GRA, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Beretning nr. 7

Udvalget for Forretningsordenen 2023-24, Granskningsudvalget 2023-24
UFO Alm.del Bilag 58, GRA Alm.del Bilag 11
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. maj 2024

Beretning

Granskningsudvalgets evaluering af ordningen for granskningskommissioner

1. Baggrund

Folketingets første granskningskommission, gransknings-

kommissionen til undersøgelse af sagen om aflivning af alle

mink i Danmark i november 2020 (Minkkommissionen),

blev nedsat den 21. april 2021.

Minkkommissionen afgav sin beretning den 30. juni

2022 til Folketingets Granskningsudvalg i et møde.

Herefter færdiggjorde Granskningsudvalget et udkast til

beretning over Minkkommissionens beretning med henblik

på afgivelse til Udvalget for Forretningsordenen. Udvalget

for Forretningsordenen afgav beretning nr. 24 om Minkkom-

missionens beretning den 8. juli 2022.

Den 29. september 2022 holdt Granskningsudvalget et

opfølgende møde med Minkkommissionen om de konkrete

erfaringer fra arbejdet i granskningskommissionen.

Efterfølgende besluttede Granskningsudvalget på sit mø-

de den 1. marts 2023 at gennemføre en evaluering af den

nye ordning for granskningskommissioner. Formålet med

høringen var med udgangspunkt i erfaringerne med den

første granskningskommission (Minkkommissionen) at se

på fordele og udfordringer ved ordningen generelt og fore-

tage en vurdering af, om der burde justeres i reglerne på

området.

Den 10. maj 2023 holdt Granskningsudvalget derfor en

lukket eksperthøring om evaluering af ordningen for gransk-

ningskommissioner. Programmet for høringen fremgår af

GRA alm. del – bilag 29, folketingsåret 2022-23, 2. samling.

Djøf havde den 24. maj 2023 foretræde for Granskudval-

get om evaluering af ordningen for granskningskommissio-

ner, jf. GRA alm. del – bilag 23, folketingsåret 2022-23, 2.

samling.

2. Grundlaget for ordningen for

granskningskommissioner

Udvalget for Forretningsordenen afgav den 21. december

2020 beretning om etablering af en undersøgelsesform med

særlig parlamentarisk forankring (beretning nr. 3). Formå-

let med at etablere en ny undersøgelsesform var – med

udgangspunkt i den grundlæggende struktur for undersøgel-

seskommissioner, herunder for så vidt angår kommissionens

uafhængighed og de involveredes personers retssikkerhed

– at skabe en undersøgelsesform, som kunne gennemføres

hurtigere end en kommissionsundersøgelse og med klarere

fokus på sagens centrale problemstillinger, og som er for-

ankret i Folketinget frem for i regeringen. Dette skulle op-

nås, ved at kommissoriet for undersøgelsen fastlægges af et

nyt Granskningsudvalg i Folketinget, og at Granskningsud-

valget skulle forpligtes til at tilstræbe et så afgrænset kom-

missorium, at kommissionen kan afslutte sit arbejde inden

for højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen.

Folketingets kompetence efter lov om

undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner

Ifølge lov om undersøgelseskommissioner og gransk-

ningskommissioner § 1 a, stk. 1, kan Folketinget nedsætte

en granskningskommission til at gennemføre en undersøgel-

se af afgrænset karakter af nærmere bestemte forhold af

almenvigtig betydning.

Det følger endvidere af lovens § 1 a, stk. 2-4, at gransk-

ningskommissionen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der

udpeges af Folketinget. Formanden for granskningskommis-

sionen skal være dommer. Derudover udpeger Folketinget

en person, der som udspørger tilrettelægger og foretager

afhøringer i granskningskommissionen. Folketinget sørger

desuden for, at den fornødne sekretariatsbetjening og anden

praktisk bistand stilles til rådighed for granskningskommis-

sionen.

Af § 4, stk. 1, jf. § 1 b, i lov om undersøgelseskommis-

sioner og granskningskommissioner fremgår det, at gransk-

ningskommissioner ikke har dømmende myndighed. Ifølge

lovens § 4, stk. 2 og 3, jf. § 1 b, kan kommissionen få til

opgave at undersøge og redegøre for et faktisk begivenheds-

forløb og komme med forslag til sådanne ændringer af love,

administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som

undersøgelsen kan begrunde. Ifølge § 4, stk. 4, jf. § 1 b,

kan kommissionen i øvrigt få til opgave at foretage retlige

vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for,

at det offentlige søger nogen draget til ansvar. En undersø-

AX029897

GRA, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Beretning nr. 7

gelseskommission kan dog ikke få til opgave at foretage

retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om ministres

ansvar. Det følger af § 4, stk. 5, jf. § 1 b, at kommissionen

alene foretager retlige vurderinger som nævnt i stk. 4, i det

omfang dommeren ikke finder det retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt.

