisme i den offentlige sektor.
Det gælder også i forhold til brugen af ny teknologi – som fx AI – der kan
have et stort potentiale for at øge produktiviteten, ikke mindst inden for dele af den offentlige sektor.
2024*
7
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0008.png
Disse grundlæggende forhold stiller andre og store krav til styringen af den offentlige sektor. Øget
produktivitet og effektivitet i den offentlige forudsætter ikke alene en stram udgiftsstyring, men også klare
mål for de enkelte institutioner med ledelsesmuligheder og -ansvar for løbende at finde de bedste
opgaveløsninger. Det første er sikret med budget- og regnskabsloven, men ledelsesansvaret kan styrkes. Det
kan ske ved klart formulerede målkrav, veldefineret ledelsesansvar for at nå disse mål med givne budgetter,
og opfølgning på målopfyldelsen. Målkravene kan både være defineret på institutionsniveau, eller i forhold
til kommunerne og mindre bosteder. Geografiske forhold og mange mindre bosætninger er også grundlag
for flere fælles kommunale og offentlige løsninger fx i forhold til undervisning, sundhed og administration.
Der er behov for en nærmere afdækning af mulighederne for en mere tværgående udnyttelse af
ressourcerne, herunder om overenskomsterne på det offentlige områder giver tilstrækkelig mulighed for
en sådan fleksibilitet.
Det vedrører også arbejdstider og fleksibilitet i forhold til blandt andet vejrliget.
Produktivitetsgevinster ved uddannelse
Det er en afgørende forudsætning for en mere selvbærende økonomi at øge uddannelsesniveauet.
Det
bidrager til at øge produktiviteten og velstanden i samfundet, men også til en mere lige indkomstfordeling
og til at forbedre de offentlige finanser. Det er i tidligere rapporter fra Økonomisk Råd dokumenteret, at
beskæftigelsesandelene for specifikke uddannelsesgrupper svarer til niveauet i de nordiske lande, men
hovedproblemet er den meget store andel af hver årgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse.
Den enkeltes indkomst på arbejdsmarkedet er udtryk for den individuelle produktivitet, og høj
produktivitet viser sig typisk i høj erhvervsindkomst.
På tværs af lande er der en tæt, positiv sammenhæng
mellem uddannelsesniveau og indkomst.
Det afspejler dels effekten for den enkelt af selve uddannelsen
og de kompetencer og viden, som den giver. Noget af den positive sammenhæng skyldes også personlige
forudsætninger, fx medfødte kognitive evner, motivation, sociale færdigheder mv., som også spiller en rolle
for den enkeltes produktivitet.
Den enkeltes erhvervsindkomst er i høj grad bestemt af det fuldførte
uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfaringen.
En central udfordring i forhold til at fastlægge
sammenhængen mellem uddannelse og produktivitet består i at isolere effekten af uddannelse fra effekten
af andre personlige forudsætninger. En alment anvendt metode hertil er Mincers
Human Capital Earnings
Function.
Modellen beskriver den individuelle indkomst (som et mål for produktiviteten) som funktion af
den enkelte person højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedserfaring og personlige karakteristika.
3
Figur 6 viser produktivitetsgevinster ved uddannelse, som er beregnet efter ovenstående metode på
grønlandske data.
Resultaterne peger entydigt på, at et højere uddannelsesniveau har en positiv,
signifikant effekt på den enkeltes produktivitet.
Produktivitetsgevinsten ved en gymnasieuddannelse er
omkring 40 pct. i perioden fra 2016 til 2021, mens gevinsten ved en erhvervsuddannelse er ca.47 pct.
relativt til en folkeskoleuddannelse. For videregående uddannelse er produktivitetsgevinsten omkring 87
pct..
I gennemsnit bliver erhvervsindkomsten øget med op til 3�½ pct. hvert år efter afslutning af
uddannelse.
Den effekt er stærkest i de første år efter uddannelse og aftager derefter gradvist. Analyserne
viser også, at forskelle i arbejdsmarkedserfaring og bopæl mv har betydning for de observerede
indkomstforskelle.
3
På Økonomisk Råds hjemmeside findes rapporten ”Produktivitetsgevinster ved uddannelse” med uddybende
beskrivelse af metoden, data og resultater.
