Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del Bilag 66
Offentligt
Fakta om redningsberedskabet i Danmark
Redningsberedskabets grundlæggende udformning er beskrevet i beredskabsloven.
I dette papir anvendes om de operative enheder begreberne det kommunale redningsberedskab og det
statslige regionale redningsberedskab, da disse begreber bliver anvendt i beredskabsloven om den
nuværende operative struktur. Endvidere benyttes betegnelsen det statslige specialredningsberedskab om
det statslige redningsberedskab med særlige og væsentligt anderledes opgaver, end de øvrige operative
enheder, fx nukleare opgaver.
Det kommunale redningsberedskabs godt 1.900 fastansatte brandfolk, 4.700 deltidsansatte/frivillige i
brandværn og 3.600 øvrige frivillige er fordelt på 241 lokale brandstationer, og rykker årligt ud ca. 40.000
gange med sine i alt over 2.000 køretøjer (Kilde: "Redningsberedskabet i tal 2022").
Ud over de mange kommunale brand- og redningsfolk, og andre kommunalt ansatte, kan også fx
hjemmeværnet og det statslige regionale beredskab bidrage med hjælpemandskab til en hændelse, når den
kommunale indsatsleder skønner, at det kan være en hjælp.
Alle steder er det kommunernes redningsberedskaber, der etablerer førsteindsatsen, og har ansvaret for
indsatsen, hele vejen gennem hændelsen. Det er de kommunale redningsberedskaber, der iværksætter den
umiddelbare indsats ved ulykker og katastrofer, og varetager den tekniske ledelse af indsatsen på
skadestedet under hele indsatsforløbet.
Ved større, længerevarende eller mandskabskrævende hændelser, eller ved hændelser, der kræver
supplerende specialudstyr, kan kommunernes enheder anmode om og inddrage mandskab og materiel fra
andre, fx naboberedskaber, fra private aktører, fra det statslige regionale beredskab, eller fra det statslige
specialredningsberedskab.
Det kommunale beredskab i Danmark løser sine opgaver for en årlig udgift på kr. ca. 250,- pr. indbygger. Til
sammenligning koster redningsberedskabet i Sverige kr. ca. 651,- pr. indbygger om året, i Holland kr. ca.
709,- pr. indbygger om året, og i Norge kr. ca. 1.293,- pr. indbygger om året (kilde: Eurostat
tal fra 2021).
Alle tre lande har en sammenlignelig struktur med kommunale beredskaber med ansvar for førsteindsats
og indsatsledelse, og med både deltidsansatte og fuldtidsfolk fordelt på vagt, samt større byer og rurale
områder.
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 66: Materiale samt præsentation fra Danske Beredskabers foretræde 1/2-24 vedrørende forslag til en høring om civilt beredskab
2817814_0002.png
Antal årlige indsatser for redningsberedskabet
År
2018
2019
Det kommunale
redningsberedskabs
indsatser *
23.325
20.616
2020
20.051
2021
18.870
2022
19.040
Det statslige regionale og
340
det statslige
specialredningsberedskabs
assistancer til det
kommunale
redningsberedskab
265
247
227
239
*tal
eksklusiv
kørsel til blinde alarmer, ABA, selvslukkede brande mv. Disse yderligere opgaver ligger på ca.
20.000 årligt (i 2022 var tallet 21.112).
Endvidere gennemføres årligt ca. 25.000 brandsyn af bygninger og andre objekter.
Kilde: Redningsberedskabet i tal 2022
Redningsberedskabets dimensionering og opgavefordeling
Indsatstype Det kommunale
Det statslige regionale
redningsberedskab
redningsberedskab
Brand
Kort responstid med
henblik på at håndtere en
brand, inden den udvikler
sig.
Førsteudrykning med
standardmateriel som
autosprøjter, tankvogne,
stigevogne m.m., og
mange steder
supplerende
specialmateriel som
kraner, slangegrupper
m.m.
Dimensioneret til at
varetage førsteindsats og
have ansvaret for
opgaver af
korterevarende og kendt
karakter, og for opgaver
der udvikler sig i omfang,
tid og kompleksitet.
Tilkaldes til brande, der
har udviklet sig i omfang,
med henblik på at
assistere, supplere og
efterslukke.
Tilkaldes efter behov med
supplerende
specialmateriel samt
supplerende
standardmateriel.
Dimensioneret til at blive
indsat som supplement
ved længerevarende og
mandskabskrævende
opgaver.
Det statslige
specialredningsberedskab
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 66: Materiale samt præsentation fra Danske Beredskabers foretræde 1/2-24 vedrørende forslag til en høring om civilt beredskab
2817814_0003.png
Redning
Livreddende
førsteindsats ved
eksempelvis trafikuheld,
drukneulykker,
forurening, og
forebyggelse og indsatser
i forbindelse med
ekstremvejr, større
hændelser/terror m.m.
Dimensioneret til at
varetage og have
ansvaret for opgaver af
korterevarende og kendt
karakter, og for opgaver
der udvikler sig i omfang,
tid og kompleksitet.
Tilkaldes efter behov til at
assistere ved indsatser i
forbindelse med fx
ekstremvejr.
Dimensioneret til at blive
indsat som supplement
ved længerevarende og
mandskabskrævende
opgaver.
Opfølgende indsats ved
eksempelvis
sammenstyrtninger eller
risiko herfor.
Dimensioneret til særlige
opgaver af national
betydning.
CBRN
Spild og uheld med
farlige stoffer, miljøuheld
og større og komplekse
uheld med farlige stoffer
samt visse opgaver ved
forurening af havmiljøet.
Tilkaldes til at assistere ved Større og komplekse
indsatser i forbindelse med uheld med farlige stoffer,
fx forurening.
samt opgaver ved større
forurening af havmiljøet
Dimensioneret til at blive
indsat som supplement
HazMat-beredskab med
ved længerevarende og
specialmateriel til
mandskabskrævende
monitorering, sampling og
opgaver.
analyse.
Dimensioneret til særlige
opgaver af national
betydning.
Særlige
hændelser
Har ansvaret for
indsatsen ved alvorlige
transportulykker, eller
ulykker, der rammer
samfundsvigtige
institutioner og væsentlig
infrastruktur.
Tilsvarende ansvar ved fx
pludselige hændelser
med trusler mod
civilbefolkningens
sikkerhed, fx terror.
Relativt få indsatser af
denne type.
Løser primært særlige
opgaver for andre statslige
myndigheder, eksempelvis
politiet og
fødevaremyndighederne.
Det kan fx være assistance
ved eftersøgningsopgaver,
aflivning af
dyrebesætninger mv.
FOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 66: Materiale samt præsentation fra Danske Beredskabers foretræde 1/2-24 vedrørende forslag til en høring om civilt beredskab