Granskningsudvalgets kompetence

Ifølge Folketingets forretningsorden nedsætter Udvalget

for Forretningsordenen et permanent underudvalg, Gransk-

ningsudvalget, til at varetage undersøgelser af sager, der

påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden eller

i Folketinget. Finder medlemmer af Granskningsudvalget,

som repræsenterer en eller flere folketingsgrupper, der til-

sammen udgør mindst en tredjedel af Folketingets medlem-

mer, at det er påkrævet, at en sag undersøges yderligere,

indstiller Granskningsudvalget til Udvalget for Forretnings-

ordenen, at der iværksættes en egentlig undersøgelse af sag-

en, med angivelse af den ønskede undersøgelsesform.

På baggrund af Granskningsudvalgets indstilling tager

Udvalget for Forretningsorden de fornødne skridt til at

iværksætte en egentlig undersøgelse af sagen i form af f.eks.

en granskningskommission. Granskningsudvalget fastsætter

herefter kommissoriet for granskningskommissionen. Kom-

missoriet fastsættes på en sådan måde, at granskningskom-

missionens arbejde kan forventes afsluttet inden for 1

år fra nedsættelsen. Granskningsudvalget udpeger gransk-

ningskommissionens medlemmer, herunder formanden, og

dens udspørger. Granskningskommissionen skal på dennes

initiativ gives lejlighed til at drøfte spørgsmål om undersø-

gelsens retning og fremdrift med Granskningsudvalget.

Det følger af forretningsordenens § 68, at resultatet af en

granskningskommissions undersøgelse behandles i Gransk-

ningsudvalget. Granskningsudvalget afgiver indstilling til

Udvalget for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner

eller tiltag beretningen bør føre til, herunder om eventuelt

ansvar for ministre, herunder afgåede ministre. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at ved Granskningsudvalgets

behandling af beretninger fra granskningskommissioner, der

vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold,

gælder sagsbehandlingsreglerne i forretningsordenens § 56,

2. pkt., og §§ 57 og 58 tilsvarende.

Det bemærkes, at Granskningsudvalget alene har til op-

gave at beskæftige sig med ministres – og ikke med embeds-

mænds – forhold.

3. Generelle betragtninger om ordningen for

granskningskommissioner

Det bemærkes indledningsvis, at granskningskommissio-

ner og undersøgelseskommissioner er reguleret på samme

måde, med den forskel, at ordningen for granskningskom-

missioner er forankret i Folketinget. Formålet med denne

forskel er – som også udtrykt i beretning nr. 3 fra folke-

tingsåret 2020-21 – at der med behovet for »en tæt parla-

mentarisk forankring sigtes til, at det generelt har været

oplevet som en svaghed ved kommissionsundersøgelser som

undersøgelsesform, at de nedsættes af – og i princippet refe-

rerer til – justitsministeren og ikke til Folketinget, ligesom

kommissoriet for undersøgelserne besluttes af justitsministe-

ren«. Herudover er der den forskel, at det på forhånd er

forudsat, at en granskningskommission skal afsluttes inden

for 1 år. Det er således for begge undersøgelsesformers

vedkommende op til den valgte kommission, hvordan opga-

ven udføres inden for de ensartede givne rammer.

I lyset af evalueringen af ordningen har Granskningsud-

valget endvidere noteret sig følgende:

Nedsættelse af granskningskommissioner

Granskningsudvalget lægger vægt på klare retningslinjer

og kriterier for valg og indstilling af kommissionsmedlem-

mer og på så vidt muligt at undgå gengangere blandt kom-

missionsmedlemmerne, især formanden.

Det kan eventuelt være en mulighed, at Granskningsud-

valget kan konsultere uvildige eksperter. I forbindelse med

valg af kommissionsformand kan forslag forelægges Højes-

teret til udtalelse. Granskningsudvalget vil endvidere i de

konkrete sager være opmærksom på og overveje, om der

bør udpeges flere eksperter til kommissionen, hvis der måtte

være behov for, at der er yderligere ekspertise eller kompe-

tence til stede i en granskningskommission.