8
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0009.png
Figur 6. Produktivitetsgevinster ved uddannelse, 2021
Note: Produktivitetsgevinster estimeret efter metoden i
rapporten ”Produktivitetsgevinster ved uddannelse”.
Effekten
er målt relativ til en person med folkeskole som uddannelse. Lavt skøn er den mindste estimerede effekt i 2016 til
2021, mens højt skøn er den største estimerede effekt. Middel skøn er gennemsnittet af de estimerede effekter.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Grønlandsk Statistik.
En bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ, og gør det muligt hurtigere
at indføre nye og bedre produktionsmetoder, som bl.a. kan være udviklet i udlandet.
Et mere produktivt
samfund kræver derfor en arbejdsstyrke, der er bedre uddannet. Grønland er blandt de lande, der
investerer mest i uddannelse. Udgifterne til uddannelse i Grønland udgjorde godt 10 pct. af BNP i 2020. Til
sammenligning brugte Danmark i 2020 5,8 pct., mens OECD-gennemsnittet lå på 5,1 pct.
På trods af den
store offentlige investering i uddannelse, har 45 pct. af personer mellem 35 og 39 år stadig kun
folkeskolen som højeste uddannelse i 2022.
Der har været fremskridt på uddannelsesområdet, især op
gennem 00’erne. I 2002 havde 65 pct. af de 35 til 3
-årige folkeskolen som højeste uddannelsesniveau, og
den andel faldt til 43 pct. 10 år senere, omtrent svarende til niveauet i 2022.
Med det nuværende mønster
i optag, frafald og gennemførsler på uddannelsesområdet er der fremadrettet kun udsigt til en besked
fremgang i uddannelsesniveauet.
Det viser bl.a. Økonomisk Råds uddannelsesfremskrivning
4
, og
fremgangen er ikke tilstrækkelig til at opfylde de uddannelsesstrategiske mål.
Udfordringerne på uddannelsesområdet er meget sammensatte, og en del hænger sammen med
udfordringer på socialområdet og et utilstrækkeligt fagligt niveau i folkeskolen.
Samtidig er frafaldet
markant på tværs af alle uddannelser. Det høje frafald rejser spørgsmålet, om det er uddannelsessystemet,
der ikke møder de uddannelsessøgende, hvor de er i praksis. I dag er trivselsundersøgelser fx ikke et krav,
og de bagvedliggende årsager til det store frafald er reelt ukendte.
Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de institutionelle eller
økonomiske rammer for uddannelsessystemet.
Der er i stedet behov for kritisk at se på organiseringen og
forvaltningen af de forskellige uddannelser indenfor uddannelsessystemet. De nuværende
styringsværktøjer bør evalueres, herunder sektorplanlægningen og muligheder for bedre at udnytte den
eksisterende kapacitet i form af personale, bygninger og økonomiske ressourcer. Styringsværktøjerne bør
4
Se fx
Grønlands Økonomi,
Økonomisk Råd, september 2022.
9
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0010.png
have udgangspunkt i data, der kan anvendes aktivt i planlægning og evaluering, f.eks. data der giver
muligheder for opfølgning og handling overfor bl.a. høje frafaldsprocent
2. Konjunkturudsigter
5
Den internationale økonomi er præget af forholdsvis svag vækst, og både det globale inflationspres og
presset på arbejdsmarkederne ser dermed ud til gradvist at aftage i 2024 og 2025.
Det skyldes i høj grad
effekten af rentestigningerne, der sammen med udhulet købekraft dæmper forbruget og de private
investeringer.
I OECD’s prognose fra november 2023 forventes væksten i USA
at blive omkring 1�½ pct. i
2024 og 2025, mens væksten i Euro-området bliver knap 1 pct. i 2024 og 1�½ pct. i 2025.
6
Inflationspresset i Europa og USA er gradvist aftagende.
Særligt udviklingen i energipriserne trækker
inflationen ned, mens servicepriserne, der i høj grad drives af lønudviklingen, fortsat holder inflationen
oppe. Priserne på energi til levering i fremtiden (futures) er faldet siden efteråret, hvilket kan pege på
mindre risiko for store prisstigninger på energi hen over vinteren. OECD forventer, at Inflationen i USA og
Europa i løbet af 2025 kommer ned omkring 2 pct., og dermed på niveau med centralbankernes
inflationsmålsætninger.
Efter betydelige rentestigninger igennem 2022 og 2023 er renterne faldet lidt tilbage siden efteråret
2023.
