Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2826932_0001.png
IKKE KLASSIFICERET
Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del - Bilag 84
Offentligt
Rusland genopbygger sin militære styrke og vil agere
mere selvhævdende overfor NATO
Rusland har iværksat den største militærreform siden 2008 og samtidig
en genopbygning af landets konventionelle militære styrker, hvor ho-
vedformålet er at håndtere en ligeværdig konventionel krig med NATO
efter Finlands NATO-medlemskab og Sveriges forventede medlemskab.
Det er sandsynligt, at Rusland vil teste og udfordre NATO’s sammen-
hængskraft, vilje og evne med begrænset anvendelse af militære mid-
ler. Præsident Putin har flere gange offentligt slået fast, at det er Rus-
lands ønske at gøre op med den regelbaserede verdensorden domine-
ret af Vesten. Det er meget sandsynligt, at Rusland i de kommende år
vil forsøge at udfordre internationale normer og regler ved at anvende
sine militære kapaciteter i handlinger, Rusland vurderer ligger under
tærsklen for krig.
Det er sandsynligt, at Rusland de kommende år gradvist vil blive mere
villig til at bruge militære magtmidler til at lægge pres på eller udfordre
NATO eller enkelte NATO-lande. Rusland vil på den måde udfordre en-
kelte NATO-lande og NATO som helhed, hvis Ruslands relative militære
styrke over for NATO forbedres.
Rusland vil udfordre NATO-lande
Rusland vil med stor sandsynlighed i de kommende år fortsat være op-
mærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter, bl.a. i Østersøregi-
onen kommer til at udløse NATO’s artikel 5.
Det er dog samtidig meget
sandsynligt, at Rusland har en intention om at bruge sine militære
magtmidler mod NATO-lande til at udfordre NATO-lande under tærsk-
len for artikel 5.
Hvor Ruslands risikovillighed over for NATO-lande har været meget lav
i det første år af krigen i Ukraine, er Rusland i 2023 begyndt at opføre
sig mere selvhævdende over for NATO-lande i flere regioner. Rusland
har eksempelvis i krigen mod Ukraine gennemført langtrækkende mis-
sil- og droneangreb meget tæt på NATO-territorium, og Rusland optræ-
der til tider mere provokerende over for NATO-enheder i Arktis, Nord-
atlanten og i Østersøen.
Det er sandsynligt, at Ruslands risikovillighed over for NATO-lande vil
stige i takt med genopbygningen af Ruslands konventionelle militære
styrker. I hvor høj grad Ruslands risikovillighed vil stige vil også af-
hænge af Ruslands vurdering af opbygningen af NATO-landenes mili-
tære kapaciteter og vilje til at anvende disse kapaciteter samt af udvik-
lingen af det politiske sammenhold i NATO.
Det er således sandsynligt, at Rusland med en fornyet konventionel mi-
litær afskrækkelse vil agere mere selvhævdende og med større risiko-
villighed over for NATO og enkelte medlemslande, hvis NATO i
Dato:
16. februar 2024
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Tlf.: 33 32 55 66
E-mail: [email protected]
www.fe-ddis.dk
Side 1 af 5
IKKE KLASSIFICERET
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: FE's trusselsvurdering af 16/2-24 om Ruslands genopbygning af militære styrker
2826932_0002.png
IKKE KLASSIFICERET
Ruslands optik fremstår militært og politisk svækket, herunder ude af
stand til at reagere på Ruslands aktiviteter.
Det er også sandsynligt, at de kommende års udvikling i krigen i Ukra-
ine vil kunne påvirke Ruslands risikovillighed over for NATO. Det er så-
ledes sandsynligt, at en fastlåst krig i Ukraine, hvor Rusland fastholder
kontrollen over størstedelen af de besatte områder, vil øge Ruslands
selvtillid og dermed øge Rusland villighed til at bruge sine militære
magtmidler mod NATO-lande.
Illustrationen er ikke datafast, men visualiserer, at Ruslands forøgede
styrke over tid (rød linje) relativt afhænger af om hastigheden i NATO's
(blå linjer) opbygning af militær kapacitet øges, fastholdes eller endda
daler.