Kommissorium og den 1-årige ramme for

granskningskommissioner

Formålet med at etablere granskningskommissioner som

organ var at skabe en undersøgelsesform, som kunne gen-

nemføres hurtigere end en kommissionsundersøgelse og

med klarere fokus på sagens centrale problemstillinger. Et

mål med ordningen var at tilstræbe et så afgrænset kommis-

sorium, at kommissionen kunne afslutte sit arbejde inden for

højst 1 år fra nedsættelsen af kommissionen. Et udkast til

kommissorium sendes endvidere i høring hos regeringen, før

det vedtages endeligt.

Det bemærkes, at Minkkommissionen blev nedsat den

21. april 2021. Kommissionen fik udvidet sit kommissorium

ved tillægskommissorium af 19. november 2021. Minkkom-

missionen afleverede sin beretning til Granskningsudvalget

den 30. juni 2022. Der vil på den baggrund i et kommen-

de arbejde med at udforme kommissorium for kommende

granskningskommissioner fortsat være fokus på, at affattel-

sen afspejler, at der alene som udgangspunkt er afsat 1 år til

arbejdet i kommissionen.

Det kan i den forbindelse eventuelt overvejes at begrænse

spørgsmålet om eventuel ansvarsplacering til ledende em-

bedsmænd.

Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,

Moderaternes, Enhedslistens, Radikale Venstres og Alterna-

tivets medlemmer af Granskningsudvalget gør dog her op-

mærksom på, at det risikerer at skabe en usikker retstilstand,

hvis det på forhånd fastslås, at alle medarbejdere under et

vist niveau uden videre kan udtale sig om egne og andres

forhold uden at ifalde ansvar. Endvidere vil det give anled-

ning til betænkeligheder, hvis retten til bisidder afskæres,

hvis man på forhånd med sikkerhed kan sige, at den pågæl-

dende ikke risikerer noget strafferetligt, disciplinært eller til-

svarende ansættelsesretligt ansvar i anledning af de forhold,

undersøgelsen omfatter. I et eventuelt videre arbejde med

GRA, Alm.del - 2023-24 - Bilag 11: Beretning nr. 7

at begrænse spørgsmålet om eventuel ansvarsplacering til

ledende embedsmænd kan det af hensyn til embedsmænde-

nes retssikkerhed ske med inddragelse af de overvejelser,

som fremgår af betænkning nr. 1571/2018 om undersøgel-

seskommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer,

punkt 5.3.

Danmarkdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konser-

vative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af

Granskningsudvalget bakker ikke op om, at embedsmænd

ikke skal kunne udtale sig ansvarsfrit om, hvad der er

sket. Det er ikke granskningskommissionens opgave at pla-

cere ansvar hos embedsmænd, men at redegøre for, hvad der

er sket, så Folketinget kan beslutte, om der skal placeres

et politisk ansvar hos en minister eller igangsættes en rigs-

retssag mod en minister, mens det er regeringens opgave at

beslutte, om der skal gøres yderligere for at placere ansvar

hos embedsmænd.

Granskningsudvalget bemærker endvidere, at i forbindel-

se med udarbejdelsen af et kommissorium overvejes mulig-

heden for, at Granskningsudvalget kan konsultere relevante

uvildige juridiske eksperter om et udkast til kommissorium.

Konkret forslag om at ændre lov om undersøgelses- og

granskningskommissioner:

Det har i forbindelse med Granskningsudvalgets evalue-

ring af ordningen for granskningskommissioner og blandt

juridiske eksperter i medierne været drøftet at ophæve mini-

sterundtagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov om under-

søgelseskommissioner og granskningskommissioner. Der er

tale om en bestemmelse, der finder tilsvarende anvendelse

for undersøgelseskommissioner, der nedsættes af justitsmi-

nisteren. Granskningsudvalget vil derfor bede regeringen

om en redegørelse for det hensigtsmæssige i en eventuel

ophævelse af ministerundtagelsesbestemmelsen og de be-

tænkeligheder, der måtte være forbundet hermed.

4. Granskningsudvalgets indstilling til Udvalget for

Forretningsordenen

Granskningsudvalget har udarbejdet udkast til denne be-

retning og indstiller, at Udvalget for Forretningsordenen af-

giver beretningen.

5. Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1

møde og har afgivet beretningen i overensstemmelse med

Granskningsudvalgets indstilling.

P.u.v.

Søren Gade

Formand