Der er i januar 2024 markedsforventning om moderate rentenedsættelser i både USA og
Euroområdet i løbet af året. Hvis forventningen holder stik, vil rentetoppen være nået i 2023, men
markedsforventningen kan bevæge sig betydeligt ved nye informationer om bl.a. inflationen i USA og
Europa.
Figur 7. Aftagende vækst og højere inflation i 2024
(a) Vækst i bruttonationalprodukt, pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
2,0
1,0
0,5
0,0
2018
2019
2020
2021 2022* 2023* 2024*
1,0
(b) Stigning i forbrugerpriser, pct.
5,0
Pct
Pct
4,0
3,0
0,0
2018
2019
2020
2021
2022 2023* 2024*
Note: I figur (a) er væksten opgjort i 2010-priser, kædede værdier. Foreløbige nationalregnskabstal for 2020-21, og
2022-24 er baseret på Økonomisk Råds opdaterede konjunkturvurdering. Figur (b) viser årsstigning i forbrugerpriser i
januar det efterfølgende år. Inflationen i 2023 er dermed stigningen i forbrugerpriser fra januar 2023 til januar 2024.
Kilde: Grønlands Statistik og egne skøn.
5
Økonomisk Råd udarbejder årligt en konjunkturvurdering, der offentliggøres i september-rapporten. Denne rapport
indeholder en opdatering af seneste konjunkturvurderingen publiceret i september 2023. På rådets hjemmeside
findes rapporten ”Konjunkturstatistik
2024-1”
med uddybende figurer og tabeller om konjunktursituationen.
6
Se OECD Economic Outlook, November 2023.
10
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0011.png
De stigende renter har dæmpet den indenlandske efterspørgsel, men effekten indtil videre har været
behersket, og der har ikke været en vækstafmatning i 2022 eller 2023,
se figur 7. Infrastrukturprojekterne
i lufthavne mv. har stort set ikke været påvirket af de stigende renter. Den store udbredelse af
fastforrentede realkreditlån til boliger indebærer samtidig, at højere markedsrenter ikke direkte har øget
eksisterende boligejernes renteudgifter. Renten på nye lån er dog steget. Husholdningernes samlede
renteudgifter til realkreditinstitutter og banker steg fra ca. 211 mio. kr. i 2022 til skønsmæssigt 275 mio. kr.
i 2023. Det er markant mindre stigning i renteudgifterne sammenlignet med fx de danske husholdninger,
der i gennemsnit både har større boliggæld og i højere grad benytter variabelt forrentet realkreditlån.
Økonomien voksede ca. 2 pct. i både 2022 og 2023, bl.a. som følge af stor aktivitet inden for bygge- og
anlægssektoren, turisme og inden for fiskeriet.
Fremgangen ses tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor antallet
af registrerede arbejdssøgende har nået sit laveste niveau nogensinde samtidig med, at omfanget af
udenlandsk arbejdskraft er steget voldsomt. I 4. kvartal 2023 boede 2.075 udenlandske statsborgere
mellem 17 og 64 år i Grønland. I 2022 var det tal 1.700 personer, og i 4. kvartal 2021 var der 1.300
udenlandske statsborgere, se figur 8. Der svarer til en årlig tilvækst i arbejdsstyrken på 1-1�½ pct. i det
omfang, at de er kommet til Grønland for at arbejde. Hertil kommer betydelig udenlandsk arbejdskraft
uden fast bopæl i landet.
De seneste års vækst i økonomien er dermed tæt forbundet med tilgangen af
udenlandske arbejdskraft.
Figur 8. Flere udenlandske statsborgere og færre registrerede arbejdssøgende
(a) Udenlandske statsborgere, 17-64 år
2500
2000
1500
1000
500
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2500
2000
1500
1000
500
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
(b) Antal registrede arbejdssøgende
Note: Udenlandske statsborgere er opgjort i 4. kvartal. Antal registrerede arbejdssøgende er gennemsnittet for januar
til november.
Kilde: Grønlands Statistik.
Inflationen er den gennemsnitlige stigning i priserne på bl.a. fødevarer, transport, husleje, varme og el, som
indgår i familiernes forbrug. Økonomisk Råd forventede i efterårsrapporten 2023 en inflation på ca. 3�½ pct.
i 2023 og lidt over 5 pct. i 2024, målt ved årsstigningen i forbrugerpriser i januar det efterfølgende år.