Det er sandsynligt, at de russiske efterretningstjenester indhenter vi-
den om NATO-landenes militære kapaciteter, herunder den vestlige for-
svarsindustris produktionskapacitet. Rusland bruger sandsynligvis op-
lysningerne til at vurdere det fremtidige styrkeforhold.
Sagsnr.: [Sagsnr.]
Dok. nr.: [Dokumentnr.]
Side 2 af 5
IKKE KLASSIFICERET
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: FE's trusselsvurdering af 16/2-24 om Ruslands genopbygning af militære styrker
2826932_0003.png
IKKE KLASSIFICERET
Den militære trussel fra Rusland
Rusland bruger sine militære magtmidler på flere forskellige måder
og med forskellige formål.
Udover suverænitetshåndhævelse bruger Rusland også militære
magtmidler til at hævde indflydelse i områder, som landet betrag-
ter som inden for sin interessesfære.
Rusland bruger også sine militære magtmidler til at demonstrere
sine interesser over lange afstande. Det kan være i form af regu-
lære russiske styrker i udlandet, f.eks. i Syrien, herunder private
militære firmaer i afrikanske lande og langdistance flyvninger med
strategiske bombefly.
Rusland benytter også sine militære kapaciteter til at lægge pres
på, eller true enkeltlande og regioner eller til at lægge pres på det
internationale system. Den militære trussel fra Rusland kan derfor
variere i karakter og omfang, idet truslen kan opstå på baggrund
af forskellige strategiske interesser og situationer, som Rusland
skønner er gunstige at udnytte.
Ruslands militære magt kan også bruges som led i landets hybride
strategi til at underminere sammenhold og beslutninger, eller som
chikane og destabilisering af mållandet, herunder flyvning eller
sejlads, som ikke respekterer vedtagne regler og normer, våbenaf-
fyringer tæt på danske enheder, opmåling, planlægning og sabo-
tage af kritisk infrastruktur på havbunden og besværliggøre bru-
gen af internationalt luftrum gennem bl.a. oprettelsen af skydeom-
råder eller jamming.
Rusland kan bl.a. indsættes sine militære kapaciteter for at lægge pres
på enkeltlande gennem handlinger, der bryder hidtidige aftaler, kon-
ventioner og internationale regelsæt, men som er under tærsklen for
krig. Det gælder f.eks. krænkelse af nationale territorialgrænser med
militære fly eller orlogsskibe, brugen af sonar eller andre kapaciteter,
men kan også omfatte større øvelsesaktiviteter, der begrænser vestlige
militære aktiviteter i internationalt farvand eller troppeopbygninger
nær grænser. Det er sandsynligt, at Ruslands opfattelse af det relative
militære styrkeforhold har betydning for risikovilligheden i de valgte
aktiviteter.
Rusland gennemfører omfattende reform
Rusland reformerer og genopbygger landets væbnede styrker. Refor-
men skal føre til, at Rusland som minimum har konventionel militær
kapacitet til med kort varsel at kunne føre en ligeværdig kamp mod
NATO-styrker.
Reformen og genopbygningen af de væbnede styrker skal også bidrage
til, at Rusland med kort varsel skal kunne gribe militært ind mod un-
derlegne nabolande i fortrinsvis det tidligere sovjetiske område for at
forankre dele af det tidligere sovjetiske område i sin interessesfære.
Sagsnr.: [Sagsnr.]
Dok. nr.: [Dokumentnr.]
Side 3 af 5
IKKE KLASSIFICERET
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: FE's trusselsvurdering af 16/2-24 om Ruslands genopbygning af militære styrker
IKKE KLASSIFICERET
Ruslands ledelse vil give genopbygningen af de væbnede styrker høj
prioritet, men genopbygningen af Ruslands konventionelle styrker vil
tage en længere årrække.
Rusland vil ikke på kort sigt, det vil sige 0-2 år, være i stand til at til-
føre styrker og materiel i et omfang, der genopretter den militære
overlegenhed i Østersøregionen, som Rusland havde før invasionen i
Ukraine. Det er dog sandsynligt, at Rusland i løbet af to til fem år vil
kunne genopbygge militære styrker, der vil kunne udgøre en troværdig
militær trussel mod de baltiske lande, og at Rusland inden 2030 vil
kunne nå sine samlede målsætninger med styrkeopbygningen.
