UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Granskningsudvalget 2023-24
GRA Alm.del - Bilag 16
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
Dato:
Sagsnr.:
23. maj 2024
2024 - 3071
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 7 stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD)
Spørgsmål nr. 7:
”Vil statsministeren redegøre for, om statsministeren har journaliseret sms-beskeder
siden valget i 2022, og om statsministeren kan redegøre for antallet af sms-beskeder,
der er blevet journaliseret siden valget i 2022?”
Svar:
1.
Statsministeriet kan bekræfte, at der i Statsministeriet er journaliseret indholdet af
SMS-beskeder fra bl.a. statsministeren, herunder også siden folketingsvalget i 2022.
Det vil af systemmæssige årsager kræve en manuel gennemgang for at kunne fastslå,
hvor mange SMS-beskeder sendt til og fra eksempelvis statsministeren der er journali-
seret i Statsministeriet. Statsministeriets journalsystem (F2), som benyttes af en lang
række ministerier mv. i centraladministrationen, er ikke indrettet på en måde, der gør
det muligt at søge specifikt efter f.eks. dokumenttypen SMS-beskeder eller andre typer
af dokumenter, f.eks. e-mails. Offentlighedsloven stiller i øvrigt ikke krav om, at offent-
lige myndigheder skal kunne foretage sådanne optællinger.
2.
For så vidt angår reglerne om journalisering af bl.a. SMS-beskeder kan henvises til
justitsministerens besvarelse af 1. november 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at det efter Justitsministeriets opfat-
telse i praksis generelt vil have undtagelsens karakter, at en SMS-besked er journalise-
ringspligtig. Der henvises desuden til justitsministerens besvarelse af 22. maj 2024 af
spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Statsministeriet finder samtidig grund til at understrege, at det i praksis ikke er afgørende
for f.eks. materialeindsamling til undersøgelseskommissioner, i hvilket omfang der er