Inflationsskønnet var baseret på forventninger om at ny prissikringsaftale på olie- og dieselprodukter på et
væsentligt højere niveau end den tidligere aftale. Højere oliepriser medfører en direkte påvirkning af
forbrugerpriserne som følge af stigende priser på opvarmning, transport mv. og mere indirekte gennem
11
 GRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Grønlands Økonomiske Råds rapport for 1. halvår 2024
2815570_0012.png
stigende omkostninger i bl.a. detailhandelen. Desuden var der forventet stigninger i huslejen for at sikre
den nødvendige renovering og vedligeholdelse samt et inflationspres fra stigende fødevarepriser og fra
lønninger på et presset arbejdsmarked.
Prisstigningerne på olie i 2024 er endnu ikke udmeldt, men kan - baseret på verdensmarkedspriserne - blive
mindre end tidligere antaget og eventuelt blive indfaset over en længere periode. Der foreligger endnu ikke
en godkendt plan for at indhente renoveringsefterslæbet på de offentlige udlejningsboliger, hvorfor
eventuelle større huslejestigninger først forventes efter 2024. Finanslov 2024 indeholder et mindre
inflationsdæmpende tiltag i form af et tilskud på 5 mio. kr. til selvstyrets boligafdelinger. Disse forhold
trækker samlet set i retning af, at
inflationen for hele perioden 2023-2024 kan blive ca. 7 pct., hvilket er 2
pct. point lavere end vurderet i efteråret 2023.
Dermed er der udsigt til stigninger i forbrugerpriserne i
2023-24, som vil blive lavere sammenlignet med inflationspresset både i årene 2008-9 og i 2011-12.
Væksten i 2024 ser ud til at blive mere afdæmpet og skønnes at blive ca. �½ pct., hvilket er lidt mindre end
vurderet i september 2023.
Lufthavnen i Nuuk åbner i november, og selvom der fortsat er stor bygge- og
anlægsaktiviteten i bl.a. Ilulissat og boligbyggeri i Nuuk, så vil investeringsniveauet gradvis falde over de
kommende år. På fiskeriområdet er det besluttet at nedsætte den vestgrønlandske TAC for rejer med 7.500
tons i 2024, så den lander på i alt 102.500 tons. Faldet i fangstmængderne kan blive mindre som følge af
kvotefleks, der giver visse muligheder for at overføre en kvote fra et år til det næste, men
samlet set vil
fiskeriet bidrage til en opbremsning i væksten i 2024.
Samtidig kan inflationen reducere købekraften og
efterspørgslen. Det vil dæmpe forbruget, hvoraf en del dog importeres, og derfor ikke påvirker aktiviteten i
landet direkte.
Med små nuanceforskelle er vurderingen konjunkturvurderingen derfor den samme som i efteråret 2023.
Efter en række økonomisk gunstige år er der udsigt til en opbremsning i væksten og en moderat
tiltagende inflation.
Den stærke udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter, og de kommende år vil fortsat
være karakteriseret ved høj beskæftigelse og udfordringer ved at rekruttere arbejdskraft. En stram
økonomisk politik og en løsning af arbejdskraftsproblemet er derfor en afgørende økonomisk udfordring i
de kommende år.
Økonomisk Råd udarbejder uafhængige analyser og vurderinger af grønlandsk økonomi. Rådet er nedsat af
Naalakkersuisut og ledes af et uafhængigt formandskab bestående af Torben M. Andersen (formand), Ulla Lynge
(næstformand), Anders Blaabjerg, Mitdlarak Lennert og Søren Bjerregaard.
Analyserne fungerer som et uafhængigt bidrag til at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik.
Vurdering af konjunkturudviklingen og holdbarhed af den økonomiske politik er tilbagevendende temaer i rådets
rapporter. Rapporterne beskæftiger sig med aktuelle reformområder, der skal gøre landet mere økonomisk
selvbærende.
Økonomisk Råds analyser bliver offentliggjort i rapporter og i kortere notater på rådets hjemmeside:
https://naalakkersuisut.gl/Departementer/Dep_for_Finanser_og_Skatter/Publikationer?sc_lang=da. Rådet
afholder desuden seminarer og oplæg om aktuelle økonomisk-politiske temaer.
12