Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
22. december 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Spørgsmål 51
Det fremgår af artikel 11, punkt 1, i Aftale om forsvarssamarbejde mellem regeringen i
Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater, underskrevet 21. december 2023 i
Washington, at der ikke kan ”ske ombordstigning eller inspektion” af fly, skibe og køretø
jer, der føres af amerikansk militær i Danmark ”uden USA’s samtykke”. Er det korrekt,
at en ransagningskendelse afsagt af en dansk ret således ikke vil være gyldig og tilstræk
kelig retlig hjemmel til at foretage en ransagning af et sådant fly, skib eller køretøj, der
befinder sig i Danmark? Vil dansk politi være afskåret fra at fastholde et sådant køretøj
på et givet sted og forhindre det i at køre videre, indtil USA har kunnet give sit eventuelle
samtykke til inspektion af køretøjet, hvis der er mistanke om, at køretøjet indeholder
afgørende beviser eller mulige gerningspersoner i forbindelse med en forbrydelse begået
i Danmark?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand
1/1