Rusland har en ambition om at udvide antallet af soldater fra ca. 1.
mio. til 1,5 mio. over de næste år. Det er i 2023 sandsynligvis lykkedes
Rusland at rekruttere mere end 300.000 soldater, hvilket med stor
sandsynlighed er flere, end Rusland har mistet i Ukraine i samme peri-
ode.
Rusland forbereder sin befolkning på en krig med NATO
Det er sandsynligt, at den politiske udvikling i Rusland også vil bidrage
til Ruslands risikovillighed. Ledelserne af efterretnings- og sikkerheds-
tjenester og de væbnede styrker, de såkaldte ”siloviki”, har fået vok-
sende betydning for præsident Putins politik og magtudøvelse, og det
kan medvirke til, at Rusland reagerer på opfattede udfordringer og
trusler med risikovillighed og truende fremfærd. De stadig stærkere pa-
triotiske og antivestlige holdninger i Rusland kan desuden påvirke Rus-
lands risikovillighed og strategiske beslutninger.
Putin-styret gør sig store anstrengelser for at sikre de nødvendige for-
udsætninger for at gennemføre større rekruttering- og mobilisering-
sindsatser. Ledelsens italesættelse af de autoritære og anti-vestlige pa-
triotiske tendenser bidrager til voksende nationalisme, og narrativet
om konflikten med Vesten styrker styrets øvrige tiltag, eksempelvis hi-
storieomskrivning, indoktrinering af den russiske ungdom og styrkelse
af den nationale stolthed. Tiltagene ledsages i øvrigt af en militarisering
af samfundet generelt og propaganda på alle niveauer i uddannelsessy-
stemet.
Ruslands våbenproduktion er forbedret
Putin-styret er indstillet på at give de væbnede styrker de ressourcer,
der er nødvendige til både at fortsætte krigen i Ukraine og genopbygge
landets konventionelle styrker. Ruslands forsvarsudgifter vil eksempel-
vis blive øget til næsten 11.000 mia. rubler i 2024 (svarende til 123.
mia. USD), hvilket svarer til 6 % af Ruslands BNP.
Det er sandsynligt, at Rusland kan opretholde det nuværende aktivi-
tetsniveau i Ukraine og samtidig genopbygge landets våbenlagre og
ammunitionsreserver. Dette skyldes flere forhold, men særligt Rus-
lands delvise mobilisering af militærindustrien, våbenstøtten fra udlan-
det og omgåelse af sanktioner har haft stor indflydelse. Det er meget
sandsynligt, at Rusland kan blive ved med at anskaffe de nødvendige
komponenter til militærindustrien om end sanktionsomgåelse via
Sagsnr.: [Sagsnr.]
Dok. nr.: [Dokumentnr.]
Side 4 af 5
IKKE KLASSIFICERET
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 84: FE's trusselsvurdering af 16/2-24 om Ruslands genopbygning af militære styrker
2826932_0005.png
IKKE KLASSIFICERET
tredjelande gør det dyrere og mere besværligt for Rusland at få varer,
især elektronik, til fremstillingen af højteknologiske våbensystemer.
Putin-styret har med stor sandsynlighed også gjort det nemmere for
den russiske militære ledelse, at rekvirere militært materiel og ammu-
nition ved at gøre bestilling til levering mere smidig. Rusland har samti-
dig øget produktionstempoet og sandsynligvis forbedret sine forsy-
ningskæder og øget arbejdskraften i militærindustrien ved blandt andet
at tilbyde russisk statsborgerskab for udlændinge. Rusland har eksem-
pelvis forenklet processen med at opnå russisk statsborgerskab for ud-
lændinge og statsløse personer, såfremt de indgår kontrakt med de
russiske væbnede. Det er sandsynligt, at netop dette tiltag hovedsage-
ligt er rettet mod borgere fra de tidligere sovjetrepublikker i Central-
asien.
Sagsnr.: [Sagsnr.]
Dok. nr.: [Dokumentnr.]
Side 5 af 5
IKKE KLASSIFICERET