Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2832470_0001.png
Aktstykke nr.
128
Folketinget 2023-24
Afgjort den 29. februar 2024
128
Forsvarsministeriet.
København, den 15. februar 2024.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende op til 131,4 mio.
kr. i perioden 2024-2025 til anskaffelse af crashtendere til Forsvaret.
Udgiften i 2024 på 78,7 mio. kr. (2024-pl) afholdes af den på finansloven for 2024 opførte
bevilling på § 12.13.04. Materielanskaffelser.
Projektbeskrivelse
En crashtender er et særligt brandslukningskøretøj, som er designet til at slukke flybrand. Crashten-
dere udgør den væsentligste del af brandberedskabet på Forsvarets flyvestationer og er en forudsæt-
ning for, at Flyvevåbnets fly kan lette og lande.
Forsvarets nuværende flåde af Eagle-crashtendere er nedslidte og svære at vedligeholde. Således
lejes aktuelt som midlertidig løsning seks crashtendere med henblik på opretholdelse af det lovpligti-
ge brandberedskab.
Forsvaret søger på den baggrund at anskaffe 16 crashtendere samt en mobil crashtender-simulator.
Anskaffelsen af den mobile crashtender-simulator vil forbedre uddannelses- og træningsmulighe-
der, nedsætte belastningen på de operative køretøjer og dermed reducere driftsudgifter og miljøpå-
virkning.
Anskaffelsen indebærer ikke afledte merudgifter til etablissementsunderstøttelse.
De samlede udgifter til anskaffelsen forventes afviklet med følgende afløb:
Udgifter under § 12.13.04. Materielanskaffelser fordelt på finansår
(mio. kr., 2024-pl)
Finansåret 2024
Finansåret 2025
I alt
78,7
52,7
131,4
b.
Der vil kunne forekomme afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængigt af kontraheringstids-
punkt og den endelige fastlæggelse af produktions- og leveringsforløb mv. Med anskaffelsen følger
en option på køb af yderligere op til otte crashtendere.
AG001111
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende anskaffelse af 16 crashtendere til Forsvarets flyvestationer, fra forsvarsministeren
2832470_0002.png
2
I forbindelse med anskaffelsen indgås en service- og vedligeholdelsesrammeaftale med en løbetid
på 15 år til køb af reservedele, uddannelse af mekanikere og service fra leverandøren.
De anskaffelsesrelaterede udgifter på 2,0 mio. kr. dækker over anskaffelse af en initialreservedel-
spakke til crashtenderne.
Den forventede levetid for crashtenderne er 18 år, hvor udgifterne til drift og vedligehold estimeres
at udgøre op til ca. 8,0 mio. kr. årligt i perioden.
De samlede udgifter forbundet med anskaffelsen fordeler sig således:
Samlet udgiftsfordeling for hele perioden 2024-2042
(mio. kr., 2024-pl)
Anskaffelsesudgifter, § 12.13.04. Materielanskaffelser
(Anlægsbev.)
Anskaffelsesrelaterede udgifter, § 12.13.02. Materieldrift
(Driftsbev.)
Udgifter til drift og vedligehold, § 12.13.02. Materieldrift
(Driftsbev.)
Samlede forventede omkostninger ved anskaffelsen
131,4
2,0
144,0
277,4
Udgifterne afholdes inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske rammer, herunder
afsatte midler til Genopretning af Forsvarets fundament fra Aftale mellem regeringen, Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venst-
re, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 af juni 2023.
Industrisamarbejde
Anskaffelsen er ikke omfattet af krav om industrisamarbejde, da der ikke er tale om forsvarsmateri-
el.
Risikovurdering
Der vurderes ikke at være væsentlige risici forbundet med anskaffelsen, idet kontraktgrundlaget er
forhandlet, og der er tale om allerede udviklet standard materiel.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget, da iværksættelse af materielanskaffelser med en samlet total-
udgift på 70 mio. kr. eller derover kræver særskilt forelæggelse for Finansudvalget, jf. budgetvejled-
ningens pkt. 2.8.5 Anskaffelser af materiel mv.
Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til
at anvende op til 131,4 mio. kr. (2024-pl) i perioden 2024-2025 til anskaffelse af crashtendere til
Forsvaret.
Udgiften i 2024 på 78,7 mio. kr. (2024-pl) afholdes af den på finansloven for 2024 opførte
bevilling under § 12.13.04. Materielanskaffelser.
e.
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 93: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende anskaffelse af 16 crashtendere til Forsvarets flyvestationer, fra forsvarsministeren
2832470_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 15. februar 2024
Troels Lund Poulsen
/ Jonas From Soelberg
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 29-02-2024