Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Spørgsmål 256
Offentligt
2907099_0001.png
Forsvarsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
18. september 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FOU alm. del
Spørgsmål 256
I svaret på URU alm. del – spm. 214 skriver ministeren, at det ”af naturlige årsager”
ikke er ”muligt at be- eller afkræfte, hvilke fortrolige oplysninger regeringen måtte råde
over”. Som det fremgår af URU alm. del – spm. 214, har den hollandske minister for
udviklingshandel og udviklingssamarbejde ikke desto mindre set sig i stand til at give de
oplysninger for Hollands vedkommende, som den danske forsvarsminister ikke mener
at kunne give. Vil ministeren redegøre for, hvad der adskiller situationen i Danmark og
Holland, siden den hollandske minister kan oplyse, at den råder over ”fortrolige data”
om, hvorvidt hollandsk producerede dele, havner i israelske F-35-kampfly, mens den
danske minister ikke kan? Desuden ønskes oplyst, om ministeren finder den hollandske
ministers håndtering af fortrolige data kritisabel, og om han i givet fald vil tage skridt til
at rejse kritikken bilateralt over for den hollandske minister eller evt. i det mellemstatslige
F-35-samarbejdsforum.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Jarlov
formand
1/1