Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2824787_0001.png
Aktstykke nr.
120
Folketinget 2023-24
Afgjort den 8. februar 2024
120
Forsvarsministeriet.
København, den 29. januar 2024.
a.
Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde udgifter til anskaffelser ved
dansk og udenlandsk forsvarsindustri mhp. donationer til Ukraine.
Initiativerne forventes samlet at medføre udgifter på 1.750,0 mio. kr. i 2024-2026. Udgiften i 2024
på 1.000,0 mio. kr. finansieres af de på § 35.11.69. Ukrainefond opførte reserver, og afholdes på §
12.13.06. Ramme til anskaffelser mhp. donationer til Ukraine.
Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine har Danmark modtaget en
række henvendelser fra Ukraine og andre allierede om støtte og donationer af bl.a. forsvars- og
beredskabsmateriel. Forsvarsministeriet har på den baggrund foretaget en række materieldonationer,
jf. tidligere tiltrådte fortrolige aktstykker.
Forsvarsministeriet anbefaler, at der i forbindelse med yderligere militær støtte til Ukraine afsættes
en økonomisk ramme på samlet 1.750,0 mio. kr. i 2024-2026 til anskaffelser ved dansk og uden-
landsk forsvarsindustri mhp. donationer til Ukraine, herunder 1.000,0 mio. kr. i 2024, 500,0 mio. kr. i
2025 og 250,0 mio. kr. i 2026.
Anskaffelser ved forsvarsindustrien bidrager, i tillæg til relevant og efterspurgt støtte til Ukraine, til
en bæredygtig levering af langvarig bistand til Ukraine. I de tilfælde, hvor det er muligt at anskaffe
via danske leverandører, kan dette desuden bidrage til at øge Forsvarets adgang til forsvarsindustriel-
le kompetencer og kapaciteter inden for prioriterede teknologiområder.
Anskaffelser, herunder også udviklings- og innovationsprojekter, inden for rammen vil blive fore-
taget efter gældende udbudsregler. De konkrete anskaffelser og efterfølgende donationer vil ske
med udgangspunkt i Ukraines behov for militær støtte og i relevant omfang danske overordnede
forsvarsindustrielle og teknologiske prioritetsområder.
Der anskaffes med henblik på direkte donation til Ukraine. De enkelte anskaffelser vil ikke skulle
anlægsføres og vil dermed ikke være omfattet af forelæggelsesgrænsen, jf. Budvejledningens pkt.
2.8.5. Finansudvalget vil således ikke blive forelagt de enkelte anskaffelser og donationer under
rammen. Finansudvalget vil blive orienteret om den endelige udmøntning af rammen.
Medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn er blevet gjort bekendt med afsættelsen af rammen.
b.
AG001102
Forsvarsmin., j.nr. 2924/000930
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: Orientering om Forsvarsministeriets aktstykke vedr. ramme til anskaffelser ved industrien mhp. donationer til Ukraine
2824787_0002.png
2
Økonomi
Merudgifterne forbundet med rammen udgør samlet 1.750,0 mio. kr. i 2024-2026, herunder 1.000,0
mio. kr. i 2024, 500,0 mio. kr. i 2025 og 250,0 mio. kr. i 2026,
jf. Tabel 1.
Tabel 1: Udgifter i 2024
(mio. kr., 2024-pl.)
2024
Ramme til anskaffelser ved industrien
Samlede udgifter
1.000,0
1.000,0
2025
500,0
500,0
2026
250,0
250,0
Samlet
udgift
1.750,0
1.750,0
Dispositionerne medfører samlet udgifter på 1.000,0 mio. kr. i 2024. Udgifterne finansieres inden
for rammerne af Ukrainefonden, som er opført på § 35.11.69. Ukrainefond. Midlerne udmøntes fra §
35.11.69. Ukrainefond til § 12.13.06. Ramme til anskaffelser mhp. donationer til Ukraine.
Det forventes, at dele af udgifterne forbundet med anskaffelserne under rammen kan refunderes via
Den Europæiske Fredsfacilitet. Forsvarsministeriet vil oppebære eventuelle indtægter fra refusioner
på § 12.11.04. Refusioner fra Den Europæiske Fredsfacilitet og omprioritere indtægterne til yderlige-
re tiltag inden for formålet af § 35.11.69. Ukrainefond.
Dispositionerne i 2024 på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 12.13.06. Ramme til anskaffelser mhp. donationer til Ukraine
(Driftsbev.)
10. Anskaffelser mhp. donationer til Ukraine
22. Andre ordinære driftsomkostninger
§ 35.11.69. Ukrainefond
11. Ukrainefond
49. Reserver og budgetregulering
1.000,0 mio. kr.
-1.000,0 mio. kr.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe den nødvendige bevillings-
mæssige hjemmel til hurtigst muligt at kunne iværksætte anskaffelserne og donationerne under
rammen i forbindelse med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine.
Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at
afholde udgifter til anskaffelser ved industrien mhp. donationer til Ukraine, således at der på forslag
til lov om tillægsbevilling for 2024 opføres følgende:
§ 12.13.06. Ramme til anskaffelser mhp. donationer til Ukraine
(Driftsbev.)
§ 35.11.69. Ukrainefond
Udgift
1.000,0 mio. kr.
-1.000,0 mio. kr.
e.
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 78: Orientering om Forsvarsministeriets aktstykke vedr. ramme til anskaffelser ved industrien mhp. donationer til Ukraine
2824787_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 29. januar 2024
Troels Lund Poulsen
/ Jonas From Soelberg
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 08-02-2024
Påtegning:
Dansk Folkepartis medlem af udvalget forventer, at regeringen over for allierede lande vil gøre det klart, at de må
højne deres ambitionsniveau fsva. donationer til Ukraine.